Brandts Klædefabrik Magasin, maj 2015

Page 24

PASFALL

TAFFELANDEN 1 - SELSKABSLOKALER PÅ FØRSTE SAL

SKAL DER VÆRE FEST, SÅ LAD DER … Maden og vinen. Det er det, det handler om. Det hersker der slet ingen tvivl om, når Thomas Pasfall fortæller. Kokken Thomas Pasfall behøver vel ingen nærmere introduktion med titler som årets kok, årets ret og årets restaurant bag sig. Siden maj 2013 har han uddelt madoplevelser ud over det sædvanlige til gæsterne i Restaurant Pasfall i hjertet af Odense. En beliggenhed, som var altafgørende, da Thomas skulle finde lokalerne til næste kapitel af sin karriere efter tiden på Munkebo Kro. ”Folk fra København kender til Brandts – det er et kendt brand, og det ville vi gerne være en del af. Brandts er Odenses kunstneriske kvarter, som i disse år er godt på vej til at få endnu et prædikat på sig som Odenses spisekammer,” siger Thomas Pasfall om valget af lokaler.

Fotos: Maros

SELSKABSMENUER PÅ NIVEAU MED A LA CARTE I dag skal snakken handle om en and. Nærmere bestemt om Taffelanden 1., som er navnet på Restaurant Pasfalls selskabslokaler på første sal. Ud over beliggenheden i Odense var det også afgørende for Thomas Pasfall, at der var plads til selskaber. ”Selv om vi måske er mest kendt for a la carte-restauranten, så er selskaber en stor og vigtig del af vores forretning. Når man vælger at holde sin fest her hos os, slipper man selv for bøvlet og for at rende rundt og være stresset under festen. Det bliver en fest, som også værten eller værtinden kan nyde og være 100 % til stede sammen med de mennesker, de har inviteret. Der er taget hånd om det hele, og det gælder bare om at nyde oplevelsen. For det skal være en oplevelse at holde fest. Det er en stor glæde for os at samle et større antal gæster og få det til at spille maks. At give gæsterne samme sublime oplevelse som ved a la carte,” fortæller Thomas Pasfall med begejstring i stemmen. ”Vi er af den holdning, at alt bare skal være i orden. Alt fra maden og

vinen til serveringen og rammerne. Jeg har hørt folk, der selv står for at holde deres fest sige, at det og det er lige meget. Men det er det jo ikke, for hvorfor så holde fest?” DET STARTER OVER EN GOD MIDDAG Ofte starter kundernes ønske om at holde deres selskab over den gode stemning og den gode mad og vin, når de nyder en a la carte-middag i restauranten. Den oplevelse vil de gerne give deres gæster. Med Thomas Pasfalls egne ord er det ”en totaloplevelse i unikke rammer. Det er mad, som ikke laves andre steder i Odense. Det er vin, du ikke kan få andre steder i byen. Der er fuld fokus på gæsten og service er en selvfølge. Du skal ikke bede om det der ekstra, der bare gør det hele meget bedre – det er en selvfølge, at der er snacks til aperitiffen og der er petit fours til kaffen.” Og snakken falder naturligt tilbage på den mad, som trods alt er det vigtigste i Thomas Pasfalls univers. ”Vi lægger vægt på mad, der følger sæsonen, og der er altid fokus på smagen. Vi bruger de samme råvarer, som gæsterne oplever i restauranten. Kunsten er at lave mad, der fungerer til mange mennesker. Vi tilpasser både mad og vin til gæstens behov både smags- og prismæssigt.” HVORFOR LIGE TAFFELANDEN? ”Anden har på den ene eller anden måde fulgt min kone Annesofie og jeg gennem 20 år. Vi har arbejdet med ænder på menuen, i logoer og så videre. På Munkebo Kro kaldte vi selskabslokalet for Taffelanden. Det navn tog vi med os. Ænder smager godt, men de er også flokdyr, som viser, at man er stærkere sammen end alene. Sådan er det også for os i Restaurant Pasfall,” fortæller Thomas Pasfall.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.