Din Historie

DIN HISTORIE

JEPPE BÆK MEIER & RASMUS THESTRUP ØSTERGAARD

COLUMBUS

DIN MAD

DIN BOLIG

DIN BY

DIN HISTORIE

© Forlaget Columbus og forfatterne 2024 1. udgave, 1. oplag

Fagredaktion: Christian Vollmond

Forlagsredaktion: Tine Stoltenberg

Grafisk tilrettelæggelse og omslag: instagram.com/grafiskhelle

Tryk: Tarm Bogtryk

Printed in Denmark 2024

ISBN: 978-87-7970-802-0

Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks. at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node.

Forlaget Columbus

Østerbrogade 54c 2100 København Ø Tlf. 35 42 00 51 www.forlagetcolumbus.dk info@forlagetcolumbus.dk

FORORD

Hensigten med denne bog er at vække og fastholde interessen for historiefaget gennem en elevaktiverende og produktorienteret tilgang. Det sker ved at tage udgangspunkt i elevens egen erfaringsverden i forhold til tre grundlæggende livsvilkår: fødevarer, boligforhold og bykultur. Med udgangspunkt i en undersøgende tilgang til elevens egen mad, bolig og by skal eleven opnå en forståelse af sig selv som historieskabt og historieskabende. Denne tilgang til fortiden understøttes af elevaktiverende øvelser med fokus på kreativitet, innovation og bæredygtighed. Samtidig rummer hvert forløb en grundlæggende vidensdel og metodiske greb, som har til formål at sikre en faglig dybde i forhold til de konkrete emner.

Bogen er skrevet således, at hvert forløb kan gennemføres uafhængigt af de andre. Forløbene kan dog også kobles til mere traditionelle forløb om de store opdagelser, industrialisering eller velfærdsstat og dermed være med til at understrege betydningen af disse emner for almindelige menneskers liv.

Forløbene er afprøvet på flere hold på Fredericia Gymnasium i løbet af skoleåret 2022/2023. Herfra skal lyde en tak til 1n og 2e samt til vores kollega Peter Regel og 2b, som har prøvet et eller flere af bogens tre forløb. Der skal også lyde en tak til Morten Pedersen, Peter Kragh og 1m på Greve Gymnasium, der har afprøvet det madhistoriske forløb og er kommet med flere værdifulde indspark. Endelig er det på sin plads at takke vores kollega Christina Spanggaard og vores redaktør Christian Vollmond for faglig kritik og pædagogiske indspark.

Din historie er skrevet til historieundervisningen på ungdomsuddannelserne, men rummer desuden oplagte muligheder for samarbejde med fag som biologi, dansk og samfundsfag.

På bogens hjemmeside findes udfoldede modulplaner, links og supplerende materiale, der kan bruges i den daglige undervisning eller til eksamen.

Jeppe Bæk Meier og  Rasmus Thestrup Østergaard Fredericia, marts 2024

TIL UNDERVISEREN

Inspiration og tilgang

Din historie bygger på en række ældre og nyere inspirationskilder. Den første er grundskolens eksamen i historie. Her skal eleverne selv fremstille og præsentere et produkt. En anden inspirationskilde er projektet Vores Historie på SDU. Her er tilgangen, at ”historien fortælles af og handler om de mennesker, som levede i den”. Centralt i denne tilgang er, at eleverne ikke kun producerer, men også reproducerer historie. Dermed bliver Vores Historie, men også elevernes arbejde i denne bog, et eksempel på Citizen Science. Den sidste inspirationskilde, som skal nævnes her, er, at almindelige menneskers historie i nyere tid har haft en tendens til at blive negligeret. Det er derfor en særskilt pointe, at det ikke er kongernes, men almindelige menneskers historie, der bliver undersøgt i bogens tre forløb.

Metoder

Metodisk bliver eleverne i et optaktsmodul først præsenteret for tankerne bag innovation i historieundervisningen. Dernæst bliver de i de enkelte forløb præsenteret for en række analysemetoder i form af fødevareanalyse, genstandsanalyse, kortanalyse og fotoanalyse. I forlængelse heraf kommer de til at arbejde med en række forskellige kildetyper fra en Yankie Bar over fødevarestatistikker til luftfotos af Brøndby Strand. Disse kildetyper peger på flere forskellige tilgange til historiefaget, som forhåbentligt giver eleverne et mere nuanceret bud på, hvilke problemstillinger man kan arbejde med som historiker.

Progression og informationssøgning

En vigtig pointe i bogen er, at eleven i høj grad skal lære selv at finde og bruge de materialer, der skal arbejdes med. I forløbene er der derfor en klar progression i kravene til evnen til at udvælge materiale. Således bruger eleverne i det madhistoriske forløb materialebanken, i det bolighistoriske forløb en række hjemmesider, mens de i det byhistoriske forløb er på egen hånd. Man skal her som underviser overveje, om eleverne magter en helt fri søgning i det byhistoriske forløb, hvis de ikke har prøvet det før.

6 – DIN HISTORIE

Forløbenes opbygning

Denne bog er i lighed med andre nyere lærebøger en plug-and-play-bog, som er opbygget i forløb og moduler. Hvert forløb er opbygget på samme måde:

• Eleverne introduceres til at arbejde innovativt i historiefaget gennem modulet ”Historie og innovation”.

• De næste tre moduler tager udgangspunkt i elevernes egen livsverden og introducerer emnet og de tilhørende metoder gennem en eller flere konkrete analyseopgaver.

• I de efterfølgende tre moduler får eleverne den nødvendige viden om emnet.

• I de afsluttende moduler arbejder eleverne individuelt eller gruppevis med én af to valgfrie innovative opgaver.

Udgangspunktet i forløbenes indledende moduler er elevernes egen virkelighed. De materialer, de undersøger, er enten medbragt, fundet eller skabt af dem selv. Det er afgørende, at eleverne forstår, at undervisningen kun fungerer, hvis de som historieskabende tager aktivt del i den. På samme måde kræver både de indledende opgaver og den afsluttende innovative opgave, at eleverne evner at indgå i længere projektarbejder. Til gengæld er det vores erfaring, at klassefællesskabet styrkes gennem forløbene. Det fælles udgangspunkt i elevernes egen virkelighed gør, at de lærer hinanden at kende på en anden måde, end de plejer.

Der er bevidst ikke sat et bestemt antal moduler på de innovative opgaver i slutningen af hvert forløb. Her er det vigtigt at tage hensyn til, om opgaven løses individuelt eller som gruppeopgave, ligesom kravene til faglig dybde kan variere. Som udgangspunkt bør man afsætte 2-3 moduler til selve arbejdet med opgaven, mens fremlæggelsen kan variere i tidsforbrug, alt efter om der for eksempel er tale om individuelle fremlæggelser på klassen eller korte videoer, som underviseren ser hjemme.

Som udgangspunkt er indholdet af hvert modul tilpasset en modullængde på 80 minutter, men der vil erfaringsmæssigt også være stof nok til moduler på både 90 og 100 minutter.

Samlet set håber vi, at bogen rammer balancen mellem historiebevidsthed og historiekompetencer og kan give anledning til et inspirerende fagligt samvær om at forstå vores fælles virkelighed.

7 – INDLEDNING

Dampmaskinen er en innovativ opfindelse, som fik stor betydning for industrialiseringen i Danmark i 1800-tallet. På dette fotografi ses en dampmaskine, der er udstillet på Vandteknisk Museum i Aalborg.

8 – DIN HISTORIE

OPTAKTSMODUL: HISTORIE OG INNOVATION

Før du går i gang med at arbejde med et eller flere af denne bogs forløb, skal du læse den følgende præsentation af, hvordan man arbejder med innovation i historieundervisningen. Hvert forløb afsluttes nemlig med en innovativ opgave, som giver dig mulighed for at anvende din historiefaglige viden på en ny og anderledes måde.

Hvad forstår man ved innovation?

Innovation betyder, at man skaber noget nyt eller omformer noget allerede eksisterende på en ny måde. Det gør man ofte ud fra et ønske om at forandre og forbedre det samfund, man lever i. Mange af de tanker og produkter, der er med til at forme et samfund, er et resultat af en innovativ proces, og verdenshistorien rummer mange eksempler på innovative opfindelser, der har haft stor betydning for vores nutidige samfund – tænk bare på komfuret, dampmaskinen og forbrændingsmotoren. Disse opfindelser blev dog ikke skabt ud af det blå, men var et resultat af en forudgående historisk udvikling. Innovation bygger nemlig i høj grad på historiske erfaringer. Hvis man altså vil skabe noget nyt, må man kende det, der er gået forud. Den franske filosof og forfatter Simone Weil har formuleret det på denne måde: ”Hvis man ikke kender fortiden, forstår man ikke nutiden, og egner sig ikke til at forme fremtiden.” Overført på historieundervisningen betyder innovation, at man anvender sin historiefaglige viden med det formål at omsætte viden til et løsningsforslag eller et produkt, som rummer et svar på en aktuel udfordring eller et aktuelt problem.

Den innovative arbejdsproces

Når man arbejder innovativt, foregår det som regel i fire faser:

1 2 3 4

FASE 1

PROBLEM AFKLARING

Her indsamler man viden og materiale, så man er fagligt klædt på til at løse opgaven.

FASE 2

PROBLEMLØSNING

Her udvikler man ideer til, hvordan den opgave, man har valgt, løses bedst muligt.

FASE 3

PRODUKTUDVIKLING

Her udformer man løsningsforslaget.

9 – INDLEDNING

FASE 4

PRÆSENTATION

Her præsenterer man løsningsforslaget.

Man kan arbejde individuelt i en innovativ proces, men ofte foregår innovation i samarbejde med andre. Evnen til at samarbejde systematisk er derfor en grundlæggende kompetence, når man arbejder innovativt. Samtidig skal man være i stand til at anvende den faglige viden, som hvert gruppemedlem besidder, og man skal kunne udvælge de metoder, der er relevante i forhold til den konkrete opgave. Andre vigtige kompetencer er kreativitet, når man skal omsætte ideer til et konkret løsningsforslag eller produkt, og evnen til at formidle og begrunde løsningsforslaget eller produktet på en overbevisende måde.

Konkrete værktøjer

Når man skal skabe ideer i en innovativ proces, kan man anvende forskellige værktøjer. Her er et par eksempler:

• Brainstorming er en simpel teknik til at få ideer. Man skriver først emnet eller problemstillingen øverst på et stykke blankt papir eller i et tomt dokument på computeren. Herefter skriver man i stikord alle de tanker og associationer, man kommer i tanke om. Det er vigtigt i første omgang at være spontan og ikke lade sig styre af andres ideer og indfald.

• Mindmapping er en mere struktureret tilgang. Man skriver emnet eller problemstillingen midt på et stykke blankt papir. Derefter skriver man umiddelbare associationer rundt om emnet og tegner streger mellem dem, så der skabes et netværk af associationer med indbyrdes sammenhænge. Der findes computerprogrammer til mindmapping, hvis man foretrækker det, for eksempel MindMup eller FreeMind.

Efter at have arbejdet med at skabe ideer til at løse opgaven præsenterer hvert gruppemedlem sine tanker og ideer. Det er her vigtigt at lytte til de andres ideer og perspektiver på løsningen af opgaven, så man gennem dialog og samtale kommer frem til det bedste løsningsforslag, som man udvikler i det videre forløb.

Når man skal formidle et innovativt produkt eller løsningsforslag, findes der mange måder at gøre det på. En god måde at formidle på er at bruge en pitch, det vil sige en kortfattet præsentation. Her er nogle råd til, hvordan man kan tilrettelægge en pitch i historiefaget:

• Giv et kort resumé af opgaven: Hvilke udfordringer og muligheder rummer opgaven, og hvorfor er det relevant at finde løsningsforslag på udfordringerne?

• Beskriv løsningsforslaget kort, præcist og tydeligt.

• Udfold løsningsforslaget med detaljer. Brug relevant historisk viden og kildemateriale som billeder, skriftlige kilder og statistik til at argumentere for løsningsforslaget.

• Afslut med at opsummere styrker og svagheder ved løsningsforslaget.

I pitchen kan man bruge PowerPoint eller et andet præsentationsværktøj. I den forbindelse er det vigtigt at gøre sig overvejelser om eksempelvis layout, tekst, figurer og farver.

Det er også vigtigt, at hvert gruppemedlem kender sin rolle i forhold til pitchen: Hvem siger hvad og hvornår? Det kan være en god idé at lave talekort, men man skal undgå at læse op og i stedet huske at have en levende og varieret stemmeføring, hvor man har øjenkontakt med tilhørerne.

Efter pitchen er det vigtigt at få feedback: I hvor høj grad lykkedes det at omsætte historisk viden til et innovativt produkt?

Modulplan

I dette optaktsmodul skal vi arbejde med et par af de grundlæggende værktøjer, som man kan anvende i en innovativ proces. Den første opgave er individuel, mens den næste er en gruppeopgave.

OPGAVE 1

Vælg et aktuelt problem eller en aktuel udfordring, der efter din mening er relevant at finde en løsning på, og som historiefaget kan være med til at løse. Det kan være et lokalt problem, eller du kan tænke mere globalt. Anvend brainstorming eller mindmapping til at begrunde, hvorfor du mener, at problemet/udfordringen er relevant.

OPGAVE 2

Gå sammen i grupper, og præsentér resultatet af jeres brainstorming/mindmapping for hinanden. Diskutér, hvad man skal vide om de enkelte problemer eller udfordringer for at kunne løse dem. Prøv at inddele den viden, der er påkrævet, i forskellige kategorier. Vær særligt opmærksom på, hvilken historiefaglig viden der er påkrævet for at løse udfordringen.

Som afslutning på modulet samler vi op på gruppeopgaven ved at lave en prioriteret liste over de udfordringer, hvor historiefaget spiller den største rolle, og vi diskuterer, hvilke fordele og ulemper der er ved at arbejde med innovation i historieundervisningen.

MAD

Fødevarer spiller en helt basal rolle i ethvert menneskes liv, og der er mange måder, man kan undersøge fødevarer på. I biologi kan man interessere sig for sammenhængen mellem mad og sundhed, mens man i samfundsfag fokuserer på nutidens fødevarepolitik eller sundhedspolitik. Men hvorfor kan man beskæftige sig med mad i historiefaget? Det kan man, fordi studiet af mad fortæller os noget vigtigt om vores liv, ligesom vores spisevaner er et resultat af en lang historisk udvikling. Ikke kun hvad vi spiser, men også hvordan vi spiser. Studiet af fødevarer fortæller dermed meget om os selv, både individuelt og som samfund.

I dette forløb kommer du til at beskæftige dig med fødevarer i et historisk perspektiv. Du får et indblik i madens historie og en forklaring på, hvorfor du spiser bestemte fødevarer. Du kommer til at møde mad i tidligere tiders kogebøger, opskrifter og køkkenredskaber, men du lærer også at lave en historiefaglig analyse af helt konkrete fødevarer i nutiden. Endelig skal du sammen med dine klassekammerater løse en innovativ opgave, hvor I bruger kogebøger, statistikker, reklamer og mange andre kilder.

1

Hvordan analyserer

man

en Yankie Bar?

Introduktion og lektie

Medbring en Yankie Bar. Der findes flere varianter af chokoladebaren, men det er den klassiske udgave, du skal bruge i dette modul.

Den klassiske Yankie Bar (foto: Toms Gruppen).

Modulplan

I dette modul skal vi se nærmere på, hvordan man i historiefaget kan analysere en konkret fødevare, nemlig Danmarks ældste chokoladebar, som du har medbragt til modulet.

Del 1: Indpakning, udseende og smag

Gå sammen i grupper og lav opgave 1.

OPGAVE 1

• Hvordan er indpakningen udformet og designet?

• Hvilke oplysninger rummer indpakningen? Hvad fortæller de om Yankie Baren som fødevare?

• Hvordan ser Yankie Baren ud, når den er pakket ud? Hvordan smager den?

Når I har besvaret spørgsmålene, samler vi op på klassen.

Del 2: Historien bag Yankie Baren

Efter at have fået svar på disse indledende spørgsmål er vi nu klar til at udvide perspektivet. De næste spørgsmål, I skal svare på i opgave 2, kræver, at I opsøger viden om Yankie Baren. Her er det oplagt at begynde med at finde oplysninger fra det firma, der står bag Yankie Baren. Som indpakningen har fortalt os, hedder firmaet Toms, og hjemmesideadressen er tomsgroup.com. Du kan finde en materialesamling fra firmaet på bogens hjemmeside.

OPGAVE 2

• Hvornår og hvorfor begyndte Toms at fremstille Yankie Baren?

• Har Yankie Baren ændret sig gennem tiden, for eksempel med hensyn til indpakning og smag?

Efter opsamlingen på opgave 2 skal I på danmarkshistorien.dk finde beskrivelsen af Toms Yankie-Bar reklame i Billed-Bladet 1955 og løse opgave 3.

OPGAVE 3

• Hvordan er reklamen for Yankie Baren fra 1955 udformet?

• Hvordan beskriver kildeintroduktionen Yankie Baren?

Vi samler op på klassen og sammenligner Toms beskrivelse af Yankie Baren med beskrivelsen på danmarkshistorien.dk.

Del 3: Opsamling

Diskutér på klassen, hvilke andre spørgsmål der kunne være relevante i en analyse af en Yankie Bar. Diskutér også, hvilke fordele og ulemper der er ved at analysere en Yankie Bar.

Modulet afsluttes med, at du får en instruktion til næste modul, hvor vi skal se nærmere på en fødevare, som du og dine klassekammerater har medbragt.

2

Hvordan analyserer man en fødevare?

Introduktion og lektie

I dette modul skal du prøve at analysere en fødevare efter eget valg. Du skal derfor medbringe en fødevare (mad- eller drikkevare) i emballage, som du har lyst til at analysere, og som du kan smage på i løbet af modulet. Det kan for eksempel være en Coca-Cola på dåse, en pakke OTA Solgryn eller noget helt tredje.

Modulplan

Del 1: Fødevaren som ernæring

Vi starter med, at alle præsenterer deres medbragte fødevare på klassen. Gå derefter sammen i tremandsgrupper, og udvælg en af jeres fødevarer, som I vil arbejde med i opgave 1.

OPGAVE 1

• Hvor er fødevaren købt?

• Hvilken slags fødevare er der tale om?

• Hvilket materiale er emballagen lavet af, og hvordan er den udformet og designet?

• Hvilke oplysninger rummer emballagen? Hvad fortæller den om fødevaren?

• Hvordan ser fødevaren ud, når den er taget ud af emballagen?

• Hvordan smager den?

• Er den rå eller bearbejdet?

• Er den håndlavet eller masseproduceret?

• Hvilke ingredienser indeholder den, og hvor kommer de fra?

• Hvor meget energi er der i fødevaren?

• Hvilke næringsstoffer indeholder den?

• Hvordan skal den opbevares?

• Hvor længe kan den holde sig?

Opsamlingen på opgaven foregår i matrixgrupper.

Del 2: Fødevaren i historisk perspektiv

Efter at have fået svar på disse indledende spørgsmål er vi nu klar til at udvide perspektivet. De næste spørgsmål, I skal svare på, handler om, hvordan fødevaren er blevet anvendt. For at kunne besvare spørgsmålene skal I opsøge viden om fødevaren. Her er det oplagt at begynde med at finde oplysninger på hjemmesiden for det firma, der står bag produktet. Har I valgt at medbringe en

Coca-Cola, er hjemmesideadressen coca-cola.dk, og har I valgt OTA Solgryn, er hjemmesiden otasolgryn.dk.

OPGAVE 2

• Hvor længe har fødevaren været kendt og brugt?

• Har fødevaren ændret sig gennem tiden?

• Har dens emballage og emballagens design ændret sig og hvorfor?

• Har forbruget af fødevaren ændret sig op gennem tiden?

• Har fødevaren været forbudt eller søgt politisk fremmet? Af hvem, hvornår og hvorfor?

• I hvilken social sammenhæng bliver fødevaren anvendt i dag?

• Er det en dansk, en europæisk eller en global fødevare?

• Er forbruget af fødevaren forbundet med en bestemt social status eller en bestemt politisk eller religiøs holdning?

• Har fødevaren været omdiskuteret? Er der lovgivning på området?

Opsamlingen på opgaven foregår igen i matrixgrupper.

Del 3: Opsamling

Som opsamling på modulet skal du læse den følgende tekst.

Når vi arbejder med kilder i historie, skyldes det, at vi ønsker at få svar på et eller flere spørgsmål om fortiden, som vi kan bruge til bedre at forstå vores egen tid. Et sådant spørgsmål kalder man en problemstilling. I historieundervisningen arbejder man ofte med skriftlige kilder, når man forsøger at besvare en problemstilling. En anden form for kilder er genstande. En genstand er en fysisk kilde, som giver mulighed for at få et indblik i fortiden, for eksempel om almindelige menneskers liv, som de skriftlige kilder ikke nødvendigvis giver. En fødevare kan betragtes som en genstand og dermed som en kilde. En kilde kan fortælle os mange ting om fortiden og nutiden, men det afhænger helt af de spørgsmål, vi stiller til den. Denne måde at analysere en kilde på kaldes det funktionelle kildebegreb.

Når du analyserer en fødevare som kilde, er det vigtigt, at du er bevidst om, hvorfor du analyserer fødevaren, og dermed kun stiller de spørgsmål, der er relevante for din analyse. Det giver som regel god mening, at du begynder med at besvare en række grundlæggende spørgsmål om fødevaren, for eksempel om fremstillingen af den. Herefter kan du stille nogle mere vidtrækkende spørgsmål om anvendelsen af fødevaren. Her er det ofte nødvendigt, at du må opsøge viden om den konkrete fødevare i artikler og bøger eller på internettet. På næste side kan du finde et analyseskema med en samlet oversigt over de spørgsmål, man kan stille i en analyse af en bestemt fødevare.

I næste modul skal vi se nærmere på fortidens betydning for den mad, vi spiser i dag. Du får derfor af din lærer en instruks i, hvordan du udfylder arbejdsarket til modulet, som du finder på bogens hjemmeside.

Analyse af fødevarer

En fødevare kan betragtes som en genstand og dermed som en kilde. En kilde kan fortælle os mange ting om fortiden og nutiden, men det afhænger helt af de spørgsmål, vi stiller til den. Dette analyseskema rummer mange af de spørgsmål, der kan være relevante i en analyse af en fødevare. Det er vigtigt, at du kun bruger de spørgsmål, der giver mening i forhold til den fødevare, som du analy serer. Du kan også finde analyseskemaet som arbejdsark på bogens hjemmeside.

Problemstilling

Beskrivelse

• Hvilken problemstilling er bestemmende for analysen?

• Hvor har du fødevaren fra? Er den let tilgængelig eller svær at skaffe? af fødevaren

• Hvilken slags fødevare er der tale om? Hvordan ser den ud? Er den rå eller bearbejdet? Er den konserveret? Er den bearbejdet i hjemmet, eller er den håndværksmæssigt eller masseindustrielt fremstillet?

• Indeholder fødevaren ingredienser? Hvilken slags ingredienser er der tale om? Hvorfra kommer de?

• Hvor meget energi er der i fødevaren? Hvilke næringsstoffer indeholder den?

• Hvor længe kan fødevaren holde sig? Hvordan skal den opbevares?

• Er fødevaren i emballage? Hvilken slags emballage er der tale om? Hvordan er emballagen designet? Hvilke oplysninger indeholder emballagen om fødevaren?

• Hvordan smager fødevaren?

Fødevarens

• Hvor lang tid har fødevaren været kendt og brugt? Har fødevaren ændret anvendelse sig gennem tiden? Har dens emballage og emballagens design ændret sig? Hvornår og hvorfor?

• Har forbruget af fødevaren ændret sig op gennem tiden? Har fødevaren været forbudt eller søgt politisk fremmet? Af hvem, hvornår og hvorfor?

• I hvilken social sammenhæng bliver fødevaren anvendt i dag? Er det en dansk, en europæisk eller en global fødevare? Er forbruget af fødevaren forbundet med en bestemt social status eller en bestemt politisk eller religiøs holdning?

• Har fødevaren været omdiskuteret? Er der lovgivning på området?

Svar på pro­

• Hvilket svar på problemstillingen kan analysen af fødevaren give? blemstilling

• Er dette svar i overensstemmelse med andre kilder?

Analyseskemaet er udarbejdet med udgangspunkt i Anne Pilø Melillo, Emiliano Pilø Melillo og Erik Pilø Melillo: 70 historiske genstande, Forlaget Columbus, 2020.

Hvor kommer

din

mad fra?

Introduktion og lektie

I dette modul ser vi nærmere på, hvordan man kan analysere fortidens betydning for den mad, vi spiser i dag. Dette er et eksempel på, at mennesket er historieskabt, altså formet af de ting, der er gået forud. Du skal som lektie medbringe en udfyldt version af arbejdsarket, hvor du i ugen op til modulet har noteret, hvad du har spist til hovedmåltiderne. Du skal desuden notere, hvad du derudover har spist og drukket.

EKSEMPEL PÅ ET UDFYLDT ARBEJDSARK

Måltid Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag

Morgenmad Havregryn med mælk

Frokost Rugbrød med skinke og hønsesalat

Aftensmad Mexicanske pandekager

Andet Coca-Cola, mælk og en Snickers

Modulplan

Pitabrød med æg og tun

Æblejuice og mælk

Pitabrød med fyld

Kartoffel- og porresuppe

To boller med ost og en kop te

Del 1: Gruppens forbrug af mad

Pastasalat

Hakkebøf med fyldte kartofler

Appelsinjuice, CocaCola og en pose lakrids

Fredag Lørdag Søndag

Yoghurt med cornflakes

Lakselasagne

Lakselasagne

Fredagsslik med mange lakridser

Kylling i wok med mango og ris

Kaffe og jordbærtærte

Kylling i wok med mango og ris

Kartoffel- og porresuppe

To boller med jordbærmarmelade

Vi starter med at få et indblik i, hvad alle har spist i løbet af en uge. Gå derfor sammen i grupper og løs opgave 1.

OPGAVE 1

• Sammenlign jeres udfyldte arbejdsark. Dette gøres ved, at I på skift præsenterer indholdet af jeres ark for de andre og noterer jer ligheder og forskelle.

• Lav en samlet præsentation af alle de måltider, som gruppemedlemmerne har spist. Dette kan eksempelvis være på et A3­ark. Brug bagefter tid på at se hinandens præsentationer og overvej, i hvor høj grad der er overensstemmelse mellem gruppernes forbrug af fødevarer.

The Columbian Exchange

AMERIKATILEUROPA , AFRIKA OG ASIEN

Del 2: Mad og The Columbian Exchange

For at kunne arbejde videre med jeres fødevareforbrug i et historisk perspektiv skal du læse den følgende tekst og studere alle detaljerne på kortet. Dernæst løses opgave 2.

I løbet af 1960’erne oplevede Danmark og den øvrige vestlige verden en stor økonomisk vækst. Med væksten fulgte et øget fokus på klima­ og miljøproblemer. Derfor blev økohistorie en ny tilgang til fortiden med fokus på samspillet mellem natur og menneske. En vigtig økohistoriker er Alfred W. Crosby. Han skrev om, hvilken betydning Christoffer Columbus' rejse til Amerika i 1492 fik for Jordens økosystem. Selv om Columbus rejste til Amerika på vegne af den spanske konge for at finde søvejen til Indien, fik opdagelsen af Amerika en række utilsigtede konsekvenser. En af disse var skabelsen af et globalt økosystem, hvor dyr, planter og sygdomme nu kunne bevæge sig mellem samfundene i den gamle verden (Afrika, Asien og Europa) og den nye verden (Nord­ og Sydamerika). Dette økosystem blev kaldt ”The Columbian Exchange”. Kortet sammenfatter, hvilken vej planterne og dyrene blev transporteret, og det viser, hvordan en række fødevarer, som i dag er helt almindelige i én del af verden, stammer fra et helt andet kontinent.

Græskar

Peberfrugter

Bønner

Tobak

Peanuts

Kakao

Majs

Søde kartofler

Kalkuner

Kartofler

Tomater

Vanilje Squash

Kornsorter • hvede

ris

EUROPA , AFRIKAOGASIENTILAMERIKA

Sygdomme • kopper • influenza • tyfus

• mæslinger • malaria • difteri • kighoste Husdyr

kvæg

får

grise • heste

OPGAVE 2

• Skriv hver især 3­5 linjer om, hvorfor The Columbian Exchange er vigtig, når man arbejder med madhistorie.

• Gå sammen i grupperne og tæl, hvor mange af jeres måltider der har været påvirket af The Columbian Exchange. Diskuter, hvorfor der kan være forskelle på, hvem der spiser meget ”gammel” og ”ny” mad. Hvis der er tid, kan I sammenfatte jeres resultater i det Excel­ark, som ligger på bogens hjemmeside.

Del 3: Opsamling

Slut af med på klassen at diskutere, hvilke spørgsmål og kilder man typisk vil inddrage, når man studerer madhistorie, som vi har gjort i dette modul. Kom med eksempler på brug af billeder, interviews, skriftlige kilder og statistikker, men inddrag også andre typer af kilder. Inddrag opslaget om madhistorisk tilgang på næste side.

21 – DIN MAD

Kaffebønner

Vindruer

Citrusfrugter

Oliven Roer

Pærer

Sukkerrør

Madhistorisk tilgang

I en madhistorisk tilgang arbejder man med konkrete fødevarer som genstande. Her kan man lægge hovedvægten på forskellige forhold:

• Man kan have fokus på de teknologiske forhold, der har præget madlavningen over tid. Det kalder man også en ”diakron” tilgang og taler om ”Big History”, hvor mennesker ses i forhold til de helt store epokale skift i menneskehedens historie.

• Man kan interessere sig for klimaets, geografiens og biologiens betydning for den historiske udvikling. Dette inkluderer betydningen af geografiske forhold, adgangen til ressourcer som jern og træ samt ikke mindst produktionen af mad.

• En tredje vinkel er mere socialhistorisk og har fokus på de leveforhold, som handler om ernæring.

• For det fjerde kunne man i et kulturhistorisk perspektiv undersøge sammenhængen mellem mad og identitet.

• Endelig kunne man anlægge et kønshistorisk perspektiv ved at se på, hvordan fremskaffelse, tilberedning og ritualer om mad indebærer bestemte kønsarbejdsdelinger og kønsopfattelser.

Typiske problemstillinger

Hvordan har forbruget af en fødevare udviklet sig?

Hvad fortæller fødevareforbruget om et samfund? Hvilken betydning har den teknologiske udvikling for fødevareproduktionen?

Valg af kilder Arkæologiske fund, madplaner, opskrifter, statistikker, toldregnskaber, ugeblade, interviews.

Forklaringsmåder

Analysestrategi

Menneskets levevilkår ses som bestemt af de materielle forhold, både i form af menneskeskabte forhold som følge af den teknologiske og økonomiske udvikling og af naturlige forhold som biologi, geografi og klima.

Kildekritisk analyse af skriftlige kilder og fødevareanalyse som genstandsanalyse. Analyserne kan foretages diakront eller synkront. 22 – DIN HISTORIE

Landbrugssamfundets mad

Introduktion og lektie

I de næste tre moduler skal vi arbejde med madens udvikling i Danmark. Dette modul handler om, hvordan landbrugsrevolutionen på afgørende vis ændrede madproduktion og spisevaner i Danmark. Som forberedelse til modulet skal du læse de følgende tre afsnit og besvare de tilhørende arbejdsspørgsmål.

1. Landbrugssamfundet

I tusindvis af år levede mennesker som jægere og samlere, men for 10.000 år siden fandt befolkningen i det nuværende Irak ud af, at man kunne tæmme får, heste, hunde, geder og kvæg, og at det samtidig var muligt at dyrke planter som hvede og byg. Denne landbrugsrevolution bredte sig efterfølgende til Europa. I Danmark var det i Ertebøllekulturen, at man begyndte at ændre måden at leve på. I starten var der tale om et primitivt subsistenslandbrug. Hermed menes, at produktionen kun var rettet mod at forsørge ens egen familie. Gradvist blev landbruget forbedret gennem en række tiltag. Teknologisk blev den primitive træplov, arden, i løbet af 1100-tallet erstattet med en hjulplov, som bestod af metal, og som trukket af heste kunne vende tung jord. Det var i samme århundrede, at man indførte trevangsbrug. Dette betød, at markerne blev opdelt i tre områder, kaldet vange. I det første område dyrkede man byg eller havre, i det andet rug, men den sidste tredjedel lå brak. Dermed fordelte man arbejdet med at så og høste, og samtidig undgik man, at jorden blev udpint. Samtidig blev de vigtigste afgrøder som rug og byg forædlet, og udbyttet lå i 1840’erne på omkring fem fold. Denne nye produktionsmåde krævede meget arbejde, men kunne også forsørge en stadig større befolkning. Dette er vist i tabel 1.1.

TABEL 1.1: BEFOLKNINGSTÆTHED EFTER LIVSFORM

Livsform Jæger-samlere Hyrdefolk

Befolkningstæthed målt i mennesker pr. kvadratkilometer

Subsistenslandbrug Præindustrielt landbrug

0,01-0,05 0,2-1 0,2-1,0 40-60

Bearbejdet efter David Christian m.fl.: Big History: Between Nothing and Everything 1700-1870, McGraw-Hill 2014, s. 104.

Årti

Hvorledes adskilte landbrugssamfundet sig fra jæger­ og samlersamfundet? Inddrag tabel 1.1.

2. Mad og overlevelse i landbrugssamfundet

Langt op i 1800-tallet producerede bønderne først og fremmest til egne behov. I 1820 blev 75 procent af produktionen i landbruget brugt af bønderne selv, mens 25 procent blev solgt til byerne og til udlandet. Dette stemmer godt overens med, at 20 procent af befolkningen på dette tidspunkt boede i byer.

I et landbrugssamfund er man afhængig af arbejdskraft fra dyr og mennesker, og det var derfor en stor fordel at få mange børn. Samtidig krævede det dog en stadig forøgelse af produktionen at brødføde den voksende befolkning. Selv om Danmark i hele landets historie har været blandt Europas rigeste lande, betød det, at store dele af den danske befolkning i hundreder af år levede på et eksistensminimum, hvor perioder med dårligt vejr og sygdomme kunne være en katastrofe. Selv om Danmark som udviklet landbrugsland sjældent oplevede hungersnød, betød det, at middel- og underklassen helt op i 1800-tallet brugte mindst halvdelen af familiens indtægter på fødevarer. For de fattigste kunne det være 80 procent af indtægterne, der gik til at brødføde familien.

For at få et mere præcist bud på, hvad man spiste i landbrugssamfundet, kan vi se på de første præcise tal, vi kender til folks fødevareforbrug. Tallene stammer fra København, hvor vi kan skønne forbruget ud fra regnskaber for told og forbrugsskatter på madvarer. For 1700-tallet er dette skøn samlet i tabel 1.2. Man regner med, at forbruget af kød ikke er repræsentativt for hele befolkningen. Samtidig skyldtes det store forbrug af øl formentlig, at drikkevand i København ofte var forurenet.

TABEL 1.2: FØDEVAREFORBRUG I KØBENHAVN I 1700-TALLET

Dagligt indtag af kilokalorier pr. indbygger

Dagligt indtag af protein pr. indbygger målt i gram

Kornprodukter i % af det samlede forbrug

Øl i % af det samlede forbrug

Frugt og grøntsager i % af det samlede forbrug

Animalske produkter i % af det samlede forbrug

Bearbejdet efter Hans Christian Johansen: En samfundsorganisation i opbrud 1700-1870. Dansk social historie 4 , Gyldendal 1979, s. 214.

forbrug

Hvordan passer tabel 1.2 med tekstens udsagn om, at befolkningen i landbrugssamfundet levede på et eksistensminimum? Inddrag din viden om det anbefalede indtag af kilokalorier i dag.

3. Landbrugssamfundets køkken

Tilberedningen af mad var i landbrugssamfundet præget af to overordnede grundvilkår. Den første var brugen af åben ild, og den anden var, at maden var afhængig af årstiden.

Den oprindelige brug af åben ild er bålet, som dog har en meget ineffektiv brug af energi og er svær at kontrollere. Derfor blev der i vikingetiden brugt jordovne i form af gruber, hvor varmen fra ilden blev brugt mere effektivt. I 1500-tallet blev der indført skorstene i byernes huse, hvorved det blev muligt at lave mad indendørs, og en tilsvarende udvikling ses på landet i 1700-tallet. Den grundlæggende varmekilde var dermed i hele perioden den samme. Det var derfor nødvendigt at bruge forskellige former for køkkenteknologi til at tilberede forskellige retter. Det første og ældste materiale, som blev brugt, var ler. Det blev brugt til potter, som var velegnede til at stege og koge retter ved lav varme. I 1600-tallet begyndte der at komme jerngryder og pander, som tålte højere temperaturer, men havde en tendens til at afgive urenheder til maden. I 1700-tallet kom der messingredskaber, som hurtigt kunne varmes op, men til gengæld var så dyre, at de kun blev brugt i de mere velhavende hjem. Samlet set var det derfor ikke muligt at stege kød i større stykker, da det ikke var muligt at holde en høj varme i længere tid. I stedet blev kød typisk stegt i mindre stykker, særligt på små stegeriste af jern – en forløber til nutidens grill.

Dette lille ildsted, der befinder sig i Erichsens Gård i Rønne, er restaureret af Bornholms Museum. Over ildstedet ses en kedelske, som man kunne hænge gryder og kedler i.

Det andet vigtige grundvilkår var, at madlavning i høj grad fulgte årstiden.

Der blev høstet på forskellige tidspunkter i løbet af året, og samtidig blev der typisk slagtet til efteråret, så man kunne spare foder til vinter. Dermed blev konservering helt afgørende. Kød og fisk kunne steges, saltes eller tørres. Kornarter som byg og rug og grøntsager som grønne, grå og gule ærter skulle til gengæld først modne og derefter tørres. Samtidig var det i lyset af de hårde levevilkår vigtigt at bruge alle dele af dyr. Når man slagtede svin, blev flæskesiderne, bovene og skinkerne saltet og af og til røget, mens det smeltede fedt blev hældt på lerkrukker. Indmaden kunne ikke direkte konserveres og blev i stedet lavet til blodpølser, blodbudding, pølser og finker. Finker var en ret, hvor hjerte, lever, nyrer og lunger først blev kogt og hakket fint for derefter at blive blandet med krydderier eller tørrede pærer eller æbler.

Et andet eksempel på den effektive udnyttelse af alle produkter var øllebrøden, hvor resterne af den vigtigste fødevare – rugbrødet – og den vigtigste drikkevare – øllet – blev brugt til morgenmad dagen efter.

Det var sjældent, at man kunne få frisk mad, og det var derfor særdeles værdsat, når man af og til kunne spise friske ferskvandsfisk eller grønkål, der er en af de få planter, der tåler frost, og som kan blive plukket direkte før brug.

På grund af det hårde arbejde var det normalt at spise fem gange i løbet af dagen – det såkaldte fem-måltidsprincip. Samtidig betød det også, at man normalt spiste forskelligt om sommeren og om vinteren. Endelig skal det nævnes, at mange måltider havde samme karakter som nutidens færdigretter, hvor konserverede fødevarer blev varmet op og serveret direkte.

De første spor af ølbrygning, som man kender fra Danmark, stammer fra bronzealderen. Brygningen af øl blev i første omgang udført i private hjem. Her blev der brygget øl på vand, humle, byg og gær. Sammen med brød udgjorde øl hovedernæringskilden for almindelige mennesker. Selv om Danmarks første bryggeri blev stiftet i 1525, var det først fra midten af 1800 ­tallet, at ølbrygningen blev industrialiseret af kommercielle producenter som Carlsberg. Et af de steder, hvor man i dag stadig brygger øl på traditionel vis, er frilandsmuseet Den Fynske Landsby, hvorfra fotografiet på modsatte side stammer.

Et eksempel på den almindelige befolknings ugentlige madplan kan ses i følgende madplan for arbejdsfolk på Sjælland omkring år 1800. Bemærk, at et mindre måltid i løbet af dagen ikke er medtaget.

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag

Frokost kl. 7-8 En halv spegesild og øllebrød

Middag Suppe med porrer, gulerødder eller hvidkål og melklumper

Mellemmad kl. 17 Et stykke fedtebrød

Kål kogt på saltmad eller gåse-, lammeeller oksekød. Hertil det kogte kød

Grå eller hvide ærter og flæsk Mælkemad, vælling eller grød. Stegt flæsk

Aftensmad Skiftevis bygmelsgrød og gryngrød, dyppet i mælk eller øl.

Bearbejdet efter Hans Christian Johansen: En samfundsorganisation i opbrud 1700-1870. Dansk social historie 4 , Gyldendal 1979, s. 208-209

Måske undrer du dig over manglen på kartofler i madplanen, men kartofler spillede i begyndelsen af 1800-tallet ikke den store rolle i den almindelige befolknings kost i Danmark. På dette tidspunkt blev kartofler især anvendt som kvægfoder og blev ikke anset som egnet til menneskeføde. Det var først i løbet af 1800-tallet, at kartofler begyndte at blive mere udbredt i almindelige menneskers kost og med tiden blev en af de vigtigste fødevarer i Europa.

ARBEJDSSPØRGSMÅL 3

Hvad karakteriserede landbrugssamfundets fødevareproduktion og madvaner?

Modulplan

Del 1: Opsamling på arbejdsspørgsmål

Modulet starter med en fælles samtale om, hvordan I har besvaret de tre arbejdsspørgsmål, og hvordan man bedst samler op på dem. Som en del af opsamlingen skriver I nogle af jeres svar på tavlen, og svarene diskuteres på klassen.

Del 2: Landbrugssamfundets mad

Vi fortsætter med at undersøge, hvad man spiste i landbrugssamfundet. Gå sammen i tremandsgrupper og løs opgave 1. Bagefter samler vi op på klassen.

OPGAVE 1

Sammenlign madplanen fra den lollandske bondegård med madplanen for sjællandske arbejdsmænd omkring år 1800. Hvad er de væsentligste ligheder og forskelle, og hvad kan forklare forskellene?

Madplan fra lollandsk bondegård

Den danske økonom Gregers Begtrup udgav i årene 1803-1812 en række bøger om landbruget. Her kom han med flere eksempler på madplaner fra de forskellige landsdele. Nedenfor kan du se madplanen fra en lollandsk bondegård.

SOMMER

Frokost

Mellemmad

Middag

Mandag

Tirsdag

Onsdag

Torsdag

Fredag

Lørdag

Søndag

Mellemmad

Saltede sild eller et stykke smør- og fedtebrød. Undertiden småtskåret kød og flæsk med eddike på og byggrynsgrød varmet i mælk eller øl.

Smørrebrød med ost og kød eller brændevin.

VINTER

Øllebrød og en kogt sild. I slagtetiden finker med æbler og eddike. Siden blot smør- eller fedtebrød.

Sød grød med sur mælk, eller byggrødsvælling eller kærnemælk. Til eftermad stegt flæsk eller æggekage med flæsk.

Grå ærter med fedt, lidt madsuppe og surmælk. Til eftermad flæsk og kød.

Ølost med æg i, med smørrebrød eller pærevælling og bergefisk (tørret torsk) i sennep og smør.

Som tirsdag eller æblevælling og opskåret kød med æbler på.

Sur ost med gammel øl på, hertil spises smørrebrød.

Vandgrød med surmælk og smørrebrød til eftermad eller flæskepandekager.

Suppe kogt på salt kød med gryn- eller melboller, undertiden også fersk suppe. Kødet til eftermad.

Smørrebrød med ost eller kød og brændevin.

Aftensmad Grød med surmælk til, undertiden pandekage, blodpølse m.v.

Opvarmet suppe fra søndagen, til eftermad opskåren kød med kartofler.

Grøn eller hvid søbekål – kødet til eftermad.

Sød byggrynsvælling eller hvedemelsvælling. Til eftermad bergefisk eller stegte lungepølser.

Grå ærter med madfedt på og dertil flæsk eller kød.

Opvarmet mad af kål eller ærter.

Øllebrød og smørrebrød eller sulevælling bestående af kogt flæsk og kød med æbler eller pandekager.

Suppe på salt kød og flæsk med hvidkål og rødder eller grynboller. Kødet og flæsket til eftermad.

Vandgrød med øl eller mælk til.

Bearbejdet efter Hans Christian Johansen: En samfundsorganisation i opbrud 1700-1870. Dansk social historie 4 , Gyldendal 1979, s. 209-210.

Del 3: Opskrifter fra landbrugssamfundet

Vi runder modulet af med i fællesskab at løse opgave 2.

OPGAVE 2

Læs opskrifterne fra kogebogen fra 1837 og påpeg, på hvilken måde ingredienserne og tilberedningen er typiske for landbrugssamfundets måde at lave mad på.

30 – DIN HISTORIE

Kogebog fra 1837

Opskrifter på grød

Den første kendte kogebog på dansk udkom i 1616. Denne og kogebøgerne i de næste par århundreder var imidlertid skrevet til professionelle kokke. Først i starten af 1800 ­t allet begyndte der at udkomme kogebøger til den almene befolkning. En af disse var Anne Marie Mangors Kogebog For Smaa Huusholdninger, som udkom i 1837.

Byggrynsgrød

5 potter mælk sættes på ilden, og når den er i stærk kog, drysses en pot fine mellemgryn deri, låget lægges på, og den koger uden omrøren i et par timers tid; salt kommes i til sidst. Til 7­ 8 personer.

Byggryns-vandgrød

Til 1 pot grove byggryn tages 4 potter vand, som sættes på ilden, og når det koger stærkt, drysses grynene deri; låget lægges på, den koger uden omrøren og kan behøve næsten 3 timers jævn kogning. Vil man komme et stykke smør og lidt stødt muskatblomme deri, giver dette en god smag; salt til sidst. Til 7­ 8 personer.

Anne Marie Mangors Kogebog For Smaa Huusholdninger Indeholdende A nvisning Til Forskellige Retters og Kagers Tillavning Med nøiagtig angiven Maal og Vægt. Tyvende forbedrede og forøgede Oplag. Kjøbenhavn 1876.

5

Industrisamfundets mad

Introduktion og lektie

Dette modul handler om, hvordan mange lande i Europa i løbet af 1800-tallet oplevede et industrielt gennembrud, som fik stor betydning for madproduktion og spisevaner. Som forberedelse til modulet skal du læse de følgende tre afsnit og besvare de tilhørende arbejdsspørgsmål.

1. Den industrielle revolution

Ved den industrielle revolution forstår man den udvikling, hvor den traditionelle håndværksproduktion blev afløst af masseproduktion af fabriksfremstillede varer. Selv om man kalder udviklingen en revolution, var der i virkeligheden tale om en proces, som foregik over lang tid. Flere lande i Europa, herunder Danmark, blev grundlæggende ved med at være landbrugssamfund helt op til 1900-tallet.

Den industrielle revolution begyndte også som en landbrugsrevolution i Norfolk i Storbritannien i anden halvdel af 1700-tallet. Her gik bønderne over til at dyrke vekslende afgrøder på hele deres jord, hvilket i forhold til trevangsbruget gav et større udbytte. Efterhånden bredte Norfolk-systemet sig til resten af Storbritannien, og det var med til at sikre en stor og stabil fødevareproduktion, som kunne ernære den voksende befolkning.

I Danmark fandt en lignende udvikling sted. Her blev der i anden halvdel af 1700-tallet gennemført en række landboreformer, som medførte en gennemgående ændring af dansk landbrug. Før landboreformerne lå bondegårdene samlet i landsbyen, mens markerne lå spredt i området omkring landsbyen. I slutningen af 1700-tallet blev mange af de gamle landsbyfællesskaber opløst. Jorden blev udstykket, så hver gård fik et samlet areal, som gården blev flyttet ud på. Udflytningen, som man kalder denne proces, var en langsommelig affære, men da gårdmændene i modsætning til tidligere, hvor de var fæstebønder, nu også ejede gårdene, opstod der med tiden en ny klasse af selvstændige gårdmænd. Gårdmændene havde brug for mere effektive landbrugsredskaber, og det var blandt andet denne efterspørgsel, som satte den industrielle udvikling i gang i Danmark.

En anden vigtig faktor i den industrielle revolution var opfindelsen af dampmaskinen. I Storbritannien blev dampmaskinerne i begyndelsen af 1800-tallet især anvendt som drivkraft i bomuldsindustriens spindemaskiner. I Danmark var der i modsætning til de store britiske fabriksspinderier på dette tidspunkt tale om mindre virksomheder, der først og fremmest forsynede landbrugssektoren. Det var først fra midten af 1800-tallet, at industrialiseringen for alvor slog igennem i Danmark. Her voksede antallet af virksomheder med en mere mekaniseret produktion, og fra omkring 1870 kan man tale om egentlige industrivirksomheder. Et eksempel er jernstøberiet og maskinbyggeriet Burmeister & Wain, som i 1872 etablerede et skibsværft på Refshaleøen i Københavns havn. Skibsværftet var i flere årtier Danmarks største industrivirksomhed. Et andet eksempel er Carlsberg, der blev grundlagt i 1847 og i dag er et af verdens førende bryggeriselskaber.

Industrivirksomhederne lå typisk i byer, hvor befolkningstallet voksede eksplosivt i løbet af 1800-tallet. Især København oplevede en stor befolkningsvækst. Hvor der i begyndelsen af 1800-tallet boede omkring 100.000 i hovedstaden, var tallet hundrede år senere femdoblet. Befolkningsvæksten blev dermed også en vigtig faktor i den industrielle revolution.

En sidste faktor i den industrielle revolution var udviklingen inden for transportsektoren. Her fik dampmaskinen stor betydning som drivkraft i de nye lokomotiver. Dampmaskinen blev også anvendt i moderne dampskibe. De kunne sejle hurtigere end de gamle sejlskibe og var ikke så afhængige af vind- og vejrforhold. I løbet af 1800-tallet blev jernbanenettet i hele Europa udbygget, og der blev etableret mere stabile skibsruter mellem Europa og andre verdensdele. Det muliggjorde en hurtigere forsyning af råvarer, men også en mere effektiv afsætning af industriprodukter. I anden halvdel af 1800-tallet blev den globale handel desuden stimuleret af internationale frihandelsaftaler. Den øgede globale handel førte til udbredelsen af nye varer. Nogle af disse varer blev kaldt kolonialvarer, fordi de kom fra de europæiske stormagters kolonier. Du kan stadig finde mange af dem på hylderne i dit lokale supermarked, for eksempel kakao, kaffe og vaniljesukker.

ARBEJDSSPØRGSMÅL 1

Hvad karakteriserede den industrielle revolution og industrialiseringen i 1800 ­tallet?

I 1875 blev Kaslunde Mejeri på Fyn det første mejeri i Danmark, der var oprettet efter andelsprincipper. Når man i dag betegner Hjedding Andelsmejeri i Vestjylland som Danmarks første andelsmejeri, skyldes det, at det var det første mejeri, hvis ejerforhold og udbyttedeling blev efterlignet af de efterfølgende andelsmejerier. Man har derfor fastsat starten på andelsmejeriernes historie til den 10. juni 1882, hvor Hjedding Andelsmejeri begyndte produktionen. På dette fotografi ses centrifugen på Hjedding Andelsmejeri, der i dag er indrettet som museum.

2. Industrisamfundets fødevareproduktion

I Danmark var det som nævnt landbrugssektoren, der i høj grad blev drivkraften i industrialiseringen og stimulerede udviklingen af nye teknologiske opfindelser. Et eksempel på dette er opfindelsen af centrifugen, som fik stor betydning for dansk landbrug. Centrifugen kunne meget hurtigere og langt mere effektivt skille fløde fra mælk. Når sødmælken blev centrifugeret, blev fløden skilt fra mælken, og fløde og skummetmælk kunne tappes af hver for sig. Fløden blev kærnet til smør og efterfølgende æltet og pakket, klar til eksport. Dermed blev centrifugen en vigtig forudsætning for de mange mejerier, som blev etableret i 1880’erne og de følgende årtier.

De nye mejerier var andelsmejerier. Betegnelsen henviser til det grundlæggende princip, at man har andel i en virksomhed eller et foretagende. Det var netop det princip, der kendetegnede tanken bag de første andelsmejerier i 1880’erne. Her leverede andelshaveren, det vil sige landmanden, sin mælk til mejeriet, der førte kontrol med mælken og sikrede en ensartet kvalitet. Overskuddet delte landmændene mellem sig baseret på den indleverede mælkemængde.

Andelstanken blev et særligt dansk fænomen, der tog form som en hel bevægelse og bredte sig fra mejeridriften til andre erhverv. I slutningen af 1880’erne blev de første andelsslagterier anlagt. Slagterierne udnyttede restproduktet fra mejeriernes smørproduktion, skummetmælk, til at opfodre svin. Det billige flæsk kom til at indgå i mange danske husholdninger, mens det finere bacon sammen med smør blev en af de vigtigste danske eksportartikler. Eksporten gik først og fremmest til Storbritannien, der omkring 1900 var dansk landbrugs største kunde.

Etableringen af de mange andelsmejerier og andelsslagterier fik også betydning for forbruget af bestemte fødevarer i Danmark, som det fremgår af tabel 1.3.

TABEL 1.3:

FORBRUG PR. PERSON AF UDVALGTE FØDEVARER I KONGERIGET DANMARK 1840-1900. KG PR. ÅR.

År Kartofler Svinekød Oksekød Mælk 1840

Bearbejdet efter Ole Hyldtoft: Mad, drikke og tobak 1835-1880. Forbrugsmønstre, kultur og diskurser Museum Tusculanums Forlag 2016, s. 29 og 30.

ARBEJDSSPØRGSMÅL 2

Hvordan stemmer tabel 1.3 overens med tekstens beskrivelse af fødevareproduktionen i Danmark i anden halvdel af 1800 ­tallet?

3. Køkkenrevolutionen

I 1927 fortalte en ældre kvinde om livet som barn i 1860’erne, hvor hun var vokset op som den ældste af fire børn. På dette tidspunkt boede familien i Hornstrup nord for Vejle, hvor faren var væver. Det var en tilværelse i yderste fattigdom, og kosten bestod for det meste af mælkegrød om morgenen, grød eller øllebrød til middag og mellemmadder med smør eller fedt til aften. I 1868 fik faren arbejde på en nyetableret fabrik i Horsens. Det fik stor betydning for familiens seks medlemmer og deres kost: ”Nu mærkede vi snart, at der kom flere penge til huse. Vi fik bedre kost, og kaffe var ikke så sjælden en vare mere.”

Historien om familien, der flyttede fra Hornstrup til Horsens, er på mange måder sigende for udviklingen i danskernes kostvaner som følge af industrialiseringen i 1800-tallet. Før industrialiseringen var den almindelige befolknings mad ofte ensformig og vanskelig at fordøje og kunne ligefrem medføre sygdomme på grund af mangelfuld hygiejne. Med industrialiseringen skete der en revolution i de danske køkkener. Kosten blev sundere og mere varieret, og der kom en række nye madvarer på spisebordet, som vi stadig nyder i nutidens Danmark.

Komfuret med den indbyggede ovn var et vigtigt element i køkkenrevolutionen i 1800-tallet. Nu kunne husmoderen servere flere retter på samme tid og tilberede forretter eller desserter som selvstændige retter.

Komfuret på billedet tilhører Amagermuseet.

Især komfuret fik stor betydning for køkkenrevolutionen. Støbejernskomfuret slog igennem i anden halvdel af 1800-tallet, og omkring 1900 var der komfurer i de fleste danske husholdninger. Komfuret gav mulighed for at lave flere retter på én gang eller sammensætte retter med flere elementer som steg, sovs og kartofler. De første komfurer var brændekomfurer, hvorefter gaskomfuret blev dominerende fra slutningen af 1800-tallet og indtil begyndelsen af 1930’erne. Gaskomfuret var nemmere at tænde og slukke, og det var også nemmere at styre temperaturen. Det gjorde kogningen, stegningen og bagningen mere effektiv og mere renlig.

En anden opfindelse, der fik betydning for madlavningen i slutningen af 1800-tallet, var kødhakkemaskinen. Ligesom komfuret var kødhakkemaskinen arbejdstidsbesparende og gjorde det muligt at fremstille leverpostej af svinelever og spæk på en nem og hurtig måde. I slutningen af 1800-tallet var leverpostej dog stadig en luksusvare for en almindelig arbejder, for prisen på en leverpostej svarede til to timers arbejdsløn. Det var først med etableringen af de første leverpostejsfabrikker omkring 1910, at leverpostej blev en billig dagligdagsvare.

Ligesom fremstillingen af leverpostej i høj grad blev overtaget af fabrikker, blev fremstillingen af brød og andre basale fødevarer i løbet af det 20. århundrede overtaget af fabrikker, og mad blev i stigende grad noget, man ikke længere selv fremstillede, men købte hos købmanden eller i supermarkedet.

ARBEJDSSPØRGSMÅL 3

Hvad forstår man ved køkkenrevolutionen i 1800 ­tallet?

Modulplan

Del 1: Opsamling på arbejdsspørgsmål

Modulet starter en fælles snak om, hvordan man bedst besvarer de tre arbejdsspørgsmål, og hvordan man bedst samler op på dem. Herefter analyserer vi i fællesskab leverpostej og smør som eksempler på industrisamfundets mad med udgangspunkt i analyseskemaet side 18.

Del 2: Industrisamfundets mad

Vi fortsætter med at undersøge, hvad man spiste i industrisamfundet. Gå sammen i grupper og løs opgave 1. Bagefter samler vi op på klassen.

OPGAVE 1

Sammenlign madplanen fra 1885 med de to madplaner i forrige modul (madplanen for arbejdsfolk på Sjælland omkring år 1800 og madplanen fra den lollandske bondegård).

Hvad er de væsentligste ligheder og forskelle i ingredienser og tilberedning, og hvad kan forklare forskellene?

MADPLAN FRA 1885

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag

Risvælling. Stegt kalvelever.

Grøntsager.

Vandgrød. Kogt torsk. Kartofler.

Gule ærter med flæsk.

Ægge-søbe med bagt brød.

Koteletter. Grøntsager.

Frikadeller med stuvede kartofler. Makaronigratin.

Øllebrød. Klipfisk med kartofler. Kødsuppe med boller. Oksekød med peberrodssovs. Vandbakkelser.

Bearbejdet fra Bettina Buhl: Historien om danskernes mad i 15.000 år. Dansk Landbrugsmuseum 2010, s. 59.

Del 3: Opskrifter fra industrisamfundet

Vi runder modulet af med i fællesskab at løse opgave 2.

OPGAVE 2

Læs opskrifterne fra kogebogen fra 1909, og påpeg, på hvilken måde ingredienserne og tilberedningen er typiske for industrisamfundets måde at lave mad på.

Kogebog fra 1909

I Ingeborg Suhrs Kogebog fra 1909 var opskrifterne opdelt i forskellige kategorier (sovse, kød, grøntsager osv.), så husmoderen måtte kombinere tre opskrifter, hvis hun ville servere stegt flæsk med persillesovs og kartofler for familien.

Flæsk, stegt

Til 6 personer. Tillavningstid 1/2 time.

1 kg saltet flæsk

50 g smør eller fedt 1 æg, rasp eller mel 1 kg æbler

Flæsket skæres i skiver, der lægges i vand ca. 1/4 time, hvorefter det aftørres, vendes i æg og rasp og steges lysebrune i smør. Det smager udmærket at stege skrællede æbler samtidigt og garnere dem om flæsket.

Persillesauce

Til 6 personer. Tillavningstid 1/2 time.

3 3/4 dl fiske- eller kødsuppe, fløde eller mælk

25 g mel

25 g smør eller margarine Salt, 1 spiseskefuld finthakket persille

Smør og mel sættes samtidig i en gryde over ilden, sammenpiskes og spædes med den kogende væske. Når alt er godt sammenkogt, tilsættes den hakkede persille, som gives et opkog med. Salt tilsættes til sidst. Saucen kan liéres [jævnes] med en æggeblomme.

Kartofler, kogte

Til 6 personer. Tillavningstid 1 time. 1 kg kartofler Vand, salt

Kartoflerne må altid være ensartede af størrelse. De kan koges med eller uden skal. Gamle kartofler bør altid skrælles, skylles i flere hold vand og koges 15 ­20 minutter. Vandet hældes fuldstændigt fra, gryden sættes igen over ilden, låg eller et klæde lægges på, og kartoflerne dampes nu nogle minutter. Låget tages da igen af, og kartoflerne rystes godt. Det ser smukt ud at skrælle kartoflerne med rodkniv.

Ingeborg Suhrs Kogebog, Jul. Gjellerups Forlag 1909, s. 34, 75 og 170. Moderniseret retskrivning.

6

Velfærdssamfundets mad

Introduktion og lektie

Dette modul handler om, hvordan udviklingen af velfærdsstaten og den fortsatte industrialisering og globalisering har sat sit præg på madproduktion og spisevaner i nutiden. Som forberedelse til modulet skal du læse de følgende tre afsnit og besvare de tilhørende arbejdsspørgsmål.

1. Velfærdssamfundets århundrede

En række samfundsmæssige udviklingstræk er centrale for at forstå udviklingen inden for mad- og drikkevarer i det 20. århundrede. Den første centrale ændring drejer sig om statens rolle. Du har allerede læst, hvordan det tidlige industrisamfund oplevede et hidtil uset omfang af fremskridt, internationalt samarbejde og globalt udsyn omkring år 1900. I denne periode spillede staten en meget begrænset rolle. Statens rolle begyndte dog gradvist at ændre sig. En af årsagerne var Første Verdenskrig, som blev udkæmpet i årene 1914-1918 og ikke blot kostede millioner af soldater livet, men også satte en stopper for meget af det samarbejde og den frihandel, der havde præget tiden op til krigens udbrud. Selv i et neutralt land som Danmark så staten sig i en sådan kritisk situation nødsaget til at regulere adgangen til fødevarer. Fødevarer som sukker, rugbrød, kaffe, smør og svine- og oksekød blev derfor rationeret. Eksempelvis fik hvert individ i 1918 tildelt 120 gram svine- og oksekød om ugen og 8 kilo rugbrød og 50 gram kaffe om måneden. Statens udvidede rolle i forhold til befolkningens ernæring viste sig igen i 1935 med oprettelsen af Statens Husholdningsråd midt under en økonomisk verdenskrise. Den samme holdning til fødevaresikkerhed og rationering gentog sig under Anden Verdenskrig, hvor staten under den tyske besættelse fra 1940 til 1945 igen satte sig i spidsen for at sikre befolkningens sundhed. Det var en udvikling, der fortsatte efter 1945, hvor staten fik en stadig større rolle i forhold til andre dele af tilværelsen, for eksempel med hensyn til arbejdsløshedsunderstøttelse og pension.

Det andet centrale kendetegn har været en fortsættelse af den teknologiske udvikling og den globalisering, som er beskrevet i forrige modul. Dette har medført en økonomisk vækst uden sidestykke. Som det kan ses i figur 1.1, betyder det, at danskernes købekraft er øget markant.

FIGUR

1.1:

HVAD KAN MAN FÅ FOR EN TIMELØN I INDUSTRIEN 1914-2013

pakker med 6 æg

kg. rugbrød

kg. smør kg. kaffe

Kvinder og mænd i 100 år – fra lige valgret mod ligestilling, Danmarks Statistik 2015, side 7.

Parallelt med denne udvikling er flere kvinder kommet på arbejdsmarkedet, og erhvervsfrekvensen er vokset. Samlet set har dette medført et løft i købekraften. Dette ses eksempelvis ved, at familier i dag kun bruger 15 procent af deres indtægt på mad. På samme tid er de traditionelle familiemønstre blevet svækket og antallet af singler vokset. Dette betyder, at antallet af mennesker pr. husstand er faldet.

Endelig er globaliseringen fortsat gennem hele det 20. århundrede med en øget udveksling af varer og produkter. Som en del af denne globalisering er der siden 1960’erne sket en indvandring af fremmedarbejdere fra ikke-vestlige lande. Blandt de første indvandrere var tyrkere, pakistanere og jugoslaver, og siden er der kommet flygtninge fra lande som Palæstina, Somalia og Sri Lanka. Mens Danmark indtil 1960 var en homogen nationalstat, udgør antallet af indvandrere og efterkommere i dag næsten en million mennesker. Mange af disse har indført deres egen mad, og særligt på fastfoodområdet har spisesteder som kebabhuse, kinagriller og pizzeriaer gjort deres indtog. Dette har medført en smagsmæssig udvidelse af det danske køkken og er et eksempel på en vellykket kulinarisk integration.

ARBEJDSSPØRGSMÅL 1

Hvad karakteriserede velfærdssamfundet?

2. Mad i velfærdssamfundet

Udviklingen af køkkenredskaber gik i det 20. århundrede så hurtigt, at man næsten kan tale om en ny køkkenrevolution. Her spillede elektrificeringen af Danmark en stor rolle. Elektrificeringen fik stadig større betydning i forhold til madlavning, blandt andet på grund af indførelsen af en række amerikanske opfindelser. En af disse var køleskabet, der begyndte at blive eksporteret til

Reklame for Jolly Cola i tidsskriftet Samvirke, februar 1975.

Opskriften på den amerikanskproducerede Coca ­ Cola stammer fra 1886. Den kulsyreog koffeinholdige sodavand blev hurtigt en stor succes og massedistribueret i hele USA. I Danmark blev Coca­ Cola introduceret i 1935, men læskedrikken slog i begyndelsen ikke igennem hos de danske forbrugere, ligesom sukkerrationeringen under besættelsestiden forhindrede udbredelsen af Coca­ Cola i Danmark. Da sukkerrationeringen i begyndelsen af 1950’erne blev afviklet, vedtog Folketinget i 1953 en særlig cola ­ skat efter pres fra de danske bryggerier. Argumentet var, at et stort cola ­ salg ville skade ølsalget og dermed medføre, at staten mistede indtægterne fra ølafgiften. Skatten virkede efter hensigten, for i 1953 blev der kun solgt 10.000 liter Coca­ Cola i Danmark. I 1959 blev cola­ skatten efter amerikansk pres dog ophævet, og derfor lancerede 18 danske bryggerier deres egen cola, som blev kaldt Jolly Cola. Gennem en effektiv markedsføring erobrede Jolly Cola i løbet af de næste årtier en væsentlig del af colamarkedet i Danmark, indtil salget skrumpede ind i 1980’erne. I dag produceres Jolly Cola af Bryggeriet Vestfyen.

Europa i 1920’erne. Det var dog først i 1950’erne, at køleskabet blev udbredt i de danske køkkener. Fra 1960 og frem blev også hjemmefrysere et alment gode. Samtidig blev en række traditionelle køkkenapparater som komfurer, ovne og røremaskiner elektrificeret. Denne udvikling er fortsat helt op til vor tid med nye køkkenmaskiner som blendere, brødristere, håndpiskere, ismaskiner, kaffemaskiner, røremaskiner, toastere, trykkogere og mange andre redskaber, der kan effektivisere madlavningen. Endelig har mikrobølgeovne, hvor mad opvarmes med elektromagnetisk stråling, siden 1990’erne været en fast del af de fleste danske køkkener. Det samme gælder en række konservesprodukter, der er et resultat af den automatiserede masseproduktion af mad på dåser, som for alvor begyndte i 1930’erne og siden har taget fart. Samtidig med den teknologiske udvikling foregik der en udvikling i videnskaben om mad, der skulle sørge for, at den mad, der blev spist, var sund og nærende. Allerede i 1890’erne var der kommet fokus på bakterier i maden, og efter Første Verdenskrig fik man en større viden om vitaminer og mineraler, og hvilke af disse stoffer der var de rigtige at få mange af. Samtidig begyndte man at have fokus på makroernæring i form af indtaget af fedt, kulhydrater og protein. Fælles for de videnskabelige undersøgelser var, at de ville uddanne befolkningen til at optimere dens fødevareforbrug. Dette skete blandt andet i form af artikler, kogebøger, undervisning i hjemkundskab og husholdningsskoler, hvor familierne skulle lære at lave ”den rigtige mad”. I forlængelse af disse tiltag opstod derfor også for første gang en fælles national madkultur.

Den videnskabelige og teknologiske udvikling har i dag gjort det muligt at spise på tværs af årstiderne med supermarkedet som det grundlæggende indkøbssted. Her kan både den videnskabelige klassifikation af fødevareprodukterne og de moderne konserveringsmetoder rigtig komme til deres ret.

Dette fotografi fra Det Grønne Museum viser et typisk køkken fra 1960’erne, hvor der kom fokus på at effektivisere arbejdsgangen, så man kunne bruge mindre tid på madlavningen. Et køkken blev imidlertid også et sted, hvor man skulle hygge sig, og derfor opstod spisekøkkenet, hvor familien kunne være sammen, mens mor – og i stigende grad også far – lavede mad.

I tabel 1.4 kan du se et bud på, om det er lykkedes for en gennemsnitlig arbejder at spise sundere.

TABEL 1.4: FORBRUGET AF UDVALGTE FØDEVARER FOR EN GENNEMSNITLIG ARBEJDER 1909-1999

Alle enheder er målt i kg. Tabellen stammer fra Tenna Vestergaard Jensen: Udviklingen i arbejderbefolkningens fødevareforbrug i det 20. århundrede, Samfundsøkonomen nr. 4, september 2009, s. 17-22.

ARBEJDSSPØRGSMÅL 2

Hvad kendetegner den videnskabelige og teknologiske udvikling af fødevareproduk tionen i Danmark i velfærdssamfundet? Inddrag tabel 1.4 i dit svar.

3. Danskernes madforbrug og fremtidens mad

Samtidig med det videnskabelige og teknologiske fokus har der været en anden og mere økologisk sindet retning i synet på mad. En af de tidlige eksponenter for dette synspunkt var Mikkel Hindhede, som i mellemkrigstiden var fortaler for en mere traditionel, plantebaseret kost. På samme måde kritiserede andre, at fødevarer i det hele taget blev behandlet, da de mente, at en varmebehandling af fødevarerne ville ødelægge vitaminerne i dem. De talte i stedet for råkost – en oversættelse fra det engelske ”raw food”. Et eksempel på, hvor ophedet denne debat til tider har været, er en konkurrence, som dagbladet Politiken lancerede i 1908. Her skulle en kødspiser med øgenavnet Bøffen og en vegetar kaldet Bananen duellere i et langdistanceløb for at få afgjort, om det er bedst at spise kød eller grøntsager. Bøffen vandt i overlegen stil.

Trods mange forsøg har det vist sig meget vanskeligt at styre danskernes madvaner. Danskerne har øget deres gennemsnitshøjde det sidste 100 år, hvilket tyder på, at sundheden er øget, men der er også forhold, der peger i den modsatte retning. Det årlige forbrug af alkohol voksede eksempelvis i perioden fra 1947 til 1997 fra 1,9 liter til 2,8 liter ren spiritus pr. indbygger. I samme periode steg indtaget af vin fra 3,1 liter til 29,3 liter, og indtaget af øl fra 68,5 liter til 117,3 liter. Samtidig har antallet af overvægtige været stærkt stigende og udgør i dag mere end halvdelen af befolkningen.

Generelt set er det derfor blevet mere kompliceret for den moderne dansker at spise end for tidligere generationer. Maden skal vælges i forhold til både at være sund, velsmagende, billig, dyreetisk korrekt og måske endda overholde etiske eller religiøse regler for, hvad man må spise. Samtidig har danskernes store arbejdslyst betydet, at tid er blevet en knap ressource. Der er kommet et langt større salg af halvfabrikata og færdigretter, og hvis man laver maden selv, skal den være nem at tilberede. Dette betyder, at kogebøger i dag også ofte angiver tilberedningstiden. Samtidig er der dog også slow food-tilhængere med et langt større fokus på økologisk mad og bæredygtighed i modsætning til tilhængerne af en mere effektiv madlavning.

Tomatketchup er et langtidsholdbart, forarbejdet og masseproduceret industriprodukt. Hovedingrediensen er tomater, som oprindelig stammer fra Sydamerika, men som i dag også dyrkes i Danmark. Ketchup indeholder ikke fedt og ganske lidt protein, men til gengæld en hel del kulhydrat, hvoraf hovedparten er sukkerarter, hvilket er med til at give ketchuppen dens syrlig­ sødlige smag. Fremstillingen af tomatketchup begyndte allerede i anden halvdel af 1800 ­tallet i USA med Heinz som en af de kendteste producenter. I Danmark var det først i 1930’erne, at danske Beauvais udviklede ketchuppen som produkt. I begyndelsen blev der anvendt danske tomater, men fra 1950’erne gik man over til at bruge tomater fra Middelhavsområdet. I dag kan tomaterne komme alle steder fra. Beauvais Tomat Ketchup kan købes i de fleste danske dagligvarebutikker, men Beauvais er dog mest populær i Jylland, mens man på Fyn og Sjælland foretrækker den amerikanske variant fra Heinz.

At det er en kompliceret sag at vælge den rigtige mad, ses på de mange forskellige forsøg på at opstille ernæringsråd, som kan hjælpe forbrugeren. Forskellige madpyramider, et kostkompas og senest en Y-tallerkenmodel har blandt mange andre tiltag i løbet af de sidste 100 år forsøgt at hjælpe danskerne med at vælge den rigtige mad.

ARBEJDSSPØRGSMÅL 3

Hvad er de forskellige kriterier for god mad?

Modulplan

Del 1: Opsamling på arbejdsspørgsmål

Modulet starter med, at vi bruger jeres svar på de tre arbejdsspørgsmål til at undersøge madpyramidens udvikling. I finder udvalgte madpyramider på side 48-49.

Del 2: Velfærdssamfundets mad

Vi fortsætter med at undersøge, hvad man spiste og spiser i velfærdssamfundet. Gå sammen i grupper og løs opgave 1. Bagefter samler vi op på klassen.

OPGAVE 1

Sammenlign madplanen fra 1969 med madplanen for 1885 i forrige modul. Hvad er de væsentligste ligheder og forskelle i ingredienser og tilberedning, og hvad kan forklare forskellene?

MADPLAN FRA NOVEMBER 1969

I takt med at flere kvinder kom på arbejdsmarkedet, begyndte ugebladene at lave hurtige opskrifter til de travle familier. Denne madplan hedder således ”Mad for de travle”, og det blev betonet, at opskrifterne passede til kernefamilien på fire personer. Madplanen dækker kun aftensmaden.

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag

Hovedret Flødestuvet hvidkål med skinke

Kogt torsk, smeltet smør med hakket æg og persille, kartofler

Crepinetter med kogte grønsager

Løgsild, rugbrødssnitter, flæskeæggekage

Oksekødssuppe med kødboller og grøntsager, ostemadder

Bøf à la Paris Gule ærter med pølse, rødbeder, sennep, rugbrød

Dessert Sveskelækkeri Jordbærgrød Frugtyoghurt Frugt Appelsiner Ferskner med flødeskum Pandekager med syltetøj

Femina 49: 1969, s. 44.

Del 3: Opskrift fra velfærdssamfundet

Vi runder modulet af med i fællesskab at løse opgave 2.

OPGAVE 2

Læs opskriften fra 1964 og påpeg, hvordan ingredienserne og tilberedningen er typiske for samtidens måde at lave mad på.

Kogebog fra 1964

I 1960’erne begyndte danskerne for alvor at interessere sig for udenlandsk mad.

Nogle af retterne stiftede man bekendtskab med i forbindelse med charterferier til Sydeuropa. En anden inspirationskilde var de gæstearbejdere fra Tyrkiet og Jugoslavien, der i løbet af 1960’erne kom til Danmark for at arbejde. Her introducerede de danskerne til deres krydderier og smage. Nogle af disse blev anvendt i kogebøger som Lotte Havemanns Spændende mad fra hele verden, som første gang udkom i 1964. Her følger en opskrift fra denne bog.

Tyrkisk tomatpilaf med kylling

1 dl hakket løg 30 smør eller 3 spsk. olie

2 dl ris 1 ds henkogte tomater (1/2 kg)

Bouillon Evt. salt, ¼ tsk. hvid peber, ¼ tsk. tørret timian Grøn peber

Serveres med stegt kylling.

Hakkede løg svitses i en tykbundet gryde i smør eller olie. Risene drysses i under omrøring.

Tomatsaften (som i forvejen er afmålt og blandet med bouillon, så væskemængden passer, som angivet på pakken på pågældende ris) og bouillon røres i sammen med krydderierne. Gryden dækkes med tætsluttende låg, og risene koges ca. 20 min. ved svag varme. Gryden tages af varmen, de hele tomater blandes forsigtigt med risene, og gryden dækkes atter med låg. Retten står ca. 5 min., f.eks. oven på en varm ovn eller i varmeskab. Anrettes på et dybt fad, pyntes med strimler af grøn peber eller valnødder, og stegt kylling lægges udenom.

Bagefter passer friske druer, henkogte friske figner og forskellige nødder (pynt da ikke med valnødder) og tyrkisk kaffe.

Lotte Havemann: Spændende mad fra hele verden (1964), Lademann 1973, s. 221.

DANSKE MADPYRAMIDER FRA 1976 TIL 2011

madpyramiden.dk

Coop Danmark A/S

SPIS BEDRE

Den første madpyramide viser sund mad, man kan blive mæt af, og som afspejler dansk madkultur. Maden skal være til at betale for et almindeligt husholdningsbudget. Prisen på maden i bunden er i 1976 omkring 4 kroner. Madpyramiden blev lanceret som en praktisk vejledning i at sammensætte sin mad efter de dengang fem spiseråd: Spis varieret, spis mindre fedt, mindre sukker, mere groft og spis ikke for meget.

SPIS MERE GROFT

I 1982 udgiver FDB igen Madpyramiden. I 1982 er der fokus på, at man skal vælge groft. To skiver lyst brød og en skive grovbrød er blevet til en skive lyst brød og to skiver grovbrød. I toppen af Madpyramiden er der som noget nyt et stykke kødpålæg. Pålægget er blevet tilføjet, fordi pålæg er en stor del af den danske madpakke.

VERDENS BEDSTE SLANKEKUR

Pyramideplanen bliver udviklet, fordi god form og slankekure er oppe i tiden. Bunden af pyramiden er lidt tyndere besat end i den almindelige Madpyramide, mens midten er væsentligt større. Man skal spise cirka 400 gram grøntsager og cirka 300 gram frugt hver dag. Til pyramideplanen er der udviklet to kure. En hvor man kan tabe sig et halvt kilo om ugen, og en hvor man kan tabe sig et kilo om ugen.

SPIS VARIERET MED MADPYRAMIDEN

I Madpyramiden anno 2011 er der sket mange nye ting: Grøntsager er rykket ned i bunden; pasta, ris, fuldkornshvedebrød og mælkeprodukter er flyttet op i midten, mens vand er blevet en del af Madpyramidens bund. Madpyramiden har som noget nyt også fået et klimablik, for når man spiser efter madpyramiden, spiser man i langt de fleste tilfælde også klimavenligt.

Innovative opgaver

I de næste lektioner skal I arbejde med en innovativ opgave. Nedenfor finder I en præsentation af to innovative opgaver:

• Et bud på en dansk nationalret.

• En konsulentopgave med at gøre en restaurant mere autentisk.

Læs hver præsentation omhyggeligt, så I er sikre på, at I vælger den opgave, som I har mest lyst til at arbejde med.

Til hver opgave hører en række forskellige materialer, som I skal anvende til at løse opgaven. De er samlet i en materialebank, som er placeret til sidst i dette forløb. Det er vigtigt, at I anvender disse materialer, for at sikre, at I arbejder med opgaverne på en historiefaglig måde.

INNOVATIV OPGAVE 1

INTRODUKTION EN DANSK NATIONALRET

I september 2014 lancerede den daværende socialdemokratiske minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Dan Jørgensen, en afstemning om en dansk nationalret med følgende tweet:

Dan Jørgensen @DanJoergensen

danskernesmad.dk nu skal Danmark have en nationalret. #nationalret #danskernesmad

7.29 AM • 11. sep. 2014 fra Glostrup, Danmark • Twitter Web Client

8 Retweets 13 Likes

To måneder senere forelå resultatet af afstemningen, som over 63.000 danskere deltog i:

1. Stegt flæsk med persillesovs: 27.893 stemmer

2. Smørrebrød: 17.041 stemmer

3. Hakkebøf: 7.625 stemmer

4. Karbonader: 3.406 stemmer

5. Brændende kærlighed: 2.423 stemmer

6. Æbleflæsk: 2.276 stemmer

7. Stegte sild: 2.113 stemmer

8. Svinekotelet: 486 stemmer

Som det fremgår af stemmefordelingen, blev stegt flæsk med persillesovs med over 44 procent af stemmerne den klare vinder. Resultatet af afstemningen udløste en heftig debat om, hvad en nationalret egentlig er for en størrelse.

I Den Danske Ordbog defineres en nationalret som en madret, der er meget udbredt og populær i et bestemt land. Men kan man have en ret som nationalret, hvis den udelukker dele af befolkningen, fordi de af forskellige årsager ikke spiser svinekød? Og er det passende med en nationalret, der er usund og ikke særlig bæredygtig?

OPGAVEFORMULERING

I denne opgave skal I give jeres bud på en dansk nationalret. I skal begrunde jeres forslag i en pitch, hvor I forklarer, hvilken slags ret jeres ret er, hvilke ingredienser der er i den, og hvordan man tilbereder den. I skal desuden komme ind på, hvilken rolle retten historisk set har spillet i Danmark, hvornår den er indført i Danmark, og i hvilke sammenhænge den bliver spist. I materialebanken finder I forskellige materialetyper, som I skal bruge til at begrunde jeres forslag.

INNOVATIV OPGAVE 2

INTRODUKTION EN KONSULENTOPGAVE FOR EN RESTAURANT MED ET HISTORISK TEMA

Som en reaktion på den teknologiske udvikling har der i en årrække været en længsel mod ”de gode gamle dage”. Et af de steder, hvor dette kommer til udfoldelse, er Middelaldercentret i Nykøbing Falster. Her kan man foretage en tidsrejse til den fiktive middelalderby Sundkøbing i året 1412, hvor man finder restauranten Den Gyldne Svane, der serverer mad fra 1300- til 1500-tallet. I skal hjælpe Middelaldercenteret med at gøre restaurantbesøget mere autentisk for gæsterne.

De danske historikere Kim Esmark og Carsten Tage Nielsen har undersøgt, hvordan fortiden er forsøgt gjort autentisk af forskellige middelaldergrupper. I deres undersøgelse peger de på en række spørgsmål, I kan tage stilling til i forbindelse med jeres løsning af opgaven:

• Er det nok, at mad, service og køkkenet ligner noget fra middelalderen, eller skal det være identisk ned i mindste detalje?

• Hvilke fødevarer og tilberedelse af fødevarer må restauranten tage i brug?

• Skal måltidet indtages på samme måde som i middelalderen, eller må der bruges moderne hjælpemidler?

OPGAVEFORMULERING

I denne opgave skal I hjælpe restaurant Den Gyldne Svane med at gøre restauranten så autentisk som muligt. I skal som en del af jeres løsningsforslag tage hensyn til nogle af de spørgsmål, som Kim Esmark og Carsten Tage Nielsen har stillet. I materialebanken finder I forskellige materialetyper, som I skal tage udgangspunkt i, når I begrunder jeres forslag.

Materialebank

Maleri af Fritz Syberg: Ved Frokosten, 1906

Maleriet er inspireret af den danske forfatter Johannes V. Jensens digt ”Ved Frokosten” fra 1901. Strofe 3 i digtet lyder således:

Nu har jeg det godt.

Der står fire blomstrende stykker smørrebrød for mig.

Først spiser jeg et med æg og sild –

O anelsen om svovlbrinte og om jodlugt fra havets tangskove!

Derpå sætter jeg tand i et ungt skært stykke med steg, og her fordyber det smagen, at jeg tier.

Rullepølsens bouquet af får og af oliedryppende maskiner, væverier udvider mit velbefindende.

Osten knytter stemningen af forrådnelse og rygende elskov sammen i mit hjerte.

INNOVATIV OPGAVE 1

Nyt Nordisk

Nyt nordisk køkkenmanifest , 2004

I 2004 udsendte en række nordiske stjernekokke, blandt andre Erwin Lauterbach og René Redzepi, følgende tekst. Her opstillede de ti punkter, der skulle kendetegne ny nordisk mad.

Den enkle idé er, at madkulturen i Norden en dag skal være kendt, beundret og elsket i verden for sine høje ambitioner og herlige måltider, for evnen til at forene velsmag og sundhed, for sin generøsitet og for sin ansvarlighed i forhold til de udfordringer, som i det store perspektiv knytter sig til fremstilling og forbrug af fødevarer.

1. At udtrykke den renhed, friskhed, enkelhed og etik, som vi gerne vil forbinde med vores region.

2. At afspejle de skiftende årstider i sine måltider.

3. At bygge på råvarer, som bliver særligt fremragende i vores klimaer, landskaber og vande.

4. At forene kravet om velsmag med moderne viden om sundhed og velvære.

5. At fremme de nordiske produkters og producenters mangfoldighed og udbrede kendskabet til kulturerne bag dem.

Køkkens målsætninger er: meyers.dk

6. At fremme dyrenes trivsel og en bæredygtig produktion i havet og i de dyrkede og vilde landskaber.

7. At udvikle nye anvendelser af traditionelle nordiske fødevarer.

8. At forene de bedste nordiske tilberedningsmetoder og kulinariske traditioner med impulser udefra.

9. At kombinere lokal selvforsyning med regional udveksling af varer af høj kvalitet.

10. At invitere forbrugere, andre madhåndværkere, landbrug, fiskeri, små og store fødevareindustrier, detail- og mellemhandlere, forskere, undervisere, politikere og myndigheder til et samarbejde om dette fælles projekt, der skal blive til gavn og glæde for alle i Norden.

Sebastian Klein om dansk madkultur, 2010

Sebastian Klein er forfatter og tv-vært. Teksten er et bidrag til en bog om dansk madkultur gennem tiderne.

Når jeg tænker på dansk madkultur, kommer jeg uvægerligt til at tænke på frikadeller med sovs og kartofler. Men måske er det slet ikke så dansk igen, for frikadellen er jo i grunden et svensk påfund (kötbullar), og kartoflen kommer jo oprindeligt fra Sydamerika. Nogle vil sikkert mene, at det er en skidt madkultur og står helt uden sammenligning med mere sofistikerede nationale madkulturer som eksempelvis den franske og italienske. Men vi danskere kan altid bryste os af at have en finere madkultur end amerikanerne – eller kan vi? Det eneste alternativ til frikadellen og kartoflerne er nemlig for mig at se den røde pølse! Endskønt der bliver færre og færre pølsevogne i de danske byer, så er den røde pølse og pølsevognen jo lige så dansk som den lille havfrue, dannebrog og Preben Elkjær tilsammen! Pølsevognen og den højrøde kogte pølse er måske i virkeligheden det reelle indbegreb af dansk madkultur?

Bettina Buhl om pølsevognens betydning i dansk madkultur, 2021

Bettina Buhl er madhistoriker og museumsinspektør på Det Grønne Museum i Auning. Teksten er et uddrag af et interview i forbindelse med 100-året for den første pølsevogn i Danmark.

Pølsevognen har gennemgået en markant forandring gennem årene og har opnået en særlig status som et stykke kulturhistorie. Den har været en fast del af gadebilledet i nu 100 år og er blevet symbolet på en madkultur, som kan rumme alle folkelag. De fleste danskere har et minde ved en pølsevogn. Om det er kolde vinterdage som barn med en kakaomælk og en ristet pølse, eller om det er forretningsmanden på farten – alle har vi et minde knyttet til den skønne duft og lille vogn.

Maden i en pølsevogn er nem at afkode. Du ved, hvad du får. Samtidig er det fleksibelt. Du behøver ikke bestille bord eller spise med kniv og gaffel, du kan dumpe ind, når du vil, og få en tiltrængt timeout, og du kan observere det gadebillede, du normalt er en del af, eller tage dit måltid med på farten.

ugeavisen.dk

3

Bettina Buhl: Historien om danskernes mad i 15.000 år. Dansk Landbrugsmuseum 2010, s. 111.

4

Inge Adriansen m.fl. (red.):

Dansk Madhistorie: Mad og identiteter

Dansk Landbrugsmuseum 2016, s. 6.

Uddrag af bogen Dansk Madhistorie: Mad og identiteter, 2016

Inge Adriansen var en dansk kulturhistoriker og museumsdirektør på Sønderborg Slot.

Kulturelle normer har stor betydning for valget af mad, og de er medvirkende til, at der kan påvises betydelige sociale og generationsmæssige forskelle. Der er også kønsforskelle i valget af visse madvarer. Kød betragtes traditionelt som en maskulin madvare, hvorimod frugt og grønt i større udstrækning fremstår som tiltrækkende for kvinder. Ligeledes kan det sted vi bor, og det landskab vi lever i, have betydning for vores valg af råvarer og for tilberedningen af dem. Vi fortæller omverdenen om vores livsform og livsstil ved vore fødevarepræferencer, favoritter blandt kogebøger, madtrends og blogs, indretning af køkkener, anretninger af måltider og fortæringen af dem.

Mad og måltider kan befæste relationen mennesker imellem, da det at spise sammen er vigtigt for oplevelsen af at tilhøre et fællesskab. I mange trossamfund spiller fælles rituelle måltider en stor rolle for styrkelsen af identitet og samhørighed. Også i hverdagslivet udgør fælles måltider for mange fortsat et samlende punkt i de fleste familier. Selv om der ikke altid er det samme på tallerkenerne, er fælles måltider med til at skabe en samhørighed og oplevelse af et fællesskab, der virker identitetsdannende.

Danskernes foretrukne

aftensmad , 2021

I november 2021 offentliggjorde Landbrug & Fødevarer, der er en erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agroindustrien, en analyse af danskernes foretrukne aftensmad. Analysen var baseret på en interview undersøgelse i 2020-2021 blandt danskere i aldersgruppen 18-80 år. I alt deltog 6.832 danskere i undersøgelsen.

Salat (uden kødtopping)

Steg / helt kødstykke

Gryderet / simreret

Pølser

Bøf (af okse- eller kalvekød)

Kødsovs / bolognese / kødboller i tomatsovs

Burger

Vegetarisk ret

Frikadeller

Suppe

Wokretter / risretter / nudelretter

Hakkebøf

Lasagne

Salat med topping (f.eks. Kylling, skinke, tun) Æg

Kotelet

Laks

Fiskefileter / Fiskefrikadeller

Madpandekager / wraps / tacos Frugt

Vegansk ret

Kylling i karry

Andre retter (nævnes af færre end 100 pers.)

Ingen af ovenstående

Ved ikke

madkulturen.dk

madometer.dk

De tre mest populære aftenmadsretter blandt danskerne, 2021

I 2021 offentliggjorde Madkulturen, der er en selvejende institution under Miljø- og Fødevareministeriet, en anden analyse af danskernes foretrukne retter til aftensmad. Analysen byggede på data indsamlet i perioden 26. maj11. juni 2021 via et online spørgeskema, som 2.184 danskere besvarede.

Det samlede resultat så således ud:

Fordelt på aldersklasser gav analysen følgende resultat:

Coops mad-O-meter

Siden januar 2009 har Coop Analyse fået over 100.000 danskere til at beskrive mere end 1.500.000 måltider. Oplysningerne er analyseret og samlet i en database, der dagligt opdateres med nye måltider. I databasen kan man blandt andet finde oplysninger om regionale forskelle.

Vestjyderne spiser flest tarteletter

Sønderjyderne spiser mest kål

Nordjyderne spiser mest lasagne

7

8

Københavnerne spiser mest falafel

INNOVATIV OPGAVE 2

Præsentationstekst

på Middelaldercentrets hjemmeside

Velkommen til

Gæstgiveriet Den Gyldne Svane

I Den Gyldne Svane kan du prøve at spise, som man gjorde i middelalderen. Gæstgiveriet er indrettet med åbent ildsted, en folkestue med bænke og plankeborde samt Ridder Svanes fornemme spisesal. Salen er udsmykket med kalkmalerier, smukke blyindfattede glasvinduer og et fornemt glaseret flisegulv. Maden, der serveres, er middelalderlig, og bliver lavet efter danske, tyske og engelske opskrifter fra 1300- til 1500-tallet. Vi arbejder primært med lokale råvarer.

At spise i gæstgiveriet er en totaloplevelse for alle sanser. Lyset er dæmpet, der er middelaldermusik, ilden knitrer i ildstedet, og maden smager anderledes og krydret. I Den Gyldne Svane søger vi at give vores gæster en ekstra dimension i tidsrejsen, når smagssanserne tages i brug.

middelaldercentret.dk

dengyldnesvane.dk

Den Gyldne Svanes menukort

Menu

Til alle retter serveres brød og smør

I Gæstgiveriet Den Gyldne Svane serveres mad efter danske, tyske og engelske opskrifter fra 13-1500-tallet. Der bruges kun de ingredienser, der var til rådighed i 1400-tallet. At spise i gæstgiveriet er en helhedsoplevelse og en måde at få historien helt tæt på – ja helt ned i maven. Guds fred og god appetit!

REBSLAGERENS SOLIDE KOST

Gode som forretter, men kan også bestilles som hovedretter

Stuvning af oksekød med bygkerner

– 149 kr.

Alliance stuvning (kødstuvning med forskellige slags kød)

– 149 kr.

Suppe af grønne ærter

– 49 kr. / stor 65 kr.

RIDDERENS VALG

– KØDRETTER

Guddommelig kylling med frumenty (hvedekerner kogt i mælk og fond, krydret med krydderier)

– 169 kr.

Oksekødstærte med grøntsager kogt i øl

– 149 kr.

Andebryst krydret med honning og salvie serveret med mos af pastinak

– 269 kr.

Grillet gris med sovs, hvid- og grønkål og bygkerner

– 149 kr.

HAVENS LÆKKERIER

– VEGETARRETTER

Spinattærte med bygkerner, forårsløg og pastinak

– 129 kr.

Hestebønner, løg og hvidløg krydret med poudre douce og grøntsager med frumenty (hvedekorn kogt i mælk og fond og krydret med varme krydderier)

– 125 kr.

RETTER TIL FASTEN

– FISKERETTER

Salmone (stegt laks med hvidvinssovs) samt risotto af cremede hvedekerner

– 218 kr.

Pocheret ørredfilet med sovs af løg, hvidløg og persille, samt rodfrugter kogt med smør

– 169 kr.

DE SMÅ EKSTRA RETTER

– SALAT

Salat af grønne urter med nødder og dressing

– 55 kr. / stor 89 kr.

Salat af kål, grønkål, gulerødder og rosiner samt sennepsdressing

– 48 kr. / stor 75 kr.

TIL DEN SØDE TAND – DESSERT

Peeres i confyth (pære kogt i sød vin, serveret med krydret sirup og nødder)

– 45 kr.

Krummer Krapfen med blommesauce (friturestegt ostehalvmåner med blommesovs)

– 52 kr.

Hirsegrød med frugtsovs

– 39 kr.

Bi Skaarup om middelalderens måltider, 1990

Madhistorikeren Bi Skaarup bidrog i 1990 til en antologi om middelalderens mad.

Man stod gerne op mellem kl. 4 og 5. Som morgenmad eller morgendrik som det kaldtes, fik man normalt øl og brød, dvs. rugbrød. Øllet kunne i vintermånederne serveres varmt, og man har sikkert dyppet brødet i det; dette udviklede sig efterhånden til retten øllebrød. Herefter arbejdede man til kl. 10, hvor det første hovedmåltid blev serveret. Derpå gik man igen i gang med at arbejde og ved 4-5-tiden om eftermiddag igen til bords, nu for at indtage aftensmaden. Det var åbenbart almindeligt med et par timer afsat til måltiden. Ved 20-tiden gik man til ro. I hvert fald fra senmiddelalderen var der også en række småmåltider i løbet af dagen, især for hårdtarbejdende folk.

Vi har ingen detaljerede beskrivelser fra dansk hold om indholdet og opbygningen af de to hovedmåltider. Men den svenske biskop Hans Brask, som residerede i Linköping omkring 1520, har efterladt en menuplan for et helt år. Hans såkaldte ”matordning” viser bl.a., at han overholdt fasteperioderne for højtiderne. Dog spiste han ikke ringere disse dage, men han undgik kød, og visse dage udøvede han endda den strenge faste og spiste kun retter med grønsager og frugter. Hos Hans Brask er der ingen forskel på hverken antallet af retter eller typen af mad ved dagens to hovedmåltider. Menuplanerne viser, at biskoppen levede godt og meget varieret. Et fastedagsmåltid kunne indeholde grød af ris, hirse eller roer, sild eller flynder med løg, spidstegt frisk fisk, æggekage, kold stegt fisk eller saltet laks. Ofte sluttede han med et måltid med æbler, pærer og nødder eller med frugt og ost. Hans folk i borgerstuen fik store fade med saltet kød, bl.a. skinker, tunger, yver, bryst samt nyrøget okse- eller fårekød, letsaltet kød, fersk oksekød, kogt høne, gås og et saltkar med sennep. Til maden serveredes brød og smør. Beskrivelser fra borgerlige miljøer og af bespisning af skoleelever i 1500-tallet viser, at man her tit spiste fire retter ved hvert måltid, foruden brød og smør, som hørte til ethvert godt og veldækket bord.

Bi Skaarup: Mad og Køkkenkunst i Else Roesdahl (red.): Dagligliv i Danmarks middelalder – en arkæologisk kulturhistorie, Gyldendal 1990, s. 144-145.

Annette Hoff om middelalderens vintyper

Annette Hoff er en dansk historiker, som blandt andet har udgivet et firebindsværk om nydelsesmidlernes danmarkshistorie. Temaerne for de tre andre bind er chokolade, kaffe og te.

Alt tyder op, at den mest fremherskende vin til brug i Middelalderens Danmark var hvide Rhinskvine, der ud over Rhinlandet også stammede fra Mosel og Alsace. Rhinskvinen fastholdt sin førerposition gennem flere århundreder, og i renæssancen opfattedes den som den mest elegante og kostbare vin. Naturligvis hvis kvaliteten var i orden. Dårligere rhinskvine fandtes også.

Franske vine havde i Middelalderen ikke lige så stor udbredelse, men omtales dog allerede i 1200-årene, og vine eksporteret fra den vestfranske havneby og vincentrum La Rochelle kendes fra årene før år 1300, hvor hamborgske og lybske skippere havde vin herfra ombord. Samt salt, som også blev udskibet fra La Rochelle. Engelske købmænd handlede også med franske vine, men de fik problemer med skibsfarten under hundredeårskrigen fra 1370’erne, hvorefter de neutrale skibe fra hansestæderne ved Østersøens sydkyst overtog en del af handelen. Også den søde burgundervin Assoyen fra grevskabet Auxois samt Garskanier fra Gascogne og vinen Poitou, der senere fordanskedes Pøjt, blev hjembragt af hollandske købmænd i løbet af 1300-tallet.

Før 1400 omtaler kilderne import af spansk vin fra Granada og portugisisk fra Algarve. De spanske rødvine var sødere og mere fyldige end de franske, og det tiltalte middelalderens vindrikkere. Jo sødere vin, jo bedre og dyrere.

Omkring 1400 omtales de særlige vine Romente fra Spanien og Malvaster, oprindeligt fra Momenvasia, Grækenland, der sidenhen blev fremstillet i hele middelhavsregionen samt på flere af øerne Tenerife, Cypern og Sicilien. Det blev nogle meget efterspurgte vine.

Annette Hoff: Den Danske Vinhistorie (Nydelsesmidlernes Danmarkshistorie bind 4), Wormianum 2018, s. 43-44.

Fødevarestyrelsens krav til fødevarevirksomheder

Fødevarestyrelsen er ansvarlig for fødevareproduktion i Danmark. På styrelsens hjemmeside findes en række regler vedrørende fødevareproduktion. Nedenfor er angivet et par af disse.

Indretning af lokaler

Virksomhedens lokaler skal passe til virksomhedens aktiviteter, så det ikke giver hygiejniske problemer. Opbevaring og håndtering af fødevarer skal foregå i lokaler, der er indrettet til formålet. Det betyder bl.a., at lokalerne skal have en passende størrelse og være indrettet og udformet, så der er mulighed for en god hygiejnemæssig praksis og effektiv rengøring. Fx skal risikoen for krydsforurening fra råt kød og færdig mad minimeres.

Hurtig nedkøling af varmebehandlede fødevarer

Varmebehandlede fødevarer, der fx skal gemmes til senere brug eller skal sælges som kølevare, skal hurtigst muligt køles ned til en temperatur, hvor der ikke er sundhedsfare. [...]

Nedkølingen bør ske på en måde, hvor temperaturen i fødevaren falder fra 65 °C til 10 °C inden for højst fire timer. Det vil normalt give sikkerhed mod vækst af bakterier, og det er i dette temperaturinterval, at bakterierne trives bedst og har god mulighed for at vokse.

I nogle tilfælde kan andre kombinationer af tid og temperatur dog give samme sikkerhed. Hvis virksomheden bruger en anden tid-temperatur-kombination, skal virksomheden kunne dokumentere, at proceduren for nedkøling ikke indebærer en sundhedsfare.

Peter Kristian Madsen og David Earle Robinson om kost i middelalderens byer, 1999

Kosten var naturligvis en meget afgørende faktor for både sundhed og sygdom. Øllet var sammen med korn, bælgplanter (ærter og bønner), grøntsager, kød, fjerkræ og fisk en væsentlig ernæringskilde for almindelige hårdtarbejdende mennesker. Brød blev bagt af rug- eller bygmel, selv om det meste byg nok blev anvendt til ølbrygning. Hvedebrød var en luksus, som var forbeholdt de få. Havre blev først og fremmest betragtet som hesteføde, men grød af havreeller byggryn blev også spist, og hirse optræder her og der.

Arkæobotaniske undersøgelser viser, at olieplanterne hør og sæddodder kunne indgå som ingredienser i både brød og grød, og fra ca. 1300 og frem udgjorde også boghvede en del af kosten. […] Grøntsager er ikke særligt fremtrædende i de skriftlige kilder, og spor af dem er svære at få øje på i de

foedevarestyrelsen.dk

Peter Kristian Madsen & David Earle Robinson: Sygdom og sundhed i Per Ingesmann (red.): Middelalderens Danmark. Kultur og samfund fra trosskifte til reformation, Gads Forlag 1999, s. 219.

arkæobotaniske analyser, men de var uden tvivl af stor betydning i hverdagen. Som det gamle mundheld siger: ”Tænk ej ringe om kålen!”. Ordet kål betegnede i øvrigt ikke kun grønkål, men alle spiselige grønne urter, og det kan om foråret sagtens være sådan, at ”kål” indsamlet fra naturen gav et lige så vigtigt tilskud af grøntsager, som det man dyrkede i selve kålhaven.

Joachim Beuckelaer: Det velforsynede køkken, 1566

Den flamske maler Joachim Beuckelaer boede i Antwerpen og var specialiseret i billeder af køkkener og markeder – ofte med religiøse motiver i baggrunden. Beuckelaer arbejdede også med stillbilleder af madvarer. På dette maleri ses Jesus sammen med Martha og Maria i baggrunden.

Madbod fra Ribe Middelaldermarked , 2017

BOLIG

I den danske grundlov står der, at et af kravene for at stemme i Danmark er, at man har fast bopæl. Der står også, at boligen er ukrænkelig, hvilket betyder, at offentlige myndigheder ikke uden grund må tiltvinge sig adgang til en bolig. Grundloven fastslår med andre ord, at det at have en bolig i Danmark har en helt særlig status. Boligen spiller dog ikke kun en politisk rolle. Den kan være samlingspunktet for en familie, et sted, hvor man slapper af, eller en arbejdsplads. Samtidig er en boligs udseende og indretning et resultat af en lang historisk udvikling. I historiefaget er det derfor oplagt at beskæftige sig med boligens historie, fordi den kan fortælle os noget helt centralt om vores måde at leve på i dag.

I dette forløb kommer du til at beskæftige dig med boligen i et historisk perspektiv. Med udgangspunkt i din nuværende bolig og din egen families bolighistorie får du et indblik i boligens udvikling fra 1700-tallet til i dag. Du kommer til at møde mange forskellige boligformer gennem plantegninger, statistikker og interviews, men du lærer også at lave en historiefaglig analyse af helt konkrete boliggenstande som stole og senge. Som afslutning på forløbet skal du løse en innovativ opgave.

Dit værelse

Introduktion

I dette modul tager vi udgangspunkt i dit eget værelse. Vi skal se nærmere på, hvordan dit og dine klassekammeraters værelser ser ud, og i hvor høj grad der er overensstemmelse mellem dem.

Modulplan

Del 1: Beskrivelse af dit værelse

Vi begynder forløbet med en individuel opgave, hvor du skal beskrive dit eget værelse.

OPGAVE 1

Du skal i en kort tekst beskrive dit værelse. I beskrivelsen kan du komme ind på størrelsen og placeringen af værelset, hvilke genstande det rummer, samt hvordan du bruger det. Du kan lade dig inspirere af de to eksempler på den næste side.

Del 2: Sammenligning af værelser

Vi fortsætter med at undersøge, om der er ligheder mellem jeres værelser. Gå sammen i grupper og løs opgave 2.

OPGAVE 2

Sammenlign jeres værelsesbeskrivelser. Hvad er de væsentligste ligheder og forskelle? Hvad kan forklare lighederne og forskellene?

Del 3: Opsamling

Vi samler op på opgave 2 og slutter af med at diskutere, hvordan man kan bruge jeres værelsesbeskrivelser i en historiefaglig sammenhæng.

Hvem: Danish Hussain, 17 år

Hvad: Værelse på 1. sal i en lejlighed

Hvor: Fredericia

Jeg bruger ikke særligt meget tid på mit værelse, og derfor er der heller ikke mange fancy ting, som der er i andre værelser. Jeg har de vigtigste ting, for eksempel dobbeltseng, tøjskab og natbord. Det er faktisk det eneste, men det er helt fint med mig, fordi jeg bruger minimal tid inde på mit værelse. Groft sagt, så sover jeg og skifter tøj derinde. Jeg kan godt lide mit værelse, fordi det er meget simpelt. Der er ikke alle mulige forskellige farver, hvilket jeg har det helt fint med. Jeg kan godt lide, at tingene er simple og klassiske. Farven hvid er dominerende på mit værelse. Mit skab er hvidt, mine vægge er hvide, og mit natbord er hvidt. Hvid er en behagelig farve og den perfekte farve ifølge mig. En negativ ting ved mit værelse er, at det er lige ved siden af køkkenet, så når jeg åbner min dør, så kommer jeg ud i køkkenet. Dette kan også være lidt distraherende, når man sover, for hvis der er nogen ude i køkkenet, så larmer det.

Johanne Franziska Jensen, 18 år

Hvad: Værelse i stueetage i villa

Hvor: Erritsø, Fredericia

Mit værelse, der er det største værelse i huset, ligger i stueetagen. Etagen har to værelser, et badeværelse og en gennemgang til vores garage. Mit værelse fylder det meste, cirka 6 x 4 meter, som jeg kan sprede mig på. Det er et sted, jeg opholder mig meget. Jeg laver lektier, slapper af og sover. Jeg føler tryghed, når jeg befinder mig på mit værelse. Det er nemlig mit sted. Mit værelse er enkelt og stilrent, ligesom resten af huset. Mit værelse er også et sted, jeg gerne vil holde rent, tanken om at gå i seng med et opryddet værelse giver mig en god samvittighed. Der er ikke for mange forskellige farver, men den grønne farve danner en tråd igennem værelset. Planter, vaser, og en enkelt pude i grøn, ellers er det meget neutralt. Jeg går op i, hvordan mit værelse ser ud, derfor har alt ikke bare en tilfældig plads. Jeg har brugt lang tid på, om det er den rigtige vase, jeg nu har købt, og hvilke puder der passer i min seng.

Hvem:

Dit boligstamtræ

Introduktion og lektie

Den danske sociolog Hans Kristensen udgav i 2012 bogen Kristensens bolighistorie, hvor han undersøger sin egen families boligkarriere og boligvalg gennem flere generationer. At gøre karriere vil normalt sige at stige opad i arbejdslivet, men her skal begrebet forstås mere neutralt. En boligkarriere kan derfor godt veksle mellem boliger, som passer til det sted, man er i livet.

Som lektie skal du lave din egen version af et boligstamtræ. Du skal afdække så meget af dit eget og dine forældres, bedsteforældres og oldeforældres boligstamtræ, som det er muligt. De steder, hvor du kan, skal du angive fødselsår, boligtype, vej og by. Det samlede boligstamtræ skal du tegne på et A3-ark eller lave det elektronisk og printe det. Du kan bruge Hans Kristensens boligstamtræ på næste side som inspiration.

Hans Kristensen: Kristensens bolighistorie. Fire generationers boliger 1910-2010, Bolius 2012, s. 58.

HANS KRISTENSENS BOLIGSTAMTRÆ

FARFAR Født 1869

Opvækst Helsinge

Lejlighed København Bjelkes Alle

FAR Født 1909

Lejlighed København Bjelkes Alle

Havehus Husum Skensvedvej

Villa Husum Skensvedvej

MORFAR Født 1873

Opvækst Strøby Lille

Lejet villa Masnedsund Købmagergade

MOR Født 1907

Lejet villa Masnedsund Købmagergade

Villa Masnedsund Chr. Mathiesensgade

Lejelejlighed i Vanløse Vanløse Alle

Villa Brønshøj Højlandsvangen

HANS KRISTENSEN Født 1944

Lejelejlighed i Vanløse Vanløse Alle

Villa Brønshøj Højlandsvangen

Lejelejlighed i Husum Glumsøvej

Villalejlighed i Lyngby Chr. Winthers Vej

Lejede boliger Kenya Fire adresser

Virum Parsbergsvej

Villa

Sammen med hustru 69 – DIN BOLIG

Modulplan

Del 1: Introduktion til bolighistorie

Læs den følgende tekst, og lav sammen med din sidekammerat opgave 1.

Tekst 1: Rane Willerslev om Nationalmuseets indsamling af bolighistorier, 1. marts 2019

Introduktion: I 1880 blev de første boligforeninger oprettet. De blev i 1919 sluttet sammen i Fællesorganisationen af Almennyttige Danske Boligselskaber, som i dag hedder Boligselskabernes Landsforening (BL). Almene eller almennyttige boliger er lejeboliger, som ejes af en boligforening eller et boligselskab. I anledning af 100-året for oprettelsen af BL startede Nationalmuseet en indsamling af beboerhistorier fra sådanne boliger. I en video begrundede Nationalmuseets direktør Rane Willerslev indsamlingen på følgende vis:

Hvis I ikke ved det, så er I med i en græsrodsbevægelse, som i den grad har formet Danmarkshistorien – nemlig almene boligforeninger. Det har været helt afgørende for den velfærdsstat, vi har i dag, hvor det er muligt for almindelige mennesker at få en god bolig. Vi er superinteresserede i at dokumentere jeres liv, altså hvad det vil sige at have et godt naboskab, hvad det vil sige at have en god bolig, og hvad det er for nogle drømme, I har for fremtidens bolig. Det er en afgørende del af Danmarkshistorien, men også en afgørende del af, hvordan vi skal bevæge os fremadrettet. Der er jo pres på boliger overalt i verden, også i Danmark. Mange steder er det sådan, at almindelige mennesker ikke kan bo i store byer, fordi boligerne simpelthen er for dyre. Så denne her dokumentation for, hvordan almene boligforeninger er opstået, og hvordan de har organiseret sig selv og formet vores samfund, det er ekstremt vigtigt, ikke bare for Danmark, men for resten af verden, der kigger til Danmark for at få inspiration til, hvordan de skal løse fremtidens boligproblemer. Her er jeres personlige fortælling om, hvad det vil sige at bo i sådan en bolig, hvad udgør en god bolig, hvad udgør en mindre god bolig, hvad udgør et godt naboskab, og hvad er værdien af at bo i almene boliger, den er altså supervigtig! Vi er ikke kun interesserede i at skrive kongernes historie, vi er også interesserede i at skrive de almindelige menneskers historie.

natmus.dk

OPGAVE 1

Fremhæv tre centrale pointer fra teksten af Rane Willerslev.

Del 2: Præsentation af boligstamtræer

Efter opsamlingen på opgave 1 fortsætter vi med jeres boligstamtræer og opgave 2.

OPGAVE 2

• Hæng jeres boligstamtræer op i klasselokalet. Derefter tager I en runde, hvor I studerer de forskellige stamtræer og noterer de vigtigste fællestræk.

• Efterfølgende formulerer I parvis tre hypoteser om boligforhold i Danmark for den periode, som boligstamtræerne dækker. Når man opstiller en hypotese i et fag som historie, kommer man med en påstand, som kan undersøges videnskabeligt.

Vi samler op på hypoteserne og sammenligner dem med Rane Willerslevs pointer.

Del 3: Er boligstamtræerne repræsentative?

I den sidste del af modulet prøver vi at se, om hypoteserne holder. Vi læser tekst 2 og diskuterer, hvorvidt Kristensens karakteristik af udviklingen passer med de hypoteser, som I har opstillet på baggrund af jeres boligstamtræer. Vi slutter af med at overveje, hvilke materialer og metoder der kan anvendes, når vi studerer bolighistorie og skal have be- eller afkræftet hypoteser.

Tekst 2: Hans Kristensen om dansk bolighistorie

I de sidste 100 år siden da [1910] er fire ud af fem danskere blevet byboere. Boligbestanden er samtidig vokset langt hurtigere end befolkningstallet. Et særligt markant spring fremad foregik fra 1960 til 1980, hvor antallet af boliger blev øget med næsten 1 mio. Næsten to tredjedele af de nye boliger var parcelhuse. Tilvæksten i antallet af boliger og væksten i deres størrelse er fortsat til i dag, hvor vi har 2,8 mio. boliger til 5,5 mio. indbyggere. I gennemsnit er der således ca. to personer pr. bolig. Langt de fleste bor både stort og godt, og praktisk taget alle har adgang til wc, bad og centralvarme.

I gennemsnit har hver dansker 52 m2 boligareal, hvilket er tæt på verdensrekord. Det har haft sine omkostninger. For mange mennesker er boligen og boligens udstyr den største enkelte udgiftspost i budgettet. Og trods de store reallønsstigninger i årene siden krigen er boligudgifterne steget endnu mere. Vi bliver ved med at ønske os – og at få –større og bedre boliger. Intet tyder på at boligforbruget i det moderne samfund har mødt sin øvre grænse. […]

I den boligmæssige sammenhæng er nogle af de vigtigste træk ved det moderne samfund, at bindingerne til det lokale miljø, man er vokset op i, i vid udstrækning er brudt. Man vælger bolig og bopæl ud fra egne ønsker, ikke ud fra tradition. At det så har vist sig, at der ved manges valg af bolig er tale om, at man vælger en bolig, der minder om den man selv er vokset op i, forklares som en bevidst, rationel handling, ikke som en automatisk reaktion. Valget af især parcelhuset som familiebolig skyldes, at en majoritet af nutidens unge på egen krop har erfaret, hvor familie ­ og børnevenlig en verden et parcelhus og et villakvarter kan være. Så selvom man vender ryggen til parcelhuset i ungdomsårene, vælger man at vende tilbage til det, når man selv bliver forældre.

Hans Kristensen: Kristensens bolighistorie. Fire generationers boliger 1910-2010, Bolius 2012, s. 12.

Boligens genstande

Introduktion og lektie

Til dette modul skal du medbringe billeder, som du har taget med din mobiltelefon. Billederne skal være af tre genstande fra det sted, du bor, og genstandene skal vise noget, som er kendetegnende for din bolig. Tag gerne flere billeder af hver genstand, heriblandt et eller flere closeup-billeder, hvor du går tæt på genstanden, så man tydeligt kan se, hvilket materiale den er lavet af. Tag desuden et eller flere billeder, der viser det rum i boligen, som genstanden er en del af.

På dette foto ses en gamerstol af mærket Vegas, som er købt i Harald Nyborg til 799 kroner. Gamerstolen er en ny opfindelse og blev første gang produceret i 2006. Siden er salget af de ergonomisk udformede stole eksploderet, i takt med at online gaming og e-sport er vokset kraftigt. En typisk teenager kan sagtens bruge tre timer dagligt i disse stole, som dermed er blevet et symbol på internettets invasion af boligen og livet i generation Z.

Modulplan

Del 1: Præsentation af boliggenstande

Vi begynder modulet med at lave opgave 1.

OPGAVE 1

• Gå sammen fire og fire og præsentér jeres genstande for hinanden. Som en del af præsentationen skal I begrunde jeres valg af de pågældende genstande.

• Lav en liste med ligheder og forskelle mellem de valgte genstande fra jeres boliger.

• Ud fra listen skal I skriftligt formulere en eller flere hypoteser, der rummer en mulig forklaring på lighederne og forskellene mellem jeres genstande. Sæt jeres hypoteser ind i et dokument, som resten af klassen har adgang til.

Vi samler op på opgaven, ved at de enkelte hypoteser præsenteres for resten af klassen.

Del 2: Genstandsanalyse

Vi skal nu forsøge at be- eller afkræfte hypoteserne ved at lave opgave 2.

OPGAVE 2

• Gå sammen i grupperne og lav en analyse af en eller flere af jeres fotograferede genstande. Anvend analyseskemaet, som I finder på næste side. Brug en af gruppens hypoteser som udgangspunkt for problemstillingen.

• Skriv et kort svar på problemstillingen, hvor I forholder jer til jeres hypotese: I hvor høj grad blev hypotesen be ­ eller afkræftet ved hjælp af analysen?

Del 3: Opsamling

Resultatet af gruppernes genstandsanalyser sammenlignes på klassen. Som afrunding på modulet diskuteres fordele og ulemper ved at bruge genstandsanalyse som metode. Inddrag i diskussionen overvejelser over, hvilke andre kildetyper og analysemetoder man kan bruge, når man studerer boligens historie.

Genstandsanalyse

Når man analyserer genstande, kan man anlægge forskellige synsvinkler:

• Med et synkront blik undersøger man, hvordan genstande har set ud og er blevet anvendt inden for en bestemt tidsperiode.

• Med et diakront blik undersøger man, hvordan en genstands udseende og brug har forandret sig gennem forskellige tidsperioder.

• I en antropologisk tilgang interesserer man sig for genstandens sociale kontekst.

• I en teknologihistorisk tilgang har man fokus på den tekniske udvikling af en genstand og de samfundsmæssige behov bag genstanden.

SKEMA TIL ANALYSE AF GENSTANDE

Problemstilling • Hvilken problemstilling er bestemmende for analysen?

Beskrivelse af genstanden

Genstandens anvendelse

• Hvilken slags genstand er der tale om?

• Hvilket materiale er genstanden lavet af?

• Hvordan er genstanden udformet? Hvor stor er den? Hvad vejer den?

• Er genstanden industrielt masseproduceret, eller er den et håndværksmæssigt eller kunstnerisk produkt?

• Hvornår er genstanden fremstillet? Ligner den andre tilsvarende genstande fra samme tid med hensyn til materiale, udformning og funktion?

• Hvad bruges genstanden til? Bruges den alene eller sammen med andre genstande?

• Hvem bruger genstanden? Kan den bruges af alle, eller kræver den en særlig viden eller erfaring?

• Hvor bruges genstanden? Er det en særligt dansk genstand, eller bruges den også andre steder i verden?

• Har anvendelsen af genstanden tidligere været til diskussion, eller er den til diskussion i nutiden? Hvis ja, hvorfor?

Svar på problemstilling

• Hvilket svar på problemstillingen kan analysen af genstanden give?

• Er dette svar i overensstemmelse med andre kilder?

Analyseskemaet er udarbejdet med udgangspunkt i Anne Pilø Melillo, Emiliano Pilø Melillo og Erik Pilø Melillo: 70 historiske genstande, Forlaget Columbus, 2020. 74 – DIN HISTORIE

Landbrugssamfundets boligformer

Introduktion og lektie

I de næste tre moduler skal vi arbejde med boligens udvikling i Danmark fra 1700-tallet til i dag. Som forberedelse til dette modul skal du læse de følgende tre afsnit og besvare de tilhørende arbejdsspørgsmål.

1. Kendetegn for landbrugssamfundet

I 1700- og 1800-tallet var Danmark et udpræget landbrugsland. 80 procent af befolkningen boede på landet, mens de resterende 20 procent boede i København eller i købstæderne, der ofte havde færre end 1.000 indbyggere.

Det ændrede landboreformerne i slutningen af 1700-tallet ikke i første omgang ved, men de betød, at mange bønder i løbet af 1800-tallet gik fra at være fæstebønder, hvor de arbejdede for kongen eller adelen, til at blive selvstændige gårdmænd. I midten af 1700-tallet var der et sted mellem 700 og 800 godser med omkring 65.000 fæstegårde. I begyndelsen af 1800-tallet var rundt regnet to tredjedele af gårdene overgået til selveje, og i 1870 var der færre end 10.000 fæstegårde tilbage.

TABEL 2.1: DEN DANSKE BEFOLKNINGS FORDELING PÅ ERHVERV I PROCENT, 1787-1870

Årstal Landbrug, fiskeri og søfart Håndværk og industri Handel og omsætning

At Danmark i 1700- og 1800-tallet var et landbrugsland, fremgår af en række folketællinger, der blev foretaget fra 1769 og frem. Bearbejdet efter Hans Christian Johansen: En samfundsorganisation i opbrud 1700-1870. Dansk socialhistorie 4 , Gyldendal 1979, s. 100.

Omkring 1880 begyndte desuden en omfattende omlægning af det danske landbrug. Hvor man tidligere primært havde eksporteret korn, gik bønderne nu sammen og anlagde mange andelsmejerier og andelsslagterier. Her producerede man animalske produkter som bacon og smør, der blev eksporteret til det øvrige Europa, især Storbritannien. Denne udvikling var med til at skabe en stor økonomisk fremgang for mange gårdmænd og gav dem mulighed for at udbygge eller opføre en række store gårde.

75 – DIN BOLIG

Landsbyen var den mest udbredte ramme for mange danskeres sociale liv. En landsby bestod typisk af mellem 10 og 20 gårde. Desuden rummede en landsby både husmænd og håndværkere. Husmændene var landarbejdere, der ofte ejede så små jordlodder, at de var nødt til at tage ekstra arbejde som daglejere på de større bondegårde. Samlet set boede der omkring 100 indbyggere i en gennemsnitlig landsby i 1700- og 1800-tallet.

ARBEJDSSPØRGSMÅL 1

Hvad karakteriserede landbrugssamfundets erhvervsfordeling og sociale struktur?

Inddrag tabel 2.1.

2. Landbrugssamfundets boliger

Gårdene i en landsby omfattede normalt fire længer. Længerne var bindingsværksbygninger, der var opbygget af et skelet af tømmer med stolper og bjælker som de bærende led, men staldene kunne dog være opført af kløvede marksten. Tagdækningen var lavet af strå eller halm, mens gulvet bestod af stampet ler. Det var først i 1800-tallet, at man begyndte at få trægulv i stuehuset, som var den af de fire længer, hvor gårdmanden og hans familie boede, mens de tre andre længer blev anvendt som lader og stalde.

For at få et nærmere indblik i ruminddelingen i stuehuset kan man betragte plantegningen over gården fra Pebringe, som du kan se på fotografiet næste side. Plantegningen finder du på den efterfølgende side.

Fotografiet viser en del af en firlænget gård fra landsbyen Pebringe på Sydsjælland. Gården er blevet rekonstrueret og befinder sig i dag på Frilandsmuseet nord for København. Til venstre ser man stuehuset med den åbne dør ind til forstuen.

Plantegningen viser gården fra landsbyen Pebringe. Stuehuset er den øverste længe, som blev nyindrettet i 1779. Øverstestuen, der blev brugt til at holde fester i, er en senere tilføjelse, og tilsvarende gælder hjørnet mellem stuehuset og vestlængen. Desuden er tilbygningen af et sovekammer markeret. Derudover fremgår det, at der er en række arbejdsrum og opbevaringsrum som tørvehuset, hvor tørv blev tørret, bryggerset, som var et grovkøkken, og huggehuset, som blev brugt til at opbevare brænde og som et værksted til træarbejde. I skæreloen blev der lavet foder til dyrene, mens kornet blev tærsket i tærskeloen. Desuden fremgår det, at gården havde en lang række opbevaringsrum til planter i form af ruglade, hvedelade, foderlo, hølade, hønsehus, føllade, fårehus, hestestald og kostald til gårdens mange dyr.

FIGUR 2.1: PLANTEGNING

Dagligstuen var det eneste rum i stuehuset, der blev opvarmet. På grundplanen kan man se en såkaldt bilæggerovn, der er placeret på væggen i dagligstuen. En bilæggerovn blev anbragt således, at dagligstuen kunne opvarmes, ved at brænde blev skubbet ind i ovnen på den anden side af væggen gennem et hul. Varmen i stuehuset havde man i begyndelsen af 1700-tallet ofte fået fra et åbent ildsted i stuehuset, hvor røgen trak op under taget og ud gennem et hul. I løbet af århundredet blev der dog udviklet forskellige skorstene, der muliggjorde at fjerne røgen fra stuehuset, og skorstenen kunne samtidig fungere som en slags pejs. Langt op i 1800-tallet kunne man dog stadig finde gårde, der ikke havde skorstene, især i de fattigste egne i Jylland.

I bryggerset foregik det hårde arbejde i forbindelse med madlavningen, for eksempel fjerkræsplukning og brygning af øl. Desuden rummede et typisk stuehus ofte et eller flere kamre til tjenestefolk, et spisekammer, et tørvehus til opbevaring af tørv samt et huggehus til brændehugning. På nogle gårde var huggehuset, der også fungerede som hjemmeværksted, placeret i et separat udhus.

Vinduerne havde først og fremmest den funktion at lade lys komme ind, for i 1700-tallet kunne de ikke åbnes. Muligheden for udluftning har derfor været minimal. Fra midten af 1800-tallet blev bindingsværkshusene efterhånden afløst af murstenshuse med mere regelmæssige rækker af vinduer, der kunne åbnes. Ruminddelingen blev desuden ændret med et større antal værelser. Blandt andet blev soveværelset nu et separat rum. Som man kan se på figur 2.1, sov gårdmandsfamilierne i slutningen af 1700-tallet nemlig ofte i dagligstuen.

Et husmandssted mindede grundlæggende om en mindre gård. I begyndelsen af 1700-tallet var husmandsstederne i de fattigste egne af Danmark blot jordhytter i meget dårlig stand, men de fleste husmandssteder fik i løbet af århundredet stuehuse ligesom gårdene. De havde dog færre rum og bestod ofte kun af stue, køkken og kammer.

Dette fotografi viser et rekonstrueret husmandssted med tilhørende have. Det stammer fra Arup på Fyn, men befinder sig i dag på Frilandsmuseet nord for København.

Det trelængede husmandssted minder en del om 1800-tallets gårde med bindingsværksbygninger og to skorstene i stuehuset.

I 1800-tallet blev husmændenes økonomiske situation og deres levestandard kun langsomt forbedret, og husmandsstederne blev ved med at halte efter gårdene med hensyn til størrelse og indretning. Husmandssteder med to eller tre længer kom først for alvor i sidste halvdel af 1800-tallet. Staldlængen var den største og vigtigste, mens laden var noget mindre, hvis den da ikke var indbygget i staldlængen. For husmanden var husdyrbruget nemlig det vigtigste, da den tilhørende jord ikke var ret omfattende.

I begyndelsen af 1900-tallet blev der oprettet husmandsbrug med statsstøtte. De første statshusmandsbrug var ofte så små, at husmændene måtte arbejde som daglejere næsten halvdelen af året for at kunne forsørge familien. I 1919 blev en ny husmandslov vedtaget. Den skulle sikre, at statshusmandsstederne fik en størrelse, som en familie kunne leve af. Loven medførte, at der blev oprettet 5.000-6.000 nye husmandsbrug. Efter Anden Verdenskrig blev husmandsbrugene opkøbt af de store gårde, og husmændene forsvandt som samfundsklasse.

I 1928 skrev husmanden Peder Nielsen Lykke sine erindringer. Han blev født i 1850 og levede indtil sin død i 1937 hele sit liv i det fattige Nees sogn ved Nissum Fjord i Vestjylland. I 1877 blev Peder gift med kæresten Stine, og tre år senere købte han et husmandssted i den fattigere del af Nees. Husmandsstedet beskriver han på følgende måde:

Stine var ikke rigtig glad ved denne Hushandel, for hun syntes Huset den saa saa rædsom ud, og hun syntes vi havde det saa godt hvor vi var, og det havde vi ogsaa, vi manglede intet hverken til Føden eller Klæder og var blandt gode Venner som vi trygt kunde gaa til og glæde os sammen med. Det var ikke kuns et Kvarters Gang derfra som vi boede hvor Huset laa jeg havde kjøbt, men det saa ikke tiltalende ud, vi kom til at boe mellem andre Smaahuse, vore Naboer var før Gaardmænd, nu blev det udelukkende Husmænd. [...]

Huset var indrettet til Beboelse for to Famillier, saa det er forstaaelig at der ikke stilledes store Krav til Hyggiejne, Men Huset saa maadelig ud nogle Vægge var falden og Vinduerne var knust og Muren var største Delen Lervægge mellem Stolper og det hele hældte dels til den ene og dels til den anden Side, men jeg fik en gammel Tømrer til at hjælpe mig med at faa det stivet af og rettet og indlagt et Par nye Bjælker og noget nyt Loft, der var to Skorstene paa Huset men de maatte ned Begge to, og alle Skillerum, saa jeg maatte ogsaa have fat paa en Murer [...] saa vi fik Murene Reparerede og Fornyede baade udvendig og indvendig, og der blev ogsaa muret en Bagerovn, da var det jo saadan at al vor Brød bagte vi selv, saa en Ovn var jo uundværlig i ethvert Hjem. Da al Murerarbejde var færdig blev Væggene pudset i Lermørtel, Kalk brugte vi ikke uden til at kalke med, og dernæst lagde jeg Gulvet af Ler, saa var Huset saadan at vi kunde flytte i den. [...]

Hvad kendetegnede landbrugssamfundets boligformer? Inddrag figur 2.1 og uddraget af Peder Nielsen Lykkes erindringer.

3. Inventar og indretning

Stuehuset på en gård eller et husmandssted var ofte sparsomt møbleret. De typiske møbler var borde og bænke af træ, som var anbragt langs vinduesvæggen i dagligstuen. Mange gårdmænd havde desuden et skab eller en kiste til opbevaring af ting. På den modsatte væg i dagligstuen var familiens sovepladser placeret. Sovepladserne var enten omhængssenge, altså senge med omhæng, der kunne trækkes for, så det helt lukkede sengen af, eller en alkove. En alkove var en indbygget seng med forhæng eller døre for. Alkoven var kortere end nutidens senge, da man nærmest sov siddende. Til gengæld var den bredere, fordi der skulle være plads til flere. Alkoven var foret med halm, og man sov med flere dyner over sig.

Dette fotografi viser en alkove, der er udstillet på det østjyske frilandsmuseum Glud Museum.

I 1726 opgjorde man inventaret fra en lille gård i den fynske landsby Saltofte ved Assens. Opgørelsen er vist i figur 2.2. Læg blandt andet mærke til gåsebænken, som man også kender fra andre gårde. Gåsebænken stod ofte i bryggerset og blev brugt til at udruge gæslinger. På nogle gårde var gåsebænken anbragt i stuen, for så kunne man samtidig bruge den som almindelig bænk.

FIGUR 2.2: INVENTARET PÅ EN FYNSK GÅRD, 1726

Den store stue

Et gammelt bord

Et gammelt sengested

En gammel bænk

En overdyne, en hoveddyne og en underdyne

To lagener

Den lille stue

Et fyrrebord

En gåsebænk

En bænk

En kobberkedel, en grøn gryde, en ildtang og seks

nye sække

Bearbejdet efter Hans Christian Johansen: En samfundsorganisation i opbrud 1700-1870. Dansk socialhistorie 4 , Gyldendal 1979, s. 224.

ARBEJDSSPØRGSMÅL 3

Hvad kendetegnede inventaret og indretningen i landbrugssamfundets boliger?

Inddrag alkoven fra Glud Museum.

Modulplan

Del 1: Opsamling

Modulet starter med en opsamling på arbejdsspørgsmålene til lektien.

Del 2: Gruppearbejde

Vi fortsætter med at undersøge landbrugsboliger fra 1700- og 1800-tallet. Gå sammen i grupper og løs opgave 1. Efterfølgende formidler grupperne resultatet af deres undersøgelse ved at vise udvalgte billeder med tilhørende kommentarer.

OPGAVE 1

Frilandsmuseet nord for København er et af verdens største og ældste frilandsmuseer og en del af Nationalmuseet. På dets hjemmeside kan man finde billeder og beskrivelser af en lang række gårde og huse fra forskellige landsdele. Klik på ”Huse og gårde” for at komme frem til den rette underside.

• Fordel først landsdelene mellem jer, så en gruppe fokuserer på Sjælland, en anden på Fyn osv.

• Herefter vælger hver gruppe en gård eller et hus fra den del af landet, gruppen har valgt eller fået tildelt.

Gruppen skal nu undersøge, i hvor høj grad billederne og beskrivelsen af gården eller huset stemmer overens med jeres viden om 1700 ­ og 1800 ­tallets bondegårde og husmandssteder.

Del 3: Perspektivering

Vi runder modulet af med i fællesskab at løse opgave 2.

OPGAVE 2

Sammenlign alkoven fra Glud Museum med beskrivelsen af en moderne alkove fra bygge firmaet HusCompagniets hjemmeside (tekst 3). Hvad kan alkovens ændrede funktion fortælle om den bolighistoriske udvikling fra 1700 ­tallet til i dag?

Tekst 3: HusCompagniet om alkoven

Der er noget særligt indbydende ved alkoven, som mange vælger at placere i køkken-alrummet. En tryg niche i det åbne alrum, vi kan krybe ind i og hygge med en bog eller en god podcast, mens maden snurrer på komfuret. Det kan også være her i alkoven, du vælger at begynde din dag med kaffen – eller et sted, familiens yngste finder ro til at fordøje dagens mange indtryk, mens de voksne laver aftensmad. Indret med bløde puder og hynder, så alkoven bliver indbydende og fungerer som et regulært møbel i rummet.

huscompagniet.dk

5

Industrisamfundets boligformer

Introduktion og lektie

I dette modul arbejder vi med boligens udvikling i byerne i perioden fra 1850 til 1940. Som forberedelse til dette modul skal du læse de følgende tre afsnit og besvare de tilhørende arbejdsspørgsmål.

1. Kendetegn for industrisamfundet

Fra midten af 1800-tallet opstod der en ny mekanisk eller industriel produktion i Danmark baseret på brug af maskiner. Der opstod derfor et behov for arbejdskraft til denne nye industrielle produktion, først i København og senere i provinsbyerne. Industrialiseringen og urbaniseringen skabte en unik situation, hvor mennesker søgte væk fra et ofte fattigt liv på landet og ind til byerne i jagten på nye muligheder på fabrikker og værksteder. Fra 1840 til 1940 voksede den samlede danske befolkning fra 1,3 millioner til 3,9 millioner, og den andel, som boede i København og provinsbyerne, gik i samme periode fra 20 procent til 47 procent.

Samtidig med disse to tendenser skete der fra midten af 1800-tallet en politisk og økonomisk liberalisering i mange af de vesteuropæiske samfund. Den politiske liberalisering kom i Danmark til udtryk i Grundloven af 1849, som startede demokratiseringen af det danske samfund. Samtidig blev der gennemført en økonomisk liberalisering. Den kom til udtryk gennem Næringsfrihedsloven af 1857, som åbnede alle erhverv for alle. Tidligere havde lav og gilder begrænset, hvem der måtte arbejde i et erhverv. Næringsfrihedsloven fjernede også købstædernes særlige rettigheder på handel. Dermed var rammen sat for et liberalt samfund. Dette kom også til udtryk på boligområdet.

TABEL 2.2: ERHVERVSFORDELING I DANMARK I PROCENT 1880-1940

Årstal Landbrug, fiskeri og søfart

Håndværk og industri Handel og omsætning

Daglejere og arbejdsmænd Transport Øvrige erhverv

Bemærk, at på grund af skift i opgørelsesmetoder er der ikke tal for transportarbejdere i årene 1880-1901 og for daglejere og arbejdsmænd for 1921 og 1940. Tabellen stammer fra Hans Christian Johansen: Dansk økonomisk statistik 1814-1980. Gyldendals Danmarks Historie, Bind 9, s. 34-35.

Hvad karakteriserede industrisamfundets erhvervsfordeling og sociale struktur? Inddrag tabel 2.2.

2. Industrisamfundets boliger

Som følge af industrialiseringen voksede byerne. Københavns befolkning gik fra 155.000 i 1860 til 584.000 i 1911. I 1930 var indbyggertallet på 771.000. På lignende vis blev provinsbyernes befolkning femdoblet i samme periode. Denne bevægelse medførte et akut behov for boliger, som i lyset af 1800-tallets liberale ånd i København primært blev dækket af private lejeboliger, mens ejerboliger var det normale i provinsbyerne. Samtidig holdt staten sig i starten til natvægterstatens opgaver. En natvægterstat tog sig først og fremmest af lovgivning, som skulle forebygge sygdom og forhindre brande. Dette betød, at mange af byernes gamle huse blev revet ned. I stedet var meget af det nye byggeri lejlighedsbyggeri i form af karréer. Disse bestod, som man kender det fra gårdene, af fire længer, men der var typisk stor forskel i kvaliteten på boligerne. De boliger, der vendte ud mod gaden, var tit større og bedre end bygningerne i baghusene, hvor der både kunne være boliger i form af lejligheder med et eller to værelser og erhvervsbyggeri. Meget af det nye byggeri fik dermed karakter af spekulationsbyggeri med en høj husleje og små, mørke boliger.

Hvor de officielle myndigheder i første omgang kun havde taget lovgivning i brug for at regulere boligmarkedet, blev der efterhånden gennemført en række tiltag, som gradvist forbedrede boligerne. I 1897 vedtog Københavns Kommune en plan for kloakering, som skulle gøre det sværere for sygdomme som kolera at brede sig. I forlængelse af kloakeringen blev det muligt gradvist at erstatte de 30.000 fælles gårdlokummer med vandklosetter eller wc’er. På samme tidspunkt blev elektricitet gradvist indført, og anvendelsen af elektrisk belysning var ligeledes et stort fremskridt.

Mange af disse tiltag blev gennemført af private og almene boligselskaber, som forsøgte at bygge lejligheder og rækkehuse til arbejdere og kontoransatte. Dette øgede offentlige engagement viste sig også ved, at man i forbindelse med Første Verdenskrig for første gang indførte et egentligt huslejestop, som i årene efter blev fortsat ved en regulering af huslejen i årene 1916-31, som betød, at huslejen ikke blev alt for høj. I 1933 kulminerede den offentlige indsats indtil videre, ved at der blev givet boligtilskud til familier med mange børn og til fattige ældre.

På dette foto fra 1970, der viser den tredje baggård i en karréejendom på Vesterbro, kan man se, hvordan hele arealet på en grund blev udnyttet. Til venstre ses en korridorejendom med mange lejemål.

– DIN HISTORIE

Det øgede offentlige engagement gav resultater på en række områder. I 1940 var det kun 7,3 procent af Københavns befolkning, som boede i lejligheder med mere end to personer pr. værelse og dermed ifølge samtidens definition var overbefolkede.

Et eksempel på de bedre boliger ses i figur 2.3. I Sundevedsgade i København blev der i 1880’erne bygget en ejendom, hvor maskinarbejder Niels Jørgen Vesterdal boede i lejligheden til venstre sammen med sin kone og deres tre børn.

At overgangen til bylivet var en stor omvæltning, kan man se i den følgende beretning fra Christian Christensen, der som femårig flyttede med sine forældre fra Lolland til København. I sine erindringer fra 1960, En rabarberdreng vokser op, beskrev han oplevelsen på følgende måde:

Jeg blev flyttet fra det fede Lolland til det magre ”Rabarberland”. Rabarberlandet bestod dengang af Nordvestvej med sidegaderne: Brohusgade, Skyttegade, Jægergade og Fiskergade. Siden er Nordvestvej omdøbt til Rantzausgade. Det skulle vist være meget finere. Bag mange af disse gaders facader lå dybe mellem ­ eller bagbygninger med lange mørke gange med døre ind til små toværelses lejligheder. Det var dette fattigdommens Rabarberland, der blev mit barndomsland. […]

Det var ret gode tider for lejerne i Rabarberkvarteret dengang. Der var mange tomme lejligheder og kneb det med huslejen varede det altid længe inden ”kongens foged” kom og smed lejerne ud. Men sådan gik det ikke med os. Hvordan mor skaffede huslejen forstod jeg ikke, og forstår jeg ikke i dag, men det gjorde hun. Når vi flyttede, var skylden nok kludekræmmer Jensen omme i kælderen på Nordvestvej, hvor mor købte gamle sække til at binde ildtændere med.

Han var vicevært i Jægergade nr. 13 og 15. Og han tilbød mor en 2den sals lejlighed med to værelser ud til gaden og køkken over gangen. Mor skulle få denne lejlighed for 8 kroner om måneden, og Jensen var villig til – hvis det kneb – at hente et par kroner ad gangen. Det kunne mor ikke stå for. Hun fik lokket far med til at se på lejligheden. Og så flyttede vi. Den smule ”habengut” vi havde, kunne nemt være på en firehjulet trækvogn.

Far og en anden arbejdsløs mand hjalp hinanden med at bære ned og læsse. Og skønt de begge var godt halvfulde, gik det fint med flytningen. [...]

Sammen med mor regnede jeg ud, at der boede 8 familier på hver gang. Da der var 5 etager foruden stuen, hvor der kun var 6 familier, boede der i alt 46 familier i kasernen.

Efterhånden blev vi klare over, at de ikke alle var rigtige familier med mand, kone og børn. Der boede bl.a. enker, hvor manden var død eller løbet væk.

FIGUR

Det var dog ikke alle, der boede i lejlighed. I 1940 var der omkring 60 procent lejligheder, mens resten af boligerne bestod af forskellige former for huse. En hustype, der var fremtrædende i denne periode, var murermestervillaen. Murermestervillaen var en bolig for middelklassefamilier og blev normalt opført lidt uden for bykernen. Huset var typisk indrettet med køkken og to stuer i grundetagen, mens første sal bestod af to-tre værelser. En af fortalerne for murermestervillaen var foreningen Bedre Byggeskik, der ville tilbage til ældre håndværksmæssige traditioner og tilbød typetegninger af huse bygget af simple materialer. Særlige kendetegn var brugen af teglsten, stejle tage og gule eller røde mursten.

ARBEJDSSPØRGSMÅL 2

Hvad kendetegnede industrisamfundets boligformer? Inddrag figur 2.3 og uddraget af Christian Christensens erindringer.

Murermestervilla opført i perioden 19151930.

På dette foto ses en retirade, altså en lille bygning med et toilet uden vandskyl. Oprindeligt var disse retirader udstyret med tønder, der blev tømt af natmænd.

90 – DIN HISTORIE

3. Indretning og inventar

I modsætning til murermestervillaerne var de fleste arbejderboliger meget små, og de fleste familier måtte derfor kombinere spisestue, opholdsstue og soveværelse. Selv med to værelser var det normalt, at børnene sov i stuen, mens forældrene kunne have soveværelset for dem selv. Dette betød, at alkoverne blev erstattet af møbler som sengestigen eller slagbænken, der både kunne bruges som seng og som møbel.

En anden vigtig ændring i denne periode var vandklosettets indtog (på engelsk: water closet, wc). De første toiletter blev bygget i årene op mod 1860 på Københavns Kommunehospital, men det var først efter kloakeringen af København, at antallet af wc’er for alvor tog fat. I 1905 var der 5.000 wc’er. Fem år senere var tallet oppe på 50.000 wc’er, og i 1930 var der stort set toilet i alle byboliger. På samme tid begyndte det at blive almindeligt med baderum, og sammen med kloakkerne og wc’ets indtog var der taget et stort skridt i forbedringen af bybefolkningens sundhed.

ARBEJDSSPØRGSMÅL 3

Hvad kendetegnede industrisamfundets sanitære forhold? Inddrag fotografiet af retiraden.

Modulplan

Del 1: Opsamling

Modulet starter med en opsamling på arbejdsspørgsmålene til lektien.

Del 2: Gruppearbejde

Vi fortsætter med at undersøge en arbejderbolig fra 1800-tallet. Gå sammen i grupper og løs opgave 1.

OPGAVE 1

Rigsarkivet har lavet mange kildepakker og kildekritiske øvelser til undervisningsbrug. Gå ind på hjemmesiden kilderne.dk, klik på ”Læringstilbud”, og scroll ned til ”Kildekritiske øvelser”. Her finder I øvelsen ”Boligforhold i København i det 19. århundrede”, som handler om ejendommen Vognmagergade 3 i København, der i januar 1866 var genstand for en politiundersøgelse af sundhedsforholdene. Der er i alt otte spørgsmål til boligforholdene i ejendommen. De fire første spørgsmål handler om pladsforhold, mens de næste fire handler om sanitære forhold. Efter at have besvaret spørgsmålene skal I overveje, i hvilket omfang ejendommen i Vognmagergade passer med den udvikling i København, som er beskrevet i lektien.

Del 3: Perspektivering

Vi runder modulet af med i fællesskab at løse opgave 2.

OPGAVE 2

Sammenlign retiraden med beskrivelsen af et moderne toilet fra Bech ­ Bruuns hjemmeside (tekst 4). Hvad kan sammenligningen fortælle om den bolighistoriske udvikling fra industrisamfundet til i dag?

Tekst 4: Bech-Bruun om det bæredygtige toilet ”Level”

Oasicare har selv udviklet det bæredygtige toilet ”Level” fra bunden, og det er også dette produkt, som sætter rammen om virksomhedens vision og fokus på velfærdsdesign.

Det traditionelle toilet, som vi kender det, har stort set ikke skiftet form, siden det blev opfundet for 246 år siden. Dette gør Level­toilettet op med, da det er designet anderledes end det klassiske toilet og tager højde for kroppens fysiske behov. Toilettet sikrer, med en ergonomisk og anatomisk opbygning, en mere korrekt og sundere kropsholdning, der skal mindske risikoen for forstoppelse og andre generelle afføringsproblemer.

Toilettet er i dag virksomhedens primære produkt, men Oasicare har sidenhen også udviklet børnebogen Leo og lorten, der gennem læring og formidling skal hjælpe med at bryde tabuet og skabe sundere toiletvaner hos børn.

bechbruun.com

Velfærdssamfundets boligformer

Introduktion og lektie

I dette modul skal vi arbejde med boligens udvikling efter 1945, hvor Danmark udviklede sig til et moderne velfærdssamfund. Vi har valgt at sætte fokus på perioden 1960-1980, hvor der blev bygget mange boliger, som stadig præger det danske bybillede. Som forberedelse skal du læse de følgende tre afsnit og besvare de tilhørende arbejdsspørgsmål.

1. Kendetegn for velfærdssamfundet

Efter Anden Verdenskrig forandrede Danmark sig på flere afgørende punkter. Det kom blandt andet til udtryk i erhvervsfordelingen, som fremgår af tabel 2.3.

TABEL 2.3: ERHVERVSGRUPPER I PROCENT AF SAMLET BESKÆFTIGELSE, 1948-2012

erhverv (landbrug og fiskeri)

(industri og byggeri)

tjenester (handel og

Bearbejdet efter 65 år i tal – Danmark siden 2. verdenskrig, Danmarks Statistik 2014, s. 9.

Mange ansatte i den offentlige sektor, blandt andet i hospitalsvæsenet og daginstitutionerne, var kvinder, der i løbet af 1960’erne for alvor kom på arbejdsmarkedet. Det betød, at mange familier nu havde en dobbeltindkomst. Da tiden fra slutningen af 1950’erne indtil begyndelsen af 1970’erne desuden var præget af højkonjunktur og en generel velstandsstigning, medførte udviklingen et ændret privatforbrug. Fra 1950 til 1970 blev BNP fordoblet, og for mange knap så velhavende familier blev det nu muligt at investere i egen bolig. Denne udvikling blev desuden fremmet af en aktiv statslig by- og boligpolitik med oprettelsen af Boligministeriet i 1947. Gennem favorable statslån blev der givet støtte til opførelsen af både lejeboliger og ejerboliger, sidstnævnte som regel i form af enfamiliehuse, ligesom der blev anlagt helt nye boligkvarterer. Desuden fortsatte befolkningstallet med at vokse og nærmede sig i 1970 fem millioner. Det betød en kraftig forøgelse af boligmassen.

Dette fotografi viser et typisk etplans typehus bygget af præfabrikerede materialer. Huset blev opført i 1968 i Hvidovre.

Hvad karakteriserede erhvervsstrukturen i velfærdssamfundet? Inddrag tabel 2.3.

2. Velfærdssamfundets boliger

I dag er mere end 75 procent af alle bygninger i Danmark opført efter Anden Verdenskrig. En tredjedel af alle danske boliger blev opført fra 1960 til 1980. I samme periode blev 450.000 af Danmarks over 1 million parcelhuse bygget. Det svarer til 22.500 om året eller 75 om dagen. I løbet af 1960’erne og 1970’erne skete der med andre ord et regulært byggeboom. Almindelige mennesker fik råd til at købe hus med egen have og flyttede fra storbyernes trange lejligheder til forstædernes parcelhuskvarterer.

Et parcelhus er et hus, der ligger på et mindre afgrænset jordstykke, en såkaldt parcel. Parcelhusene i 1960’erne og 1970’erne var typehuse, der blev opført som enfamiliehuse efter en plantegning på samme måde som murermestervillaerne. Et typehus er et etplanshus, der er opført af præfabrikerede materialer i en enkelt længe eller med en vinkel på længen, hvilket gør det både billigt og hurtigt at opføre. I 1960’erne og 1970’erne blev parcelhusene bygget af industrielt fremstillede elementer af beton med en ydre mur af gule, røde eller hvide mursten. Taget var lavet af eternit, som var et billigt bygningsmateriale bestående af en blanding af cement og asbest. Husene havde store vinduer med termoruder, der var varmeisolerende, og skydedøre mod haven, der for det meste bestod af græsplæne, da mange kvinder var kommet på arbejdsmarkedet og ikke havde tid til at passe en stor køkkenhave. Til et parcelhus hørte ofte en carport eller en garage, hvilket skyldtes, at mange på grund af den økonomiske fremgang også fik råd til egen bil. Ofte var det også nødvendigt med en bil på grund af afstanden til arbejdspladsen fra de nye parcelhuskvarterer i forstæderne.

Figur 2.4 viser en plantegning for et typisk parcelhus fra 1960’erne. Det blev opført med alt, hvad en moderne kernefamilie havde brug for. Desuden blev det nu almindeligt, at børn og unge fik egne værelser, selv om værelserne ofte ikke var større end 6-9 m². Køkkenet var adskilt fra opholdsstuen og vendte typisk mod forhaven og vejen, mens den store opholdsstue vendte mod haven. Parcelhuset rummede desuden et badeværelse med karbad og wc til familien og et toilet til gæster.

2.4: PLANTEGNING FOR ET TYPEHUS FRA 1960’ERNE

SOVEVÆRLESE KAMMER KAMMER

GANG

Plantegningen rummer mange af de træk, der er karakteristiske for et traditionelt typehus fra 1960’erne.

OPHOLDSSTUE SPISEKØKKEN

FIGUR

På dette fotografi ser man boligbebyggelsen Brøndbyparken med Brøndbyøster Torvs højhuse fra 1951. Højhusene var bygget af beton og røde mursten og omgivet af grønne områder. Hver lejlighed var udstyret med køleskab, toilet og bad.

Hvis man ikke havde råd til at købe sit eget hus, var en anden mulighed en lejlighed i en af de mange etagebygninger eller højhuse, der skød op i de større byer. Danmarks første højhuse var Bellahøjbebyggelsen i Brønshøj. De blev opført i første halvdel af 1950’erne og rummede omkring 1.300 lejligheder fordelt på i alt 28 højhuse på 8-12 etager.

Som vi har læst i forrige modul, begyndte byggeriet af almene boliger allerede før Anden Verdenskrig. I 1950’erne tog det almene byggeri for alvor fart, og der blev opført omkring 150.000 almene boliger til udlejning. De almene boliger var typisk treværelses lejligheder i tre- eller fireetages boligblokke, der blev placeret i udkanten af de fleste større byer med tilhørende fællesanlæg som vaskerier og butikker. Et eksempel på almene boliger er Møllevangen i udkanten af Vejle, hvis 44 boligblokke i fire etager med i alt 619 lejligheder stod færdiggjorte i 1958. I dag er Møllevangen centralt beliggende, fordi Vejle ligesom mange andre byer i Danmark siden 1950’erne er vokset.

Her følger en beskrivelse af, hvordan det var at flytte fra Nørrebro i 1967 til en nyopført lejlighed i Brøndbyøster, der ligger 8 km vest for København. Beskrivelsen er et uddrag af en kort erindringstekst skrevet af Gurli Hansen og udgivet af Brøndby Lokalarkiv i 2001.

Den 17. maj 1967 flyttede jeg sammen med min mand og tre drenge ind i en hel ny treværelses stuelejlighed i Nørrekær i Brøndbyøster. Området var så nyt og ufærdigt, at der endnu ikke var lavet fortov eller gård. Det var bare med at møve sig gennem mudderet, til man kom ud pa selve kørebanen. Men det var det hele værd. Lejligheden var tiptop moderne med et stort spisekøkken plus adskilt toilet og bad, og tre værelser, der var lyse og rummelige.

Vi kom fra en stor gammel femværelses i Julius Blomsgade ved Nørrebros Runddel. Jeg tror, huset blev bygget i 1900 eller deromkring, og der var ingen moderne faciliteter. Der var dog WC med træk og slip i lejligheden, men ingen håndvask eller bad. [...]

Da vi flyttede ind i Nørrekær, var der ikke noget vaskeri, så det var en ren nødvendighed at investere i en vaskemaskine. Den blev monteret i køkkenet og blev flittigt brugt. [...]

Vi havde nogle dejlige år i Nørrekær, men da vi fik vores fjerde dreng, blev der for trangt, og vi flyttede til et rækkehus pa fem værelser i Dammene. Der boede vi godt i flere år. Jeg var begyndt at arbejde, og vi tjente begge to rigtig mange penge. Så en dag besluttede vi os for at købe hus i Brøndbyvester. Et kæmpeskrummel pa 260 m² i tre etager med en have på over 1000 m².

ARBEJDSSPØRGSMÅL 2

Hvad kendetegnede velfærdssamfundets boligformer? Inddrag figur 2.4 og Gurli Hansens beskrivelse.

Den Gamle By i Aarhus har genskabt en dagligstue fra 1974 med et fjernsynsskab med låger. I 1970’erne havde fjernsynet ofte en central placering i de danske hjem. 100 – DIN HISTORIE

3. Indretning og inventar

Selv om parcelhusene og lejlighederne i efterkrigstidens Danmark adskilte sig fra hinanden, ikke mindst med hensyn til størrelse, lignede de også hinanden på flere punkter i forhold til indretning og inventar. De fleste boliger havde et funktionelt køkken med elektrisk komfur, vask, køleskab og indbyggede skabe. De rummede nogle gange også vaskemaskine og fryser, selv om det tog længere tid med udbredelsen af disse husholdningsmaskiner. I 1976 havde 67 procent af alle danske husstande fryser, mens kun 49 procent havde vaskemaskine.

Et andet fast inventar i de moderne boliger var fjernsynet. Danmarks Radio, der indtil 1988 var den eneste danske tv-kanal, begyndte med regelmæssige tv-udsendelser i oktober 1951, men det var først i 1960, at udsendelserne dækkede hele Danmark. I 1956 havde kun 1 procent af alle danske husstande fjernsyn, men allerede i 1963 var andelen steget til 50 procent. I 1975 var tallet oppe på 84 procent.

ARBEJDSSPØRGSMÅL 3

Hvad kendetegnede inventar og indretning i velfærdssamfundets boliger? Inddrag fjernsynsskabet fra Den Gamle By.

Modulplan

Del 1: Opsamling

Modulet starter med en opsamling på arbejdsspørgsmålene til lektien.

Del 2: Gruppearbejde

Vi fortsætter med at undersøge forskellige boliger fra 1950’erne til 1970’erne. Gå sammen i grupper og løs opgave 1.

OPGAVE 1

Danmarks største ugeblad er Alt for damerne. På bladets hjemmeside kan man finde præsentationer af boligtendenser i tre årtier: 1950’erne, 1960’erne og 1970’erne. Gå ind på alt.dk/bolig, og skriv ”10 boligtendenser” i søgefeltet for at finde præsentationerne af hvert årti. Hver gruppe skal nu undersøge boligtendenserne i et af årtierne. Overvej, i hvor høj grad beskrivelsen af boligtendenserne stemmer overens med lektien.

Del 3: Perspektivering

Vi runder modulet af med i fællesskab at løse opgave 2.

OPGAVE 2

Sammenlign fjernsynsskabet fra Den Gamle By med beskrivelsen af et moderne fjernsyn fra firmaet Samsung (tekst 5). Hvad kan fjernsynets ændrede funktion fortælle om den bolighistoriske udvikling efter 1945?

Tekst 5: Annonce for Samsung

Tiden hvor fladskærms ­tv hang langt ud fra væggen som en tyk, uelegant boks, er forbi. Samsung har nemlig flere esser oppe i ærmet, og et af dem er The Frame. Som navnet antyder fylder The Frame ikke mere end en billedramme på væggen, og det er let at tage fejl af det ultra­tynde tv og et rigtigt kunstværk, når det monteres på væggen, lige så tæt som et kunstværk. Det minimalistiske design passer perfekt ind i den moderne indretningsstil, hvor billedvægge er det nye sort. Det tynde smart­tv kan indfattes i udskiftelige rammer, der passer til de øvrige kunstværker, du har på væggen, uanset om du er til en ramme i hvid, teak eller lyst træ omkring dine billeder. Rammerne skal købes for sig. Og når vi taler om billedvægge, så kan du virkelig få en upgrade til din private kunstsamling, ved at lade The Frame indgå som en del af din billedvæg; med funktionen ’Art Mode’ bliver skærmen til et kunstværk efter eget valg.

Bragt i tidsskriftet Elle, 1/11 2021.

Innovative opgaver

Du skal som afslutning på forløbet udforme et produkt, hvor du enten formidler din families boligkarriere eller kommer med et bud på fremtidens bolig.

INNOVATIV OPGAVE 1

DIN FAMILIES BOLIGKARRIERE

Vælger du denne opgave, skal du arbejde videre med dit boligstamtræ, som du lavede til modul 2, og formidle det på en ny og interessant måde.

I besvarelsen skal indgå:

• Billeder af boligerne.

• Interviews med forældre, bedsteforældre eller måske endda dig selv. Blandt de spørgsmål, du kan stille, er:

1. Hvad er din bedste erindring eller historie fra boligen?

2. Hvad er din værste erindring eller historie fra boligen?

3. Kunne du tænke dig at vende tilbage til én af boligerne – hvorfor, hvorfor ikke?

4. Hvad er den mest bemærkelsesværdige forskel på de boliger, du har boet i?

5. Hvordan ser boligen ud i dag: Er den uforandret, renoveret eller helt forsvundet?

• Plantegninger.

• Historisk baggrund for boligerne. Herunder inddrages statistik for at undersøge, om boligerne er repræsentative for deres tid.

INNOVATIV OPGAVE 2

FREMTIDENS BOLIG

På hjemmesiden for Dansk Arkitektur Center kan man læse nogle bud på, hvordan økologiske boformer kan blive et reelt alternativ som boligform. Blandt de ting, som fremhæves, er ti bud fra Økologisk Råd, som angiver nogle grundprincipper for bæredygtigt byggeri:

• Energiforbruget skal holdes lavt.

• Vandforbruget skal holdes lavt.

• Bygninger skal planlægges og placeres, så transportbehov minimeres.

• Bygninger skal placeres, så bæredygtige transportmidler favoriseres – gang, cykel og energieffektiv kollektiv trafik.

• Der må ikke anvendes skadelige kemikalier.

• Bygningers indbyrdes forhold skal sikre gode sociale muligheder.

• Materialevalget skal afspejle lavt energiforbrug ved produktion og brug og afpasses, så genbrug og bortskaffelse af brugte byggematerialer lettes. 103 – DIN BOLIG

• Bygninger skal konstrueres korrekt, være fleksible og være lette at vedligeholde og renovere på en bæredygtig måde.

• Byplanlægningen skal sikre opretholdelse af naturoplevelse og biodiversitet.

• Lysforholdene i bygninger skal være gode, både for at spare elektricitet og for at give gode indeklimaforhold.

Du skal i denne opgave komme med et bud på en fremtidig bolig, som videst muligt opfylder disse krav. I dit løsningsforslag skal indgå:

• Bud på, hvordan boligen ser ud indeni og udefra.

• Citater fra eksperter.

• Grundplanstegninger.

• Statistik og andet talmateriale, som du bruger til at argumentere for, at dit bud på en bolig kan være med til at løse fremtidens boligudfordringer.

Du skal desuden bruge mindst tre af følgende hjemmesider i din besvarelse:

• overbyen.dk

• Dansk Arkitektur Center: dac.dk

• FN’s 17 verdensmål (mål 11): verdensmaalene.dk

• Forum for bæredygtig forretning: csr.dk

• Rådet for grøn omstilling: rgo.dk

• Videncentret Bolius: bolius.dk

Produkt- og formidlingskrav

Du skal udforme og præsentere et produkt, hvor du formilder din families boligkarriere eller dit bud på fremtidens bolig på en fængende måde. Dette kan være en plakat, en boligkuffert, en Prezi, en video eller noget helt andet. Du skal desuden udforme et skriftligt dokument, som indeholder:

a. Talepapir i stikordsform.

b. En præsentation af de elementer i en bolighistorisk tilgang, som du gør brug af, herunder hvilke muligheder og begrænsninger der er i din tilgang.

Bolighistorisk tilgang

Når man studerer bolighistorie, studerer man boligens samfundsmæssige betydning. Dette kan gøres på en række forskellige områder. Man kan for eksempel:

• Studere boligpolitik, hvor man interesserer sig for politik og lovgivning på området.

• Studere boligens samspil med familieliv, hvor man blandt andet kan se på, hvordan boligen afspejler forskellige kønsnormer.

• Studere boligens funktion i forhold til arbejdsmarkedet, hvor man ser på boligens funktion i forhold til fritidsliv og arbejdsliv eller bruge den til at se på de forskellige samfundsklassers økonomiske formåen.

• Studere den teknologiske udvikling og dens betydning for måden, vi bor på.

• Studere den designmæssige udvikling og dens betydning for måden, vi bor på.

• Studere, hvordan magthavere og almindelige mennesker kan bruge deres bolig til at iscenesætte sig selv.

Uanset hvilket boligemne man tager fat i, kan man typisk arbejde synkront, hvis man undersøger forholdene på et givent tidspunkt, eller diakront, hvis man undersøger forholdene over tid.

Typiske problemstillinger

Valg af kilder

Forklaringsmåder

Analysestrategi

• Hvordan har en families boligstamtræ udviklet sig?

• Hvordan har boligpolitikken præget udviklingen i en periode?

• Hvad fortæller boligen om tidens familieliv, arbejdsliv eller kulturelle normer?

Erindringer, fotos, genstande, interviews, love, plantegninger, statistikker, ugeblade.

Boligen ses som et resultat af tidens kulturelle, politiske, teknologiske og økonomiske tendenser og kræfter. Man kan derfor lære noget om disse ved at studere, hvordan vi bor.

Billedanalyse, genstandsanalyse, brug af historisk statistik, kildekritik af mundtlige og skriftlige kilder.

105 – TILGANG

106 – DIN HISTORIE

BYI midten af 1800-tallet boede omkring 20 procent af Danmarks befolkning i byer. 70 år senere var tallet steget til 44 procent. På verdensplan bor mere end halvdelen af verdens befolkning i dag i byområder. I 2050 vil dette tal ifølge FN være steget til 6,5 milliarder mennesker, hvilket svarer til to tredjedele af Jordens befolkning. Det at bo i en by er dermed for mange mennesker et grundlæggende livsvilkår. Der er også mange måder, man kan forholde sig til en by på. Man kan tage udgangspunkt i dens størrelse og geografiske placering. Man kan interessere sig for en bys befolkningssammensætning og erhvervsstruktur. Eller måske er det byens infrastruktur, man har fokus på. Under alle omstændigheder er en bys nuværende udformning et resultat af en kort eller lang historisk udvikling.

I dette forløb kommer du til at beskæftige dig med byen i et historisk perspektiv. Med udgangspunkt i din egen by får du et indblik i de danske byers udvikling og historie fra middelalderen til i dag, og du får samtidig præsenteret flere historiefaglige metoder til at analysere en by. Som afslutning på forløbet skal du løse en innovativ opgave.

Introduktion til byhistorie

Introduktion og lektie

Dette modul har til formål at skabe et overblik over byudviklingen i Danmark. Som lektie skal du læse tekst 1 og besvare de tilhørende arbejdsspørgsmål.

Tekst 1: Det bebyggede land i Danmark

Introduktion: Teksten er fra 6. udgave af Trap Danmark , der blev udgivet i bogform i årene 2016-2021. Værket, der beskriver Danmark i bredeste forstand, findes også i en digital udgave.

Danmarks landareal dækker omkring 43.000 km2. Det bebyggede land (bebyggelse og infrastruktur) udgør ca. 13 % af det samlede areal, eller næsten 6.000 km2 – lidt mindre end Sjælland på 7.031 km2.  Infrastrukturen – vejene, jernbanerne, landingsbaner mv. –udgør næsten et lige så stort areal som den egentlige bebyggelse. Bebyggelsens andel af det samlede areal er steget jævnt gennem de seneste 200 år. I år 1800 udgjorde det bebyggede land under 3 % af Danmarks samlede areal, men den øgede befolkning, større boliger og erhvervsbyggerier samt udbygning med infrastruktur har gjort, at bebyggelsen er øget til dagens niveau. [...]

Nogle dele af landet er tæt bebyggede og har mange indbyggere, mens andre har mere spredt bebyggelse. Danskerne bor særligt tæt i og omkring de større byer, især København og dens opland, men også i og omkring Aarhus og de større byer i Østjylland, omkring Odense og omkring Aalborg. Befolkningstætheden er størst i byernes centrum, men i de større byers opland er der også relativt høje befolkningstætheder. Selv i de ellers tyndtbefolkede landområder er der enkeltstående byer med høj befolkningstæthed.

Mere end ni tiendedele af alle nutidens boliger er opført efter år 1900. Det skyldes ikke alene, at de ældre bygninger er forfaldet og blevet revet ned; årsagen er først og fremmest, at byudviklingen for alvor tog fart i 1900 ­tallet, især efter 2. Verdenskrig og allermest i perioden 1960 ­80. En tredjedel af de boliger, der eksisterer i dag, er bygget i disse to årtier. Det var tillige i den periode, at byerne arealmæssigt voksede meget stærkt.

Mens tiden efter 1945 frem til omkring 1980 var den store udbygningstid, har årene fra 1980 og frem til i dag været den store ombygningstid. Udflytning eller nedlæggelse af industrier i bymidterne landet over efterlod store sår i byerne. Områderne lå ubenyttede hen i en årrække, men særligt fra begyndelsen af 2000 ­tallet gjorde en kombination af økonomisk vækst og tilbageholdenhed med udlæg af ny jord til byvækst, at de blev attraktive byggegrunde. Omdannelsen af ældre industri­ og havneområder har givet en

helt ny dynamik til Danmarks byer. De bedste af de gamle bygninger bevares og bruges til nye formål, og på den måde varetages den industrielle kulturarv til en vis grad, selv om aktiviteterne på grunden er helt nye.

Den industrielle udbygning er fortsat frem til i dag, men typen af virksomheder er en anden. Nutidens industriproduktion er flyttet til store enheder i forstæderne eller på landet, som bedre kan opfylde behov for store sammenhængende bygninger og nærhed til vejtransport.

trap.lex.dk

ARBEJDSSPØRGSMÅL

1. Hvad kendetegner byudviklingen i Danmark i de seneste 100 år ifølge Trap Danmark?

Vælg de tre vigtigste kendetegn, og begrund dine valg.

2. Kan du genfinde kendetegnene i din egen by?

Modulplan

Del 1: Kendetegn for byudviklingen i Danmark

Modulet starter med en opsamling på lektien, hvor vi sammenligner jeres valg af de vigtigste kendetegn for byudviklingen i Danmark.

Del 2: Sammenligning af kort

Vi skal nu undersøge, hvorvidt Trap Danmarks beskrivelse af byudviklingen i Danmark kan verificeres. Gå sammen parvis og lav den følgende opgave.

OPGAVE

• Gå ind på map.krak.dk.

• Tast den by, I bor i, ind i søgefeltet i øverste venstre hjørne. Hvis I ikke bor i den samme by, kan I vælge den by, hvor jeres uddannelsesinstitution ligger.

• Klik derefter på ”hybrid etc.” i det hvide felt i øverste højre hjørne.

• Vælg ”Luftkort 1954”, og brug ”træk”­funktionen til at sammenligne luftkort fra 1954 og 2020. I kan med fordel zoome ind på kortet for at få flere detaljer med. I kan fjerne værktøjslinjen ved at klikke på firkanten med pilene i nederste højre hjørne.

• Hvad viser sammenligningen af kortene? Hvordan har jeres by udviklet sig siden 1954? I hvilken grad stemmer jeres bys udvikling overens med Trap Danmarks beskrivelse? Husk at inddrage konkrete eksempler.

Del 3: Kortanalyse

Som vi har set, er anvendelsen af luftkort en af mulighederne, når man undersøger byudviklingen i Danmark. I den sidste del af modulet prøver vi at analysere et kort over byudviklingen i Danmark fra bogen Stationsbyer i dag. Du kan se metoden Kortanalyse på modsatte side. Vi slutter af med at overveje, hvilke andre materialer og metoder der kan anvendes, når vi studerer byhistorie.

KORT 3.1:

BYUDVIKLINGEN I DANMARK

Befolkningstallet er målt i 2011. Niels Boje Groth og Christian Fertner (red.): Stationsbyer i dag (2013).

Byer efter befolkningstal og datering

200 - 1.000

1.000 - 5.000

5.000 - 20.000

20.000 -100.000

> 100.000

Fra før 1840

Fra 1840-1940

Fra efter 1940

Jernbaner 1847-1940

Kortanalyse

I HISTORIEFAGET SKELNER MAN MELLEM TO TYPER KORT:

• Historiske kort stammer fra den periode, de viser. De er præget af samtidens virkelighedsopfattelse og har desuden ikke været underlagt nutidens videnskabelige

tilgang i deres udformning. De er derfor ofte upræcise med hensyn til et terræns form og egenskaber. Sådanne historiske kort anvendes som kildemateriale.

• Moderne historiekort er fra nutiden. De fremstiller historiske, politiske, økonomiske, kulturelle eller sociale forhold, ofte i et afgrænset geografisk område og tidsrum.

Moderne historiekort kan være enten statiske og vise en tilstand eller være dynamiske og vise en udvikling. Kortene kan desuden være topografiske med størst mulig præcision med hensyn til det naturlige terræn, bebyggelse, veje, jernbaner, broer, parker m.m. Tematiske kort indeholder ikke sådanne detaljer og fokuserer i stedet på bestemte forhold, for eksempel den politiske situation (statisk kort) eller udvikling (dynamisk kort) i et større eller mindre geografisk område.

SKEMA TIL ANALYSE AF KORT

Problemstilling • Hvilken problemstilling er bestemmende for undersøgelsen af kortet?

Analyse • Hvilken type kort er der tale om?

• Hvad viser det?

• Hvornår er det fremstillet?

• Hvem har fremstillet det?

• Hvem er det fremstillet til?

• Hvad er dets formål?

• Hvilke informationer rummer det?

• Hvilke fordele og ulemper er der ved kortet og dets anvendelse?

Historisk kontekst

Hvilken historisk kontekst (tidsperiode, udvikling, konflikt, begivenhed) danner baggrund for kortet?

Svar Hvilket svar på problemstillingen kan kortet give?

Analyseskemaet er udarbejdet med udgangspunkt i Robert Rauh: Methodentrainer Geschichte, Cornelsen 2010, s. 82-83.

Byhistorisk

løb

Introduktion og lektie

I dette modul skal I rundt i den by, hvor jeres uddannelsesinstitution ligger, og finde dens særlige kendetegn. I skal fotografere ti forskellige steder, der viser noget centralt om byen med hensyn til et eller flere af de følgende fokuspunkter:

• Boligområder

• Rekreative områder

• Institutioner

• Kulturliv

• Infrastruktur

• Erhvervsliv.

Som forberedelse til modulet skal du finde mindst fem steder i byen, som du synes fortæller noget centralt om den.

Modulplan

I dette modul skal I løse følgende opgave i grupper.

OPGAVE

• Gå sammen i grupper og udvælg de ti steder, I vil fotografere.

• Læg en rute, hvor I nemt sammen kan komme rundt og fotografere de ti steder, I har valgt.

• Tag flere fotos af de steder, I har valgt på jeres rute, så I har nogle at vælge imellem.

• Sørg for at notere jer alt, hvad man se på stedet, som kan være med til at forklare jeres valg. Det kan også være vigtigt at notere den præcise adresse eller det præcise navn på de steder, I fotograferer, hvis I skal finde flere oplysninger senere.

Byhistorisk formidlingsopgave

Introduktion og lektie

Som forberedelse til dette modul skal du vælge ét af de fotografier, I har taget i forrige modul. Du skal analysere det ved hjælp af metodeopslaget om foto som kilde, som du finder på næste side.

Modulplan

Del 1: Udformning af PowerPoint-præsentation I dette modul skal I først løse opgave 1.

OPGAVE 1

• Udvælg de ti bedste fotos fra forrige modul.

• Indsæt dem i en PowerPoint­præsentation.

• Vælg ét af de ti fotos, og indsæt en analyse af det i stikordsform.

Del 2: Præsentation af PowerPoint

Vi fortsætter med, at I løser opgave 2.

OPGAVE 2

• Præsentér jeres PowerPoints for hinanden i matrixgrupper. Husk at vise, hvordan I har analyseret jeres foto.

• Find de kendetegn, der går igen i jeres præsentationer.

• Opstil tre hypoteser om jeres bys særlige kendetegn.

Del 3: Fælles opsamling

Vi samler op på jeres hypoteser og sammenligner dem med udviklingen i en række byer i USA og Vesteuropa, hvor der er sket store ændringer i bybilledet, i takt med at økonomien har ændret sig fra industriel produktion til kulturforbrug. Passer det med jeres by?

Fotoanalyse

Fotografier er vigtige billedkilder, når man undersøger fortiden de sidste 200 år. De fastholder både dramatiske hændelser, men også mere hverdagsagtige begivenheder. Et fotografi er altid et resultat af en fotografs gengivelse af en lille del af virkeligheden, hvor valget af blandt andet perspektiv og vinkel spiller en stor rolle. Sort­hvide fotografier fra anden halvdel af 1800 ­tallet er oftest iscenesatte på grund af datidens fototeknik, mens mere moderne fotografier kan være øjebliksbilleder. Fælles for alle fotografier er, at de skal underkastes en lige så kritisk analyse som skriftlige kilder.

SKEMA TIL ANALYSE AF FOTO

Problemstilling

Analyse

Historisk kontekst

• Hvilken problemstilling er bestemmende for undersøgelsen af fotografiet?

• Er fotografiet i farve eller sort­hvid?

• Hvad forestiller det?

• Hvilket perspektiv og vinkel er anvendt?

• Hvem er fotografen?

• Hvor og hvornår er fotografiet taget?

• Hvor og hvornår er det offentliggjort?

• Er det iscenesat eller et øjebliksbillede?

• Er det gengivet i dets oprindelige form eller beskåret?

• Hvad er formålet med fotografiet?

Hvilken historisk kontekst (tidsperiode, udvikling, konflikt, begivenhed) danner baggrund for fotografiet?

Svar Hvilket svar på problemstillingen kan fotografiet give?

Analyseskemaet er udarbejdet med udgangspunkt i Robert Rauh: Methodentrainer Geschichte, Cornelsen 2010, s. 52-53.

Landbrugssamfundets byer

Introduktion og lektie

Som forberedelse til dette modul skal du læse om landbrugssamfundets byer og besvare arbejdsspørgsmålene hertil.

1. Baggrunden for de danske købstæder

Ribe og Hedeby var de første danske byer, vi kender. Arkæologiske udgravninger har vist, at der allerede omkring år 700 opstod en handelsplads, hvor Ribe ligger nu. På samme tidspunkt opstod en handelsplads i Hedeby. Disse to byer udviklede sig i vikingetiden til de vigtigste centre for international handel. Det var dog først i løbet af middelalderen, at antallet af byer for alvor udviklede sig. Mens der kun eksisterede 20 byer omkring år 1200, var antallet 200 år senere 76. Danmark havde på det tidspunkt en af de højeste grader af urbanisering i Europa.

Dette fotografi viser havnen i Ribe, den ældste handelsby i Danmark.

De fleste byer i middelalderen fungerede primært som regionale centre og tiltrak kun mennesker fra et begrænset område, da vejene næsten kun fungerede lokalt og forbandt sognekirker eller købstæder. I stedet foregik al større handel langs søvejen, hvilket kan forklare en række købstæders placering ved vandet. Disse byer kaldes i nutidens forskning for fjordkøbinger.

At det netop var i middelalderen, at antallet af byer voksede, var der to hovedårsager til. Den første var, at handel fortsatte med at være en vigtig grund til at have byer. Den anden var, at kongen og kongemagten blev styrket i denne periode. Det samme gjorde den katolske kirke, som byggede nye kirker og klostre. Fælles for kongen og kirken var, at de havde behov for administrative og økonomiske centre. Dette betød, at byer og borgerskab fik en plads i det feudale samfundshierarki, hvor de var underlagt kirke og konge, men hævet over bønderne.

Denne rolle blev befæstet gennem en række købstadsprivilegier, som blev givet af kongen. De gav byerne eneret til at drive handel og håndværk inden for en radius på enten 15 eller 30 kilometer. Desuden fik de monopol på at købe og forarbejde bøndernes produkter og afholde ugentlige torvedage og et eller flere årlige markeder. Bønderne måtte derfor ind til byerne, hvis de ville handle med deres varer. Disse markedsbyer kaldes i forskningen også for torvekøbinger.

3.2: DANSKE KØBSTÆDER

ARBEJDSSPØRGSMÅL 1

Hvad var de tre vigtigste kendetegn ved middelalderens købstæder? Begrund dine valg.

KORT 3.2: DANSKE KØBSTÆDER

•HJØRRING

BRØNDERSLEV 1921

NR. SUNDBY 1900

THISTED 1524 • NIBE 1727

LØGSTØR 1900

• NYKØBING

LEMVIG•

AALBORG

•SKAGEN 1413

•FREDERIKSHAVN 1818

•SÆBY 1465

•MARIAGER 1457

ALLINGE­SANDVIG 1769 •

RØNNE• HASLE 1555•

•SVANEKE 1555

•NEKSØ • ÅKIRKEBY

•STRUER 1917

•RANDERS •SKIVE HOBRO•

•HOLSTEBRO 1552 •VIBORG

SILKEBORG 1900

• HERNING 1913 •

•RINGKØBING

•SKJERN 1958

•VARDE

•ESBJERG 1898

•RIBE

•AARHUS

SKANDERBORG 1583•

HORSENS• VEJLE•

BOGENSE •

FREDERICIA 1650• KOLDING•

•MIDDELFART •ASSENS

ODENSE

•GRENÅ

•EBELTOFT

KALUNDBORG• HOLBÆK• SØBORG (NEDL.)•

FREDERIKSVÆRK 1917•

NYKØBING• FREDERIKSSUND 1665•

•HELSINGØR

•HILLERØD 1569

•SLANGERUP (NEDL. 1809)

•KØBENHAVN

• ROSKILDE

SORØ 1633 •

•KERTEMINDE

•KORSØR

•SKÆLSKØR

NYBORG

HADERSLEV•

ÅBENRÅ•

TØNDER•

SØNDERBORG•

FÅBORG

SVENDBORG

RUDKØBING

ÆRØSKØBING

NAKSKOV • • RINGSTED SLAGELSE•

•NÆSTVED

•KØGE

•ST. HEDDINGE

•PRÆSTØ 1403

VORDINGBORG•

SAKSKØBING •

MARIBO 1416•

RØDBY 1506•

• NYSTED

•STEGE

•STUBBEKØBING

•NYKØBING

De fleste købstadsrettigheder blev givet i perioden indtil 1350. Året for de øvrige købstadsrettigheder er angivet på kortet. Kortet viser ikke købstæder uden for det nuværende Danmarks grænser, men også i Norge og Slesvig var der en række vigtige købstæder.

2. Købstædernes funktion

I løbet af middelalderen blev de danske købstæder en del af hansestædernes handelsnetværk. Med Lübeck i spidsen spillede disse nordeuropæiske handelsbyer en fremtrædende rolle på det store sildemarked i Skanør i Skåne og kontrollerede samtidig store dele af den vigtige handel mellem Vesteuropa og Østersøen. Først i 1600-tallet blev København den dominerende økonomiske kraft i Danmark. Mens en række andre byer stagnerede, voksede København. Samlet set var urbaniseringsgraden i Danmark i denne periode oppe på omkring 15 procent, hvilket var et af de højeste niveauer i Europa. I begyndelsen af 1800-tallet var urbaniseringsgraden kun steget til mellem 20 og 25 procent, hvilket fremgår af tabel 3.1.

TABEL

3.1: BYSTØRRELSE I DANMARK 1801

Antal indbyggere

Antal byer 3 32 24 15 6

Tabellen er bearbejdet efter Christian Wichmann Matthiessen: Danske byers befolkningstal 1801-1981 (Statistiske undersøgelser 42), Danmarks Statistik 1985, s. 8.

Tabellen viser størrelsen på de 80 byer i Danmark ud over København i 1801. Definitionen på en by er, at der bor mindst 200 mennesker inden for et fysisk sammenhængende område, hvor afstanden mellem husene ikke overstiger 200 m, medmindre afstanden skyldes offentlige eller erhvervsmæssige anlæg. Byerne havde i 1801 i alt 108.270 indbyggere, mens København havde 100.975 indbyggere ud af en samlet befolkning på 1.028.576.

Stagnationen i byudviklingen skyldtes, at Danmarks internationale handel på grund af en merkantilistisk tankegang blev centreret i nogle få byer. Ifølge denne økonomiske tankegang konkurrerede forskellige stater om rigdom i form af ædelmetaller. I denne politik skulle man gennem handelsoverskud tilegne sig guld og sølv på bekostning af de andre stater. Økonomien var derfor også i denne periode underlagt politiske prioriteringer. Det havde den konsekvens, at den danske konges rige skulle konkurrere mod de andre europæiske magter. Byerne fik derfor forskellige opgaver. Hovedstaden København var hovedsæde for de store handelshuse, mens Helsingør nød godt af Øresundstolden og oplevede økonomisk fremgang. Det samme gjorde en række byer i

Norge og Slesvig, som på dette tidspunkt hørte under den danske konge. I løbet af 15- og 1600-tallet førte ændringer i krigsførelsen til, at en række eksisterende byer blev befæstet, ligesom der blev oprettet nye byer med et militært formål. Flere af disse befæstede byer lå i Skåne og Slesvig for bedre at kunne forsvare rigets grænser. Også i selve Danmark var der op mod 30 befæstede byer som Aalborg, Fredericia og Nyborg, som foruden fæstningerne havde mange soldater indkvarteret. I mange år udgjorde soldater og embedsmænd derfor 20 procent af befolkningen i en række købstæder. De gamle byer havde typisk været omkranset af jordvolde, mens en by som Fredericia var anlagt ud fra en færdig plan, præget af renæssancens idealer. Ifølge disse idealer skulle byens huse og gader følge et regelmæssigt og symmetrisk geometrisk mønster. Dette gjorde det muligt at modstå angreb fra de nye professionelle hære, som medbragte kanoner til belejringer. Forskellen på middelalderbyen og renæssancebyen fremgår af kort 3.3 og 3.4.

Samlet set var de danske byer underlagt den danske kongemagt og var ikke uafhængige politiske enheder, som man kender dem i Nordtyskland eller Italien. Byernes borgere havde dog særlige økonomiske rettigheder og slap for at være soldater, hvilket gav anledning til ordsproget ”byluft gør fri”. Til gengæld for disse privilegier, som tydeligt adskilte købstæderne fra landet, skulle de betale told og forbrugsskatter og bidrog med de befæstede byer også til landets forsvar. Byernes voksende betydning understreges af, at mens kongens indtægter fra byerne i slutningen af 1600-tallet udgjorde en fjerdedel af statens indtægter, var andelen næsten oppe på 50 procent i årene op mod år 1800. At denne udvikling var mulig, kan forklares ud fra, at byerne var præget af en ”dynamisk stagnation”, hvor befolkningstallet godt nok ikke ændrede sig, men til gengæld var der en stadig bevægelse fra land til by. Samtidig var op mod en tredjedel af befolkningen i en by typisk tilflyttere, som var flyttet til i løbet af de sidste 10 år.

ARBEJDSSPØRGSMÅL 2

Hvilke forskelle var der i bybilledet på en middelalderby og en renæssanceby? Inddrag kort 3.3 og 3.4.

Kort 3.3 og 3.4 stammer begge fra Erik Pontoppidans Den Danske Atlas, som var den første visuelle beskrivelse af Danmark med både kort og tegninger af en række danske byer. Værket er i dag digitaliseret og en vigtig kilde til de danske byers tidlige historie.

KORT 3.3: KORT OVER RIBE 1768

KORT 3.4: KORT OVER FREDERICIA 1768

3. Købstadens bybillede

Mange af de generelle tanker om byernes funktion blev afspejlet i købstadens koncentriske bybillede. I mange byer lå de fineste bygninger nemlig omkring byens centrum, markedspladsen. Dette gjaldt både kirker, rådhuse og store købmandsgårde, hvor kirkens folk, adelen og det højere borgerskab boede. Bevægede man sig længere væk fra byens centrum, fandt man håndværkere og skippere. Længst fra centrum mødte man daglejere, soldater og byens fattige. Senere begyndte andre centrale placeringer som byporten eller byens havn på tilsvarende vis at virke som et alternativ til markedspladsen, når byens fineste folk valgte det sted, hvor de ville bo.

I løbet af 1300- og 1400-tallet begyndte man at bruge stenbelægning, fortove og rendesten for at lette byens infrastruktur. I samme periode kom også de første påbud om, at byboerne selv skulle skaffe sig af med deres affald. Med tiden blev det sådan, at de huse, som ”lå ud til gaden”, var de fineste, mens baghuse og lignende var mindre fine.

Markeringerne af social status og magt internt i byen gjorde sig også gældende i forhold til landdistrikterne. Typisk var bygrænsen markeret med træheste, galger og andre strafferedskaber, som skulle demonstrere, at byen havde fuld magt over besøgende. Den samme funktion havde de offentlige retshandlinger, som fandt sted på byens torv. For at styrke byernes indre sammenhold var der i købstæderne offentlige religiøse processioner og begivenheder som majfester, papegøjeskydning og fakkeldans, som styrkede byernes indre sammenhold og identitet.

På samme måde spillede byerne en central rolle som kanal for europæisk bykultur. Alle købstæder havde mindst én kirke, og hertil kom i periodens begyndelse klostre, som blandt andet sørgede for hjælp til fattige. Senere kom skoler og teatre og andre institutioner, som kunne være med til at skabe det, som man kalder en adfærdsmæssig urbanisering, ved at uddanne og kultivere befolkningen. At byerne havde en dynamisk karakter, understreges af, at det var nødvendigt med en årlig indvandring på 4 procent af indbyggertallet for at fastholde befolkningstallet. Samtidig har studier vist, at store dele af bybefolkningen flyttede internt mellem byerne, hvilket understreger, at byerne var med til at skabe netværk og sammenhængskraft i det danske samfund.

ARBEJDSSPØRGSMÅL 3

Hvad var de særlige kendetegn ved bybilledet i den middelalderlige købstad? Inddrag kort 3.5.

KORT 3.5: RIBE OMKRING ÅR 1300

Middelalderens Ribe er et eksempel på en typisk middelalderby domineret af kirker og klostre og med en tæt bebygget bykerne.

På billedet ses byporten i Stege på Møn, som er en af landets to eksisterende middelalderlige byporte.

Modulplan

Del 1: Opsamling på arbejdsspørgsmål Vi starter med at samle op på arbejdsspørgsmålene.

Del 2: Kortøvelse

I løser individuelt opgave 1.

OPGAVE 1

Historikere har diskuteret, om købstæderne var anlagt på en sådan måde, så de dækkede hele landet. Find en kopi af kort 3.2 på bogens hjemmeside, og tegn en cirkel om hver by, som viser byernes opland. Understøtter din tegning teorien om købstæder som centre, der skulle dække hele landet?

Herefter følger en fælles opsamling på, hvad der taler for og imod centerteorien, der som beskrevet i opgaven går ud på, at købstæderne er anlagt, så de skulle dække Danmarks behov for byer.

Del 3: Analyse af kort og prospekt

Vi fortsætter med, at I parvis løser opgave 2. Her skal I foruden et kort inddrage et prospekt. Prospekter er billeder, der gengiver udsigten over et landskab eller en by og derfor giver et mere tredimensionelt blik på fortidens byer.

OPGAVE 2

• Gå ind på Den Digitale Byport, og find et kort og et prospekt af den købstad, som ligger nærmest på jeres uddannelsesby. Hvis den allerede er en købstad, vælger I den.

• Analysér kortet og prospektet ved hjælp af metodeopslaget for kortanalyse for at undersøge, om byen passer med beskrivelsen af landbrugssamfundets by. Hvis der er tid tilovers, kan I supplere jeres analyser med beskrivelsen af jeres by på trap.lex.dk.

Vi samler op på opgaven på klassen og diskuterer, hvad en lokalhistorisk undersøgelse kan bidrage med i forhold til den generelle byudvikling. Mange kender deres egen by rigtig godt, men kender ikke rigtig andre byer. På samme måde er der skrevet en række bøger om enkelte byer og relativt få om Danmarks nationale byhistorie. Hvad er styrker og svagheder ved dette forhold?

Industrisamfundets

byer

Introduktion og lektie

Som forberedelse til dette modul skal du læse om industrisamfundets byer og besvare arbejdsspørgsmålene hertil.

1. Byvækst

I anden halvdel af 1800-tallet forandrede industrialiseringen grundlæggende bylandskabet i Danmark. En af følgerne var, at antallet af byer voksede. Væksten tog for alvor fart i slutningen af 1800-tallet. I perioden fra 1855 til 1870 opstod der kun tre nye byer i Danmark. I den efterfølgende periode indtil 1901 steg antallet af nye byer til 94 og øgede dermed det samlede antal danske byer til 178, med København som langt den største by. Udviklingen fortsatte i de efterfølgende årtier, så der i 1930 var 621 byer i Danmark. Som du har læst i lektien til forrige modul, skal vi helt tilbage til middelalderen for at finde en tilsvarende vækst i antallet af byer.

TABEL 3.2: ANTAL BYER I DANMARK 1901-1930

Bearbejdet efter Christian Wichmann Matthiessen: Danske byers befolkningstal 1801-1981 (Statistiske undersøgelser 42), Danmarks Statistik 1985, s. 9. København er medtaget i det samlede antal byer.

En af de nye byer var Esbjerg, hvor anlæggelsen af en havn blev påbegyndt af den danske stat i 1868. Fem år senere var havnen klar til brug. Baggrunden for anlæggelsen af havnen var nederlaget i Den Anden Slesvigske Krig i 1864, hvor Danmark måtte afstå hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Tyskland. Med afståelsen fulgte også de to vigtige havne i Altona og Husum, og der var derfor brug for en ny havneby ud mod Nordsøen. Valget faldt på en lille flække med 30 indbyggere ved den jyske vestkyst. Esbjerg udviklede sig i de efterfølgende årtier til Danmarks vigtigste eksporthavn. Samtidig oplevede byen en kraftig befolkningstilvækst. I 1901 boede der godt 13.000 i Esbjerg. I 1930 var indbyggertallet steget til det dobbelte. Andre allerede eksisterende byer oplevede på samme måde en befolkningstilvækst som følge af anlæggelsen af moderne havneanlæg, for eksempel Thisted ved Limfjorden og Frederikshavn i Nordjylland.

2. Infrastruktur og stationsbyer

Anlæggelsen af Esbjerg var på mange måder symptomatisk for byudviklingen i Danmark frem mod Anden Verdenskrig. Især udvidelsen af jernbanenettet fik afgørende betydning. Den første jernbanestrækning i kongeriget Danmark blev indviet i 1847 og gik fra København til Roskilde. Allerede tre år tidligere var strækningen Altona-Kiel blevet åbnet i hertugdømmet Holsten, hvor den danske konge på dette tidspunkt regerede som hertug. I løbet af 1860’erne og 1870’erne blev jernbanenettet udbygget med anlæggelsen af jernbanestrækninger i Jylland mellem de større provinsbyer fra øst mod vest og fra nord mod syd. I 1872 blev der desuden etableret en jernbanefærgeforbindelse over Lillebælt. En tilsvarende udvikling fandt sted på Sjælland, hvor København blev forbundet med de sjællandske kystbyer, hvorfra man kunne rejse videre med dampfærger til Fyn, Sverige eller Tyskland.

Omkring 1910 havde jernbanenettet i hele Danmark en samlet længde på næsten 4.000 km. De mange kilometer jernbanestrækninger medførte, at der blev etableret en række stationsbyer. Stationsbyerne var i mange tilfælde en udvikling af allerede eksisterende småbyer, mens større og ældre byer som Fredericia (i 1866), Horsens (i 1868) og Varde (i 1874) også blev stationsbyer som følge af udbygningen af jernbanenettet. Mindre byer, der opstod i denne periode, men ikke havde en jernbanestation, blev kaldt vejbyer.

I 1935 blev Lillebæltsbroen indviet og muliggjorde en endnu hurtigere forbindelse mellem landsdelene. Samme år blev de første lyntog indsat. To år senere blev Storstrømsbroen mellem Falster og Masnedø taget i brug. Begge broer var beregnet til tog- og biltrafik, hvilket var meget betegnende for den trafikale udvikling i Danmark. I de følgende årtier var det nemlig i høj grad privatbilismen, der kom til at bestemme infrastrukturens udvikling i Danmark.

KORT 3.6: JERNBANENETTET I DANMARK I 1907

Dette kort stammer fra en lille håndbog med titlen Lommeog Noteringsbog, der udkom i 1907. Det viser, hvordan jernbanenettet i løbet af anden halvdel af 1800-tallet efterhånden kom til at dække store dele af Danmark.

Hvilken sammenhæng er der mellem industrialiseringen og byudviklingen i Danmark? Inddrag kort 3.6.

3. Industrisamfundets bybillede

Mange stationsbyer og vejbyer udviklede sig fra slutningen af 1800-tallet til lokale erhvervscentre og oplandsbyer som følge af næringsloven fra 1857, der liberaliserede handelen. I stations- og vejbyerne kunne man finde dagligvarebutikker og småindustrielle virksomheder, som både betjente byens egne indbyggere og befolkningen i de omkringliggende landdistrikter.

Børkop, der ligger mellem Vejle og Fredericia, er et eksempel på en by, der som følge af industrialiseringen og udbygningen af jernbanenettet forvandlede sig til en typisk stationsby. Børkop var oprindelig en landsby, men fik i 1868 sin egen jernbanestation. I midten af 1920´erne, hvorfra dette fotografi stammer, havde byen omkring 700 indbyggere, hvoraf omkring en tredjedel var beskæftiget inden for håndværk og industri. Den hvide bygning på fotografiet blev opført i 1907 og rummede både kro og handelsvirksomheder.

Storbyen København oplevede også en markant udvikling i anden halvdel af 1800-tallet. Tidligere havde fæstningsvoldene omkring byen fungeret som en naturlig afgrænsning af byen, ligesom der var bestemmelser, som begrænsede byggeriet uden for fæstningsvoldene. I løbet af 1850’erne faldt de gamle bymure, og i resten af århundredet oplevede København en kraftig befolkningstilvækst. Som vi har læst i forrige modul, boede der godt 100.000 i den danske hovedstad i 1801. 100 år senere var tallet steget til næsten 492.000. Hovedårsagen var industrialiseringen, der med nye arbejdspladser som jernstøberier og maskinfabrikker lokkede mange arbejderfamilier til hovedstaden. De større købstæder oplevede en lignende vækst, mens væksten i de mindre købstæder var knap så markant, fordi industrialiseringen især slog igennem i København og de andre store byer.

KORT 3.7: KØBENHAVN 1852 OG 1903

København havde siden 1200-tallet været omgivet af et vold- og forsvarsanlæg, men i anden halvdel af 1800-tallet oplevede byen en voldsom befolkningsvækst, der sprængte dens hidtidige rammer. I de nye brokvarterer Vesterbro og Nørrebro og på Amager blev der bygget etageejendomme med små lejligheder og trange baggårde, mens de mere velstillede flyttede ind i større huse og lejligheder på Østerbro. Som erstatning for de gamle volde blev der i slutningen af 1800-tallet anlagt et nyt fæstningsværk omkring København i form af en række forter og forsvarsstillinger, men den teknologiske udvikling overhalede hurtigt den nye befæstning, som blev nedlagt efter Første Verdenskrig.

Københavns vækst medførte et stigende antal arbejderkvarterer, der var præget af ringe boligforhold, men samtidig betød den industrielle udvikling, at den danske hovedstad med tiden blev udstyret med moderne gas-, vandog elværker. Efter en voldsom koleraepidemi i 1853 blev byens vandforsyning og kloakering desuden fornyet. Også moderne stormagasiner som Illum og nye transportmidler som sporvogne, cykler og biler fik København

På dette fotografi fra 1920’erne ser man en kvinde, der på Østerbrogade i København aktiverer et stopsignal, så hun kan komme sikkert over den befærdede gade.

til at fremstå som en moderne storby. Hertil bidrog asfalteringen af vejene, som afløste den hidtidige brolægning, og den elektriske gadebelysning, som spredte sig i byen fra slutningen af 1890’erne. I samme periode blev flere store parker anlagt, hvor man trygt kunne færdes, fjernt fra storbyens mange hjemløse og prostituerede.

ARBEJDSSPØRGSMÅL 2

Hvad er de vigtigste kendetegn ved industrisamfundets bybillede? Inddrag fotografiet på forrige side.

Modulplan

Del 1: Opsamling på arbejdsspørgsmål

Vi starter med at samle op på arbejdsspørgsmålene. Derefter løser I individuelt opgave 1.

Del 2: Fotografier fra København

OPGAVE 1

På kbhbilleder.dk kan du finde mange ældre og nyere fotografier fra København. Prøv at se, om du kan finde fotografier, der viser andre sider af industrisamfundets bybillede end fotografiet fra 1920’ernes Østerbrogade.

Efter en fælles opsamling på klassen løser I parvis opgave 2.

Del 3: Fotoanalyse

OPGAVE 2

• Gå ind på arkiv.dk og find fotografier fra jeres egen uddannelsesby. Læs under ”Hjælp til søgning” om nogle konkrete tiltag, der kan hjælpe jeres søgning, for eksempel med at afgrænse perioden.

• Vælg et fotografi, der passer med beskrivelsen af industrisamfundet byer, og analysér det ved hjælp af metodeopslaget for fotoanalyse.

Vi samler op på opgaven på klassen og diskuterer fordele og ulemper ved at arbejde med fotografier som kilder til industrisamfundets byer. Den danske historiker Jens Toftgaard har påpeget, at ”fotos kan supplere de steder, hvor de skriftlige kilder er tynde, og åbne op for nye forståelser af byens fysiske rum og den urbane praksis”. I hvor høj grad gælder det de fotografier, I har arbejdet med i dette modul?

Velfærdssamfundets byer

Introduktion og lektie

Som forberedelse til dette modul skal du læse om velfærdssamfundets byer og besvare arbejdsspørgsmålene hertil.

1. Fortsat byvækst

I årene efter Anden Verdenskrig fortsatte antallet af byer med at vokse.

TABEL 3.3: ANTAL BYER I DANMARK 1950-1970

Bearbejdet efter Christian Wichmann Matthiessen: Danske byers befolkningstal 1801-1981 (Statistiske undersøgelser 42), Danmarks Statistik 1985, s. 10.

Selv om antallet byer næsten blev fordoblet i en 20-årig periode, var de nye byer primært små forstæder til eksisterende byer. At disse små byer opstod, hænger på afgørende vis sammen med udvikling i brugen af biler som transportmiddel. Bilen gjorde det nemlig muligt at pendle til arbejde.

KORT 3.8: ”DET STORE H”

HIRTSHALS

AALBORG

ESBJERG

AARHUS

RØDBY

Tre store ingeniørfirmaer lancerede i 1936 planen om ”det store H”. I planen var der de tre motorveje København-Esbjerg, Kruså-Hirtshals og København-Rødby på i alt 700 km.

Foruden motorvejene forudså planen en Storebæltsbro og en Øresundsbro. Den første af disse motorveje blev indviet i 1956, mens den sidste blev åbnet af dronning Margrethe i 1994.

KØBENHAVN

2. Infrastruktur og forstæder

Antallet af personbiler i Danmark voksede fra 108.000 i 1939 til 184.000 i 1954. I 1973 var antallet vokset til 1.232.000. Derfor tog staten og amterne initiativet til at udbygge vejnettet. I første omgang var det især bygader, biveje og hovedveje, der blev udbygget, men senere fulgte omfartsveje og motorveje. Disse nye og moderne veje bidrog til at skabe et sammenhængende transportsystem, som både kunne sikre vækst, men også sørgede for, at alle fik adgang til velfærdssamfundets ydelser eller kunne bruge ferien til at køre sydpå.

Samtidig betød udviklingen, at biler og lastbiler allerede i løbet af 1930’erne overhalede skibstrafik og jernbaner i økonomisk betydning.

ARBEJDSSPØRGSMÅL 1

Hvilken betydning fik bilen for byudviklingen i Danmark efter 1945? Inddrag kort 3.8.

3. Velfærdssamfundets bybillede

Massebilismen betød sammen med de mange cykler, busser og sporvogne, at trafikken i mange byer blev et stort problem. Det samme gjaldt den voksende forurening forårsaget af industrialiseringen og den voksende trafik. Samtidig betød bilerne, at det nu var muligt at arbejde i byerne, samtidig med at man boede i de grønne områder uden for byerne.

De nye tanker om at få arbejderne ud af de overbefolkede og forurenede byer blev allerede tidligt efter Anden Verdenskrig en del af den offentlige planlægning. Fra politisk side var der nu et ønske om at komme væk fra de industrikvarterer, der havde præget byerne under industrialiseringen.

Fredensbro 1953. Broen blev bygget som fodgængerbro i 1878 for at skabe sammenhæng mellem middelalderbyen og det nye byområde Nørrebro. I 1887 blev broen udvidet til en dæmning for at klare den stigende trafik bestående af cykler, biler og elektriske trolleybusser.

KORT 3.9: FEMFINGERPLANEN 1947

Dansk Byplanslaboratorium udgav i 1947 Femfingerplanen, som forudså, at København skulle udbygges i forstæder i fem korridorer adskilt af åbent land og grønne områder. De fem fingre skulle følge det S-togsnet, som efter tysk forbillede blev påbegyndt i 1930’erne. Planen blev aldrig officiel, men har spillet en stor rolle indtil i dag. Planen viser, at velfærdssamfundets tankegang var præget af en radiær tænkning, hvor byer blev placeret langs linjer ud fra byens centrum.

138 – DIN HISTORIE

Der var dog også andre vigtige faktorer bag velfærdssamfundets byudvikling. En af disse var den internationale højkonjunktur, som Danmark var en del af i årene 1950-1970. I denne periode oplevede provinsen en kraftig fremgang inden for industri og handel. Dette skyldtes, at jagten på arbejdskraft og billigere byggegrunde gjorde, at områderne uden for København blev mere attraktive. I løbet af disse år kom der derfor flere industriarbejdere i Jylland end i København.

En anden vigtig faktor var udviklingen af velfærdssamfundet fra 1950’erne og frem. Ifølge velfærdsstatens fortalere skulle alle borgere have adgang til de samme velfærdsydelser. Dette betød, at offentlige institutioner som skoler og hospitaler blev udvidet til hele landet. Samtidig foregik der det, som man kalder en ”funktionstømning” i mange landsbyer, hvor skoler, butikker og institutioner blev lukket. Denne udvikling blev cementeret med kommunalreformen af 1970, hvor antallet af kommuner faldt fra 1.098 til 277.

Endelig skal der nævnes en mere kulturel forklaring, hvor den danske selvopfattelse af Danmark som et landbrugsland førte til et ønske om at komme tilbage til naturen. Dette behov sås også i andre industrialiserede lande, med England som foregangsland. Her blev byplanlæggeren Ebenezer Howard i begyndelsen af 1900-tallet fortaler for selvfungerende havebyer. En haveby var en by, der kombinerede storbyens fordele med en nem adgang til grønne arealer, hvor mennesket kunne genfinde forbindelsen til naturen. Resultatet af disse strømninger blev en suburbanisering, hvor forstaden blev symbolet på velfærdsstatens bysamfund. Forstæderne kunne både være parcelhuskvarterer tæt på byerne, voksende landkommuner eller offentligt boligbyggeri. Mange af disse forstæder startede som små selvstændige byer, som i forlængelse af Howards tanker havde eget centrum, forretningsliv og industri. Mange forstæder blev befolket af unge familier med børn, mens de ældre dele af befolkningen blev i de gamle bykerner. Samtidig begyndte mange af forstæderne at vokse sammen med større nabobyer. Med kommunalreformen i 1970 blev de til en bydel og mistede deres selvstyre.

Et andet vigtigt træk ved velfærdssamfundets bybillede var fremkomsten af flere og større butikker. Blandt disse spillede de nye supermarkeder en særlig rolle. Inspirationen til disse selvbetjeningsbutikker kom fra USA. Det første supermarked blev indviet i Islev nær Rødovre i 1953, men allerede 20 år efter var der mere end 1.000 supermarkeder, som stod for over 1/3 af den samlede omsætning af dagligvarer i Danmark.

Brøndbyøster er en forstad til København. Syd for jernbanen er der primært parcelog rækkehuse, mens området nord for jernbanen er præget af boligblokke og højhuse.

Området er i høj grad inspireret af Femfingerplanen, og 82 procent af boligerne i Brøndby er derfor opført i årene 1950-1979. At Brøndby samtidig er en af landets nye byer, ses ved, at Brøndby Kommune først i 1942 fik sit eget våbenskjold.

– DIN HISTORIE

Samlet set betød udviklingen, at Danmark en gang for alle ophørte med at være et landbrugssamfund og i stedet blev et bysamfund. Samtidig var det dog ikke sådan, at alle samlede sig i store byer. I stedet opstod en række pendlerbyer, hvor folk kunne arbejde i byerne, samtidig med at de var fri for storbyens larm og forurening. Samtidig spillede den enkeltes egen bolig og naboskabet i den gade, man havde bosat sig, en større rolle end i industribyen. Der var dog også kritikere af denne udvikling. Nogle talte om en ghettoisering, hvor det blev påpeget, at folk i højere grad bosatte sig sammen med folk, som lignede dem selv. Andre så forstæderne som en sejr for anti-urbanismen og den danske grundfortælling om Danmark som et landbrugsland og dermed som et tilbageslag i forhold til at udnytte de muligheder, der ligger i det moderne storbyliv.

ARBEJDSSPØRGSMÅL 2

På hvilken måde er velfærdssamfundets byer et nybrud med hensyn til bopæl, indkøb og arbejdsplads? Inddrag fotoet af Brøndbyøster.

Modulplan

Del 1: Opsamling på arbejdsspørgsmål

Vi starter med at samle op på arbejdsspørgsmålene. Derefter løser I individuelt opgave 1.

Del 2: Fotografier fra forstæderne

OPGAVE 1

På arkiv.dk kan du finde mange ældre og nyere fotografier fra mere end 500 danske lokal­ og stadsarkiver. Prøv at se, om du kan finde fotografier, der viser din uddannelsesbys udvikling i årene efter 1950. Er der noget, der tyder på, at udviklingen i jeres by minder om byudviklingen efter Anden Verdenskrig?

Efter en fælles opsamling på opgave 1 løser I parvis opgave 2.

Del 3: Kortanalyse

OPGAVE 2

Gå ind på historisk atlas.dk og sammenlign, hvordan jeres by udvikler sig. Benyt de kort, der hedder henholdsvis Lavkantkort 1901­ 45 og 4 cm kort 1953­1976. Lav mindst fem screendumps, hvor du sammenligner udviklingen i din uddannelsesby med udviklingen efter Anden Verdenskrig.

Vi samler op på opgaven og diskuterer fordele og ulemper ved at arbejde med fotografier og kort som kilder til velfærdssamfundets byer.

Innovative opgaver

Som afslutning på forløbet skal I gruppevis enten udforme et forslag til, hvordan man kan brande jeres uddannelsesby på en ny og innovativ måde, eller komme med et bud på, hvordan den kan blive mere bæredygtig i fremtiden.

INNOVATIV OPGAVE 1

INNOVATIV BRANDING

I denne opgave skal I brande jeres uddannelsesby på en ny og innovativ måde. I skal først undersøge, hvordan byen allerede brander sig selv, for eksempel på internettet eller i trykte brochurer. Med udgangspunkt heri skal I udforme et forslag til, hvordan byen kan brande sig selv på en ny måde. I skal tage udgangspunkt i en byhistorisk tilgang og analyseskemaet, som I finder på de følgende sider, og medtænke følgende forhold i brandingen:

• Byens historie

• Byens geografiske placering

• Byens befolkning

• Byens infrastruktur

• Byens rolle som administrativt center

• Kulturelle forhold

• Bæredygtighed.

I kan med fordel lægge hovedvægten på de forhold, som efter jeres mening egner sig bedst til at brande byen.

INNOVATIV OPGAVE 2

BÆREDYGTIG BY

Ifølge Rambøll, der er en global rådgivende ingeniør­, arkitekt­ og konsulentvirksomhed, skal man medtænke følgende forhold, hvis man vil skabe en bæredygtig by:

• Trygge og grønne områder

• Bæredygtige bygninger

• Beskyttelse mod oversvømmelse

• Rent vand

• Ren luft

• Boliger, der er til at betale

• Klimavenlig transport

• Grøn energi og energieffektivitet.

I skal i denne opgave først analysere jeres uddannelsesby ved at anvende en byhistorisk tilgang og analyseskemaet, som I finder på de følgende sider. Med udgangspunkt i analysen skal I komme med et bud på, hvordan jeres by kan blive mere bæredygtig i fremtiden. I skal medtænke så mange af de ovenstående forhold som muligt i jeres forslag.

Produkt- og formidlingskrav

I skal udforme og præsentere et produkt, hvor I formidler jeres løsningsforslag på en fængende måde for en selvvalgt målgruppe. Det kan for eksempel være en plakat, en video eller en PowerPoint. I skal desuden udforme et skriftligt dokument, som indeholder:

a. Talepapir i stikordsform.

b. En præsentation af de elementer i en byhistorisk tilgang, som I gør brug af, herunder hvilke muligheder og begrænsninger der er i tilgangen.

c. En refleksion over, i hvilken grad jeres formidlingsstrategi indeholder didaktiske, affektive og æstetiske elementer.

d. Refleksioner over, hvad I har gjort for at ramme målgruppen med hensyn til sprog og andre virkemidler.

I skal desuden vurdere de hjemmesider, I anvender. Brug opslaget om vurdering af hjemmesider, som I finder på side 147.

Byhistorisk tilgang

Når du arbejder med byhistorie, undersøger du bysamfund som selvstændige analyseobjekter, men sætter dem samtidig i relation til den øvrige samfundsudvikling. Dette kan gøres synkront eller diakront. Det kan også være en oplagt mulighed at sammenligne med andre byer i et nationalt eller et internationalt perspektiv, hvis du anvender komparativ metode. Blandt de ting, du kan gøre, er at:

• undersøge byernes rolle som økonomiske og administrative centre

• undersøge bykultur på tværs af tid

• arbejde med bysociologi og urbaniseringens sociale betydning.

Typiske problemstillinger

• Hvilken samfundsmæssig udvikling ligger til grund for byudviklingen?

• Hvad kendetegner bybilledet?

• Hvordan sætter forskellige befolkningsgrupper deres præg på byen?

• Hvad kendetegner et særligt kvarter eller en særlig bydel?

Valg af kilder Aviser, boliger, erindringer, fotos, genstande, kirkebøger, kort, malerier, offentlige bygninger og pladser, lokalplaner og andre officielle dokumenter.

Forklaringsmåde Mennesket ses som et socialt væsen, der indgår i større eller mindre netværk på et afgrænset område.

Analysestrategi Byer analyseres som centrum med opland eller som del af et netværk for kultur, politik og økonomi.

Byanalyse

Hvis du vil undersøge en enkelt by, kan du tage udgangspunkt i dette analyseskema.

Byens navn:

Tidsforløb

• Hvilken periode har analysen fokus på?

• Hvilke politiske, økonomiske, sociale og teknologiske forhold har betydning for byen i denne periode?

• Hvilke begivenheder i og uden for byen har betydning?

Materielle forhold

BYENS GEOGRAFISKE PLACERING

• Har den adgang til en havn, en flod, energikilder eller andet af betydning for bylivet?

• Er den omgivet af fed eller mager jord, og hvilken betydning har dette?

• Hvordan er transportmulighederne? Er der en havn, jernbaner og veje?

BYENS BEFOLKNING

• Hvordan er befolkningssammensætningen i byen?

• Hvordan er erhvervssammensætningen i byen?

• Hvilke kulturelle og uddannelsesmæssige tilbud er der i byen?

BYENS INFRASTRUKTUR

• Hvordan kommer man rundt i byen, og hvilken rolle spiller dette?

BYENS ROLLE SOM ADMINISTRATIVT CENTER

• Hvilke administrative funktioner er der i byen, og hvilken rolle spiller de?

Kulturelle forhold

Bæredygtighed

• Hvordan opfatter byens borgere sig selv?

• Hvordan opfatter byens borgere deres by?

• Hvordan opfattes byen af dens omverden?

• I hvilket omfang er byen afhængig af mad og andre produkter udefra?

• I hvilket omfang kan byens befolkning reproducere sig selv?

• I hvilket omfang spiller forurening og hygiejne en rolle for byens liv?

Bearbejdet efter Sally Thorhauge: Industri 4.0 – Nye industrihistorier fra fire byer i Danmark, Systime 2022.

Vurdering af hjemmesider

Mange af de materialer, som du benytter dig af, vil du typisk finde på hjemmesider. At finde gode hjemmesider kræver, at du bruger gode søgeteknikker. For at sikre dig, at en hjemmeside er brugbar, er der nogle typiske spørgsmål, du skal kunne svare på. Disse er sammenfattet i følgende analyseskema.

Hvad er hjemmesidens adresse og navn:

GENRE

• Er det en officiel hjemmeside?

• Er det en privat eller institutionel hjemmeside?

OPDATERING

• Vedligeholdes hjemmesiden?

• Hvornår er den sidst opdateret?

• Er der mange døde links?

AFSENDER

• Hvem driver hjemmesiden?

• Er der kontaktinformationer?

INDHOLD

• Hvad er indholdet af hjemmesiden?

• Hvem har skrevet indholdet?

• Er formidlingen tendentiøs?

• Er der argumenteret seriøst og med dokumentation?

MODTAGER

• Hvem henvender hjemmesiden sig til?

KRYDSCHECK

• Passer informationerne med din øvrige viden?

• Linkes der til hjemmesiden fra andre hjemmesider?

OPBYGNING

• Hvordan er hjemmesiden opbygget?

• Hvilke grafiske og farvemæssige valg er taget?

• Hvordan navigerer man på hjemmesiden?

• Kan man interagere med ejeren eller andre brugere?

Bearbejdet efter Søren Kauffeldt og Lasse Nielsen: Den lille hjælper til historie, Forlaget Columbus 2022, s. 62-65.

Litteratur

Forløb 1

Adriansen, Inge m.fl. (red.): Dansk

Madhistorie: Mad og identiteter. Dansk Landbrugsmuseum 2016

Bavnshøj, Peter og Hellvik, Irene: Dansk Madhistorie: Industrikøkkenets tidsalder. Dansk Landbrugsmuseum 2013

Bjørn, Claus (red.): Dansk mejeribrug 1882-2000. De danske Mejeriers Fællesorganisation 1982

Boyhus, Else-Marie: Historisk kogebog. Kogekunst i Danmark 1616-1910. Wormianum 2013

Buhl, Bettina: Historien om danskernes mad i 15.000 år. Dansk Landbrugsmuseum 2010

Christian, David m.fl.: Big History: Between Nothing and Everything. McGraw-Hill 2014

Freedman, Paul (red.): Food: The History of Taste. Thames & Hudson 2019

Halse, Sven og Henschen, Daniel: Mikkel Hindhede og kampen om danskernes kost. Aarhus Universitetsforlag 2020

Havemann, Lotte: Spændende mad fra hele verden. Lademann 1973

Hertel, Hans: Andelsbevægelsen i Danmark. Gyldendal 1917

Hoff, Anette: Den Danske Vinhistorie (Nydelsesmidlernes Danmarkshistorie bind 4). Wormianum 2018

Hyldtoft, Ole (red.): Kost og spisevaner i 1800-tallet. Museum Tusculanums

Forlag 2009

Hyldtoft, Ole (red.): Syn på mad og drikke i 1800-tallet. Museum Tusculanums Forlag 2010

Hyldtoft, Ole: Mad, drikke og tobak 1800-35. Forbrugsmønstre, kultur og diskurser. Museum Tusculanums Forlag 2012

Hyldtoft, Ole: Mad, drikke og tobak 1835-1880. Forbrugsmønstre, kultur og diskurser. Museum Tusculanums Forlag 2016

Hyldtoft, Ole: Mad, drikke og tobak 1880-1914. Forbrugsmønstre, kultur og diskurser. Museum Tusculanums Forlag 2019

Jensen, Tenna Vestergaard: Udviklingen i arbejderbefolkningens fødevareforbrug i det 20. århundrede, Samfundsøkonomen nr. 4, september 2009, s. 17-22

Johansen, Hans Christian: En samfundsorganisation i opbrud. Dansk socialhistorie 4. Gyldendal 1979

Kiple, Kenneth F. og Ornelas, Kriemhild Coneè (red.): The Cambridge World History of Food, bind 1 og 2 Cambridge University Press 2000

Kruse, Tove og Warring, Anette: Fortider tur/retur. Reenactment og historiebrug. Samfundslitteratur 2015

Melillo, Anne Pilø m.fl.: 70 historiske genstande. Forlaget Columbus 2020

Meyhoff, Peder og Mouritzen, Peter: Teknologihistorie. Systime 2005

Nielsen, Geert A. og Schmedes, Louise: Madkultur – værsgo. Forlaget Columbus 2008

Nyvang, Caroline: Stegt flæsk med persillesovs. 100 danmarkshistorier. Aarhus Universitetsforlag 2022

Overgaard, Svend Skafte: Fra mangel til overflod – Ernæring og sundhed 1905-2005. Suhr’s Seminarium 2005

Petersen, Klaus og Sørensen, Nils Arne: Tørstens allerbedste ven. Cola’ens danmarkshistorie fra 1930’erne til 1960’erne. Historisk Tidsskrift, 108:2, s. 427-476

Pilcher, Jeffrey M. (red.): The Oxford Handbook of Food History. OUP 2012

Roesdahl, Else (red.): Dagligliv i Danmarks middelalder – en arkæologisk kulturhistorie. Gyldendal 1990

Thiedecke, Johnny: Alle Tiders Mad. Mad, historie og samfund. Fra istid til nutid. Forlaget Pantheon 2015

Forløb 2

Albinus, Stig (red.): Hvad er en god bolig?. Arkitektens Forlag 1987

Breuning, Malene: Den iscenesatte bolig. Fem studier om hjemliggørelse i det 20. århundrede. Syddansk Universitetsforlag 2017

Bro, Henning: Boligen mellem natvægterstat og velfærdsstat. Bygge- og boligpolitik i København 1850-1930. Multivers Academic 2008

Christensen, Christian: En rabarberdreng vokser op Indledning af Halfdan Rasmussen. Hans Reitzels Forlag 1974

Engberg, Jens: Det daglige brød. Bønder og arbejdere 1650-1900. Politikens Forlag 2011

Glendinning, Miles: Mass Housing. Modern Architecture and State Power – a Global History. Bloomsbury Visual Arts 2021

Haue, Harry m.fl.: Det moderne Danmark 1840-1992. Forudsætninger og forløb. Munksgaard 1993

Hyltoft, Ole m.fl.: Det industrielle Danmark 1840-1914. Systime 1981

Grelle, Henning: Det kooperative alternativ. Arbejderkooperationen i Danmark 1852-2012. Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsens bibliotek og arkiv 2012

Johansen, Hans Christian: En samfundsorganisation i opbrud 1700-1870 Dansk socialhistorie 4. Gyldendal 1979

Johansen, Hans Christian: Dansk økonomisk statistik 1814-1980, Gyldendals Danmarks Historie Bind 9. Gyldendal 1985.

Johansen, Hans Christian: Danmark i tal Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie bind 17, 3. udgave. Gyldendal og Politiken 2005

Kauffeldt, Søren og Nielsen, Lasse: Den lille hjælper til historie. Forlaget Columbus 2022

Kraul, Annegrete Kraul og Madsen, Kristine: Parcelhusets pionerer – Da Jensen flyttede på Lærkevej. Bolius 2007

Kristensen, Hans: Kristensens bolighistorie. Fire generationers boliger 1910-2010. Bolius 2012

Løkke, Anne og Jacobsen Anette Faye: Familieliv i Danmark, 3. udgave. Systime 1997

Melillo, Anne Pilø, Emiliano og Erik: 70 historiske genstande. Forlaget Columbus 2020

Prange, Knud: LOKAL HISTORIE – en håndbog. Dansk historisk håndbogsforlag 1989

Solvang, Gunnar: Myten om de hvide vinkelbygninger med de røde tegltage, Folk og Kultur – årbog for Dansk Etnologi og Folkemindevidenskab, årgang 7, nr. 1 1978

Villadsen, Ole: Dansk arkitektur – fra klassicisme til dekonstruktivisme –Billedsamtaler. Gyldendal 2004

Vorre, Birgit: Boligen i det 20. århundrede. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2008

Forløb

3

Christensen, Søren Bitsch (red.): Den klassiske købstad. Danske Bystudier 2. Aarhus Universitetsforlag 2005

Christensen, Søren Bitsch (red.): Den moderne by. Danske Bystudier 3. Aarhus Universitetsforlag 2006

Christensen, Søren Bitsch og Jørgen Mikkelsen (red.): Danish Towns during Absolutism. Urbanisation and Urban Life 1660-1848. Danske Bystudier 4 Aarhus Universitetsforlag 2008

Hansen, Else og Jespersen, Leon: Samfundsplanlægning i 1950’erne. Tradition eller tilløb? (Administrationshistoriske studier 17). Museum Tusculanums Forlag 2008

Hansen, Svend Aage og Henriksen, Ingrid: Velfærdsstaten (Dansk social historie 7). Gyldendal 1980

Hohenberg, Paul M. og Lees, Lynn Holler: The Making of Urban Europe 1000-1994. With a new Preface and a new Chapter. Harvard University Press 1995 (1985)

Jensen, Grethe: Kvinder, køn og købstadslovgivning 1400-1600. Lovfaste mænd og ærlige kvinder ( Danish Humanist Texts and Studies 11). Museum Tusculanums 1995

Koch, Niels Elers (red.): Trap Danmark, bind 32: København I. Gads Forlag 2020

Matthiessen, Christian Wichmann: Danske byers befolkningstal 1801-1981 (Statistiske undersøgelser 42)

Danmarks Statistik 1985 Noter 226: Tema: Byens historie. Historielærerforeningen, september 2020

Parby, Jakob Ingemann: Den grænseløse by 1850-1920. København og historien 6. Gads Forlag 2022

Wilson, Ben: Metropol. Historien om menneskehedens største opfindelse. Turbine 2021

Indeks

A

Alkove 81, 83

Alt for damerne 101

Analyse af fødevarer 18

Andelsmejeri 35, 75

Andelsslagteri 36

Andelstanken 35

Antal byer i Danmark 1901-1930 126

Antal byer i Danmark 1950-1970 133

B

Bedre Byggeskik 89

Bolighistorisk tilgang 105

Boligkarriere 103

Boligstamtræ 68, 69

Brainstorming 10

Brøndby 140

Brøndbyøster 98, 99, 141

Byanalyse 146

Byhistorisk løb 112

Byhistorisk tilgang 145

Bystørrelse i Danmark 118

C

Centrifugen 35

Citizen Science 6

Columbian Exchange 21

D

Danske madpyramider 48

Den Digitale Byport 125

Dynamisk stagnation 119

E

Erhvervsfordeling 84

Erhvervsgrupper 93

F

Femfingerplanen 138

Fem-måltidsprincip 26

Fjernsyn 100, 101, 102

Forbruget af udvalgte fødevarer 44

Fordeling på erhverv 75

Fotoanalyse 114

Funktionstømning 139

Færdigret 26

Første Verdenskrig 40, 43

G

Gamerstol 72

Genstandsanalyse 73, 74

H

Hjedding Andelsmejeri 34

Husmandsbrug 80

Husmandssted 79

I

Indvandring 41

Innovation 9

J

Jernbane 127

Jolly Cola 42

K

Kogebog 31, 39, 47

Koleraepidemi 130

Komfur 37

Kortanalyse 111

Købstadsrettigheder 117

Købstæder 116, 119

Kødhakkemaskine 37

Køkkenrevolution 36, 41

Køkkenteknologi 25

L

Liberalisering 84 M

Madhistorisk tilgang 22

Madplan 28, 29, 38, 46

Merkantilistisk 118

Middelalderbyen 119

Mikkel Hindhede 44

Mindmapping 10

Murermestervilla 89

N

Natvægterstat 85

Næringsfrihedsloven 84

P

Parcelhuse 71

Pitch 10

Plantegning 76, 78, 88, 96, 97

Privatbilisme 127

Prospekt 125

R

Renæssancebyen 119

Retirader 90

S

Statshusmandssted 80 T

The Columbian Exchange 20

Tomatketchup 45

Toms 15 V

Vurdering af hjemmesider 147

Yankie Bar 14, 15

Øresundstolden 118

BILLEDLISTE

S. 8: Eric Bentzen, s. 12: Ritzau Scanpix / Mads Jensen, s. 14: Toms Gruppen, s. 20-21: Forlaget Columbus / Helle Hjorth, s. 25: bornholmernesmad.dk, s. 27: Den fynske landsby, s. 30: Helle Hjorth, s. 34: Jeppe Bæk Meier, s. 37: Jens Breinholt Schou, s. 42: samvirke.dk, s. 43: Det grønne museum, s. 45: Beauvais, Orkla Danmark, s. 48-49: Coop Danmark A/S, s. 52: Wikimedia Commons, s. 53: Wikimedia Commons, s. 54: Helle Hjorth, s. 57: madometer.dk, s. 63ø: Wikimedia Commons, s. 63n: TV Syd, s. 64: Industrimuseet, s. 67v: Privat foto, s. 67h: Privat foto, s. 68: Hans Kristensen / Bolius, s. 72: Privat foto, s. 77: Frilandsmuseet, s. 79: Frilandsmuseet, s. 81: Glud Museum, s. 83: huskompagniet.dk, s. 86: P. Dragsbo / VISDA, s. 89: Ritzau Scanpix / Jyllands-Posten / Kenneth Lysbjerg Koustrup, s. 90: Nationalmuseets billedarkiv / Niels Elswing, s. 92: Oasicare / Julia Sand Skovsted og Ditte Marie Fog Ibsen, s. 94-95: Forstadsmusset, s. 98: Nana Reimers, s. 100: Den Gamle By, s. 102: Samsung, s. 106: Astrid Maria Rasmussen, s. 110: Christian Fertner, s. 115: theculturetrip. com, s. 117: Forlaget Columbus / Helle Hjorth, s. 120: Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, s. 121: Det Kgl. Bibliotek / Digitale samlinger, s. 123: lex.dk – Trap Danmark, s. 124: Scanpix / Karsten Schnack, s. 128: jernbanen.dk, s. 129: Børkop lokalhistoriske Arkiv, s. 130: lex.dk – Trap Danmark, s. 131: Ukendt fotograf / VISDA, s. 134: Forlaget Columbus / Helle Hjorth, s. 136-137: Københavns Stadsarkiv, s. 138: Dansk Byplanlaboratorium, s. 140: Forstadsmuseet.