#6 - DECEMBER 2018
BACK TO SCHOOL
OM DEN AMERIKANSKE COLLEGE-ROMAN AF RIKKE MØLLER
SUPERHELTE AF KATJA NORUP
MÅNEDENS BOOKSTAGRAMMER ELIZARDBIRTH aka ELIZABETH SAGAN
ISSN: 2446-2020
Billeder af Finn Wraae Folting Poulsen
INDHOLD 4
6
8
Diversitet i fantasy, mød 4 forfattere
Back to school
Litterært genbrug
10
12
16
Superhelte
20
To sider af samme bog Grænsen til Trafallas Del 2. Skyggen fra nord
28
Månedens novelle Skiftet
Forsidebillede af: Finn Wraae Folting Poulsen
Månedens #Bookstagrammer @elizardbirth
24
Q & A med Thomas Helle
31
Nyt fra forlagene
Identitet og stedløshed i YA-litteraturen
26
Boglige-begivenheder 2019
Diversitet i
Fantasy er en genre, der breder sig i mange retninger. Der er både lowfantasy, high-fantasy, dystopi, drager, elvere og djævle. Kreativiteten får frit spil, når forfattere indhyller os i deres fantastiske verdener. Mød 4 danske forfattere og læs hvordan de har brugt fantasy-genrens diversitet i deres udgivelser.
Forfatter til Ønsketræet Når vi bevæger os ind i de forskellige subgenrer i fantasy, bevæger vi os i mudrede vande. Definitionerne er mange og ofte flettet ind i hinanden. Som rollespiller har jeg for eksempel altid tænkt, at High Fantasy beskriver en histo- Foto: Uli Scheuß rie, hvor helten skal redde verden, hvorimod Low Fantasy er en historie på det mere menneskelige plan. Læser man med disse øjne er Cirkus Mystique – Ønsketræet med sin personnære fortælling en Low Fantasy-roman. En anden definition af de to er derimod at High Fantasy foregår i en opdigtet verden, hvorimod Low Fantasy foregår i en realistisk verden, men med magiske elementer. Følger vi denne definition er Ønsketræet en High Fantasy. Historien foregår i verdenen Tusman, hvor magi er så udbredt, at man opfatter det som en almindelig del af hverdagen. Ikke alle har evnen til at skabe magi, men alle bruger forskellige magiske genstande. Visse former for magi er nemlig ikke medfødt men derimod en hemme ligholdt teknisk brug af naturen, som har fulgt en familie i generationer. Fordi Tusman har sin egen gudeverden, sin egen folklore og mytologi synes jeg, at den mere ukendte fantasygenre Mythopoeia rammer bedre end de ovennævnte. Ordet blev populariseret fra et digt, som Tolkien skrev i 1931, og kommer af det græske ord for skabelse af myter. I Ønsketræet hører vi om enkelte guder og om noget af mytologien, og i de kommende bøger i serien bliver denne del af verdenen yderligere uddybet. Cirkus Mystique – Ønsketræet handler om den 13 årige Helena, der er sandsigerskens datter. Historien begynder, da et cirkus kommer til Hornby, hvor Helenas moster bor. I lang tid har Helena drømt om at prøve at leve et almindeligt liv i en almindelig by, og det er planen, at hun skal bo hos mosteren i et år. Da hendes mor beskyldes for en forbrydelse mod byen, bliver Helenas drømme dog truet, og hun må sammen med Foto: DreamLitt sine venner opklare sagen. 4
Baggrundsbillede fra Wallpaper Craft
Forfatter til Djævlepassagen Jeg har valgt at lege med emnet omkring tro, overtro og de paranormale elementer i Djævlepassagen, fordi jeg bl.a. er fascineret af den katolske tro omkring dæmonbesættelse og eksorcisme. Uforklarlige hændelser og hjemsøgte steder har altid tiltrukket mennesker, og fascinationen og Foto: Martin Cichos rædslen over paranormale fænomener trækker også i mig. På tværs af kulturer, religioner, århundreder og verdensdele er disse fænomener beskrevet, og drager folk mod sig med sin uforklarlighed og mystik. I Djævlepassagen har jeg givet Djævelen liv og åbnet op for underverdenen med alle de hemmeligheder, som mennesker bærer på. Hemmeligheder, der bliver forsøgt skjult under Sortedammens mudrede vand, men som alligevel kommer op til overfladen, når Djævelen stikker sit grimme ansigt frem. Når man som forfatter kaster sig ud i en fortælling, tager man næsten altid en del af sig selv med. Min forkærlighed for ghosthunting og eksorcisme er blevet blandet med min dybtliggende tro på, at alle handlinger bliver begået af en årsag. Jeg tror på, at man kan fornægte det gjorte, men det vil for evigt spøge i underbevidstheden og vende tilbage til én. De syv dødssynder og vores mørke gerninger vil altid blive husket af Djævelen – i form af vores dybtliggende samvittighed. Djævlepassagen er en dark fantasyroman, hvor Djævelen, dæmoner, troldfolk og spøgelser får lov til at udfolde sig. Historien foregår både i slutningen af 1600-tallet, hvor troldfolkets pagt med Djævelen skaber frygt, og i nutiden, hvor fortidens genfærd spøger i klassisk ghosthunting-stil. Foto: DreamLitt
mød 4 forfattere
Af Eva Munk
Forfatter til Stjernekrønikerne Som barn er alt muligt, man kan blive eller være, hvad man har lyst til. Der er ingen rammer eller begrænsninger. Livet er et eventyr, hvor man går på opdagelse i gamle bygninger, i skoven eller i moser, leger røvere, soldater eller drømmer sig væk til andre verdener med rid- Foto: Robin Skjoldborg / robinskjoldborg.dk dere, troldmænd og drager. Når man bliver voksen, kommer der rammer, normer og begrænsninger, som man skal leve efter. Fantasy er nostalgi og minder. Det er muligheden for at være barn igen og drømme sig væk til verdener, hvor alt er muligt. I dag går man meget op i, om bøger har et budskab, tema eller fremhæver et eller andet samfundsproblem. Som barn tænkte jeg overhovedet ikke på, om der var en skjult dagsorden med bogen. Jeg nød universet, væsnerne, magien og historien, og lod mig rive med af det. Jeg siger ikke, at der slet ikke skal være budskaber eller temaer i bøger, men derimod at bøger ikke nødvendigvis behøver at have det. Det, der netop fanger mig ved fantasy er, at man kan rejse tilbage til sin barndom og bare nyde bogen og historien for det, den er; underholdning og en god historie. Jeg vil gerne have, at den slags fantasy, som man kender fra 1980’erne og 1990’erne dukker op igen, nemlig fantasy, som er ren underholdning, hvor det er handlingen og den magiske atmosfære, der er i centrum og driver historien, og hvor der nødvendigvis ikke behøver være et underliggende budskab, tema eller holdning. Det er blot historien, der er i centrum. Min serie Stjernekrønikerne er min ultimative fantasydrøm; at der findes et sted, hvorfra det er muligt at komme ind i alle de verdener, som forfattere har skabt gennem tiderne. Hvor man kan møde Gandalf, Aslan, Taran eller sågar Troldepus. En serie, jeg vil beskrive som drengerøvs-fantasy med fuld knald på magi, overnaturlige væsner, maleriske scenerier, og ikke (alt for meget) romantik, selv om det også Foto: DreamLitt har sin plads i fantasy.
Forfatter til Forfædrenes talisman Når jeg skriver fantasy, så er det det fantastiske, der drager mig. Jeg har tidligere skrevet både kærlighedsromaner og spændingsromaner for unge, som fortsat ligger i den hemmelige forfatter-skrivebordsskuffe derhjemme, så da jeg satte mig for at skrive min fantasyroman Skæbneløs – Forfædrenes Foto: Weiles Fotografi talisman, oplevede jeg en helt ny måde at skrive på. Jeg har opbygget et magisk univers med både mennesker og formskiftere, drager og overnaturlige elementer – og det hele er fri leg. I mit magiske univers kan jeg skabe alle de væsner og folkefærd, som min fantasi giver mig lov til, og jeg behøver ikke forklare, hvorfor nogle er magiske og hvorfor drager findes – det gør de bare. I år udkommer også sidste bind i min science-fantasy-trilogi Exilium, og det har været en hel anden måde at skrive fantasy på. Fordi jeg valgte at inddrage sci-fi i min fantasy, var jeg nødt til at bruge videnskabelige forklaringer på mange af de overnaturlige fænomener, som finder sted i bøgerne. Jeg var f.eks. nødt til at forklare, hvorfor kæmpesnegle maver sig omkring i det danske landskab, og hvordan krydsninger mellem snegle og mennesker kan leve. Det var sjovt at lege med Exilium og de forskellige genrer, men det var næsten en befrielse at få lov at skrive Skæbneløs, hvor fantasien kan få frit løb uden de store religiøse og videnskabelige forklaringer. Hvis man har en lille forfatter gemt i maven, og ikke helt ved, hvilken genre man skal kaste sig over, så kan jeg uden tvivl anbefale fantasy. Lad din fantasi lede dig og vær ikke bange for at give den fuld gas med fantastiske Foto: DreamLitt væsner, og magiske landskaber.
5
Foto: Rikke Møller
Back to School
Den endeløse sommer er forbi, og det er atter tid til studiestart og de tilhørende lektier. Måske glæder du dig til at gense dine venner og vende tilbage til dagligdagen, eller måske venter du nervøst på at starte på en ny uddannelse og møde de mennesker, der skal være en stor del af din hverdag i de kommende år. Begge dele fylder meget – i ungdomslivet såvel som i ungdomslitteraturen.
Den amerikanske college-roman Meget ungdomslitteratur tager faktisk udgangspunkt i den første skoledag. Særligt når det drejer sig om kærlighedsgenren. En ny dreng starter i klassen og fanger den kvindelige hovedpersons opmærksomhed; en pige flytter skole og træder ind i kantinen hvor hundrede øjne rettes mod hende; eller, som det særligt ses i romance-genren lige nu, en hovedperson flytter væk fra sine forældre og på college, starter på en ny skole og et helt nyt identitetsgrundlag og oplever en stormende forelskelse. I både film og bøger, har vi i årevis været fascineret af det amerikanske college, der kombinerer det at starte på en ny uddannelse med at flytte hjemmefra – ofte langt væk hjemmefra, på tværs af hele stater. Amerikanske colleges danner en farverig kulisse med alt hvad vi kender af cheerleaders, football-spillere, sororities og Halloween-fester. Den perfekte scene til den moderne kærlighedsroman. Og trenden er slet ikke slut endnu. De seneste år har set talrige udgivelser af kærlighedsromaner for unge voksne, der udspiller sig på colleges. Elle Kennedys Off Campus-serie, Anna Todds After-serie og Cora Carmacks Losing It-serie er blot få eksempler. ”Der er noget eksotisk over high school- og collegemiljøet, som er så meget anderledes end vores eget skolemiljø herhjemme, men alligevel er relativt let at relatere til. Dorm rooms, lockers,
Foto: rgbstock.com
Af Rikke Møller
lækre fyre og ond klikedannelse i kantinen … Det er et genkendeligt univers, som simpelthen bare passer rigtig godt som setting til en romantisk fortælling. Det giver et ekstra krydderi til historien, uden at det kræver alt for meget af ens fantasi, fordi billederne allerede eksisterer i ens hoved. Og så kan man bare lade sig rive med af den gode historie, ” fortæller Christina Yhman Kaarsberg, redaktør på People’s Press.
New Adult Den romantiske college-roman er ofte fyldt med drama, sex og den forvirring, der helt naturligt følger med, når man er ung, forelsket og lige flyttet hjemmefra. Det handler i høj grad om at finde sig selv og samtidig forholde sig til de store følelser, der vælter rundt i kroppen. Og i den anledning tales ofte om New Adult – en genre, der starter, hvor Young Adult slutter: med unge voksne, der er i starten af tyverne. Christina Yhman Kaarsberg definerer genren: ”Med new adult-genrens ankomst har de helt unge voksne fået deres eget space, kan man sige – plads til at være unge og voksne på samme tid, med alt hvad dertil hører af frihed, usikkerhed, uforglemmelige øjeblikke og store følelser. Samtidig har de unge læsere også fået mulighed for at reclaime romancegenren og gøre den cool igen – new adult er hotte kærlighedshistorier med høj underholdningsfaktor og ofte af virkelig god kvalitet.” New Adult-genren har præget de amerikanske bestsellerlister i årevis, men begrebet er stadig forholdsvist nyt i Danmark, hvor vi er vant til en mere brat overgang fra ungdomslitteratur til almindelig voksenlitteratur. New Adult sætter sit hovedfokus på unge i tyverne, der gennemlever store forandringer og må lære at stå på egne ben for første gang. Og så er genren overvejende amerikansk. ”Markedet for romance og New Adult er så utroligt stort i USA, og generelt er vi danskere mest vant til at se amerikanske romantiske komedier i biografen og til at læse romance og New Adult-bøger, der foregår i USA. Fascinationen af college, tror jeg, lige så meget handler om, det er en tid, hvor man nu ikke længere er barn – YA handler Baggrundsbillede fra Pixabay.com
jo om, hvordan man går fra barn til voksen – mens New Adult handler om at være en ung voksen med alle de udfordringer, man skal håndtere, og de valg man skal træffe, hvilket både er superskræmmende og vildt spændende,” forklarer Helle Vibeke Lysdal redaktør på Gyldendals imprint, Flamingo.
Sportsfyren som en moderne kærlighedshelt Enhver kærlighedsroman skal have en romantisk helt – og i den amerikanske college-roman, er det oftest sportsfyren, der løber med titlen. I Elle Kennedys bogserie Off Campus følger man f.eks. i hver bog en ny mandlig stjerne fra ishockey-holdet, der forelsker sig, mens Kristen Callihans Game On-serie sætter football-stjernerne i fokus som de romantiske helte. Bøgerne er blot en del af en større amerikansk trend, der blander college-sport med kærlighed.
Helle Vibeke Lysdal fortæller om denne nye romantiske helt: ”At dyrke sport på et højt niveau kræver, at man er udholdende og ambitiøs og har noget drive – kvaliteter som jo ikke ligefrem er usexede – og derudover kan man nok heller ikke underkende, at de mange timer i træningslokalerne gør sportsfyrene fysisk tiltrækkende, hvilket næppe er en dårlig ting – hverken for den kvindelige hovedperson eller læserne. Derudover er der jo også en vis form for heltedyrkelse, der både i populærkulturen og i virkeligheden omgærder amerikanske sportsstjerner, så det er også den kontekst, bøgerne skrives i.” For college-sport er en big deal i USA, og derfor sniger sporten sig ofte ind i den moderne college-roman, hvor sportshelten bliver prinsen på den hvide hest på en baggrund af football-baner, cheerleaders, forelæsninger og identitetskvaler.
Redaktørerne anbefaler Vil du gerne kickstarte efteråret med en skøn college-romance? Men ved du ikke, hvor du skal starte? Så læs med her, hvor forlagsredaktørerne anbefaler deres favoritter.
Foto: F
lamin
go
Foto: People
's Pre
ss
Foto: People
's Pre
ss
Ham af Elle Kennedy & Sabrina Bowen, anbefalet af Helle Vibeke Lysdal, redaktør på Flamingo
After-serien af Anna Todd og Vi som elskede af Renée Carlino, anbefalet af Christina Yhman Kaarsberg, redaktør på People’s Press
Ham af Elle Kennedy og Sarina Bowen begynder teknisk set lige i slutningen af college, da de to hockeyspillere Wes og Jamie mødes til collegemesterskaberne i hockey efter ikke at have set hinanden i fire år. De var længe bedste venner, men en aften ændrede et væddemål alt imellem dem. Ham er både vildt sjov, sexet og rørende. Man flyver igennem den, og den er svær at lægge fra sig. Det er en stærk og rørende kærlighedshistorie, som uden at blive sentimental både handler om kærlighed venskab og at lære sig selv at kende.
After-serien af Anna Todd er fortællingen om en stormfuld ungdomsforelskelse i fem bind. Man kommer hele følelsesregistret igennem og føler, at man er på en vild følelsesmæssig rutsjetur sammen med hovedpersonerne, Hardin og Tessa. Alle fem bøger er udkommet, og en filmatisering er på vej, så det er bare om at gå i gang. Vi som elskede af Renée Carlino foregår delvist på New York University i 1990’erne, hvor hovedpersonerne, Matt og Grace, går på college. Det er en fantastisk og
meget filmisk skæbnefortælling, der tager temaet om ”the one that got away” op. Hvad hvis du mistede din første og største kærlighed fra den ene dag til den anden og ikke havde kunnet få hende ud af hovedet siden? Og hvad hvis I pludselig fik en chance for at genoptage kontakten igen femten år senere? Ville kærligheden være stærk nok endnu? Og hvad med alle årene, der var kommet imellem jer? Jeg slugte den på en dag og var fuldkommen suget ind i historien.
7
Litterært genbrug Litteraturhistoriens store klassikere spøger i moderne bøger og film for unge Af Katrine Sivesgaard, cand.mag. i litteraturhistorie og formidler ved Silkeborg Bibliotekerne Tilbage i 90’erne og 00’erne var det vist nærmest obligatorisk at plottet i en amerikansk ungdomsfilm skulle være baseret på en litterær klassiker – Allerhelst af Shakespeare. Tænk bare på Ten things I hate about you, She’s the Man, Cruel Intentions, She’s all that og Clueless. Hvis du ikke sidder og nikker indforstået nu, så skynd dig forbi dit bibliotek og lån henholdsvis The Taming of the Shrew og Twelfth Night af William Shakespeare, Les liaisons dangereuse af Choderlos de Laclos, Pygmalion af George Bernard Shaw og Jane Austens Emma. For mig kulminerede denne genre med Easy A fra 2010 om Olive Penderghast – en temmelig almindelig high school-pige, som er vant til at gå under radaren, indtil den dag, hvor hun i forsøget på at lukke munden på en veninde fabrikerer en historie om, hvordan hun har mistet sin mødom. Rygtet spreder sig over hele skolen, og historien muterer i en sådan grad, at Olive ender med at blive fremstillet som meget promiskuøs. Fællesskabets dom er hård, og Olive bliver fra skolekammeraternes side offer for både ubehagelige seksuelle tilnærmelser og udskamning. Filmen stjæler med arme og ben fra både litterære klassikere og
The books you read in class always seem to have some strong connection with whatever angsty adolescent drama is gong on.
populærkultur – Men særligt fra romanen The Scarlet Letter af Nathaniel Hawthorne, og det allerbedste er, at det er Olive selv, der påpeger det i en voice-over: ”Ironically, we were studying The Scarlet Letter. Now, isn’t that always the way? The books you read in class always seem to have some strong connection with whatever angsty adolescent drama is going on. Except for Huckleberry Finn. Cause I don’t know any teenage boys who have ever run away with a big, hulking black guy.” Som en ekstra morsom krølle på historien må Olive senere tage denne afsluttende kommentar om Huckleberry Finn i sig igen, da hun finder ud af, at hendes homoseksuelle ven, Brandon, er stukket af hjemmefra sammen med sin kæreste, som netop er ”a big, hulking black guy.” Olive besvarer nyheden med en undskyldning til Huckleberry Finns forfatter: ”My apologies to Mark Twain.” Det er selvfølgelig ikke kun i ungdomsfilmene, at tendensen til at hente inspiration fra litteraturens store klassikere findes. Den fylder også godt i YA-litteraturen, og bliver egentlig bare mere og mere tydelig, jo mere man er opmærksom på den. Første gang jeg selv for alvor fik øjnene op for tendensen, var tilbage da Stephenie Meyers New Moon udkom – Hvis du ikke bemærkede noget, så prøv at genlæse romanen; den er nærmest gennemsyret af Shakespeares Romeo and Juliet. Referencer, direkte citater, karaktertræk, handlingstråde, plottwists. Lige bortset fra (spoiler alert!) det dobbelte selvmord til sidst. Når først man er begyndt at se referencer og litterært genbrug i de bøger, man læser, er det virkelig svært at lade være med at lede efter det. For mig er det efterhånden sådan, at jeg samler på referencer, citater og henvisninger til andre værker. Det bliver lidt som en skattejagt. Jeg jager spor, og når jeg finder dem, så føles det, som om forfatteren blinker til mig. Henvisningerne kan både være mange og gennemgående, for eksempel i de tilfælde, hvor plot og karakterer er inspireret af et ældre værk, men de kan også fungere på andre måder, som for eksempel i Paper Towns af John Green, hvor Quentin og hans venner bruger Walt Whitmans langdigt Song of Myself til at lede efter den forsvundne Margo. De bruger blandt andet citatet ”Unscrew the locks from the doors! Unscrew the doors themselves from their jambs!” til at finde et spor fra Margo; et stykke avispapir med en adresse gemt i det øverste hængsel på Quentins soveværelsesdør. Gennem hele romanen læser og genlæser Quentin Song of Myself i forsøget på at finde og forstå Margo, og romanen kulminerer da også på
Foto: Heather Schwartz on Unsplash
mange måder med digtets måske mest berømte sætning ”I stop somewhere waiting for you.” Lige for tiden er mine to yndlingseksempler på YA-romaner som låner flere elementer fra litterære klassikere The Beginning of Everything af Robyn Schneider, som spiller på The Great Gatsby af F. Scott Fitzgerald og First and Then af Emma Mills, som er inspireret af Pride and Prejudice af Jane Austen. Desværre er ingen af de to bøger oversat til dansk, men hvis du ikke har noget imod at læse på engelsk, så gør dig selv den tjeneste at læse disse to – de er fantastiske, hvad end man fanger de litterære referencer eller ej! The Beginning of Everything handler om Ezra Faulkner (bemærk de litterære referencer allerede i navnet. Ezra Pound og William Faulkner var Fitzgeralds samtidige, og ligesom han er en del af den gruppe forfattere man kalder the lost generation), hvis nøje planlagte fremtid smuldrer, da hans knæ bliver knust i en bilulykke. Ulykken er en markant reference til The Great Gatsby og F. Scott Fitzgerald, men der er mange flere; lige fra romanens titel, som er hentet fra Fitzgeralds beskrivelse af det første møde med hans kone Zelda, til det ekstravagante liv der leves i Orange County, Californien, hvor Ezra bor, og puddelhunden Cooper, der i Ezras fantasi afslutter hver eneste sætning med ’old sport’ – akkurat ligesom Jay Gatsby. Der er henvisninger til det grønne lys for enden af Daisys bådebro, Dr. T.J. Eckleburgs altseende øjne, den amerikanske drøm – og så læser Ezra selvfølgelig The Great Gatsby i skolen. I
Det bliver lidt som en skattejagt. Jeg jager spor, og når jeg finder dem, så føles det, som om forfatteren blinker til mig.
Emma Mills’ First and Then hedder den mandlige hovedperson sjovt nok også Ezra, men han er mere en Mr Darcy end en Nick Callaway. Der er en mængde andre spor i romanen, som peger på Pride and Prejudice, men dem vil jeg lade dig finde selv – som sagt, når man først begynder at lede, er det svært at stoppe igen. God jagt!
upe Af Katja Norup
Tegneserieverdenen er ofte blevet anklaget for at sprede et sexistisk og nedladende billede af køn, særligt det kvindelige køn. Men meget sker for tiden i mainstream kulturen, også i forhold til at vise et mere nuanceret billede af køn og seksualitet. I det første nummer af Uncanny X-men fra 1963 ser man et eksempel på den stereotype kønsfremstilling. Cyclops, Angel og Beast står og kigger ud af vinduet mod Jean, der ankommer i en taxa. De siger: ”Wow! She’s a real living doll!/ A redhead! Look at that face … And the rest of her!/ All of a sudden, I’m in no hurry to graduate from this place!” Læseren ser Jean for første gang gennem tre teenagers blik på hende. Hun bliver introduceret som én, man rivaliserer om og vurderer ud fra det ydre. Det ser man i mange tegneserier, selv i dag. Kvinderne er nogle, mændene har forhold til, og som oftest skal reddes. I X-Men tegneserierne er der fx flest kvinder, der har beskyttende eller mentale kræfter. Modsat mændenes mere brutale styrke. For at fremstille køn nuanceret, handler det ikke kun om kvinder, men også om mænd. Det handler i det hele taget om, hvor firkantet forholdene mellem kønnene er opstillet.
På billedet ses flyet udefra og Brands replik:”Hey, Hands off the merch while we’re in public, McCoy.” Vi kan ikke se, hvad de laver, og derfor får replikken seksuelle undertoner. I næste panel svarer Beast: ”My darling, I’m trying to reach the joystick – oh dear, that doesn’t sound good either”. Beasts replik har en dobbelt betydning, som han selv indser. De seksuelle undertoner hentyder til hendes kønsdele. Men ’joystick’ vil de fleste forbinde mere med fallossymboler end med kvindelige kønsdele. Selvom parret er heteroseksuelt kommer hele scenen til at virke lidt queer. Særligt hvis man har fulgt parret i længere tid. Det er forfriskende, fordi man slet ikke behøver være homoseksuel for at hylde diversiteten i køn og seksualitet. De to er ikke fastlåst i nogen bestemt ide om, hvad ’rigtig’ og ’forkert’ kønnethed og seksualitet for et par er.
Beast og Agent Brand i Joss Whedon og John Cassadays Astonishing X-Men er værd at nævne. Agent Brand er leder af S.W.O.R.D og nærmest indbegrebet af hårdkogt, stereotyp maskulinitet. Man forstår hurtigt, at hun er en kvinde, som er fri i forhold til sin egen seksualitet og sit forhold til Beast.
10
Foto: Foto:Carlsen Ellis & Jimenez
erhelte Til slut vil jeg nævne Loki fra 2014/2015 tegneserien Loki: Agent of Asgard. Lokis evner er meget centrale for historien. Han kan forvandle sig til andre dyr og mennesker. I løbet af serien er han f.eks. både en ræv, en enhjørning og en kvinde. Da en anden gud ved navn Lorelei vil have Loki til at forvandle sig til en flue, forklarer han, at der er grænser for evnerne: ”Oh, I can turn into myself. That’s no problem. I can turn into anything, as long as it’s me. But I’m just not a ‘tiny buzzing insect’ sort of person.” Han kan forvandle sig til en anden, fordi noget ved den person er i ham også. Når han forvandler sig til en kvinde, er det fordi, han ikke kun er en mand, men også en kvinde. Ideen om en firkantet opdeling mellem to køn bliver sat til debat.
Foto: Ellis Foto: & Jimenez Carlsen
Man kan problematisere superhelteverdens billede af køn og seksualitet. Dens måde at adskille i firkantede størrelser, hvoraf maskulinitet og heteroseksualitet er bedst. Men der er også flere steder, hvor man kan begynde at se lidt håb for en mainstream kultur med mere diversitet. Så bare hop ud i det og læs nogle superheltetegneserier.
Månedens #BOOKSTAGRAMMER @elizardbirth
Jeg hedder Elizabeth Sagan og jeg er 23 år gammel. Jeg opdagede min kærlighed til læsning i 7. klasse. Hvad angår min Instagram (Bookstagram), startede det hele i begyndelsen af 2016 som en måde at helbrede mig selv fra en meget lang krise omkring læsning ... en livskrise, der startede da jeg besluttede, at jeg skulle stoppe med at læse mine foretrukne genrer i bøger (Fantasy, Science Fiction osv.) og begynde at læse "seriøse" bøger, som ville være gavnlige for en jurastuderendes karriere. Men det fungerede ikke, og jeg fik det virkelig dårligt. Så da jeg igen begyndte at læse mine foretrukne genrer, havde jeg brug for et sted, en socialmedie-platform til at dele min lidenskab for læsning med andre. Og så fandt jeg bookstagram-fællesskabet.
Og så fandt jeg bookstagram-fællesskabet.
12
ELIZABETH SAGAN Instagram: @elizardbirth
13
14
MÃ¥nedens
#BOOKSTAGRAMMER
@elizardbirth
Foto: Sussie Bell
H
Hvem er jeg? Hvem vil jeg gerne være? Hvem forventes jeg at være? Disse spørgsmål har altid befundet sig i litteraturen, både børne-, YA- og voksenlitteraturen. Identitetsspørgsmålet er flydende og kontinuerligt ligesom individet selv, og da vi konstant er i udvikling, så kan man tvivle på om vi i sandhed finder os selv i løbet af vores lange liv, der er fyldt med ændringer ift. interesser, prioriteter eller særlige begivenheder, som forandrer ens tilværelse. Man kan være på vej et sted hen og pludselig laver vejen et sving, så man er tvunget til at skifte retning, eller også er der bump på vejen, som der oftest er, men man må fortsætte, for kan man andet? Vi slipper ikke levende herfra alligevel, ville en kyniker sige. Andre ville sige, at man ved, at man har levet, når man virkelig kan mærke livet tæt på.
vordan finder man sig selv? Hvordan finder man et sted at kalde sit? Denne mangel på og stræben efter at høre til, eller såkaldt stedløshed er tydeligvis på spil i YA-litteraturen. Gad vide, hvad Holden fra J.D. Salingers The Catcher in the Rye (1951), Simon fra Becky Albertallis Simon vs. verdens forventninger (2015) eller Elise fra Leila Sales’ This song will save your life (2013) ville svare. Holden forsøger at finde svar på om han skal lytte til sig selv eller omgivelsernes forventninger. Simon forsøger at affinde sig med sin seksualitet og hvordan han skal springe ud som homoseksuel, og Elise forandres fra den ensomme, mobbede pige til den, som hun virkelig er; en sej pige fyldt med personlighed, fordi hun pludselig befinder sig i et nyt miljø. Selvom de er fiktive, så har de stadig én vigtig lighed tilfælles med os alle: de føler sig stedløse, både fysisk, seksuelt og psykisk. Virker deres kamp mere ægte, fordi vi kan leve gennem dem, imens vi gemmer os bag bogen? Virker det mere troværdigt, fordi vi ved alt om, hvad de gennemgår, hvad de føler og hvad de tænker? Måske er det så enkelt at se, hvor meget de slås med, fordi der ikke filtreres noget væk fra læserens øje. I så fald gør uperfektheden og den tydelige identitetskrise dem ægte, og derved lettere at identificere os med, og det er hvad god YA gør: man kan relatere til karaktererne, føle deres smerte eller lykke, og samtidig kan man nikke genkendende til problemer eller scenarier, som man måske selv har oplevet. Selvom det i mange YA-romaner virker håbløst, så er
16
der alligevel et håb at hente, både for karaktererne og os selv.
Eksistensspørgsmålet i litteratur Det er tydeligt, at eksistensspørgsmålet altid har været på spil i litteraturen. Det ses allerede, da Bildungsromanen (coming-of-age) introduceres og finder vej til det litterære verdenskort med udgivelser som Johann Wolfgang von Goethes The Sorrows of Young Werther (1774) og Mark Twain’s Huckleberry Finn (1884). Selvom disse bøger ikke blev anset som YA-fiktion, da genren ikke dengang var defineret, så kan der drages helt tydeligt paralleller fra disse udgivelser til nutidig YA. Blandt andet er der i disse udgivelser stort fokus på den klassiske dannelsesrejse og overgangen fra barn til voksen. Der er mange emner, der skal behandles og beslutninger, der skal tages idenne periode. De store spørgsmål bliver stillet og der er fokus på de eksistentielle tvivl, en stræben efter udvikling og at finde et ståsted. I 1950’erne begynder YA-litteraturen for alvor at blomstre med udgivelser som J.D. Salingers Catcher in the Rye, Harper Lee’s To Kill A Mockingbird (1960) og S.E. Hintons The Outsiders (1967). Selvom disse romaner dengang blev udgivet og stemplet som voksenlitteratur, så kan man anse dem som forløbere for YA-genren, der på dette tidspunkt stadig ikke var defineret. På dette tidspunkt er det banebrydende litteratur, som vækker opsigt, forargelse, og samtidig får bragt emner til debatten - også de emner, der før var tabuer.
Af Eva Munk Det handler pludselig om det unge individ, der forsøger at navigere, og det er ikke et forskønnet billede. Det er tværtimod grimt og ufiltreret, som gør det endnu mere interessant at læse. Alle karakterer kæmper med at finde sig selv, finde et sted at høre til eller at opdage ivet på en ny og anderledes måde. Den barnlige naivitet er forsvundet og udskiftet med realiteten om, at verdenen ikke er så sort-hvid, som den giver sig ud for. Det hele er pludseligt meget mere komplekst og det gælder også identitetsudviklingen. Hvis vi tager Holden som eksempel, så foregår hans historie over et par dage i New York, hvor han fysisk og psykisk forsøger at finde et ståsted. Han er tvunget til at tage stilling til om han skal følge sin egen vej eller lytte til sine omgivelser, sit miljø og familiens forventninger.
Identitetsudviklingen nu Spørgsmålet er blot om identitetsudviklingen er sværere nu end tidligere? Gør omstændigheder, øget viden og teknologiske tiltag det endnu sværere at finde sig selv i 2018 end i 1950? Selvom en ung nu og dengang lever vidt forskellige liv, så er der stadig de samme tvivlsspørgsmål på spil. Man kan argumentere for, at den nemme tilgængelighed til internet, viden og et øget brug af sociale medier, kan gøre det endnu sværere for den moderne unge at finde sig selv. Nu bombarderes man konstant med indtryk, det ”perfekte” liv skildret på de sociale medier og spørgsmålet om man stræber nok. Der er en konsensus om, at hvis man ikke stræber efter at være den bedste, så er man blot stillestående. Der gives udtryk for, at der umiddelbart ikke findes en mellemvej, hvilket får mange unge til at tvivle på, om de er tilstrækkelige og om de er gode nok. Samtidig bidrager pres fra samfundsnormer ift. udseende, udBaggrundsbillede fra Dave Webb/ unsplash.com
dannelse, rigdom og prioriteter til, at det er endnu sværere at realisere sit jeg. Men uanset om man befinder sig i 1950’ernes New York eller 2018’s Aarhus, så man kan føle sig stedløs og uden tilhørsforhold på mange måder. Jeg har undersøgt fænomenet og vil her i min artikel komme med konkrete eksempler på de mange forskellige måder, hvorpå man kan føle sig stedløs. Jeg vil tage udgangspunkt i forskellige moderne YA-romaner, både udenlandske og danske og uafhængigt af sub-genrer, for at vise et varieret billede af YA-litteraturen.
Social stedløshed Først og fremmest er det muligt at føle sig socialt stedløs. Der er utallige YA-romaner om mobning og ensomhed, som gang på gang virkelig viser et ungt individ i krise, f.eks. Leila Sales’ Nattens fucking magi, Jay Ashers 13 Reasons Why (2007) og Siobhan Vivians The List (2012). Desuden er stedløsheden også ofte knyttet til noget fysisk. Den kan være tilknyttet et bestemt sted, f.eks. barndomshjemmet, uddannelsen og samtidig kan det også knyttes til fysiske ændringer og for-
Foto: Carlsen
17
andringer i kroppen, f.eks. som Hazel Grace fra John Greens The Fault in Our Stars (2012), hvis fysiske velbefindende begrænses af en kræftsygdom og dermed kan hun ikke bevæge sig frit uden sin iltmaske. Sygdom kan desuden gå fra en fysisk stedløshed til en psykisk stedløshed, da der med sygdommen naturligvis også følger eksistentielle tvivl. Vil hun overleve sin sygdom eller vil hun dø? På den anden side kan det psykiske også påvirke det fysiske, f.eks. er Samantha fra Tamara Ireland Stones Every Last Word (2015) påvirket af sine tvangstanker, som gør, at hun ikke kan fungere i en social sammen hæng og dermed føler sig ensom, hvilket påvirker hende yderligere. Det samme gælder for Aza i John Greens Skildpadder hele vejen ned (2017). Disse eksistensspørgsmål udvisker dog i disse tilfælde grænsen mellem den fysiske- og den psykiske stedløshed, og blander dem i stedet sammen.
Hvor skal man høre til? Spørgsmålet er nu om det vigtigste sted at høre til er et fysisk eller et psykisk. Hvis man spørger to tilfældige teenagere, så vil svarene sikkert være forskellige. Man kan høre til i en social fysisk sammenhæng, men man kan også følge sig psykisk forbundet til et sted, relateret til venskaber, følelser og tilhørsfornemmelse. Efter at have læst Dan
Foto: Carlsen
Ringaards tanker om sted og tilhørsforhold, er jeg blevet meget interesseret i dette aspekt, og hvordan det kan bindes sammen med YA-litteratur. Jeg vil mene, at man kan argumentere for, at der findes steder og ikke-steder. Steder, hvor man kan placere sig fysisk, men også ikke-steder, hvor sindet befinder sig, og hvor du ikke kan checke ind på et fysisk sted, men et sted, som kan være forbundet til en stemning eller en følelse. Har den moderne unge selv skabt et ikke-sted for at føle et større tilhørsforhold? Hvis detteikke-sted findes vil det så betragtes bedre end at høre til et fysisk sted? Man kan f.eks. finde et nyt sted, som ikke er tilknyttet til et fysisk sted eller miljø, men som alligevel kan bringe tryghed, sammenhold og tillid mellem mennesker. Det ses f.eks. i Caroline Ørsums Wiki over Miss Elises elendige liv (2018), hvor Elise finder et tilhørssted via de sociale medier, hvor det i dette eksempel er en fanside for et band. Her møder hun andre uden at befinde sig fysisk sammen med dem, mens det hjælper hende videre i sin søgen på identitet og selvtillid – og at hun godt kan bryde med sin angst.
Den psykiske stedløshed Den psykiske stedløshed ses typisk som et sind i splittelse, spørgsmål og tvivl om identitet, eksistentielle kriser, psykisk sygdom eller den manglende viden om ens foreliggende fremtid. Der er mange eksempler at hente her, f.eks. i Sarah Engells Fuglemanden (2018) er Barbara så plaget af sin psykiske sygdom, at hun føler sig påvirket af en fuglemand, som våger over hende hvert øjeblik. I Patrick Ness’ Vi andre bor her bare (2015) forsøger Mikey at forandre
sin virkelighed og stræbe efter det, som han virkelig ønsker, men det er sværere end forventet. Der er utallige eksempler, men jeg har blot valgt at lille udvalg, men det er tydeligt, at der er mange måder at føle sig psykisk stedløs eller i krise på. Som nævnt før, så er der mange valg og scenarier, som den moderne unge skal forholde sig til i udviklingen fra barn til voksen, og det er ikke nemt, når man samtidig også er påvirket af hormoner og seksualitet, hvilket bringer os videre til det næste. Man kan nemlig også føle sig stedløs ift. ens seksualitet, som f.eks. i Meredith Russos Hvis jeg var din pige (2016), hvor transkønnede Amanda forsøger at finde sig til rette et nyt sted efter at have skiftet navn fra Andrew til Amanda. Også i Becky Albertallis Simon vs. verdens forventninger og Line Lybeckers Historien om en dreng (2017) er denne stedløshed på spil, da både Simon og Tobias forsøger at navigere, samtidig med, at de skal forholde sig til deres seksualitet. LGBT fylder mere og mere i YA-genren og det er befriende at læse om emner, der før var tabuer, men nu behandles på lige fod med heteroseksuelle kærlighedsrelationer. Igen formår YA at bryde tabuer og i stedet italesætte emner, og fokusere på minoriteter, både ift. seksualitet, som i disse romaner, men også emner som race, status og hierarki.
Geografisk stedløshed Det er også muligt at føle sig geografisk stedløs. I de seneste år har der været et stigende fokus på flygtninge og at føle sig mellem to steder, hvilket kan være geografiske steder, men også to kulturer, der differentierer i normer og traditi oner. Blandt andet Annie Bahnsons Hvor solen skinner om natten (2018) sætter sit fokus på flygtningekrisen, at kunnehjælpe, hvor man kan og de små ting, som kan gøre hele forskellen. Også i Kristina Aamands For enden af din pegefinger (2016) er det tydeligt at se skellet mellem to kulturer, hvor Sheherazade forsøger at skubbe sin herkomst i baggrunden for et nyt liv i Danmark. Her oplever hun også pres og forventninger fra sine omgivelser om f.eks. at bære tørklæde. Det bringer os videre til stedløshed ift. samfund og miljø. Ida fra Ditte Wieses Provinspis (2017) sidder fast i provinsbyen og ønsker egentlig at bryde ud af den, men hun føler sig distanceret fra faren og hans nye familie, samtidig med at der ikke er opbakning fra moren, som bor i Frankrig. I Claus Hagstrøms Se nu stiger solen (2018) forelsker Sebastian sig i sin bedste ven Tobias, og han tør ikke at sige det til sine forældre, da de er stærkt troende. Udover pres og forventninger fra samfund og miljø, så er der også indflydelsen af de sociale medier. I Charlotte Glasers #slipmigfri (2017) og Christine Lind Ditlevsens fredag, lørdag, søndag (2015) ser vi eksempler på unge, der er så fikserede på det perfekte billede af dem selv, at det påvirker dem negativt. De kan ikke bare være til. De er tvunget til at skulle forholde sig til de sociale medier, og konstant virke spændende, nytænkende og perfekte via deres Instagram-opslag. Dog er virkeligheden en helt anden sag.
Baggrundsbillede fra Dave Webb/ unsplash.com
Foto: Carlsen
Stedløshed splittet af tid Der er også den stedløshed, som er splittet af tid. Enten forbinder den sig til fortiden, enten bundet af traumer, det der var engang, længsel, nostalgi, eller til følelsen af, at tingene er ved at ændre sig til det værre. Det kan være svært at forholde sig til nutiden, at leve i nuet eller at skulle reflektere over de mange valg. Derimod kan fremtiden også være en faktor, der kan så tvivl. Hvad vil der ske? Kan man bryde med sin fortid og virkelig komme videre? Her er både uvished, tvivl og frygt noget, der påvirker, f.eks. i Julie Buxbaums Fortæl mig tre ting (2016), hvor Jessie forsøger at omstille sig til et liv efter morens død, hverdagen på en ny skole og faren, der har fået en ny kone. I Lise Bidstrups En som Nora (2018) er Nora så ensom, at hun kun har bøgerne som selskab, men efter et møde med en ældre kvinde, indser hun, at livet venter på hende. Der er mange måder at føle sig stedløs på og det viser YA-litteraturen tydeligt. Derudover repræsenterer genren alle de uperfekte og relaterbare personligheder, som f.eks. Holden og Elise, deres tilknytning til et sted eller mangel på samme. YA-genren formår at italesætte tematikker, problematikker, følelser, eksistentielle kriser og tvivl, samtidig med at den giver plads til det uperfekte og det der stadig er under udvikling. At læse YA kan få os til at forstå, identificere og indse, at vores problemer er ikke længere vores egne, men at de tværtimod er universelle. Uvisheden er universel, den eksistentielle stræben er universel og det driver os fortsat fremad. Vi, som den moderne unge, vil blive ved med at lære og at stræbe efter det vi ønsker, eller det vi engang havde. Men findes der mon en afklaring eller et endeligt svar? Du ved det lige så godt, som jeg.
19
TO SIDER AF SAM
GRÆNSEN TIL TRAFALLAS del
2. SKYGGEN FRA NORD
To sider af samme bog er en tilbagevendende feature i Bookeaters Magazine, hvor vi bringer en positiv og en mindre positiv anmeldelse af den samme bog. Formålet er at vise, hvor forskelligt man kan læse den samme bog, og hvordan smag og præferencer kan give meget forskellige anmeldelser af den samme bog.
Grænsen til Trafallas, del 2 Skyggen fra Nord af Julie M. Day 20
Foto: Leatherbound Foto: Leatherbound FantasyFantasy
MME BOG ... Anmeldt af Karina Frederiksen, som driver bogbloggen Rina’s bogblog på http://minverdenaftanker.blogspot.com
I dag skal vi en tur tilbage til et fængslende univers, som jeg ikke har andet end at kunne elske fra første færd. Hvis I ikke allerede har gættet der fra titlen, skal vi en tur tilbage til Trafallas. Et univers jeg har holdt af, siden første gang jeg stiftede bekendtskab med universet. Beliowen kiggede skeptisk først på ham og dernæst på mig. “I ved det ikke?” “Ved hvad?” spurgte Zachos, der ikke længere lød lige så vred som før. Til gengæld gjorde uroen hans stemme skarp. “Rygtet siger, at den halve har sluttet sig til Oprørerne, og at det er hendes skyld, at de brænder byerne i Øst.” Grace er blevet forvist fra landet Trafallas og sendt tilbage til menneskenes verden. Her forsøger hun at samle stumperne af sit gamle liv, alt imens minderne fra Trafallas bliver ved med at hjemsøge hende. Men faren er ikke drevet over, og Oprørerne er farligere end nogensinde før. Samtidig lægger en Skygge fra Nord planer, der vil få fatale konsekvenser og tvinge Grace til at træffe et uundgåeligt valg. Skyggen fra Nord er anden del i trilogien. Grænsen til Trafallas er en fængslende fantasyfortælling om krig, magi og kærlighed, om at finde sin rette identitet og om at turde at ofre sig for at redde dem, man elsker. Jeg forelskede mig i Trafallas i den første bog, og fortsættelsen har kun gjort min kærlighed til universet endnu større. Specielt efter den cliffhanger af en slutning, som kun i aller største grad gjorde ventetiden noget af en pinsel. Julie M. Day har virkelig formået at vende tilbage med en velskrevet 2'er. En 2'er der i den grad er større, bedre og mere elskværdig end den første. Endnu en gang faldt jeg i fra første side, følte med Grace og tog på udflugt med hende, idet hun på ingen måde kunne slippe Trafallas efter at være blevet forvist derfra - for hvem kan dog glemme en verden så smuk og eventyrlig som den verden vi blev introduceret til? Men det bliver der heldigvis reddet bod på, da der er farer på færde og Grace for alvor bliver revet med tilbage til det land hun længes efter. Og for filan, hvor bliver man revet med på et hæsblæsende eventyr lige fra starten. Ikke mindst ift. at hver en side ikke er til at slippe, hvor langt man så end læser. Og hvor er det skønt at Julie formår at tage en med på sådan et eventyr, hvor man i den grad fornemmer stemningen hele vejen igennem.
6 ud af 6 - bøger Skyggen fra Nord giver et bedre indblik i karaktererne og hele universet generelt. Graces drømme kommer i den grad mere i spil, samt giver Trafallas' historie kommer mere i spil - hvilket jeg elsker. Jeg elsker måde hvorpå Julie giver små bider af information omkring Trafallas' historie, samt selve spændingen i det hele taget, i små bider, uden at det hele kommer på én gang. Man bliver nødt til at læse videre, for at finde ud af hvordan tingene hænger sammen og ikke mindst hvad der i det hele taget foregår. For hvad skal drømmene til for, hvis ikke de er der for at advare dem om noget? En anden ting jeg elsker er den måde karaktererne udvikler sig, både ift. hver enkelte karakter, men også deres indbyrdes forhold overfor hinanden. Sproget er blevet bedre, historiens udvikling er spændende og alt omkring universet er helt klart kommet et skridt videre. En fantastisk udvikling, og helt klart en forfatter der har vundet mit fantasy elskende hjerte. Der er i den grad sket en fantastisk udvikling. Plot twist, fortæller teknik, elskværdige karakterer, et eventyrligt univers der er virkelig godt beskrevet - alt hvad jeg elsker ved fantasy har Julie i den grad formået at bringe ind i historien, samtidig med at hun har formået at give det sit helt eget præg. Alt hvad jeg elsker ved denne genre har hun i den grad formået at holde ved lige, og ikke mindst det at hun har formået at få mig til at grine, græde, holde vejret og lysten til at smide bogen ud af vinduet i ren frustration. Ja, jeg sagde det. Jeg havde seriøst lysten til at smide den ud af vinduet i frustration over den skæbne som en hvis karakter fik. Hvordan kunne du, Julie? Hvordan kunne du gøre det? Seriøst? Jeg kan ikke andet end at vente på 3'eren, der forhåbentlig giver et par svar på nogle af de spørgsmål der opstod hen mod slutningen. Jeg elskede den slutning, og gav et hint om en hvis karakters fortid, til hvorfor personen er som hun er. Det at en forfatter kan skrive så medrivende at man får følelser i klemme, er helt klart en forfatter der i den grad fortjener at blive læst. Julie er for mig en forfatter, man skal holde øje med. Jeg glæder mig i den grad til 3'eren, for at se hvad der kommer til at ske. Dette er helt klart en bog der kan anbefales til alle fantasy fans, der er på jagt efter et originalt eventyr af en verden, der aldrig er set før. Endnu en gang tak til Forlaget Leatherbound og Julie M. Day, for anmeldereksemplaret og ikke mindst for et fantastisk eventyr.
21
Anmeldt af Josefine Nobre Valentin, anmelder på www.bookeater.dk
... TO SIDER
Grace er blevet forvist. Trafallas er lukket for hende og det betyder at hun ud over at have mistet en del af sig selv, også har mistet sin store kærlighed. Zachos er væk. For evigt. Folk tror hun er sindssyg og Grace bliver nødt til at holde det inde. Selv om hun får støtte fra sin ældste og bedste ven, så er modviljen fra Betty så hård at hun føler sig bare en smule sindssyg. Men mest af alt er Grace stædig og hun nægter at give op. Hun begynder at gennemsøge skovene for en port, den må jo være der. I Trafallas står tingene meget som før. Men så alligevel. Skabninger ingen har tænkt på siden adskillelsen mellem magisk og mennesker er begyndt at vise sig igen. Oprørerne viser en kløgt og snilde ingen havde troet på og det skader de forskellige herredømmer i Trafallas. Mørke kræfter er på spil og det betyder ændringer, store ændringer. Spørgsmålet er bare om det har noget at gøre med Grace? For drømmende bliver kun flere og værre. De varsler om ting som folk ikke troede mulige og som Grace ikke selv forstår. Hvad skal hun forstå sine drømme, når hun ikke engang kan se sin elskede, det eneste hun gerne vil. Hun vil ikke være et orakel, ikke være en drømmer. Hun vil bare være Grace der elsker Zachos. Ikke? I denne anden del tager actionen fart. Der sker meget i løbet af bogen. Men først i sidste halvdel. I første halvdel droner Grace lidt rundt i at gøre hvad andre folk siger, om end hun stadig tror på Trafallas. Et univers som er fortryllende og med denne bog bliver udfoldet, både geografien og hvordan styret fungerer. Det er fedt og forfatteren har virkeligt arbejdet med detaljer til at lave et lækkert og troværdigt univers. Jeg synes det løfter bogen op og det er bl.a. det som driver den frem. Jeg tror at mit største problem med denne bog er jeg ingen svar får. Jeg syntes det var fedt jeg havde så mange spørgsmål efter den første, men efter 1000 sider med Grace og stadig ingen af mine spørgsmål besvaret. Jeg har stadig ikke fået noget af vide om Freddy, som besvarer nogen spørgsmål, jeg har stadig ikke fået af vide hvorfor Grace mor er ude i skoven omgivet af kvinder. Det gør også at den her bog ikke har noget egentlig klimaks, for alle svar skal tilsyneladende komme i sidste del af trilogien. Selv om der sker ting som klimatisk er det ikke et klimaks i fortællingen og det gør desværre bogen en anelse flad, på trods af der sker virkeligt mange ting i den og der er mange spændingsmomenter.
22
2 ud af 6 - bøger Jeg kan godt lide Grace, for hun er almindelig. Hun reagere på mange ting som et normalt menneske gør. Hun er ikke en heltinde der finder ud af hun har en gemt styrke inden i. Hun må arbejde for at acceptere forandring og hun må arbejde for at ændre sig selv. Det synes jeg er vanvittigt cool. Hun har ikke bare magi, hun må arbejde for at lære det at kende og bruge det. Igen mega fedt. Hun er også 22 og forelsket første gang og så er man rent faktisk sindssyg. Der er så mange ting man tilgiver og så mange ting man gør, fordi man bare elsker og det er nok til at tilgive. Alligevel synes jeg ikke rigtigt Grace udvikler sig specielt meget fra bog et til nu, hun bliver bare bedre til at holde hemmeligheder. Jeg syntes stadig det er irriterende at Grace bare skubber følelserne til side og bare lader nu'et bestemme. Det betyder hun ikke dealer med noget af det Zachos udsætter hende for, eller at hun rent faktisk arbejder med hvad Ethellion gør ved hende. Det er dog nærmere en menneskelig svaghed, eller beskyttelses mekanisme, og ikke noget der er dårligt ved bogen. I stedet gør det Grace til en meget helstøbt karakter og det må simpelthen bide hende i røven på et tidspunkt at hun ikke håndtere sine frustrationer og følelser. Jeg kan ikke lide Zachos. En af de ting som gjorde det tydeligt for mig i denne bog, var da Grace får fat på en bog der opklarer nogen ting om hende selv (ingen spoilers) og der står at både hendes svoger og kære svigerinde læser bogen, men Zachos nej hej, han læser den ikke. Det omhandler jo bare Grace og hvordan hun har det. Jeg syntes simpelthen at det siger så meget om det forhold og hvor hovmodig Zachos er. På trods af sproget er blevet bedre i denne bog, så er der rigtigt mange fejl. Det er irriterende for en læser som mig der desværre registrerer dem. De ekstra indrykninger (som ikke burde være der) og stavefejl. Derudover er der tit forklaringer som bliver dobbelte og det virker lidt unødvendigt og gør sproget lidt kluntet, fordi sætningerne bliver sværere forstå, når de egentlig er ligetil. Så en spændende fantasybog, der for denne læser mangler lidt bedre struktur. Med slutningen tror jeg dog alligevel jeg må læse den sidste bog. Så må vi se om jeg endeligt får svar på alle mine mange ubesvarede spørgsmål.
Foto: Leatherbound Fantasy
ER AF SAMME BOG
GRÆNSEN TIL TRAFALLAS del
2. SKYGGEN FRA NORD
Om forfatteren Julie M. Day (1988) debuterede i 2017 med romanen Grænsen til Trafallas. Allerede som barn skrev hun, men skrivningen tog først for alvor fart, da hun i sommeren 2010 skrev de første linjer til, hvad der skulle vise sig at blive til første bog i trilogien, Den Halves Arv. Her følger vi Grace of rejsen til en ny og magisk verden.
Foto: Julie M. Day
sy Foto: Leatherbound Fantasy
23
Interview af Finn Wraae Folting Poulsen
Foto: Lars Stadsholt
Thomas Helle, forfatter til De dødes tid DE DØDES TID er en rejse gennem en uvirkelig genkendelighed, hvor ingen ved, hvad næste time bringer. En nyfortolkning af fortællingen om de levende døde og om de, der endnu har livet i behold. Historien udspiller sig under hjemlige himmelstrøg, der tjener som en aktiv kulisse for de dødes færd og de levendes flugt. KORT OM BOGEN: Et dødbringende virus spredes hastigt i befolkningen, mens myndighederne kæmper en forgæves kamp mod smitten. Først for sent går det op for alle, at virusset ikke alene er dødbringende, det vækker også de døde til live igen. De overlevende må flygte gennem landskabet i søgen efter håb. Men håbet er langt væk, for dette er de dødes tid. De dødes tid er Thomas Helles debutroman.
Q: Du debuterer som forfatter i en alder af 37. Er det en ungdomsdrøm, der først nu folder sig ud?
Foto: Facet
Nej, egentlig ikke. Jeg startede med at skrive for ca. syv år siden, lidt som en hobby for min egen skyld, uden at tænke på udgivelser. Nogle samler på frimærker, andre spiller Play Station, og jeg kunne bare godt lide at skrive på forskellig vis. Pludselig greb det om sig, og jeg fandt ud af, at det jeg skrev egentlig fungerede meget godt.
Q: Hvem/Hvad inspirerer dig og hvorfor? Jeg læser selv mange bøger, og det jeg skriver er primært noget, jeg gerne selv ville læse, men som måske mangler lidt ude i bogjunglen, eller som godt kunne bruge et tvist i forhold til det traditionelle. Det skærper derfor også min lyst til at skrive, når jeg læser meget.
24
olt
Q: Hvem er din yndlingsforfatter og hvorfor? Det kommer lidt an på genren. Min yndlingsbog er nok The Stand / Opgøret af Stephen King, og han er selvfølgelig meget højt på min liste. Den måde han kan skildre sine personer og det miljø, de bevæger sig i, er helt fantastisk. Jeg er også ret glad for Bernard Cornwell og den måde, han gør historiske begivenheder til troværdig og underholdende fiktion. Fra en sproglig betragtning er jeg helt vild med Justin Cronin og glæder mig til at se, hvad der kommer fra ham i fremtiden.
Q: Har du altid vidst at du ville skrive i den genre du har valgt? Nej, jeg startede egentlig med at ville skrive klassisk spændingskrimi, men det bliver hurtigt klichefyldt og begrænset af virkelighedens restriktioner. Jeg synes, at den fantastiske genre kan så meget og giver så mange muligheder. Jeg vil dog ikke afvise, at jeg i fremtiden vil inddrage noget af krimiens styrker i mit skriveri, for jeg holder bestemt også af at læse krimier.
Q: Hvordan griber du skriveprocessen an? Jeg lader historien vokse i mit hoved, finder tidspunkter og situationer, hvor de trives godt i dagdrømmeriet. Jeg sørger for at skrive stikord i min notesbog, og så husker jeg heldigvis ret godt, så når det bliver aften, og ungerne er puttet, får historien liv på ny ved tastaturet.
Q: Kan man finde noget af din egen personlighed i dine romaner? Helt sikkert, i hvert fald i De Dødes Tid. Min hustru lo lidt af mig, da den udkom, og sagde: ”Du er godt klar over, at dem der kender dig vil tro, at du beskriver dig selv i nogle af scenerne.” Det havde jeg slet ikke set, men man skal jo bruge det man kender.
Q: Er der særlige temaer i historien, det har være vigtigt for dig at undersøge? Først og fremmest handler det om at invitere læseren med på en rejse, hvor man føler, at man er med sammen med bogens personer, om man vil eller ej. De store temaer må gerne være lidt mere subtile, de skal være der, nogle læsere vil bide mærke til dem, andre vil ikke og nogle vil danne deres egne, det er helt i orden.
Q: Hvordan er din arbejdsproces? Efter at være blevet udgivet, er jeg begyndt at gribe det noget mere disciplineret an. Jeg bruger aftenerne og holder regnskab med processen, men omvendt er jeg også opmærksom på, at det er en kreativ proces, som ikke må forceres.
Q: Hvilke tre ord beskriver dig bedst? Ihærdig, fantasifuld familiefar.
Q: Hvad er dit bedste råd til en kommende forfatter? Dagdrøm, dagdrøm, dagdrøm. Lev dig ind i dine historier så meget som muligt, og ikke kun når du sidder ved tastaturet. For mig fungerer det rigtig godt, når jeg løber en tur. Der lukker alt omkring mig ned, og så blomstrer fantasien. Lige inden jeg lægger mig til at sove, lever jeg mig også ind i det univers, jeg arbejder på, jeg tror det hjælper underbevidstheden lidt på vej.
Foto: Raw.Exchange
25
B
oglige-begive
8. dece
23. – 24
. febru
Copenhagen Comics Arrangør: Foreningen Copenhagen Comics Øksnehallen Halmtorvet 11 1700 København V
www.copenhagencomics.dk
mber 2
018
3. apri
l
Tegneserie Torvedag
Det Store Bogshow
Arrangør: Odense Biblioteker og Borgerservice Borgernes Hus Østre Stationsvej 15 5000 Odense C
Arrangør: Odense Biblioteker og Borgerservice Kulturmaskinen Farvergården 7 5000 Odense C
www.odensebib.dk/arrangementer/tegneserie-torvedag
28. jan u 3. febr ar – uar
26
ar
6.–7. ap
ril
Svendborg Graphic
Krimimessen
Arrangør: Svendborg Bibliotek Svendborg Bibliotek Svinget 1 5700 Svendborg
Arrangør: Horsens Kommunes Biblioteker Fængslet Fussingvej 8 8700 Horsens
www.svendborg-graphic.dk
www.krimimessen.dk
venheder 2019 11.–13.
22.–25
april
. augus t
Ordkraft
Louisiana Literature
Arrangør: Foreningen Ordkraft Nordkraft Kjellerups Torv 5 9000 Aalborg
Arrangør: Louisiana Museet Louisiana Museum of Modern Art Gammel Strandvej 3050 Humlebæk
www.ord-kraft.dk
www.louisiana.dk/en/whats-on/louisiana-literature
13. apr
14.–15.
il
septem
ber
Sci-fi-Con
Esbjerg Fantasyfestival
Arrangør: Benny Ray & Henrik Wulff Randers Arena Fyensgade 1 8900 Randers
Arrangør: Esbjerg Kommunes Biblioteker Esbjerg Bibliotek Nørregade 19 6700 Esbjerg
www.scificon.dk
www.fantasyfestival.esbjergkommune.dk
16.–17.
maj
17.–19.
oktobe
r
J-Popcon
Magiske Dage Odense
Arrangør: Foreningen J-Popkai DGI byen Tietgensgade 65 1704 København V
Arrangør: Odense Biblioteker og Borgerservice Odense by www.magiskedageodense.dk
www.j-popcon-dk/da 27
Månedens novelle Skiftet af Christine B. Pedersen
med illustrationer af Marie-Louise S. Sørensen Det var det første menneske, Aud havde set i et utal af dage. Øjenhulerne stirrede op gennem det lave vand, tomme og sorte. De syntes at vende sig mod hende, da hun bevægede sig helt hen til bredden. Omkring hovedet skvulpede håret rundt, vandplanter og grene havde viklet sig ind i de brune lokker. Smeltevandet bed i henFoto: Per Pedersen des bare tæer, da hun trådte ud i elven. Det var tydeligt, at kroppen havde befundet sig derude i længere tid. Huden var bleg og opsvulmet, og flere steder åbnede den sig, og flænger blottede gullige knogler og blød indmad. Hendes skridt havde skræmt de små fisk væk, som havde nippet til det døde kød. Aud førte spidsen på sit spyd nedad, så det trykkede mod kroppens bryst. Det tilhuggede flint gled igennem skindkoften uden modstand. Hun trak spyddet til sig igen, men bevægelsen åbnede brystet endnu mere op. Luften over kroppen stank nu af død. Lugten overfaldt hendes næse og mund, så hendes mave krøllede sig sammen, og hun bøjede sig forover med åben mund. Men alt, der krøb op gennem hendes spiserør, var en sur væske. Galden løb ned ad hendes hage og dryppede ned i vandet. Auds blik gled hen over det hævede ansigt under sig. Med et ryk bakkede hun væk fra kroppen, men hendes bare fødder gled på de glatte sten. Hun landede ved siden af liget, som vuggede i dønningerne fra hendes fald. Hovedet trillede mod siden, og Heges engang blå øjne betragtede hende. Aud kastede sig baglæns. Kroppen var Hege. Og Hege var kroppen.
28
En skarp sten snittede Auds håndflade åben, da hun kravlede ind mod bredden. Endnu engang viklede maven sig ind i sig selv for at presse sit indhold opad. Sammentrækningen fik Aud til gispe efter vejret. Hun faldt slapt sammen på klippen. Hege havde forladt stammen nogle uger før Aud for at opnå Skiftet. Det meste af sit liv havde Aud brugt på at holde trit med hende. Ingen var stærkere end Hege. Ingen klatrede i træer som Hege. Ingen kunne hamle op med Hege, når det gjaldt om at finde spiselige planter og bær. Hvert år var der unge, som ikke vendte tilbage. Kroppe, som aldrig blev fundet, og historier, der aldrig blev fortalt. Men Aud havde aldrig nogensinde overvejet, at det ville blive Hege. For hvis ikke hun kunne klare at gennemføre Skiftet og vende hjem igen, hvem kunne så? Stedet hvor bjergene rejste sig mod nord, havde været Heges mål. Deroppe var naturen en smule mere vild. En smule større. Mange unge bevægede sydpå, mod mildere vejr. Men ikke Hege. Under sin færd måtte hun have forvildet sig længere vestpå mod stedet, hvor elven her udsprang ved bjergenes fødder. Og nu hun var død. Fra vandet kaldte liget på hende. Kæben gled ned og blottede tænderne bag læberne. Havde Hege fundet, hvad hun søgte? Aud skævede mod den døde. Der var ingen ændring at se. Intet som kunne vise, at hun havde gennemgået Skiftet. Hege var blevet til et opløst kadaver, der rådnede som et dyr. Bare kød. Aud slap grebet om sit spyd. Blodet fra hendes hånd dækkede nu det mørke træ. Benene rystede under hende, og hun faldt på knæ ved siden af Hege. Med en kraftanstrengelse skubbede hun til liget, så strømmen fik fat og hev det videre nedad. Så kravlede hun ind på land igen og greb fat om spyddet. Hege var død. Skoven havde taget hende. Aud trak sig op at stå. Skoven ville ikke få hende. Hege blev overvundet, men ikke Aud. Ikke endnu. Hun vandrede videre langs bredden.
Under hele sin rejse havde hun vandret gennem skoven uden at møde meget liv. En væltet stamme havde huset en myretue, og i en sø havde små fisk befolket den grumsede bund. Myrerne havde smagt surt og fyldte ikke meget i maven. Fiskene havde danset omkring hende, da hun jog spyddet ned gennem søens vandoverflade. Dyr som egern og harer var for små og adrætte. Hun ramte sjældent. Fugle gled få gange hen over himlen. Hver gang fulgte Aud dem med øjnene, til de forsvandt fra hendes synsfelt. Det ville ikke være muligt at ramme dem med spyddet, men selv med bue og pil ville drabet af en fugl betyde en ende på hendes liv. Stammemord blev husket og vendte tifoldigt tilbage.
Ofte gemte solen sig mellem skyerne eller bag fjeldenes tinder. Dagene flød ud. Nogle føltes uendelige, mens andre føltes korte som åndedrag. Hvor lang tid hun havde været på farten, havde hun mistet fornemmelsen af. Når månen banede sig vej gennem skyerne, havde den altid ændret sig en smule mere end antaget. Måltiderne var blevet den bedste måde at markere tidens gang. En håndfuld bær eller nødder var en god dag. En fisk over et bål var en hviledag, og egernet en festdag. Natten havde nu slugt solen to gange, uden at Aud havde indtaget andet end vand. De mørke graner stod tæt, og ud fra skyggen gled skovens hvislende stemmer ud til hende. Lokken 29
Månedens novelle
de kaldte de på hende som en snare på en harekilling. Men noget i hende vidste, at hun skulle følge elven vestpå. At den ville hjælpe hende gennem Skiftet. Terrænet begyndte at stige. Strømmen blev stærkere, og elven skar sig ind mellem klipperne, så hun blev tvunget væk fra bredden. Den nedgående sol fangede disen af dråber over vandet og gav den liv. Som om en skikkelse derinde bad hende om at følge med. Aud lod klipperne føre sig opad, men holdt sig til kanten, så hun stadig kunne se elven fosse af sted nede i kløften. Fjeldet kæmpede imod og mødte hende med løse sten og skjulte revner. For hvert skridt borede hun den stumpe ende af spyddet i jorden. Alle dele af hendes krop smertede. Den sårede håndflade dunkede mod spyddets træ, og benene værkede for hvert skridt. I det fjerne hørtes en buldren. Lyden kom rullende langs kløften og ramte Aud i ansigtet. Heges tomme øjenhuler kiggede på hende, hver gang hendes øjenlåg gik i. Når hendes blik vandrede til siden, sad Hege imellem lyngen eller lå opad en klippeblok. Auds fod trådte gennem en klump mos og ned i en hulning med fugtig jord. Da hun trak foden op igen, dryppede den af Heges blod. Mørkt og tykt. Da Aud nåede toppen af klipperne, veg træerne tilbage og efterlod et fladt stykke. Himlen lå blottet foran hende, og hun kunne næsten nå skyerne, da hun rakte op efter dem. Elvens torden buldrede mod hendes ører. Dybt nede strømmede vandet ud over afgrunden og forsvandt i en sky af dråber. Vinden piskede hendes hår mod hendes ansigt, og hun mærkede et sug i maven, da hun så ned kløften. En klippe stak op midt i elven. Som en pegende finger strakte den sig 30
lang og flad ud over vandfaldets kant. Bølger slog op omkring den, og den glinsede i solens stråler. Spyddet landede dæmpet mellem græsstråene, da hun slap det. Træet rev det indtørrede blod med sig, og snitsåret åbnede sig endnu engang op. Hun var sikker. Dette var stedet. Her ville hendes krop snøre sig sammen for igen af krølle sig ud. Skiftet ville ske her. Aud klatrede forsigtigt ud over kanten og bevægede sig ned i kløften. Under hendes fødder smuldrede nogle af stenene, så hun halvvejs gled nedad. Før det var for sent måtte hun springe. Et tilløb ville der ikke være plads til. Stenfingeren var Auds mål, og hun var så nær. Med et skrig kastede hun sig fremad ud over den vilde strøm. Idet hun landede, gled fingrene mod udspringets glatte overflade, men fik fat i en revne. Brutalt hev elven i hendes fødder, som hang ned i vandet. Smertefulde stød jog op gennem hendes arm fra håndfladens flænge. Det ville være så nemt. At slippe. Skylle ud over kanten og ramme skærene langt ned. Aud sparkede og fik fæste med den ene fod. Ormede sig opad stykke for stykke, neglene skrabede efter nye holdepunkter. Hele tiden prøvede vandmasserne at trække hende ned, hendes arme og ben dirrede. Og så: med et støn trak hun sig det sidste stykke op. Hun lå med ryggen mod fast grund. Sorte plamager bredte sig for hendes øjne, og hun vidste ikke, om himlen snurrede rundt, eller om hun gjorde. Hele hendes krop skælvede, da hun rejste sig op. Langt, langt under sig kunne hun se, hvordan elven bugtede sig videre. Aldrig havde hun set så langt, været så højt oppe. Aud tøvede ved kanten. Kiggede nedad. Trådte så langt ud, at hendes tæer ikke længere havde fat. Hun slog armene ud, som var de vinger, der ville bære hende opad. Hun sprang. Og hun faldt. Først fremad. Så nedad. Verden blev hvid og våd som inde i en sky. Hun faldt i en uendelighed. Faldt, faldt og faldt. Hun faldt i dage, år og hele liv. Hendes krop drejede om sig selv, og ved siden af hende faldt Hege med hende. Så trak Auds krop sig sammen, for herefter at folde sig ud igen. Vinden fik fat i fjerene og hev hende opad i et ryk. De hvide vandskyer forsvandt under hendes vinger. Det endeløse, øredøvende brøl stilnede af, og hun åbnede næbet i et triumferende skrig. Skiftet var fuldendt. Aud var nu fuglen. Og fuglen var nu Aud.
NYT FRA FORLAGENE
Forlag: HarperCollins Gena Showalter: Eviglivet Forlaget skriver: Få den spændende afslutning på den anmelderroste Evigtliv-serie om den 17-årige Ten Lockwood og kampen mellem Trojka og Myriaderne. Fascinerende, nervepirrende og romantisk fantasyfortælling for alle fans af dystopier som HUNGER GAMES og DIVERGENT. Kort om bogen: Da Ten var bare sytten år, tog hun det endegyldige valg og bestemte sig for, hvilken virkelighed hun skulle leve Eviglivet i, når hun døde. Ten har varet fuldkommen loyal overfor dette valg. Lige indtil nu. Da mørket falder over virkelighederne står det dog pludselig lysende klart: Hvis ikke Trojka og Myriaderne begge skal gå under, så må de forenes. Tiden begynder at rinde ud. Ofre kræves, og prisen er høj. Ten må begive sig over på den anden side og dræbe Ravnenes prins. Og kun en kan hjælpe hende med dette – Killian Flynn, Tens svorne fjende og store kærlighed. Et svigt sætter en stopper for planerne, og en løsning virker umiddelbart fuldkommen utænkelig. Hvor langt er Ten og Killian villige til at gå for deres virkeligheder og Eviglivets skyld?
Forlag: Gads Forlag Kate Ling: Mod nye stjerner Forlaget skriver: Hvordan tager man afsked, når man ved, det er for evigt? Hvad får et menneske til at forlade den verden, det kender? Endnu en gang forfører Kate Ling sine læsere med en hjerteskærende beretning om overlevelse, kærlighed og håb. Mod nye stjerner er tredje bind i Ventura-sagaen. Trilogien handler om den unge Seren, der har forladt Jorden, som menneskeheden har gjort ubeboelig. Kort om bogen: Bea føler sig fanget. Hun har aldrig været uden for den by, hun bor i, hun har ingen penge og ingen, hun kun stole på. Det eneste, hun har, er et dødssygt arbejde og udsigt til bare at overleve – ikke leve. Men da forskere opfanger en besked fra rummet, planlægges en mission, der skal afdække, hvor beskeden kommer fra. Der er kun brug for 300 deltagere, men Bea sætter alt ind på at blive en af dem for at undslippe sin udsigtsløse tilværelse - også selv om det betyder, at hun må forlade Jorden for evigt. Der er bare et lille problem - hun havde ikke regnet med, at hun ville blive stormende forelsket, lige før hun skulle af sted ...
31
NYT FRA FORLAGENE
Forlag: Tellerup Boris Hansen: Panteon-sagaen 4 – Den tiende trone Forlaget skriver: ”Han løftede sin hånd, lod den hænge i luften foran vejen tilbage til Panteons verden. Vidste hvad han var nødt til at gøre, men havde ingen anelse om hvordan. Rakte hånden ud . Red Theodor. Red Ron. Red Cassandra. Red dem alle. Lyset opslugte ham.” Panteons prøve er afgjort. Rejsen burde være slut. Men intet gik som Lucas, Saida eller Mehmet forventede. Nu fortærer kaos begge verdener … og Lucas er den eneste der kan standse det. Den tiende trone markerer afslutningen på Panteon-sagaen. Kort om bogen: For hvert skridt Lucas tager op fra Empyrias undergrund, rykker katastrofen nærmere. En flodbølge af blod der vil overvælde alt. Hvad du end er nødt til at gøre. Blodet løber fra Lucas' ansigt. Han er alene. Og det vil ende med død. Igen.
Forlaget: Gyldendal Malene Sølvsten: Ravnenes Hvisken – Bog 3 Forlaget skriver: Ravnenes Hvisken-trilogien har siden 2016 taget de danske læsere med storm, og nu er det længe ventede tredje og sidste bind i serien endelig på vej. Vend tilbage til Malene Sølvstens overbevisende univers, der blander fantasy, nordisk mytologi, spænding og kærlighed i en fortælling, hvor hele verdens skæbne står på spil. Kort om bogen: På trods af Annes anstrengelser er Ragnarok alligevel på vej. Med Norden indsunket i evig vinter er hun i et kapløb med tiden for at redde verden og dem hun holder af. Men hvem kan hun stole på, og hvem vil forråde hende? Anne må søge hjælp ved dem, hun har svigtet, og vende tilbage til et sted, hun svor aldrig at gense. Hun vil gøre alt, hvad hun kan for at afværge verdens undergang, men det kommer til at kræve større ofre end hun aner.
32
NYT FRA FORLAGENE
Forlaget: Høst & Søn Alexandra Bracken: Darkest Minds - Mørke minder Forlaget skriver: Darkest Minds er efterårets must read-serie. Ikke kun fordi filmatiseringen af bog 1 (Ond Vilje) er aktuel i biograferne, men fordi seriens budskab er mere relevant end nogensinde før. I et dystopisk samfund sætter forfatteren moral og etik på spidsen og stiller spørgsmålet: Hvad sker der, hvis vi opdeler vores samfund i et Os og et Dem? Retfærdiggør frygt at splitte familier ad? I Darkest Minds er USA i krisetilstand. Næsten alle børn og unge er døde af en mystisk sygdom, og de få overlevende udvikler en form for mentale superkræfter, som ingen helt ved, hvad indebærer. De fjernes derfor fra deres familier og placeres i aflukkede faciliteter. En 16-årig pige undslipper en af de mest brutale testlejre og slutter sig til en gruppe teenagere på flugt fra regeringen. Og på jagt efter svar. Der er udgivet rigtig mange dystopiske romaner siden Hunger Games, og du troede måske, at du var ved at være færdig med genren, men tro os – du har lyst til at læse den her også! Kort om bogen: I Darkest Minds 2 – Mørke Minder viser det sig, at vigtig viden om den sygdom, der næsten slog hele USA’s ungdom ihjel, er på lige præcis det flashdrive, som ingen andre end Liam er i besiddelse af. Ruby må ud på en livsfarlig mission for at finde ham – drengen, hun troede, var hendes fremtid, men som nu ikke engang vil kunne genkende hende, på grund af det, hun gjorde ved ham, sidst de sås. skolens skelsættere, betvingere, omstillere og kontrollører. Jo flere svar Mes får, jo mindre ser ud til at give mening.
Forlaget: DreamLitt Karen Inge Nielsen: Sortedammens Hemmeligheder – Djævlepassagen 1 Forlaget skriver: En forside siger mere end tusind ord – stemningsfuld og dyster fantasyroman fra Karen Inge Nielsen. Sortedammens Hemmeligheder er en dark fantasyroman, hvor troldfolk, djævledyrkere og hjemsøgelser tilsættes klassiske elementer fra katolsk eksorcisme og ghosthunting. Inspirationen til serien Djævlepassagen er fundet i utallige timers tv om paranormale fænomener. Glæd dig til en historie om menneskets mørke hemmeligheder blandet med spøgelser, dæmoner og ondskab. Kort om bogen: En uforklarlig kraft trækker i Marcus, da han står på trappen foran Herstedholm herregård – hans nye hjem. Hurtigt bliver Marcus grebet af herregårdens mystik og uhygge. Stemmer begynder at hviske til ham, og især én kvindestemme brænder sig ind i hans tanker – en kvinde ved navn Elvira, der tidligere var frue på herregården.
33
NYT FRA FORLAGENE
Forlag: CarlsenPuls Adam Silvera & Becky Albertalli: Hvis det er os Forlaget skriver: To af tidens allerstørste YA-forfattere, Becky Albertalli og Adam Silvera, har sammen skrevet en af året mest ventede YA-romaner. Hvis det er os er en stærk historie om at tro på kærligheden, selvom skæbnen stiller forhindringer i vejen. Bogen udkommer samtidig i både USA, Storbritannien og Danmark d. 9. oktober. Becky Albertalli er forfatter til bl.a. Simon vs. verdens forventninger, bogen bag filmen Love, Simon, og Adam Silvera står bl.a. bag De dør begge til sidst – vi kan godt afsløre, at der virkelig er noget at glæde sig til. Kort om bogen: Et tilfældigt møde på et posthus i New York. To drenge – og en række do-over-dates. Hvad er universets plan med dem? Arthur er kun i New York sommeren over, men hvis hans kærlighed til Broadway-musicals har lært ham noget, så er det, at universet kan levere en fantastisk romance, når man mindst venter det. Ben synes, at universet skulle tage at passe sig selv. For hvis det passede ordentligt på ham, ville han ikke være på vej på posthuset med en kasse fyldt med eks-kærestens ting. Men hvad har universet planlagt for Ben og Arthur, da de mødes på posthuset? Måske intet. De skilles trods alt igen. Måske alt. De mødes trods alt igen. Hvad nu hvis de ikke helt kan få den første date til at virke … eller den anden … eller den tredje? Hvad hvis Arthur prøver for hårdt … og hvis Ben ikke prøver hårdt nok? Hvad hvis virkeligheden ikke er som en Broadway-musical? Men hvad nu hvis den er?
Forlaget: Facet Thomas Helle: De dødes tid Forlaget skriver: De dødes tid er en rejse gennem en uvirkelig genkendelighed, hvor ingen ved, hvad næste time bringer. En nyfortolkning af fortællingen om de levende døde og om de, der endnu har livet i behold. Historien udspiller sig under hjemlige himmelstrøg, der tjener som en aktiv kulisse for de dødes færd og de levendes flugt. Kort om bogen: Et dødbringende virus spredes hastigt i befolkningen, mens myndighederne kæmper en forgæves kamp mod smitten. Først for sent går det op for alle, at virusset ikke alene er dødbringende, det vækker også de døde til live igen. De overlevende må flygte gennem landskabet i søgen efter håb. Men håbet er langt væk, for dette er de dødes tid. De dødes tid er Thomas Helles debutroman.
34
BOOKEATERS MAGAZINE U DGIVES I SAMARBEJDE MED:
KONTAKT REDAKTØR Redaktør - Finn Wraae Mobil: 5154 4422 Mail: fwfp@odense.dk Odense Bibliotekerne Østre Stationsvej 15 5000 Odense C
Finn Wraae
REDAKTION
Finn Wraae, Maria Østerby, Anne Olander Poulsen, Eva Munk Nielsen, Mia Cecilie Pedersen
SKRIBENTER
Finn Wraae, Birgitte Bach, Anne Olander Poulsen, Christine B. Pedersen, Eva Munk Nielsen, Katrine Sivesgaard, Rikke Møller & Katja Norup
GRAFIK G LAYOUT O Finn Wraae, Sonia Roe & Louise Allertsen Dinesen
AYOUTL UPERVISION S Pernille Nielsen
TRYKKERI
Rosendahls print, design og media
The One Thing you’ll never forget
Bibliosmia (n) bib - lee - oz - mee - ah
The smell and aroma of a good book. The effect the book has on the nostrils as you breathe in the scent of the pages.