Udbud
Fynbus – forenkling undervejs Den kollektive trafik i Region Syddanmark er fordelt på to trafikselskaber: Sydtrafik og Fynbus. Sydtrafik var hurtigt ude af starthullerne og sikrede allerede kort efter trafikselskabets stiftelse i 2007, at man kunne arbejde med incitamenter i buskontrakterne, men planerne er aldrig blevet ført ud i livet. I Fynbus indgik man i foråret 2009 en aftale med Arriva om incitamentsaftaler for den regionale buskørsel. Udgangspunktet var, at de tre parametre – kundetilfredshed, antal klager og passagerfremgang – skulle bruges som udgangspunkt for incitamentsaftalen. Med bidrag fra Passagerpuljen gik Fynbus, Svendborg Kommune og Odense Kommune i gang med at indføre en tilsvarende aftale for bybustrafikken i de to kommuner. Drifts- og Kvalitetschef Jan Gudmann Hansen forklarer, at Fynbus undervejs i processen er nået frem til en enklere model, hvor nu alene kundetilfredshed lægges til grund. ”Vi blev opmærksomme på, at de to andre parametre – kundeklager og passagerfremgang – afledte alt for mange diskussioner og forhandlinger. F.eks. kan der være mange årsager til en passagerfremgang eller tilbagegang, som operatøren ikke har indflydelse på.” Driftschefen forklarer yderligere, at for at få bonus fra år til år, kan en del af bonussen opnås ved at fastholde et højt niveau, men først og fremmest skal man forbedre kvaliteten i forhold til det forgangne år.
Movia – et raffineret system I Movia har man i Hovedstadsområdet i længere tid haft et forholdsvist raffineret kvalitetsstyringssystem, hvor operatøren i forbindelse med sin tilbudsgivning skal fastlægge, hvilket kvalitetsniveau der bydes ind med. Undervejs i kontraktperioden skal operatøren derfor som minimum leve op til Movias grundlæggende kvalitetsniveau – og derudover leve op til de krav, operatøren selv har stillet op i forbindelse med tilbudsgivningen. Der måles på ni parametre: Udvendig rengøring og vedligeholdelse, indvendig rengøring, indvendig vedligeholdelse, temperatur, begrænsning af støj, overholdelse af køreplan, chaufførens kørsel samt chaufførens service og fremtræden. Hvert år gøres det samlede kvalitetsniveau op for de enkelte udbudsenheder og udløser henholdsvis bonus eller bod afhængig af, om operatøren har levet op til det krævede niveau.
Det mener Danske Busvognmænd Bod- og bonussystemer Rigtigt anvendt er det et fornuftigt princip inden for rimelighedens grænser. Bod/bonus gælder såvel for operatør som trafikselskab. En eventuel bod skal ikke tilfalde trafikselskabet, men fordeles blandt de andre operatører, der er omfattet af bod/bonussystemet. Driftsforstyrrelser og lignende som følge af arbejdsnedlæggelse blandt operatørens personale bør ikke berettige en bod fra trafikselskabets side. Incitamentskontrakter om passagerer Incitamentskontrakter, hvor trafikselskab og operatør deler indtægterne ved en passagerfremgang, kan anvendes i et vist omfang. Incitamentskontrakter, hvor en væsentlig del af operatørens kontraktbetaling
skal komme fra passagerindtægter, og/ eller hvor operatøren påtager sig risiko i forbindelse med passagernedgang, forudsætter, at operatøren får de nødvendige kompetencer og frihedsgrader, herunder indflydelse på bl.a.: • Ruteføring, stoppesteder, køreplaner og frekvens • Takster (herunder differentiering, rabatordninger m.m.) • Valg af busser/bustyper • Fremkommelighedstiltag Incitamentskontrakter om brændstofbesparelser I princippet en god idé, men ikke særlig vigtigt. Markedet og oliepriserne samt olie- og CO2-afgifterne udgør i sig selv et væsentligt incitament til miljø- og klimavenlig kørsel.
Produktivitetskommissionen ser på kollektiv bustrafik Kommissionen anbefaler nettokontrakter ... Regeringen har nedsat Produktivitetskommissionen, der blandt andet skal komme med anbefalinger til, hvordan produktiviteten i den private sektor forbedres. I sin anden analyserapport, der udkom den 30. Maj, tager kommissionen blandt andet fat i den kollektive bustrafik og anbefaler øget brug af nettokontrakter, hvor busselskaberne – med Produktivitetskommissionens ord ”får lov til at beholde merindtægterne ved større passagertal, og hvor selskaberne i større grad får lov til at tilrettelægge køreplanerne.” Der henvises til britiske og svenske erfaringer, hvor der i nogle tilfælde er opnået produktivitetsgevinster på 15-20% uden, at der dog er dokumentation for en systematisk effekt. … men på et lidt tyndt grundlag I Danske Busvognmænd er man altid interesseret i nye idéer til, hvordan bustrafikken kan indrettes bedre, men så også gerne, at de var baseret på et lidt mere solidt grundlag. ”Kommissionen henviser til nogle svenske resultater fra 2002, og man fornemmer ikke, at de har været i dybden med organiseringen i den kollektive bustrafik i dag. Vi betragter mest Produktivitetskommissionens indspark som et debatoplæg eller en invitation til at se nærmere på mulighederne,” udtaler Lasse Repsholt, chefkonsulent i Danske Busvognmænd.
Danske Busvognmænd
/ 23