INDHOLD
4
6
10
EN DAG VED COPENHAGEN COMICS
DYSTOPIER I YA-LITTERATUREN
MÅNEDENS BOOKSTAGRAMMER
12
14
16
KATJA Q&A
MÅNEDENS NOVELLE JEG ER HER BARE
NÅR DET GØR ONDT, BLIVER JEG RØRT
18
20
24
BOG HOROSKOP
TO SIDER AF SAMME BOG
FOKUS PÅ EVENTYR
27
31
NYT FRA FORLAGENE
INFO
K
lokken er netop slået 10, da toget kører ind mod perronen ved Københavns Hovedbanegård. Jeg træder ud af toget og mærker den friske og kølige forårsluft og solens stråler, der stille og roligt trænger igennem skyerne på himlen. Jeg prøver at orientere mig om, hvilken vej jeg skal gå for at komme indenfor på banegården. Mit blik fanger noget rødt, sort og hvidt og jeg må lige se efter en ekstra gang. Den er god nok. Længere fremme på perronen står en ung mand udklædt som den ikke helt så traditionelle superhelt Deadpool. På ryggen bærer han ligeledes en taske, der er formet som Deadpools ansigt. Jeg er slet ikke i tvivl om, at vi skal samme vej. Vi er begge på vej mod Øksnehallen til årets Copenhagen Comics.
Jeg taster Øksnehallen
Jeg taster Øksnehallen ind på Google Maps og begynder min rejse. Da min GPS fortæller mig, at jeg har nået min destination, kigger jeg op. Jeg bliver straks budt velkommen af et kæmpe blå skilt, der fortæller mig, at jeg er det helt rigtige sted. Jeg træder ind i hallen og fornemmer straks den sitrende spænding fra de spændte tegneserie-læsere. Der er en summen over det hele og man kan flere steder se folks ansigter lyse op, når de møder gamle og nye venner til årets store tegneserie begivenhed. Jeg befinder mig i én stor hal, der er fyldt op med alverdens boder og stande. Mine sanser bliver bombarderet med alverdens farver, former og materialer. Jeg bevæger mig hen mod en bod, der sælger tryk og tegninger fra kendte tegnere. Mine øjne bevæger sig hen mod nogle genkendelige figurer. I en lang række hænger Peter Madsens guder, som jeg er vokset op med at læse om i Valhalla-tegneserierne. Jeg ser en tegning af den vise Odin, der har en intens blå kappe på og jeg bliver distraheret af de røde farver fra tegningen med Thor, der forsøger at løfte Midgårdsormen forklædt som en kat.
Jeg beslutter mig
Jeg beslutter mig for at gå en runde gennem hele hallen, inden jeg tager stilling til om nogle tegninger eller tegneserier skal med mig hjem. Nogle steder er der helt åbent, så det er let at danne sig et overblik over en stand og dens indhold. Andre steder ender man i små gyder, hvor man må gøre plads til hinanden, så alle kan komme forbi. Her ser jeg tegnere sidde ved deres borde, hvor de er i gang med alle de tegninger, folk har bestilt. Jeg stiller mig ved en af disse boder og falder helt i staver mens jeg følger tegnerens hånd, der bevæger sig hurtigt og effektivt over papiret. Bevægelsen bliver kun brudt, når der skal skiftes tegneredskab. På tegnernes borde er der også udstillet nogle af 4
EN DA COPE COMI Af Anne Fuglsang Olander Poulsen deres illustrationer. Man kan købe badges, postkort og plakater med deres motiver og prislisterne fortæller, hvor international hele messen er. Der er tegnere fra England, Amerika, Belgien, Japan og mange andre steder og ved et hurtigt kig ser man, at hver og én har deres helt egen stil, som er tiltrækkende på hver deres måde. Jeg vender flere gange tilbage til det bord, hvor David Angelo Roman sidder og tegner tegninger af Rick & Morty. Hans tegninger bugner af farver og er utroligt humoristiske. Det er sjovt at observere folk, der i forbifarten får øje på hans plakater og må løfte lidt på smilebåndet.
Efter at have observeret
Efter at have observeret tegnerne i et længere stykke tid må jeg erkende, at jeg blot er en nybegynder inden for feltet. Jeg kender ikke tegnernes navne og jeg kan ikke gennemskue køerne eller hvad de fører til. Det mærker jeg dog tydeligt at andre gør, og derfor står der flere steder lange køer ved bordene fordi folk gerne vil have tegninger med hjem. Jeg beslutter mig for at opgive at sætte mig ind i denne indforståede aktivitet og fortsætter derfor min færden gennem hallen. Rundt om mig vrimler det med alverdens mennsker. Børnefamlier samles ved kunstner: Thopman borde og sidder
DAG VED ENHAGEN MICS sammen og bladrer i tegneserier, de har købt mens unge mænd bladrer igennem kasser ved stande, der er fyldt til randen med brugte blade. Ind imellem spotter man cosplayers, der går rundt blandt de almindelige gæster. Snehvide svæver gennem folkemængden mens Lucky Luke holder øje med, at det hele går ordentligt til. Bordene på messen er dækket af både nye og gamle tegneserier fra forlag, kunstnerne selv og private samlere. Et af stederne kan man nyde en Wookie-cookie mens man bladrer i deres tegneserier og overvejer, om nogle af dem skal med hjem. Ved andre boder bugner hylderne med alverdens merchandise fra tegneserier og tv-serier. Man kan købe tryllestave fra Harry Potter, små figurer der ligner superhelte og t-shirts med forskellige tryk. Kun fantasien sætter grænser for, hvad du kan få med hjem. Jeg når op i den anden ende af hallen, hvor jeg opdager en scene. På scenen sidder 4 unge mennesker og tegner på livet løs. De deltager i Copenhagen Comics tegnebattle og der er netop blevet trukket en talemåde og et ord op af en pose, som de nu skal tegne. Denne gang dyster de om at tegne begrebet: Gå ikke over slangen efter vand. Man kan følge med i, hvad de tegner på 4 skærme mens værten præsenterer tegnerne, interviewer publikum og kommenterer tegningerne. Da tiden er gået, skal publi kum stemme om, hvilken tegning der er bedst. Det gøres ved at juble, når den tegning man synes skal vinde bliver præsenteret. Der bliver hujet, klappet og piftet på livet løs, så det er svært at afgøre, hvem der vinder. Alle tegnerne er utroligt dygtige. På min vej tilbage til starten af messen lugter jeg pludselig sprit. Jeg vender og drejer hovedet for at finde årsagen til denne lugt. Mine øjne falder på et bord, hvor der sidder unge og gamle og maler figurer til rollespil. Hver og én sidder helt fordybet i deres små figurer, så der ikke bliver sat en eneste klat forkert.
Omkring bordet er der andre borde med andre spil. Her sidder folk og spiller og er i fuld gang med andre hobby-aktiviteter som for eksempel at designe en t-shirt med sin egen superhelt på. Unge og voksne samarbejder i total fordybelse for at opnå det helt perfekte resultat.
Inden jeg bevæger mig
Inden jeg bevæger mig ud af Øksnehallen og hjem igen, går jeg hen til den første stand, jeg fik øje på. Mine tanker kan ikke slippe de flotte tryk med de nordiske guder og jeg bliver nød til at kigge på dem endnu engang. Derhjemme står der et billede af Ragnarok, et af den snu Loke og et af den almægtige Odin. Jeg beslutter mig for, at tiden er inde til, at Thor skal tage sin plads ved siden af dem. Med en pose i hånden, der indeholder et smukt billede og et eventyr rigere, vender jeg næsen hjemad. 5
DYSTOPIER I YA-L
At finde håb i frygtelige fremtidsuds Af Charlotte Gam Bibliotekar og kulturformidler ved Odense Biblioteker og Borgerservice En dystopisk verden er ikke et sted de fleste har lyst til at være i: det er koblingen af dys som betyder dårlig og topos som betyder sted. Dystopien er altså det uønskede sted, den værste af alle verdener, og dér hvor man ikke umiddelbart har lyst til at sætte sine ben. Det er modsætningen til utopien: det perfekte, uopnåelig ideal. Alligevel er der sket en kæmpe stigning i bøger med et dystopisk tema som også gælder YA-litteraturen. Bøgerne har redet på en bølge af medvind siden Katniss Everdeen tog sin søsters plads i Dødsspillene. Men hvad er det som lokker læserne til at træde ind i de korrupte, ødelagte verdener, hvor mennesket er undertrykte, jorden er ødelagt og eliten sidder på al magt?
Den frygtelige fremtid
De mareridtsagtige, postapokalyptiske scenarier i mange af de dystopiske YA-romaner kan få selv den modigste til at frygte for fremtiden. Fortællingerne handler tit om hvad der kan ske når naturkatastrofer, invasion eller krig har efterladt jorden ødelagt og forandret. Mennesket klumper sammen i små, klasseopdelte samfund hvor de rige og magtfulde bestemmer dagsordenen. Fjenden er eliten, og indstillet på at målet helliger midlet i forsøget på at fastholde magten. Vores hovedperson – ofte usandsynlig og modvillig – må pludselig tage en ny rolle på sig i håbet om frihed. Fortællingerne kan hurtigt komme til at fremstå som en skræmmekampagne for en uhyggelig fremtid. Men hvis man sætter genren under lup, finder man også andet end korrupte magthavere og smadrede samfund i kølvandet på jordomspændende kriser. Historierne er fyldt med kampen for retfærdighed, store etiske dilemmaer, vigtige følelser samt stærke unge som kæmper under fjendtlige forhold i håbet om en lysere og bedre fremtid. Moral og etik fylder meget i bøgerne. At blive stillet overfor valg, og at måtte leve med de konsekvenser der følger med. Genren har en klar mulighed for at aktivere os som læsere, mens det samtidig får dem til at spekulere over hvordan de selv ville opføre sig, hvis rettigheder, frihed og demokrati en dag blev fjernet. Samtidig lærer det os, at verden ikke er sort og hvid. I et samfund hvor jungleloven gælder er der mange nuancer af grå: hvornår er man frihedskæmper og hvornår er man selv én som skaber mere ufred? Der er også et stort tryk på de følelser som følger med ungdommen: identitet og spekulation over fremtiden, kærlighed samt ens plads i samfundet. Dette er ikke ukendte temaer i YA-litteraturen, men sættes her ind i en ekstrem dystopisk ramme.
Alle elsker en underdog
Det er ikke fordi vi følger frygtløse helte. Vi følger hovedpersonen som mod alle odds er kastet ud i kampen for at beskytte familie og venner - som Thomas fra Maze Runner der frivilligt løber ud 6
i labyrinten for endeligt at få svar på, hvorfor ham og de andre drenge er placeret i labyrinten. Hovedpersonerne oplever frygt, nederlag, svigt og knusende tab, men kæmper videre under hårde psykiske belastninger. Men det er især dét som er så bes nærende ved bøgerne: vi følger ikke perfekte karakterer. Det er ofte almindelig unge som bliver sat i en position, hvor de er nødt til at handle. Nogle af personerne har dog særlige evner eller er anderledes. Tris fra Divergent falder uden for de opdelte fraktioner. Cinder er en cyborg. Ruby fra Darkest Minds kan udøve telepati. Særlige evner eller ej, så er det ens for hovedpersonerne, at de én gang for meget hfået fremstillet uligheden i det samfund de lever i. Hovedpersonerne har sikkert igennem længere tid været bevidste om uligheden omkring dem, men nu bliver det pludselig personligt. De har fået penslet ud hvor ligegyldige menneskeliv er blevet for magthaverne, og er nødt til at reagere. Det er en oplagt måde for os som læsere at tage stilling til de store moralske og samfundsmæssige spørgsmål, samtidig med at et interessant plot driver historien.
Jagten på den lykkelige slutning
Dystopierne er hårde ved deres karakterer. Selv når vores hovedperson vinder, så kan det ofte ses som en form for halv sejr. Det er sjældent uden fysiske og psykiske ar som skal bearbejdes. Katniss Everdeen medvirker til Præsident Snows fald og Dødsspillenes ophør, men viser klare tegn på PTSD og et efterfølgende liv fyldt med traumer og skyld over de dødsfald hun ikke kunne forhindre. Hun klarer ganske rigtigt skærene, men vælger efterfølgende at isolere sig, og ikke at være en del af det samfund som skal genopbygges i kølvandet på Snow. Det samme gælder Seren i bogen ‘Under ensomme stjerner’. Hun undslipper det tvungne avls-system som benhårdt matcher “passende” mager med hinanden, og får muligheden for en frisk start på en ny planet. Men hendes eksistens er stadig usikker på den nye hårde, fjendtlige planet, og menneskets overlevelse er ikke garanteret. Når det så er sagt, så er det måske ikke den lykkelige slutning som er fokusset i de dystopiske ungdomsbøger. I stedet kan det tolkes som en – lettere ekstrem – coming-ofage-fortælling. Coming-of-age eller ej, så er vedkommendes oplevelser i den dystopiske verden en stor del af hans eller hendes identitetsskabelse, hvilket er super interessant at være vidne til.
-LITTERATUREN
udsigter
Et glimt af en frygtelig fremtid eller et spirende håb
Det er nemt at stemple genren som en skræmmekampagne. Der er ingen tvivl om, at bøgernes fokus – konsekvenser af klimaforandringer, krig og menneskeskabte katastrofer - fylder meget for tiden. Dette afspejler sig også i litteraturen. Det gode ved fortællingerne er, at de også benytter sig af alt det bedste ved YA-genren. Bøgerne tager de mange følelser man oplever i teenageårene identitet, kærlighed, hvilke kampe skal man tage og hvornår skal man lade dem gå – og sætter dem ind i en spændende ramme i et dystopisk univers. Situationerne i bøgerne er selvfølgelig ekstremer, men følelserne som det vækker er reelle, og fortjener at blive taget seriøst. De dystopiske ungdomsbøger er især relevante, da de tager aktuelle problemstillinger og frygt for fremtiden, og placerer dem i en fjern – men ikke uigenkendelig – verden. Selv hvis dele af de mange plot er en del af en sandsynlig fremtid eller ej, så får det os til at åbne øjnene. De dystopiske YA-romaner kalder til kamp mod en fremtid vi ikke ønsker, og det er altid fantastisk at læse om seje unge mennesker som kæmper for rettigheder, frihed for undertrykkelse, og en bedre fremtid.
7
ANBEFALINGER TIL DYSTOPISKE YA-ROMANER
8
Gyldendal
Høst & Søn
Random House
Scholastic Corporation
Politikens forlag
HarperCollins
Dreamlitt
Carlsenpuls
Høst & Søn
Gads Forlag
Cicero
Høst & Søn
9
# Månedens Bookstagrammer
@natasjalovesbooks Mit navn er Natasja og jeg elsker bøger. Jeg begyndte at læse i en alder af 12 år, hvor jeg for første gang åbnede en Harry Potter-bog. Det var en lidt af en livsomvæltning, for før det havde jeg absolut ingen interesse i læsning, men jeg blev hurtigt grebet af alle de oplevelser, bøger kunne bringe én, og den dag i dag læser jeg omtrent 50-70 bøger om året. Min kærlighed til litteraturen fik mig også til at vælge en uddannelse i engelsk, hvor jeg rigtigt kunne gå i dybden med de engelsksprogede klassikere, som jeg altid har været tiltrukket af. Udover klassikerne elsker jeg at læse fantasy, historisk fiktion og kærlighedsromaner, og det er også de genrer, der optræder mest på min bookstagram. Bookstagram har givet mig plads til at udfolde mig kreativt, dele min kærlighed til bøgerne, og interagere med bogelskere over hele verdenen. Det har været en fantastisk oplevelse, og jeg glæder mig til fortsat at have bookstagram i mit liv.
10
11
Q&A
Katja Berger, forfatter til ONSHORE #1 – Hvor jeg hører til. ONSHORE er en ny serie der vil skildre livet på godt og ondt – helt uden filter. I første bog, Hvor jeg hører til, møder vi Hannah, som efter en skæbnesvanger nat har fået vendt op og ned på sit liv og lysten til at leve det. Men måske er den efterfølgende sommer på New Smyrna Beach og de fire venskaber hun knytter dér, det der skal til for at bringe hende tilbage til livet. KATJA BERGER har siden 2016 skrevet imponerende otte bøger. Hun er måske bedst kendt fra trilogien FORTÆLLINGER FRA DØDEN, som vævede de store spørgsmål om liv og død ind i en fantasyfortælling. I hvor jeg hører til fylder døden og eksistensen stadig meget. Men den fantastiske genre er byttet ud med benhård realisme med emner som ligger Katjas hjerte nær.
Q: Er det en slags terapi for dig at skrive?
At skrive Onshore var en kæmpe terapeutisk proces. Jeg græd som pisket. Jeg vidste straks at den også kunne være terapeutisk for andre. Jeg håber den vil blive læst med det rigtige sind og kan indgå i en debat om åbenhed og fokus på unges selvmordsrate, og hvordan vi får den vendt igen.
Q: Hvis du kunne give dit yngre jeg ét råd, nøjes. Hvis der er noget du drømmer om, så gå efter det. Det tager måske et år. Fem år. Ti år. Måske det hvad skulle det så være? Don’t settle. Og tro på dig selv. Det første er et citat fra Steve Jobs’ afgangstale på Stanford. Da han holdt talen i 2005, var jeg ikke parat til at lytte. Men det var jeg nogle år senere, da jeg faldt over den igen. Og i dag er det blevet mit mantra, så meget at jeg faktisk har det tatoveret på venstre underarm. Lad dig ikke 12
ikke lykkes overhovedet. Men lad dig ikke nøjes, gå efter det du drømmer om. Og tro på dig selv. Lad aldrig nogen overbevise dig om at du ikke er god nok. Lad aldrig nogen ødelægge din tro på det gode i verden. Lad aldrig nogen tage lyset fra dig.
Q: Kender man dig, når man har læst dine bøger?
Jeg lægger altid en del af mig selv i alle bøger jeg skriver. I Fortællinger fra Døden, som starter med Sjælehenteren, fokuserede jeg mere på overbevisninger og tanker om eksistens, religion og fri vilje. Dér er mange af Ravens tanker og holdninger meget lig mine. Og da jeg skrev Onshore #1 – Hvor jeg hører til var det egentlig som et udløb af Ravens univers, hvor jeg giver plads til at vise et andet syn på selvmord. For langt de fleste handler det desværre om at man ender i sit eget sorte univers. Og jeg ville ønske at vi turde snakke mere om emnet.
Q: Hvad er top tre på playlisten til Onshore?
Playlisten til Onshore var meget blandet, fordi jeg skulle så mange følelsesregistre igennem. Lullaby af Nickelback spillede jeg en del. Sangeren opfordrer sin selvmordstruede ven til at kæmpe for at se lyset, siger at han ikke er alene og at han kan finde støtte lige her. Why af Rascal Flatts er sangerens oplevelse af en 17årig vens selvmord, hvor han nu tænker over hvorfor han ikke så det komme, og om han kunne have gjort mere. Boulevard of Broken Dreams af Green Day er fortalt fra den modsatte side, fra én der er deprimeret, alene og føler sig isoleret. Den sang endte faktisk med at komme med i bogen.
Q: Hvad var den sværeste scene at skrive?
Q: Du har udgivet otte bøger på kun tre år. Kapitel 2-4, hvor Hannah voldtages til en fest, var eks- Hvordan får du skrivningen ind i hverdagen? tremt hårde at skrive. De der har oplevet det, har min dybeste medfølelse og respekt for at kunne kæmpe sig tilbage til en hverdag. Jeg researchede rigtig meget på selve oplevelsen for at prøve at få et indblik i de forskellige opfattelser og psykiske ar en voldtægt kan resultere i. Hannahs voldtægt er et mix mellem forskellige virkelige voldtægtsoplevelser jeg har læst og set programmer om, så de ting ér sket for forskellige piger. Og nej, hvor det knuste mit hjerte at tænke på. Her kunne jeg for første gang nogensinde ikke gemme mig bag en fantasykarakter eller plat humor, men kun skildre dén virkelighed som nogen desværre oplever.
Jeg prioriterer min skrivning ekstremt højt. Jeg er selvstændig, så hvis ellers økonomien kan bære det, kan jeg tillade mig at tage skrivefri i kortere eller længere tid. Jeg skriver også på farten, som note på min telefon. Jeg kan skrive hele kapitler på den måde.
13
Månedens novelle
Jeg er her bare Af Johannes Ravn Jeppesen
H
an er overhovedet ikke herfra. Man kan se det i måden, han går og kigger på alt omkring sig. Han er… Anderledes. Ingen af indbyggerne har nogen anelse om, hvorfor i alverden han ville komme her. En lille, død by i et gråt land. Et fantastisk land med isbjerge og nordlys, korte somre og hårde vintre, men også landet med en af de højeste selvmordsrater i verden. Ikke et sted for turister med bløde hænder, der kun har siddet bag et skrivebord og snakket med folk i telefoner. Det er ikke for folk, der ikke kan bygge deres eget hjem og ikke kan fange maden med en fiskestang. Derfor er der ingen af dem, der har specielt respekt for udlændingen, da de første gang får øje på ham. Han har en lidt for stor rygsæk på, og han kigger på husene, udover havet, indimellem ned i jorden. Han smiler til folk, der hurtigt kigger væk og rødmer, men han er ligeglad. Han fortsætter med at smile. Han går hen mod den lille cafe, som han drikker kaffe på hver morgen, som han har gjort det den sidste måneds tid. Kaffen smager af den, der blev serveret i børnehaven, han arbejdede i, da han ville tjene penge til netop denne rejse. Men der hænger knive på væggen sammen med flag, årer og andre værktøjer. Han opdager nye udsmykninger hver dag, og sådanne cafeer har man ikke der, hvor han kommer fra. Da han træder ind i butikken, plinger den lille klokke over døren, og han sender med det samme et smil af sted mod disken. Et smil som enten får en til at kigge så langt væk som muligt, pinligt berørt eller får en til at smile stort. Servitricen kigger ikke væk. Han bestiller en kop kaffe, lige så nonchalant, som man normalt bestiller en. Han hviler hånden på bordet, som om det var lavet til at have den liggende der, og han slynger den store taske ned ad ryggen, ikke med en voldsom bevægelse, men som om han har gjort det tusindvis af gange, både i stormvejr og i ørken. Men hun er overhovedet ikke nonchalant. Hun har lavet tæt på hundrede kopper kaffe hver dag i et halvt år, men det er netop den her, hun formår at ødelægge. Halvdelen af pulveret havner på gulvet og kaffefilteret glider ned, så vandet overhovedet ikke bliver til kaffe, men bare noget mørkt sjap. Hun bliver nødt til at lave en ny kande, og hun skæver til ham imens, hun går i gang med det. Bare lige for at sikre sig, at han ikke opdager, hvor meget hun bider sig i kinden for at forhindre sig selv i at slå en hånd ned i bardisken af frustration. Men han sidder bare og kigger på relikvierne på væggen. Første gang, han kom her, kiggede han lige så meget. Han sad ikke med sin telefon som alle andre mennesker gjorde, mens de drak kaffe, selv når de var sammen med andre. Han var ganske alene, helt uden nogen smartphone. På trods af det, var det hele
14
tiden, som om hans mundvige dansede i et skævt smil. Som om han var klar over noget, ingen andre var. Og han kiggede og lyttede og ledte efter dufte i luften. Hun havde været med på jagt nok gange til at kunne se, hvornår man brugte de forskellige sanser. Efter et par dage, spurgte hun, hvorfor han gjorde det. ”Gør hvad?” havde han slynget spørgsmålet tilbage. Som om han ikke anede, hvad hun snakkede om. Hans blinkende øjne og dansende mund vidnede om noget helt andet, som om han kendte svarene på alle de spørgsmål, hun stillede. Hun forklarede ham det genert, mens hun pillede ved sit forklæde. ”Jeg er her bare.” Han svarede med så få ord, men fortalte alligevel så meget. Hun giver kaffen til ham, og han takker hende stille, mens han kigger hende i øjnene, helt ind i sjælen, næsten som om han betragter hende nøgen. Han takker hende, og han mener det. Hun kigger på hans ryg, da han går ud ad døren, og hun ved, at hun kommer til at kigge på den dør lige indtil han kommer tilbage igen næste dag. Det gør han selvfølgelig, og da han smiler til hende, smiler hun, som om han har trukket gardinerne for hendes mund fra,
og lyset strømmer ud af hende. Det er meget længe siden, nogen har fået hende til at smile sådan. En dag kigger han på en udstoppet sæl i cafeen, og hun kan ikke dy sig længere. ”Det er mig, der har skudt den,” siger hun og vil med det samme ønske, at hun kunne gribe fat i ordene og proppe dem ned i sin hals igen. Hvad i alverden vil han dog kunne bruge den udmelding til? Men han er tilsyneladende ligeglad med, hvad han kan bruge det til, for han spørger hende bare, om hun gik meget på jagt, da hun var lille, og så spørger hun ham, hvor han i grunden kommer fra. Så snakker de om deres familier. Næste dag snakker de om deres barndom. Så barndomskæreste. Så snakker de om døden. Så livet. Om de vil have børn. Hun vil ikke. Hun vil ikke kunne tilgive sig selv, hvis hun placerede børn i sådan en grufuld verden. Han ville ikke kunne tilgive sig selv, hvis han lod være. Og mange dage senere, spørger han hende lige så afslappet og naturligt som altid, om hun bor tæt på butikken. Hans spørgsmål
får noget til at folde sig ud hendes bryst, og hun ånder: ”Ja…” Nogle dage senere, siger han, at han snart skal hjem igen, og han spørger, om han ikke må se hendes lejlighed, og hun føler sig som en flodhest, der er lukket inde i et hamsterbur. For hun bliver nødt til at sige det nu. Hun kan ikke få tungen til at forme ordene, for hun ønsker jo selv, at de ikke er sande. Men hun siger det, og for første gang, er der en lille sprække i hans perfekte figur. En lille kniben med øjet. ”Undskyld,” hvisker hun og taber et kaffefilter, men han ryster allerede på hovedet og smiler trist til hende. ”Du skal ikke undskylde.” Han klapper blidt hendes hånd, der holder krampagtigt fast i bordkanten. ”Jeg forstår det godt.” Selv når han er ødelagt, er han fantastisk. Han sender hende et sidste sentimentalt blik, og flere ugers forelskelse falder ud af hans øjne. Han vender sig om, og hun ser på hans ryg en sidste gang. Hendes hjerte når at gå i stykker mange gange på vej ned for at samle filteret op.
15
NÅR DET GØR ONDT, BLIVER JEG RØRT
- OM PSYKISKE LIDELSER I YA-LITTERATUREN - af Xenia Svensson - uddannet socialdiakon (pædagog) og blogger om bøger på Xenias Bogblog
Det er ikke nogen hemmelighed, at YA er hot. Mange troede, at det var en bølge, ligesom vampyrerne og varulvene efter ”Twilight”-sagaens bragende succes. Men YA er blevet ved med at udvikle sig. Der kommer mere end 10 udgivelser hver måned på tværs af forlag, sprog og subgenre. YA har formået at udvikle sig og gøre sig relevant. En forlægger fortalte mig på bogforum, at YA’s styrke er, at det har formået at blive andet end ”bare” dannelsesfortællinger. YA er også krimier, thrillere, romantiske fortællinger og en mulighed for at debattere samfundet på en anderledes og ny måde med læseren. For mig er YA vigtigst af alt at turde. Jeg er 26, og alligevel læser jeg YA som aldrig før. For mig er målgruppen til denne genre ubestemmelig. Det handler om de tematikker og den skrivemåde, der er så unik. Den fanger mig, og jeg tror aldrig, at jeg stopper med at læse disse gribende titler. YA kan bearbejde virkeligheden og tabuer som ingen anden genre. I YA er der en hårdhed, en ærlighed og ikke mindst en åbenhed, som jeg ikke har fundet i andre genrer. Og det er især det tabuiserede, der fanger mig, når jeg læser en YA-roman. Jeg har altid været fascineret af det skæve i mennesker og dét, der gør os anderledes eller giver os en alternativ forståelse af den virkelighed, vi alle sammen befinder os i. Jeg elsker dannelsesfortælling og historien om at finde sig selv, som ofte er et overordnet emne i netop denne genre; en ung hovedperson, der efter en række valg har lært sig selv bedre at kende, har fundet sine grænser eller har fundet ud af, hvem han eller hun gerne vil eller ikke vil være. Men når man så tager emner som cutting, spiseforstyrrelser, skizofreni eller depression ind i ligningen, er der en helt anden fortælling. Her er der i stedet tale om fortællinger om unge, vi alle kender eller selv har været. Her er der tale om fortællinger om vores sidemand på arbejde eller i klassen. Her er der fortællinger om du og jeg – også selvom vi ikke er klar over det. Det er ikke nemt, hvordan man skal tale til eller om psykiske lidelser. Det er svært ikke at såre, generalisere og måske endda forstå, hvorfor man ”ikke bare kan tage sig sammen” eller hvorfor man ”ikke bare stopper med at vaske hænder 30 gange efter toiletbesøg”. YA tør give et svar på disse spørgsmål. YA tager sin læser i hånden og giver fortællinger om de lidelser, vi kender, og måske vigtigst af alt dem, som vi har hørt om, men slet ikke forstår.
Et glimt af en frygtelig fremtid eller et spirende håb. Det er nemt at stemple genren som en skræmmekampagne. Der er ingen tvivl om, at bøgernes fokus - konsekvenser af klimaforandringer, krig og menneskeskabte katastrofer - fylder meget for tiden. Dette afspejler sig også i litteraturen. Det gode ved fortællingerne er, at de også benytter sig af alt det bedste ved YA-genren. Bøgerne tager de mange følelser man oplever i teenageårene - identitet, kærlighed, hvilke kampe skal man tage og hvornår skal man lade dem gå – og sætter dem ind i en spændende ramme i et dystopisk univers. Situationerne i bøgerne er selvfølgelig ekstremer, men følelserne som det vækker er reelle, og fortjener at blive taget seriøst. De dystopiske ungdomsbøger er især relevante, da de tager aktuelle problemstillinger og frygt for fremtiden, og placerer dem i en fjern - men ikke uigenkendelig - verden. Selv hvis dele af de mange plot er en del af en sandsynlig fremtid eller ej, så får det os til at åbne øjnene. De dystopiske YA-romaner kalder til kamp mod en fremtid vi ikke ønsker, og det er altid fantastisk at læse om seje unge mennesker som kæmper for rettigheder, frihed for undertrykkelse, og en bedre fremtid.
1. Skildpadder hele vejen ned af John Green 2. Impulse af Ellen Hopkins (er ikke oversat til dansk) 3. Som stjerner på himlen af Jennifer Niven 4. Filterløs af Anna Arendse Thorsen 5. Fuglemanden af Sarah Engell 6. Hjertet er 1 organ af Sarah Engell
YA-litteraturen 16
7. Girl, Interrupted af Susanne Kaysen (er ikke oversat til dansk)
17
BOG H
Leder du efter din nye yndlingsbog? Vi har læst stjernerne for dig, så du bare skal vælge dit stjernetegn for at vide, hvilken bog du skal læse næste gang.
VÆDDER
TYR
TVILLING
KREBS
LØVE
JOMFRU
21. MAR. – 19. APR.
20. APR. – 20. MAJ
21. MAJ – 20. JUN.
21. JUN. – 22. JUL.
23. JUL. – 22. AUG.
23. AUG. – 22. SEP.
y © Taili Song Roth
k ET TERDAM: Det kriminelle geni Kaz har en
Leigh Bardugo har tidligere udgivet Grisha-trilogien, der, lige som Six of Crows-serien, har ligget på New York Times’ bestsellerliste. Hun er født i Jerusalem, vok-
drøm om at lede Ketterdams underverden, men han er ung og savner de andre banders respekt. Derfor påtager han sig en livsfarlig opgave, som ingen af de andre kriminelle tilsyneladende vil røre ved. Kaz sammensætter et højst usædvanligt hold af mindre respektable forbrydere fra underverdenen: En hævntørstig straffefange En skarpskytte med meget dårlig dømmekraft En rigmandssøn med en mystisk fortid
sede op i Los Angeles, læste på Yale og har
En spion kendt som Genfærdet
arbejdet med marketing, journalistik, makeup og special effects. I dag bor og arbejder
En magisk hjerteknuser med en tragisk kærlighedshistorie
hun i Hollywood, hvor hun bl.a. også synger
En tyv med talent for kreative f lugter
i et band.
Kaz og hans lille hold er de eneste, der står mellem verden, som de kender den, og den enorme trussel, som de skal forhindre i at udfolde sig. Hvis de altså ikke slår hinanden ihjel først …
Besøg Grishaverse.com
y
leighbardugo.com
#1 new york times bestseller
y
bArdugo Six of CrowS
k r a g e n s k a l d
Hvis han var usikker på, hvad de var i færd med, viste han det ikke, og Inej ville ønske, hun havde samme sikkerhed. Isfortet var blevet bygget, sådan at det kunne modstå angreb fra hære, snigmordere, grishaer og spioner. Da hun nævnte det for Kaz, sagde han blot: ”Men det er ikke blevet bygget til at holde os ude.”
seks farlige forbrydere. ét umuligt kup.
Hans selvsikkerhed foruroligede hende. “Hvad får dig til at tro, at vi kan klare det her? Der er andre hold derude, trænede soldater og spioner, folk, der har mange års erfaring.” “Det er ikke en opgave for trænede soldater eller spioner. Det er en opgave for bøller og tyve …”
y
Six of CrowS
CARLSENPULS
Du er den fødte leder og ofte stædig, så hvorfor ikke følge i Leahs fodspor, forfølge dine drømme og række ud efter stjernerne. Selv hvis det betyder, at du må turde stole på andre.
8 | LOOK BOOK 2018
18
Du er familiemenneske med et hjerte af guld. Du er energisk, men du er også god til at tilpasse dig nye situationer, og din passion skinner tydeligt igennem i alt hvad du kaster dig over, præcis som Lara Jean.
Du er eventyrlysten af natur, nysgerrig og sjældent alene. Du nyder andres selskab på samme måde, som Todd nyder at tilbringe tid sammen med sin hund, Manchee.
Du har det bedst, når du føler dig tryg. Det samme har Molly, og derfor holder hun igen med kærligheden for ikke at blive afvist. Men nogle gange er man nødt til at slippe trygheden for at finde lykken.
Charme, selvtillid og lækkert hår – du har det hele! Det samme har Kaz og hans krageslæng, når de begiver sig ud på farlige missioner, opfyldt af hævntørst og blussende kærlighed.
Du er hårdtarbejdende, udadvendt og perfektionistisk, og det samme er Xenia med sin politiske karriere, der for alvor bliver sat på prøve, da hun en dag må træffe det sværeste valg af alle.
2
G HOROSKOP
.
,
n
r
n
VÆGT
SKORPION
SKYTTE
STENBUK
VANDMAND
FISK
23. SEP. – 22. OKT.
23. OKT. – 21. NOV.
22. NOV. – 21. DEC.
22. DEC. – 19. JAN.
20. JAN. – 18. FEB.
19. FEB. – 20. MAR.
Du har en stor retfærdighedssans, og du har altid dine venners ryg, hvis de får brug for hjælp. Sophia har det på samme måde, da hun starter på Klinikken for seksuelle overgreb, hvor hun brænder for at gøre en forskel.
Du er temperamentsfuld, loyal og foretrækker at tilbringe tid alene (gerne med en god bog), ligesom Alice, der er på flugt sammen med sin mor fra det sorte uheld, som forfølger dem.
Du er social, fuld af fest og farver og en sucker for sladder. Det er de fire venner Penny, Miri, Jonah og Soleil også. De deler deres historie med en forfatter – med fatale konsekvenser.
Du er organiseret og altid hjælpsom. Hvis nogen har brug for hjælp, er det dig, de går til, og hvis der er nogen, der får særlig brug for hjælp, er det Betts, da Aiden træder ind i hendes liv.
Du er original, sandhedssøgende og altid interesseret i alt hvad der foregår omkring dig. Karaktertræk som du deler med hvalen Batseba, der ønsker at kende sandheden om menneskene og den mystiske Toby Wick.
Du er følsom, eftertænksom og måske lidt af en enspænder ligesom Aristoteles. Men i selskab med en ægte ven, som Dante, er du ustoppelig.
19
TO S ID ER A F to sider af samme bog Det er ikke alle læsere, der har den samme læseoplevelse med den samme bog – og heldigvis for dét. Her kan du læse to forskellige anmeldelser af den samme bog. Alt dette er sandt af Lygia Day Peñaflor er udkommet hos CarlsenPuls. Veninderne Miri, Soleil og Penny og klassens nye dreng Jonah lægger en plan for at komme helt tæt på den populære forfatter Fatima Ro. Men da Fatimas nye roman udkommer, er Jonahs dystre hemmelighed sluppet ud og vennerne taler ikke længere sammen
Alt dette er sandt af Lygia Day Peñaflor Fakta: Forlag: CarlsenPuls Original titel: All of This is True Udgivet i: 2018 (på engelsk og dansk) Antal sider: 400
20
F SA MME B OG Anmeldelse af Amanda Emma Nissen-Bækdahl 2 ud af 6 stjerner
Jeg er 22 år gammel og bosat i Esbjerg. Til daglig læser jeg til lærer, men min fritid er fyldt med bøger. Jeg startede bloggen Frk. Litteratur op i 2015, og jeg har siden skrevet fast om bøger. „Alt dette er sandt“ tog de sociale medier med storm dengang den blev annonceret og udkom på det engelske marked. Jeg har ikke hørt meget om den siden, og det, som jeg har hørt, har primært været negativt ,selvom den lød helt og aldeles fantastisk. Tag-linen lyder;
Fire YA-fans bliver venner med deres yndlingsforfatter, det næste, der sker, vil chokere dig. Jeg havde virkelig også set frem til bogen, og havde længe ventet bogen i posten, men da den ikke havde sagt mig det store efter 50 sider, begyndte jeg at blive en smule nervøs. Da det fortsatte og egentlig blot blev værre, endte det med at jeg så frem til at blive færdig med den. Det gjorde også at jeg læste den færdig i løbet af en enkelt dag udelukkende fordi jeg vidste, at det ville blive svært at samle den op og læse videre i den. „Alt dette er sandt“ bliver fortalt på flere forskellige måder. Forfatteren, som omtales, har skrevet en bog om de fire venner, som vi får små bidder af hist og her, det er også det store omdrejningspunkt, og vi får også artikler og interviews med de fire venner. De uddrag vi får fra bogen er dog ikke de bedste, og jeg fandt det til tider svært at skelne mellem de forskellige karakterer i de forskellige interviews. Historien sagde mig som sådan heller ikke det store, selvom den ved første øjekast virkede som en bog lige for mig.
Jeg er ked af at det endte som det gjorde, for da sidste side var vendt, blev det til 2 ud af 5 stjerner, som for mig er ‘eh’: den var ikke bare middelmådig, gennemsnitlig eller ikke noget specielt, eller havde sine problemer, men det krævede en smule kamp at komme igennem de 428 sider. For ja, det er en ungdomsbog i contemporary, eller realistisk fiktion, -genren og det er en stor en af slagsen. Længden er for mig heller ikke helt forståelig, for den kunne nok godt være skrevet på mindre sider, for der var ingen grund til at historien gang på gang blev trukket ud. Jeg er glad for at jeg nu er færdig med den, men jeg er nu også ked af, at en af de bøger jeg havde set mest frem til i 2018 ,endte med at være en af de mest skuffende læseoplevelser. Det er en debut, så på sin vis burde man tilgive lidt af hvert, men jeg tror at det er hendes skrivestil jeg har et problem med – selvom historien viste sig at være ret intetsigende. Jeg har nemlig netop læst hendes ‘efterord’ eller ‘tak’ som det er kaldt, og måden det er skrevet på irriterer mig grænseløst og jeg har på ingen måde lyst til at læse andet af hende. Jeg har set og læst et par anmeldelser, hvor det bliver nævnt, at man er engageret i historien mens man læser den, men at den ikke bliver i en eller er en smule intetsigende bagefter. Personligt fandt jeg den ikke engagerende under læsningen, som jeg, som nævnt, bare gerne ville have overstået, men hey, den var ikke umulig at komme igennem. Alt dette er sandt har uden tvivl sin målgruppe og læsere, men jeg har umiddelbart svært ved at se, hvem jeg skulle anbefale den til, når den virkelig ikke har sagt mig det store og jeg har svært ved at finde andet positivt om den end ‘den var ikke umulig at komme igennem’. 21
TO SI D ER A F Lygia Day Peñaflor
Lygia Day Peñaflor begyndte at skrive, da hun var fjorten, og debuterede som forfatter i 2016. Når hun ikke skriver bøger, underviser hun børn, der arbejder som skuespillere på fuldtid. Hendes studerende har inkluderet cast medlemmer af Gossip Girl, Boardwalk Empire, Law & Order SVU, Jeg er Legend, og andre. Hun bor sammen med sin mand på Long Island, hvor hun bruger det meste af tiden på at ride og se genudsendelser af gamle serier. Du kan følge Lygia på Twitter og Instagram @lygiaday.
22
F SA MME B OG Anmeldelse af Line Dalbro Schaumann 6 ud af 6 stjerner
Jeg er uddannet bibliotekar og arbejder til daglig ved Aalborg Bibliotekerne. I min fritid læser jeg så meget jeg kan komme til, men det kan være svært at klemme læsningen ind i en travl hverdag, men jeg gør hvad jeg kan - for jeg vil have tid til at læse! Jeg læser meget forskelligt, dog mest ungdomsbøger, fantasy og børnebøger.
du har læst den, vil det forhåbentligt! Samtidig er der et mysterie der skal løses, for hvad er der egentlig med Jonah? Hvilke hemmeligheder gemmer han på? I denne historie får de dybeste hemmeligheder i hvert fald store konsekvenser, især når det ikke er dem der har hemmelighederne, der får muligheden for at fortælle dem.
Hold da op for en fortælling! Jeg er fuldstændig blæst bagover af denne bog. Jeg har læst den på to dage (hvor jeg også lavede andre ting), og da jeg læste de sidste sider en aften efter Iris var lagt i seng, kunne jeg slet ikke tro mine egne øjne. Jeg åd den simpelthen råt, og jeg kan ikke komme mig over den drejning historien tog til sidst!
Der snakkes meget om at være transparent med sine medmennesker og om at have virkelig menneskelige relationer. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på „The Circle“ af Dave Eggers, da jeg læste den. I hans roman skal vi også være transparente med hinanden - der er ingen der må have hemmeligheder, for hvis man har, betyder det at man har noget at skjule. Noget som ikke nødvendigvis er godt. Men hvad er der galt i at have ting der er private? Vi deler efterhånden mere og mere af os selv på fx sociale medier, men der er alligevel grænser - det er der i hvert fald for mig. Hvis alle ved alt om alle, hvad er så vores egne tanker, følelser og meninger?
Historien er bygget meget anderledes end op end jeg er vant til i YA-bøger. Det hele er skrevet som beskrivelser af interviews, som alle er uddrag fra den bog, som Fatima skrev om de fire venner. Det medfører at skellet mellem historien og virkeligheden kan være svær at finde, og jeg blev faktisk i tvivl et par gange undervejs - for hvilken historie er den rigtige? Det fungerer rigtig godt med interview-delen - især til den her historie. Det er tydeligt at mærke Miri og Pennys frustrationer over Fatima - selvom de er frustreret over forskellige ting. Miri er frustreret over at Fatima er sunket i jorden, uden at give lyd fra sig og Penny er frustreret over at Fatima udnyttede dem - men gjorde hun nu også det? Den sandhed kommer først frem til sidst, og det er fedt som læser at følge udviklingen og spændingen der bare stiger og stiger. Man ved heller ikke helt hvad der sker til sidst, hvilket efterlod mig med følelsen af, at den da ikke kunne slutte der. Det er meget meta-agtigt at læse en historie i en bog, som er blevet til en historie i en bog - jeg håber det giver mening. Når
Det er en virkelig spændende historie, og som sagt sad jeg limet til siderne og måtte bare vide mere. Afhængig - tjek! Sulten efter mere - tjek! Hvis du vil have en anderledes YA-oplevelse, så giver jeg denne mine varmeste anbefalinger! Og mon så ikke også at den kommer som film.
23
Fokus på eventyret
Mød Jennifer Bell, forfatteren til serien De Ualmindelige Af Eva Munk
J
eg møder Jennifer Bell på en varm sommerdag i København. Vinduerne er åbne og man kan høre larm nede fra gaden – lige fra de shoppende turister til gadesangeren, som endnu engang synger den samme sang. Inde på Rosinantes kontor sidder Jennifer Bell. Hun smiler, da jeg træder ind ad døren. Allerede inden hun rækker mig hånden, og hilser på mig, ved jeg, at det bliver et godt interview. Der er noget over hende, som virker varmt og imødekommende. Hun spørger mig hvordan det er gået, siden vi mailede sidst, og hvordan jeg har det. Jeg studser over det og husker pludselig, at det er flere måneder siden, vi mailede. Det gør mig glad, at hun husker sine læsere, for hvem siger, at hun burde, når hun er en anerkendt og succesfuld forfatter, som er kendt verden over? Der er ingen tvivl om at Jennifer har fødderne solidt placeret på jorden. Ligesom hendes serie De Ualmindelige er der en charme og en åbenhed over hende, og det smitter af, da vi sætter os ned og interviewet for alvor går i gang. Det kommer ikke som en over-
24
raskelse for nogen, at Jennifer er glad for fantasy og yndlingsbøgerne uden tvivl altid vil være fantasy-hi storier, uanset om det gælder børnebøger eller YA. For hende er det også de sjoveste bøger at skrive. Jennifer foretrækker nemlig at skrive de historier, som gør det der ekstra særlige – fortæller de historier, som vi selv ønsker at opleve, og som lever i vores egen fantasi. Da jeg spørger hende, hvorfor hun i sin tid ikke valgte at skrive til YA-målgruppen (13-18 år), så nævner Jennifer, at der i De ualmindelige skulle fokusset være på eventyret og at have det sjovt snarere end at ”føle” så meget. Selvfølgelig ”føler” karaktererne også og vokser med opgaven i løbet af seriens udvikling, men det er snarere følelser som at være bange, nervøs eller spændt, når der sker noget farligt, end de dybere og tungere emner, som man ofte møder i YA-litteraturen. Men selvom man skriver til en yngre målgruppe, er det stadig vigtigt, at karaktererne opfattes som ægte og nuancerede. Hvad angår karakteropbygning, så synes Jennifer, at det er for kedeligt at have en karakter, der kun er god. Der skal være det ekstra i dem, som gør, at man kan relatere til dem og genkende sig selv i dem – vi vil følge hovedpersonen Ivy hele vejen, både på godt og ondt. Karakterer kan nemlig både være modige, men også bange. De kan træffe gode beslutninger, men kun hvis de også får lov til at træffe dårlige. Jo mere, man kan relatere, jo stærkere vil karakteren være. Da hun arbejdede i den store bogforretning Foyles på Charing Ross Road i London, stod hun for børnebogsafdelingen. Hver gang et barn kom ind i butikken og sagde: ”Jeg har brug for en sjov fantasybog,” så tænkte hun ofte: ”Den bog vil jeg skrive!” Derfor valgte hun også, at det skulle være 8-12 års målgruppen, som hun skrev til. Sproget skulle være let, men også sjovt og varmt. Det skulle være bøger, hvor der var fokus på eventyret og at have det så sjovt som muligt. Hun ville skabe netop den bog, som målgruppen ville elske at leve igennem, og den historie, som ville blive levende på papiret. Jennifer Bell fik oprindeligt idéen til serien, da hun ryddede op efter de mindre børn i Foyles. Børnene brugte bøgerne som en slags bro til deres små legetøjsbiler. Hun tænkte videre over, hvor nemt det er for
børn at tage et hvilket som helst slags hverdagsobjekt og lade som om det kan noget andet – måske noget magisk. Det skal være sådan, at børn kan læse bogen og bagefter finde ting i deres eget hus, og lege videre. På den måde kan de forlænge historien og fantasien. Tænk, hvis ens eget hus pludseligt blev magisk eller hvis ens tandbørste kunne noget helt særligt! Og hvordan plotter man så en historie som De Ualmindelige? Jo, da Jennifer skrev den første bog i serien, lavede hun en liste over forskellige hverdagsobjekter, og brainstormede, hvad de kunne. Derfra begyndte historien i den grad at vokse. I anden del af serien, hvor plot, karakterer og handling for alvor var mere på plads, prægede plottet de ualmindelige objekters funktion f.eks. ”Hvilken magisk ting skal man bruge i en mørk tunnel for at få lys?” og så skabte Jennifer et magisk objekt ud fra det. Da jeg spørger hende, om der er et system bag skabelsen af et magisk objekt, i forhold til hvad det almindelige objekt kan gøre, svarer hun, at hun ofte bruger ordspil eller association til at skabe det magiske objekt. Hun giver mig to eksempler: En klokke kan lave larm, derfor burde den også kunne snakke. Stole har ben, derfor kan de danse. Jeg smiler, da jeg hører hende fortælle om de mange ualmindelige objekter. Der er en skøn og legende tilgang til opbygningen af
universet, som jeg ved, at børn kan relatere til og vil more sig over. Det var bestemt fra starten af, at der i De Ualmindelige-universet hverken skulle indgå tryllestave eller velkendte magiske objekter fra velkendte fantasy-bøger. Jennifer Bell ønskede at give et anderledes og nyt twist til fantasy-genren – gøre vores egen velkendte verden levende. Jeg nikker og siger, at det i den grad er lykkedes for hende. Da jeg spørger om hun har nogle råd til forfatterspirer, som gerne vil forsøge sig med at skrive en serie, fortæller hun, at hun selv startede med en bred storyline. Der var planlagt 6 bøger – en bog for hver karakter, men hun endte med at tilpasse det til tre bøger. Da jeg spørger, om det er nemt at skrive en serie, svarer hun, at det for hende altid er nemmere at skrive 2’eren og 3’eren i en serie. Man kan etablere historien og skabe karaktererne i bog 1, og udvikle dem, jo længere man kommer i serien. I selvstændige bøger skal man udvikle og lave karakterer for hver gang, man laver en ny bog. Derudover kan det også være svært at tage afsked med sine karakterer, når man først har lært dem at kende. Da jeg nævner, at jeg selv og andre læsere, jeg kender, fik Harry Potter-vibes, da vi læste serien, fortæller hun hvor smigret hun er over sammenligningen. Hun har selv stor respekt for J.K. Rowling. Naturligvis kan
25
man ikke sammenligne de to serier 100 % med hinanden, for de indeholder vidt forskellige historier, karakterer og magiske elementer, men der er stadig noget i skrivestilen, der gør, at Jennifer Bell har ramt plet med sin serie og vil fange samme type læsere. Hendes serie er skridtet før Harry Potter, da De Ualmindelige stadig forbliver i børnebogs-genren og taler til de lidt yngre læsere – dem, som måske endnu ikke er klar til at læse Harry Potter eller synes de er for uhyggelige. Da vi begge tager en tår vand kommer det vigtige spørgsmål, som alle bognørder spørger hinanden om: ”Er du selv Harry Potter-fan?” Jennifer Bell smiler og siger, at hun ikke læste Harry Potter-bøgerne, før hun havde skrevet sin egen serie. Hun læste rent faktisk først bøgerne, da hun var i start-20’erne, men hun elskede dem. Hun fortæller videre, at hun ikke rigtig læste så meget som barn, men er kommet godt efter det. Det sidste siger hun med et smil. På en uendelig og regnfuld togtur uden internet, selskab eller anden form for underholdning, hev hun Eragon af Christopher Paolini op ad tasken og læsningen sad hurtigt fast. Efter det læste hun alt, hvad hun kunne komme i nærheden af – så længe det altså var børnebøger og fantasybøger. Jeg nikker genkendende til hendes ord, for jeg begyndte også først for alvor at læse, da jeg var i start-tyverne. Så går snakken for alvor på bøger. ”Hvilke bøger inspirerer? Hvilken bog er din yndlings?” Jennifer smiler og fortæller om hendes passion for Peter Pan. Hun har på nuværende tidspunkt en samling på 40 forskellige udgaver. Hun elsker universet og skrivestilen, og samtidig er det en bog, der minder hende om at stræbe efter at blive dygtigere. Da jeg spørger til nutidige forfattere, nævner hun hurtigt Frances Hardinge, som blandt andet har skrevet Løgnens Træ/The Lie Tree (oversat af Turbine). Bogen Fly by night (endnu ikke oversat til dansk) er et must-read, siger Jennifer, og selvom man er verdenskendt forfatter, kan man altså stadig godt fangirle, når man møder sine idoler. Hun smiler og fortæller om første gang hun mødte Frances Harding til Patrick Ness’ bogrelease. Hun var så overvældet, at hun begyndte at græde, og til sidst løb sin vej. Senere skrev Frances til hende på Twitter. Man kan se, at mindet står klart i hendes erindring og med hendes egne ord: ”Those experiences shape you.” For mig er Jennifer Bell en stor inspiration, for hun er netop eksemplet på, at man ikke behøver at have læst eller skrevet bøger siden barnsben. Hvad angår 26
både læsning og skrivning var hun en ”late bloomer”. Hun begyndte at skrive De Ualmindelige som 27-årig i 2012. Hun understreger, at der ikke er nogen alder for skrivning eller læsningen. Glæden kan pludselig komme, men den vil helt sikkert altid forblive. Da jeg forlader Rosinantes bygning, føler jeg mig begejstret og inspireret. Det var et hyggeligt møde med den britiske forfatter. Vi snakkede om Instagram, at møde sine læsere, social media vs. privatliv, kreativitet og hvordan den vokser, girl power, vores fælles passion for Spice Girls, yndlingsbøger, læsning og genrer. Jennifer Bell er et varmt og venligt menneske, som har en helt særlig ro over sig, som gør, at man føler sig ufattelig godt tilpas i hendes selskab. Derudover har hun formået at skabe en serie for børn, hvor de har mulighed for at tage på en rejse ind i fantasiens verden. Uanset hvilken alder, man har, så er der ingen tvivl; Bøgerne bliver en rejse, som vi alle kan være fælles om – og hvem ønsker ikke at være en del af sådan et fantastisk eventyr? Der venter flere eventyr i 2020, når Jennifer Bell udkommer med en ny serie, der hedder Agents of the Wild og romanen Wonderscape.
Forlag: CarlsenPuls Angie Thomas: On the Come Up Forlaget skriver: On the Come Up er den længe ventede 2’er fra Angie Thomas, hvis stærke debut The Hate U Give blev en international bestseller, som også er blevet filmatiseret. Med On the Come Up har Angie Thomas skrevet en vidunderlig og indsigtsfuld homage til hip hop’en og til retten for at kæmpe for sine drømme. Det er en historie om at være tro mod sig selv og ikke give efter for andres forventninger. Det er historien om den desperate virkelighed, som mange fattige, sorte familier oplever i dagens USA. Kort om bogen: 16-årige Bri drømmer om at blive alle tiders store rapper. Som datter af en legendarisk rapper, der døde, inden han blev det helt store hit, har hun et hul at udfylde. Men da Bris mor mister sit job, begynder ubetalte regninger og frygten for at måtte gå fra hus og hjem at fylde det hele. Det går op for Bri, at hun ikke bare kan gå og drømme om at slå igennem på hip hop-scenen. Hun SKAL slå igennem. Bogen er udkommet
Forlag: DreamLitt Bag masker af Trine V. Ipsen Forlaget skriver: Få den spændende fortsættelse til fantasyromanen Under skoven danser vi, og find ud af, hvad der videre sker med koldblodsoldaten Ella. Som voksen blev Ella rekrutteret til en hemmelig militærstyrke, hvor hun lærte at bruge blodet fra koldblodsvæsner - en evne, hun skulle bruge for at infiltrere overklassen i Napoleonskrigene. Kort om bogen: Adam. Ella fortryder allerede at have tænkt tanken. Hun får en klump i halsen og kan mærke det stramme let om øjnene. Hun tør næsten ikke tænke tanken videre, men en sadistisk trang til at prikke i såret får hende til at fortsætte. Der har intet nyt været fra Adam.
Bogen er udkommet
Adam leder efter sin forsvundne bror, mens Napoleonskrigene har tvunget koldblodsoldaten Ella ud for at spionere blandt Europas bedre borgerskab. Storbyerne Paris, Hamborg og København er en anden verden end lejren under skoven, men kan være lige så farlig, når alle bærer masker, og ingen er, hvad de giver sig ud for at være.
27
Forlag: Facet Bjergtaget 1 - Og de blev lokket af Sidsel Sander Mittet: Forlaget skriver: I Bjergtaget 1 mødes folkevisernes elvere og den moderne verden. Gennem tre jegfortællere, to elvere og et menneske, tages læseren med på en rejse, der både indeholder krimi- og spændingselementer såvel som traditionelle fantasytræk som magi, parallelle verdener og hamskiftere. Sidsel Sander Mittet er kendt for sine dobbelttrilogier Morika og Krøniken om Morika, som anmeldere har fremhævet som dansk fantasy i verdensklasse. Kort om bogen: Nej, flertallet klarer det ikke, sagde min far ofte, men vi giver dem muligheden for at opleve en lidenskab, de aldrig har turdet drømme om. Det er vores gave til menneskene som tak for deres frugtbarhed.
Bogen er udkommet
I Bjerget, elvernes verden, kæmper adelskvinden Askatla for at hævne en uret begået af sin fosterbror. I verden udenfor, menneskenes verden, hjemsøges ekssoldaten Johannes af mystiske drømme om en lokkende, gråøjet elverkvinde, mens den universitetsstuderende Sigrid forsøger at finde ud af, hvad der sker med hende. Hvorfor gør hun mænd skøre af lyst? Hvad sker der med hendes ryg? Er hun overhovedet menneskelig? Bjergtaget 1 – Og de blev lokket er første bind i fantasyserien Bjergtaget.
NEW YORK TIMES BESTSELLER-FORFATTER
KAREN ROBARDS N O M A D E 44 Bogen er udkommet
28
Forlag: Flamingo Karen Robards: Nomade 44 – Guardian 1 Forlaget skriver: Jason Bourne møder James Bond møder Bianca St. Ives: bad ass, tyv, svindler af format. Kald det, hvad du vil! Hovedpersonen i Nomade 44 er et møde værd – hun er fuld af kraft og power. Hun er ikke bange for nogen eller noget. Og så har hun et helt arsenal af overlevelsesregler, der er blevet banket ind i hendes hoved, siden hun var lille og som gør, at hun altid lander på benene. Nomade 44 er action fra første til sidste side. Fyldt med storslåede kupforsøg, svindelnumre og et temmelig usædvanligt far-datter-forhold. Kort om bogen: Bianca St. Ives har altid vidst, at hun ikke var som alle andre. I stedet for at lege med dukker, blev hun undervist i kampsport og i at bryde låse op. Når de andre tog hjem på ferie, tog hun på job med sin far, hvor hun lærte at holde hovedet koldt og overvinde alle vanskeligheder. Nu er hun 26 år, gudesmuk og en af de bedste i verden til sit lyssky fag. Men det seneste kup gik langt fra efter planen, og med sit virkelige liv i Savannah på spil, er det op til Bianca at finde ud af, hvad der foregår – og rette op på det, før det er for sent. Nomade 44 er første bog i Guardian-serien. Den næste bog i serien, Liv eller død, udkommer samtidig.
Forlag: Gyldendal Tag gaden tilbage af Sarah Engell og Sanne Munk Jensen Forlaget skriver: To af Danmarks ukronede YA-dronninger, Sanne Munk Jensen og Sarah Engell, debuterer som makkerpar med en intens roman om gymnasieliv i det nordlige Jylland. Det er en hårdtslående bog om at være anderledes, om indercirkler, yderkant og vandkant, og om at finde en kraft i sig selv, når man tror, alt er forbi. Kort om bogen: Da Polly starter på gymnasiet, åbner der sig en helt ny verden for hende – ikke mindst da den populære pigeklike inviterer hende ind i varmen. Endelig er Polly andet og mere end bare Polly fra Hirtshals. Men efter en vild bytur er intet længere som før. Billeder af Polly dukker op på nettet, og pludselig vil ingen snakke med hende mere.
Bogen er udkommet
Forlag: Høst & Søn Fordelene ved at være en bænkevarmer af Stephen Chbosky
Bogen er udkommet
Forlaget skriver: Kære ven. Kan du huske Charlies rørende breve i nyklassikeren Fordelene ved at være en bænkevarmer? Nej? Så er der godt nyt, for den ultimative YA-roman bliver nu genudgivet. Selv om det allerede er 20 år siden, bogen udkom første gang, så holder historien om Charlies særlige venskab med Patrick og Sam stadig. Læs den – for første, anden eller tiende gang – eller giv læseoplevelsen videre til en god ven. Kærlig hilsen Høst & Søn. Kort om bogen: Charlie er en indadvendt teenager, som betragter livet lidt fra sidelinjen. Han er intelligent, men akavet i sociale sammenhænge og derfor virkelig nervøs for at starte i high school. Men selv bænkevarmere som Charlie må møde udfordringerne i et forvirrende ungdomsliv, og to fascinerende ældre elever på skolen introducerer Charlie til en verden af sande venskaber, forelskelse, ensomhed, alkohol, sex og stoffer. Indtil en tragisk hemmelighed truer med at tage det hele fra ham igen.
29
Forlag: Tellerup Katja Berger: Onshore 1: Hvor jeg hører til Forlaget skriver: Denne velkomponerede YA byder dig på en skæbnefortælling med varme, længsel og knugende hvad-nu-hvis’er. Onshore – et surferudtryk for når bølgerne går mod stranden – afspejler livets op- og nedture i hovedpersonen Hannah, og i alle os andre. Det er hendes fortælling om hvordan livet fortsætter omkring én og om hvor svært det kan være at leve som andre ønsker det. Bygget på Katjas egne erfaringer med at komme tilbage til livet og lyset efter mørket, er det en historie der vil blive hos dig længe efter sidste side er vendt.
Bogen er udkommet
30
Kort om bogen: „Jeg er bange for at dø. Men jeg er mere bange for at leve.“ Hannah er vant til at være den usynlige pige. Pigen der har det fint med blot at være til. Lige indtil Justin. Justin ændrer alt for Hannah, men at blive set har en pris. Og Hannah bliver kastet ned i sorgens og skyldfølelsens afgrund til et mørke hun ikke kan finde ud af igen. Lige indtil Chuck. Chuck ser Hannah som hun er; opslugt af selvlede og fuld af et begravet potentiale. Det samme er Emily og Taylor, og i fællesskab knytter de bånd som ingen af dem ønsker, men de alle har brug for. Hvor jeg hører til er første bind i ONSHORE-serien hvor fire unge bryder med tabuer og sætter alt på spil i kampen mod deres indre dæmoner og desperate søgen efter at høre til.
BOOKEATERS MAGAZINE U DGIVES I SAMARBEJDE MED:
KONTAKT REDAKTØR Redaktør - Finn Wraae Mobil: 5154 4422 Mail: fwfp@odense.dk Odense Bibliotekerne Østre Stationsvej 15 5000 Odense C
Finn Wraae
REDAKTION
Finn Wraae, Anne Olander Poulsen, Mia Cecilie Pedersen, & Eva Munk Nielsen
SKRIBENTER
Anne Olander Poulsen, Charlotte Gam, Xenia Jensen, Lene Fagerlund Larsen, Eva Munk Nielsen, Johannes Ravn Jeppesen, Line Dalbro Schaumann & Amanda Emma Nissen-Bækdahl
GRAFIK G LAYOUT O Finn Wraae, Matias Bendtsen & Alberte Valentin
AYOUTL UPERVISION S Pernille Nielsen
TRYKKERI
Rosendahls print, design og media 31
32
