Svineproducenten januar 2016

Svineproducenten JANUAR 2016

NR. 1

42. ÅRGANG

Svineproduktion på støtten - læs mere side 16

Medlemsblad for Danske Svineproducenter

BESTYRELSE

Svineproducenten 42. årgang 2016

Formand

Udgiver Danske Svineproducenter Karetmagervej 9 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 - Fax 7025 8170 info@danskesvineproducenter.dk www.danskesvineproducenter.dk

Henrik Mortensen Faldvejen 21 9670 Løgstør Mobil 2089 0044 formand@danskesvineproducenter.dk Næstformand Niels Chr. Borup Ulstedvej 57, Rørholt 9330 Dronninglund Mobil 4051 3595 ncborup@gmail.com Bestyrelsesmedlemmer

SEKRETARIATET

Mikael B. Kristensen

Sekretariatets telefontid

Harringhedevej 6, Harring

Alle dage: 9.00 - 15.00

7752 Snedsted

Tlf. 7025 8070

Mobil 2145 4737

Efter kl. 15.00 kan der ringes direkte:

harringgaard@mail.dk Hans Aarestrup Simon Høj

Direktør

Ndr. Hindsigvej 24, Kvong

Tlf. 7620 7959 · Mobil 2222 3611

6800 Varde

hap@danskesvineproducenter.dk

Mobil 3028 6611 simon@hallumgade.dk Jette Harnbjerg Claus Jørgensen

Sekretær

Gårdebymarkvej 6

jhn@danskesvineproducenter.dk

6360 Tinglev Mobil 2320 7227

Kirstine Holst

ingerclaus@bbsyd.dk

Journalist Tlf. 7620 7953 · Mobil 2810 3043

Ulrik Volsgaard

kh@danskesvineproducenter.dk

Askovvej 25 6973 Ørnhøj

Markus Fiebelkorn

Mobil 2161 8983

Markedsanalytiker

eu@volsgaardagro.dk

Tlf. 7620 7961 · Mobil 2222 3610 maf@danskesvineproducenter.dk

Kim Kjær Knudsen Allindemaglevej 60

Karsten Ambrosen

4100 Ringsted

Specialkonsulent

Mobil 2166 4606

Tlf. 7620 7955 · Mobil 2392 2212

kim@allindemaglegaard.dk

kam@danskesvineproducenter.dk

Redaktion Hans Aarestrup (ansvarshavende) Kirstine Holst Jette Harnbjerg Markus Fiebelkorn Karsten Ambrosen Udgivelse Svineproducenten udkommer fire gange årligt i månederne januar, april, september og november.

Kontingent Aktive svineproducenter: kr. 3.795,(1. år gratis for nyetablerede) Ophørte svineproducenter: kr. 795,Driftsledere: kr. 1.095,Ekstra abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 700,Aktive firmamedlemmer: kr. 16.000,Passive firmamedlemmer: kr. 3.795,Reklamationer over uregelmæssigheder i levering af bladet sker til det lokale postkontor eller Danske Svineproducenters sekretariat.

Layout www.musogco.dk Tryk www.johansen-grafisk.dk Distribueret oplag 1.300 stk.

Motiverede og kvalificerede medarbejdere til dansk landbrug...

Bredgade 36 . DK-6900 Skjern . T: +45 97 36 14 46 E: kontakt@agrojobdk.com . www.agrojobdk.com

2

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2016

Agrojob Denmark - rekrutteret med omhu

Får vi nok for pengene?

Mange af os sidder hvert år med girokort i hånden til foreningerne, som alle på deres måde vil os det bedste. L&F, Bæredygtigt Landbrug og os selv plus måske mange andre. Det, der er fælles for de nævnte, er, at man selv kan bestemme, om man vil betale eller ej. Det politiske Af Henrik Mortensen arbejde fortsættes, uanset om en enkelt stopper med at betale.

Hvis man sympatiserer uden at betale, lever man selvfølgelig på nas, men det er ikke ulovligt. Hvis man er uenig i det som foreningerne går og laver, så kan og skal man vælge dem fra.

Fælles for disse kontingenter er, at det er småbeløb i sammenligning med det, man er tvunget til at betale via pesticidafgifter og produktionsafgifter. De dage, hvor kontingenterne var med til at sikre rådgivningen, er for længst forbi, nu er rådgivningen brugerbetalt. Kontingenterne går nu til dækning af foreningsdrift og politik.

Pesticidafgifterne er vi ikke selv herre over, da de er politisk bestemt, men med et gennemsnit på godt 300 kr. opkrævet pr. hektar, som – efter hensigten - skulle retur til landbruget, er den absolut ikke ubetydelig. Det er dog slet ikke alle pengene,

der kommer retur, men kun godt et par hundrede millioner, hvoraf cirka halvdelen bevilges til projekter i Skejby.

Produktionsafgifterne er vi selv herre over, da landbruget har flertal i de bestyrelser som fastsætter taksterne og beslutter fordelingen. Produktionsafgifterne blev i år sænket, hvilket vi naturligvis hilser velkomment, da de har været vores helt faste dagsorden al den tid, vi har siddet i Svineafgiftsfonden.

En integreret svineproducent, som producerer 30.000 slagtesvin, lægger i omegnen af 120.000 - 150.000 kr. om året i produktionsafgifter. En tredjedel går til VSP, KU m.fl., en tredjedel går til markedsføring af dansk svinekød i udlandet, og en tredjedel går til kødforskning og forskning i slagteriudstyr.

Får vi nok for pengene? Som primærproducent er det svært at forholde sig til andet end det der går til VSP’s aktiviteter samt anden forskning, der vedrører den levende gris, og der må vi sige, at de sidste par års paralysering pga. af VSPtilskudsdiskussioner med NaturErhverv har resulteret i et output, der langt fra er tilfredsstillende.

Vi er tre LaDS-repræsentanter i VSP-bestyrelsen. Vi kan konstatere, at det snart skal lykkes at få hjulene til at dreje hurtigere, hvis vi skal være bekendt at blive ved med at bruge svineproducenternes penge. Hele bestyrelsen arbejder målrettet på, at det kommer til at ske, men det er ikke blevet nemmere at handle, efter at man er blevet mere integreret i SEGES. ●

3 Får vi nok for pengene?

14 Medvind på smågrisemarkedet

4 Hvad kan vi gøre, når krisen kradser?

16 Svineproduktion på støtten

6 Nyt fra SEGES Videncenter for Svineproduktion (VSP)

18 FUP & FAKTA i zinkdebatten

8 Prisportal: Over 2.100 afregninger indtastet til prissammenligning

20 Risikovillig kapital er vejen frem

10 Nogen skal dø, og det lugter dårligt

22 Landbrugspakke med fokus på konkurrenceevne og vækst

12 Nu tager vi temperaturen på kommunikationen

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2016

3

Hvad kan vi gøre, når krisen kradser?

Som regel er sandheden nok nærmere, at ejeren selv elsker traktoren mere end dyrene, og egoet elsker at blive set i den store traktor og mejetærsker, men er det mere værd end at Af Claus Bruun Jørgensen

Mange bække små bliver til en stor å, lyder et kendt ordsprog, som jeg har arbejdet ud fra i årevis og stadig har med i den daglige tankegang.

Det forbedrer min bundlinje.

Bortforpagtning og mindre maskinpark

Vi lejede jorden ud for mange år siden. Det giver en meget mere struktureret hverdag året rundt; ingen stress forår, høst og efterår.

Forpagtningsindtægten sammenligner min regnskabsfører med de allerdygtigste planteavleres, og forpagteren udnytter sine maskiner godt og har fuld fokus på planteavl, og dermed holder han også et positivt DB. Min maskinpark omfatter stort set kun frontlæssertraktor, grisevogne og en gammel tipvogn. Mange undskyldninger for ikke at gøre det samme som mange andre kan lyde: En rigtig landmand driver også jorden!

Maskinparken er ikke meget værd, når den skal sælges. Hvad så med korn til vores hjemmeblanderi?

Som regel er sandheden nok nærmere, at ejeren selv elsker traktoren mere end dyrene, og egoet elsker at blive set i den store traktor og mejetærsker, men er det mere værd end at have en god økonomi?

Vores maskinhus huser i dag en traktor, tre ponyer og halm, som kvalitetsmæssigt holder sig meget bedre under tag.

Da al jorden er lejet ud, og vi dermed ikke skal køre korn ”på møllen” står vi også fuldstændigt frit, når vi i starten af august laver en færdigfoderlicitation med tre troværdige firmaer, som vi også reelt ønsker at handle med. Vi bruger en erfaren, professionel foderrådgiver og følger derefter prisudviklingen, indtil vi som regel tager den endelige beslutning engang i september og 4

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2016

have en god økonomi?

laver en etårskontrakt, efter at firmaerne løbende har spillet ind med prisudviklingen.

Sundhed i besætningen lønner sig

Fokus og en forenkling af driften kan frigive positiv energi til andre ting, der giver bonus på bundlinjen.

Hos os har der også været fokus på intern sundhed i besætningen. Vi har arbejdet med følgende overvejelser og deraf tiltag: Hvorfor vaske og desinficere uge efter uge, når man ikke bruger sæbe? Vi vasker da heller ikke op i koldt vand uden sæbe. Hvorfor vade rundt i sektioner fra store til små grise. Vi starter altid hos de mindste og arbejder os opad.

Vi starter hver dag i nyvasket tøj og helt rene støvler – også under bunden. I hver sektion ligger der tørdesinfektion de første to meter, når man kommer ind.

Investeringen i vaskemaskine og tørretumbler samt nogle ekstra sæt tøj er tjent hjem på en måned eller to.

Medicinudgiften og sundhedstilstanden forbedres lynhurtigt, når disse simple regler følges, men alt for mange flytter rundt på smitte med beskidt arbejdstøj.

Fokus og bundlinje i den rigtige retning

Gårdbestyrelse/advisoryboard er bestemt ingen falliterklæring, men måske et par dygtige kollegaers øjne kan sætte fokus på det, du selv fortrænger, og dermed få flyttet fokus og bundlinje i den rigtige retning. Jeg vil næsten garantere, at hvis man som landmand åbner sig, giver og tager imod med åbent sind, så stiger troværdigheden i banken, men kun hvis du er ærlig over for dig selv og dine samarbejdspartnere. ●

3

VIGTIGE GULDÆG Stine Bo

SVINEPRODUCENTENS DAG Onsdag d. 3. februar kl. 16-21.30 · NH Holte & Konference, Øbeningvej 3, Rødekro De 3 vigtige guldæg: 1. Avlen er vores guldæg - ny strategi for eksport af danske gener v/ Klaus Jørgensen, Danavl 2. Data vil revolutionere - opsamling og brug af data i produktionen 7-100 kg. v/ Henrik Bech, Merial 3. Sådan gør du det! Bryd vanen - og nå dine mål! v/Stine Bo Derudover: Lækker middag inkluderet · Stande med stærke fagfolk fra hele branchen MS Unitek · Nilfisk · Domino · AgroKorn · Breeders of Denmark · Griseformidling Vest ApS · IDT Biologika ATR · Bella Staldrens · SCA Danmark · Ornestation Mors Sæd

SYDDANSK SVINERÅDGIVNING

MØDET ER

GRATIS

Se hele programmet og tilmeld dig og dine medarbejdere på : www.slf.dk/kal ender

Billundvej 3 · 6500 Vojens · 73 20 26 00 · slf.dk

Mød os på Nutrifair stand A-1156 og FarmerTech stand C 2555

FREMTIDENS SMÅGRISEPRODUCENTER VIL INDKØBE SOPOLTE FLERE LEVENDEFØDTE • MERE ENSARTEDE GRISE • SPECIALISERING • KVALITET

www.spf. dk S P F | D r e j e r v e j 7 | D K 6 6 0 0 Ve j e n | T: 7 6 9 6 4 6 0 0 | s p f @ s p f .d k

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2016

5

Videncenter for Svineproduktion (VSP) Af Martin Andersson

Tilbud om PED-undersøgelser Fra 1. januar 2016 tilbyder SEGES Videncenter for Svineproduktion at betale for PED-virusundersøgelser på DTU Veterinærinstituttet. Vi har afsat midler til at få undersøgt diarréprøver for PED-virus ved PCR-test.

I praksis betyder det, at Laboratorium for Svinesygdomme mere systematisk vil indsende prøver til undersøgelse for PED-virus, såfremt laboratoriets dyrlæger vurderer, det er fagligt relevant. Tilsvarende kan praktiserende svinedyrlæger sende prøver til PED-virusundersøgelse, enten direkte til DTU Veterinærinstituttet eller via Laboratorium for Svinesygdomme. I begge tilfælde vil SEGES Videncenter for Svineproduktion afholde omkostninger til analyserne.

Har man som dyrlæge eller landmand mistanke om PEDinfektion i en svinebesætning, vil vi opfordre til at få undersøgt sygdomsudbruddet hurtigst muligt på et dansk diagnostisk laboratorium.

Alle tranporter skal være QS-godkendte Det tyske kvalitetssystem QS stiller krav om, at alle transportører af levende dyr fra DANISH-godkendte besætninger eller samlestalde er QS-certificeret.

QS-certifikatet er nu trykt på vaskecertifikatet. På den måde kan du meget nemt se, om en transportør er QS-certificeret.

Hvis du bruger en transportør, der er med i Danish Transportstandard, er denne automatisk godkendt. Tilsvarende giver Danish Produktstandard automatisk godkendelse for de svineproducenter, der selv transporterer grise.

Personlige andelshaverkonti og den beregnede smågrisenotering Danish Crown har oprettet nye Personlige Andelshaverkonti (PA), hvor der indsættes 8 øre pr. leveret kilo i regnskabsåret 2014/15.

I Udvalget for Den beregnede Smågrisenotering er det besluttet, at de 8 øre pr. kg ikke med det samme indregnes i Den beregnede Smågrisenotering, da det ikke er muligt at værdisætte de penge, der går ind på en Personlig Andelshaverkonti.

Dermed håndteres de nye PA forskelligt fra de nuværende personlige konti, som bliver indregnet i smågrisenoteringen.

Men for de nye PA kan nutidsværdien ikke beregnes. Ingen ved, hvor længe de nuværende slagtesvineproducenter fortsætter, og dermed kan man heller ikke vide, hvornår pengene kommer til udbetaling. Samtidig er pengene en del af DC´s egenkapital, og der er ingen garanti for en udbetaling.

6

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2016

Udvalget har ikke ønsket at fastsætte en ’politisk’ værdi, og i stedet vil udvalget grundigt diskutere om andre mulige modeller kan bruges. F.eks. om man skal indregne de faktisk udbetalte beløb efterhånden, som der sker udbetalinger fra de nye Personlige Andelshaverkonti.

Det vil dog først blive behandlet på udvalgets ordinære møde i juni 2016.

Mere fosfor til diegivende søer Normen for fosfor i diegivningsfoder hæves til 3,0 gram fordøjeligt fosfor pr. FEso, mens calciumnormen fortsætter uændret.

En stigende kuldstørrelse og højere aminosyrenormer betyder, at kuldtilvæksten er ca. 10 % højere, end da behovet for fordøjeligt fosfor blev testet i 2008. Normgruppen har derfor besluttet at hæve normen for fordøjeligt fosfor til 3,0 gram pr.

FEso til diegivende søer.

Ud fra den forventede fordøjelighed af calcium og calcium/ fosforforholdet i somælk er det vurderet, at den hidtidige calciumnorm er tilstrækkelig, og derfor fortsætter calciumnormen uændret.

Årsager til dødfødte grise Andelen af dødfødte grise i besætninger med mindst 1,8 dødfødte pr. kuld kan reduceres med 36 %. Ved at holde øje med søer der tidligere har født dødfødte grise og ved at gennemføre strategier for faringsmanagement og fødselshjælp, er der således et potentiale for at reducere antallet af dødfødte grise.

En undersøgelse viser, at søer som fik fødselshjælp og søer som fik mere end én dødfødt gris i forrige kuld var ansvarlige for cirka en halv dødfødt gris/kuld.

Undersøgelsen viser også en sammenhæng mellem dødfødte grise og deres fødselsvægt og køn. Grise under et kilo havde 43 % større risiko for at være dødfødte end grise med højere fødselsvægt. Når der korrigeres for vægt, havde hangrise cirka 10 % større risiko for at være dødfødte end hungrise.

Hvis der kun var 1. og 2. kulds søer i en besætning, kunne antal dødfødte grise reduceres med 39 %.

Samlet set redegør undersøgelsen for 79 % af årsagerne til dødfødte grise. Andelen af dødfødte grise udgjorde 9,7 % af de 10.057 totalfødte grise, der indgik i undersøgelsen.

Der kunne ikke påvises nogen sammenhæng mellem dødfødte grise og behandling af soen mod MMA, behandling med Oxytocin, weekend-faringer, faringer om natten, drægtighedslængde eller dage i farestalden inden faring.

Risikofaktorer for høj dødelighed i slagtesvinebesætninger En undersøgelse viser, at der er en forøget forekomst af maveforandringer (indeks 6-10) hos slagtesvinene i besætninger, hvor følgende faktorer fandtes: • Anvendelse af pelleteret færdigfoder (OR=3,7) • PCV2-vaccination (OR=1,9) • Besætningen smittet med Ap6 (ondartet lungesyge serotype 6) (OR=1,6).

Der var en høj forekomst af svære maveforandringer (25 % med indeks 8-10) i besætninger med høj dødelighed, men niveauet i besætninger med lav dødelighed var ikke væsentligt lavere (20 % med indeks 8-10), og forskellen var ikke statistisk sikker.

Formålet med denne undersøgelse var at påvise besætningsfaktorer, der hænger sammen med en høj forekomst af maveforandringer hos slagtesvin.

Den fundne sammenhæng mellem anvendelse af pelleteret foder og høj forekomst af maveforandringer er velkendt, og resultatet understreger, at foderets form er afgørende for forekomsten af maveforandringer.

Sammenhængen mellem anvendelse af PCV2-vaccine og høj forekomst af maveforandringer skyldes sandsynligvis, at man i højere grad vælger at PCV2-vaccinere i besætninger, som har høj forekomst af maveforandringer.

Sammenhængen mellem Ap6-smitte og maveforandringer understøtter resultaterne fra en tidligere undersøgelse, hvor der blev fundet sammenhæng mellem brysthindear og maveforandringer. Der blev ikke fundet nogen sammenhæng mellem Ap2-smitte og maveforandringer, og det kan ikke umiddelbart forklares, hvorfor der er denne forskel mellem Ap6 og Ap2.

Andelen af spaltegulv i stierne og adgang til halm havde ikke sammenhæng med forekomsten af maveforandringer.

Det kan dog ikke hermed konkluderes, at de to faktorer – eller andre staldforhold – ikke kan have betydning for udvikling af maveforandringer. Denne undersøgelse omfattede et begrænset antal besætninger, så kun markante forskelle ville kunne påvises. Undersøgelsen kom i stand, da besætningsdata blev indsamlet i forbindelse med en undersøgelse vedrørende dødelighed, og det derefter var muligt at få undersøgt maver fra de samme besætninger. ●

Mød o s på stand n r. A- 11 64

HAR DU TJEKKET OM DIT SMÅGRISEFODER INDEHOLDER HAMLET PROTEIN? Mere end 20 års produktionsresultater taler for sig selv.

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2016

7

Prisportal: Over 2.100 afregninger indtastet til prissammenligning Vores prisportal er nu vokset til en størrelse, som muliggør avancerede statistiske metoder.

Efter to år har 124 svineproducenter (19 købere og 105 sælgere) alt i alt indtastet 2.118 afregninger. Det betyder, at man nu kan beregne et statistisk estimat over, hvor højt tillægget for en individuel kontrakt burde være, selvom kontrakten er unik. Ligger man højere end dette estimat, så har en smågriseproducent en forholdsvis god aftale, ligger man under dette estimat, så har en smågriseproducent en forholdsvis dårlig aftale.

Af Markus Fiebelkorn

Vores prisportal, hvor man kan sammenligne faktiske smågrisepriser, er kendt blandt landsforeningens medlemmer. 82 % af vore medlemmer kender eller har hørt om prisportalen. Ifølge en medlemsundersøgelse, som vi gennemførte i juni måned 2015, er det imidlertid kun 6,0 % af vore medlemmer som kender prisportalen, der bruger dette redskab regelmæssigt.

Yderligere 21,1 % har prøvet det, men bruger ikke prisportalen regelmæssigt. Resten, dvs. 72,9 %, har hverken prøvet prisportalen eller bruger den regelmæssigt.

Kender du eller har du hørt om denne prisportal?

Ja

Nej

Desværre er prisportalen endnu ikke egnet til alle svineproducenter. For eksempel kan de svineproducenter som producerer 7-kilos grise eller som har en integreret produktion ikke bruge prisportalen. Denne gruppe udgør – ifølge vores medlemsundersøgelse – 17,5 %. En stor gruppe af svineproducenter (28,2 %) siger, at de ikke har behov for en prissammenligning, f.eks. fordi de er tilfredse med aftalen, de har. I en periode, hvor de fleste svineproducenter kæmper med økonomien i svineproduktionen, virker denne begrundelse lidt mærkelig.

Et mindre antal svineproducenter (11,7 %) har haft tekniske problemer, synes, at det er for besværligt, eller mener, at de ikke får brugbare data tilbage. Hvis du har brug for hjælp eller vil have en personlig vejledning, er du altid velkommen at kontakte kontoret. Den største gruppe (37,9 %) siger imidlertid, at de bare ikke fik det gjort, at de har haft andre prioriteter, eller simpelthen ikke ved, hvorfor de ikke er kommet i gang. I denne sammenhæng skal det fremhæves, at man får konkrete personlige oplysninger om, hvor den personlige smågrispris ligger i forhold til referencegruppen, og at den statistiske sikkerhed stiger, jo flere svineproducenter, der bruger prisportalen regelmæssigt.

Eksempel:

Landmand A

Landmand B

Faktisk pris for en standard 30-kilos gris

384,87

401,28

Notering

346,70 318,80

Tillæg i alt

38,16

82,49

Statistisk estimat

47,20

72,74

Landmand A har indtastet nogle afregninger i vores system.

Systemet fratrækker typiske omkostninger for eventuelle vaccinationer og dyrlægen. Desuden gennemføres en vægtregulering 8

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2016

Har du prøvet prisportalen og/eller bruger du den regelmæssigt?

Ja, jeg bruger den regelmæssigt Ja, jeg har prøvet, men bruger den ikke regelmæssigt Nej, jeg har hverken prøvet den eller bruger den regelmæssigt

på basis af den beregnede notering. Som resultat får landmand A at vide, at han har fået kr. 384,87 for en standard 30-kilos gris i gennemsnit for de uger, hvor han har indtastet data. Dette er altså en faktisk pris inkl. alle tillæg og fradrag for en 30-kilos gris ekskl. dyrlæge og vaccinationer.

For de samme uger, i hvilke landmand A har indtastet data, har noteringen været kr. 346,70 i gennemsnit. Det er selvfølgelig den samme notering, som landmand A har som noteringsgrundlag i kontrakten. Som resultat har han altså fået 38,16 i tillæg. Hvordan tillægget er opstået, kan systemet ikke sige.

Måske har landmand A aftalt et forholdsvist højt/lavt kvalitetstillæg eller en forholdsvis høj/lav pris i vægtreguleringen eller for vaccinationer.

Ved hjælp af de tilgængelige baggrundsvariabler i kontrakten (f.eks. noteringsgrundlag, partistørrelse, destination, produktionens beliggenhed, sundhedsstatus eller vaccinationer), kan man beregne et statistisk estimat for landmand A’s tillæg.

Statistisk set burde landmand A’s tillæg være kr. 47,20, dvs.

ca. kr. 9 højere. Som sælger har han altså en aftale, som er lidt dårligere end man kunne forvente. For landmand B er det omvendt: Han har fået kr. 82,49 i tillæg, mens man kun kunne forvente kr. 72,74 statistisk set.

I denne sammenhæng skal der fremhæves, at beregningen er en statistisk beregningsmetode. Det betyder, at der altid vil være nogle producenter, som har en højere pris end estimeret, og at der altid vil være nogle producenter, som har en lavere pris end estimeret. Ikke alle kan ligge over gennemsnittet.

Desuden er det ikke en vurdering om, hvorvidt en pris/et tillæg er for høj eller for lav. Den statistiske metode viser bare, hvor man ligger i forhold til et statistisk estimat. Til sidst skal det nævnes, at estimatet baseres på databasen, dvs. at det forandrer sig, når der indtastes nye data. Derfor opfordrer vi også alle til at bruge prisportalen regelmæssigt. Jo flere svineproducenter, der bruger prisportalen, desto bedre bliver estimatet, og desto større bliver den statistiske sikkerhed. ●

Hvis du ikke bruger prisportalen regelmæssigt, hvad er så årsagen?

Ikke relevant (f.eks. 7-kilos grise, integreret produktion) Ikke tid / andre prioriteter Fik ikke brugbare data tilbage Ikke kommet igang / fik det ikke gjort Ikke behov / ikke interesse / tilfreds med aftalen Tekniske problemer / for besværligt Andre årsager Ved ikke

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2016

9

Nogen skal dø, og det lugter dårligt Har de konventionelle svineproducenter en imagekrise?

Kommunikationsrådgiver Rulle Grabow kommer med sit bud på en årsag til det negative billede af konventionel svineproduktion Af Kirstine Holst

Herhjemme lægger den konventionelle svineproducent ryg til beskyldninger om alt fra dyremishandling til at være en af de største trusler mod folkesundhed og miljø. Samtidig betragter svineproducenterne sig selv som nogle af verdens dygtigste på deres område, både i forhold til dyrevelfærd, effektivitet og miljøpåvirkning.

Vi har spurgt kommunikationsrådgiver Rulle Grabow om årsagen til, at der er så stor en uoverensstemmelse mellem image og identitet, og om vi overhovedet bør gøre noget ved det.

Det handler om, at dyret dør

Hun er selv ud af en landmandsfamilie på mødrene side og er ifølge hende selv ”skideglad for grise”. Hun kan sagtens se, at der er et skisma: - I har jo ret i, at I er dygtige til at producere svin og tage hensyn til miljø og dyrevelfærd. Problemet er bare, at lige præcis i Danmark har vi en fødevareforbruger, som er kommet rigtigt langt væk fra produktionen, indleder Rulle Grabow, som har været rådgiver for topledelsen i Landbrugsrådet, spindoktor for en fødevareminister samt redaktør på ugemagasinet Foodculture.

Det, vi som forbrugere gerne vil forestille os, er meget langt væk fra virkeligheden.

Der mangler en erkendelse af, at det hele handler om, at dyret dør.

10

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2016

- Det, vi som forbruger gerne vil forestille os, er meget langt væk fra virkeligheden. Der mangler en erkendelse af, at det hele handler om, at dyret dør. Produktkæden har bidraget til dette.

Hvis du går i supermarkedet, køber du noget uden blod i en sort bakke, og du skal spørge efter kødstykker, der minder om noget fra et levende dyr. Man har fjernet dyret fra produktet, forklarer hun.

Ifølge Rulle Grabow markedsføres mange fødevarer som en idylliseret Disney-verden, og netop det er grunden til, at producenten og forbrugeren er så langt fra hinanden: - Markedsføringen af de færdige produkter foregår i en idylliseret Disney-verden, og kunden køber følelsen med produktet.

Man skubber bevidst til billedet inde i folks hoveder, og forbrugeren vil gerne tro på det, men derved kommer de også for langt væk fra producenten, lyder det fra hende.

Starter på minus 30 point

Hun mener, at vi har en medievirkelighed, hvor svineproducenten helt naturligt er udsat: - I medierne vil man gerne skildre en konflikt, og når man laver tv fra en svinefarm, så opstår konflikten af sig selv, fordi virkeligheden netop er i konflikt med forbrugerens forventninger. Uanset, hvad producenten gør, så vil forbrugeren være kritisk. Hvis ikke man producerer af sit hjertes godhed, så er er man ond, og så bryder vi os ikke om at vide, at grisen skal dø, før vi skal æde den, siger Rulle Grabow og fortsætter: - Svineproducenten vil derfor altid starte på minus 30 point.

Det kan synes uretfærdigt, da der er nogle, som altid starter på plus 50 point, og hvis de laver en skandale, skal de først have trukket en masse point fra i forhold til jer, men sådan er virkeligheden, fortæller hun.

Hun argumenterer for, at svineproducenterne selv kan gøre en indsats for at få indflydelse på mediebilledet: - Svineproducenterne har i en del år haft problemet, at branchen ikke er god nok til at tage konflikten internt, når der har været dårlige sager. Enhver passer sit, og det kommer jo aldrig som nogen overraskelse for kollegaerne, når problemerne opstår. I mangler intern selvjustits og har en håndsky tilgang til de brodne kar, slår hun fast.

Elskværdig eller fabriksejer

Rulle Grabow mener ikke, at de konventionelle svineproducenter nødvendigvis har en imagekrise, men at man bør gøre sig nogle overvejelser om profilen: - Hvis man er upopulær i den gruppe af forbrugere, som skal købe varerne, så har man en krise, og hvis man vil gøre op med det, så kræver det, at man foretager de ændringer, der skal til.

Ellers skal man acceptere det image, man har. I vil både ses som nogle, der producerer noget levende, men I vil også være fabriksejere. Man kan ikke begge dele. Hvis I vil elskes, skal I lave en strategi, der gør jer elskværdige, og hvis I vil købes, skal I jo bare fortsætte, som I gør. Man vil selvfølgelig gerne have, at nogen kan lide en, men det kan have betydning for effektiviteten i sidste ende. Nogen skal dø, og det lugter dårligt, slutter Rulle Grabow. ●

Om Rulle Grabow 42 år Indehaver af Grabow Kommunikation Uddannet cand.mag. i nordisk filologi og medievidenskab Professionel erfaring med branchen: • Særlig rådgiver for Ministeren for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med ansvar for strategisk rådgivning af og krisehåndtering for ministeren og regeringen • Ansvarshavende redaktør af ugemagasinet Foodculture • Rådgiver for topledelsen i Landbrugsrådet Derudover har hun blandt andet fungeret som: • Seniorrådgiver i Jøp, Ove & Myrthu A/S • Kommunikationsdirektør i Sterling Airlines • Redaktør og kommunikationsrådgiver i TDC

I vil både ses som nogle, der producerer noget levende, men I vil også være

Rulle Grabow optræder hyppigt i medierne, hvor hun giver sit besyv med som politisk kommentator.

fabriksejere. Man kan ikke begge dele.

Har du en god historie?

Svineproducenten modtager gerne tips om gode historier, vi kan bringe i bladet, så har du et godt forslag, så tøv endelig ikke med at kontakte redaktionen.

Vi modtager også gerne billedmateriale fra svineproduktionen, hvis der skulle være dygtige amatørfotografer blandt vore medlemmer.

Kontakt journalist Kirstine Holst på kh@danskesvineproducenter.dk eller på telefon: 7620 7953.

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2016

11

Nu tager vi temperaturen på kommunikationen Danske Svineproducenter undersøger medlemskommunikationen.

Jeres mening er vigtig for os.

Af Kirstine Holst

Hos Danske Svineproducenter ved vi, at en god medlemskommunikation er vigtig. De sidste år er der sket en rivende udvikling blandt andet på den digitale front, og ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse vil vi nu finde ud af, hvordan vi nu og i fremtiden når vores medlemmer på den mest effektive måde.

Mindre tid fik konsekvenser

I 2010 gennemførte Danske Svineproducenter en kommunikationsundersøgelse blandt medlemmerne. Resultatet af undersøgelsen i 2010 var i hovedtræk: • Overvejende tilfredshed med den daværende medlemskommunikation.

• Ugefax og email var foretrukket.

• Medlemsbladet kunne bedst undværes. Email kunne bestemt ikke.

• 81 % læste ugefaxen. 70 % læste medlemsbladet.

• De fleste brugte mellem 15 og 29 minutter på at læse medlemsbladet.

• Politik og økonomi var foretrukne emner i medlemsbladet.

• Medlemmerne foretrak korte artikler.

Resultatet undrede ikke Hans Aarestrup dengang: - Jeg tror, at resultatet var et udtryk for, at vores medlemmer har begrænset tid til rådighed, og at de måske nok mere skimmer artikler frem for at sætte sig grundigt ind i hvert enkelt emne, forklarer han.

Vi ved, at medlemmerne sætter pris på at kunne informere sig i en fart.

Vores medlemmer foretrækker need to know-information.

12

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2016

Undersøgelsen fik derfor også konsekvenser for medlemsbladet: - Vi valgte at holde fast i medlemsbladet, men da det jo ikke er gratis at udgive, valgte vi på baggrund af undersøgelsen kun at udkomme fire gange om året mod tidligere seks, fortæller Hans Aarestrup.

Medlemsbladet har i dag kortere artikler, som primært fokuserer på politik og økonomi.

Need to know-information

Medlemmernes foretrukne kommunikationsform, Ugefaxen, vidner med sit navn om, at Danske Svineproducenter har haft stor succes med den ugentlige nyhedsopdatering til medlemmerne.

- Jeg tror, at vi kun har et par medlemmer tilbage, der stadig modtager den på fax. Ellers er de øvrige medlemmer gået over til at modtage den pr. mail, lyder det fra Hans Aarestrup, der tilføjer, at man ikke har nogle intentioner om at ændre på hverken navn eller form på den snart halvgamle dame, Ugefaxen: - Vi har valgt at holde fast i Ugefaxens format. Vi ved, at medlemmerne sætter pris på at kunne informere sig i en fart.

Vores medlemmer foretrækker ”need to know-information”, slutter Hans Aarestrup.

I 2014 lancerede Danske Svineproducenter debatsiden Grynt.com, der havde til formål at sætte gang i debatten med væsentlige og aktuelle indlæg. Erfaringen indtil nu har dog vist, at det er ude i den virkelige verden og på Facebook, medlemmer mødes til erfaringsudveksling og holdningsdyst om faget.

Nu er det derfor blevet tid til at tage temperaturen på vore medlemmers vaner igen, så vi kan strikke en endnu bedre pakke af medlemskommunikation sammen til medlemmerne.

I slutningen af januar vil tilfældigt udvalgte medlemmer derfor modtage et spørgeskema på mail, hvor man opfordres til at give sin mening til kende. Ud fra resultatet af denne undersøgelse vil sekretariatet evaluere og gennemføre de ændringer, der skal til for at sikre, at vi også i fremtiden når vore medlemmer og får skabt de bedste forudsætninger for, at I også når hinanden. ●

farmertech.dk farmertech.dk 19.-20. januar 2016 19.-20. januar 2016 mch messecenter mch messecenter herning herning

”Jeg ”Jeg rådgiver rådgiver om fordelene om fordelene ved komplette ved komplette staldløsninger” staldløsninger” fri adgang for alle fri adgang – for print dit alle adgangskort – print dit på farmertech.dk adgangskort på

Morten Lybeck Nielsen Morten Lybeck Nielsen Eksportchef, Skiold Eksportchef, Skiold

farmertech.dk

Vi mødes i Herning Udstyr og maskineri til foder, stald og korn. Få rådgivning fra skiold om Udstyr ogtilmaskineri til foder, stald og korn. Få rådgivning fra skiold om komplette løsninger stalden, når vi deltager på FarmerTech.

Arrangører: Arrangører:

komplette løsninger til stalden, når vi deltager på FarmerTech.

Forskellige aktiviteter og rådgivning sikrer, at du får konkret viden med hjem til din bedrift. Det Forskellige aktiviteter og interessant rådgivning sikrer, at dufor fårlandmænd, konkret viden med hjemog tilrådgivere din bedrift.

Det gør FarmerTech til et nyt mødested producenter inden gør FarmerTech til et nyt interessant mødested for landmænd, producenter og rådgivere inden for landbruget. for landbruget.

innovation, viden og netværk innovation, viden og netværk

Læs mere på farmertech.dk Læs mere på og på farmertech.dk og på Facebook “f ” Logo

CMYK / .eps

Facebook “f ” Logo

CMYK / .e

Facebook “f ” Logo

CMYK / .eps

Facebook “f ” Logo

CMYK / .e

Medvind på smågrisemarkedet Af Markus Fiebelkorn

Det sæsonmæssige opsving på smågrisemarkedet er begyndt. Fra uge 50, 2015 til uge 1, 2016 er puljenoteringen steget med kr. 25 og Nord-West noteringen med 3 euro (kr. 22,35). Som prognosticeret var smågrisemarkedet i stand til at stoppe prisfaldet i løbet af efteråret 2015, imidlertid var den seneste overraskende prisnedtur på slagtesvinemarkedet årsag til, at vi også så svag faldende priser på smågrisemarkedet i november måned. Men allerede i november måned kunne man se, at

smågrisemarkedet egentlig var klar til opsvinget, fordi det faldt mindre kraftigt end slagtesvinemarkedet, hvilket er meget atypisk. For uge 2 forventer markedsinteressenterne, at Nord-West noteringen stiger med yderligere 1-2 euro og der er grund for optimisme, at opsvinget fortsætter.

Selvfølgelig var det ikke godt for smågrisemarkedet, at det tyske slagtesvinemarked var faldet så markant i november måned. Som følge blev det sæsonmæs-

LaDS’ prognose år 2016

1 kv.

2 kv.

sige opsving på smågrisemarkedet, som typisk starter i begyndelsen af november måned, udsat. I uge 50/51 er smågrisepriserne endeligt begyndt med at stige.

Dette er bemærkelsesværdig, fordi slagtesvinenoteringerne slet ikke er steget i samme tidsrum. Desuden blev smågrisenoteringerne hævet lige inden jul, hvor noteringerne typisk står stille. Det viser, at der er presset for stigende smågrisenoteringer på markedet.

Smågrisemarkedet vil sandsynligvis også få medvind fra slagtesvinemarked.

3 kv.

4 kv.

GNS kr. 320,00

Puljenotering (SPF region 2/3)

kr. 330

kr. 340

kr. 300

kr. 310

Nord-West (25 kg i Euro)

€ 39,00

€ 41,00

€ 36,00

€ 37,00

€ 38,25

Nord-West (omregn. 30 kg i kr.)

kr. 328

kr. 343

kr. 305

kr. 313

kr. 322,25

Forudsætning, bl.a.: Slagtesvinenotering

€ 1,35

€ 1,40

€ 1,45

€ 1,40

€ 1,40

VSP’ prognose år 2016

1 kv.

2 kv.

3 kv.

4 kv.

GNS

Beregnet notering, basis

kr. 328

kr. 361

kr. 363

kr. 351

kr. 350,75

Forudsætning, bl.a.: Slagtesvinenotering

kr. 9,00

kr. 9,75

kr. 9,75

kr. 9,50

kr. 9,50

Firmaer som er medlemmer af Danske Svineproducenter: Landsdækkende juridisk rådgivning for svineproducenter

Tlf. 86 24 40 00 ■ Uffe Baller

Stærkeste leverandør til svineproducenterne

■ Gert Lund Strandvejen 94 · Postbox 161 · 8100 Århus C · Tlf. 87 34 34 34 · www.interlex.dk

www.vissingagro.dk

T: 7575 2300

Gi’ dine småGrise en God start med HAMLET PROTEIN www.hamletprotein.dk

Svinefagdyrlæger & Agronomer

klima for vækst

www.porcus.dk - tlf. 62623074 MSD Animal Health • Lautrupbjerg 4 • 2750 Ballerup

www.egebjerg.com

Telefon: 44 82 42 00 Telefax: 44 82 42 50 Fremtidssikrede løsninger til svineproducenter - nationalt og internationalt

www.msd-animal-health.dk

EGEBJERG INTERNATIONAL A/S • Tlf. 59 36 05 05

Køb og salg af smågrise, slagtesvin og søer neproducenter 60_25.indd 1

11/12/2012 3:01:33 PM

Tlf: 89113344 · Tlf: 86434100 · www.vinderslev.dk

Grisehandel

tlf.oG 70 eksport 23 28 70

www.bigdutchman.dk

Den tyske slagtesvinenotering ligger med 1,25 euro på et forholdsvis lavt niveau. Ifølge de tyske omsættere er der ikke opstået nogle udbudspukler over jul. Desuden starter EU-støtten til den private oplagring i januar måned.

Derfor er det sandsynligt, at den tyske slagtesvinenotering vil stige igen i den nærmeste fremtid. Tyske slagterier regner med en gennemsnitlige slagtesvinenotering mellem 1,30 euro og 1,40 euro i 2016. En markant prisstigning på slagtesvinemarked burde give yderligere impulser for smågrisemarkedet.

Der findes derudover andre indikatorer, som viser et aftagende prispres på smågrisemarkedet for 2016. Så er antallet af soslagtninger steget med 3,6 % i Tyskland i 2015 i forhold til 2014.

Imidlertid er produktiviteten også steget med 0,3 til 0,7 smågrise per årsso i Tyskland. Ifølge den seneste svinetælling er antallet af søer faldet i Europa med 0,4 %, mens det er faldet i Tyskland med 2,7 %. Salg af sofoder er faldet med 2 – 3 % i Tyskland i 2015, mens salget af foder

€ 60,00

Nord-West notering

€ 55,00 € 50,00 € 45,00 € 40,00 € 35,00

€ 30,00

1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51

Nord-West 2014

til slagtesvin er steget med 2 %. Ifølge tyske omsættere er salget af polte faldet med 2 – 3 % i 2015 og salget af sæd er faldet med 6 – 10 %.

Alt i alt bekræftes prognosen fra december måned. I forhold til november prognosen skal prognosens forudsætninger og dermed også selve prognosen nedjusteres på grund af det drastiske prisfald på det tyske slagtesvinemarked

Nord-West 2015

i november måned. Statistisk set betyder en cent mindre i den gennemsnitlige slagtesvinenotering, at prisprognosen for smågrisenoteringen skal nedjusteres med kr. 4,14. For 2016 forventes således, at smågrisenoteringerne er en smule højere end 2015. Det afgørende faktor er imidlertid fortsat den tyske slagtesvinenotering.

Seneste opdatering: 04. januar 2016

Agrojob Denmark Connecting people to opportunity

www.agrojobdk.com

Højrisallé 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36 www.ikadan.dk ikadan@ikadan.dk

DanAvl grise - Vores ekspertise

www.breedersofdenmark.dk

SPF-Danmark Tlf 76 96 46 00

www.spf.dk

Tlf. 33 68 30 00 www.dlg.dk

Landbrugets Veterinæ Konsulenttjeneste Svinedyrlægerne Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste

Sund fornuft! www.jyden.com · info@jyden.com

nykredit.dk/erhverv

tlf. 70 22 43 33

Fynsvej 8, DK-9500 Hobro · T: +45 9852 0044 F: +45 9851 0470 · E: lvk@lvk.dk · W: www.lvk.dk

www.topdanmark.dk/landbrug Landbrug Kundecenter: 4474 7112

www.skiold.com

Tel 99 89 88 87

Svineproduktion på støtten I primærlandbruget fokuserer vi oftest på offentlige tilskudsordninger, som retter sig mod noget meget specifikt, som f.eks. tilskud til etablering af farestier med løsgående søer. Der findes dog et utal af muligheder for at søge tilskud og støtte i fonde og tilskudsprogrammer i national og international sammenhæng, men processen kan synes uoverskuelig, og der er brug for en bedre og mere gennemskuelig rådgivning.

Af Karsten Ambrosen

Traditionelt har erhvervet en vis indflydelse på udformningen af ordningerne via dialog med Christiansborg. De offentlige tilskudsordninger har oftest til formål at fremme en bestemt politisk ønsket erhvervsudvikling. Således har nøgleordene de sidste mange år været miljø, dyrevelfærd og økologi, når der er blevet søsat tilskudsordninger.

Ser man på de ordninger som administreres af NaturErhvervstyrelsen, så viser tilskudsguiden på www.naturerhverv.dk, at status ultimo 2015 er, at der ikke findes ordninger relateret til konventionel svineproduktion, som er åbne for ansøgninger.

I ordningen ”Farestalde 2015” var der afsat 50 mio. kr. målrettet støtte til etablering af farestier til løsgående søer i nye eller ombyggede stalde. Imidlertid indkom der inden ansøgningsfristen i maj 2015 kun ansøgninger, som kunne godkendes for et samlet beløb på 17. mio. kr. De resterende 33 mio. blev overført til kvægsektoren efter en aftale mellem svine- og kvægsektoren om, at et tilsvarende tilskudsbeløb senere kan tilføres den kommende moderniseringsstøtteordning i svinesektoren.

I løbet af 2016 åbnes en moderniseringsstøtteordning målrettet anlægsinvesteringer i slagtesvinestalde. Der er afsat 126 mio. kr. til ordningen, og dertil kommer de 33 mio. kr. af ikke-brugte midler fra 2015, så der i alt bliver tale om 159 mio. kr. at gøre godt med. Ordningen har været længe undervejs.

Der er fortsat uafklarede forhold og ordningen skal gennem en EU-godkendelse. Det forventes, at ordningen vil være tilgængelig fra efter sommerferien 2016. Ligeledes vil der i 2016 komme en pulje for ”Miljøteknologi i svinestalde”. I denne pulje forventes inkluderet farestalde til løsgående søer efter principper lignende ordningen, der var gældende i 2015.

En detaljeret beskrivelse af de kommende støtteordninger på svineområdet tillader pladsen ikke, men et par forhold skal nævnes. Der vil blive justeret på kriterierne for at kunne komme i betragtning til et tilskud. Det skal medvirke til en mere smidig ansøgnings- og bevillingsproces. Der vil blive opereret med ”standardomkostninger” i ansøgningsgrundlaget, hvilket forenkler ansøgningen. Eksempelvis vil standardomkostningen til en slagtesvinestiplads i en nybygget stald være 4.300 kr., som der kan opnås 20 % tilskud til.

Et afgørende forhold skal dog være på plads forud for, at der kan bevilges tilskud. Ansøger skal kunne dokumentere en godkendt finansieringsaftale fra kreditgiver for at komme i betragtning.

Så meget er der at sige om tilskudskroner til den konventionelle svineproduktion. Havde nøgleordet været økologi, ville der kunne tegnes et noget mere farvestrålende billede og en hel pamflet af tilskudsmuligheder i faste ordninger. Dertil kan man så lægge de løbende donationer, der de senere år med mellemrum er uddelt af skiftende fødevareministre. Disse uddelinger gives suverænt af ministeren og er ikke som de faste ordninger et resultat af lovgivning, der har været gennem almindelig behandling i Folketinget.

Kreative energibesparelser

Det er påfaldende, at landbrugets egne organisationer og rådgivningssystem ikke tilbyder et tilsvarende samlet overblik over, hvad der er tilgængeligt af støttemuligheder til landbruget.

16

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2016

Et område, hvor der er tilskudsmidler at hente, også for svineproducenter, er investeringer med henblik på energibesparelser.

Energispareaftalen fra 2012 er grundlaget for den aktuelle ordning. Ordningen retter sig bredt mod alle forbrugere af energi. I landbrugssammenhæng er ordningen brugt til energibesparende foranstaltninger, som f. eks isolering af varmerør, udskiftning af kedelanlæg, renovering af belysning, renovering af ventilation, installation af varmepumper, reduceret jordbearbejdning m.v.

Tilskuddene kanaliseres af Energistyrelsen via Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie ud til slutbrugerne af energi. De respektive energiselskaber har et sparemål, der står i forhold til, hvor meget energi, de håndterer. Ordningen giver mulighed for stor metodefrihed i relation til, hvordan energibesparelserne opnås. De opnåede besparelser indberettes til Energistyrelsen. Net- og distributionsselskaberne afregner de opnåede besparelser over for slutbrugeren med en takst på typisk 35 - 45 øre pr. kWh sparet minus eventuelt honorar til en rådgivningsinstans – et beløb, der kan være ret betragteligt.

Net- og distributionsselskaberne kan lade tilskud og energibesparelser gå via en såkaldt aktør. En aktør kan f.eks. være en privat rådgivningsvirksomhed. Den pågældende aktør skal så orientere slutbrugeren om de fastsatte kriterier på vegne af energiselskabet. Man fornemmer, at denne løsning giver plads til en vis kreativitet. I krogene bliver der hvisket om, at fagligheden ind imellem har det lidt svært. Sådan kan det gå, når det er blevet et konkurrenceparameter, hvor mange tilskudskroner, der kan hjemtages, og honorarets størrelse knyttes til dette.

En lukrativ rådgivningsindustri

Der findes et utal af muligheder for at søge tilskud og støtte også til landbrugsvirksomheder.

Der kan søges penge i private fonde, offentlige fonde, tilskudsprogrammer, støtteprogrammer i nationalt, nordisk, EUog bredere international sammenhæng. Det er desværre aldeles uoverskueligt at finde rundt i.

Det er forklaringen på, at der er opstået en hel industri inden for rådgivning i relation til at hjemtage støttemidler. Mange

større virksomheder har egne fundraisere, der koncentrerer sig om at få fingre i tilgængelige midler. Et stort antal af private rådgivere og rådgivningsvirksomheder, herunder også landbrugets eget rådgivningssystem, byder sig til med ekspertise inden for området. Ønsker man at få afdækket de muligheder, der ligger uden for de helt gængse, så er man realistisk set nødt til at involvere en rådgiver.

Nogle af de private udbydere af rådgivning tilbyder også mod betaling adgang til databaser og anden form for systematisk håndteret materiale om tilskudsmuligheder, herunder overvågning af ansøgningsfrister m.v. Et eksempel herpå er www.tilskudsbasen.dk, hvor man for et overkommeligt beløb kan få adgang til deres ressourcer. Det er påfaldende, at landbrugets egne organisationer og rådgivningssystem ikke tilbyder et tilsvarende samlet overblik over, hvad der er tilgængeligt af støttemuligheder til landbruget.

Ryger pengene i de rigtige lommer

Jagten på tilskud har i samfundet som helhed efterhånden antaget et omfang, så hele emnekomplekset kunne fortjene at blive underkastet en grundig analyse. For hvem er det, der får glæde af ordningerne? Får de potentielle målgrupper det, der var dem tiltænkt? Hvor meget bliver der undervejs lagt beslag på af midler i forbindelse med ansøgning, rådgivning, administration og kontrol?

Er tiden inde til, at vi skal genfinde de virkelige økonomiske sammenhænge i stedet for at forlade os på et køre-rundt-pengecirkus, som primærlandmanden måske nok får lidt ud af, men som mange andre undervejs har stukket snablen ned i og er med til at udhule. ●

Eksempler på nationale og EU-baserede støttemuligheder Flere af de nedennævnte programmer og ordninger benyttes af udviklings- og forskningsenheder relateret til landbruget og virksomheder i landbrugets følgeindustri. Men principielt er der ikke noget til hinder for, at en almindelig landbrugsbedrift kunne være ansøger sammen med nogle af de førnævnte.

• Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram / EUDP. Støtter ny energiteknologi der kan bidrage til at gøre Danmark uafhængig af fossil energi.

• Miljøteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram / MUDP. Fremme udvikling og anvendelse af nye, effektive miljøløsninger.

• Grønt Udviklings- og DemonstrationsProgram / GUDP. Erhvervsstøtteordning målrettet fødevareerhvervet med henblik på at ”skabe større bæredygtighed og løse klima- og miljømæssige problemer” • Landdistriktspuljen, Lokale Aktions Grupper / LAGmidler. Har til formål at forbedre landdistrikternes udviklingsmuligheder.

• Horizon 2020. EU’s støtteprogram for forskning og innovation med et budget for årene 2014 - 2020 på ikke mindre end 592 milliarder kr.

Som budgettet for Horizon 2020 indikerer, så er det enorme beløb, der cirkuleres via visse tilskudsordninger.

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2016

17

FUP & FAKTA

i zinkdebatten

Fakta

Siden man på Foulum i 1989 fandt ud af, at 2,5 kg zinkoxid tilsat pr. tons smågrisefoder er et godt og billigt middel mod fravænningsdiarré i de første 14 dage, har det været brugt af stort set alle.

Grænsen er, bortset fra de 14 dage efter fravænning, 150 mg zink pr. kg foder.

Fakta

Vi anvender i størrelsesordenen 1200 tons zink om året, heraf bruges godt 400 tons til bekæmpelse af smågrisediarre.

Fup

Medierne har på det seneste indeholdt mange historier om, at zinkforbruget er steget for at kompensere for det lavere antibiotikaforbrug. Det passer ikke, for vi har siden 1989 haft et konstant højt forbrug af zink. Den eneste ændring, der er sket, er, at det nu skal registreres i VETSTAT. I takt med, at det bliver gjort rigtigt, stiger forbruget naturligvis, når man aflæser statistikken fra Vetstat.

Fakta

Hvis man googler zink og resistens på dansk, dukker der en masse artikler op fra diverse medier, som citerer en enkelt professor for helt skråsikre udtalelser om emnet. Hvis man søger på engelsk og kun efter videnskabelige artikler, er det mere sparsomt, hvad der kommer frem.

18

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2016

I en videnskabelig artikel : Zinc and copper in animal feed - development of resistance and co-resistance to antimicrobial agents in bacteria of animal origin fra september 2014 konkluderer forfatterne, at det er sandsynligt, at en høj dosis af zink sandsynligvis er mere tilbøjelig til at danne resistente bakterier end en lav dosis, men at man mangler forsøg, der underbygger denne formodning. I det hele taget konkluderer artiklen, at der mangler viden om, hvordan sammenhængen er mellem zink, kobber og resistensdannelse.

Med den nuværende tilgængelige viden er det rimeligt at konkludere, at der er en sammenhæng mellem anvendelsen af zink og resistens, men problemet er langt mindre, end hvis man anvender antibiotika.

Fakta

Der tilføres væsentligt mere zink på markerne end planterne frafører, specielt hvis gyllen stammer udelukkende fra 7 til 30-kilos grise. Problemet reduceres kraftigt, hvis gyllen fra smågrisene blandes op med den resterende gylle eller spredes på forskellige arealer fra år til år. Problemet er på ingen måde akut, men vi kan ikke fortsætte med at overforsyne jorden med zink i flere generationer og så forvente, at det ikke har nogen effekt.

Fup

De fleste af de ikke-antibiotiske tilsætningsstoffer, som er blevet tilsagt samme virkning som zinkoxid. ●

n e t s i l a i c e 5 ÅRS p s GARA y R x I N o NTI G OG Ep Alle former for flydebelægninger Syrefaste belægninger Skridsikre flydebelægninger Malerarbejde med/uden Epoxy Alt murearbejde

FÅ ET TILBU D

Nordic Total Byg ApS

Industriparken 15, Skodborg, 6630 Rødding, Tlf. 23 23 29 88

De første dråber skal være

20.-21. januar

COLOS T RUM

nt

te Pa

Stand A-1160

COL

Mød os på

®

N O N - M ED I C ATED P ROD UC T

O

P1

E nr.

NERGI E UM R lads ST

i

p n e ... e r ’ k i k G ræ e t førs

SparkoDan

6

21

1 93

®

S t au s h e d e v e j 10 · D K - 6621 G es t en · T lf . + 45 75 55 74 11 · F ax + 45 75 55 75 68 · www. d ami n o .c o m

Risikovillig kapital er vejen frem Svineproducenternes selveje udfordres af nye ejerformer, og snart bliver det almindeligt med eksterne investorer i landbruget - hvad enten vi kan lide det eller ej.

Af Søren Svendgaard, Aumentum

Erhvervet står over for nogle store udfordringer, som kræver hjælp udefra. Som virksomhedsleder bør man forstå de nye trends, før de bliver selvfølgeligheder og tage stilling til, hvordan man selv vil skabe en konkurrencedygtig kapitalstruktur.

Erhvervet har en række udfordringer, som skal løses.

Behovet for generationsskifter er stort, og reinvesteringer er nødvendige for at bevare konkurrenceevnen.

Strukturudviklingen skal forsættes, og samtidigt stiller bankerne nu krav om mindst 25% soliditet. Det kalder alt sammen på mere risikovillig egenkapital. Hvis ikke kapitalen findes indefra, vil de mest progressive svineproducenter snart hente den udefra. Det vil udfordre selvejet på godt og ondt.

Svineproducenter er en naturressource i sig selv

Danmark er et landbrugsland og svineproduktion er en del af Danmarks identitet. Samfundet vil ikke tillade, at den danske fødevareklynge går til grunde. Der er for mange arbejdspladser på spil. Det er årsagen til, at landbrugsloven blev liberaliseret, og at man tillod enhver at drive landbrug.

Heldigvis er animalsk produktion komplekst, og derfor er landmandens virkelyst kernen i fødevareklyngens succes.

Dertil kommer, at landmænd har en umanerlig arbejdsomhed og iværksættertrang, som gør dem til en naturressource i sig

Dertil kommer, at landmænd har en umanerlig arbejdsomhed og iværksættertrang, som gør dem til en naturressource i sig selv. Når disse dyder understøttes af god virksomhedsledelse, bliver landmænd interessante at investere i.

20

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2016

selv. Når disse dyder understøttes af god virksomhedsledelse, bliver landmænd interessante at investere i. Derfor vil vi i de kommende år se, at landmænd og business angels finder sammen om at udvikle svineproduktionen i Danmark.

Forskel på investorer

Eksterne investorer kan også lide at have jord under neglene.

Indtjeningskrisen skræmmer dem ikke væk. Investorerne forstår, at landbrug er en langsigtet investering, der bedst betaler sig, når renten er lav og afsætningspriserne i bund.

Investorenes bevæggrunde er imidlertid forskellige. De institutionelle investorer, som fx pensionskasser, går efter løbende stabile afkast. Da fødevarer ikke lige går af mode, er jord en attraktiv aktivklasse, som de kan bortforpagte uden den store risiko. Pensionskasser værdsætter landbrugets afsætningssikkerhed, som immuniserer udsving i deres aktie- og obligationsafkast.

Business angels, derimod, ønsker at skabe noget og drives af den samme indre ild som landmænd. Business angels tilfører risikovillig kapital og ledelsessparring med det formål at skalere virksomhedens forretningsomfang. Business angels er ikke afhængige af det løbende afkast. De fokuserer på at opbygge indre værdier, som på sigt kan afhændes med gevinst. Da de løber en større risiko, kræver de også up-side og indflydelse, og det er en suverænitetsafgivelse, der udfordrer de fleste landmænd!

Hvordan designes en god løsning

Vi er gode til at lånefinansiere vores projekter, men at samarbejde med business angels er noget andet. For det første skal vi vænne os til at afgive suverænitet. For det andet skal vi lære at udvikle og præsentere attraktive investeringscases. Derfor arbejder jeg på at gøre det nemmere for den enkelte landmand at udvikle og præsentere en forretningsplan, der kan tiltrække relevante business angels.

Business angels færdes i anonyme netværk og venturemiljøer. Da der ikke er et venturemiljø, der målretter sig landbruget, samarbejder jeg med andre i fødevareklyngen om at skabe et netværk af business angels, der interesserer sig for landbrug og fødevarevirksomheder. Planen er, at vi i løbet af 2016 præsenterer de første forretningsplaner for en gruppe af investorer. ●

Hvem fører an?

Unge landmænd er nok de mest progressive. De har i stort omfang erkendt, at de mangler kapital til at overtage store bedrifter uden hjælp udefra. Men unge etableringsmodne landmænd er en knap ressource, så derfor skal de etablerede landmænd forsat strukturudvikle. Strukturudvikling kræver også kapital, og derfor er det også fristende for dem at hente kapital udefra. Foreløbige undersøgelser tyder på, at flere driftige landmænd er villige til at ofre selvejet, hvis det bliver nødvendigt. Det kan også være en overvejelse værd for den økonomisk trængte smågriseproducent. En fusion med en slagtesvineproducent kan skabe større afsætningssikkerhed. Selvom en fusion i sig selv ikke kræver ny kapital, kan den alligevel erstatte den dyreste bankgæld. Måske er det kombinationen af fusioner og ny risikovillig kapital, der skal åbne op for de individuelle løsninger med bankerne?

Den sidste gruppe vil være at finde blandt de modne landmænd, som med rette forsvarer selvejet. Når de alligevel vil overveje eksterne investorer, er det fordi, de står foran et ejendomssalg, hvor køber ikke kan rejse den nødvendige kapital.

Her vil den modne landmand have valget om at forsætte som medinvestor eller at søge andre investorer til at dele risikoen med. Modne landmænd, der står i den situation, bør overveje, om de står sig bedre ved selv at designe en løsning.

Søren Svendgaard er freelance økonomichef og forretningsudvikler og indehaver af konsulentvirksomheden Aumentum.dk.

Mød Søren Svendgaard på Nutrifair 2016

Indtil 2007 var han smågriseproducent og er siden blevet cand. merc. i økonomistyring. Søren har arbejdet med forretningsudvikling og finansiering i Danske Bank, Nykredit og SEGES. Søren Svendgaard deltager på Nutrifair den 20. – 21. januar. Formålet er at interviewe svineproducenter om deres indstilling til risikovillig kapital.

Søren er at finde omkring Danske Svineproducenters stand, hvor der også er plads til at debattere emnet i almindelighed.

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2016

21

Landbrugspakke med fokus på konkurrenceevne og vækst Den 21. december indgik regeringen aftale med Dansk Folkeparti, de Konservative og Liberal Alliance om en fødevare- og landbrugspakke, der har til formål at styrke konkurrenceevnen og skabe vækst i erhvervet.

- Danmark har fået en Fødevare- og landbrugspakke, der lægger grunden til fornyet vækst i landbruget og giver et grønt plus til miljøet. Med aftalen siger vi farvel til gammeldags regler og indfører en moderne regulering, som ikke tidligere er set i Danmark. Jeg håber, at landmænd og banker nu trygt går i gang med at investere i fremtiden, lød det fra miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen i en skriftlig meddelelse fra ministeriet.

Sammenfatning af de 30 initiativer i landbrugspakken Bæredygtigt grundlag

Styrket konkurrenceevne

• Indsatsbehov for vandmiljøindsatsen • Målinger af kvælstof fra ”jord til fjord” • Afgrænsning af vandløb i vandområdeplanerne og udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandløb • Ny viden om vandindvinding

• • • • • • • • •

Øget råvaregrundlag • Fjerne krav om randzoner og flere efterafgrøder • Gødskningsloven • Kompenserende miljøtiltag • Handlingsplan for målrettede tiltag og regulering • Ændret jordbearbejdning • Virkemidler uden for dyrkningsfladen • Harmonikrav for slagtesvin hæves til EU-niveau • Ny husdyrregulering • Smidigere husdyrgodkendelser • Dansk akvakultur i vækst • Stabile rammer for erhvervet og kvælstofindsatsen

Udvikling af fremtidens fødevareproduktion • Styrket fødevareforskning • Innovationstjek • Grøn teknologi og fremsynet regulering

Fremsynet eksportindsats • En samlet eksportstrategi • Hurtigere eksportcertifikater • Fødevarefortællingen

22

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2016

Strategi for tidlig påvirkning af EU-lovgivning Fødevare- og landbrugspakkens forhold til EU-retten Klog implementering af EU-regler – nabotjek Kontrolstrategi for fødevare- og landbrugsområdet Enklere regler Kødkontrol på små slagtehuse En konkurrencedygtig økologisk sektor Et dyrevelfærdsmærke Hygiejnekursus for personer, der håndterer svin

(Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet)

skeres evaluering, ligesom den udfordringsret, som landmændene nu får, er en stor forbedring af landmændenes retssikkerhed, lød det fra Liberal Alliances landbrugsordfører, Mette Bock, i en skriftlig meddelelse.

Landbrugspakken indeholder 30 initiativer, hvoraf flere har betydning for den konventionelle svineproduktion, eksempelvis: • En dialogbaseret kontrolstrategi • Indsats mod unødvendig overimplementering af EU-regler • Loft over sagsbehandlingstid i forhold til miljøgodkendelser • Ny husdyrregulering • Ændring af harmonikravet for slagtesvin • ”Meld en regel”-ordning • Dyrevelfærdsmærke • Indførelse af obligatorisk hygiejnekursus i forhold til bekæmpelse af husdyr-MRSA

Danske Svineproducenter mener

For 50 år siden fejede den ”grønne revolution” hen over store dele af den fattige verden og gav meget større udbytter ved hjælp af nye sorter, kemikalier og kunstgødning. I Danmark har man i mange år forsøgt at gå den anden vej. Det ender nu.

Det er en rigtig fin aftale, der er lavet. Ønskelisten er ikke helt tømt, men når man i lang tid ikke har været forvænt med at få gaver i det hele taget, så bliver man glad for denne julepakke.

For landmændene er det godt at have genvundet retten til at producere mange, gode fødevarer.

Socialdemokraterne mangler at give en ordentlig forklaring på, hvorfor de ikke er med i aftalen. Dem, de er kommet med indtil nu, lugter langt væk af Christiansborg-taktik.

Med aftalen kommer forhåbentligt også det paradigmeskift, at skrivebordsbiologerne bliver tvunget ud i naturen for at lave målinger frem for at ville styre landområderne med modeller og regneark. ●

Smalt forlig

Forliget blev til uden Socialdemokraterne og Radikale, som ellers sad med ved forhandlingsbordet en stor del af tiden, og derfor endte aftalen som et smalt forlig.

- Der er ingen tvivl om, at det paradigmeskift, der nu realiseres, aldrig var blevet til noget uden Liberal Alliance.

Fremadrettet er det faglighed og målinger, ikke tilfældige modeller, der er udgangspunktet for reguleringen. Vi glæder os også over, at reguleringen nu underlægges internationale for-

Landbrug Svineproduktion - Solbjerg

Smågriseproduktion - Give Det nye energimærknings-logo Mærkeskalaen går fra A til G og svarer til den, som kendes fra en række energiforbrugende produkter, blandt andet hårde hvidevarer.

Mærkning udføres af en energikonsulent, som måler bygningen op og undersøger kvaliteten af isolering, vinduer og døre, varmeinstallation mv. På det grundlag beregnes bygningens energiforbrug under

Det nye energimærknings-logo

standardbetingelser for vejr, familiestørrelMærkeskalaen går fra A se, til Gdriftstider, og svarerforbrugsvaner til mv. den, som kendes fra en række energiforbrugende produkter, blandt hårde forbrug er en ret præcis Detandet beregnede hvidevarer.

indikator for bygningens energimæssige kvalitet – i modsætning til det faktiske for-

Mærkning udføres af en brug, energikonsulent, som naturligvis er stærkt afhængigt som måler bygningen opbåde og undersøger af vejret og af de vaner, som bygninkvaliteten af isolering, vinduer og døre,har. Nogle sparer på varmen, gens brugere varmeinstallation mv. Påmens det grundlag be- for åbne vinduer eller har andre fyrer regnes bygningens energiforbrug huset fuldtunder af teenagere, som bruger store standardbetingelser for vejr, familiestørrelmængder varmt vand. se, driftstider, forbrugsvaner mv.

Mærket fortæller altså om bygningens kvaliDet beregnede forbrug erteten– ret præcis ikke om måden den bruges på eller indikator for bygningens om energimæssige vinteren var kold eller mild. kvalitet – i modsætning til det faktiske forbrug, som naturligvis er stærkt afhængigt både af vejret og af de vaner, som bygningens brugere har. Nogle sparer på varmen, mens andre fyrer for åbne vinduer eller har

Hermed udbydes en frit og velbeliggende multisite svineproduktionsbedrift med 650 søer og 17.650 smågrise til 30 kg. Ejendommen udbydes med et jordtilliggende på 122 ha, hvoraf 110 ha er god agerjord. Yderligere jord kan evt. erhverves efter nærmere aftale. Bedriften består af 2 bygningssæt med søerne på den ene ejendom og smågrisene fra 7-30 kg på den anden ejendom.

Produktionsanlæggene er løbende renoveret. Anlæggene fremstår som velfungerende enheder. Der er eget mølleri til produktion af foder. Begge ejendomme forsynes med varme fra bigballefyr. Stuehuset på soejendommen er et velholdt vinkelbygget stuehus på 266 m2 fra 1975.

Sag 10190

Bøndergaard & Bruun P/S ejendomsmæglere, valuarer, MDE www.landbrugsmaeglerne.dk · Telefon 86 24 40 00

51-15 - Danske Svineproducenten 184x134.indd 1

huset fuldt af teenagere, som bruger store mængder varmt vand.

Gråbjerggård er en landbrugsbedrift på 155 ha med smågriseproduktion.

Velfungerende produktionsanlæg med kapacitet til 750 søer med salg af 30 kg´s grise. Nyere attraktiv bolig på 476 m2 samt yderligere 3 boliger.

Anlægget til søer ligger på hovedejendommen, de drægtige søer går i storstier med delvisspalter og vådfodring. Kapacitet til opbevaring af ca. 10.000 tdr. korn med tilhørende mølleri. Anlægget til smågrise ligger på naboejendom og har delvisspalter og tørfodring. En del af smågrisene opstaldes i lejede stalde.

Sag 10094

Mærket fortæller altså om bygningens kvalitet – ikke om måden den bruges på eller om vinteren var kold eller mild.

Landbrugsmæglerne 15-12-2015NR13:24:03 SVINEPRODUCENTEN 1 2016

23

NutriFair Fagmessen for husdyrproducenter 20.-21. januar 2016 | nutrifair.dk

Måske kan det umiddelbart godt

160 forskelligt indrettede stande,

se sådan ud. Men der er afgørende

hente massevis af forskellig in-

forskel. Forskellighed er positivt,

spiration og se flere tusinde for-

for det skaber dynamik og udvik-

skellige produkter og løsninger.

ling. Sådan er det i landbruget, og

Det eneste, der vel i virkeligheden

sådan er det naturligvis også på

er fælles for alle på NutriFair, er

landbrugsmesser. Og hvis alle var

fokus på, passion for og viden om

ens, hvad skulle man så vælge?

husdyrproduktion.

NutriFair er ikke standardiseret,

Tid er værdifuld, så brug den for-

men i stedet tilpasset den en-

nuftigt. Besøg landbrugets spe-

kelte. Derfor vil besøgende på

cialiserede fagmesse. Vi sætter

fagmessen kunne møde mange

ingen i bås.

NutriFair MESSE C I Vestre Ringvej 101 I 7000 Fredericia

2016

forskellige udstillere på flere end

I messec@messec.dk I www.messec.dk

Afsender: Danske Svineproducenter · Karetmagervej 9 · 7000 Fredericia · Blad nr. 46108

VI ER IKKE ENS