Sider fra Oldbogen

Page 1


louise lund knudsen marcel lysgaard lech

oldbogen

grundbog til oldtidskundskab

Oldbogen

© Forlaget Columbus og forfatterne 2025 1. udgave, 1. oplag

Fagredaktion: Allan Uhre Hansen

Forlagsredaktion: Tine Stoltenberg

Grafisk tilrettelæggelse og omslag: Louises design/Louise Glargaard Perlmutter

Tryk: Tarm Bogtryk

Printed in Denmark 2025

ISBN: 978-87-7970-888-4

Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks. at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node.

Forlaget Columbus

Østerbrogade 54c 2100 København Ø

Tlf. 35 42 00 51 www.forlagetcolumbus.dk info@forlagetcolumbus.dk

indhold

2.2.

2.3.

5.3.1.

6.2. Romerske historikere ......................................................................... 144

6.2.1. Sallust  ......................................................................................... 144

6.2.2. Cæsar........................................................................................... 149

6.2.3. Livius ........................................................................................... 153

6.2.4. Tacitus  ........................................................................................ 156

KAPITEL 7

7.1. Kunsthistoriske perioder ...................................................................

7.2. Metode ................................................................................................

KAPITEL 8

8.1. Græsk skulptur ................................................................................... 165

8.1.1. Arkaisk periode 168 8.1.2. Klassisk periode 170

8.1.3. Hellenistisk periode .................................................................. 175

8.2. Romersk skulptur ............................................................................... 177

8.2.1. Republikken  .............................................................................. 178

8.2.2. Kejsertiden ................................................................................. 178

8.3. Skulpturens efterliv ............................................................................ 181

KAPITEL 9

9.1. Græsk arkitektur................................................................................. 190

9.1.1. Tempelgrundplaner ................................................................... 192

9.1.2. Arkaisk periode ......................................................................... 194

9.1.3. Klassisk periode ......................................................................... 195

9.1.4. Hellenistisk periode .................................................................. 200

9.2. Romersk arkitektur ............................................................................ 201

9.2.1. Forum Romanum 202

9.3. Efterantik arkitektur .......................................................................... 204

kære elev

Velkommen til oldtidskundskab! Dette er faget, hvor du skal dykke ned i kunst og tekster, der er over 2000 år gamle. Selv om disse værker stammer fra en fjern tid, berører de temaer, der stadig er yderst relevante i dagens samfund og for din egen forståelse af verden.

Antikken er nærmere, end du tror. De idéer, værdier og problemstillinger, der blev diskuteret i antikken, har haft en varig indflydelse på den måde, vi tænker på i dag. Gennem faget vil du få indsigt i, hvordan den antikke kultur har formet vores moderne samfund – og hvordan du kan bruge denne viden til at forstå verden omkring dig.

Vi forstår, at du måske ikke har en forhåndsviden om faget, og det er helt naturligt. Det kan derfor være en udfordring at forstå, hvad der forventes af dig, når du læser tekster fra oldtiden. Oldtidskundskab er både et litterært og et kulturelt fag, og teksterne skal læses og forstås på begge måder. Det kan være svært at knække koden. Bogen er her for at hjælpe dig – og det er din oldlærer naturligvis også!

I faget vil du støde på mange fremmedartede ord og begreber, som du skal lære at bruge i dine analyser. Det handler ikke bare om at ”klistre” begreber på teksterne, men om at bruge dem på en måde, der styrker din forståelse og evne til at analysere og diskutere de antikke værker. Vigtige begreber er gennem bogen sat i kursiv og forklaret enten i teksten eller i boksene ”Centrale begreber”.

Hvis du er interesseret i at udforske genrerne eller forfatterne nærmere – måske i forbindelse med din SRP – kan du finde eksempler på opgaveformuleringer bagerst i bogen. Her kan du også læse om fagets metoder og få anbefalinger til udvalgt litteratur, som du kan kaste dig over.

Du kan se frem til et spændende forløb, hvor du vil opdage, hvordan den antikke verden stadig taler til os i dag.

Rigtig god fornøjelse!

kære lærer

Først og fremmest vil vi gerne sige tusind tak, fordi du har valgt at benytte vores bog i undervisningen.

Vores mål med denne bog er at hjælpe eleverne med at opnå faglig mestring i oldtidskundskab, samtidig med at de opnår viden om vores højtelskede antikke verden og dens personligheder. Vi ønsker ikke kun, at de skal forstå faget i sig selv, men også at de skal se, hvorfor det er relevant for deres liv og den verden, de lever i.

Vi er opmærksomme på, at mange elever i dag har svært ved at koncentrere sig om at læse lektier. Derfor har vi gjort en særlig indsats for, at teksterne i bogen er korte og fokuserede på det mest essentielle. På den måde kan du som lærer uddybe og udvide de enkelte emner i undervisningen. Vores tanke er, at bogens tekster i høj grad egner sig som lektier, fordi det er vores opfattelse, at lektierne skal være den letteste del, især da oldtidens tekster ofte kan virke som svære at tilgå. Hvis eleverne ikke forstår en tekst hjemmefra, risikerer de at miste modet, inden de når frem til undervisningen.

Som undervisere har vi til opgave at skabe et rum, hvor eleverne føler sig trygge og motiverede til at lære. Vi ønsker, at de oplever, at de kan mestre dette fag, og derfor indeholder bogen både øvelser og arbejdsspørgsmål, der styrker den faglige forståelse, samtidig med at de får eleverne til at reflektere over forfatterne og teksternes relevans i deres egen verden.

Bogen er inddelt i 12 kapitler, som vi har struktureret, så de både dækker den nødvendige viden til den daglige undervisning og kan anvendes af eleverne i forbindelse med SRP.

Vi håber, at bogen vil være en værdifuld støtte i din undervisning, og at den vil hjælpe eleverne med at få en dybere forståelse af oldtidskundskab.

Vi ønsker at takke vores redaktør, Anders Hassing, og vores fagredaktør, Allan Uhre Hansen, for arbejdet med bogen.

Rigtig god fornøjelse!

Ann Bolbjerg Øe, Louise Lund Knudsen og Marcel Lysgaard Lech

arkaisk periode

(700-500 f.v.t.)

klassisk periode

(500-323 f.v.t.)

hellenistisk periode

(323-31 f.v.t.)

romersk periode

(476 e.v.t.)

Ca. 700 Semonides

Ca. 650

640-560 Solon

Ca. 600 Sapfo

525-456 Aischylos

496-406 Sofokles

485-380 Gorgias

484-420 Herodot

469-399 Sokrates 480-406 Euripides

Terents

Cæsar

Sulpicia

Sallust

arkaisk periode

(700-500 f.v.t.)

klassisk periode

(500-323 f.v.t.)

hellenistisk periode

(323-31 f.v.t.)

romersk periode

(476 e.v.t.)

Ca. 650

640-560 Solon

Ca. 600 Sapfo

Ca. 700 Semonides

525-456 Aischylos

496-406 Sofokles

485-380 Gorgias

484-420 Herodot

480-406 Euripides

469-399 Sokrates

460-404 Thukydid

446-386 Aristofanes

445-380 Lysias

427-347 Platon

384-322 Aristoteles Demosthenes

342-290 Menander

254-284 Plautus

116-43 Cicero 195-159 Terents

100-44 Cæsar

65 f.v.t. -8. e.v.t. Horats 70-19 Vergil 86-34 Sallust 87-? Sulpicia 87-54 Catul

59 f.v.t. – 17 e.v.t. Livius

43 f.v.t.-17 e.v.t. Ovid

4 f.v.t. – 65 e.v.t.

Homer Hesiod Tacitus Seneca 56-117

EPOS

1.1. GRÆSK EPOS

En af de tidligste litterære genrer, man kender til, er eposgenren. Denne genre er kendetegnet ved at være en lang fortælling skrevet på vers. Ordet ”epos” kommer fra oldgræsk og betyder ”ord” eller ”fortælling”, hvilket henviser til genrens fortællende aspekt. Genren har sine rødder i det nuværende Indien og Mellemøsten. Det mest berømte eksempel er eposset Gilgamesh fra Mesopotamien (omtrent det nuværende Irak), der har mere end 4000 år på bagen.

Som genre har epos nogle særlige kendetegn:

Et epos er skrevet på daktylisk heksameter (et versemål med seks stavelser). Det begynder med et prooimion (en indledning), hvor der optræder en musepåkaldelse. Her påkalder digteren muserne, gudinderne for kunst og inspiration, for at få hjælp til at fortælle historien. Det foregår i en fjern, mytisk fortid og omhandler helte og guder, der ofte viser sig på jorden. Her blander de sig i menneskenes liv, hvilket kaldes teofani. Kendetegnende for eposset er brugen af epiteter – beskrivende ord knyttet til personer, for eksempel ”den rapfodede Achilleus”. Epiteterne beskriver personen og tilpasses versemålet. Et andet virkemiddel er patronymika (i ental patronymikon), slægtsnavne, der ofte dannes af faderens navn med endelsen -iden eller -ion, for eksempel ”Peleiden Achilleus” efter hans far Peleus og ”Kronion Zeus” efter hans far Kronos.

Et sidste kendetegn for eposset er de homeriske lignelser. De er opkaldt efter den græske eposdigter Homer, men findes ikke kun hos ham. Den homeriske lignelse er udvidede sammenligninger, hvor der dvæles ved en beskrivelse, og hvor personer eller hændelser ofte sammenlignes med naturfænomener eller dyr med særlige karakteristiske træk.

I eposset kaldes de mandlige karakterer heroer – ofte oversat til ”helte”, men i græsk tradition betegner det en mytisk generation fra fortiden. Disse heroer er sjældent moralsk retfærdige eller selvopofrende, selv om vi i dag forbinder sådanne egenskaber med helte. Når du arbejder med de antikke heroer, skal du derfor ikke forvente en moderne heltetype.

hvad er et daktylisk heksameter?

Det daktyliske heksameter er en rytme baseret på lange og korte stavelser. Hver linje består af seks (heksa) versefødder, som enten kan være daktyler (én lang og to korte stavelser) eller spondæer (to lange stavelser). Den sidste er altid en spondæ.

Daktyl: –

Eksempel: fest-er-ne, sko-ler-ne

Spondæ: – –

Eksempel: fest-en, sko-len

Iliaden, 1. sang, vers 1:

Syng os, Gud | inde, om | vreden, der | greb Pele | ïden A | chilleus

De antikke eper var skrevet på papyrus, en forløber til papir, lavet af papyrus-planten. Her ses et lille stykke fra det græske epos Iliaden.

epossets kendetegn

episk formelsprog/formelvers – faste formuleringer, der går igen flere gange

epitet – også kaldet epiteton ornans, der betyder besmykkende tillægsord, for eksempel den rapfodede helt Achilleus hero – betegnelse for den græske helt homeriske lignelser – udvidet sammenligning, hvor der dvæles ved en beskrivelse

musepåkaldelse – når digteren beder muserne om inspiration og hjælp til at fortælle sin historie patronymikon – ordet stammer fra pater ’far’ og onyma ’navn’. Slægtsnavn dannet af farens navn og med -ide som endelse, for eksempel Peleiden Achilleus. Achilleus’ far hed Peleus prooimion –indledning i et epos rhapsoder – professionelle, omrejsende sangere, der fremførte eperne teofani – når en gud fysisk hopper ned på jorden og blander sig i handlingen

MUNDTLIGHED

Homers eper, Iliaden og Odysseen, stammer fra en mundtlig tradition i det antikke Grækenland, hvor historierne blev overleveret fra mund til mund længe før alfabetets opfindelse. Dette kaldes oralkompositoriske værker. De blev fremført af omrejsende sangere, rhapsoder, som tilpassede fortællingerne efter publikum, hvilket betyder, at der ikke fandtes én fast version af eperne. Mange af epossets kendetegn, såsom versemålet, epiteterne og lignelserne, har haft det formål at hjælpe rhapsoderne med bedre at huske de lange vers udenad.

Den nedskrevne version, vi har i dag, er én blandt flere mulige varianter. Præcis hvornår nedskrivningen fandt sted, er omdiskuteret. Nogle forskere daterer den til cirka 700 f.v.t., samtidig med alfabetets indførelse i Grækenland, mens andre mener, det skete senere, omkring 500 f.v.t., hvor flere store værker blev nedskrevet.

øvelse

Homerisk lignelse

Lav en homerisk lignelse til din sidemakker, hvor der også indgår et patronymikon og et epitet.

arbejdsspørgsmål

› Hvilke kendetegn karakteriserer eposgenren, og hvordan adskiller den sig fra andre litterære genrer?

› Hvordan bliver heroer portrætteret i eposgenren, og hvordan adskiller denne skildring sig fra den moderne forståelse af helte?

› Når du har læst introduktionen til eposgenren, så sæt et ur på 10 minutter, og skriv alt det ned, som du har lært. Har du spørgsmål, skal du også skrive dem ned.

1.1.1. HOMER

HOMERS LIV OG FORFATTERSKAB

Den græske digter Homer regnes for en af verdens tidligste digtere, og Iliaden og Odysseen, som tilskrives ham, er hjørnesten i antikkens græske litteratur. Da Homer dog ikke nævnes ved navn, er det usikkert, om Homer er forfatteren, og om han overhovedet har eksisteret – en problematik kendt som det homeriske spørgsmål. Vi ved hverken, hvornår eller hvor han levede, eller om han selv nedskrev de to eper. Det mest sandsynlige er, at han ikke gjorde det.

Traditionelt dateres Homers liv og værker til den arkaiske periode (cirka 700 f.v.t.), men nogle forskere foreslår en senere datering. Heller ikke hans oprindelsesby kendes, men i den klassiske periode (cirka 400 f.v.t.) gjorde flere græske byer krav på at være hans fødested, da han allerede dengang var en højt respekteret digter.

vidste du …

at Homer regnes for at være en af de tidligere digtere i verden, men ikke den tidligste? Hun hed nemlig Enheduana og levede i det nuværende Irak for 4500 år siden.

SAMFUNDET I MYKENSK TID

I antikken forestillede man sig, at Homer så sådan her ud: gammel, blind og dermed vis. Buste på Ny Carlsberg Glyptotek.

Da vi ikke ved, præcis hvor eller hvornår Homer levede, er det vanskeligt at definere hans samtid. De fleste forskere daterer dog nedskrivningen af hans eper til den arkaiske periode (cirka 700-500 f.v.t.).

Handlingen i Iliaden og Odysseen udspiller sig flere hundrede år tidligere, omkring 1200 f.v.t., i den mykenske tid (1600-1200 f.v.t.), opkaldt efter byen Mykene på Peloponnes. Mykenerne levede i en paladskultur med paladsanlæg, der var befæstede og beboet af et krigerisk folk, hvilket arkæologiske fund af våben bekræfter.

Homers eper skildrer et samfund styret af konger, der ofte var allieret med hinanden. Samfundet var præget af en stærk mandsdominans, også kaldet et patriarkalsk samfund. I Homers tekster kan man se, hvordan patronymikonet knytter individets identitet til faderen. Ved at videre-

føre mandens navn understøttes det patriarkalske samfunds hierarkier og kønsroller. Mænd blev set som modige krigere, der kæmpede for familiens ære, mens kvinder blev værdsat for deres skønhed, dyd og håndværksmæssige færdigheder, som bidrog til familiens ry.

DEN TROJANSKE SAGNKREDS OG ÆBLESTRIDEN

Både Iliaden og Odysseen er en del af Den trojanske sagnkreds, der er en række fortællinger om krigen ved Troja. Der har været mange flere af den slags fortællinger i antikken end dem, vi har i dag.

Krigen mellem grækerne og trojanerne opstår på grund af æblestriden, der begynder ved et bryllup mellem gudinden Thetis og den dødelige Peleus. Alle guder er inviteret undtagen Eris, stridens gudinde, som triller et guldæble ind i festen med indskriften ”Til den skønneste”. Både Athene (gudinde for visdom og krig), Afrodite (gudinde for skønhed og kærlighed) og Hera (gudernes dronning og gudinde for ægteskabet) mener, at æblet er til dem, og den trojanske prins Paris udvælges til at afgøre striden om, hvem der er den skønneste. Efter at have modtaget bestikkelse fra hver gudinde vælger Paris Afrodite, som lover ham verdens skønneste kvinde, Helena.

Problemet er bare, at Helena allerede er gift med den græske kong Menelaos af Sparta. Paris bortfører hende, og Menelaos, der bliver rasende, søger hjælp hos sin bror Agamemnon. Sammen samler de de græske konger og deres hære og drager mod Troja. Krigen er i gang.

Myten om Paris’ dom har været et populært motiv i kunsten gennem tiden. Her et maleri af den franske maler François-Xavier Fabre, 1808.

arbejdsspørgsmål

› Hvad kendetegnede samfundet i den mykenske tid, og hvordan afspejles dette i handlingen i Iliaden og Odysseen?

› Hvad er æblestriden, og hvordan fører den mytologiske konflikt til udbruddet af krigen mellem grækerne og trojanerne?

› Formulér selv tre sætninger, der forklarer, hvorfor der opstår krig i Troja.

øvelse

Sandt eller falsk om Homer Lav to sande og ét falsk udsagn om Homer. Lad en af dine klassekammerater afgøre, hvilket der ikke er sandt.

OM ILIADEN

Iliaden er Homers længste epos med næsten 16.000 verselinjer og betragtes som det tidligste af hans to værker. Titlen betyder ”sangen om Ilion”, der er et andet navn for Troja. Handlingen foregår under den tiårige krig mellem grækerne og trojanerne, men Iliaden omhandler kun cirka 50 dage af krigen og starter ni år efter krigens begyndelse. Den skildrer begivenhederne før Trojas indtagelse og grækernes sejr, som opnås ved den trojanske hest.

Et centralt tema er konflikten mellem den græske kong Agamemnon og den store kriger Achilleus, som begge kæmper for ære (timé) og et udødeligt ry (kleos). Begrebet areté beskriver helten, der stræber efter at gøre sit bedste i alle aspekter.

Konflikten starter, da Agamemnon nægter at returnere den slavegjorte kvinde Chrysëis, som han har fået tildelt som kampbytte (kydos). Det fører til, at Apollon nedkalder pest over den græske hær. Efter et skænderi,

hvor Agamemnon kræver Achilleus’ kampbytte, Brisëis, træder Achilleus ud af krigen, da hans ære er blevet krænket. Krigen fortsætter uden ham, og hans vrede (menis) forstærker konflikten.

Achilleus vender først tilbage til krigen, da hans ven Patroklos, iført

Achilleus’ rustning, bliver dræbt af Hektor, Trojas største kriger. Achilleus dræber derefter Hektor i en tvekamp og binder hans lig bag sin vogn. Iliaden slutter med, at Hektors lig bliver returneret til Troja efter kong Priamos’ bøn.

Iliaden handler om store temaer som ære, hæder, kærlighed og død samt det homeriske helteideal.

minilex: har der været et troja?

Når man beskæftiger sig med slaget om Troja, vil spørgsmålet om, hvorvidt slaget rigtigt har fundet sted, ofte komme op. Inden for forskningen har dette længe været et omdiskuteret emne. I 1800-tallet mente en tysk amatørarkæolog, Heinrich Schliemann, at han havde fundet byen Troja, og han mente endda at kunne bevise, at der havde fundet et stort slag sted, på nogenlunde samme tidspunkt, som slaget i Iliaden skulle have udspillet sig (omkring 1200 f.v.t.). I dag er forskningen mere splittet om den konklusion. Uanset om Schliemann fandt Iliadens Troja eller ej, så troede den antikke græker på, at slaget havde fundet sted – muligvis på en lidt anden måde end fortalt hos Homer.

øvelse

Troja i billeder

Søg på ”Google Billeder” efter ”Slaget ved Troja/The Battle of Troy”, og udvælg det billede, som du synes bedst beskriver dit indtryk af krigen.

arbejdsspørgsmål

› Hvad er hovedtemaet i Iliaden, og hvilken rolle spiller Agamemnon og Achilleus heri?

› Hvordan spiller begreberne timé, kleos og areté en central rolle i Iliaden, og hvordan relaterer de sig til heltenes handlinger?

› Tegn et skema, som det herunder. Markér med et x, hvilke personer der er grækere, og hvilke der er trojanere. Skriv eventuelt flere personer på.

Personer

Achilleus

Agamemnon

Paris

Menelaos

Priamos

Patrokles

Helena

Græker Trojaner

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.