#8 - DECEMBER 2019
TRE DEBUTANTER TALER UD TEGNESERIER MED KVINDELIG KAMPÃ…ND SICK LIT I YA-LITTERATUREN
ISSN 2446-2020
Foto: Freepik.com
5
6
12
Den kvindelige kampånd
Awen: Nyt fantasy univers
Interview med Nicklas Buch Jensen
14
16
19
Månedens novelle
Skriv for fanden
Zoom på en genre: Sick lit i YA-litteraturen
22
24
30
To sider af samme bog
Månedens Bookstagrammer
Vejen fra skrivebordsskuffen til udgivelse
32
34
36
Forsidernes dronning
Jagten på det gode plot
Nyt fra forlagene
4
Tegneserier med kvindelig kampånd af Katja Norup Petersen
Tegneserier er ikke kun superhelte og glorificering af bestemte maskulinitetsidealer. Sådan har det altid været, men med den grafiske romans succes inden for de sidste par år, er det blevet meget tydeligt, at tegneserier er for alle og findes i mange typer med forskellige temaer. Her vil jeg anbefale et par grafiske romaner, der hylder feminisme og mangfoldighed.
Foto: Cobolt
Foto: Gyldendal
Foto: Vintage Publishing
Skamløs: Rebelske kvinder, der ændrede verden
Kvinder i kamp: 150 års kamp for frihed, lighed, søsterskab!
The One Hundred Nights of Hero
En masse kvinder har alt for længe stået i historietimens støvede hjørner. Hengemte og glemte eller simpelthen bare dømt betydningsløse. Pénélope Bagieu samler 12 af disse kvinder og deres fortællinger i et slags kvindehistorisk hyldestskrift, som inspirationskilde. Lyder det elitært og tørt? Det er det langt fra. Tværtimod er det 12 fascinerende, overraskende og sjove fortællinger om 12 kvinder, der med deres rebelske ånd, styrke og ambitioner ændrede verden.
Marta Breens historiske tegneserie er lidt i samme stil som Bagieus, men her er fokus på kvindekampen. Den grafiske roman følger kvindebevægelsen fra 1700-tallets kvindekamp under slaveriet til i dag. Undervejs er der fokus på nogle af de stærke kvinder, der turde gå forrest imod mænd, slaveri og uretfærdige systemer. Kvinder, der risikerede meget for deres ret som mennesker.
Det her er en smuk, hjerteskærende, eventyrlig og forunderlig historie med feministiske temaer. Historien har et mytologisk skær over sig, som gør den magisk. Isabel Greenberg har bl.a. brugt Tusinde og en nat som inspiration til historien om to kvinder, der elsker hinanden, men ikke kan få hinanden. En mand forsøger at tvinge den ene af de to til sex, mens ægtemanden er væk, så han kan bevise, at kvinder er utro, ufornuftige væsner. For at redde deres værdighed og liv, holder de ham hen med fortællinger hver aften. The one Hundred Nights of Hero er sat i en verden med middelalderlige træk, hvor kvinder er det laverestående køn. Det er også en historie om fortællingens væsen, og om hvordan den kan skabe bånd mellem søstre. I bogen møder vi nemlig også et søsterskab af kvinder, der fortæller hinandens barske, uretfærdige og ulykkelige historier videre imellem hinanden, for at huske, skabe sammenhold og modgå ensomheden. Her har du tre tegneserier med fokus på kvinder, som er rørende, barske, inspirerende og sjove. God læselyst.
Tegnestilen er enkel, men meget udtryksfuld og karaktererne er tegnet på en måde, der gør dem meget respektindgydende og elskelige, både når de er omsorgsfulde og barske eller konsekvente. Hver historie er holdt i simple farveskemaer, der underbygger tiden og stemningen i fortællingen, men også giver plads til, at de stærke og skamløse kvinder kan stråle i alt deres vildskab og ydmyghed.
Igen er tegnestilen enkel, og selvom det er en alvorlig og seriøs bog, er den også virkelig morsom. Marta Breen giver et godt overblik over kvindekampen og den feministiske bevægelse, og hvordan den har udviklet sig gennem årene fra kamp for basale rettigheder til kampen for at elske den, du vil.
5
Awen
Foto: Jørgen Nielsen
Nyt fantasyunivers skrevet af mor og datter af Finn Wraae
“For alle de gange, I er blevet fortalt, at der ikke findes magi som i eventyrerne, er vi nu her for at fortælle jer … at det gør der.” Ordene er taget fra Nathali og Bettina Lianes nye bog Kaldet fra Galathea, første bind i serien Awen. De er noget så utraditionelt som mor og datter – og forfatterkollegaer. De to er kommet for at fortælle om deres forfatterskab, som er lige så fyldt med magi som deres storslåede og eventyrlige univers, hvor skibet Galathea sejler mellem magiske verdener. Ombord på skibet er Aia og Peter, der trænes til at kæmpe mod de onde Morkinskinna.
Hvordan begyndte hele idéen om at skrive på en bog – alt kan ske, alt er muligt. Det betyder ikke, at det er nemt at skrive indenfor den genre, for der er meget at holde styr på. Selvom vi og skabe et univers at tage form? Bettina
Nathali og jeg er ikke det mindste traditionelle, i og med vi har valgt at arbejde sammen om dette bogprojekt. Kaldet fra Galathea er meget mere end første bog i en fantasyserie, det er en hel eventyrlig verden, som vi har opbygget. At få lov at være kollega med min datter betyder meget for mig. Vi er et utrolig godt makkerpar. Nathali At skrive fantasy kommer naturligt til mig, fordi min barndom har været fyldt med magi. Jeg elskede at klæde mig ud som heks, brygge eliksir på køkkengulvet og fremtrylle alt, hvad jeg ønskede mig, med min hjemmelavede stav. Det er det samme med fantasy
6
kan lade fantasien få frit løb, er der regler, som skal overholdes for at verdenen er troværdig.
Bettina Meget inspiration og mange idéer til Awen-universet begyndte allerede at komme til os på det tidspunkt, hvor jeg drev Bed & Breakfast, bondegårdsferie og arrangerede sommerferieaktiviteter for børn og voksne. Her oplevede vi, hvordan både børn, unge og ældre blev grebet af eventyr og magi, når det blev præsenteret på en levende måde, og de levede sig fuldstændig ind i den verden, vi åbnede op for. Det i sig selv var opløftende og en glæde for os at opleve, og det inspirerede os til ikke at lægge bånd på os selv.
Nielsen
Nathali Den egentlige beslutning om at skrive sammen tog vi på en ferie til Kreta for otte år siden. Jeg havde netop bestået min studentereksamen, og mens vi nød solen på et par strandsenge, talte vi om, hvad fremtiden skulle bringe. Jeg har altid drømt om at blive forfatter og fortalte derfor, at jeg i mit sabbatår ville skrive en bog! Mor sagde, at hun længe havde tænkt på det samme. Vi udvekslede idéer og opdagede, at de tilsammen kunne blive en fantastisk historie. Selvfølgelig skulle vi skrive den sammen!
Hvordan er det at være to til at skrive? Bettina Det er guld værd at være sammen om det. Vi har hele tiden hinanden at udveksle idéer med. Det er virkelig sjovt, når vi skal brainstorme og idéudvikle. Så kaster en af os en idé op i luften, og så er kedlen bragt i kog. Snart fyger det med idéer hen over bordet, og den af os, der tager noter, må sige: “hov stop – jeg kan ikke længere følge med.” Det er noget med, at idéerne vokser og bliver bedre, når vi sparrer med hinanden. Plots kan få nye og anderledes vinkler, når de ses fra to sider. Nathali Bogen var aldrig blevet til det, den er i dag, hvis ikke vi var sammen om det. Vi er begge kreative og fyldt med idéer, og det er nærmere en udfordring at begrænse os. Det er uvurderligt at have to sæt øjne på alting, for den ene opdager Foto: Turbine fejl og mangler, som den anden overser. Og så er det en stor glæde at dele verden med én og kunne nørkle magi og handling I timevis.
Hvordan opretholder I et mor-datter forhold, når I samtidig skal være kollegaer? Bettina Jeg elsker Nathali højt og vil aldrig nogen sinde skade vores mor-datter forhold. Så vil jeg hellere trække mig. Når vi har sådan et tæt samarbejde, hvor vi dagligt kommunikerer over Messenger eller Skype, så er det vigtigt at sige: ”nu handler det om bogprojekt og ikke privatliv”. Og jeg er klar over, at det er vigtigt for Nathalis og mit videre samarbejde, at jeg respekterer, at Nathali også har et liv ved siden af vores bogprojekt, som jeg ikke nødvendigvis behøver at vide alt om. Nathali Jeg er i dag 27 år, men var blot 19 da alting begyndte. Det er ikke mange teenagere, der beslutter sig for at skrive en lang fantasyserie med deres mor, men for mig dengang føltes det naturligt. Hun har fyldt min barndom med fantasi og magi, og det har været en glæde at skabe vores egen verden sammen. Det har selvfølgelig ikke altid været lige nemt, når jeg som teenager, med store følelser og omskifteligt humør, pludselig skulle
opføre mig som et voksent menneske i en arbejdsrelation, men vi er sluppet godt igennem det, fordi vi har så tæt et forhold.
Hvor kommer inspirationen fra? Bettina Personligt bliver jeg inspireret af at læse bøger, være i naturen, fordybe mig i Awen-verdenen og samtidig være i stilhed. Når jeg er i stilhed, kan jeg bedre lytte og tage imod det, som kommer til mig. Vi bor jo begge i havnebyer, skibe, både, joller og fjordene omkring Holbæk og Roskilde er i høj grad med til at inspirere os. Nathali Noget af det første, vi besluttede os for, var at serien skulle hedde Awen. På gælisk betyder ordet visdom og inspiration, noget vi har søgt masser af, for at kunne stykke vores univers sammen. De første år brugte vi især lang tid på research. Vi pløjede alverdens eventyr, myter og mytologier igennem for at få inspiration. Det viste sig, at mange af de storslåede historier bar fællestræk i deres forsøg på at besvare samme spørgsmål, som vi også var interesserede i: Hvordan opstår verdener, og hvordan går de til grunde? Hvilken rolle spiller magi, og hvorfor er det så vigtigt for os at tro på det? Hvad er balancen mellem menneskets frie vilje og det forudbestemte i de profetier, som hovedpersonerne ofte er bundet til? Vi var også interesserede i at lave en roman, som skildrede vores samtid, og derfor blev vi hurtigt enige om, at en del af historien skulle foregå i den verden, som vi kender, nemlig Utheim, blot sat mere på spidsen. Den anden del, Igdrafell, skulle være et sted fyldt med magi, hvor alt det overnaturlige, skøre og utrolige trivedes i fuldt flor.
Hvordan foregår skriveriet i praksis? Bettina Da vi gav hinanden hånd på samarbejdet, aftalte vi, at Nathali skulle føre pennen. Rent praktisk arbejder vi nogle gange fysisk sammen, og andre gange arbejder vi over Skype. I de første år, vi arbejdede, planlagde vi det gennemløbende plot og bøgernes enkelte plot og temaer. Inden selve skrivningen af hver bog går vi mere i dybden med bogens plot og detaljer i kapitlerne, men der er også masser af plads til skrivefrihed for Nathali. Når hun har skrevet cirka fem-seks kapitler, kigger jeg på det og kommer med kommentarer til, hvad jeg synes skal ændres, og så når vi til enighed, og redigeringen går i gang. Mens Nathali skriver videre på de næste kapitler, går jeg i dybden med de første kapitler og nørkler videre med for eksempel væsner, mad og plotdetaljer. Nathali Hvis nogen spurgte os om, hvor mange gange manuskriptet går frem og tilbage, kan vi ikke svare på det. Det betyder meget for os, at bogen ender ud, så vi begge er tilfredse. Og ja, indimellem må en af os jo selvfølgelig gå på kompromis – det er det, et samarbejde drejer sig om. Til gengæld skal vi jo ikke ud og søge efter en at sparre med, vi har en kritikpartner lige ved hånden. Fortsættes
7
Hvordan var forløbet fra at sende til forlag til udgivelse? Bettina Vi var så heldige at dumpe lige ned i armene på en redaktør hos Turbine, som syntes vældig godt om Awens univers og den historie, vi havde skrevet, hvilket var vores held, og det er vi utrolig taknemmelige over. Selvfølgelig var historien ikke perfekt fra starten, men vores redaktør gav os en uvurderlig og brugbar feedback, som hjalp os godt på vej, og de næste måneder brugte vi på at redigere historien. Så sendte vi vores manuskript tilbage til forlaget og ventede, håbede og krydsede fingre, men intet var jo sikkert. Det er nervepirrende at gå og vente på at få svar på et projekt, man har været otte år om at skabe. Nathali Endelig en dag kom svaret – og det blev et ja! Kontrakten blev udfærdiget, vi skrev under, og så gik alting stærkt. Vi talte om udgivelsesdato, redigeringsproces, ønsker til omslag, bagsidetekst og mange flere ting. Samtidig startede vi vores sociale medier op med både en instagramprofil og en facebookside. Hjemmesiden var på det tidspunkt allerede på plads. Det var et hårdt men sjovt arbejde, for det var jo en drøm, der gik i opfyldelse. Nu er bogen udgivet, og vi håber at læseren kan fordybe sig i en verden fuld af eventyr og eíre, en verden, hvor der er tro og håb trods alle de farer, der lurer lige om hjørnet, og de problemer, som Aia og Peter kommer ud for: oplevelsen af at føle sig utryg, ikke at høre til, mobning, jalousi, afsavn og venskab, temaer som både børn, unge og voksne kan spejle sig i. Vi håber at kunne inspirere læseren til at se, at det er muligt for os alle at tage kampen op med det svære og at tage ved lære af det, så vi står en lille smule stærkere, når vi går videre i livet. Livet er en lang opdagelsesrejse. Nogle gange med gode oplevelser, andre gange med dårlige, men når vi lærer at se det smukke i begge slags, kan det blive en fortryllende rejse, hvor vores vildeste ønsker kan gå i opfyldelse, selv det at blive forfatter.
Lidt om Awens univers og Kaldet fra Galathea: Vi begynder historien på det smukke slot Levenborg i Utheim, hvor alting ikke er, som det ser ud til, og hvor mørket ligger og truer overalt. Da Aia og Peter finder en mystisk kuffert, drages de på magisk vis til skibet Galathea, hvor der vokser et stort træ. Galathea er en del af Igdrafell, et parallelunivers, der ligger lige på den anden side af Utheim, og på Galathea er det den noget mystiske og utilregnelige Kaptajn, som har det sidste ord at skulle have sagt. Aia og Peter skal nu uddannes til vogtere af Igdrafell og træne sammen med skibets mange beboere, som består af alkymister, druider, wicksere, sigøjnere og shamaner med hver deres kræfter, for ondskaben lurer lige om hjørnet. Universet er mangfoldigt og i deres Galatheamorble kan de følge med i deres fag bl.a: Mørkets time, Fundamentum og Grithian. En dag finder ondskaben sin vej ind på Galathea, og Aia og Peter rodes ufrivilligt ind i sager, som de beskyldes for at være ophavsmænd til, og de må nu tage kampen op mod mørket. Også mørket i dem selv. Skulle I have lyst til at læse de første kapitler af Kaldet fra Galathea, er det muligt på vores hjemmeside www.awenserien.dk Bog 2 i Awen-serien er vi i fuld gang med at skrive.
Foto: Jørgen Nielsen
8
HVILKEN ÆT TILHØRER DU? 1 2 3 4
AFGØRELSENS TIME ER KOMMET
5
HVILKE KARAKTERTRÆK BESKRIVER DIG BEDST? A - Ambitiøs, vedholdende, alvorlig, enegænger. B - Jordbunden, modig, stædig, stærk. C - Energisk, nysgerrig, drillesyg, tapper, standhaftig, positiv. D - Følsom, hengivende, uselvisk, dagdrømmende. E - Kreativ, enspænder, videbegærlig, fantasifuld. HVAD VIL DU HELST LAVE PÅ EN REGNFULD EFTERMIDDAG? A - Studere og arbejde, så jeg kan få et godt job og opnå anerkendelse. B - Nyde følelsen af jord under mine bare tæer. Gå tur med min hund. C - Danse i regnen og mærke, at jeg er i live. D - Sidde foran pejsen med min kat på skødet og tegne en mandala, være kreativ i min bullet journal, eller fortsætte et af mine hundrede projekter. E - Pakke mig ind i et tæppe og læse en af de 1000 bøger på min TBR-liste (to be read). HVAD VIL DU HELST MEDBRINGE PÅ EN ØDE Ø? A - En encyklopædi så jeg kan bruge tiden fornuftigt, indtil jeg bliver reddet. B - Ingenting. Jeg vil blot forbinde mig til øen og havet og nyde livet. C - Tarotkort så jeg kan finde ud af, hvornår jeg slipper herfra. D - En yogamåtte, så jeg kan holde mig smidig og meditere. E - Et musikinstrument eller en tegneblok og tuscher. HVOR ER DIT YNDLINGSSTED? A - Et laboratorium hvor jeg kan udføre mine eksperimenter. B - En skov eller en strand, hvor jeg er ét med naturen. C - Jeg kan ikke vælge. Giv mig en bil, så jeg kan rejse rundt i hele verden. D - En fortryllet have med blomster, vindspil i træerne, rislende springvand og syngende fugle. E - Et støvet bibliotek fyldt med gamle bøger. HVAD KUNNE DU BEDST TÆNKE DIG AT ARBEJDE SOM? A - Videnskabsmand, professor, laborant. B - Politibetjent, dyrepasser, skovarbejder, soldat. C - Spåkone, musiker, sanger. D - Læge, sygeplejerske, psykiater, psykolog. E - Kunstner, inspirator.
Har du flest A’er? Så er du ALKYMIST. Din videbegærlighed og interesse for universets kræfter vil både føre dig dybt ind i alverdens støvede fagbøger og langt ud i universets afkroge. Når du udfører alkymistiske eksperimenter i laboratoriet, så glemmer du alt omkring dig. Du er villig til at gennemleve store smerter i din stræben efter guld, rigdom og berømmelse. Men se til, at du holder dig på højrehåndstien!
Har du flest B’er? Så er du SHAMAN. Du elsker at være i naturen. Du forstår den intuitivt, og den forstår dig. Du ved, at alt i naturen har en form for bevidsthed, og ude i naturen finder du magien og kræfterne. Nogle shamaner kan kommunikere med dyrene, men kan også samtidig være store og stærke krigere. Andre er måske mere jordbundne mennesker, og det er særdeles vigtigt, når de rejser gennem under- og oververdenen, især når de som dødsshamaner henter fortabte sjæle tilbage.
Har du flest C’er? Så er du SIGØJNER. Du kan se ind i fremtiden og bruger flittigt dine tarotkort. Og er nutiden for kedelig, så kan du rejse i tid, men pas på, du ikke støder på en tidsrøver undervejs. Du har generelt svært ved at slå dig ned på et bestemt sted og rejser derfor verden rundt og spreder Awen, hvor du kommer frem. Hvis du er sortøjet, så vil alle andre forsøge at undgå øjenkontakt med dig, for i dine sorte øjne, kan de se deres egen død.
Har du flest D’er? Så er du WICKS. Når andre kommer til skade, så er du altid klar til at yde førstehjælp. Du har evnen til at heale både fysiske skader og sårede følelser. Du er for det meste blid og i balance rent følelsesmæssigt, men selv de mest harmoniske væsner kan jo tabe besindelsen. I nærkamp er du dødsensfarlig for din modstander. Du kan give andre det frygtede bersærkerar, der efterlader din modstander som en tom skal uden erindring om deres tidligere liv.
Har du flest E’er? Så er du DRUIDE. Du har altid haft en livlig fantasi og været god til at forestille dig alt muligt. Du kan spinde illusioner, som er så troværdige, at du næsten selv tror på dem. Du er også kreativ på
mange andre måder. Måske bliver du forfatter en dag? I hvert fald er du god til at skabe Awen, der hjælper alle til at se det gode og smukke i verden.
9
Stå stærkt og stå fast!
af Mia Cecilie Pedersen
I
september udkom Nicklas Buch Jensen med sin debutroman, Pillerne får mors øjne til at nærme sig gulvet. Romanen skildrer en ung mands kamp med en opvækst hos oldeforældrene og et lettere anspændt forhold til en mor, der er misbruger. Nicklas har her svaret på en bunke spørgsmål om, hvad det vil sige at skulle prioritere skrivningen som ung forfatter, ligesom han har skullet forholde sig til sin autofiktive roman og andres reaktioner undervejs.
Foto: Gyldendal
Du har skrevet en roman, der kommer meget tæt ind på hovedpersonen der lever i et ... atypisk hjem. Hvor opstod alle idéerne til det henne? Ideen udspringer af min egen historie. Jeg er, som hovedpersonen, opvokset hos oldeforældre, fordi mine forældre havde et misbrug. Så bogens skelet er overvejende sandt. Men alt kødet er opdigtet. Jeg er ikke som den ”Nicklas” i bogen, ligesom min mor ikke er det. Stemningerne og følelserne kan godt være sande. Jeg valgte at skrive netop den historie på det tidspunkt, fordi det ville tiltrække opmærksomhed fra medier. Men generelt er det sjovt med autofiktion, fordi jeg tror, at forfattere er ligeså meget i den genre, som han er det i det, man vil betegne som fuldstændig fiktion. Jeg er i al fald ligeså meget og ligeså lidt i det næste projekt, jeg skriver, som ikke kommer til at bære prædikatet ”autofiktion”.
12 Foto: Sofia Busk
Foto: Sofia Busk
Hvordan har det været at skulle prioritere studie, venner og skrivning samme tid - og hvordan er det lykkedes for dig? Det er lykkedes meget fint. Studiet kommer altid i anden eller tredje række. Skrivning har altid første prioritet. Også overfor kærligheden. Men generelt er jeg blevet bedre til at prioritere, strukturere og arbejde, end jeg var for bare et par måneder siden. Nu tør jeg også ”lukke mig inde”, fordi jeg ved, at det fører til noget. Men jeg er faktisk ikke så stor en enspænder, som man skulle tro. Jeg arbejder bare fremfor Netflix.
Hvad har din omgangskreds sagt til, at du har været i gang med dit skriveprojekt - og hvordan har reaktionen på, at du er blevet udgivet på Gyldendal været?
Jeg har fået meget ros og glade tilkendegivelser. Det er meget fedt. Jeg har altid været optimist og vidst, at jeg nok skulle udkomme – men nu er andre også overbevist.
ber, at de kan genkende følelserne af rastløshed, had, kærlighed, håb, tvivl og tro. Men jeg har ikke skrevet den til nogen konkret. Jeg har skrevet den for min egen skyld.
Hvordan er følelsen af at stå med en færdig roman i hånden?
Det er meget fint, men når alt skal frem, så er det ligegyldigt. Jeg dvæler ikke ved den, og mine egne eksemplarer har jeg i en papkasse. Jeg ser fremad og er godt i gang med det nye projekt, som er en anden historie i et andet sprog. Jeg har ventet meget længe på at skrive den, så da jeg endelig kunne smide Pillerne får mors øjne til at nærme sig gulvet fra mig, kastede jeg mig over den. Hvis man vil frem, skal man ikke se sig tilbage. Nicklas Buch Jensens roman Pillerne får mors øjne til at nærme sig gulvet udkom på forlaget Gyldendal 13.09.2019
Tror du, at andre unge kan spejle sig i Nicklas i din roman - og hvem er det egentlig, du helst vil henvende dig til med din roman? Jeg håber, at nogle kan spejle sig i romanen og i Nicklas. Jeg har i al fald prøvet at skabe en karakter og en række problemstillinger, der kan gælde alle unge: den svære kærlighed, venskaber, ungdomsliv osv. Men også helt konkret pårørende til misbrugere. Jeg hå-
13
Månedens novelle
H appenstansian R hapsody
Af Milan Rasmussen
Det er egentlig rystende, hvor hurtigt en situation kan gå helt ad helvede til. Jeg mener, se på historien. 1900-tallet så ud til at blive det allerbedste århundrede, hvor biler, fly, elektricitet og ikke mindst luksus var i fremdrift. Men to skide skud – to latterligt heldige skud med en elendig Browningpistol fra 1910 – ødelagde hele det 20. århundrede, da projektilerne i 1914 fældede Ærkehertug Franz Ferdinand og hans kone Sophie. Hvis de skud havde ramt forbi, var Kejserriget Tyskland blevet en Socialistisk republik. Østrig-Ungarn ville være et land i fremgang under Franz Ferdinands styre. Der havde ikke været nogen Israel-Palæstina konflikt, da Det Osmanniske Rige ville have bestået, for slet ikke at snakke om Den Kolde Krig. Men på grund af de to skud fra Gavrilo Principe, den 19-årige nationalist, kollapsede hele Europa. USA rev sig løs fra Storbritannien, fordi Georg den 3. ikke ville give dem en håndfuld pladser i parlamentet, og sænke skatten en smule. AMERIKA! Verdens stærkeste nation. Et hav af krige kunne være undgået, og USA kunne have udviklet sig som Canada eller Australien, men fordi Georg den 3. ikke ville give nogle få sæder i parlamentet og sænke skatten, blev Amerika verdens største forbrugs- og krigsnation. Det jeg vil frem til, er hvor meget Tilfældet betyder i vores liv. Ikke kun på verdenshistorien, men på alt vi gør. Hvis du køber et skrabelod, er det tilfældet, der afgør, om du i næste måned skal drikke kokosnødsaft på Madagaskar eller filterkaffe i Måløv. Måske har du en følelse af, at du selv bestemmer over dit eget liv. Det føles måske som om, at det er dig, der træffer beslutningerne og dig, der har magten. Men dér tager du fejl. Hvis du kigger på historien, vil du se, at det er Tilfældet, der styrer mennesket. Det er Tilfældet, der styrer dyrene. Det er Tilfældet, der styrer Naturen. Forestil dig en brun bjørn i de canadiske skove. Den har ikke spist i ugevis, og vinterstormen hyler om ørerne på den. Pelsen er stivfrossen, og skindet så magert som et ligs. Denne bjørns skæbne bliver afgjort af en ting. TILFÆLDET. Det er Tilfældet, der afgør, om der kommer en elg forbi, som bjørnen kan æde, eller om der ligger en død ulv i nærheden, som den kan guffe i sig. Det er Tilfældet, der afgør, om den elg har tuberkulose, og om ulvens kød er ramt af pølseforgiftning. Det er Tilfældet, der afgør, om bjørnen spiser det af dyrene, som er ramt af sygdommen, eller den del hvor bakterievæksten ikke har bredt sig til. Det er alt sammen Tilfældets afgørelse. Det jeg mener er, at Tilfældets magt jo er vild, og hvis Tilfældet havde været en person, ville han/hun være Donald Trump, Xi Jinping og Putin i en og samme person, og mere til.
14
Foto: Søren Bo Rasmussen
Når man tænker over det, er det jo også vildt, hvad Tilfældet kan få os til. Starte verdenskrige, skabe tyranniske, imperialistiske kapitaliststater eller oversætte en japansk sætning forkert, så amerikanerne smider to atombomber over Japan. Ja, du hørte rigtigt. Den japanske premierminister Suzuki fik tilbudt fuld kapitulation af de Allierede styrker. I sit svar brugte han ordet ”Mokusatso” på japansk, og i denne sammenhæng, betyder dette: “Vi har noteret jeres tilbud, og vil overveje det.” Men oversætteren var ikke god til japansk, og da han hørte “Mokusatso,” troede han, det betød: “Vi ignorerer foragtfuldt,” hvilket det også kunne havde gjort. Problemet var bare, at hvis man læste hele premierminister Kantaro Suzukis brev og kan japansk, forstår man straks den rigtige betydning. 10 dage efter brevet, smed amerikanerne en atombombe over Hiroshima, og for en god ordens skyld, også en over Nagasaki. Hvad Tilfældet dog ikke gør ved os! For eksempel, da jeg gik i 4. klasse, blev jeg mobbet en del. En dag fik jeg nok og smadrede en af drengene. Det var ikke en af de slemme, faktisk var han okay. Han mobbede ikke rigtigt, var bare den passive medløber og ikke specielt begavet. Men Tilfældet ville, at det var ham, jeg nikkede en skalle, slog i maven og sparkede, mens han lå ned. Følelsen af magtesløshed forsvandt. Pludselig var intet mig umuligt. Fire år senere kan jeg sagtens se, hvor dumt det var. Det var jo tilfældigt, at det lige var ham, jeg slog. Mærkeligt hvorfor jeg absolut slog ham, og ikke en af de mere ondsindede. En kædereaktion? Nej, TILFÆLDET.
Tilfældet ville det også sådan, at jeg fik det bedre. Tilfældet ville, at jeg kom ind på en specialskole med en uges varsel på trods af, at andre havde ventet i måneder på at komme ind. Tilfældet har været til min fordel mere end jeg aner. At jeg blev født i en god mellemklassefamilie med stor bil og stor lejlighed i Bruxelles, mens størstedelen af de fleste andre børn i verden bliver født under fattige eller i hvert fald dårligere vilkår i for eksempel Afrika, Asien og Sydamerika. Det er da et heldigt Tilfælde for mig. Tilfældet har bestemt, at det lige er dem, der skal sulte og tørste. Som sagt kan Tilfældet være mange ting og viser sig i alle livets forhold. Et mål i det sidste sekund af en VM-finale, at finde den store kærlighed på en planet befolket med syv milliarder mennesker, eller den helt usandsynlige hjælp man får, når man pludselig mister fodfæstet i livet.
Hiroshima
Nagasaki
15
Skriv for fanden! af Josephine Valentin
Foto: Juliane Jansby
Her i sommeren 2019 fik Sofie Riis Endahl placeret en flot studenterhue på hovedet. Imens Sofie har gået på gymnasiet, har hun også fået udgivet fire romaner på Byens forlag. Med sin debut som forfatter i 2017 hos Byens forlag, har Sofie skrevet sine romaner, imens hun har afleveret stile i dansk. Jeg har snakket lidt med forfatteren om, hvordan hun har fået alt det til at gå op. Hvornår begyndte du at skrive? Jeg sendte min første roman til Gyldendal, da jeg var 11. Det taler vidst meget godt for sig selv: Jeg har altid skrevet. Små billedbøger af foldet papir, længere historier på computeren, som jeg har delt mange af på nettet. Jeg kunne og kan slet ikke lade være! Faktisk har jeg lavet en billedserie om min skriverejse på min instagram.
Hvad tror du har gjort, at du ikke har kunne lade være med at skrive? Det er et gen. Det er i mig. Mange mennesker kan lide at skrive - men ægte forfattere har ikke noget valg. Ordene kribler i deres fingre! De bliver ved og ved og ved med at skrive.
Hvor mange timer har du brugt på at skrive om ugen? Titrillioner - I wish! Som udgivet forfatter tager alt det der andet også meget tid. Interviews, foredrag, promovering på de sociale medier, at holde skrivekurser og sådan. Men jeg skriver altid hver hverdag fra 5.45-7.00 og fra 20-21. Så mindst 10 timer om ugen! Hvis vi tæller timer brugt på forfattergerningen generelt, er vi langt over de 25.
Så en typisk uge i løbet af gymnasiet, hvordan så den se ud? En hverdag: 5.45-7: Skrive 7-8: Gøre klar til skole 8-15: Skole 15-19: Hos kæresten, veninderne, hjemme og hygge, ude at løbe, forberede interviews, opdatere sociale medier osv. 19-20: Spise 20-21: Skrive 21-21.30: Planlægge næste dags skrivning i notesbog Foto: Forlaget Byens
16
det, hvis ens bog ikke skal være en fuser. Man skal elske det - det hele! Ellers skal man hellere skrive til skuffen. Og så at jeg rent faktisk har fået fans og folk, der vil have billeder med mig og autografer og så videre. Det er altså ret vildt, at være kendt.
Du arbejder for tiden på at skabe et fællesskab for skrivende unge, med din facebookgruppe “unge forfatterspirer” for skrivende under 35 og med dine kurser i “skriv YA”, hvorfor er det vigtigt?
Mit online skrivekursus ”Skriv YA!” er mit hjertebarn. Virkelig. Kurset er det kursus, jeg ville ønske, nogen havde givet mig en plads på, før jeg var udgivet. Det giver en skriverytme til unge, der elsker at skrive, så de får skrevet og bliver fantastiske til det. Derudover giver det værktøjerne til at forbedre deres tekster, så de kan blive så gode, at verden ikke bare har lyst til at lytte til deres historier, men ikke kan lade være! Jeg har netop afsluttet mit første kursus over sommerferien og skal i gang med et henover efteråret. Det har været så vildt at se kursisternes udvikling - ikke bare, fordi de er blevet bedre forfattere, men de har fået en anden selvtillid og selvsikkerhed. De tror på deres tekster, på deres talent - og jeg er ikke i tvivl om, at de alle vil nå langt! Unge, der elsker at skrive, fortjener at kunne gå ”til forfatter”, som unge med en skuespildrøm kan gå til teater og unge med en fodbolddrøm kan gå til fodbold. Skriv YA! er mit forsøg på at give dem dette!
Foto: Forlaget Byens
Jeg har læst i et interview, at du f.eks. ikke har fulgt med i Riverdale, fordi du har prioriteret at skrive. Hvilke andre ting end skrivning og skolen har du så fokus på at nå?
Det sociale betyder allermest for mig. At se mine veninder, min familie og min kæreste. Dernæst kommer skrivningen. Og til sidst skolen (men sig ikke det til mine forældre, shh).
Hvorfor har de ting netop været vigtige for dig at nå? Man skal leve, før man kan skrive. Jeg ville slet ikke kunne skrive de bøger, jeg gør, hvis jeg kun sad derhjemme og terpede matematik eller skrev. Og så er jeg et mega udadvendt menneske. Så jeg ville slet ikke kunne leve udelukkende i min hule.
Hvordan modtager du bedst kritik? Når jeg føler, at kritikken kommer med kærlighed. At det ikke er kritik, men feedback. Man kan mærke tydelig forskel på, om folk kritiserer ens bøger ud af jalousi og for at træde ned på en, eller fordi de vil en det bedste. Førstnævnte sker heldigvis sjældent. Og så er det jo altid rarest at modtage kritik på en bog, FØR den er sendt i tryk eller står på boghandlernes hylder.
Hvilke aspekter af at være forfatter har overrasket dig mest? Hvor HELT VILDT meget arbejde, der ligger i at være forfatter, der ikke er at skrive. Det tager enormt meget af ens tid - og man skal være parat til at lægge den tid og kærlighed i alt udenomsarbej-
Foto: Forlaget Byens
17
Hvad er et godt råd fra dig til andre skrivende som også går i skole? Skriv for fanden. Sæt bestemte tidsrum af til at skrive og så skriv, skriv, skriv. Sindstequila, min debutroman, er den syvende roman, jeg har skrevet. Spild ikke tiden på at vente på det kunstneriske gennembrud - øv dig, og få skrevet dine første seks romaner, så den syvende kan blive udgivet. Jeg hepper på dig. Sofies fire YA-bøger er Sindstequila (2017), Øjebliksbilleder (2018), Efterskælv (2019) og Smuk, smukkere, smukkest (2019)
18
Zoom på en genre: Sick lit i YA-litteraturen Af Charlotte Gam, bibliotekar og kulturformidler, Odense Bibliotekerne
Terminal teenagekærlighed? Genren ‚sick lit‘ har længe været populær inden for YA-litteraturen - hvilket de utallige filmatiseringer af bøgerne også vidner om. Fortællingerne er mange, men temaet er tit det samme: Hovedpersonen er ramt af en alvorlig - fysisk eller psykisk - sygdom, men vil ikke lade det stå i vejen for livet - og heller ikke for kærligheden. Sick lit er især i høj kurs af to årsager: Det er bittersøde historier med store følelser, hvor man har svært ved at forestille sig en lykkelig slutning. Samtidig nærer man et brændende håb om, at hovedpersonen nok skal blive rask fra sin livstruende sygdom og leve lykkeligt med sin udkårne til deres dages ende. Denne kombination giver ofte nogle stærke bøger og komplekse karakterer. De belyser mange sider af forelskelse, sorg, dødelighed, sygdom, frygt og overlevelse, samtidig med, at de i læseren antænder et knugende håb om en kærlighed så stærk, at den overvinder døden. En flænge i himlen’ havde sin sejrsgang i 2012, men er ikke den eneste gode sick lit-bog på YA-hylden: Mig, Earl og den døende pige, Før jeg dør, Five feet apart, Døde piger lyver ikke, Fortid er alt jeg har, Hvis jeg bliver og Audreys Verden er også solide bud på rigtig gode sick lit-bøger! Men er fortællinger om død og sygdom for morbidt til YA-litteraturen eller er bøgernes budskab om at leve livet med alle de svære følelser det inkluderer faktisk lige præcis dét, som gør sick lit relevant?
Historier fortalt fra sygesengen Overordnet set er sick lit mere end blot romantiske historier tilsat et drys sygdom. Det er alvorlige emner, som bliver taget seriøst - og samtidig tager læseren alvorligt. Vi følger hovedpersonerne som er i forskellige stadier af accept af deres sygdom. Nogle gange er de modnet af deres modgang, og ved godt at de ikke kan
forvente at nå samme alder som de fleste unge. Dette er dog ikke altid tilfældet, og det fede ved genren er, at man ser forskellige måder at tackle livet - og døden - på. Hazel Grace i En flænge i himlen og Stella i Five Feet Apart kæmper mod livstruende sygdomme, og lever samtidig med en unaturlig stor ansvarsfølelse for deres raske forældre. De kæmper for at forlænge livet for dem selv, men også i høj grad for deres forældre. For hvordan skal forældrene komme videre, når deres børn uomtvisteligt dør? Augustus i En flænge i himlen, Will i Five Feet Apart og Rachel i Mig, Earl og den døende pige vælger at leve og dø på deres egne vilkår og på trods af forældrenes krav om yderligere ofte håbløse og smertefulde - behandlinger. Begge sider af sagen er utrolig fascinerende at følge og er en stor del af det ,som giver bøgerne dybde.
Mere end Kleenex-litteratur Ikke alle sick lits handler om fysiske sygdomme, og ikke alle hovedpersonerne er de syge. For Audrey i Audreys Verden er det ikke en fysisk sygdom, men den psykiske sygdom som hun kæmper med. Audrey udviser mange tegn på PTSD efter et tidligere uspecificeret traume og slås bogen igennem med at kæmpe sig igennem tyngden i hendes fortid og den ekstreme isolation, der er resultatet af hendes oplevelser. Det samme gælder Griffin i Fortid er alt jeg har. Griffin er ikke fysisk syg, men slås med sorgen efter sin ekskærestes død. I forsøget på at holde fast på fortid og minder ender han med at ryge dybere og dybere ned i et sort hul. Greg i Mig, Earl og den døende pige bliver slået helt ud af venindens leukæmi og misser chancen for sin uddannelse. Det er indforstået, at det kan være nogle barske bøger at læse grundet de tunge temaer.
19
Men fakta er, at livet til tider gør ondt, og de færreste går gennem tilværelsen uden at opleve sygdom og modgang - enten på egen krop eller i ens omgangskreds. Det tilføjer en friskhed til bøger, som omhandler reelle emner som man kan møde i hverdagen - sygdom, psykisk skrøbelighed, tabet af nære og kære - er omdrejningspunktet. Sick lit sætter selvfølgelig de dramatiske situationer i højsædet, men følelserne de beskriver, er helt reelle.
Med kritiske briller Når temaerne er død, sygdom og unge, så vil der altid være mulighed for diskussion om det moralske ansvar hos forfatterne; for kan bøgerne trigge skrøbelige sind? Frygten ligger især i den mulige romantisering af fx skrøbelighed, selvmord og selvskade, der i værste fald kan inspirere læserne. I kølvandet på serie-adaptionen af YA-bogen Døde piger lyver ikke af Jay Asher steg antallet af selvmord blandt unge i USA over en periode. En del af skylden blev lagt på det meget detaljerede selvmord som hovedpersonen Hannah Baker begår, efter at hun har sendt 13 kassettebånd til sin ven - hvert kassettebånd handler om én person og vedkommendes rolle bag hendes selvmord. Dette fik diskussionen om sick lit blandt unge til at blusse op. Yderligere er idéen om, at man i nærkontakt med døden speeder tilværelsen op; den unge føler at der skal springes nogle skridt over for at indhente det liv man står til at miste. Dette er ganske rigtig sandt i Før jeg dør. Her går det op for Tessa, at hun ikke skal forvente at blive 17 år. Derfor laver hun en liste med 10 ting hun skal nå før at hun dør - bl.a. skal Tessa sige ja til alting en hel dag, og så skal hun også miste sin mødom. I mødet med døden forsøger hun at leve et helt liv på kort tid for at opveje for de år, hun i sidste ende ender med at gå glip af. Og i bund og grund er det vel et naturligt ønske at nå alt det, som døden og sygdommen snyder en for? Grunden kan også findes i ønsket om at sætte et lille mærke i den verden, som de snart forlader - også bare om det så er på et menneske som vil være der efter, at de selv er væk.
Fortællingen om en kærlighed, som – måske – overvinder døden Det kan virke ufølsomt at lukrere på et tema, som for mange er sårbart og fjernt; unge mennesker og livstruende sygdom. Men samtidig er bøgerne fyldt med livsforandrende oplevelser og er som skabt til, at sætte tankerne i gang. Det er tunge emner, som tages op, men med stor indsigt, empati og stille humor bliver historierne ikke ubehagelige at læse. Døden og humor er næppe to ord man ofte kobler naturligt sammen. Allige-
20
vel er en del af bøgerne fortalt med en forsigtig humor, og ofte er det den sygdomsramte, der har en tør og livsklog humor. Greg går til ekstremer for at muntre kræftsyge Rachel op i Mig, Earl og den døende pige og kalder sin bog til Rachel for “den sjoveste bog, du nogensinde har læst om døden”. De prøver at gribe døden ved hornene og tage en brøkdel af magt tilbage fra den ting, som styrer deres liv, nemlig den konstant lurende død. Augustus render rundt med en utændt smøg mellem læberne: en kæmpe fuckfinger til den kræft, der tidligere har forsøgt at tage livet af ham. Én ting er sikkert: når man som læser har vendt den sidste side, bliver man mindet om at leve i nuet og sætte pris på verden og menneskene omkring en. Og bare fordi kærlighedshistorien er fortalt ind over sygesengen, så gør det den ikke irrelevant. Tværtimod. Unge ved godt, at tilværelsen ikke altid er rosenrød. Uanset hvad, så formår vellykkede historier om tunge emner at sætte gang i store spørgsmål om frihed, identitet, kærlighed og dødelighed, og disse emner er aldrig en dårlig idé at sætte ord på.
Anbefalinger af sick lit THE FAULT IN OUR STARS - JOHN GREEN HVIS JEG BLIVER - GAYLE FORMAN FØR JEG DØR - JENNY DOWNHAM MIG, EARL OG DEN DØENDE PIGE - JESSE ANDREWS DØDE PIGER LYVER IKKE - JAY ASHER FIVE FEET APART - RACHAEL LIPPINCOTT AUDREYS VERDEN - SOPHIE KINSELLA SKRØBELIG SKØNHED - AMY HARMON FØR JEG FALDER - LAUREN OLIVER ALT ELLER INTET - NICOLA YOON MIDNIGHT SUN - TRISH COOK FORTID ER ALT JEG HAR - ADAM SILVERA
Sick lit bøger nævnt i artiklen
21
TO SIDER AF ”To sider af samme bog” er en fast feature i Bookeaters Magazine, hvor vi bringer en positiv og en mindre positiv anmeldelse af den samme bog. På denne måde viser vi, hvor forskelligt man kan læse en bog, og hvordan smag og præferencer kan give meget forskellige anmeldelser af den samme bog.
Lidt om forfatteren:
Anna Todd blev oprindeligt inspireret af musikken og fandommen fra One Direction. Derfor er sangeren Harry Styles også en af hovedpersonerne i hendes After-serie under navnet Hardin Scott. Hun startede med at skrive historier på sin telefon med Wattpad-appen i 2013 og udgav et kapitel næsten dagligt i over et år. Todd skrev tre bøger i After-serien på Wattpad. 22
Foto: Valorie Darling
SAMME BOG
Forlagets beskrivelse af bogen:
Tessa er en pæn pige. Hun har en dejlig, loyal kæreste derhjemme og er dygtig og ambitiøs i skolen. Men så møder hun Hardin. En mørkhåret dreng med britisk accent og tatoveringer. Hardin er helt anderledes end de fyre, Tessa er vant til at hænge ud med. Han er flabet og upålidelig. En type Tessa normalt hader, lige indtil de to ender alene på Hardins værelse. Der er noget ved Hardin og hans mystiske fortid, som Tessa tiltrækkes af. Hun er sikker på, at han slet ikke er så hård i filten, som han giver sig ud for at være. Men Tessa har allerede den perfekte kæreste derhjemme, så hvorfor er hun overhovedet interesseret i Hardin? Han har kun fordomme tilovers for pæne piger som hende. Måske fordi det føles som forelskelse.
Foto: People ‘s press
23
Young – en pæn pige, opdraget til at være høflig, afdæmpet og frem for alt pligtopfyldende. Hun er forsigtig, bogorm frem for festabe og vant til at omgås sin egen slags. Ikke at der er noget snobbet over hende, hun er bare sin mors datter. Da hun første dag møder på college, møder hun sin værelseskammerat Steph. Steph er hendes modsætning – vild, festlig og tatoveret. Hun er fra en hel anden verden, og både Tessa og hendes mor chokeres. Tessas mor vil have Tessa til at skifte værelse ,så hun ikke kommer til at omgås Steph, men hun sætter for første gang foden ned og nægter. Det skal vise sig at få indflydelse på resten af hendes liv herefter. Med Steph følger nemlig vennen Hardin. Han er af samme skuffe – vild, mystisk, festlig og frem for alt tatoveret og synligt en “bad boy”. Det interesserer mod forventning Tessa, som drages mod ham. Det skal dog på ingen måde blive så let for hverken hende eller ham.
Mødet
Anmeldt af Benedikte Jensen Står bag bogbloggen Bogfinken - http://hendejensen.dk/
Jeg gik ind til Anna Todds Mødet med noget nær ingen forventninger. Jeg havde hørt lidt hist og her om, at det var en god historie, men det var intet litterært mesterværk. Derudover skulle den være baseret på One Directions Harry Styles som jeg hverken kender eller er fan af. Jeg havde en bekymring om, hvorvidt det ville være noget plat kærligheds-fanfiction-stof som jeg overhovedet ikke ville kunne relatere til. Jeg blev overrasket. Jeg fik pænt vist, jeg ikke skulle skue hunden på hårene.
Historien Anna Todd åbnede døren til en kærlighedshistorie fyldt af udfordringer. I Mødet præsenterede hun os for Tessa – Theresa Lynn
24
Fra første side var jeg faktisk opslugt. Det er på ingen måde en original historie, når man kigger nærmere på den, men selve måden, den er skrevet på, fangede mig på en måde, så jeg ikke kunne lægge den igen. Bogen er forholdsvis lang for genren med sine 540 sider, så der er rigelig tid til at komme rundt om både den ene og den anden forhindring og følelse. Anna Todd sørgede dog for, jeg aldrig kom til at kede mig undervejs. Jeg havde meget svært ved at lægge den når jeg skulle sove – for jeg skulle bare lige vide, hvad der skete videre mellem Tessa og Hardin… og næste gang jeg kiggede på klokken, var der gået tre timer. Tessa irriterede mig nogle gange undervejs, men samtidig kunne jeg også relatere utrolig meget til hende. Hun indeholder meget, som mange kan relatere til – frygt for hvad andre tænker om én, interesse for det ukendte, som man “ikke må”, ønsket om at føle sig eftertragtet af ham, som er eftertragtet af mange osv. osv. Hardin er samtidig også beskrevet rigtig godt. Han er jo egentlig en fortabt sjæl, pakket ind i en hård mand. Han indeholder så meget mere, end “what meets the eye” og det gør ham dyb og interessant. Det kan godt være, Mødet er en YA-roman, men jeg på knap 30 er fuldstændig fanget. Bogen faldt på et tørt sted, hvor jeg havde brug for en virkelighedsflugt, og det fungerer den fantastisk til. Den opslugte mig fuldstændig, og jeg måtte hele tiden bare læse et par sider mere. Den er, hvis man kigger tæt på, meget banal i sin historie, og alligevel fungerer det bare fuldstændig.
Anmeldt af Iben Jakobsen Står bag bogbloggen www.borroughofbooks.com
Uh, den her anmeldelse bliver lang. Jeg har rigtig mange meninger! Jeg afviste oprindeligt at læse AFTER-serien - den dukkede op engang efter Fifty Shades-bølgen, og jeg tænkte det bare var mere erotik, og det havde jeg ingen interesse i. Jeg satte mig aldrig ind i historien om eller bag serien.
lente forhold, og fred være med det - men det her er så hamrende urealistisk og kluntet. Og lad os slet ikke begynde på at snakke om deres sex - for så begynder jeg at grine igen. Med alt det sagt, elendig bog, helt ærligt - men absolut ikke uden underholdningsværdi. Skal jeg se filmen? Uden tvivl - med masser af popcorn og hvidvin. Skal jeg læse næste bog? Jeg ved det ærligt talt ikke. Bogen her slutter med en afsløring, som fik mig til at sprutte af grin (tænk på en hyænes kaglen) og trak den op på den to stjerner i stedet for én. Jeg bliver muligvis nødt til at finde ud af hvad der nu skal ske - men jeg tvivler på, det bliver kønt!
Fast forward til foråret 2019, hvor første bog i serien filmatiseres, og forlaget kontakter mig og hører, om jeg kunne tænke mig et eksemplar (nu med filmforsidecover). Erotik er stadig ikke "min" genre, men jeg er da stødt på et par bøger hist og her, og jeg er ikke længere super afvisende - og hvis den er god nok til at blive en film, så ... Anyway, jeg fik bogen og gik i gang med at læse - og jeg var virkelig ikke imponeret. Skrivestilen er banal, klicheerne står i kø; alt var bare i vejen. Efter et par kapitler skiftede jeg til lydbog, da jeg her nogle gange nemmere kan komme igennem min læsefrustrationer, og efter ca 15% indså jeg så småt, at jeg trods alle min fnys og øjenrul, faktisk lidt nød historien. Den var, trods alt, fængende. Jeg synes stadig, den er dårligt skrevet og banal, men (lidt ligesom med Twilight - som jeg i øvrigt synes Mødet minder enormt meget om) så var jeg underholdt. Netop Twilight-lighederne, fik mig til at tænke, at det måske var lidt som Fifty Shades - bare for et langt yngre segment (Tessa og Hardin er 18). Så begik jeg den fejl rent faktisk at google AFTER - og konstaterede at det er One Direction fanfiktion. Jeg griner stadig. Jeg kan aldrig se på Hardin igen (altså for mit indre øje) uden nu at se Harry Styles‘ babyfjæs. Al sexappeal er pist væk. Men tilbage til Twilight. For bogen her kører i akkurat samme spor - super dominerende og manipulerende røvhul af en hottie, som den åh-så-uskyldige lille pige slet ikke kan holde sig fra, for hun eeeelsker ham jo. Tessa viser sig så i øvrigt at være rigtig god til også selv at være en teatralsk manipulerende strigle, men hende kan jeg bedre afskrive som snottet teenager, mens Hardin virker mere som en seriemorder med ejerskabsfølelser. Jeg har rullet mine øjne rigtig meget, mens jeg læste den her bog. Jeg har nær fået piskeslag af de latterlige skift i mellem de mest ekstreme følelser. Fra "fuck dig jeg vil aldrig se dig igen, jeg kan ikke stole på dig“, etc til "Åh ja baby, lige sådan, jeg elsker dig for evigt." Jeg er helt med på at nogle mennesker har meget turbu-
25
#MĂĽnedens Bookstagrammer
26
„Kreativ fotografering fik
mig over mange af livets faldgruber, inklusive et par sammenbrud
“
Hej, jeg er Bronte og jeg vækker historier og steder til live gennem kreativ visuel historiefortælling. Min finurlige, nostalgiske fotografistil er blandet med kærlighed til bøger, eventyr, mode og underholdning og har derigennem udviklet sig til en unik, eklektisk stil. De ledsagende tekster er styret af karakterer, og jeg kan godt lide at berøre emner, der ellers ikke ofte diskuteres i dagens medier, alt sammen blandet med en dosis af kreativitet, sarkasme og inklusion. Jeg prøver at leve mit liv med så stor venlighed som muligt, så jeg undgår grusomhed over for andre skabninger. Jeg prøver at shoppe så etisk som muligt og er forkæmper for feminisme, bæredygtighed og inklusivitet. Mit mål i livet er at tilskynde andre til at anerkende deres forskelligheder, dyrke deres kreativitet og stræbe efter at udtrykke sig fuldt ud. Jeg udviklede min Instagram-profil, samtidig med at jeg opnåede en 2: 1 indenfor en uddannelse i Publishing & Creative Writing på Bath Spa Universitet. Kreativ fotografering fik mig over mange af livets faldgruber, inklusive et par sammenbrud. Jeg håber, at jeg kan hjælpe andre unge piger med at opdage, hvordan det at være kreativ, rolig, omsorgsfuld og at skille sig ud fra mængden faktisk er fantastisk. Alle foto: Bronte
27
28
29
Vejen fra skrivebordsskuffen til udgivelse af Lene Fagerlund Larsen
Op af skuffen – ud i verden. 15. september 2019, fantasyfestival. Dagen som Line, Henriette og Julie har ventet længe på. Måske lige fra den dag de lærte at holde på en blyant. Det er dagen, hvor første bind i deres respektive serier udkommer. Kulminationen på flere års op-og nedture med manus, redigering, afslag, betalæsning, forlagskontrakt og meget mere. En drøm er gået i opfyldelse? Vi har spurgt de tre debutanter om deres vej fra skrivebordsskuffe til udgivelse.
Hvordan har vejen været fra skrivebordsskuffen til udgivelse? Henriette Jeg har skrevet og fundet på historier, siden jeg lærte at stave Mine historier startede med en sjov idé, et par kapitler og intet plot. Nå, øv øv, i rodeskuffen med dén. Men alle de ’forgæves’ forsøg har vist sig at være mere end to årtiers skriveøvelser. Med hjælp fra en ordentlig plotstruktur, en god skrivemakker og en forfatters skrivenoter og -råd blev Gudindens avatar planlagt og skrevet. Jeg fik hjælp af en betalæser, der selv både er forfatter og redaktør. Med hendes kyndige rettelser blev min bog god nok til at sende ind til Tellerup. Jeg turde ikke fortælle min familie, at min bog lå og ventede hos et forlag. Jeg var sikker på, at det ville blive et afslag. Lidt over et år senere holdt jeg den vildeste udgivelsesreception. Min bog. Hos Tellerup. Jeg har stadig ikke helt fattet det! Line Det første romanudkast jeg arbejdede på, var helt tilbage i sjette klasse. Det blev aldrig færdiggjort, men jeg skrev noveller, planlagde flere romanprojekter og digtede videre for mig selv. Der gik et par år, hvor jeg mest skrev Harry Potter fanfiction og postede det på internettet. Det var på den fanfiction-portal, jeg hørte om NaNoWriMo - et koncept hvor man sætter sig for at skrive 50.000 ord i løbet af november måned. I fem år deltog jeg i NaNoWriMo og skrev udkast, som aldrig blev til andet end første udkast. Der var ét eller andet med det at skulle redigere manuskripterne, der virkede uoverkommeligt. Første udkast til Mindelandet blev skrevet under NaNoWriMo i november 2016. I december gav jeg mig til at researche, hvordan man kan strukturere sin redigeringsproces, indtil jeg fandt en fremgangsmåde, som jeg følte var den rigtige for mig. Fra at have frygtet redigeringsarbejdet lærte jeg lige pludselig at værdsætte det fuldstændigt magiske i at arbejde videre med teksten og se, hvordan den scene for scene blev bedre og mere sammenhængende. Omkring et år efter at jeg var begyndt at skrive på bogen, kunne jeg endelig sende den ind til drømmeforlaget i november 2017.
30
Julie Som barn og ung skrev jeg meget og blev i høj grad opfordret til det. Men jeg savnede nogen i mit netværk, der syntes bøger var lige så fantastiske, som jeg gjorde. Min største drøm var at blive forfatter, men jeg bevægede mig på ingen måde hen imod den, for jeg havde ladet mig fortælle, at det var urealistisk og meningsløst. En tilfældig dag faldt jeg over en skrivekonkurrence online. Efter måneders neglebidende venten fik jeg en mail om, at min ene novelle var valgt til udgivelse. Jeg var så lykkelig. Derefter deltog jeg i alle de novellekonkurrencer, jeg kunne finde, men nu fik mine noveller pludselig afslag. Mange afslag. I 2017 tog jeg et helt års skriveorlov fra mit arbejde. Jeg skrev fra tidlig morgen til sen aften. Også i weekenderne. Jeg skrev min første roman og sendte den til mit drømmeforlag, Tellerup. Jeg fik afslag. Det gjorde jeg også hos de næste to forlag. Mange af de ting jeg havde lært under skrivningen af den første roman, kunne jeg bruge til at skrive den anden bedre. Jeg skrev, skrev og omskrev og sendte den igen afsted til drømmeforlaget, Tellerup. Halvanden måned senere ringede telefonen, mens jeg var på arbejde. Elementprøven skulle udgives.
Hvad har været den sværeste udfordring i processen? Henriette Det jeg husker tydeligst, er manglen på dedikation. At sætte sig ved computeren med tanken ’jeg skal skrive en hel bog’ er udmattende før man overhovedet kommer i gang. 500 ord om dagen kunne jeg klare. Små sprint hver aften. Dét virkede! At sætte sig for at skrive en hel bog er som at rejse sig fra sofaen med det formål at løbe en maraton. Line Det sværeste for mig har været at overvinde den uoverskuelige opgave at skulle redigere. Måske fordi jeg ikke rigtig anede, hvordan jeg skulle gribe opgaven an, eller hvor jeg skulle starte. Uanset hvad, så ved jeg, at jeg aldrig ville have landet en bogkontrakt, hvis ikke jeg var begyndt at redigere seriøst.
Julie Den sværeste udfordring har helt sikkert været den manglende tro på, at det kunne lade sig gøre. Noget andet er ventetiden. Særligt da jeg ventede på at høre, om forlaget ville udgive min bog, men jeg har heller aldrig oplevet større lykke, end da jeg fik opkaldet om, at det ville de. Der er stadig masser af ventetid men på den gode måde: Mine betalæseres og redaktørs kommentarer, forsideforslag, grafikudkast, feedback på bagsideteksten, udgivelsesdato, den fysiske bog fra trykkeriet, bogreception, foredrag, lektørudtalelse, tilbagemeldinger fra anmeldere, bogbloggere, læsere ... jeg kan sagtens fortsætte. Hver gang har det været al ventetiden værd.
Hvilke gode råd vil du videregive til andre, som har ambitioner om at blive udgivet? Henriette Skriv! Skriv, skriv, skriv! Og når du ikke skriver, så dagdrøm om noget du brænder for. Træn din fantasi og dine skriveevner, det er noget, alle forfattere har brug for. Derudover kan det være super motiverende at opsøge andre forfattere og forfatterspirer. Nogen du kan dyrke din passion med og lære af. Akkurat som når folk tager en træningsmakker med i fitnesscentret. Og se så at komme i gang! Forfatterdrømmen står derovre og tripper utålmodigt for at få dig med.
Henriette Hesselholdt Serietitel: Gudernes Krig Første bind: Gudindens Avatar. Fra bagsiden: Den unge præstelærling, Paleon, bliver trukket med ud af det trygge kloster på en hemmelighedsfuld færd gennem landet Serelia. Han skal hjælpe med at bringe elveren, Si’il, til gudinden Haias tempel, hvor hun har en vigtig plads at udfylde i den lurende krig mellem guderne.
Line Mit bedste råd er at finde den proces, der virker for én. Når man har styr på sin proces, kan man bedre bruge sin energi på at skabe den bedst mulige fortælling. Og i det at finde sin egen proces må man gerne se stort på alle de smarte skriveråd og fremgangsmåder, som eksperterne præsenterer. Brug det som inspiration men vær aldrig bange for kun at tage det med der giver mening for dig! Julie Lad være med at skrive alene og i hemmelighed. Det gjorde jeg selv ret længe, fordi jeg syntes det var pinligt, at jeg formentlig aldrig ville blive udgivet. Set i bakspejlet er det for dumt, for man kan i hvert fald ikke blive udgivet, hvis ikke man har mod på at kæmpe for det. Jeg tror alle har godt af at få sparring på sine tekster og selv at give respons.Når man betalæser for andre, begynder man også at se sine egne tekster på en ny måde, og det er virkelig givende.Selv meldte jeg mig ved et tilfælde ind i skriveforeningen Håbefulde Unge Forfattere. Jeg tror aldrig, jeg ville være blevet udgivet, hvis ikke det var for de fantastiske og dygtige mennesker, jeg mødte der. Vi hepper stadig på hinanden, trækker hinanden på benene efter nedture og fejrer med hinanden når det går godt. Det er guld værd.
Julie Midtgaard Serietitel: Sprækken til Luscuro Første bind: Elementprøven Fra bagsiden: Bålets flammer danser og hvæser. Jeg vrider mig. Rebene flår i huden. Tilskuernes messen ætser sig ind i min hjerne: „Heks, heks, heks!“ En mørk sprække flænger ilden med et højt brøl. Sprækken udvider sig. Flammer, gløder og aske hvirvler ind i mørket. Jeg bliver slynget samme vej.
Line Wenzel Serietitel: Mindelandet Første bind: Dronningernes Erindringer Fra bagsiden: Dronningeslægten i Sunira besidder som de eneste i landet magiske evner, men prisen er høj: Hver gang de bruger magi, må de ofre et minde. I sine 17 år har prinsesse Tella levet beskyttet på slottet sammen med sin mor dronning Leonora, men alt ændres da Melina, en udstødt adelig fra Leonoras fortid, dukker op og truer med at afsløre dronningernes hemmeligheder.
Alle fotos: Tellerup
31
Foto: Carlsen
Mette Breth - forsidernes dronning Af Finn Wraae
Interview med Mette Breth, som de fleste kender for hendes flotte forsider til danske ungdomsbøger Hvad er din uddannelsesmæssige baggrund? Jeg har to uddannelser fra TEKO i Herning; Designteknolog og Industriel Designer med speciale i brand management. Herefter tog jeg også en kandidat (cand.mag.) i Æstetik og Kultur fra Aarhus Universitet. Min virksomhed fik sin spæde start tilbage i 2009, mens jeg studerede på TEKO. Det var her, jeg for alvor fik smag for Photoshop og den digitale illustrative verden. Det var imidlertid en kort intro til programmet, og resten er faktisk selvlært. Det er heller ikke nogen hemmelighed, at jeg har brugt utallige timer på online tutorials. Jeg kan blive helt høj, når jeg lærer nye tricks og øjenåbnende værktøjer i Photoshop. Og dem finder jeg stadig.
de andre brugere. En dag faldt jeg så over nogle bogforsider i en butik, som jeg synes mindede lidt om min illustrative stil. Og så skrev jeg ganske enkelt en mail til forlaget og viste dem et par af mine illustrationer. De kontaktede mig kort tid efter, og herefter startede vi et samarbejde.
Får du tilsendt manuskript fra forlaget i forbindelse med forsideillustrationer af nye titler - og læser du dem i sin helhed, eller får du blot et fyldigt resume? Jeg har desværre sjældent tid til at læse manus, men det er vigtigt, jeg bliver sat ind i det univers, jeg skal visualisere. Så jeg spørger ind til stemning, målgruppe, vigtige karakterer, artefakter mv..
Hvordan gik det til, at du kom i gang med at lave Får du helt frie hænder fra forlag og forfattere, når bogforsider? Jeg startede med at lave digitale illustrationer fordi, jeg synes du skal lave en forside? det er sjovt, som jeg så delte på det sociale kunstnernetværk DeviantART, hvor man både kan få feedback og lære en masse af
32
Nogle gange har forfatteren eller forlaget specifikke tanker og ideer til opsætningen, andre gange er det helt op til mig. Nogle
gange kan det faktisk være en fordel med enkelte benspænd, når jeg skal i gang med en forside. Et eller andet, som de gerne vil have, at jeg arbejder med eller ud fra.
Hvad synes du, en bogforside skal kunne i forhold til sit publikum? Konkurrencen er benhård i bogbranchen, og man må ikke undervurdere sit publikum. Om det er hardcore bogentusiaster eller ej, så handler det i bund og grund om psykologi og følelser - præsenteret visuelt. Det er en uundgåelig faktor, at det første møde med en bog (ofte) er forsiden. Og derfor kan vi heller ikke lade være med at dømme den herpå. Det er samtidig en måde, hvorpå læseren sorterer i de mange muligheder på hylderne. Det velkendte ordspil So many books, so little time har helt sikkert noget på sig. Hvis ikke forsiden vækker deres nysgerrighed, så er de hurtigt videre - og jeg forstår dem godt. Hvis ikke forsiden er prioriteret, hvorfor skulle man så forvente, at indholdet er det? Det visuelle udtryk skal fange dem, bogen er skrevet til. Hvis omslaget taler til et modent publikum, men manuskriptet er til mellemskolen, så får du ikke det rette match. Din målgruppe vil ikke ænse bogen, og dem der tager bogen op, vælger den fra når de læser bagsideteksten. Mit eget slogan lyder: „First impressions aren’t everything - unless you are a book“. Hvis du vil have succes med din bog (som indholdsmæssigt naturligvis er gennemarbejdet), så skal du tale til øjet - fordi bøger bliver set før de bliver læst! Og hvor ville det være ærgerligt at blive valgt fra så tæt på målstregen. Det kan være dyrt ikke at investere i en passende forside.
skaber en karakter af forskellige personer. Håret fra en, ansigt fra en anden, positur fra en tredje og så skal tøjet også lige ændres.
Hvis du skulle pege på en yndlingsforside lavet af en anden end dig selv, hvilken skulle det så være? Hvordan skal jeg dog vælge. Jeg har en svaghed for grafiske forsider, både hvor der er leget med typografien, grafikker og ornamenter. Som fx de seks metalliske deco-inspirerede forsider af F. Scott Fitzgerald, som er designet af Penguin Books‘ egen senior coverdesigner, Coralie Bickford-Smith. Og så er jeg naturligvis også vildt imponeret over forsider, hvor illustrationen eller manipulationen er helt igennem smukt udført, som jeg synes den er på den udenlandske titel Sea Witch af Sarah Henning.
Har du en yndlingsforside, som du selv har lavet? Det er næsten som at vælge mellem sine børn, haha. Så det kan jeg faktisk ikke rigtig. Men jeg er altid super stolt når folk roser mine forsider og fortsat bliver ved med det. Man er vel ikke bedre end sin sidste forside. Er det ikke det, man siger?
Ting, man måske ikke vidste om mig • Jeg arbejder stort set kun med BRETH DESIGN efter mørkets frembrud og i weekenden, da jeg har fuldtidsjob som digital designer i en it-virksomhed. • Jeg tegnede rigtig meget i hånden, da jeg var yngre, bl.a. portrætter. Jeg brugte engang 4 timer på at tegne et blad. Tegningen er 19 år gammel. Men du kan finde den på Deviantart.com, hvor mit brugernavn er Brethdesign. • Jeg ELSKER, når der er plads til effekter på et omslag - fx prægning eller partiel lak. Det giver illustrationen et ekstra løft og blikfang. Hvor mange af os elsker ikke bare det at røre ved bogen? • Jeg er virkelig elendig til at opdatere min egen hjemmeside, www.brethdesign.dk.(Det må være mekanikerens bil syndrom). Men det er ofte de sociale medier, der er opdaterede. Til gengæld har jeg selv designet den.
Foto: Facet
Hvad er den sværeste forside du har lavet? Det er et godt spørgsmål. Jeg har ikke en bestemt forside in mente. Men de mest udfordrende forsider er klart dem, hvor billedmaterialet er sparsomt eller ønsket fra enten forfatter eller forlag er meget specifikt. Jeg arbejder jo primært med billedmanipulation, hvor jeg sammensætter (ofte mange) forskellige billeder, for at skabe noget nyt. Og det stiller både krav til kvaliteten, udvalget og lyssætningen af billederne. Men det er ikke unormalt at jeg
• Jeg har udvidet min forretning med OVERLAPP.dk, hvor jeg sælger mine bookish merchandise produkter - plakater, bogmærker, bogposer mm. Shoppen er på vej. • Jeg tænker ikke i gyldne snit og komplementærfarver når jeg designer et omslag - ikke bevidst i hvert fald. Men jeg kan se, når det spiller, og når det ikke gør.
33
Jagten på det gode plot Interview med Jan Kjær, forfatter til Det gode plot af Finn Wraae
Skrivelysten i Danmark har aldrig været større end i disse år. Skrivekurser og forfatterskoler blomstrer frem overalt. Vi snakker om skrivning med forfatter Jan Kjær, der er aktuel med bogen Det gode plot. Har du et godt råd til forfattere, der er gået i stå i skrivningen? Jan: Der er rigtig mange forfattere, der oplever at gå i stå. De forfattere, jeg har talt med, fortæller, at det som regel skyldes én af to ting: 1. Enten har de så mange gode ideer, at de har svært ved at strukturere historien. De ender med at drukne i muligheder og miste overblikket. Og så går de i stå. 2. Eller også går de i stå, fordi de kan mærke, at der er noget galt. Men de har svært ved at identificere problemet, og så ved de ikke, hvordan de skal fortsætte. Begge dele kan afhjælpes med en grundlæggende viden om plotstrukturer. Når man forstår dynamikken i plot, kan man bedre spotte problemerne i sit eget manuskript.
Er det med plot for alle? Jan: Alle forfattere arbejder forskelligt, men man kan overordnet set dele forfattere i to typer: 1. Nogle forfattere foretrækker at gå direkte i gang med skrivningen. De udforsker deres ideer, mens de skriver. Det er dem, man kalder ’Explorers’. De skriver først, og så bagefter retter de til og skærper historien.
2. D en anden type er ’Plotters’. Det er de forfattere, der organiserer deres historie og opbygger en plotstruktur, før de begynder at skrive. De bruger altså mere tid på forarbejde, men så kræver historien som regel også færre tilrettelser. Det er den type, jeg selv er. Det er to forskellige måder at arbejde på, og den ene er ikke mere rigtig end den anden. Men en god portion viden om plot er vigtig for dem begge. Plotters bruger deres viden, før de går i gang med skrivningen, mens ’explorers’ kan bruge deres kendskab til plot til at stramme manuskriptet op efter første gennemskrivning.
Hvorfor virker nogle historier bedre end andre? Jan: Jeg har analysereret bestsellere som f.eks. Harry Potter-serien og The Hunger Games, De er bygget op over samme plotmodel, nemlig Hero’s Journey. Det giver et sundt fundament at bygge historien op over en plotmodel, og det får den til at ’virke bedre’. Omvendt kan man vælge at lave sine egne plotstrukturer. Også her er det en fordel at kende til de værktøjer, som jeg beskriver i bogen. Begreber som f.eks. kontrast, set-up og payoff samt andre virkemidler som forfattere bruger i deres håndværk. Og et godt teoretisk grundlag kan hjælpe forfattere til at forvandle deres gode idé til en fantastisk historie.
”DET GODE PLOT ER EN FAGLITTERÆR BOG, SOM GERNE VIL HJÆLPE FORFATTERE IN SPE PÅ VEJ – OG DÉT KLARER DEN TIL UG.” BOOKEATER.DK
34
35
Forlag: Facet Bjergtaget 2 – Smagen af aske af Sidsel Sander Mittet Forlaget skriver: Bjergtaget 2 – Smagen af aske er anden bog i fantasy-trilogien Bjergtaget. Den første bog i serien, Og de blev lokket, er blandt andet blevet rost af anmelderne for sin fængslende handling og sit flydende sprog samt for sin blanding af dansk folklore og realistiske problemstillinger fra hverdagen anno 2018. Alle disse elementer findes også i Bjergtaget 2 – Smagen af aske, men nu skrues der op for både spændingen og mystikken. Kort om bogen: “Der er et sagn, et digt, der kan forstås af dem, der har øjne at se med og ører at høre med. Jeg ved ikke, om det gælder for jer. Det er en advarsel og en bøn på samme tid, og jeg vil recitere det for jer, hvis …” Den gamle elverkvinde smilede listigt. I menneskenes verden forsøger Sigrid at finde en måde, hvorpå hun både kan være elver og menneske. Askatla kæmper for at genvinde sin styrke, og Johannes, der er fanget i elvernes rige, må bruge alle tilgængelige midler for at beholde magten over sit eget sind. Ingen af de tre kan tillade sig kun at koncentrere sig om deres egne udfordringer. Elvernes interne magtkampe spidser til, og hver især må de sande, at tingene kun sjældent er, hvad de giver sig ud for. Foto: Facet
Bogen er udkommet
Bjergtaget 2 – Smagen af aske er andet bind i den anmelderroste fantasyserie Bjergtaget af Sidsel Sander Mittet.
Forlag: Lindhardt og Ringhof Gileads døtre af Margaret Atwood Forlaget skriver: Formentlig årets mest ventede bog: 35 år efter udgivelsen af den moderne klassiker Tjenerindens fortælling – og få år efter, at tv-serien Handmaids Tale blev lanceret og har taget hele verden med storm – svarer Margaret Atwood endelig på de spørgsmål, som har forundret og pint læsere i årtier. Gileads døtre er en selvstændig fortsættelse til klassikeren Tjenerindens fortælling.
Foto: Lindhardt og Ringhof
Bogen er udkommet
36
Kort om bogen: Magtstrukturen i Gilead er stadig fastlåst 15 år efter begivenhederne i Tjenerindens fortælling fandt sted. Men meget tyder på, at regimet er ved at rådne op indefra. Tre vidt forskellige kvinders liv kommer i berøring med hinanden i denne skæbnesvangre tid. To af dem er vokset op på hver sin side af grænsen: Agnes i Gilead som privilegeret datter af en højtstående Kommandant og Nicole i Canada, hvor hun deltager i protestmarcher mod Gilead og ser rystende nyheder derfra i tv. Disse to kvinders vidnesbyrd flettes sammen med et vidnesbyrd fra en af regimets stærkeste forkæmpere: Tante Lydia er nu en aldrende kvinde, som har bevaret sin magt gennem hensynsløs indsamling og brug af informationer. Gamle og dybt begravede hemmeligheder bringer til sidst de tre kvinder sammen. Og de tvinges hver især til at forsone sig med, hvem de er – og hvor langt de er villige til at gå for det, de tror på.
Forlag: DreamLitt Artemis af Andy Weir Forlaget skriver: Bestsellerforfatteren Andy Weir, som har skrevet den anmelderroste roman The Martian, udkommer med ny roman om livet i det ydre rum. Denne gang på Månen, hvor vi følger Jasmine Bashara, som bor i månekolonien Artemis. Kort om bogen: Det var aldrig meningen, at Jasmine Bashara skulle være en helt. Hun ville bare være rig. Ikke styrtende rig som mange af de besøgende i hendes hjemby, månekolonien Artemis. Bare rig nok til at flytte ud af sin kisteagtige lejlighed og spise noget, der er bedre end alger tilsat smag. Rig nok til at betale en gammel gæld. Da chancen for et stort udbytte byder sig, siger Jazz ikke nej. Det kræver dog, at hun tager springet fra at være en ubetydelig smugler til at være kriminel strateg, og der kræves også en helt særlig kombination af kløgt, tekniske færdigheder og store eksplosioner – for ikke at nævne en rendyrket fræk attitude. Planlægningen af den perfekte forbrydelse er kun begyndelsen på Jazz’ problemer. Hendes lille kup placerer hende midt i en sammensværgelse om kontrollen over Artemis– og snart jages hun af både loven og en lovløs morder. Foto: CarlsenPuls
Bogen er udkommet
Forlag: CarlsenPuls American Royals af Katharine McGee Forlaget skriver: Tænk, hvis USA havde en kongelig familie! Frederik og Mary, gør plads til The Washingtons. American Royals er en pageturner fyldt med drama, intriger, begær og magt i kampen om den royale trone og kærligheden. Den er oplagt læsning til fans af Gossip Girl og The Selection. Til læsere fra 14 år. Kort om bogen: To prinsesser kappes om tronen. To piger kappes om prinsens hjerte. Men der er kun plads til én dronning. Da Amerika vandt Uafhængighedskrigen, gjorde folket General George Washington til konge. 250 år senere sidder Washington-familien stadig på tronen. Prinsesse Samantha er den royale rebel. Hun er ikke direkte tronfølger og kan date og feste uden at fornærme for mange. Hendes søster, Kronprinsesse Beatrice, er til gengæld den perfekte tronfølger. Hun er ærbar, sød og smuk, og hun ved, at tronen altid kommer i første række – uanset hvad hendes hjerte begærer. Men Samantha og Beatrice er ikke de eneste, der har øje på tronen. Daphne og Nina har måske ikke blåt blod i årene, men de vil gøre hvad som helst for at stjæle Prins Jeffersons hjerte og komme ind i den royale varme – og i Prinsens seng. De fire unge kvinder må sno sig gennem drama, sladder, intriger og sydende romantik i verdens mest glitrende royale familie.
Foto: CarlsenPuls
Bogen er udkommet
37
Forlag: Tellerup Spektrum 4: Kvadrantiderne af Nanna Foss Forlaget skriver: Emilie, Pi, Nasrin, og de andre tidsrejsende er tilbage. Kvadrantiderne er det længe ventede fjerde bind i Nanna Foss’ sci-fi-serie, Spektrum. Men intet er som før. Vi er inde i hovedet på drengen som er umulig at blive klog på. Ham vi har elsket at hade lige siden vi først lærte ham at kende. Vi er ikke i tvivl, dette er Nanna Foss’ mest nervepirrende afsnit af Spektrum til dato. Dette er Noahs historie.
Bogen er udkommet
38
Kort om bogen: Det er fucking nederen at blive ædt. At dø i drømme, uden at kunne gøre noget som helst. Men det allerværste? At være skyld i at en anden person dør. Hver eneste nat, igen og igen. Og måske også i virkeligheden. Noah er ekspert i at blive uvenner med alle, og i at lyve uden at blinke. Men han er også ekspert i at holde sig vågen. Helst for evigt. For med søvnen kommer monstrene – og alt det andet som Noah kæmper for at undgå. Sprækkerne i hans panser bliver langsomt større, og det kan have alvorlige konsekvenser. Både for ham selv og for andre. Tilmed er livet som tidsrejsende mere livsfarligt end nogensinde, og for at overleve skal Noah og hans venner hele tiden være et skridt foran. Katastrofen lurer lige om hjørnet hvis man mister kontrollen. Over monstrene, over løgnene – og over sig selv. Noah indser snart at han ikke kan blive ved med at flygte fra fortiden. For visse hemmeligheder kan koste liv. Det er kun et spørgsmål om tid …
BOOKEATERS MAGAZINE U DGIVES I SAMARBEJDE MED:
KONTAKT Redaktør - Finn Wraae Mobil: 5154 4422 Mail: fwfp@odense.dk Odense Bibliotekerne Østre Stationsvej 15 5000 Odense
REDAKTØR Finn Wraae
REDAKTION
Finn Wraae, Anne Olander Poulsen, Mia Cecilie Pedersen, Josephine Nobre Valentin og Eva Munk Nielsen
SKRIBENTER
GRAFIK G LAYOUT O Finn Wraae & Sait Tezel
FORSIDE Finn Wraae
AYOUTL UPERVISION S
Charlotte Gam, Katja Norup Petersen, Lene Fagerlund Larsen, Bettina & Nathali Liane, Mia Cecilie Pedersen, Pernille Nielsen Josephine Nobre Valentin, Milan Rasmussen, Benedikte Jensen, Iben Jakobsen, Bronte, Lene Fagerlund Larsen & Camilla Clevin XXXXXXXXX
TRYKKERI 39