Vores samfund

Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen

Vores samfund

Columbus

Vores samfund

© Forlaget Columbus og forfatterne 2024 1. udgave, 1. oplag

Fagredaktion: Per Henriksen

Forlagsredaktion: Tine Stoltenberg

Grafisk tilrettelæggelse og omslag: Sysser Bengtsson

Illustrationer: Kristian Eskild Jensen

Tryk: Tarm Bogtryk

Printed in Denmark 2024

ISBN: 978-87-7970-824-2

Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks. at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node.

Forlaget Columbus Østerbrogade 54c

2100 København Ø

Tlf. 35 42 00 51 www.forlagetcolumbus.dk info@forlagetcolumbus.dk

Indhold

Forord 6

Ulighed og velfærd 9

1.1. Hvad er ulighed? 11

1.1.1. Formel lighed, chancelighed og resultatlighed 12

1.1.2. Ulighed og fattigdom er ikke det samme 13

1.2. Hvordan måler vi økonomisk ulighed, og hvorfor stiger uligheden i det danske samfund? 15

1.2.1. Økonomisk ulighed 15

1.2.2. Stigende ulighed 17

1.3. Hvordan ser uligheden ud i de sociale klasser? 17

1.3.1. Ressourcebeholdere 20

1.3.2. Social mobilitet og social arv 21

1.4. Hvorfor er der ulighed? 23

1.4.1. Funktionalismen – ulighed er en helt naturlig ting i vores samfund 23

1.4.2. Pierre Bourdieus teori – ulighed bør reduceres 24

1.5. Hvorfor er der ulighed mellem kønnene i Danmark? 28

1.5.1. Lønforskelle mellem mænd og kvinder 28

1.5.2. Ulighed i levevilkår mellem mænd og kvinder 31

1.5.3. Ligestillingsdebatten 34

1.6. Hvordan ser de politiske ideologier på spørgsmålet om ulighed? 34

1.6.1. Liberalismen 35

1.6.2. Konservatismen 38

1.6.3. Socialismen 41

1.6.4. Ideologier i forandring 45

1.7. Hvad betyder velfærd, og hvad er en velfærdsstat? 48

1.7.1. De tre forskellige velfærdsmodeller 49

1.8. Hvilke opgaver løser den offentlige sektor i Danmark? 58

1.9. Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat overfor? 60

1.10. Hvilke løsninger er der på velfærdsstatens udfordringer – og vil de mindske eller øge uligheden? 65

1.10.1. Opstramnings- og opkvalificeringsstrategien 66

1.10.2. Løsninger på velfærdsstatens udfordringer og konsekvenser for uligheden 69

1.11. Hvad kan vi konkludere om uligheden i den universelle velfærdsstat? 70

Ungdomsliv 73

2.1. Hvordan dannes vores identitet? 75

2.2. Hvordan lærer vi at indgå i sociale fællesskaber? 78

2.2.1. Normer 80

2.2.2. Sociale roller 81

2.3. Hvad er en livsstil, og hvad siger den om os? 83

2.4. Hvordan påvirker samfundet individernes identitet? 86

2.4.1. Det traditionelle samfund 87

2.4.2. Det moderne samfund 87

2.4.3. Det senmoderne samfund 89

2.5. Hvordan påvirker senmoderniteten vores liv? 90

2.5.1. Anthony Giddens – aftraditionalisering og individualisering 90

2.5.2. Hartmut Rosa – accelerationssamfundet 96

2.5.3. Byung-Chul Han – præstationssamfund og perfekthedskultur 101

2.5.4. Præstation og køn 106

2.5.5. Andreas Reckwitz og Jean Twenge – SoMe og præstationssamfundet 107

2.6. Hvad kan vi konkludere om at være ung i dag? 110

Demokrati og magt 113

3.1. Hvad handler den politiske styreform demokrati om? 115

3.1.1. Repræsentativt demokrati 115

3.1.2. Konkurrence- eller deltagelsesdemokrati 116

3.1.3. Medborgerskab 117

3.1.4. Demokratiets modsætninger – autokratiet og teokratiet 119

3.2. Hvem er de politiske partier, og hvad mener de? 120

3.2.1. Partiernes politik – værdi- og fordelingspolitik 120

3.2.2. Partityper 125

3.3. Hvordan fordeles den politiske magt i det danske samfund? 127

3.3.1. Borgerne - vælgertyper og vælgeradfærd 128

3.3.2. Folketinget – lovgivning og partiadfærd 133

3.3.3. Regeringen – parlamentarisme og regeringstyper 142

3.3.4. Forvaltningen – implementering 144

3.3.5. Tredeling af magten 145

3.4. Hvordan ”forstyrres” den formelle parlamentariske styringskæde? 146

3.4.1. Mediernes rolle – debat, medialisering og vagthund 146

3.4.2. Græsrodsbevægelser og interesseorganisationer 152

3.4.3. EU 154

3.5. Hvordan kan vi få et overblik over politik? 155

3.6. Hvem har magten? 156

3.6.1. Definitionsmagten 156

3.6.2. Forhandlingsmagten 157

3.6.3. Beslutningsmagten 157

3.6.4. Magt som empowerment 158

3.7. Hvilke udfordringer står det danske demokrati overfor? 158

3.7.1. Borgere og politikere 158

3.8. Hvordan styrkes demokratiet i Danmark? 166

3.8.1. Styrkelse af borgernes deltagelse 166

3.8.2. Mediernes rolle i den demokratiske samtale 168

3.9. Hvad kan vi konkludere om det danske demokrati? 168

Økonomi og klimakrise 171

4.1. Hvad handler økonomi om? 173

4.2. Hvad er vigtigt i en privatøkonomi? 175

4.3. Hvad er markedet og markedsmekanismen for noget? 178

4.3.1. Vores økonomiske adfærd 179

4.3.2. Når markedet fejler 181

4.3.3. Politisk regulering ved markedsfejl – afgift og kvoter kan gøre noget for klimaet 183

4.3.4. Forskellige økonomiske systemer 184

4.4. Hvordan hænger den store samfundsøkonomi sammen? 186

4.4.1. Det økonomiske kredsløb 186

4.4.2. Samfundsøkonomiens temperatur 190

4.4.3. Målkonflikter i økonomien 197

4.4.4. Økonomien bevæger sig op og ned 199

4.4.5. Økonomisk politik 201

4.5. Hvordan hænger samfundsøkonomien sammen med klimakrisen? 207

4.6. Hvordan kan vi finde veje til et bæredygtigt samfund? 211

4.6.1. Vejen til bæredygtighed er gennem markedet 212

4.6.2. Vejen til bæredygtighed er gennem grøn vækst 214

4.6.3. Vejen til bæredygtighed sker ved at være vækstkritisk 217

4.7. Hvad kan vi konkludere om økonomiens påvirkning af klimaet? 220

Indeks 222

Forord

Vores samfund! Ja, det er lige, hvad det er. Det er både dit, mit og vores, og derfor er det også vigtigt, at vi alle interesserer os for det og forstår, hvad der har betydning for den måde, som vi lever sammen og hver for sig på.

Grundbogen Vores Samfund er skrevet til samfundsfag i STX, HF, HHX og HTX, og den er bygget op om fire forskellige tematiske kapitler, som giver os mulighed for at forstå, hvad der rører sig i vores samfund lige nu.

Temaerne i bogen dækker læreplanens faglige mål for samfundsfag på c-niveau og understøttes af et stort supplerende materiale, som kan findes på bogens hjemmeside: www.forlagetcolumbus.dk/voressamfund. Materialet består bl.a. af podcasts, videoer, forløbsplaner, øvelsesopgaver, eksamensvideoer og meget mere, som gør det muligt at bringe bogens stof i berøring med det samfund, som vi alle er en del af.

Bogen og det supplerende materiale havde ikke været muligt, hvis ikke det i første omgang havde være for Forlaget Columbus’ direktør Anders Hassings velvilje over for at være med i projektet, hvilket vi er ham meget taknemmelige for. Dernæst skal der lyde en stor tak til vores faglige sparringspartner og redaktør Per Henriksen, som med sin viden og kritiske blik har hjulpet projektet i mål. Tak skal også lyde til digital redaktør Frederik Sølvsten for sit store arbejde med i-bogen. Endeligt har vi også haft den kæmpe fornøjelse at samarbejde med forlaget Columbus’ to jernheste – forlagsredaktør Tine Stoltenberg og forlagets projektmager, video- og podcastproducer Caroline Due. Jeres dedikation, arbejde og ansvarlighed over for vores projekt har været helt utroligt – og vi kan helt sikkert sige, at uden jer to var processen (bog og supplerende materiale) ikke endt nær så godt. De fejl og mangler, der måtte være i bogen, påhviler alene os forfattere.

I forbindelse med udarbejdelse af det supplerende materiale har vi ovenikøbet været så heldige, at Elisa Stubgaard Franck (Sct. Knuds Gymnasium), Christian B. Mathiassen (Silkeborg Gymnasium), Line Schnack (H.C. Ørsted Gymnasiet) samt Sara Frederiksen (Støvring Gymnasium) hver især har udarbejdet undervisningsforløb, PowerPoint, eksamensspørgsmål osv. til bogens fire temakapitler. Kæmpe tak til jer fire for det store arbejde! Bogen er i sit design anderledes end andre samfundsfagsbøger, og det skyldes ikke mindst Kristian Eskild Jensen, der med sin streg har evnet at gøre Maries ideer og skitser til virkelighed i form af de mange flotte figurer rundt om i bogen. Tak Kristian. En anden uvurderlig person i den designmæssige proces, som vi skylder stor tak, er vores grafiker Sysser Bengtsson, som har gjort et formidabelt arbejde med at skabe bogens layout og grafiske opsætning, så den i sit udtryk er som ingen andre samfundsfagsbøger.

Brønshøj, Maj 2024

Marie Berg Carlsen & Peter Brøndum

1 Ulighed og velfærd

Hvorfor er der ulighed i en velfærdsstat?

Ulighed og velfærd

Hvorfor er der ulighed i en velfærdsstat?

I tv-programmet ”Ulige fra starten?” sidder børnene

Jeppe og Sally, der begge er et år gamle, og kigger rundt, mens de bider i noget legetøj. I billedet er der også en ekspert i ulighed, Erik Sørensen, som ser ned på et stykke papir med en række oplysninger om de to børns forskellige familieforhold. Af papiret kan eksperten læse, at Jeppe er alene med sin mor, der ikke har nogen uddannelse og ofte er arbejdsløs. Eksperten kan læse, at Jeppes mor lige nu er på kontanthjælp. Eksperten kan også læse, at Sallys familieforhold er helt anderledes. Hun lever med både sin far, mor og storebror. Begge hendes forældre har universitetsuddannelser (lange videregående uddannelser), og hendes mor har også en ph.d. i erhvervsjura. Både Sallys mor og far har velbetalte jobs og gode pensionsordninger.

Efter at have nærstuderedet papiret i noget tid kigger eksperten op og ser direkte ind i kameraet og udtaler.

”Statistikkerne fortæller os desværre, at Jeppes vej i livet kan blive noget vanskeligere end Sallys. Det er ikke sikkert, det bliver sådan, men ifølge statistikkerne vil Sally få langt bedre karakterer i skolen end Jeppe. Sally vil også have markant bedre chance (ca. fire gange så stor) for at få en lang videregående uddannelse og for at opnå en høj indkomst samt få et både sundere og længere liv end Jeppe. Vi skal dog være opmærksomme på, at Sally er en pige. Det er faktisk ikke uvæsentligt, når vi undersøger ulighed, for vi ved fra omfattende undersøgelser, at mænd som gruppe har større indkomster end gruppen af kvinder i vores samfund, så det kan godt rykke på noget for de to børns livsforløb.

Statistik er dog ikke den fulde sandhed, og det kan jo vise sig, at Jeppe bryder det sociale mønster, som han er født ind i, men det er min klare vurdering, at Jeppe kan få vanskeligere ved at opnå de samme levevilkår og livschancer som Sally, også selvom han vokser op og lever i det danske velfærdssamfund,” afslutter Erik Jørgensen, mens kameraet panorerer tilbage til de to legende børn.

Holdningerne til ulighed og velfærd er mange. Spørgsmål om, hvorvidt ulighed er godt eller skidt, og hvordan velfærd skabes og fordeles i samfundet, giver ofte ophedede debatter. Det hænger sammen med, at både ulighed og velfærd knytter sig til spørgsmålet om retfærdighed – og hvad der opfattes som retfærdigt af nogle, gør ikke af andre. Det er nemlig langt hen ad vejen et politisk spørgsmål.

I den første del af dette kapitel kigger vi nærmere på, hvad lighed og ulighed er. Her undersøger vi ulighed i samfundet, blandt andet ved at kigge på de sociale klasser. Vi forsøger også at finde svar på, hvorfor ulighed opstår, og hvorfor den stiger i Danmark. Vi undersøger, hvordan forskellige politiske ideologier forholder sig til spørgsmålet om lighed og ulighed, og om hvorvidt ulighed skal bekæmpes eller ej.

Livschancer er udtryk for de muligheder og begrænsninger, den enkelte kan forvente som følge af dennes position i samfundsstrukturen.

I kapitlets anden del undersøger vi, hvordan det egentlig kan være, at der er ulighed i Danmark, når vi har en såkaldt universel velfærdsstat, hvor målet er at skabe de samme livschancer for alle borgere uanset social klasse. Vi undersøger her, hvordan den danske velfærdsstat er indrettet, men vi kigger også på, hvilke udfordringer den danske velfærdsstatsmodel står over for, og hvordan de løsninger, der bringes i spil for at håndtere udfordringerne, kan få betydning for uligheden i samfundet.

Fødselsvægt

Ikke indlagt på neonatalafdeling Selvregulering og samarbejde score, gns

Dansk­testresultater i nationale tests score, gns

Under uddannelse

Ingen dom for kriminalitet

Års uddannelse

Lønindkomst

Ikke kontaktet hospital I arbejdsstyrken I live

0 år0 år3 år 4 år 5 år8 år 10 år 12 år 14 år18 år25 år30 år40 år40-50 år54 år60 år

3.532

3.390 g

Mor med videregående uddannelse Mor med ungdomsuddannelse Mor uden ungdomsuddannelse

Note: Den usynlige tråd viser, hvordan de vilkår, vi fødes under, ofte har livslange konsekvenser for os.

Figur 1.1. Den usynlige tråd

Fokusspørgsmål

1. Hvad er ulighed?

2. Hvordan måler vi økonomisk ulighed, og hvorfor stiger uligheden i det danske samfund?

3. Hvordan ser uligheden ud i de sociale klasser?

4. Hvorfor er der ulighed?

5. Hvorfor er der ulighed mellem kønnene i Danmark?

6. Hvordan ser de politiske ideologier på spørgsmålet om ulighed?

7. Hvad betyder velfærd, og hvad er en velfærdsstat?

8. Hvilke opgaver løser den offentlige sektor i Danmark?

9. Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat overfor?

10. Hvilke løsninger er der på velfærdsstatens udfordringer – og vil de mindske eller øge uligheden?

1.1. Hvad er ulighed?

Når vi taler om ulighed i samfundsfag, så handler det om forskelle i fordelingen af ressourcer. Det kunne for eksempel være forskelle i, hvor mange penge vi hver især har (økonomiske ressourcer), om vi selv eller vores familie har uddannelser (uddannelsesmæssige ressourcer), om vi ejer eller ikke ejer vores egen bolig, om vi har gode sociale netværk, der kan hjælpe os, når vi læser til eksamen, eller med at få et job osv. Vi taler derfor ofte om, at ulighed kan være både økonomisk (forskel i økonomiske ressourcer) og social (forskelle i sociale ressourcer som uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet, sundhed osv.).

Ulighed handler om forskelle i fordelingen af ressourcer i et samfund.

Formel lighed handler om, at ingen alene på grund af køn, race, alder, social gruppe osv. nægtes adgang til job, uddannelse, bolig, sundhedsbehandling osv.

Chancelighed handler om at udjævne folks forskellige forudsætninger, så alle får lige muligheder og livschancer.

Resultatlighed handler om, at alle inden for en afgrænset gruppe i sammenligning med andre grupper skal kunne opnå de samme resultater i for eksempel lighed og løn.

Levevilkår er udtryk for befolkningens levevis på en række forskellige områder, for eksempel sundhed, boligforhold osv.

RESSOURCESTÆRK

RESSOURCESVAG

Det har stor betydning for et barns fremtidsmuligheder, om det vokser op i en ressourcestærk eller ressourcesvag familie.

1.1.1. Formel lighed, chancelighed og resultatlighed Ud over forskellen mellem økonomisk og social ulighed, så skal vi også være opmærksomme på tre lighedsbegreber, som ofte er til stede, når vi taler om ulighed – nemlig formel lighed, chancelighed og resultatlighed

 Formel lighed handler om, at vi alle sammen har de samme lige rettigheder, og at ingen person på baggrund af sit køn, etnicitet, seksualitet, religion osv. skal diskrimineres eller nægtes adgang til centrale samfundsgoder som det at tage en uddannelse, at kunne få et job, at deltage i politik og få en bolig.

 Chancelighed derimod handler om, at man gerne vil skabe lige muligheder og livschancer for alle, uanset hvilken socialklasse (se også figur 1.6), vi fødes ind i. Chancelighed handler altså om, at velfærdsstaten forsøger at udjævne nogle af de forudsætninger, som vi mennesker starter med i livet (om vi for eksempel vokser op i en familie med mange eller få ressourcer), og som kan få stor indflydelse på de levevilkår og livschancer, som vi opnår senere i livet. Tager vi Jeppe fra casen i starten af kapitlet, så vil man i en velfærdsstat som den danske tilbyde for eksempel en gratis uddannelse for at øge chanceligheden. Det vil gøre det lettere for ham at klare sig godt i tilværelsen og bevæge sig op ad samfundets sociale rangstige. Vi vender tilbage til den sociale rangstige senere i kapitlet i forbindelse med, at vi taler om social mobilitet.

Figur 1.2. Børn fra ressourcestærke og -svage familier

 Resultatlighed handler om, at alle inden for en afgrænset gruppe sammenlignet med andre grupper skal nå de samme resultater. Går man ind for resultatlighed, så går man altså ind for, at vi alle sammen skal nå de samme resultater, og derfor skal samfundet aktivt sikre, at lige resultater i for eksempel løn, uddannelse, kvinder i bestyrelser osv., nås.

1.1.2. Ulighed og fattigdom er ikke det samme

Ulighed og fattigdom er bestemt ikke det samme. Når et menneske er fattigt, så vil det sige, at personen har for få penge til at kunne skaffe sig, hvad der er nødvendigt for at opretholde en acceptabel livsførelse. Ulighed handler om, at ressourcerne er fordelt forskelligt imellem os. Når vi taler om fattigdom, er det vigtigt at kende forskel på henholdsvis absolut og relativ fattigdom. Absolut fattigdom er udtryk for, hvor stort et økonomisk beløb en person skal have til rådighed for at kunne erhverve sig det allermest nødvendige for at kunne overleve. De to organisationer FN og Verdensbanken har fastsat den absolutte økonomiske fattigdomsgrænse til ca. 1,95 USD om dagen. Det betyder, at har man mindre end 1,95 USD til at leve for om dagen, så er man absolut fattig. I Danmark har vi nok set mennesker, der er hjemløse og lever på gaden, men faktisk giver det

Absolut fattigdom er udtryk for en absolut økonomisk grænse for, hvad en person skal have til rådighed for at kunne overleve.

Medianindkomsten er den indkomst, der ligger lige i midten, hvor præcis halvdelen af befolkningen har højere indkomst og halvdelen har lavere indkomst.

Figur 1.3. Medianindkomsten

Relativ fattigdom betyder, at fattigdom vurderes i forhold til det omgivende samfund.

Disponible indkomst er den indkomst, som en person har til rådighed til forbrug, når skat, bidrag og renter er betalt.

Medianindkomsten er den midterste indkomst i samfundet.

ikke rigtig mening at tale om absolut fattigdom i Danmark, da selv de ”fattigste” mennesker lever for et højere beløb end 1,95 USD om dagen.

Derfor benytter vi i Danmark, og i mange andre vestlige lande, et andet fattigdomsbegreb, nemlig det relative fattigdomsbegreb. En person lever i relativ fattigdom, hvis personen må lide afsavn i forhold til det samfund, personen lever i. Det kan der være tale om, hvis en familie for eksempel ikke har råd til at holde børnefødselsdag eller købe vintertøj til børnene, når det bliver koldt. Det er forskelligt fra samfund til samfund, hvor man vil sætte grænsen, fordi der er forskellige niveauer af velstand på tværs af landene.

Den metode, vi anvender i Danmark, opgør den relative fattigdom ved at kigge på den enkeltes disponible indkomst (den disponible indkomst er det pengebeløb, vi har tilbage i hånden, når vi har betalt skat og renter), som mindst skal udgøre 50 % af det, vi kalder for medianindkomsten. I 2023 blev man i Danmark regnet som relativt fattig, hvis man levede for et disponibelt beløb på 139.000 kroner eller derunder om året (studerende regnes ikke med her, da deres lave indkomst betragtes som midlertidig).

Kigger vi på figur 1.4, kan vi se, hvordan den relative fattigdom har udviklet sig i Danmark.

Andel af befolkningen i alt Andel af antal personer under 18 år

Note: Udviklingen i andelen af relativt fattige i Danmark udregnet familieækvivaleret, hvilket betyder, at der i beregningen tages højde for, at det kan være billigere at leve flere sammen i en familie (stordriftsfordele), end hvis man bor alene (enlig).

Figur 1.4. Udviklingen i andelen af relativt fattige i Danmark, 2015-2022

1.2. Hvordan måler vi økonomisk ulighed, og hvorfor stiger uligheden i det danske samfund?

I dette afsnit undersøger vi, hvordan vi måler den økonomiske ulighed, og hvordan den økonomiske ulighed har udviklet sig i Danmark. Bagefter undersøger vi den sociale ulighed ved at belyse forhold som uddannelsesniveau, arbejdsmarkedstilknytning, stabilitet i familien osv. Den mest anvendte måde at måle den økonomiske ulighed i samfundet på er ved at benytte sig af den såkaldte gini-koefficient. Her gælder det, at jo tættere tallet er på 0, desto større økonomisk lighed, mens jo tættere tallet nærmer sig 100, desto større økonomisk ulighed.

Gini-koefficienten er et ulighedsmål mellem 0­100, som viser fordelingen (uligheden) for eksempel i indkomster i samfundet.

1.2.1. Økonomisk

ulighed

Som vi kan se af figur 1.5, er gini-koefficienten i Danmark steget ganske betydeligt over de sidste årtier, hvilket er udtryk for, at den økonomiske ulighed er blevet større. Stigningen kan se markant ud, når vi kigger på figur 1.5, men her er det vigtigt at påpege, at en gini-koefficient på omkring 30 er forholdsvis lav sammenlignet med mange andre lande, for eksempel USA, hvor gini-koefficienten er på omkring 47.

Note: Gini-koefficienten er beregnet på baggrund af disponibel indkomst. Der er nogle, der anvender gini-koefficienten ud fra intervallet 0-1 (i forhold til 0-100), hvor 0 er fuldstændig lighed, og 1 er fuldstændig ulighed.

Figur 1.5. Udvikling i gini-koefficienten i Danmark, 1988-2022

Udviklingen i den økonomiske ulighed afspejles også i tabel 1.1, som viser udviklingen i disponibel indkomst mellem befolkningen opdelt i ti indkomstdeciler (indkomstgrupper). Men hvorfor er den økonomiske ulighed stigende i det danske samfund? Det er der flere forklaringer på. Det kan blandt andet handle om, at der er blevet flere ældre og unge i det danske samfund. Disse grupper har ikke så store indkomster som resten af befolkningen, og når der bliver flere af dem, så stiger uligheden.

Tabel 1.1. Udvikling i disponibel indkomst i Danmark, 2007-2022, decilgrupper, kroner

Deciler

Note: Deciler er en opdeling af befolkningen i ti grupper efter den tiendedel, der tjener mindst, næstmindst osv. Der er her tale om ækvivaleret, disponibel indkomst, hvilket vil sige, at man i beregningen af den disponible indkomst (beløb til rådighed efter skat) tager højde for størrelsen af husholdningen (hvor mange mennesker der bor sammen i en husholdning) og derfor medregner de stordriftsfordele, der er ved at bo flere sammen, for eksempel er det billigere at købe ind, billigere at have bil, el osv.

1.2.2. Stigende ulighed

Gode økonomiske tider, hvor mange er i beskæftigelse og modtager løn, vil også kunne bidrage til en stigning i gini-koefficienten. Her vil det især være stigning i indkomster hos de højeste indkomstgrupper (de øvre deciler), som vil få den økonomiske ulighed målt ved gini-koefficienten til at stige. Centralt i forklaringerne af, hvorfor uligheden er steget op gennem 2000erne og 2010erne, er dog de politiske reformer, der er blevet vedtaget i denne periode:

 Ændringer i beskatning: Der er gennemført en række skattereformer (den seneste er fra 2023), hvor skatten på de fleste lønindkomster er blevet sat ned. Det såkaldte beskæftigelsesfradrag (et skattefrit beløb, som alle, der er i beskæftigelse/job modtager, se også kapitel 4) er blevet øget.

 Ændringer i overførselsindkomster: Blandt andet har folk, der modtager kontanthjælp, modtaget mindre, da overførselsindkomster ikke er reguleret i takt med lønstigninger, og der er indført lave kontanthjælpsydelser (integrationsydelse) til bestemte grupper. Desuden er der lavet begrænsninger i adgangen til førtidspension, og sygedagpengeperioden er reduceret. Der er også foretaget ændringer i SU-beløbsgrænser – både hvor meget der udbetales til den enkelte, og hvor længe man kan få SU (seneste reform på dette område var i 2023).

Så ud over den demografiske udvikling og de senere års gode økonomiske tider, så er det i særlig grad reduceringen i overførselsindkomster samt sænkelse af skatterne for dem i arbejde, der har ført til en stigning i den økonomiske ulighed.

Et yderligere interessant forhold at være opmærksom på, når vi undersøger udviklingen i den økonomiske ulighed, er, at formuefordelingen (fast ejendom, værdipapirer osv.) mellem de forskellige indkomstgrupper i Danmark er langt mere ulige fordelt end indkomsterne. Eksempelvis sidder den ene procent med de højeste formuer på ca. 25 % af den samlede nettoformue i Danmark i form af ejendomme, jordarealer, aktier og andre værdipapirer, som over de seneste årtier har oplevet en markant værdistigning. Har man en formue (for eksempel aktier eller opsparing), får man et afkast (eller renter), som indgår i ens indkomst.

1.3. Hvordan ser uligheden ud i de sociale klasser?

Når vi vil undersøge de sociale levevilkår generelt for hele den danske befolkning, så vil vi, fordi der her er tale om rigtig mange mennesker, være nødt til at lave

Social stratifikation

betyder social lagdeling af befolkningen i forskellige klasser på baggrund af udvalgte faktorer (strata) som indkomst, uddannelse, erhvervsposition osv.

nogle overordnede kategorier, som vi kan placere befolkningen i forhold til. Når vi vælger at inddele befolkningen i såkaldte sociale lag, kaldes det for social stratifikation. På baggrund af væsentlige faktorer som for eksempel indkomst, uddannelse og erhvervsposition (arbejdsmarkedstilknytning og position på arbejdsmarkedet) kan vi inddele befolkningen (stratificere) i

OVERKLASSE

Udgør ca. 3,5 % af danske familier. For at tilhøre overklassen skal man tjene over 1,2 mio. kr. om året før skat. Mange af dem, som befinder sig i overklassen, har en fremtrædende erhvervsposition som topledere, direktører, selvstændige erhvervsdrivende, højtlønnede specialister (IT-konsulenter, speciallæger osv.). I 1995 var der 22.570 personer i overklassen. Dette tal er steget til 42.090 i 2020.

HØJERE MIDDELKLASSE

Udgør ca. 23 % af danske familier. En person i den højere middelklasse skal enten tjene i gennemsnit 800.000-1,2 mio. før skat om året eller have en universitetsuddannelse. Mange af dem, der befinder sig i den højere middelklasse, er akademikere, ledere og højtlønnede specialister. I 1995 var der 133.010 personer i den højere middelklasse. Dette tal er steget til 361.740 i 2020.

MIDDELKLASSE

Udgør ca. 31,5 % af danske familier. Middelklassen består af beskæftigede, som har en mere almindelig indkomst på ca. 480.000 om året før skat og oftest en mellemlang eller kort uddannelse (for eksempel pædagoger, politibetjente, folkeskolelærere, sygeplejersker osv.). I 1995 var der 500.160 personer i middelklassen. Dette tal er steget til 632.820 i 2020.

Figur 1.6. Det danske klassesamfund – inddeling af befolkningen i sociale klasser

bestemte sociale lag. Klasseinddelingen i det danske samfund er vist i figur 1.6. I et uligheds- og velfærdsperspektiv er klasseanalysen interessant, fordi den giver et generelt billede af, hvordan befolkningen fordeler sig i forhold til hinanden. Denne viden kan vi bruge til at ”kigge” ind i de forskellige sociale klasser og undersøge, hvilke levevilkår den sociale klasse lever under.

ARBEJDERKLASSE

Udgør ca. 30 % af danske familier. Der er ingen indkomstgrænse i arbejderklassen, men i gennemsnit tjener en person i arbejderklassen ca. 460.900 om året før skat. Det er faglærte og ufaglærte arbejdere, vi finder i denne klasse, men det er også rengøringsassistenten, industriarbejderen, buschauffører osv. Det er en bred gruppe. I 1995 var der 1.444.430 personer i arbejderklassen. Dette tal er faldet til 972.320 i 2020.

UDEN FOR ARBEJDSMARKEDET

Udgør ca. 12 % af danske familier. Personer i denne klasse er langvarigt uden for arbejdsmarkedet. Det betyder, at de som minimum står uden for arbejdsmarkedet 10 mdr. om året. Der er ingen indkomstgrænse for denne klasse, men de fleste personer i gruppen uden for arbejdsmarkedet er førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere eller på dagpenge. I 1995 var der 537.240 personer uden for arbejdsmarkedet. Dette tal er faldet til 519.830 i 2020.

Note: Klasseanalysen har undersøgt befolkningen i alderen 18-59 år. Er man studerende, regnes man ikke med i klasseanalysen, fordi det antages, at det er en selvvalgt, midlertidig status.

ØKONOMI Økonomiske midler (penge/ formue)

Kigger vi nærmere på de sociale klasser, så kan vi finde ud af, at der er en række økonomiske og sociale forskelle. De højere sociale klasser tjener flere penge og har højere uddannelsesniveau og erhvervsposition end klasserne uden for arbejdsmarkedet og arbejderklassen. Vi kan blandt andet se, at klasserne uden for arbejdsmarkedet og arbejderklassen i overvejende grad bor i lejeboliger, hvorimod 66 % i den højere middelklasse og hele 91 % i overklassen har ejerbolig, hvilket har stor indflydelse på formuefordelingen.

Uddannelse/ dannelse

KULTURELLE

RESSOURCER

Høj/lav/ingen position på arbejdsmarkedet

ARBEJDSMARKEDSTILKNYTNING

Familie/ venner der kan hjælpe os

Forældre gift/skilt, faste rammer

NETVÆRK STABILITET I FAMILIEN

Stærkt/svagt helbred

HELBRED

Note: Modellen viser Jakob Glenstrup Jensby og Peter Brøndums såkaldte ressourcebeholdermodel. Modellen medtager både de økonomiske forhold, som vi nævnte tidligere, men tilføjer samtidig de sociale og kulturelle forhold, som Lars Olsen påpeger. Dette er vigtigt, da det kan give os en bedre forståelse for, hvordan uligheden viser sig i samfundet, og hvad der kan forklare den.

1.3.1. Ressourcebeholdere

Den danske journalist og samfundsdebattør Lars Olsen har argumenteret for, at nok er den økonomiske ulighed stigende og vigtig at være opmærksom på, men det bør ikke lukke vores øjne for, at der også er betydelig social ulighed i samfundet. Her peger Olsen på, at ulighed ikke kun handler om økonomi i form af, hvor mange penge forskellige grupper i samfundet har, men at uligheden i lige så høj grad er social. Det viser sig, når vi undersøger de sociale klassers uddannelsesniveau, tilknytning til arbejdsmarkedet, stabilitet i familielivet og helbred. Her er Olsen inspireret af den franske sociolog Pierre Bourdieu, som vi vender tilbage til senere i kapitlet.

Olsen anvender de såkaldte ressourcebeholdere (se figur 1.7) til at tydeliggøre, at vi individer hver især kan have flere eller færre ressourcer i vores respektive beholdere, og det er mængden af ressourcer, økonomiske såvel som sociale, spillov e r - effekt spillov e r - effekt

Kilde: Ulighedens mange ansigter –perspektiver på social ulighed 2. udg., af J. G. Jensby og P. Brøndum, Columbus, 2019.

Figur 1.7. Centrale ressourcebeholdere

Tabel 1.2. Karakterer ved afgangsprøven i dansk og matematik, 2022, sociale klasser

ÅrstalFag Overklasse

Højere Middelklasse

Middelklasse

Arbejderklasse Uden for arbejdsmarkedet

som får betydning for livsforløbet. En pointe hos Olsen er, at der ofte er en spillover-effekt mellem de forskellige ressourcebeholdere, det vil sige, at mængden af ressourcer i en beholder kan påvirke en eller flere af de andre beholdere, både positivt og negativt. Hvis vi nu for eksempel har en ustabil og utryg familiesituation, så vil vi måske have sværere ved at få taget en uddannelse. Det kan så betyde, at vi senere i livet får en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet og ofte står uden et job, der igen kan føre til et svagere socialt netværk med få sociale relationer, der kan resultere i ensomhed og isolation, hvilket kan bidrage til et dårligt helbred osv.

Når vi undersøger de sociale klasser, så kan vi blandt andet se den sociale ulighed ved, at personer, der er placeret i klassen uden for arbejdsmarkedet, har dobbelt så mange lægebesøg om året som personer, der er placeret i henholdsvis overklassen og højere middelklasse. Vi kan også se, at middellevetiden for mænd i klassen uden for arbejdsmarkedet i 2022 var ca. 71 år, mens den for kvinder i samme klasse var 78,2 år. For kvinder i overklassen var middellevetiden 87,6 år, mens den for mænd i samme klasse var 85,2. Overklassen bor altså dyrere og lever markant længere end klassen, der er uden for arbejdsmarkedet.

Vi kan også se, at der er forskelle på, hvordan det går børnene i uddannelsessystemet, afhængig af hvilken sociale klasse deres forældre hører til. Det kan vi blandt andet se, hvis vi kigger på, hvordan danske børn og unge fra forskellige sociale klasser klarer det ved folkeskolens afgangsprøver i fagene dansk og matematik (se tabel 1.2), og hvis vi kigger på det generelle uddannelsesniveau for børn i forhold til deres forældre. Så selvom det i Danmark bestemt er muligt at bevæge sig mellem de sociale klasser, så kan vi alligevel se, at en del af os ”hænger” fast i den sociale klasse, som vi fødes ind i.

1.3.2. Social mobilitet og social arv

Når vi forholder os til det enkelte individs mulighed for at bevæge sig op eller ned i samfundet, så taler vi om social mobilitet. Det er

Social mobilitet handler om individer og gruppers muligheder for at bevæge sig mellem sociale klasser i samfundet. Social mobilitet kan være både opadgående eller nedadgående.

Kilde: Klassesamfund.dk

Generationsmobilitet handler om den mobilitet, der er mellem børn og deres forældre, altså hvordan børnene klarer sig i forhold til deres forældre.

Karrieremobilitet handler om det enkelte individs evne til, over et livsforløb, at forbedre sin position inden for et bestemt arbejdsområde.

Social arv handler om den overførsel af livsvilkår, som sker fra forældre til børn. Social arv kan være både negativ og positiv, men fokus er ofte rettet mod den negative sociale arv.

et vigtigt begreb, der handler om individer og gruppers bevægelse mellem forskellige sociale positioner eller klasser i samfundet. Bevægelsen kan både forbedre (vi kan bevæge os opad i de højere sociale klasser) eller forværre (vi kan bevæge os nedad i de sociale klasser) den enkeltes sociale og økonomiske situation.

Når vi taler om social mobilitet, er det desuden vigtigt, at vi kender forskel på generationsmobilitet og karrieremobilitet. Generationsmobilitet handler om, hvorvidt børn bevæger sig til en anden social klasse end deres forældre. Her kigger vi altså på, hvordan børnene klarer sig i deres liv i forhold til, hvordan deres forældre har klaret det. Karrieremobilitet beskriver derimod det enkelte individs evne til, over et livsforløb, at forbedre sin position inden for det arbejdsområde eller arbejdsfelt, som individet gør karriere inden for.

Når nogle individer har vanskeligere ved at bevæge sig fra én socialklasse til en anden, så kan vi blandt andet forklare det ved at anvende begrebet social arv. Social arv handler om, at forældre videregiver deres særlige økonomiske (indkomst og formue) og sociale kendetegn (for eksempel uddannelsesniveau, arbejdsstilling/job, normer, værdier og adfærd) til deres børn, som så vil indoptage disse og reproducere (genskabe) dem i deres eget liv. Indlæring og optagelse af forældres normer og værdier kaldes også for primær socialisering, og det vender vi tilbage til i kapitel 2.

Sagt på en lidt anden måde så er den sociale arv udtryk for, at vi ”arver” bestemte måder at gøre tingene på, særligt fra vores forældre og nære sociale miljø, som kan få central betydning for de valg, vi foretager os igennem livet. Når vi taler om social arv, så skelner vi mellem negativ og positiv social arv.

Den negative sociale arv handler blandt andet om, at børn kommer til at arve negative sociale mønstre fra deres forældre, som eksempelvis lav eller ingen uddannelse, arbejdsløshed, kriminalitet eller misbrug (stoffer, alkohol). Børnene arver så at sige belastende livsomstændigheder fra deres forældre, som vil gøre det meget vanskeligere for dem i livet. Vi taler også om positiv social arv, som handler om, at barnet arver og viderefører forældrenes stærke ressourcer, sociale status og adfærd og bliver i stand til at placere sig i samme eller i en højere social position i samfundets klassehierarki.

Mønsterbryder er et individ, der bryder med sin negative sociale arv.

Et begreb, som vi ofte bruger eller støder på i diskussionerne om specielt negativ social arv, er begrebet mønsterbryder. En mønsterbryder er udtryk for en person, som er eller har været i stand til at bryde den negative sociale arv eller ændre på de ressourcer, sociale status og adfærd, som personen ellers er vokset op under.