Svineproducenten JANUAR 2017

NR. 1

43. ÅRGANG

So får 16 grise, har 16 patter og passer 16 grise - læs mere side 11

Medlemsblad for Danske Svineproducenter

BESTYRELSE

SEKRETARIATET

Svineproducenten 43. årgang 2017

Formand

Udgiver

Henrik Mortensen Faldvejen 21 9670 Løgstør Mobil 2089 0044 formand@danskesvineproducenter.dk

Danske Svineproducenter Karetmagervej 9 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 - Fax 7025 8170 info@danskesvineproducenter.dk www.danskesvineproducenter.dk

Næstformand Niels Chr. Borup Ulstedvej 57, Rørholt 9330 Dronninglund Mobil 4051 3595 ncborup@gmail.com

Redaktion Sekretariatets telefontid Alle dage: 9.00 - 15.00 Tlf. 7025 8070 Efter kl. 15.00 kan der ringes på mobilnr.

Bestyrelsesmedlemmer Mikael B. Kristensen Harringhedevej 6, Harring 7752 Snedsted Mobil 2145 4737 harringgaard@mail.dk Simon Høj Ndr. Hindsigvej 24, Kvong 6800 Varde Mobil 3028 6611 simon@hallumgade.dk Claus Jørgensen Gårdebymarkvej 6 6360 Tinglev Mobil 2320 7227 ingerclaus@bbsyd.dk Ulrik Volsgaard Askovvej 25 6973 Ørnhøj Mobil 2161 8983 eu@volsgaardagro.dk Kenneth Øster Løserupvej55 4300 Holbæk Mobil 22775429 kenneth@avdebogaard.dk

Nicolaj Nørgaard (ansvarshavende) Anne Wolfenberg Jette Harnbjerg Markus Fiebelkorn Karsten Ambrosen Udgivelse

Nicolaj Nørgaard Direktør Tlf. 7620 7959 · Mobil 2148 5165 nin@danskesvineproducenter.dk

Jette Harnbjerg Sekretær jhn@danskesvineproducenter.dk

Markus Fiebelkorn Markedsanalytiker Tlf. 7620 7961 · Mobil 2222 3610 maf@danskesvineproducenter.dk

Karsten Ambrosen Specialkonsulent Tlf. 7620 7955 · Mobil 2392 2212 kam@danskesvineproducenter.dk

Svineproducenten udkommer fire gange årligt i månederne januar, april, september og november. Kontingent Aktive svineproducenter: kr. 3.995,(1. år gratis for nyetablerede) Ophørte svineproducenter: kr. 795,Driftsledere: kr. 1.095,Ekstra abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 700,Guld firmamedlemmer: kr. 16.000,Sølv firmamedlemmer: kr. 8.000,Bronze firmamedlemmer: kr. 3.995,Reklamationer over uregelmæssigheder i levering af bladet sker til det lokale postkontor eller Danske Svineproducenters sekretariat. Layout www.musogco.dk Tryk

Anne Wolfenberg

www.johansen-grafisk.dk

Journalist Tlf. 7620 7953 · Mobil 2810 3043 aw@danskesvineproducenter.dk

Distribueret oplag 1.300 stk.

Motiverede og kvalificerede medarbejdere til dansk landbrug... Fiskbækvej 1 . DK-6920 Videbæk . T: +45 97 36 14 46 . www.agrojobdk.com E: kontakt@agrojobdk.com

2

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2017

Mød os på

Nutrifair 2017

18.-19. januar i Fredericia

Agrojob Denmark® Rekrutteret med omhu…

Det går bedre Efter et skidt første kvartal i 2016 er det kun gået fremad for bytteforholdet mellem foder- og grisepriser. Hertil kommer udsigten til en positiv værdiregulering på besætningsværdi, så 2016 ender Af Henrik Mortensen nok ikke helt galt. Udsigter og budgetter for 2017 ser også lovende ud, så optimismen breder sig mellem os her ved indgangen til 2017. Mange firmaer, smågrisehandlere, banker, andelsselskaber m.fl. er klar til at have sin del af kagen, og finanskrisen er ingenlunde overstået, og den øgede likviditet bruges mere til afdrag end til nyinvesteringer. Antal slagtninger ligger på niveau med vores evner for mere end 25 år siden, mens eksporten af smågrise sætter ny rekord med mere end 13 mio. grise. Det er en tankevækkende udvikling, som ingen i sektoren ønsker, men som på kort tid er blevet en realitet på grund af politiske rammevilkår og markedskræfter rundt i Europa.

Vil det forsætte? Ja, alt andet lige vil det fortsætte, godt hjulpet af fordelagtige tyske momsregler, ineffektive mindre sohold og lavere lønninger i Øst- og Sydeuropa mv. Det kræver en ekstraordinær indsats og en portion held at vende udviklingen, men de nye miljøregler, udsigt til en højere afregning (+ 80 øre pr. kg, hvis Danish Crown kan løbe den hjem), tilskud til nybyggeri, billigere stalde mv. bør skabe incitamenter til, at udviklingen kan vende. Adgang til finansiering og skrappe krav til afkast er helt nødvendige forudsætninger for, at den enkelte svineproducent vil løbe risikoen ved at bygge en ny stald. Personligt har jeg lagt et lod i investeringsstøttepuljen, idet jeg altid har været tilhænger af de optimeringsmuligheder, der ligger i en integreret svineproduktion, men også har erfaret fordelene ved en specialisering. Derfor vil jeg stille store krav om afkast for at gennemføre en investering i en ny slagtesvinestald. Tiden er kommet til en intern drøftelse blandt os svineproducenter af, hvordan vi undergår unødige omkostninger og suboptimering i vores værdikæde – mere herom på vores møde d. 18. januar. ●

4 Blækhuset: Hvordan skal de søer fodres?

18 Tysklands underskud af smågrise vokser

7 Hollandsk/norsk og tysk genetik på dansk grund

20 Har vi suboptimering i vores værdikæde?

8 Vigtige avlsmål hos Topigs Norsvin er høj egenfravænning, holdbarhed og fodereffektivitet

22 Nu stortestes danske sobesætninger for mavesår

9 Porcus: Derfor investerer vi i tysk pietrain

23 VSP: Undersøgelsen skal generere løsninger

11 16 levendefødte grise, 16 patter og 16 grise i kuldet 10 dage senere

24 Nyt fra VSP, Seges

14 Fingrene væk fra colistin

26 Spørgekassen: Spørgsmål om ZnO og diarre hos smågrise

16 Prisprognose for smågrisemarkedet: Klassisk udvikling på højere niveau

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2017

3

Hvordan skal de søer fodres?

Af Simon Høj

På vore ejendomme har vi altid indkøbt færdigfoder til søerne og har aldrig følt, at det har givet nævneværdig anledning til problemer i produktionen. I slutningen af 2015 og starten af 2016 oplevede vi i langsomt stigende grad problemer ved søerne, og fandt tidligt i perioden ud af, at det var mavesår, der var problemet. Afføringen blev hård og knoldet, og søerne var stressede. Løsningsforslaget fra vores daværende foderleverandør var grovere formaling, og tildeling af en noget større andel syrevalset byg på 30 %, hvor vi i mange år har kørt med 10-15 %. Vi synes bare ikke rigtig, at det hjalp, og foderleverandøren mente ikke, at de kunne gøre mere, end de gjorde. Andelen af fibre har altid været høj i vores blandinger, og roepiller, havre, sojaskaller, mv. har indgået i større mængder siden 2010. I august 2016 slap kontrakten OG tålmodigheden op, og vi skiftede leverandør til en producent, der havde introduceret et nyt foderkoncept fra Holland, SFR.

4

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2017

SFR er et forsøgs- og rådgivningscenter på lige fod med det, vi kender fra VSP, men godt nok privat ejet. De vurderer de enkelte komponenters foderværdi hvert år, og tillægger fibre en noget større værdi, end vi gør her i Danmark. Vi var så langt ude, at der skulle gøres noget drastisk, og som modtager af færdigfoder, synes jeg, at dette var den eneste mulighed for at give os selv chancen for at løse problemet i en fart. Vi gik ”all in” og gjorde udtrykkeligt, som vi blev bedt om, og siden da har vi kun set fremgang i vores produktion. Mavesårene er bremset, søerne er rolige, afføringen er perfekt, og de har aldrig malket så godt, som de gør i dag. Det siger sig selv, at det giver fremgang på alle parametre i farestalden, hvilket jeg er utrolig imponeret over - kun 3,5 måned efter opstart. I perioden har vi haft for få levendefødte, hvilket vi tilskriver, at søerne er løbet, før vi startede på SFR-konceptet. Derfor forventer vi også at se en stigning på levendefødte i det nye år. Spørgsmålet er så bare, om denne gode historie skyldes det for os i Danmark nye SFR-optimeringskoncept, eller om det i virkeligheden bare handler om, at nuværende leverandør har taget sig sammen og blander foder som en dygtig hjemmeblander ville gøre det? ●

Mød os på Nutrifair stand A-1164

FREMTIDENS SMÅGRISEPRODUCENTER VIL INDKØBE SOPOLTE FLERE LEVENDEFØDTE • MERE ENSARTEDE GRISE • SPECIALISERING • KVALITET

www.spf. dk S P F | D r e j e r v e j 7 | D K 6 6 0 0 Ve j e n | T: 7 6 9 6 4 6 0 0 | s p f @ s p f .d k

Trænger dine stalde til at blive renoveret...? Vi har hvad du skal bruge!

Tørfodring: • Multifasefodring (individuel blanding på stiniveau) • Alm. fyldeanlæg Inventar: • Smågrise- og slagtesvineinventar i enten Fiber, Panel eller Planker • Faresti til løsgående søer

Mælkefodring smågrise • Øget fravænningsvægt og antal fravænnede pr. so • Lettere start i smågrisestalden grundet øget indgangsvægt • Øget antal årssøer pga. reduktion af ammesøer

Vådfodring: • Automatisk ædetidsstyret vådfodring (smågrise, slagtesvin og søer) • Medicinering på ventilniveau Mølleri: • Sugekit for dobbelt rensning af korn (renere bliver det ikke) • MaleBrosMølle (Super kapacitet, lav varme udvikling, billig i vedligehold) ElektroniskSoFodring: • Super kapacitet (6 min / so i gennemsnit) grundet aut. ædetidsstyring • Udført i Rustfri og PVC (lang levetid)

- altid et skridt foran

Big Dutchman Skandinavien A/S I Tlf. 70 23 28 70

Samme foderpris - bedre resultater med HP 300 Dine smågrise sikres optimal vækst og trivsel med HP 300 fra HAMLET PROTEIN. HP 300 er et fint formalet sojaproteinkoncentrat og har markedets højeste dokumenterede proteinfordøjelighed.* Brug HP 300 i dit fravænningsog smågrisefoder og se forskellen!

Mød os på NutriFair - stand A-1170

www.hamletprotein.dk

* Meddelelse nr. 993 fra SEGES konkluderer, at HP 300 fra HAMLET PROTEIN har den højeste proteinfordøjelighed afprøvet på smågrise 9-20 kg.

Vi leverer den nødvendige ekspertise

Undgå

at bygge for dyrt … Brug Danish Farm Design, når du skal have planlagt dit næste byggeprojekt.

• • •

Få den nyeste viden med Få alle detaljer vendt Opnå bedre bundlinje

Kontakt: Søren Jacobsen

Mobil: +45 22 20 99 42 E-mail: sja@danishfarmdesign.dk

www.danishfarmdesign.dk

Hollandsk/norsk og tysk genetik har slået sig ned på dansk grund Af Anne Wolfenberg

Som noget relativt nyt har to udenlandske avlsfirmaer etableret sig med dyr på dansk grund. Den ene type genetik er det hollandsk/norske Topigs Norsvin, og det andet er tysk pietrain - German Pietrain. Aktuelt er der dog ingen af de to udenlandske avlsselskaber, der producerer avlsdyr til danske svineproducenter. Alle dyr går til eksport.

- Historien om German Pietrain Denmark begyndte i slutningen af 2015, hvor vores mål var at etablere en besætning, som var fuldstændig fri fra sygdomme og med tysk pietrains højeste sundhedsstatus, og det lykkedes i 2016, fortæller dyrlæge Hans Bundgaard, Porcus, som er en af initiativtagerne til German Pietrain Denmark.

Topigs Norsvin

Eksport af afkom fra importerede gylte

Vi kom på sporet af Topigs Norsvin via CHRflytteregistret, idet vi opdagede, at der for et års tid siden blev importeret norske dyr til én dansk besætning. Derfra var der nogle måneder senere flyttet dyr til en anden dansk besætning, hvorfra der efterfølgende er eksporteret smågrise til Tyskland. Daniel Torpegaard Møller, der er Topigs Norsvins områdechef i Norden og bosiddende i Norge, bekræfter over for Svineproducenten, at der er tale om en avlsbesætning, som selskabet har etableret i Danmark, og som udelukkende har til formål at producere avlsdyr til eksport ud af Danmark. Daniel Torpegaard Møller oplyser dog videre, at Topigs Norsvin ønsker at sælge sæd i Danmark til besætninger med egen kerne, som vil benytte sig af InGene, som er firmaets pendant til kernestyring. - Vi har i dag én besætning i Danmark, der har benyttet sig af InGene i godt et års tid, og vi ser meget frem til resultaterne, siger han og oplyser, at det er svineproducent Peder Monrad, Eskely ved Almind, der siden august 2015 har anvendt Topigs Norsvin-sæd til såvel vedligehold af sin kerne af landracesøer og til produktion af LY-søer. Endelig anvender landmanden også duroc-sæd fra Topigs Norsvin som tredje race til selve produktionen. Man kan læse mere om baggrunden for svineproducent Peder Monrads valg af Topigs Norsvins genetik på næste opslag.

Det hele startede med 43 gylte, som det nye, danske selskab importerede til Danmark i samarbejde med det tyske selskab ”German Pietrain”. Herefter kom de første tyske pietrain-dyr til verden på dansk grund ved kejsersnit i april og maj måned i år. Det skete, mens gyltene befandt sig i en karantænestald på Tåsinge. Herfra blev dyrene flyttet til gården Eskebjerg ved Vester Skerninge på Fyn, hvor grisene blev opfostret hos Et vigtigt avlsmål hos Topigs Norsvin-søer LY-ammesøer, som er en høj egenfravænning. Rent visuelt er selskabet forinden søerne ofte noget lettere end Danavl-søer havde indkøbt fra og er kendt for deres gode holdbarhed. en SPF-besætning Billedet her er fra en hollandsk besætning med højeste sund(Foto: Anne Wolfenberg) hedsstatus. - Det er på den måde, vi kunne undgå en masse af de sygdomme, der normalt er forbundet med tysk pietrain på tyske gårde, forklarer Hans Bundgaard. Man kan læse mere om German Pietrain Denmark på deres hjemmeside germanpietrain.dk. ●

Sunde, tyske pietrain-dyr Vedrørende German Pietrain, så er det det dyrlægegruppen Porcus, der under navnet German Pietrain Denmark har etableret en besætning på Fyn, som producerer tysk pietrain udelukkende til eksport.

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2017

7

Vigtige avlsmål hos Topigs Norsvin er høj egenfravænning, holdbarhed og fodereffektivitet 

Af Anne Wolfenberg

Antallet af funktionelle patter er et vigtigt avlsmål ud af flere avlsmål hos Topigs Norsvin. Det forklarer danske Daniel Torpegaard Møller, som er bosiddende i Norge og er Area Manager for Topigs Norsvin i de nordiske lande. Han påpeger, at netop et højt antal af funktionsdygtige patter er en vigtig løftestang til at øge soens egenfravænning. - Det er en naturlig del af vores filosofi om, at ”Every extra born piglet should be weaned by its own mother” - altså at, hver eneste ekstrafødte gris skal fravænnes af dens egen mor, forklarer han. Orner CT-scannes - Men i det hele taget har vi stort fokus på både fodereffektivitet og soens moderegenskaber, herunder både mælkeproduktion og soens evne til at passe sine grise, siger Daniel Torpegaard Møller. Det er et vigtigt element i at producere robuste smågrise af ensartet, høj kvalitet med høj fravænningsvægt, mener han. På Topigs Norsvins teststation i Norge testes årligt 3.000 orner fra såvel fader- som moderlinjer for egenskaber som tilvækst og fodereffektivitet. Derudover CT-scannes alle orner, der passerer teststationen, og det indebærer, at alle orner, der bruges til produktion af sæd har været igennem CT-scanneren. Et system, som Topigs Norsvin betegner som unikt. - CT-scanning forsyner os med nogle meget værdifulde data omkring kødkvalitet og robusthed, supplerer Peter Loenen, som er Communications manager for Topigs Norsvin International, der har base i Holland. Soen: TN70 TN70 er navnet på Topigs Norsvins solinje. Daniel Torpegaard Møller forklarer, at det i praksis er LY-dyr, idet det er en kombination af Norsvins oprindelige norske landrace og Topigs hollandske bud på yorkshire, og det er det første kombinationsprodukt, der opstod efter Topigs og Norsvin fusionerede til Topigs Norsvin for få år siden.

8

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2017

TN70 er desuden avlet efter holdbarhed, høj ben- og klovkvalitet samt øget holdbarhed frem til femte læg. Desuden stor kuldstørrelse, høj fødsels- og fravænningsvægt, høj levedygtighed både før og efter fravænning og et begrænset brug af ammesøer eller andre ”kunstige” opdrætsforanstaltninger, som Topigs Norsvin, kalder det. - Det er alt sammen noget, der resulterer i flest mulige kvalitetspattegrise solgt pr. so sammenlignet med, hvad der er solgt fra alle andre søer på markedet, hævder Peter Loenen. Han mener, at det alt sammen er en god base for en høj rentabilitet i hele produktionskæden, når det samtidig kombineres med høj kvalitet af slagtesvinene. - Det er en linje, der giver basis for høj foderudnyttelse, høj tilvækst og en lav dødelighed hele vejen frem til slagtning, siger han. TN70 betegnes desuden som en so, der er let at håndtere, og da det samtidig er en stærk og holdbar so, reduceres arbejdsomkostningerne. - Kort fortalt er TN70 avlet for at kunne fravænne alle de grise, den har født, siger Peter Loenen. ●

På Topigs Norsvins norske teststation CT-scannes 70 orner hver uge.

Porcus: Derfor investerer vi i tysk pietrain 

- Vi har to hovedformål med at producere tysk pietrain i Danmark til eksport, forklarer dyrlæge Hans Bundgaard, Porcus, som er en af initiativtagerne bag virksomheden ”German Pietrain Denmark”, som producerer tysk pietrain med højeste sundhedsstatus i en besætning ved Vester Skerninge på Fyn. Dyrlægen forklarer, at man dels ser et potentiale for eksport af Pietrain til oversøiske lande, eksempelvis Sydamerika, og dels vil dyrlægerne have mulighed for at hjælpe tyske avlsbesætninger med at opretholde deres høje status ved import af de danske dyr. - Muligheden for eksport af højstatusdyr til Tyskland skyldes, at tyskerne ikke må foretage kejsersnit på sine tyske avlsdyr. Derfor er det umiddelbart vanskeligt for dem at opretholde deres høje status, men det kan vi så hjælpe dem med, forklarer Hans Bundgaard. Dyrlægen påpeger videre, at der er et kæmpe marked for pietrain på verdensplan. Han vurderer, at pietrain udgør 70 procent af alle orner i hele verden. Samtidig betegner han det som en hæmsko for sine tyske kollegaer, at man ifølge tysk lovgivning ikke må eksportere svin udenfor Europa, så også her har Danmark en fordel.

Af Anne Wolfenberg

Sådan ser de pietrain-dyr ud, som Porcus opdrætter i en stald ved Vester Skerninge på Fyn. (Foto: Porcus)

Konsumenternes gris - Pietrain har en lidt lavere tilvækst, men en højere kødprocent end duroc. Nogle af dem, vi slagter, har 70 procent kød, og så er pietrain kendetegnet ved, at skinkerne er større. En pietrain-gris kan give 800 gram skinkekød mere pr. skinke, og det er der nogle aftagere, der vil have, og nogle af dem vil faktisk ikke have andet, siger Hans Bundgaard. - Man kan altså sige, at duroc er producenternes gris, mens pietrain er konsumenternes gris. Ja, faktisk er der dem, der kalder pietrain for de fire skinkers gris, tilføjer han. - Danmark er faktisk ret enestående i at foretrække duroc. Så mens vi har 100 procent duroc som tredje race i Danmark, så er ornerne 100 procent pietrain i eksempelvis Portugal, og også i de andre store svineproducerende lande i Europa som eksempelvis Spanien, Tyskland og Frankrig bruges der overvejende pietrain. Og endelig er pietrain –duroc- (PD) -krydsningsorner også meget almindeligt at anvende mange steder, påpeger han.

Hans Bundgård vurderer videre, at både Topigs Norsvin og German Pietrain kan være attraktive i Europa, når EU’s forbud mod kastration uden bedøvelse træder i kraft pr. 1. januar 2019. Lugtfrie linjer - Rent praktisk er lokal eller totalbedøvelse noget bøvl, da det kun kan udføres af dyrlæger. Desuden er vaccination med kastrationshormoner et problem, da forbrugerne ikke vil ikke have kød fra grise, der er vaccineret med denne vaccine. Derfor tror jeg, at Topigs Norsvins og German Pietrains lugtfrie linjer - hhv. ”Nador” og ”Inodorus” vil være attraktive til den tid, vurderer dyrlægen. - Til sammenligning ligger duroc højt på lugtskalaen, og endvidere ligger dansk landraces androstenonniveau (mandligt kønshormon, red), ret højt, bemærker dyrlægen, der gætter på, at Danavl nok vil arbejde på at få dette nedbragt i fremtiden. ●

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2017

9

BAG ET EFFEKTIV DESINFEKTIONSMIDDEL

STÅR EN STÆRK SÆBE

Bag et desinfektionmiddel

Står en stærk sæbe

• Veldokumenteret desinfektionsmiddel

• Powerfuld sæbe

• Effekt på specifikke mikroorganismer

• Langtidsvirkende skumsæbe

• Koncentreret formulering

• Anvendes i alle systemer • Effektiv på plastinventar

Desinfektion: Virocid® består af en synergistisk formulering af 4 aktivstoffer. Dette giver effekt på specifikke mikroorganismer; Salmonella, IB, IBD/Gumboro, Aspergillus og Enterokokker m.m. med lav dosering 0,25 - 0,5%. Har du spørgsmål om dosering eller anvendelse kontakt os på: 33686419 - 33686417 33686421 eller Nordjylland 33687000 - Østjylland 33686300 - Vestjylland 33687250 Sydjylland 33685300 - Fyn 33685100 - Øst 33684200

w w w.cidlines.com

Mød os p å

Nutrifair STAND 118 8

STALDINDRETNING Winther Staldindretning bygger optimale staldløsninger med fokus på dyrevelfærd og produktionssikkerhed. Individuelle løsninger der tilpasses den enkelte landmands ønsker og behov. Winther Staldindretning har mange års know-how og erfaring med svinestaldsbyggeri og -indretning. Ring til en af vore erfarne og kreative konsulenter – så er dit projekt i gode hænder.

Silkeborg Tlf. 8680 6020 winthergruppen.dk

• Inventar • Foderanlæg • Ventilation • Betonspalter • Støbejernsriste • Plastriste • Male-/ blandeanlæg • Udendørs/ indendørs siloer

16 levendefødte grise, 16 patter og 16 grise i kuldet 10 dage senere Der er tilfredshed med resultaterne hos ejerne af den angiveligt første danske besætning, der krydser Topigs Norsvin ind i sit eksisterende sohold.

Af Anne Wolfenberg

Birthe og Peder Monrad, Eskely ved Almind, sammen med deres yngste søn, Jakob. De er glade for de store grise, som deres valg af Topigs Norsvin-genetik resulterer i.

Birthe og Peder Monrad, Eskely, ved Almind, har - bortset fra en kort flirt med dansk genetik - ikke brugt Danavl i snart 30 år. Ergo er det ikke nyt for dem at bruge udenlandsk genetik. Dog er det relativt nyt for dem at anvende sæd fra det norsk-hollandske genetikselskab Topigs Norsvin. Noget, de har gjort i omkring halvandet år. De første søer, der er halvt Topigs Norsvin, farede kort før årsskiftet, og de første resultater er til svineproducenternes store tilfredshed. Rent praktisk foregår det sådan, at der hver fjortende dag ankommer en sending af sæd med fly fra Norge. Dels landracesæd, L, til vedligehold af Eskelys lille kerne af landracesøer, samt Y-sæd produktion af LY-søer, og endelig sæd fra norske Duroc-orner som produktionssæd til brug på besætningens LY-søer. Hollandsk-norsk-genetik I Topigs-Norsvin- terminologi kaldes LY-søer dog for TN70 (T for Topigs, N for Norsvin), og TN-søerne er den første kombination af hollandsk yorkshire og norsk lan-

drace (”landsvin”) fra før de to avlsselskaber fusionerede for få år siden. For at holde styr på det hele, anvender Peter Monrad Topigs Norsvins bud på kernestyring kaldet ”InGene”. - Vi har 14-dages drift, poltenes brunst styrer vi med Altresyn, og sæden fra Norge er med langtidsfortynder, så den kan holde sig i 7 dage. Derfor kan vi nøjes med at få en sending hver fjortende dag, siger Peder Monrad. Nytappet sæd fra Norge Han forklarer, at sæden bliver tappet i Norge om morgenen og bliver dyrlægekontrolleret på vej ud af landet. Den lander i Billund samme eftermiddag, og den er fremme hos Birthe og Peder Monrad samme aften. Og ægteparret Monrad er godt tilfreds med genetikken fra Norge. Så tilfreds, at de ønsker at fortsætte deres norske projekt. - Vi havde en kontrakt, der løb til nytår, men den er vi ved at få fornyet, forklarede Peder Monrad, da Svineproducenten var på besøg i Eskely medio december. SVINEPRODUCENTEN NR 1 2017

11

Vi havde for nyligt et kuld på 15, der vejede over 9 kilo i snit. 

Svineproducent Peter Monrad

til ved indkrydsning af Topigs Norsvin i en eksisterende besætning. Eskelys første tre søer, der er halvt norske, farede i uge 50, 2016. De allerførste søer blev dog løbet med Topigs Norsvin-sæd i august 2015.

Robuste dyr med mange patter

Startede i 2015

- Topigs Norsvin avler efter rubusthed og mange patter, så søerne holder længe og så de selv kan passe deres grise. Derfor skulle man gerne bruge færre ammesøer, og det er også det, vi oplever i forhold til, hvad vi hører hos kollegaer, fortæller Birthe og Peder Monrad. Aktuelt ligger dødeligheden i farestalden på Eskely på 7 procent og dødeligheden blandt søerne ligger på omkring 2 procent. Dødeligheden i smågrisestalden ligger på 0,5-1 procent, og det er inklusive brokgrise, som er en sjældenhed. Tilvæksten ligger på 530 gram fra fravænning til salg ved 30 kg. Med en fravænningsalder på 28 dage er ægteparret desuden tilfreds med, at antallet af grise pr. årsso ligger på omkring 32. - Ja, vi hører ikke til dem, der har brug for mælkekopper, for søerne har mange patter og kan passe lige så mange grise, forklarer Peder Monrad.

- Den første sæd landede i Billund lufthavn tirsdag den 28. august, og vi brugte det første gang dagen efter, den 29. august, fortæller Peder Monrad, og svineproducenten er ikke skuffet over sin nye sædleverandør. Tvært i mod. - Afkommet har gode ben og typisk 16-18 patter, og søerne kan passe tilsvarende, så vi har stort set ikke behov for ammesøer, forklarer han. - En af vores ”gamle” landracesøer havde 14 patter, men allerede de første polte efter krydsning med Topigs Norsvin havde 16 patter, så vi er meget tilfredse, forklarer han. - Desuden er grisene både meget større og meget mere ens ved fødslen, end vi er vant til.

16 patter og 16 grise i kuldet - Tag bare denne her, viser ægteparret ved vores tur rundt i stalden. Hun har 16 patter, hun fødte 16 grise, og dem passer hun uden problemer, fortæller Birthe Monrad, der hovedsageligt passer farestalden. Vi står ved siden af en faresti, hvor der går en so og dens 16 grise. Grisene er 10 dage gamle og er stort set ens i størrelse og foderstand. Der er ingen af grisene, der er smalle over ryggen. Soen er blandt de tre første søer ud af Eskelys i alt 270 søer, som er halvt Topigs Norsvin. Samtidig er det angiveligt de første tre søer på dansk grund, som er blevet

Fravalgt Danavl Peder Monrad, som ellers arbejdede i en avlsbesætning som helt ung, fravalgte Danavl på et tidligt tidspunkt, efter han blev selvstændig. Han brød sig ikke om, at han mere eller mindre følte sig tvunget til at modtage PRRS-positiv sæd. En overgang var der problemer med, at han ikke kunne få L- og Y-sæd med højt nok indeks til sin kerne. Derfor slog ægteparret til, da han i 2003 fik mulighed for at sanere sin besætning for PMWS ved at købe en PIC-besætning, som de siden har vedligeholdt ved hjælp af egen kerne. Der er ikke indkøbt dyr til besætningen siden 1988, og den har i mange år været fri for alle SPF-sygdomme. - I de seneste år var der dog stigende problemer med kvaliteten af dyrene, der kom ud af den sæd, vi købte

Det er typisk, at søerne har 16-18 patter, og at de kan passe omkring 16 grise uden problemer.

12

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2017

fra Bendixhøj, og derfor var vi på udkik efter andre leverandører, men Hattings sæd ville vi ikke tilbage til. Det skyldes, at vi ikke vil tvinges til at købe PRRS-positiv sæd, ligesom vi har oplevet førhen, forklarer Peder Monrad. Men at valget faldt lige nøjagtigt på Topigs Norsvin har den ældste søn, Daniel Monrad, en stor andel i. Erfaringer fra Holland - Det har han været en varm fortaler for, siden han var på tur til Holland med landbrugsskolen, hvor han så, hvor velfungerende Topigs-søerne var, fortæller Peder Monrad om hans søn Daniel. - Og Daniel er kammerat med Daniel Torpegaard Møller, som står for salget af Topigs Norsvin-genetik i Norden, og som også engang har passet vores grise, da vi var på ferie, og det var den vej rundt, vi fik en aftale i stand. Peder Monrad forklarer, at han ikke betaler for en portion sæd, ligesom man traditionelt gør i Danmark. - I sidste ende betaler vi det samme for et kuld grise, men vi gør det bare ved, at vi betaler royalties til Topigs Norsvin i stedet for en sædpris. Og størrelsen af royalties afhænger af, hvor mange grise, vi fravænner. Det vil sige, at hvis vi får sæd, der ikke giver grise, så koster det os heller ikke noget. Og hvis en so leverer 20 grise ud af stalden, så er det dem, vi betaler for. Kort fortalt, er det e-kontrollen, der er basis for, hvor meget vi kommer til at betale, fortæller han. Store grise og individuelle mål Peder Monrad er imponeret over, at alle Duroc-orner, der tappes sæd fra i Norge, bliver CT-scannet. - Man scanner simpelthen hele dyret, og det gør man dels for at kende kødprocenten, og for at kontrollere, at alle knogler og led er i orden. Peder Monrad sælger sine smågrise ved 30 kg til en dansk aftager.

Peter Monrad har altid avlet for mange funktionelle patter, men Topigs Norsvin har givet det et yderligere løft.

- Jeg har ikke fået nogen reklamationer, men jeg ser meget frem til at blive præsenteret for produktionsdata og høre, hvilken kødprocent grisene er afregnet til på slagteriet, fortæller svineproducenten, der oplever, at grisene kommer godt fra start i Eskelys stalde. - Grisene er store, når de fravænnes ved 28 dage. Vi havde for nyligt et kuld på 15, der vejede over 9 kilo i snit, og i smågrisestalden lå tilvæksten i sidste kvartal på 537 gram daglig tilvækst, oplyser svineproducenten. Han forklarer videre, at et indeks hos Topigs Norsvin ikke bare er et indeks. Man kan nemlig bede om sæd fra dyr, der er særlige stærke på visse dele af indeks. Hvis man for eksempel har udfordringer med benstyrken, kan man bede om sæd fra dyr, der er særligt stærke på det. ●

Forskellige afregningsmodeller Daniel Torpegaard Møller, der sælger Topigs Norsvin-genetik i Norden, oplyser, at Topigs Norsvin anvender forskellige modeller for salg af sæd. Nogle foretrækker at betale pr. portion sæd, som danske svineproducenter er vant til. - Men vi indgår også aftaler, hvor vi sammen med landmanden lægger ”hånden på kogepladen” og afregner efter produktionsniveau. Det kan være antal fravænnede grise som hos Peter Monrad, eller det kan være leverede dyr til slagteriet for en integreret produktion. Det kommer an på, hvad vi forhandler os frem til med den enkelte landmand, siger han. Snyd med e-kontrollen er han ikke bange for. - Så skal man jo også snyde sit eget regnskab, påpeger han.

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2017

13

Fingrene væk fra colistin Colistin har - næsten overnight - ændret sig fra at være anbefalet i svineproduktionen til at være et præparat, som vi helst skal holde fingrene fra.  I flere år har DTU rådet de danske dyrlæger til at anvende antibiotikummet colistin til brug til husdyr. Blandt andet fordi, det - pga. alvorlige bivirkninger - stort set ikke har været interessant at anvende til mennesker. Formentlig som følge af presset for et reduceret brug af tetracyklin har dyrlægerne taget rådet til sig, hvorved forbruget af colistin til især fravænnede grise er fordoblet fra 2014 til 2015 - og det på trods af, at præparatet er relativt dyrt. Ved Danmap-2015-seminaret i november på DTU Veterinærinstituttet, der blev afholdt i forbindelse med

Firmaer som er medlemmer af Danske Svineproducenter:

Af Anne Wolfenberg

offentliggørelsen af Danmap-rapporten for 2015, kom det imidlertid frem, at der på det seneste er sket en ændring af den humane resistens, så colistin for nylig er blevet et sidste-valg for nogle patienter. Derfor udtrykte flere læger og andre eksperter bekymring for det øgede forbrug af colistin i svineproduktionen, og opfordringen gik på en begrænsning. Flere private dyrlæger samt Poul Bækbo fra Seges, Videncenter for Svineproduktion (VSP) var på banen for at forklare, at dyrlægerne naturligvis er parate til at sadle om. Poul Bækbo forklarede, at det i øvrigt også var

S TA L D I N D R E T N I N G

Tlf. 86 80 60 20 www.winthergruppen.dk

Nu med flere svinevacciner...

www.ceva.dk

washpower.com Tomorrow’s solutions …today Professional Cleaning Systems

www.europeanprotein.com

Tel. 96 96 10 15

+45 7538 8040

Landsdækkende juridisk rådgivning for svineproducenter

Vævervej 16 - 7490 Aulum - Tlf: +45 38 41 66 00 Fax: +45 38 41 66 01 - www.atr-landhandel.dk

Agrojob Denmark

64497_ann_Profilering_60x25mm_r1.indd 1

18/05/15 12.42

Connecting people to opportunity

■ Uffe Baller ■ Gert Lund Strandvejen 94 · Postbox 161 · 8100 Århus C · Tlf. 87 34 34 34 · www.interlex.dk

Stærkeste leverandør til svineproducenterne

www.vissingagro.dk

T: 7575 2300

www.agrojobdk.com

Gi’ dine småGrise en God start med HAMLET PROTEIN www.hamletprotein.dk

klima for vækst MSD Animal Health • Lautrupbjerg 4 • 2750 Ballerup

www.egebjerg.com

Telefon: 44 82 42 00 Telefax: 44 82 42 50 www.msd-animal-health.dk

Fremtidssikrede løsninger til svineproducenter - nationalt og internationalt EGEBJERG INTERNATIONAL A/S • Tlf. 59 36 05 05

noget, som VSP allerede havde meldt ud samtidig med, at Martin Merrild havde opfordret til en generel opfordring til opstramning i hele EU, hvor præparatet er langt mere anvendt end i Danmark. Det fremgik også af seminaret, at det angiveligt var DTU, der havde forsømt at komme med nye anbefalinger til dyrlægerne i takt med, at behovet i humansektoren havde ændret sig. Det blev slået fast på mødet, at myndighederne nu vil have et ekstra øje på landbrugets forbrug af colistin. Derfor kan det derfor være en god ide at spørge sin dyrlæge, om vedkommende er opmærksom på, at der helst ikke skal ordineres colistin. ●

Forbruget af colistin til fravænningsgrise er steget markant fra 2014 til 2015, men ligger dog stadig under én procent af det samlede forbrug til svin. (Kilde: Danmap-2015, side 36)

Tr ov æ r d i g e k s p e r t i s e – i t o t a l e n t r e p r i s e ! Vi giver svineproducenterne den bedste likviditet

Tlf. +45 9613 5555 - www.graakjaer.dk

Tlf. : +45 74 67 55 26 +45 74 67 55 26 dtl@dtl-as.dk - www.dtl-as.dk

7012 7030 · www.brdr-ewers.dk LEVERANDØR TIL DANSK LANDBRUG SIDEN 1848

Højrisallé 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36 www.ikadan.dk ikadan@ikadan.dk

Kontakte Tican på:

www.tican.dk

Tlf.: 99 19 23 00 eller mail: tican@tican.dk

DanAvl grise - Vores ekspertise

www.breedersofdenmark.dk

SPF-Danmark Tlf 76 96 46 00

www.spf.dk

LÆS OM VORES FODERPROGRAM PÅ WWW.DLG.DK/FODER/SVIN

Landbrugets Veterinæ Konsulenttjeneste Svinedyrlægerne Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste

Sund fornuft! tlf. 70 23 28 70

www.bigdutchman.dk

www.jyden.com · info@jyden.com

Fynsvej 8, DK-9500 Hobro · T: +45 9852 0044 F: +45 9851 0470 · E: lvk@lvk.dk · W: www.lvk.dk

www.topdanmark.dk/landbrug Landbrug Kundecenter: 4474 7112

nykredit.dk/erhverv

tlf. 70 22 43 33

www.skiold.com

Tel 99 89 88 87

Prisprognose for smågrisemarkedet:

Klassisk udvikling på højere niveau Den gode efterspørgsel fra Kina førte til et markant prisopsving på svinemarkedet i 2016. For 2017 kan man imidlertid ikke forvente, at denne udvikling vil gentage sig, men at vi vil se en mere klassisk udvikling. I sommers trak den gode kinesiske efterspørgsel den tyske slagtesvinenotering op på et overraskende højt niveau. I betragtning af, at det store, tyske slagteri Vogler gik i betalingsstandsning i løbet af efteråret, kan man måske endog sige, at prisniveauet var for højt. Nord-West noteringen var således i stand til at stige endnu mere, nemlig til 51 euro. Derefter kunne Nord-West noteringen holde sig stabil. Dette var usædvanligt og overraskende, fordi smågrisenoteringerne plejer at falde senest i juli måned.

LaDS’ prognose år 2017

16

I 2016 startede den sæsonmæssige nedtur imidlertid først i oktober måned og var forholdsvis kort. Da vi allerede nu er på et forholdsvist højt prisniveau på smågrisemarkedet, er der derfor ikke stort potentiale til yderligere store prisstigninger i begyndelsen af 2017. På den anden side kan man heller ikke forvente en prisnedtur, fordi antallet af søer blev reduceret betydeligt i hele Europa i 2016, og smågrisepriserne plejer at stige på denne årstid. Sluttelig regner vi derfor med moderate prisstigninger hen til sommeren. For tredje og fjerde kvartal af 2017 forventes den typisk sæsonmæssige udvikling at vise faldende smågrisenoteringer igen. Det er ikke særlig sandsynligt, at der kommer lignende store overraskelser fra Kina

igen, fordi der var mange meldinger i 2016 om kinesiske producenter, som havde planlagt at udvide deres produktion betydeligt. Første halvår burde således være meget bedre, mens andet halvår kan være lidt dårligere. I forhold til den seneste prognose opjusteres prognosen for Nord-West noteringen i første kvartal med 1 euro, og prognosen for puljenoteringen i første kvartal med 10 kr., fordi vi allerede nu har nået et højere prisniveau, som fører til en højere gennemsnitspris for første kvartal. Alt andet er uændret, fordi den grundlæggende situation ikke har ændret sig. ● 

Status: 16-12-2016

1 kv.

2 kv.

3 kv.

4 kv.

GNS

Puljenotering (SPF region 2/3)

kr. 410

kr. 400

kr. 350

kr. 360

kr. 380,00

Nord-West (25 kg i euro)

€ 52,00

€ 51,00

€ 43,00

€ 44,00

€ 47,50

Nord-West (omregn. 30 kg i kr.)

kr. 425

kr. 417

kr. 358

kr. 365

kr. 391,25

Forudsætning, bl.a.: Slagtesvinenotering

€ 1,50

€ 1,55

€ 1,60

€ 1,55

€ 1,55

VSP’s prognose år 2017

1 kv.

2 kv.

3 kv.

4 kv.

GNS

Beregnet notering, basis

kr. 346

kr. 367

kr. 388

kr. 356

kr. 364,25

Forudsætning, bl.a.: Slagtesvinenotering

kr. 9,50

kr. 10,00

kr. 10,50

kr. 9,75

kr. 9,94

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2017

Styrk din indtjening med en vaskerobot For kun 2.400 kr. om måneden klarer vaskerobotten ProCleaner X100 størstedelen af din staldvask.

Vi tør godt kalde ProCleaner X100 den ultimative vaskerobot. ProCleaner X100 er udviklet og testet gennem en periode på 6 år, og betegnes af kunderne som “…en effektiv og driftssikker hjælp i hverdagen”. ProCleaner X100 er en kraftfuld, fleksibel og driftssikker vaskerobot til rengøring af langt de fleste typer svinestalde. Maskinen er enkel i sin opbygning, men rummer en effektfuld og højteknologisk vaskerobot der klarer selv de største opgaver nemt og effektivt.

Vaskerobotten kan programmeres til både at køre iblødsætning og flere forskellige typer vask. Maskinen tilkobles via det eksisterende højtryksanlæg med en helt almindelig højtryksslange og kræver en vandmængde på min. 25 ltr. pr. min. Ring 96 96 10 15 eller send en mail til info@washpower.com hvis du vil høre mere om vaskerobotten ProCleaner X100 eller et af vores andre produkter - der også kan lette din hverdag.

WashPower A/S | Præstegårdsvænget 3B | 7755 Bedsted | Denmark | Tel: +45 96 96 10 15 info@washpower.com | www.washpower.com

Tysklands underskud af smågrise vokser Det tyske marked er mættet. Denne påstand hører man ofte om det tyske smågrisemarked. Det passer også, når man udelukkende kigger på den danske eksport. I det hele taget er Tysklands import af smågrise imidlertid steget hvert år. Udviklingen er nemlig ikke ensartet for hele Tyskland, men der er markante regionale forskelle. I 1993 havde Tyskland et smågriseoverskud på ca. 900.000 smågrise. I 1996 blev overskuddet til et underskud, som er vokset næsten hvert år til ca. 9,3 mio. smågrise i dag. Siden 2010 er importen fra Danmark forholdsvis stabil på 6,2 – 6,4 mio. smågrise pr. år. I denne periode har Danmark fundet et nyt afsætningsmarked, nemlig det polske smågrisemarked. Hollandske smågrise er imidlertid ikke særlig efterspurgt i Polen. Derfor fokuserede hollandske omsættere fortsat på det tyske marked. Hollændere var således i stand til at øge deres smågriseeksport til Tyskland fra 3,4 mio. i 2010 til sandsynligvis 5,4 mio. i år. På den anden side har Tyskland også udvidet eksporten fra knap en million smågrise i 2007 til 2,5 mio. i år. Når man kigger på bestandudviklingen, må man konstatere store regionale forskelle i Tyskland. I den nordligste delstat, Slesvig-Holsten, er underskuddet vokset på ca. 1 mio. smågrise i 2009, men det er stabilt nu. I Sydvesttyskland (delstaterne Hessen og RheinlandPfalz) er der næsten ingen udvikling sket. Her ligger underskuddet stabilt mellem 300.000 og 500.000 smågrise. Den mest markante udvikling, som samtidig har den største betydning for Danmark, findes i de to nord-

Tysklands underskud af grise er stigende. Her er det danske smågrise, der leveres til en tysk slagtesvinebesætning. (Arkivfoto: Anne Wolfenberg)

18

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2017

Af Markus Fiebelkorn

lige delstater Niedersachsen og Nordrhein-Westfalen. I disse to delstater er underskuddet steget fra ca. 6,6 mio. smågrise i 2004 til ca. 12,0 mio. smågrise i 2012 og er derefter forholdsvis stabil. I Østtyskland, hvor der findes mange store besætninger som ofte ejes af en hollænder, kan vi konstatere den modsætte udvikling. Østtyskland plejer at have et overskud, som endog er steget i de seneste år fra ca. 2,0 mio. i 2010 til 4,5 mio. smågrise i 2016. I Sydtyskland, hvor der er mange små besætninger, er overskuddet smeltet og er blevet til et underskud på 0,5 mio. smågrise i 2016. Alle disse tal baseres på oplysninger fra den tyske Statistische Bundesamt (svarende til Danmarks Statistik i Danmark) og egne beregninger. Grundlaget for disse beregninger er nogle modelantagelser, som kan føre til små afvigelser. For eksempel kan man godt genfinde metodeændringen i 2010 i tallene (se kortet). Ikke desto mindre viser estimaterne tendensen på de tyske smågrisemarkeder. For tiden findes der intet, som tyder på, at tendenserne ikke fortsætter. Tværtimod. Når kastration uden bedøvelse er forbudt pr. 01. januar 2019, er det meget sandsynligt, at smågriseunderskuddet i Sydtyskland vil vokse kraftigt. Det samme gælder for delstaterne Niedersachsen og Nordrhein-Westfalen. Det større underskud skal dækkes fra Østtyskland, Holland og Danmark. Derfor regner vi med, at Danmarks smågriseeksport til Tyskland vil stige igen i de kommende år, senest i 2019. ●

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2017

19

2006

2008

2006

2012

2014

2016

2008

2010

2012

Import Holland

2014

2016

5,8 6,2 6,3 6,4 6,3 6,6 6,4 6,4

2010

2006

2008

2010

2012

2014

2016

-6,6

2004

-9,1

2008

2008

2010

2012

2014

2008

2014

2016

2010

2012

2014

-11,7-11,8 -12,1 -12,0 -11,9

2012

Sydvesttyskland*

-9,9 -9,3 -9,9

2010

2016

Kilde: Statistische Bundesamt, Landbrug & Fødevarer, Product Boads for Livestock, Meat and Eggs (PVE), egne beregninger

2006

2008

2010

2008

2016

2014

2016

-0,1 -0,2 -0,2 -0,5

2012 2,8 2,8 2,6 2,3 2,3 1,4 0,6 0,4 0,2

2004

Sydtyskland*

2006

2010

2014

2016

I mio. Baseret på nov. tælling * 2016 delvis eget estimat

3,9 4,0 4,5 4,5 4,5

2012

Østtyskland*

1,6 1,9 1,9 2,4 2,5 2,6 2,0 2,7

2004

-0,3 -0,4 -0,5 -0,5 -0,4 -0,5 -0,4 -0,4 -0,3 -0,2 -0,3 -0,3 -0,4

2006

-8,1 -8,2

2004

-7,5

2006

OBS Metodeændring: Fra maj 2010 indgår nu kun besætninger med minimum 50 svin eller 10 søer i de tyske tællingsresultater

-0,4 -0,5 -0,6 -0,6 -0,7 -1,0 -1,1 -1,1 -0,9 -1,0 -1,1 -1,0 -1,0

2004

Schleswig-Holstein

Niedersachsen/Nordrhein-Westfalen

2006

* Sydvesttyskland = Hessen, Rheinland-Pfalz * Østtyskland = Mecklenburg-Vorpommern, Brandenburg, Sachsen-Anhalt, Thüringen, Sachsen * Sydtyskland = Baden-Württemberg, Bayern

1,8 1,9 1,7 2,1 2,3 2,5 0,8 0,8 0,8 1,0 1,3 1,6 1,6

2004

Samlet eksport

5,4 3,8 4,4 4,5 4,6 4,9 3,4 3,1 1,8 1,9 2,4 2,4 2,4

2004

3,2 3,2 4,2 1,9 2,7

2004

Import Danmark

Smågrise overskud og underskud i Tyskland 2004-2016*

Har vi suboptimering i vores værdikæde? Flere og flere grise i hele verden produceres i koncepter med vertikal integration. Det vil sige, hvor foderstofvirksomheden og/eller slagteriet ejer og styrer hele værdikæden. Det er en velkendt tanke, også i Danmark, og den var grundlaget for dannelsen af vores succesrige andelsselskaber. Forskellen er imidlertid, at jeg opfatter de udenlandske selskaber som værende dygtigere til intern omkostningsstyring end 90 % af den danske produktion, og det kan blive en alvorlig trussel mod vores konkurrenceevne. Sæd er et eksempel En udenlandsk integrator har typisk egen ks-station, hvorfra sæden fordeles til kostpriser – sådan gjorde vi også engang i Danmark, men i dag er Hatting drevet 100 procent kommercielt. Toporner på kød og senest fertilitet sælges til merpriser, og de gennemsnitlige sædomkostninger for danske svineproducenter stiger. Hattings overskud havner i Danish Agro og bruges til udvikling samt overskudsdeling blandt alle andelshavere. Den samlede avlsmæssige kvalitet af ornerne er uændret. Danavl sikrer, at de bedste orner hele tiden står på ks-stationer. Det er et fint lille eksempel på suboptimering i vores andelsejede værdikæde. Men det kan gøres anderledes. I et tænkt eksempel, hvor der var én direktør for hele den danske svineproduktion, ville en naturlig optimering være at bruge de bedste orner til de søer, hvis grise bliver slagtet i Danmark, og de næstbedste orner til eksportgrisene. Derved kunne indtjeningen i hele værdikæden øges. Sådan er det bare ikke i dag. Suboptimering af foder Her mener jeg, at fodring er et godt eksempel: Næsten ingen danske grise fodres ens til trods for, at vi har måske verdens genetisk mest homogene grise, og det meste af vores foder dyrkes lige uden for døren. I den danske kyllingeproduktion og hos udenlandske svineselskaber tænkes der anderledes - og det med succes: Der bruges færre foderblandinger, og der er tæt overvågning af produktiviteten. Det giver incitamenter

20

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2017

Af Nicolaj Nørgaard

til at lave bedre kvalitetsfoder, færre fejl i blandingerne, og ikke mindst flyttes produktivitetsmæssige forskelle mellem staldenhederne væk fra foderet og over på andre ting. Tilsvarende vil en mere homogen fodring i svineproduktionen og en løbende benchmarking på nøgletal kunne skabe en værdikædeoptimering. Jeg er sikker på, at hvis I fik ansvaret for ikke bare jeres egen bedrift, men også de nærmeste 25 svineejendomme, så ville antallet af fodringsstrategier som noget af det første blive reduceret. Men hvorfor samles denne suboptimering ikke op i dag? Fodersælgere og rådgivere tænker mest på tilfredse kunder, som har fået en individuel god behandling, og derfor har de ingen incitamenter til at løfte denne opgave. Så der kommer ingen hjælp udefra, medmindre I selv eller jeres slagterier tør udfordre denne suboptimering. Der ligger altså rigtig mange penge at hente - primært i et løft i produktiviteten og lidt lavere foderpriser. Dette område gælder også for 90 % af hjemmeblanderne, hvor der også bruges rigtig mange forskellige mineralblandinger – hvorfor det? Vi stiller kikkerten ind på suboptimering Der er også andre suboptimeringsområder, fx inden for byggeri og indretning af stalde, handelsveje med grise, håndtering af data, rådgivning mv., som naturligt vil blive harmoniseret i en vertikal produktion, og som vi i den danske værdikæde vil kunne gøre smartere. Danske Svineproducenter vil det kommende år sætte fokus på dette område, idet vi som værdikæde i Danmark er nødt til også at tænke nyt internt, hvis vi skal fastholde vores konkurrenceposition og ikke miste yderligere terræn i forhold til den stigende produktion af svinekød hos verdens integratorer. Opgøret med suboptimeringen i vores værdikæde kræver en stor indsats både på vores egen politiske bane, men også hjemme på bedriften. Har du lyst til at være med i debatten om suboptimering eller lyst til at deltage aktivt i nogle af vore initiativer, så ring eller skriv til os. ●

DanAvl omsætning og SPF transport Som DanAvl forhandler sikrer vi den bedst mulige kontakt mellem køber og sælger.

* Vi tilbyder transport med godkendte SPF biler * Flexible og konkurrencedygtige omsætningsgebyrer * Individuelle løsninger tilpasset kundens behov

k

Tel. +45 7026 0616 · www.breeders.dk

w. b r e e d e r s . d

Søndergård Alle 22 A · Hammelev · DK-6500 Vojens

ww

ni ior Da sh Genet ics per Su

Mød os på NutriFair d. 18. + 19. januar 2017 i Fredericia.

Fremtidens staldsystem til slagtesvin

Domino Pig Sort

Domino er også:

Fremtidens staldsystem til slagtesvin i storstier. Automatisk vejning og udsortering af slagtesvin. Går du med byggeplaner, nyt eller renovering, eller ønsker du at optimere på arbejdsindsats og indtjening, så kontakt os – vi har erfaring i indretning – og finder den optimale løsning til dit projekt.

Mød os på NutriFair stand A-1122

• Udmugningsanlæg • Foderautomater • Drikkekopper • Trug og krybber • Halmautomater • Kalveautomater

Tlf. 7690 4120 · domino@domino.dk · www.domino.dk

Nu stortestes danske sobesætninger for mavesår

Af Anne Wolfenberg

Grises mavesår kan man ikke lige se, hvis man ikke lige ved det. Det er den store udfordring ved mavesår hos svin. Man kan som regel først se det, når grisen er død.

Over de kommende to år - altså i 2017 og 2018 - tester Videncenter for Svineproduktion (VSP), SEGES mavesår hos slagtesøer, der leveres fra hovedparten af de besætninger, der er med i Danish-ordningen. - 20 slagtesøer vil blive undersøgt for mavesår på slagteriet i alle besætninger på 200 søer og derover, som er med i Danish-ordningen, forklarer dyrlæge og afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen i VSP. Hun er leder på projektet, som netop er skudt i gang. - Omkring 1.700 besætninger er med i Danishordningen, og når vi undersøger alle besætninger med mindst 200 søer, vil det dreje sig om hovedparten af besætningerne, vurderer hun. Løbende resultater Dyrlægen forklarer videre, at man som svineproducent ikke har mulighed for at vide, hvornår eller hvilke af ens 22

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2017

søer, der bliver undersøgt, idet tidspunktet vil blive tilfældigt valgt af slagteriet. - Men efterfølgende vil alle få besked om, at man har fået 20 af ens søer undersøgt, og hvad resultatet viste, fortæller hun. Det er dog ikke alene den enkelte svineproducent, der vil få besked om sine resultater, idet samlede anonymiserede resultater også vil blive offentliggjort løbende. - En del af projektet, som er finansieret af Svineafgiftsfonden, indebærer nemlig, at resultaterne offentliggøres løbende. Det indebærer, at man hvert kvartal vil kunne se en samlet opgørelse på VSP’s hjemmeside, hvor de enkelte besætninger er anonymiseret, siger Charlotte Sonne Kristensen. Hun fortæller, at de løbende opgørelser vil indeholde oplysninger som eksempelvis antal undersøgte maver og antal besætninger med sunde maver - og i den dur.

Opfølgning på handlingsplan Afdelingslederen forklarer videre, at projektet dels er en udløber af den handlingsplan for dyrevelfærd, der blev foranlediget af tidligere fødevareminister Dan Jørgensen tilbage i 2014, og dels en udløber af erhvervets egen strategi om at nedsætte frekvensen af mavesår. - Løbende bliver besætningerne delt op i dem, der har henholdsvis høj og lav frekvens af mavesår, fortæller Charlotte Sonne Kristensen og uddyber:

- Besætninger, hvor mindst halvdelen af søerne har mavesår af grad-7 eller højere kommer i kategorien af besætninger med høj frekvens, mens besætninger, hvor mindre end halvdelen af søerne har grad-7-mavesår eller højere bliver vurderet som lavfrekvente. - Og de besætninger, som kommer i kategorien ”høj”, skal udarbejde en handlingsplan for at få frekvensen længere ned, forklarer dyrlægen. ●

Billedet her viser en sund

Sådan ser en grisemave

og naturlig grisemave uden

med et begyndende

mavesår.

mavesår ud.

(Foto: Svend Haugegaard)

(Foto: Svend Haugegaard).

VSP: Undersøgelsen skal generere løsninger - Vi skal vide mere om, hvad der forårsager mavesår, og hvordan man kan få frekvensen længere ned. Det er en forudsætning for at kunne opfylde såvel erhvervets egen målsætning og den del af fødevareministeriets handlingsplan fra 2014, der hedder ”Styrket indsats mod mavesår”, forklarer dyrlæge og afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen hos Videncenter for Svineproduktion (VSP), SEGES. Med udgangspunkt i den store screening for mavesår, som VSP foretager i løbet af 2017 og 2018, vil VSP udvælge 200 af disse sobesætninger i et forsøg på at finde ud af, hvad der karakteriserer besætninger med henholdsvis høj og lav frekvens af mavesår. Karakteristika - Vi vil lave en såkaldt risikofaktorundersøgelse, forklarer dyrlægen, der vil tage kontakt til 200 af de besætningerne, der deltager i den landsdækkende screening, for

at spørge, om de vil være med i risikofaktorundersøgelsen, hvor vi vil stille dem en række spørgsmål omkring management og andre ting i deres produktion. - Halvdelen skal være besætninger med høj frekvens og halvdelen med lav frekvens af mavesår, og så skal der i begge grupper være cirka lige mange med henholdsvis færdigfoder og hjemmeblandet foder. Håber på god tilslutning - Det gør vi, fordi vi jo i forvejen ved, at hjemmeblandet foder generelt er afgørende for mavesundheden, forklarer afdelingslederen, som håber, at rigtig mange af de besætninger, der bliver spurgt, gerne vil være med i undersøgelsen. - Vi vil begrænse antallet af spørgsmål til et absolut minimum, så det ikke bliver en tidsrøver, og dermed håber vi, at der vil være stor tilslutning til vores spørgeundersøgelse, forklarer hun. ● SVINEPRODUCENTEN NR 1 2017

23

Videncenter for Svineproduktion (VSP) EU’s medicinagentur anbefaler stop for brug af medicinsk zink Den 9. december henstillede EU’s medicinagentur, European Medicines Agency (EMA), EU-Kommissionen til at forbyde brug af medicinsk zink i svineproduktion. EU-Kommissionen skal nu behandle anbefalingen. EMA anbefaler EU-Kommissionen, at forbuddet skal ske som en overgangsordning. - Når man trækker noget fra markedet, er det normalt med øjeblikkelig virkning. Men nu skal EU-Kommissionen afgøre, om den vil indføre en overgangsordning. Hvor lang tid overgangsordningen vil vare, ved vi ikke. Det er EU-Kommissionen, der beslutter det. I SEGES støtter vi op om en overgangsordning på nogle år, så vi har tid til at finde andre teknologier til at forebygge diarré hos smågrise i de første par uger efter fravænning, siger Poul Bækbo, chefkonsulent i SEGES Videncenter for Svineproduktion.

konkrete tiltag, der skal finde alternativer til zink og dermed mindske forbruget både i forhold til medicinsk zink hos smågrisene og zink som tilsætning i foderet hos slagtesvin. Det arbejde er i fuld gang, og vi undersøger og tester blandt andet probiotika, blodprodukter, tangprodukter, gærprodukter, solacyl og koncepter for management, vandtildeling og fodring. Fremstillingsprisen er afgørende for god økonomi i smågriseproduktionen. Vi har for nylig undersøgt, hvad der karakteriserer de bedste smågriseproducenter ved at bruge en klassisk kvadrantanalyse med udgangspunkt i smågriseprisen og fremstillingsprisen pr. produceret smågris. Vores konklusion er, at de smågriseproducenter, der tjener mest pr. smågris, er dem, der først og fremmest formår at have en lav fremstillingspris. Vores analyse viser, at placeringen på omkostningsaksen er vigtigere for et godt resultat end placeringen på prisaksen, da forskellen i indtjeningsevne og andre karakteriserende variabler hovedsageligt er afhængig af placeringen på omkostningsaksen. Smågriseprisen er naturligvis også vigtig, men for den enkelte producent er det fremstillingsprisen, der bør være i fokus. Det viser altså, at den enkelte producent har stor indflydelse på årets resultat, da fremstillingsprisen i høj grad består af omkostninger, der kan styres i den daglige drift. Læs hele analysen på vsp. lf.dk under publikationer – notat 1629. Fortsat færre og større bedrifter i Danmark

Hvornår EU-Kommissionen tager stilling til sagen er uvist. EU-systemet har ikke tidligere opereret med overgangsordninger, når forbud mod humane eller veterinære medicinprodukter er blevet besluttet. Tidligere i år iværksatte vi en handlingsplan med syv 24

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2017

Udviklingen mod færre og større bedrifter i Danmark fortsætter. Primo 2016 var der cirka 3.380 bedrifter mod cirka 3.640 bedrifter året før. I procent forsvandt der 6,7 % bedrifter i 2015 mod 5,7 % året før. Prognosen for 2025 lyder på cirka 1.670 bedrifter.

Siden 1982 har faldet i antal bedrifter været markant, og der er ikke umiddelbart tegn på, at udviklingen mindskes, standser eller vender. Udviklingen betyder fortsat færre, større og mere specialiserede bedrifter. De specialiserede sobedrifter har fx øget deres størrelser med hensyn til søer mere i 2015 end de integrerede sobedrifter og øget deres andel af landets søer med 1,2 procentpoint til 47,7 % i 2015. Læs hele analysen på www.vsp.lf.dk under publikationer – notat 1630. VSP er med til at skyde de første månestalde afsted Nu starter arbejdet med at bygge de såkaldte månegrisstalde snart. Staldene skal være med til at tegne fremtidens svineproduktion, og to stalde har fået bevilliget midler fra GUDP. Sammen med en række både offentlige og private partnere har vi bidraget med input, teknologi og viden til begge de annoncerede byggeprojekter.

I Thy skal Apollo-Thy-projektet bygge en helt ny stald med 9.500 stipladser efter månegrisprincipperne. Her bidrager vi med viden og løsninger inden for: • System til reduktion af gyllens overfladeareal og dermed reduktion af ammoniak og lugtemission • Fermentering af en andel af foderet med det sigte at reducere fosforudskillelsen og gyllekøling som varmekilde • Halm og hele haler – test og demonstration: omfang af halmtildeling • Overvågning af tilvækst via fotovægte samt brug af information fra foderanlæg • Udvikling af central IT-database i samarbejde med slagterier og udstyrsproducenter blandt andet til brug for udvikling af forbedrede rådgivningsværktøjer med benchmarking på flere områder I Randers renoveres de eksisterende staldbygninger i SPACE-projektet, hvor produktionen udvides til 3.870 stipladser. Her bidrager vi med viden og løsninger inden for:

• Gylletragtsystemer med integreret kanal til kemisk rensning af afgangsluften fra stalden, som reducerer ammoniak- og lugtemissionen • Køling af indblæsningsluften, som reducerer luftskiftebehovet om sommeren • Reducering af MRSA-smittepres og reduceret antibiotikaanvendelse • Anvendelse af alternative, fermenterede, marinebaserede proteinkilder Vær fortsat opmærksom på afrikansk svinepest ved jagt I efteråret har afrikansk svinepest spredt sig i Polen og de baltiske lande. Det er vigtigt at tage forholdsregler, hvis man går på jagt i disse områder. Derfor bringer vi med tilladelse fra bladet Jæger en artikel på www. vsp.lf.dk, hvor Mariann Chriél, dyrlæge og chefkonsulent, og Anette Boklund, seniorrådgiver, begge DTU Veterinærinstituttet, gennemgår symptomer, smitteveje og forholdsregler, man bør tage, hvis man jager i de ramte områder. Blandt andet bør man sikre sig, at det nedlagte dyr har udvist normal adfærd op til nedlæggelsen, at organerne ser normale ud, at man vasker alt jagttøj og udstyr efter afsluttet jagt, og at man ikke tager noget slagteaffald med hjem til Danmark. Det er som altid vigtigt, at man overholder alle smittbeskyttelses- og karantæneregler ved hjemkomst fra højrisikozoner i udlandet. Læs hele artiklen fra bladet Jæger på www.vsp.lf.dk under Nyheder, og læs mere om symptomer, behandling og smittebeskyttelse under Viden. Luftvejslidelser kan medvirke til mavesår I en ny undersøgelse har vi fundet højere forekomst af maveforandringer hos grise, der var døde eller aflivet på grund af luftvejslidelse end hos grise, der var døde eller aflivet på grund af tarmlidelse eller ledbetændelse. Forskellene var statistisk sikre. Resultaterne indikerer, at luftvejssygdom kan medvirke til, at der er problemer med mavesår i en besætning. Sammenhængen mellem luftvejssygdom og mavesår skyldes dog ikke nødvendigvis, at smitstoffer påvirker maven direkte, men kan for eksempel skyldes, at grise, der er svækkede af sygdom, lettere får mavesår. Læs mere på www.vsp.lf.dk under Publikationer – meddelelse 1088. ●

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2017

25

Spørgsmål om ZnO og diarre hos smågrise Svineproducenten har modtaget spørgsmål omkring diarre og høje doser dyrlægeordineret zinkoxid til smågrise (såkaldt Vet-zink). Spørgsmålene er højaktuelle set i lyset af risikoen for, at det såkaldte Vet-zink forbydes helt i EU.

Er det rigtigt, at effekten af høje doser zink mod diarre hos smågrise kan skyldes, at smågrisene mangler zink? Ja, det er formentligt rigtigt. Det er der i hvert fald meget, der tyder på. Det var den korte version. En lidt dyberegående forklaring kan man finde i Grøn Viden nr. 35 fra Danmarks Jordbrugsforskning, det nuværende Aarhus Universitet, Forskningscenter Foulum, hvor forskerne blandt andet skriver i deres konklusion: ”Resultaterne tyder på, at grisene har et ekstra stort behov for zink i perioden lige efter fravænning”. Sammenhængen sandsynliggøres således: ”Nogle af de første symptomer på zinkmangel er lav foderoptagelse, dårlig tilvækst samt diarre. Det er påfaldende, at disse symptomer er af samme type, som de symptomer, der undgås ved en høj zinkdosering til fravænnede grise. Det anses derfor som muligt, at de positive effekter af høj zinkdosering kan forklares ved, at grisene undgår at udvikle symptomer på zinkmangel lige efter fravænning, hvor foderoptagelsen og dermed zinkoptagelsen er meget lille.”

Forskerne foreslår endda, at situationen for de fravænnede grise kan sidestilles med situation i udviklingslande, hvor underernærede børn ofte lider af diarre: ”Mange undersøgelser har vist, at denne form for ernæringsbetinget diarre kan behandles og forebygges med et ekstra zinktilskud til disse børn.” Og i deres konklusion skriver forskerne følgende: ”Resultaterne tyder på, at grisenes zinkstatus bliver forbedret af den høje zinkdosering. De positive effekter, som zink har på produktionsresultaterne kan derfor skyldes, at grisene undgår at udvikle begyndende zinkmangel som følge af den meget lave foderoptagelse efter fravænning”. Det påpeges endvidere, at udover, at foderoptagelsen og dermed zinkoptagelsen er meget lav i perioden efter fravænning, så er tilgængeligheden af zink fra det faste foder og fra ZnO samtidigt meget lav. ”Disse faktorer er sandsynligvis begrundelsen for, at doseringer på helt op til 2.500 mg zink pr. kg foder er nødvendige for at opnå den positive effekt”, fremgår det. Grøn viden nr. 35 med titlen ”Ekstra zink og kobber til grise i fravænningsperioden - Bag om de fysiologiske mekanismer” er udarbejdet af Dorthe Carlson og Hanne Damgaard Poulsen i 2003.

Det er ærgerligt, at der ikke arbejdes mere på at målrette antallet af dage med ekstra zink og en gradvis reduceret zinkkoncentration, der tilpasses smågrisenes stigende foderoptagelse  26

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2017

Hanne Damgaard Poulsen, professor, AU

Hvad er konsekvenserne for den fravænnede gris, hvis/når to ugers dyrlægeordineret 2.500 ppm ZnO bliver helt forbudt? Svineproducenten har spurgt Hanne Damgaard Poulsen, Aarhus Universitet, Foulum, der i årtier har forsket i zink og andre næringsstoffer til grise, og hun er ikke i tvivl: - Jeg er bekymret for, at de nyfravænnede grise kommer til at mangle zink i nogle få dage efter fravænning, indtil deres foderoptagelse er tilstrækkelig stor til at dække deres zinkbehov. Det er velkendt, at zinkmangel kan udløse diarre hos dyr og mennesker. Risikoen for at udvikle behandlingskrævende diarre vil derfor stige, når de små grise ikke får deres fysiologiske zinkbehov dækket. Hanne Damgaard Poulsen henviser til Danmaprapporten fra 2014, hvor hun beskriver, hvordan zink er et kritisk sporelement for både dyr og mennesker, og at almindeligt sammensat foder til smågrise ikke indeholder en tilstrækkelig mængde zink til at opfylde grisenes behov for zink. Hun forklarer videre, hvordan det ikke er uden grund, når det siden 1980'erne har været praksis at tildele smågrise store mængder zinkoxid for at forhindre eller lindre fravænningsdiarre tidligt fravænnede smågrise. - Siden 1989 er indicierne for en teori om, at smågrise lider af forbigående zinkmangel de første få dage efter fravænning, blevet stadig mere troværdige, fastslår hun. Professoren henviser til forsøgsresultater fra netop 1989, der viste, at 2.500 ppm zinkoxid pr. kg foder resulterede i en reduktion på 60% af forekomsten af diarre hos smågrise, når det blev sammenlignet med lavere niveauer på henholdsvis 0, 100, 200 eller 1.000 ppm zink som zinkoxid. 1989-undersøgelsen viste desuden, at der skulle to uger til på det høje niveau zinkoxid for at få den nævnte effekt. En uge var ikke nok, og tre uger gav ikke bedre resultater end to uger.

Hanne Dangaard understreger, at smågrise skal fodres med en tilstrækkelig mængde af zink hver dag, og at man i den henseende skal tage i betragtning, at den umiddelbart tilgængelige pulje zink i smågrises plasma og krop er meget begrænset. Og da grisenes foderindtag samtidigt er meget lavt lige efter fravænning, må koncentrationen af zink i foderet øges modsvarende. - Men senest to uger efter fravænning er grisenes foderoptagelse steget til et normalt niveau, og derfor vil et lavere indhold af zink - på ca. 100 ppm - i foderet være tilstrækkeligt, påpeger forskeren. Hanne Damgaard Poulsen opfordrer til i Danmap-2014, at der udvikles en strategi, hvor man afvejer grisenes velfærd og ernæringsmæssige behov op imod hensynet til zinks involvering i udviklingen af antimikrobielle, resistente bakterier samt de miljømæssige påvirkninger, som zink også forårsager. Professoren ærgrer sig over, at myndighederne gør det stik modsatte, hvis EU’s forbud mod høje doser dyrlægeordineret zinkoxid viser sig at blive en realitet. - Der er således risiko for, at forbruget af antibiotika til behandling af fravænningsdiarre vil stige. Det er ærgerligt, at der ikke arbejdes mere på at målrette antallet af dage med ekstra zink og en gradvist reduceret zinkkoncentration, der tilpasses smågrisenes stigende foderoptagelse, siger Hanne Damgaard Poulsen. ● På tidspunktet for bladets deadline var det endnu uklart, om forbuddet mod det såkaldte Vet-Zink bliver en realitet eller ej.

Professor Hanne Damgaard Poulsen, AU, forklarer, at zinkmangel, som grise er i særlig risiko for at have lige efter fravænning, giver diarre. Derfor vil risikoen for, at smågrise udvikler behandlingskrævende diarre stige, hvis de ikke får dækket deres fysiologiske zinkbehov.

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2017

27

NutriFair Fagmessen for husdyrproducenter

FRI ENTRÉ FOR FAGFOLK HENT ADGANGSKORT ONLINE

VI STÅR SAMMEN L andBruGET Kr ÆVEr SaMMEnHOLd, ST YrKE OG dE HELT riGTiGE MEnnESKEr. L ÆS MErE på nuTriFair.dK igen i 2017 afholder danske Svineproducenter generalforsamling på nutriFair, onsdag d. 18. januar.

MESSE C i Vestre ringvej 101 7000 Fredericia i www.messec.dk

Afsender: Danske Svineproducenter · Karetmagervej 9 · 7000 Fredericia · Blad nr. 46108

18.-19. januar 2017 i MESSE C , FrEdEriCia