Busmagasinet 06 2018

Page 39

KORT OM...

VIDSTE DU ... Sydglas og AMU Danmark har tilsluttet sig listen af associerede medlemmer. Begge organisationer har en naturlig interesse i branchen og kan derudover blive et gavnligt bekendtskab for vores medlemmer. Danske Busvognmænd er derfor overbeviste om, at samarbejdet vil blive positivt for alle parter.

Digitalt kørekort på vej Fremtidens kørekort vil blive digitalt i form af en app, som man kan logge ind på ved at indtaste en personlig kode eller afgive et personligt fingeraftryk. Appen vil fungere som et supplement til det fysiske kørekort, som altså stadig kan bruges fuldstændig som hidtil. Udover at gøre kørekortet digitalt, vil regeringen forenkle og digitalisere ansøgnings- og sagsbehandlingsprocessen på kørekortområdet. Kørekort-appen, der skal være et supplement til det fysiske kørekort, forventes klar inden udgangen af 2020.

Rutekørsel: Husk momsen Vær opmærksom på moms- og afgiftsreglerne, når du udfører rutekørsel med en turistbus. Der er mange faldgruber. Det forekommer ofte, at vognmænd indgår aftaler om at udføre rutekørsel som underleverandører med turistbusser. Det er muligt og helt lovligt, hvis det håndteres korrekt. Kig forbi Danske Busvognmænds hjemmeside, for at se en opsummering af de væsentligste regler.

YX Erhverv klar med nyt sikkerhedstiltag til chaufførvikarer Brændstofsvind er fortsat et stort problem for landets vognmænd, når dieselkort misbruges. Derfor lancerede olieselskabet YX Erhverv tilbage i efteråret 2017 kortløs tankning, hvor man fjernede den største sikkerhedsrisiko – selve kortet. Oven på succesen har YX Erhverv nu også lanceret kortløs tankning til transportbranchens mange chaufførvikarer, som typisk ikke har en firmatelefon. Med den nye løsning har disponenten – typisk vognmanden – fået mulighed for at kunne generere individuelle koder til de vikarer, de hyrer ind. Vikarer og afløsere i forbindelse med ferie eller sygdom har almindeligvis ikke en firmatelefon og i stedet for at give dem et nyt brændstofkort eller telefon, kan vognmanden nu selv lave en kode til dem, som de kan indtaste direkte på terminalen uden at have en telefon. Vognmanden bestemmer selv, hvor længe koden skal være gyldig. Læs mere på www.db-dk.dk.

Nu kan du også finde telekørsel i Rejseplanen I de fleste kommuner på Fyn kan du udover bus også køre med telekørsel. Nu er denne telekørsel også synlig i Rejseplanen, så man kan få ét samlet rejseforslag med bus, tog og telekørsel i stedet for, at man skal på FynBus’ hjemmeside for at finde køreplanerne for telekørslen. FynBus vil løbende evaluere og udvikle forsøget med telekørsel i Rejseplanen.

Danske Busvognmænd 39


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.