Bookeaters Magazine # 4 December 2017

December 2017

#4 - DECEMBER 2017

EN DAG PÅ FANTASYFESTIVALEN REPORTAGE AF ANNE POULSEN

FORFATTER SOM 13-ÅRIG INTERVIEW FRA FORFATTERSKOLEN

ISSN: 2446-2020

WHICH WITCH IS WHICH? AF MARIA ANDERSEN

INDHOLD

04 12 17 22 28 En dag på Fantasyfestivalen

Q&A med Gena Showalter

06 13 18 24 30 Forestil dig verden Hay Festival

10 14 20 26 36 To sider af samme bog

Anmeldelse af Caraval

Forfatter som 13-årig

Anmeldelse af Under ensomme stjerner

Månedens Bookstagrammer @nadinebrandes

Læsernes Bookstagrammer @thebookishboegeskov

Tegneserier er IKKE kun for voksne

I Harry Potters fodspor

Interview med Louise Haiberg

Anmeldelse af Ursiderne

Nyt Fra Forlagene

Which Witch is Which?

E n dag på

F antasyfestivalen Af Anne Poulsen Photo: Anne Poulsen

Toget skrumler af sted en tidlig søndag morgen. Solen titter frem bag skyerne og skinner ind af togets vinduer. Flere af passagererne sidder stille og blunder ved deres pladser. Over højtalerne spilles den velkendte DSB-lyd, der indikerer, at der er nye informationer. ”Næste station, Esbjerg. Toget kører ikke videre”, siger en dame over højtalerne. Passagererne vågner lige så stille op, og man kan se, hvordan lysene i deres øjne begynder at tændes, for nu er vi snart ved Fantasyfestivalen på Esbjerg Bibliotek. På Esbjerg station kigger jeg mig febrilsk omkring. Hvor er det nu, biblioteket ligger? Jeg behøver ikke at bekymre mig særlig længe. En blanding af mænd og kvinder, unge og ældre er i samlet flok i et målrettet trav på vej samme sted hen. Jeg beslutter mig for, at følge efter dem. Det første man mærker til Fantasyfestivalen er en svag lyd. For hvert skridt bliver den højere. Da man kommer nærmere, kan man høre, at lyden er en hel speciel slags musik. Musikken er en blanding af fløjte, sækkepibe, tromme og lut. Nysgerrigheden breder sig, for hvor kommer musikken fra? Ved Esbjerg Bibliotek finder man ud af, hvor lyden kommer fra. Man er ikke i tvivl om, at man nu har fundet det helt rigtige sted. Uden for biblioteket er der opstillet et marked, hvor duften af glaserede æbler, får tænderne til at løbe i vand blandes med duften af røgen fra et bål. Der går grønne orker med store næser og alfer med langt glitrende hår og små yndige kjoler rundt og kigger på standene. Børn i forskellige aldre sidder og er dybt optaget af at lave deres helt egne tryllestave og færdiggøre deres specialdesignede kapper. Andre børn står og hopper i spænding over, snart at kunne få lov til at holde en ugle og kan slet ikke skjule deres begejstring. Det eneste de i dette øjeblik tænker på er, hvad for en ugle skal jeg dog vælge? Man kan nu se musikerne, der spiller på deres instrumenter og danser rundt i ring. Der spreder sig en helt bestemt stemning, der er så intens, så man næsten kan dufte den og røre ved den. Med ét er man blevet ført tilbage til en magisk middelalder-verden. Indenfor på Esbjerg Bibliotek står ansatte klar til at tage imod de nyankomne gæster. Ud af øjenkrogen fanger jeg et glimt af

noget lys. Jeg drejer hovedet, og opdager at det er spidsen af Hogwarts-ekspressen, der holder klar ved perron 9 ¾. Kufferterne står klar foran og er parat til at blive læsset på toget for at blive fragtet til troldmandsverdenen. Da jeg træder ind i bibliotekets store hal bliver jeg med det samme mødt med en masse finurlige og fantasifulde indtryk. En bod med rollespillere er fyldt op med hatte, masker, sværd og sågar en rustning. ”Kom og tag en selfie ved rustningen”, kalder de fra boden. Det behøver de ikke at sige mere end én gang. En flok drenge er allerede på vej derhen, for at se nærmere på den sølvskinnende tunge rustning. Til den anden side bugner det med bøger i alle verdens farver. Ved boden kan man købe sig fattig i fantasy-bøger i alle mulige afskygninger. Man kan forsvinde ind i Outlander’s Skotland i 1700-tallet, man kan møde de græske guder med Percy Jackson eller man kan vælge at tage med Skyggens lærling på eventyr. Når man får løsrevet sig fra bøgerne og bevæger sig videre ind i hallen er det svært at beslutte sig for, hvor man skal fortsætte med at kigge. Skal jeg gå hen til forlagenes boder, forelske mig i deres bøgers forsider og måske veksle et ord eller to med en af deres forfattere? Eller skal jeg gå hen til boden, der sælger de fineste bogmærker og de smukkeste plakater, af Malene Sølvstens ”Ravnenes Hvisken” bogserie? Nej, jeg vælger at gå hen til kunstnerhjørnet, hvor man kan fordybe sig i kunstnernes mange penselstrøg på lærrederne og deres allerede færdigskabte fantasyverdener, der hænger omkring dem ved deres stand. Der bliver malet billeder af drager, trolde, alfer og andre mystiske væsner i sådan et omfang, så man næsten mister pusten. Farverne er så intense og flotte, så flere står med åben mund og betager de flotte malerier og tegninger. ”Man kan nu høre om nordiske sagnvæsner i Merlins Bibliotek” råber to skjalde oppe på bibliotekets anden sal. Sammen med flere andre bevæger jeg mig ind i Merlins Bibliotek for at høre Jørgen Bech Pedersen, der har en stand i kunstnerhjørnet fortælle om, hvor sagnene om trolde og alfer og andre væsner stammer fra. Mens Jørgen fortæller om havmanden, alfer og trolde og forklarer hvorfor man bruger ordet ellevild og hvad det vil sige, at være troldbundet, sidder tilskuerne og lytter helt

December 2017

tryllebundne mens de kigger på de magiske illustrationer af de fantastiske væsner. Uden for Merlins bibliotek kan man se flere mennesker på vej op ad trappen til bibliotekets anden sal. Mange af dem har flere bøger i favnen og hvis man kigger godt efter kan man se, at de fleste af disse bøger er skrevet af forfatteren John Flanagan. Flere og flere samler sig omkring Alkymistens Tårnværelse, hvor det rygtes, at John Flanagan holder foredrag. Tårnværelset fyldes hurtigt op, så folk må stå langs væggene for at lytte med til foredraget. Præcis klokken 13 træder John Flanagan ind ad døren og er med det samme på. Han smiler og hilser med sin australske accent på alle i lokalet. Det mærkes hurtigt, at hans mål for dette foredrag er, at få alle til at føle sig set, hørt og underholdt. Han fortæller om sin serie: Skyggens lærling, som man hurtigt kan mærke han har et helt specielt bånd til. Han fortæller mange historier om valg, fravalg og lange skriveprocesser, der flere gange får folk til at grine højt og inderligt. Efter foredraget sætter John Flanagan sig ved et bord for at signere sine bøger. Køen strækker sig gennem hele lokalet men det stresser ikke forfatteren. Han nyder at signere sine bøger og har et venligt ord til hver og én der kommer forbi bordet. Folk går ud af Alkymistens Tårnværelse med store smil på læberne. Det begynder at tynde ud med mennesker på festivalen. Det summer af stemmer inde i lokalerne, hvor de sidste foredrag er i gang. De sidste indkøb er ved at blive gjort ved de forskellige stande, hvor forældre står med deres børn og snakker om, hvad der skal vælges. Bøger, billeder og bogmærker kommes i poser og tages med hjem til fantasyglade mennesker. Efter en magisk dag med en masse nye indtryk går jeg mod Esbjerg station, træder ind i toget og sætter mig i et sæde, hvorefter jeg lukker mine øjne og drømmer mig tilbage til en eventyrlig skøn dag.

Forestil dig verden - et indblik i afviklingen af årets Hay Festival Af Eva Munk Nielsen Photo: Eva Munk Nielsen

Forestil dig verden – et indblik i afviklingen af årets Hay Festival Hay Festival er et litterært hit, som er kommet for at blive. Der er nemlig blevet skabt en børnelitte-raturfestival, som nu er blevet et globalt fænomen – en festival, der afholdes over hele verden. I anledningen af Aarhus 2017 blev festivalen afholdt på Dokk1, som er et perfekt omdrejningspunkt for byens kultur- og litteraturscene. Fra den 26-29. oktober var 39 børne- og ungdomsforfattere, og illustratorer samlet for at give deres kreative biddrag til festivalen. Der var både danske forfattere som Kim Fupz Aakeson, Sarah Engell, Josefine Ottesen og mange flere. Søndag formiddag deltog også mange forfattere og modtog anerkendelse i OrlaPrisen 2017, hvor børnene afgjorde årets vindere og dermed også deres yndlingsbøger. Lad os se nærmere på Hay Festivalen. Den danner nemlig rammen om litteratur og skaber en åbenhed på tværs af landegrænser, genrer og kunstneriske udtryk. Med det varierede program havde unikke og talentfulde forfattere og illustratorer mulighed for at præsentere deres romaner, enten ved højtlæsning, interviews eller Q & A’s med de deltagende gæster. Desuden var der workshops for skoleklasser, hvor alle kunne være med og få muligheden for at være kreativ. Dette gjaldt både workshops med udarbejdelse af digte, oplæsning, mindcraft og workshops, hvor man kunne lære at tegne fra bunden eller lade fantasien få sprit spil. Alle oplæg og foredrag var spændende og godt formidlet. Mange var på engelsk, og ved enkelte oplæg blev der læst op på portugisisk, fransk eller svensk, og derefter læst op på dansk eller engelsk. Flere oplæg i interview-form blev løbende oversat til dansk, så alle kunne være med. Til mange af oplæggene var der visuelle elementer i spil, f.eks. illustrationer, som kørte på en projector sideløbende med det præsenterede stof, hvilket var rigtig fint. Dokk1 fungerede rigtig fint som et kulturelt rum, som tillod mange muligheder, både i forhold til mange forskellige målgrupper og aldre, men også vinkler samt måder at lave og formidle oplæg og foredrag på. Der var mange steder i brug, både to sale, flere forskellige scener rundt omkring på Dokk1 og også skibet Bibbiana, som var flot dekoreret med illustrationer, kunst og kreativitet af børn og kunstnere. Man kunne derfor hurtigt og nemt gå fra sted til sted og nå at høre en masse foredrag. Desuden blev der solgt mange af forfatternes bøger, og der var signering ved indgangen, så man havde mulighed for få en snak med de optrædende forfattere og

en autograf til gemmebogen. Der var plads til leg, læring og nytænkning inden for de rammer, som biblioteks- og kulturstedet tilbød. Alle sanser kom i spil fra højtlæsning, flotte illustrationer på projector, den smukke pynt på Rampen til det vuggende skib under ens fødder. Det var en oplevelse for hele familien, som udgjorde foredrag, oplæg, højtlæsning og leg til de mindste. Der var desuden en udstilling med Jakob Martin Strids Den kæmpestore pære, som vakte opsigt og nysgerrige blikke. Man kunne få lov til at sidde eller lege inde i en udstillet version. Det lokkede mange besøgende til, både store og små. Desuden stod Gyldendal klar til at svare på spørgsmål og gav opgavesæt samt en pixibog ud, som man kunne få med hjem. Til Hay Festivalen var der store og mindre, men der var særligt et par navne, som jeg havde glædet mig meget til at opleve live. Det var blandt andet Chris Riddell, Eoin Colfer og Sarah Crossan. Alle foredrag, som jeg havde muligheden for at deltage i på Hay Festivalen, var spændende og viste stor diversitet, både i forhold til vinkler og formatet af oplægget, som ofte blev varieret med spørgs-mål fra publikum, hyggelig og afslappet snak mellem forfatteren og intervieweren samt tid til fordybelse og at gå off-script. Det gav personlighed og en varme, så man følte, at man lærte forfatteren bedre at kende. Det var spændende at se de forskellige forfattere, for alle havde hver især et unikt talent inden for deres ramme, uanset om det drejede sig om poesi, noveller, romaner eller illustrerede bøger. I løbet af weekenden var der desuden utrolig mange besøgende og mon ikke, at Dokk1 vælger at huse Hay Festivalen igen næste år? Man kan kun håbe. Jeg nød det i hvert fald i den grad!

December 2017 Forestil dig verden Hay Festival

Om søndagen løb OrlaPrisen 2017 af stablen. Bubber var vært, og der kom mange spændende gæster, som overrakte priserne til vinderne, blandt andet kulturminister Mette Bock, youtuberen Kristine Sloth, Micki Cheng fra Den Store Bagedyst og Sarah Luna Fischermann Schultz; en helt almindelig læser, som havde skabt sin egen kategori og fik æren af at overrække prisen til sin yndlingsforfatter, Malene Sølvsten, for romanen Ravnenes Hvisken. Jeg fik en snak med Malene Sølvsten efterfølgende og hun var utrolig glad og rørt over sin pris.

Udsigt over den smukke og pyntede scene, Rampen, hvor der blev afholdt mange foredrag og også højtlæsning.

Også på Scenetrappen var der mange opmærksomme lyttere hele weekenden.

Forestil dig verden Hay Festival

Tæt ved receptionen havde man mulighed for at møde forfattere og illustratorer efter foredrag og oplæg. Der var desuden mulighed for at købe bøger til signering, få en selie eller en hyggelig snak. Ofte var køerne meget lange, men det var ventetiden værd. Her er Chris Riddell i gang med signeringen af hans flotte illustrationer, som skabte smil og beundring blandt publikum.

Dokk1 set udefra. Naturligvis med en flot reklame for årets Hay Festival.

Kim Fupz Aakeson læser op for et lyttende og opmærksomt publikum på Rampen.

Illustrator Kamila Slocinska afholder tegneworkshop for mange interesserede børn.

December 2017 Forestil dig verden Hay Festival

Chris Riddell viser sit store talent. I samtale med Tore Leifer blev der løbende oversat, så de mindste kunne være med. Det var et interview, som ofte hurtigt ændrede drejning i form af publikums spørgsmål. Mens der blev svaret, tegnede Chris Riddell, så børn kunne få en signeret tegning med hjem med svar på deres spørgsmål. Der var et utrolig nærvær, masser af humor og en god stemning i samvær med den britiske illustrator.

Jakob Martin Strids Den kæmpestore pære er og bliver populær. Filmen kører lige nu i biografen og i denne anledning var der skabt et særligt område, som vakte opsigt og lokkede mange besøgende til, både store og små. Man kunne få lov til at sidde eller lege inde i en udstillet version.

Også på Scenetrappen var der mange opmærksomme lyttere hele weekenden.

Eoin Colfer (kendt for Artemis Fowl), Andrew Donkin og illustratoren Giovanna Rigano ses her i samtale om deres graphic novel Illegal, som handler om et meget tungt og aktuelt emne, nemlig bådflygtninge i Europa.

T O SIDER AF SAMME BOG Det er ikke alle læsere, der har den samme læseoplevelse ved hver bog – og heldigvis for dét. Her kan du læse to forskellige anmeldelser af den samme bog.

melt sagn har det en høj pris at tage et magisk liv. Feyre bliver hentet i sin families hus og fragtet over grænsen til elvernes rige for at betale sin gæld.

”Et rige af torne og roser” af Sarah J. Maas er første bind i en serie, der er udgivet hos Gyldendal.

Her holdes hun fanget på Storfaunen Tamlins slot. Hendes vært og fangevogter er dækket af mærker og ar fra kampe, og hans ansigt er altid maskeret. Men Tamlins gennemborende blik tiltrækker efterhånden Feyre, og nye, stærke følelser brænder igennem hendes fjendtlighed og alle advarslerne omkring Tamlins slags.

Feyre jager i de kolde skove for at brødføde sin familie. En dag dræber hun en stor ulv. Det viser sig dog snart, at det ikke er nogen almindelig ulv, men en elver i forklædning. Og ifølge et ældgam-

Anmeldt af Kathrine Bach Pachniuk på Bibliotekattens Bøger fra www.bibliotekattensboeger.com 5 ud af 5 bøger

eg er en af dem, der har svært ved at få armene ned over Sarah J. Maas. Jeg ved der er delte meninger om hendes forfatterskab, både Throne of Glass-serien og denne. Men jeg personligt elsker hende. Det er en genfortælling af Skønheden og Udyret, men med en knivspids af den originale Askepot. Feyre er menneske. Den yngste af tre søstre – og selvom de ikke er stedsøstre er de pænt ubehagelige overfor Feyre. Selvom hun er den yngste er hun den eneste, der bidrager til at få dem til at overleve. Da hun myrder en elver iklædt ulveskind bliver hun opsøgt af Tamlin, som ligner et stort modbydeligt udyr for at sone sin straf: dø nu eller lev for evigt i hans rige. Hun vælger sjovt nok at leve, ellers var det en kort bog. Og så kender vi jo historien, ikke? Fra filmen? Og de gamle eventyr? Mjo mja, nej. Det er trods alt elvere denne gang, og der er mere på spil end bare kærlighed. Jeg vil ikke spoile hvad og hvordan og hvorfor.

Noget af det der er med Maas er hendes karakterer. Jeg elsker dem. Selv dem jeg hader. Jeg har endnu ikke mødt en kedelig karakter i en Sarah J. Maas univers – omend ved første øjekast kan de måske virke… mindre interessante, men de har altid en større rolle, flere facetter, noget du ikke så fra starten. Og det kan gå begge veje. Maas er ikke loyal mod sine karakterer. Hun bygger dem op med et formål, og det er ofte at snyde sin læser. Troede du det var sådan her? Du er i fe-land. INTET er som du tror. Hvilket faktisk er noget af det første Tamlin siger til Feyre: Tro ikke på, hvad du ser. Den advarsel gælder også læseren. Feyre er ikke Belle. Hun er ikke sød og sympatisk, den luksus er forbeholdt mennesker der ikke har brugt de sidste mange år på sultegrænsen. Men hun er menneskelig på godt og ondt. Og hun er ikke kedelig.

December 2017 ANMELDELSE AF ET RIGE AF TORNE OG ROSER

Anmeldt af Susanne Hou på Sus’ bogblog fra www.susbogblog.wordpress.com 1 ud af 5 bøger

auw, den her bog var en overraskelse, og ikke på den gode måde. Jeg har kun hørt godt om den, den roses og prises af alle, og jeg kunne ikke lide den. Overhovedet. Der var nogle få gode ting, såsom sproget og den måde, universet er beskrevet på, men derudover synes jeg egentlig bare den var træls. Så hvis det her er din yndlingsbog over dem alle og du ikke kan tåle at høre et dårligt ord om den, så skal du nok slå væk fra den her anmeldelse nu. Det er en brokanmeldelse, for det kunne ikke være anderledes. Sorry. I starten var bogen faktisk helt fint. Jeg blev introduceret til Feyre (og brugte lidt tid på at synes navnet var ret åndssvagt. Fey-re. Get it?), og hun er faktisk ret nice. Hun er en overlever, og hun er hård og klar til at gøre det der skal gøres. Ikke noget klynkemås og tudefjæs her. Hendes familie er nogle røvhuller, men hun holder fast i at forsøge at holde dem i live. Så langt så godt. Men fra det øjeblik hun dræber den der fe-ulv i skoven går det meget voldsomt ned ad bakke. Der dukker en anden fe op, og kræver at hun tager med tilbage, fordi Traktaten siger han enten skal dræbe hende eller tage hende med sig til fe-riget. Hun vælger at tage med ham, kun fordi hun håber på at kunne stikke af tilbage til sin familie. Okay, fair nok. Men da hun ankommer med Tamlin (det hedder feen der krævede hende med sig), så er der bare ingenting der giver mening længere. Feyre har myrdet hans ven, og han lader hende leve, giver hende et værelse og en tjenerinde, han fodrer hende og insisterer på at se hende ved måltiderne. Ej men hvad helvede? Hvem gør det? han burde havde lyst til at myrde hende, og i stedet gør han kur til hende fra dag et. Jeg brækker mig. Det bliver godt nok forklaret senere i bogen, men det laver ikke om på, at jeg fandt det komplet urealistisk mens jeg læste den del af bogen. Og så er der Feyre. Hun er menneske, og mennesker bryder sig ikke om feer – forståeligt nok. Feer har behandlet mennesker modbydeligt, og Feyre kan bestemt heller ikke lide dem – hun hader dem da nok til at myrde en af dem, selvom hun er bekendt med konsekvenserne. Men der går maks en dags tid hos feerne, så er Feyre nærmest kommet sig over sit had og gnubber sig op ad Lucien og Tamlin. Voldsomt urealistisk. Efterhånden forelsker hun sig i Tamlin (surpise surpise), og der knækker filmen fuldstændigt. Hun forvandler sig fra at være somewhat fierce til at være den værste, klynkende, mary-sue-ish underdog jeg nogensinde har

mødt. Hun næsmest klistrer op ad ham, hun har ingen nosser og klynker, piver og beklager sig over alting. Hun er så underdanig, at jeg nogle gange fik det helt skidt. Det kunne måske have fungeret, hvis hun ikke havde været ret fierce før hu kom til feriget. Og selv med alt det der sker gennem den sidste del af bogen, så er hun kraftedeme stadig en vatnisse. Jeg er SUR! Hvis det kræver at slå to mennesker ihjel for at redde alle andre, hvordan helvede kan man så overhovedet være i tvivl? For pokker da. Derudover er Feyre bare ualmindeligt dum. Hun kan ikke regne de mest indlysende sammenhænge ud, og jeg havde flere gange lyst til at kyle bogen ad helvede til, fordi alting var SÅ åbenlyst. Tamlins identitet for eksempel. Og så er der kærligheden mellem Tamlin og Feyre. Det er en værre omgang instalove, og det fungerer overhovedet ikke. Jeg tror ikke på det, jeg følte intet for deres forhold, og jeg var egentlig pænt ligeglad med om de fik hinanden eller ej. Det meste af bogen går med det, og først hen mod de sidste 100 sider begynder historien at være lidt interessant. Uheldigvis er Feyre stadig hovedperson, og jeg kunne bare ikke med hende, så selv da var det ikke specielt underholdende. Jeg synes heller ikke universet er bygget ordentlig op, man får ikke rigtig nok at vide om de her courts, menneskene eller noget som helst andet. Det er meget sådan “hov, der dukker lige et væsen op her, det er sådan en, og hov, her er også et kræ, det er sådan en”, men jeg synes ikke det var underbygget nok, forklaret nok. Det som Sarah J. Maas så er god til er at skrive. Sproget fejler ingenting, og hun er vældig dygtig til at beskrive ting, omgivelser og steder så det fremstår som funklende, farverigt og magiskt i ens hoved. Feverdenen står stadig krystalklart i min hukommelse som værende uendelig smuk, fuld af farver, liv og død. Så nej, det her er nok ikke lige min nye yndlingsbog. Der var stort set ingenting der fungerede for mig, Feyre gjorde mig virkelig gal i hovedet, og når hun er hovedperson så er det bare svært at elske bogen. Jeg synes ikke historien fungerede, og jeg synes ikke kærlighedsaspektet fungerede. Og nej, jeg skal nok ikke læse de to næste bøger i trilogien.

En snak med

Gena Showalter 1

Q: Det lyder overvældende og spændende at påbegynde en ny serie. Hvad inspirerede dig til Førstelivet, og hvordan har du det med denne spritnye serie? A: Jeg elsker hellige skrifter, og der er masser af dem, der handler om overjordiske riger, rige vs. rige … en krig mellem spirituelle kræfter … og valgets magt. Liv og død. Velsignelse og forbandelse. Lys og mørke. Disse emner, kombineret med en idé om at skrive en bog, hvor livet, som vi kender det, kun er en generalprøve, og at det virkelige liv først starter efter døden, og serien var født. Den brændte altopslugende. Jeg var nødt til at fortælle historien om Førstelivet.

Q: Du skriver til både unge og voksne. Hvad er forskellen i tilgangen til de to aldersgrupper, og hvad er det samme? A: Det kommer nok som en overraskelse, men jeg går til alle mine bøger på den samme måde. Jeg tænker ikke på, hvem læserne er, når jeg skriver de første udkast, fordi jeg ved, at jeg aldrig vil kunne behage alle. Jeg skriver til én læser. Det er karaktererne, der præger stemningen i bogen. Unge og voksne tænker forskelligt, har forskellige historier og fortider, forskellige forventninger, og de stopper mig i at skubbe på, når det ikke er tid til at skubbe på.

Q: Hvor svært var det at skabe to så forskellige virkeligheder og gøre det svært for Ten at vælge imellem dem? A: Som min redaktør vil kunne fortælle dig, så var det ikke bare svært, det var rigtig S-V-Æ-R-T! Jeg skrev mange udkast til denne bog, lagde flere lag oven på hver virkelighed, og gjorde mit bedste for at opbygge to meget forskellige samfund med hver deres kvaliteter.

Q: Hvem er din yndlingskarakter i Førstelivet og hvorfor? A: Min indre læser/forfatter af kærlighedslitteratur kommer altså til at skinne igennem nu. Jeg kan bedst lide fyrene. Archer og Killian. Hvorfor? Fordi jeg er en cougar! Miau! (Jeg mener BRØL!) Jeg elsker de sexede, slemme drenge og deres store hjerter. Og muskuløse kroppe. Men det, jeg elskede mest, var at se, hvordan det gik op for Killian, at han ikke kunne score Ten med sin forførende charme. Han var faktisk nødt til at blotte sit sande jeg, før hun blev interesseret … og ved at gøre det, vandt han hendes respekt og til sidst hendes kærlighed, uden nogen håndgribelig omkostning. Det ændrede ham.

Gena Showalter

Amerikansk bestsellerforfatter til mere end 30 bøger inden for bl.a. YA-genre

Foto: Gena Showalter

Q: Helt ærligt: Hvilken virkelighed ville du indgå overenskomst med og hvorfor?

A: Jeg er en Trojka-pige hele vejen igennem. Jeg elsker lys. Jeg kan lide den værdi, de tillægger et menneskeliv. Jeg kan godtlide, at de vil kæmpe for ens ret til at vælge, også selvom personen måske vælger deres fjende. Men det allerbedste er deres urokkelige retfærdighedssans. Der er ingen favoritter. Der er inden undtagelser. Sandheden ændrer sig aldrig. Q: Hvordan fik du idéen til Tens talbesættelse? Var det sjovt at inkorporere alle tallene i bogen? Bliver tal ved med at være vigtige i Evigt Liv-bøgerne?

A: Det var ikke planlagt, at Ten skulle være besat af tal … på trods af hendes navn … men da jeg skrev det første udkast, voksede de automatisk ud af hendes karakter. Det var så sjovt at flette både tal og de numeriske muligheder ind i teksten. Og ja, tallene vil være vigtige hele vejen igennem Evigt Liv-bøgerne … faktisk endnu vigtigere.

Q: Uden at afsløre for meget, kan du så røbe lidt af, hvad der sker fremover for Ten og de andre? A: Tens velkomst til Trojka, Killians straf for sine handlinger,resultatet af at skulle undvære Archer, Tens træning i alle jobs … en Kanal uden viden har ikke noget lys at dele ud af …o g krigenmellem virkelighederne intensiveres med verdensomspændende konsekvenser. Og det er kun begyndelsen. Tak, Gena! Gena Showalters hjemmeside: members.genashowalter.com/page/upcoming-releases www.zazzle.com/genashowalterbooks/firstlife

December 2017

Caraval Af Stephanie Garber Josephine Nobre Valentin

Foto: Josephine Nobre Valentin

Er 23 år og en boganmelder på bookeater.dk. Hun er i gang med sin kanditat i nordisk sprog og litteratur, og beskriver sig selv som ”En af de der piger som bare elkser bøger. Studerer dem. Spiser dem. Lever for dem.”

Anmeldt af Josephine Nobre Valentin, anmelder på bookeater.dk - 4 bøger ud af 5

eg ved ikke hvad det var. Om det er bogens flotte cover. Om det er invitationen trykt på bagsiden. Eller de flot opsatte breve inden i der gjorde oplevelsen super virkelig. Jeg blev opslugt. Jeg var væk. I lettere patetiske Scarlett og irriterende Donnatella. Jeg forelskede mig hovedkulds i Julian fra aller første ulvesmil og jeg heppede på Legend og hans triste kærlighedsliv. Den her bog opslugte mig. Jeg slugte den på lidt over 1½ døgn, hvor jeg seriøst overvejede at melde mig syg på arbejde så jeg kunne læse slutningen. Jeg gættede med på ledetråde, jeg holdt vejret i tunnelerne og jeg råbte næsten “Kan du ikke se det bare er et spil. Det passer ikke!” - men det var lige meget for Scarlett hørte mig ikke. Det eneste jeg er ked af er at der blev lagt op til noget med cirkus og det eneste cirkus gjorde var at glimre ved sit fravær. I stedet fik vi magi og handler med alt andet end penge. Systemet med betaling faldt lige i min smag. Jeg synes ideen var både god og den virkede plausibel. Det havde konsekvenser som man ikke kunne forudse og noget af det virkede ganske lidt, mens andet var ret overvældende. Jeg kunne rigtigt godt lide alle navnene karakterne havde og jeg tror det bedste var at ingen af karaktererne havde fejlfri personligheder. Alle havde lige præcis nok til at være en lille smule irriterende på deres egen måde. Det var skønt og befriende. Det her er ikke en sort/ hvid heltehistorie, men et nuanceret gråmeleret billede. Scarlett er meget påpasselig og given hendes historie giver det god mening. Hun er stærk, men på en lidt anden måde end normalt og det synes jeg er fedt, og man må sige at traumer ikke just sætter sig på pigebarnet, om end de burde. Hun prøver på sin egen måde at slippe fra farens årvågenhed, hvilket gør hun lukker sig for nogen muligheder. Helt unik er det at hun føler og ser ting i farver. Det tror jeg ikke har noget med magi og gøre, det er bare sådan Scarlett opfatter verden, det var på en måde befriende, opløftende og en fed oplevelse at når man læse denne bog, sort på hvidt, så så man samtidig et helt spektrum af farver. Jeg har været så begejstret af denne bog, jeg kan godt forstå den er en succes og jeg glæder mig til at se filmen.

Scarlett har en drøm. En drøm hun har prøvet at gøre mulig siden hun var barn. Nu står hun med tre billetter i hånden til Caraval, en til sig selv, en til Donnatella sin søster og en til Scarletts ukendte forlovede. En privat invitation til spillet hvor vinderen får et ønske opfyldt. Problemet er at Scarlett sidder fast. Hun er fanget med Donnatella på øen Trisda. Her tyranniseres de dagligt af deres far som holder dem i kort snor. Og netop derfor har Scarletts drøm været så brændende: Hun ønsker bare én gang at opleve Caraval. Fem dage med magi, et spil og én vinder. Fem dage hvor alt er muligt, hvor man kan se på smukke artister, opleve undere man aldrig glemmer og ikke mindst kommer tæt på den mystiske direktør Legend. Den forsigtige Scarlett ender med ikke at få et valg og hun lader sig opsluge af spillet. Det eneste man ikke skal gøre at tro du er virkeligt. Det er bare et spil. Som gælder liv og død. Hvis man stoler på det. men man kan ikke stole på nogen.

Forfatter som 13-årig Interviewer: Josephine Nobre Valentin Foto: Josephine Nobre Valentin

”Den mest efterspurgte forfatterskole i landet ligger i Brønderslev Kommune” - Sådan lød det i DR-programmet 21 søndag , da emnet Unges forfatterdrøm, var på programmet. Forfatterskolen – stedet, hvor unge kan pleje deres forfatterskab, møde ligesindede og se deres talenter vokse frem. Sådanne to unge forfatterspirere er Johannes og Eva, der begge har kimen til at blive store forfattere en dag, men vejen derhen kræver dedikation og til tider hårdt arbejde.

JOHANNES-16 år

EVA-13 år

December 2017

rønderslev forfatterskole er et intensivt talentudviklings kursus for unge 13-20-årige med forfatterdrømme og ordet i deres magt. De bliver undervist i uge 31 hver sommer af professionelle forfattere, mens de bor på idrætshøjskolen i Brønderslev. Det er en intens uge, med latter, gråd, god mad og masser af skrivning. Jeg har talt med to elever, som begge er nye på Brønderslev Forfatterskole, for både at høre om hvad det er, med en elevs egne ord, hvad der skal til og hvordan det var. Det drejer sig om Johannes Ravn Jeppesen og Eva Wille Bach, som begge var på deres første ophold på forfatterskolen sommeren 2017.

Hvem er I?

Johannes: Jeg hedder Johannes, jeg er seksten år kommer fra Assens på Fyn. Jeg spiller musik og har skrevet i omkring et halvandet år. Eva: Jeg hedder Eva, og er 13 år gammel. Jeg er født og opvokset i Børglum - en lille by lidt uden for Brønderslev. I min fritid skriver jeg rigtig meget, og jeg interesserer mig generelt bare for sprog. Siden forfatterskolen har jeg bare fået endnu mere lyst og motivation på den front. Jeg går også til svømning og træner 3 gange om ugen.

Hvordan har du hørt om forfatterskolen?

Johannes: Jeg kunne godt tænke mig at udvikle mine skriveevner, så jeg googlede forfatterskole. Og ja, så kom Brønderslev forfatterskole. Eva: Jeg så en plakat med det på min skole da jeg var cirka 10 år gammel, og dengang vidste jeg bare at jeg ville med til det mere end noget andet, men jeg måtte dog vente de tre år. Da jeg så var fyldt 13, søgte jeg ind med hjælp fra min dejlige dansklærer. Og det næste, jeg vidste, var, at jeg var kommet ind!

Hvad indeholdt din ansøgning?

Johannes: Jeg skrev først en ansøgning, som min mor læste igennem, og hun mente, at den var lige overgearet nok – så jeg slettede den og skrev en ny, hvor jeg gik i dybden med, hvorfor jeg var begyndt at skrive, hvorfor jeg holdt af det, og hvorfor jeg troede, at jeg ville få noget ud af det på Brønderslev. Eva: I ansøgningen skulle man skrive cirka en side om sig selv, og så skulle man levere en side af en tekst, man havde skrevet. Jeg fandt sammen med min dansklærer frem til det bedste, jeg havde skrevet i løbet af året.I den side om mig selv fik jeg også lidt hjælp af min lærer, men også lidt assistance fra min far. Jeg skrev om hvorfor jeg kunne lide at skrive, og hvorfor at jeg brændte så meget for at komme ind.

Hvorfor kan du lide at skrive?

Johannes: Det er som en slags terapi, man laver på sig selv. Hvis man ikke helt kan overskue hverdagen, og ens tanker flyver rundt, er det en fantastisk måde at få udløb for dem på, og pludselig har man langt mere overskud til familie, venner og lektier. Eva: Jeg har altid elsket det, og siden jeg var helt lille, har jeg sagt, at jeg gerne vil være forfatter. Jeg elsker at dykke ned i an-

dre universer, og få skrevet mine tanker og følelser ned. Efter en lang dag er det altid super afstressende.

Hvordan var den første dag?

Johannes: Jeg startede med at sætte mig ind i toget med udsigt til en tre timers lang tur fra Fyn, hvor jeg havde masser af tid til at blive nervøs og tænke over, om det nu også ville være så sjovt at komme på sådan en forfatterskole. Da vi ankom, begyndte folk så småt at kramme dem, de havde mødt årerne før, og de faldt hurtigt i snak. Nogle af de andre nye var absurd hurtige til at mingle og bare passe ind. Det var ikke helt sådan med mig. Jeg anede ikke, hvor jeg skulle sætte mig, og jeg snakkede med nogen, der alle kendte hinanden. Heldigvis, kom jeg til at snakke med nogle andre fynboer til aftensmaden, og da vi kom ind på værelserne og ud på holdene, endte jeg selvfølgelig med at snakke med mindst tusind mennesker, og jeg opdagede, at der absolut ikke havde været nogen grundt til at være nervøs. Eva: Den første dag var vildt nervepirrende! Men samtidig var den super fed. Allerede efter en time havde man fået mange nye venner.Der var så mange nye indtryk, og så mange nye mennesker at jeg ikke fik sovet meget den første nat.

Hvilket hold var du på og hvorfor lige det hold?

Johannes: Jeg havde søgt ind på Young Adult-holdet, men kom ind på Fantasyholdet. Jeg blev ret skuffet til at starte med, da jeg ikke som sådan før havde bevæget mig ud i den genre, men jeg så det som en mulighed for at udvide min horisont og møde folk, der bare måske var en smule forskellige fra mig selv. Eva: Jeg var på novelle/børnelitteratur holdet, og jeg valgte det hold, fordi det var den genre jeg skrev meget. Jeg havde super høje forventninger, og det levede op til det hele. Til næste år har jeg tænkt på at komme lidt ud af min “comfort zone” og prøve måske poetry-slam holdet.

Hvordan var ugen?

Johannes: Ugen var alt, hvad man kunne drømme om som ung forfatter. Alle andre deler samme passion som en selv, og det er meget specielt, når de fleste kommer fra et sted, hvor man er den eneste, der kan lide at bruge sin fritid på at skrive danskstile. Alt var bare positivt. Maden, undervisningen og det sociale kunne simpelthen ikke have været bedre. Der var idræt hver dag til de lidt mere sporty nørder, og der masser af sociale arrangementer, som man kunne deltage i. Eva: Det var den bedste uge i hele mit liv. Simpelt men sandt. Det var fantastisk, og man lærte super meget. Det var hårdt og man var godt træt efter man kom hjem, men ikke desto mindre var det den bedste oplevelse nogensinde. Der var også lige tilpas undervisning og fritid.

Havde du regnet med at det ville være så hårdt og at man skulle arbejde så meget på én tekst?

Johannes: Nej. Jeg blev overrasket over, hvor hårdt det var at redigere. Dét, at læse den samme tekst igen og igen, mens lærere og korrekturlæsere bliver ved med at påpege ens fejl, er træt-

INTERVIEW FRA FORFATTERSKOLEN

tende, især når man har brugt det meste af natten på at snakke med sine roommates. Eva: Ja, det havde jeg, men jeg kunne jo ikke helt forestille mig, hvordan det blev. Det var også fedt at få så meget feedback og blive bekræftet i, at det man skriver, rent faktisk er godt. Ja, man arbejdede hårdt, men det var også noget af det bedste ved det.

Eva: Helt sikkert! Jeg har fået så mange venner, som jeg stadig snakker med hver eneste dag, der er mindst 10. Jeg tror, at det er fordi, vi alle har samme interesse. Vi elsker alle og skrive, og næsten alle har læst de samme bøger. Det er jo en lidt usædvanlig hobby, så jeg tænker bare, at for mange er det fedt at have nogen og snakke om alt det med!

Hvad betød det at blive undervist af en professionel forfatter?

Søger du ind igen?

Johannes: Det var utroligt inspirerende, da ens drøm på den måde bliver til en realitet. Så ved man, at det en dag kan lykkes at blive prof, hvis man bare kæmper nok for det. Eva: Det betød rigtig meget, især det at man fik så godt feedback, fra en der arbejdede med det til hverdag, og virkelig vidste hvordan man skulle gøre det. Man fik også feedback fra de andre elever, men bare det at der var en forfatter i rummet som altid havde en god ide hvis du sad fast i din tekst, hjalp ekstremt meget.

Jeg har hørt fra tidligere elever at man får venner for livet, har du fået fat i sådan nogle?

Johannes: På et sted som Brønderslev møder man alle slags mennesker. Man møder de helt gennemførte nørder, feministerne, aktivisterne og unge, der bare den hobby at skrive. Det fedeste ved det er, at alle de mennesker snakker med hinanden på kryds og tværs af interesser og holdninger. Jeg har nu venner fordelt over hele landet, men det er svært at holde kontakten, hvis man ikke kæmper for det, så derfor glæder jeg mig ufatteligt meget til at se de fleste af dem igen til næste år.

Johannes: Helt klart. Jeg skal bare se alle de fantastiske mennesker, og man rykker sig ufatteligt meget både i forhold til sine skriveevner, men også socialt, så det vil jeg ikke gå glip af. Eva: Helt sikkert! Jeg vil super gerne med næste år, da det var så fed en oplevelse. Det var som sagt den suverænt bedste uge i mit liv, så selvfølgelig vil jeg prøve igen. Så krydser vi bare fingre!

Hvordan er det at vide at lige om lidt, så er du en udgivet forfatter?

Johannes: Det er så fedt! Det er bare et skridt tættere på drømmen om at blive professionel. Eva: Det er ekstremt surrealistisk. Det er helt vildt at tænke på at snart er jeg i en bog! En rigtig bog som man kan købe. Jeg kan slet ikke fatte det, og glæder mig så meget!

UNDER ENSOMME STJERNER ANMELDELSE AF

Foto: Xenia Svensson

XENIA SVENSSON - BOGANMELDER

Xenia Svensson er 25 år gammel driver bogbloggen www.xeniasbogblog.dk. Hun arbejder til daglig som socialpædagog på en skole i Fredericia.

eren Hemple er født på rumskibet Ventura. Deres mission er at finde en anden planet til Jordens befolkning, og det har indtil nu taget dem 360 år. Livet på Ventura er planlagt ned i mindste detalje for dets besætningsmedlemmer: Deres uddannelse, tøj og valg af livspartner. Seren er 16 år, og hendes livspartner bliver bestemt ikke den, hun havde håbet på. Det hjælper heller ikke, at hun møder den karismatiske Dom, og hun forelsker sig, selvom hun derved risikerer både hans og sit eget liv. For følger man ikke reglerne på Ventura, er man bestemt ikke i sikkerhed. Det skal ikke være en hemmelighed, at der siden ”Hunger Games” har været mange YA/dystopiske titler fremme. De har fået deres storhedstid, og ligesom med ”Twilight” og vampyrer, er der nogle, der fungerer, og nogle, der bestemt ikke gør. Heldigvis! er ”Under ensomme stjerner” en af de bøger, der fungerer - den gør meget mere end det! Dette er en af de bedste dystopiske fortællinger, jeg har læst nogensinde. Den har det hele, og den blev ved med at twiste sin handling, så jeg slet ikke kunne forudsige, hvad der skulle ske som det næste. Forlaget skrev, at den var til fans af ”Hunger Games” og ”Divergent”, og jeg kan godt se, hvad de mener: Men samtidig skal det vitterligt understreges, at denne bog er unik og virkelig står stærkt for sig selv og slet ikke behøver de andre serier at læne sig op ad! Seren er bogens hovedperson, og hun ønsker sig et andet liv. Hun hader at være fanget i de faste regler og ikke at have mulighed for selv at vælge, hvordan hun vil leve sit liv. Mange på skibet har blot accepteret, at sådan er det, især hendes familie. Seren føler sig magtesløs, og hver gang hun stiller spørgsmål, bliver hun bedt om at acceptere tingenes tilstand. Seren er

en klog og sympatisk karakter. Det er så dejligt, når man får en kvindelig hovedperson med ben i næsen, der tør sige sin egen mening og ikke bare følger efter en fyr, som hun falder for. Jovist bliver hun forelsket og ønsket intet andet end at være sammen med Dom, men deres forhold udvikler sig fint og naturligt i løbet af bogen, så man som læser også tror på det. Deres romance kan sagtens sammenlignes med Romeo og Julie, for de er i bogstavligste forstand ”starcrossed lovers”, der ikke kan få hinanden. Serens fortællerstemme passer perfekt ti den historie, Ling gerne vil fortælle sin læser, og hun er en hovedperson, man holder med og hepper på. Jeg var helt vild med idéen om livet på Ventura. Det var spændende langsomt at lære mere og mere om det system, disse mennesker levede under, og især valget af livspartner for at få de mest optimale børn, fandt jeg interessant. Der var så mange fede detaljer, der kom frem igennem historien, og jeg fik bare lyst til at fordybe mig endnu mere i det univers, som Ling har skabt. Det dystopiske tema tager læseren med ind i en overvejelse om, hvad man er villig til at gøre for menneskeheden - og om man faktisk selv ville ofre alt for at redde fremtidige generationer? Ling skriver fængende og kræver sin læsers fulde opmærksomhed fra start til slut, og hun er en mester i at lave cliffhangers, så man liiiige skal have et kapitel mere med. ”Under ensomme stjerner” er en fantastisk læseoplevelse! Den tog mig med storm, og jeg havde slet ikke regnet med, at jeg ville elske den så meget, som jeg gjorde. Den har det hele! Spænding, romance, sci-fi og grusomhed - præcis som en perfekt YA/dystopisk roman skal have. Jeg kan slet ikke vente med at læse mere!

@nadinebrandes

November 2017

Nadine Brandes Nadine Brandes tilbragte engang 4 dage til søs som skibskok i en god sags tjeneste: bogresearch til en roman. Hun er forfatter til den prisvindende Out of Time-serie og hendes indre fangirl lyser op ved ord som soul-talk, Quidditch bookstagram og oreo-småkager. Når hun ikke har travt med at skrive romaner om det vilde liv tager hun billeder af bøger, dufter til bøger, læser bøger…you get the picture!

www.instagram.com/nadinebrandes

www.nadinebrandes.com

Udover at være månedens bookstagrammer, så er Nadine også en succesfuld forfatter med tre YA-bøger bag sig i serien Out of Time: A Time to Die, A Time to Speak, A Time to Rise. Bøgerne foregår i en dystotopisk sci-fi verden og handler om den unge kvinde Parvin, der skal dø. På sin 17-års fødselsdag finder hun ud af, at hun har ét enkelt år tilbage at leve i - og det beslutter hun sig til at gøre noget radikalt med. Hun giver sig i kast med at hjælpe en udsat gruppe, De Radikale, men bryder undervejs loven og for dette bliver hun dømt til eksil på den anden side af Muren. Men det Parvin finder på den anden side, ændrer hende for altid. Bøgerne er skrevet på engelsk og er endnu ikke oversat til dansk.

LÆSERNES BOOKSTAGRAMS I forbindelse med dette nummer af Bookeaters Magazine udskrev vi en lille konkurrence om læsernes bedste bookstagrams. Vinderen blev @thebookishboegeskov med nedenstående fine billede. Vi bringer derudover et udvalg af de bedste af de øvrige indsendte bookstagrams. Vi siger tak for indsatsen til alle som deltog.

“I have always imagined that paradise will be a kind of library” Mit navn er Nadia, jeg er 20 år gammel og er bosiddende i en lille by tæt ved Silkeborg. Hele mit liv har bøger været en stor del af min verden og med alderen er læselysten kun blevet større. Som mange andre er jeg faldet pladask for Bookstagramming og jeg elsker den del af Instagram, hvor alle os litteraturelskere virkelig kan udfolde os. Det er blevet en del af min hverdag og jeg elsker at portrættere bøger fra deres smukkeste side, for der er virkelig noget smukt over bøger. For mig er Bookstagramming den eneste måde hvorpå, jeg kan være mig selv som bogelsker og så er det jo fantastisk at se, hvad andre bookstagrammers formår at tage af billeder.

December 2017

TAK! Vi takker for de mange indsendte bookstagrams til konkurrencen og kvitterer med at bringe et udvalg af de bedste. BesĂ¸g bookstagrammerne pĂĽ Instagram og se flere af deres fede boostagrams.

ops r d n

rai g n di

ea r @

t o

dus r a t

an oks

ren e d el

a bog

dus tar

an oks

nd a a n

ok ebo

T egne egneserier serier ER

IKKE KUN FOR VOKSNE

Af Christine Fangel Juhl

Med introduktionen af grafiske romaner i Danmark i starten af 00’erne blev tegneserier noget, voksne også kunne læse. Men i forsøget på at skaffe nye læsere til tegneseriegenren blev de yngre læsere næsten glemt. Nu beviser flere og flere nye udgivelser, at grafiske romaner også er for børn og unge. Det er Kenneth Bøgh Andersen og Lars Gabels Skæbnemageren et godt eksempel på.

”Vi er nogle i tegneseriemiljøet, der efterspørger flere tegneI løbet af de sidste 20 år er der især udkommet tegneserier for voksne i Danmark. serier til børn og unge, for at sikre en kommende generatiTrenden startede i USA i 1990erne, hvor Art Spiegelmans Maus var en af de første on af tegneserielæsere” siger Marianne Eskebæk Larsen. såkaldte graphic novels, der blev populær blandt et bredere voksent publikum. Fremkomsten af danske grafiske romaner fik markedet til at eksplodere af nyskabende og voksne ”I 70erne og 80erne var tegneserier, især de tegneserier, men de unge læsere blev stort set glemt. Den stærke danske billedbogstradition fransk-belgiske som Tintin eller Asterix, tænkt som gav fortsat nye læseoplevelser til de mindste børn, men store børn og teenagere blev i høj grad noget, der var for alle aldre. Men især i de sidste en overset målgruppe for de visuelle fortællinger. Graphic novels eller grafiske romaner adskiller 20-25 år har de fleste tegneserier henvendt sig sig fra klassiske tegneserier på en række punkter, fortæller lektor og bestyrelsesformand i Dansk til voksne, og børnene er gledet i baggrunden.” Tegneserieråd Marianne Eskebæk Larsen: ”Den grafiske roman er i udgangspunktet ikke bundet til særlige genrer eller formater, den kan være kort eller lang, selvbiografisk eller dokumentarisk. Der er tale om tegneserier med et ofte mere realistisk og hverdagsligt indhold end flertallet af tegneseriealbums og -hæfter.”

Denne vej

En ny bølge 2016) eller japanske Den her sommer (Jillian og Mariko Tamaki, 2016). Anette Øster, I de senere år er tegneserietegnere og forlag igen ph.d. i børnelitteratur, ser trenden som en naturlig udvikling af den stærke danske børne- og bilbegyndt at satse på unge læsere, med titler ledbogstradition og bemærker, at den grafiske roman kan spænde bredt over en lang række genrer som Diego og Dolly (Jesper Wung-Sung og og stilarter og også rumme et væld af forskellige historier. ”Det vigtigste er, at det er en god historie, Palle Schmidt, 2016) og Hjertestorm de fortæller. Så er det lige meget, om man er garvet tegneserielæser eller nybegynder. Det begynder både (Annette Herzog, Katrine Clante og læsere og boghandlere at opdage, så der kommer flere og flere titler på hylderne.”, forklarer Anette Øster. En af Rasmus Bregnhøi, 2016), samt dansk ungdomslitteraturs største navne, Kenneth Bøgh Andersen, sluttede sig i sommer til skaren af spændende danske oversættelser af udenog alsidige grafiske romaner rettet mod børn og unge med Skæbnemageren, der er lavet i samarbejde med tegner/ landske børne- og ungdomillustrator Lars Gabel. Netop den grafiske roman, der består af en afsluttet historie og er baseret på temaer fra børnenes stegneserier såsom verden, er en oplagt måde at få børn i gang med at læse selv, siger Marianne Eskebæk Larsen: norske Muledrengen (Øyvind Torseter,

December 2017

”Svage eller umotiverede læsere kan ofte have store succesoplevelser med visuelle fortællinger” siger hun. Det betyder ikke, at den grafiske roman er et trin, der skal overstås, men den er en essentiel del af børns litterære dannelse. Fremkomsten af grafiske romaner særligt til børn og unge giver et større udvalg, så der er noget for enhver smag og aldersgruppe.”

Man kan fortælle om alt for børn For Kenneth Bøgh Andersen og Lars Gabel var det vigtigt at lave en grafisk roman, som ikke krævede tidligere kendskab til formen, men også inviterede nye læsere indenfor. Kenneth havde faktisk længe ønsket sig at lave en grafisk roman særligt for store børn:

Skæbnemageren udforsker store og alvorlige problemstillinger som skæbne, fri vilje og søskendejalousi. Det kan man nemlig sagtens, også når man skriver for børn, mener Kenneth Bøgh Andersen:

”Det er en genre, der mangler for den målgruppe – som måske burde være dem, der læser flest tegneserier. Der er ikke så mange grafiske romaner for store børn, der fungerer på deres præmisser og har nogle fede temaer, man kan tale om.”

”Man kan fortælle om alt for børn. Selvfølgelig er der temaer, der ikke er interessante for børn, som midtvejskriser eller banklån. Det skal tage udgangspunkt i deres hverdag. Men historien skal gerne være lidt farlig, for at den betyder noget. Det er derfor, jeg godt kan lide at skrive om ondskab, for eksempel. Og der kan det visuelle tilføje en vigtig ekstra dimension.”

Skæbnemageren er en grafisk roman om mørke ønsker og retten til selv at forme sin skæbne. En koncentreret fantasy-fortælling fuld af kraft og farver. Den udkom 9. juni 2017 på forlaget Høst & Søn.

Illustration fra Skæbnemageren / Kenneth Bøgh Andersen og Lars Gabel

I Harry Potters fodspor Christian Beksgaard Alder: 29 år gammel. Fødeby: Herning Nuværende: Bor på Amager sammen med tre venner. Uddannelse: Til dagligt er jeg kandidatstuderende i Statskundskab. Rolle på Harry Potter Festivalen: Gringottsgnom i mange år, og Tom på Den Utætte Kedel

Foto: Christian Beksgaard

Hvorfor rollespil?

Hvorfor er du aktør på festivalen?

Jeg spiller rollespil i fritiden, fordi det er skide sjovt. Jeg elsker det sociale samvær og de mange tætte venskaber det giver. Rollespil går ud på at fortælle spændende historier sammen, og jeg får altid et kreativt rush når det lykkes. Jeg startede med at spille da jeg var 13. En ven og jeg var begge meget store fantasy-fans, og efter vi havde læst Hobbitten og Ringenes Herre skulle vi bare prøve det “i virkeligheden”. Vi lavede hvert vores gaffasværd, tog en kappe over skulderen og meldte os ind i den lokale forening.

Jeg blev spurgt for fem år siden om jeg ville hjælpe til ved festivalen som nisse. Jeg tænkte, det lød sjovt, og som en god mulighed for at bruge noget af min ferie med nogle af mine bedste venner. Siden er det blevet en fast del, når året skal planlægges.

Hvad betyder Harry Potter for dig? Harry Potter og De Vises Sten er den nok vigtigste bog for mit litterære liv. Jeg er tosproget og var rigtigt dårlig til at læse og skrive dansk i de små klasser. Min skotske mors moster sendte mig de engelske udgaver, når de udkom, men det blev først da jeg som 9-årig fik De Vises Sten på dansk, at det tog fart. Det gik fra, at jeg ikke gad læse noget andet end tegneserier, til at mine forældre måtte komme ind på mit soveværelse og tjekke om jeg lå under dynen med min bog og en lommelygte. To år efter jeg havde læst det første kapitel af Harry Potter, var jeg gået fra ikke at kunne læse ordentligt til at sluge en bog på en uges tid.

Hvor mange gange har du læst dem? Jeg har læst de første af bøgerne mere end fem gange. Særligt Flammernes pokal er blevet gennemlæst meget. Men da de sidste udkom var jeg begyndt at læse andre bøger mere, og The Deathly Hallows, som jeg kun har på engelsk, har jeg kun læst to gange.

Hvad er dit bedste minde fra festivalen? Det er svært at komme med et konkret minde, der brillerer mere end de andre. Børnenes og deres forældres reaktioner når jeg har gået rundt på gaden som nisse og giver gode råd om investeringer er altid rigtigtgode.

Hvad betyder bøger og litteratur for dig? Bøger betyder rigtigt meget for mig. Jeg læser mest i mine ferier, hvor det er den bedste form for afslapning. Jeg læser mest fantasy af den ene eller anden art og bruger det rigtigt meget til at koble fra og “slippe væk”.

December 2017

vert år i uge 42 bliver Odense midtby invaderet af unge hekse og troldmænd, der kommer for at opleve den årlige Harry Potter Festival, der bringer J.K. Rowlings univers til live. Selvom bøgerne ikke længere er nye, så vækker fortælingen om den unge magiker og hans venner stadig stor begejstring. For at skabe en sådan univers midt i Odenses stræder og gader, så kræver det en enorm indsats fra både arrangører, samarbejdspartnere, frivillige og de aktører, som går rundt på festivalen klædt ud som karakterer fra bøgerne, som børnene kan interagere med. Katrine og Christian har været med som aktører på festivalen i mange år og Bookeaters har snakket med dem om, hvad det vil sige og om deres forhold til Harry Potter, bøger og det eventyrlige.

Katrine Wind

Foto: Katrine Wind

Alder: 29 år gammel Fødeby: Hunderup, mellem Ribe og Esbjerg Nuværende by: Vanløse Uddannelse: Projektleder hos analyseinstituttet Voxmeter, cand. scient.pol (statskundskaber) fra Københavns Universitet. Rolle på Harry Potter Festivalen: Dolora Nidkjær,

Hvorfor rollespil? Jeg spiller rollespil, fordi det giver mig mulighed for at opleve en masse eventyr, personligheder og relationer, jeg selv er med til at skabe sammen med en masse dejlige mennesker. Jeg har tidligere spillet teater, men friheden og kreativiteten i rollespil tiltaler mig. Jeg startede for 10 år siden, da jeg gik i 3.g på Ribe Katedralskole, hvor venner fik mig hevet med i skoven. Der var og er et stærkt fællesskab, som jeg hurtigt blev inddraget i.

Hvad betyder Harry Potter for dig? Jeg har altid læst mange bøger, men Harry Potter har betydet noget specielt for mig, siden jeg blev opslugt af universet kort efter, bøgerne udkom. Jeg følte, at Harry og jeg voksede op sammen, og jeg kunne relatere til ham og de andre unge karakterer, fordi bøgerne stort set udkom gennem mine teenageår. Harry gennemgik især i de senere bøger mange af de samme frustrationer, som jeg gjorde som teenager, selvom hans er indrammet af et magisk univers. Bøgerne har lært mig en masse livsvisdom om ven-skab, at det er ok at ikke være som de andre, at verden ikke er sort/hvid og at man kan komme helskindet igennem svære oplevelser, selvom man får skrammer af det.

Hvor mange gange har du læst dem? Puha, 12-13 gange for hver bog. Jeg læser stadig bøgerne næsten hvert år. Der er altid nye detaljer, jeg opdager eller bliver mindet om.

Hvorfor er du aktør på festivalen? Hvor ofte får man ellers mulighed for at arbejde med at være forfærdelig ved børn? - Men spøg til side. At være aktør er en skøn måde at gøre universet levende for nye

generationer, der ikke er vokset op med Harry Potter. Men ofte er det nu forældrene, der er store fans, og som bliver mest begejstret, når man kommer og agerer overfor dem. Det er en anden oplevelse at blive antastet af og interagere med en modbydelig ministerie-høg end at læse om hende i en folder. Det er også en kæmpe fornøjelse at opleve universet selv igen og igen sammen med dedikerede kræfter fra hele landet.

Hvad er dit bedste minde fra festivalen? For nogle år siden, hvor jeg som Umbridge var i gang med at skælde vores Harry Potter-aktør hæder og ære fra og true ham med eftersidning, begyndte 20-25 oprørte børn at råbe, at jeg skulle være sød, at de var Harrys venner og at de nok skulle passe på ham. Det var så smukt, hvordan de ville hjælpe og holdt sammen mod uretfærdighed - det er det bedste ved at spille en hadet karakter. Jeg håber, de børn vokser op med samme empati omkring, når nogen i skolen bliver mobbet eller når nogen har brug for hjælp.

Hvad betyder bøger og litteratur for dig? Bøger og litteratur gør mig altid nysgerrig og minder mig om, hvor mange ting jeg gerne ville lære og vide. En velskrevet bog kan både underholde, gøre én klogere og måske give ballast til at håndtere forskellige dele af livet. Hvorfor læser jeg: Jeg læser, fordi jeg er passioneret og videbegærlig samt for at få store oplevelser. I disse år læser jeg klart mest faglitteratur, men det er et tveægget sværd, for det er tydeligt, hvor meget jeg endnu ikke ved eller har oplevet.

Interview med

Louise Haiberg

AF FINN WRAAE FOLTING POULSEN

Louise Haiberg er født og opvokset på Fyn, hvor hun bor sammen med sin kæreste.

Foto: Thomas Buchberg

Hun fandt sin kærlighed til det skrevne ord i folkeskolen og den har hængt ved lige siden. Da hun som 14-årig fik en neurologisk lidelse blev fantasien endnu vigtigere. Med en blok og kuglepen fik hun muligheden for at rejse til andre steder uden at flytte sig fra hospitalssengen.

Hvad handler din nye bogserie Død verden 1-3 om? Død Verden er apokalyptisk dark fantasy. Historien udspiller sig i en verden hvor det sidste af menneskeracen kæmper for at overleve blandt zombier. Håbet svinder hurtigt ind i takt med at de resterende mennesker dør. Historien bliver fortalt af Nera som følges med en gruppe mennesker og sin ven Aidan. Da alt håb virker tabt dukker vampyrelvere op for at redde det sidste af den menneskelige race med begrundelsen – hvis mennesket uddør, så gør vampyrelverne også. Og så må jeg hellere lade være med at afsløre mere. Teksten er bygget op så den består af en handlingstekst og Nera dagbog. Der blev lagt et kæmpe arbejde i at få dagbogen til at virke så autentisk som muligt så jeg krydser fingre for at det lykkedes.

Hvor kommer ideen til serien fra? Den første ide opstod da jeg linkede vampyrer og elvere sammen. Jeg plejer at beskrive det ved at sige at jeg har et hukommelsesarkiv. Et rum fyldt med reoler, hylder og skuffer. Arkivet indeholder alt hvad jeg ved. I midten af rummet står et rodet skrivebord og det er der ideerne opstår når to foldere – som ikke burde have nogen relation til hinanden – lander ovenpå hinanden og bliver forbundet. Vampyrer er ofte beskrevet som tiltrækkende, høje, udødelige og med spidse ører. Hvilket fik mig til at linke dem samme med elvere på grund af lighedspunkterne. Den største forskel ligger i tænderne og kosten. Hvad nu hvis vi mennesker have misforstået noget og

der aldrig havde været to forskellige racer, men kun en? Zombierne kom til fordi jeg havde brug for en meget direkte trussel og hvad er næsten værre end zombier? Der er også en anden grund til zombierne, men den holder jeg for mig selv da den har betydning for plottet i Død Verden.

Hvordan forholder serien sig til Dæmondræberen din første serie? De to serier har intet med hinanden at gøre (bortset fra at de er skrevet af mig). Hvor jeg skifter mellem fortællere i Dæmondræberen er der kun en fortæller i Død Verden. I Dæmondræberen følger man væsner der kan heale og på sin vis er magiske, hvor man i Død Verden følger Nera. En helt almindelig kvinde som mærker byrden af at leve i en tilstand af evig flugt hvor dem omkring hende dør fra det ene øjeblik til det andet og det er farligt at knytte sig til andre. Og hvordan det føles hvis den mest pressende trussel pludselig er væk når man ikke har kendt andet i lang tid. På det helt basale plan kan man dog godt sige at de begge handler om at finde styrken til at overleve. Og så er der selvfølgelig også lidt kærlighed.

Dæmondræberen var din debut-serie - hvad har du lært omkring forfatterhåndværket og forlagsbranchen som du tager med ind i ”Død verden” - er du blevet en bedre forfatter? Jeg forsøger altid at blive en bedre forfatter og håber at jeg er i konstant udvikling. Jeg føler også at jeg har lært en del siden Dæmondræberen 1 udkom i 2013 og åbnede op for en helt ny verden. En af de vigtigste lektier jeg har lært er at jeg først og fremmest skal skrive for min egen skyld. Jeg sætter uendelig meget pris på anmeldelser og når læsere fortæller mig om deres indtryk af mine bøger. Som forfatter er det noget af den eneste feedback man får på sit arbejde så det bringer utrolig meget lykke. Jeg har faktisk svært ved at beskrive (ikke så godt for en forfatter), hvor stor glæde det giver mig når nogen skriver til mig eller møder mig på messerne og fortæller hvad de syntes om mine bøger. Men det kan også gøre en nervøs for om man kan holde standarden. Da Dæmondræberen 1 udkom havde jeg slet ikke forventet at den ville få så meget response. Jeg blev virkelig nervøs for om jeg ville tabe det hele på jorden med de næste bind. Da jeg havde afsluttet Dæmondræberen nåede jeg frem til at jeg først

December 2017

og fremmest var nødt til at skrive for min egen skyld. Det jeg brændte for at skrive. Og så kom Dinea – Modertræets datter. Jeg kan selvfølgelig ikke ændre på hvordan jeg skriver, men jeg forsøgte at gøre Dinea til noget helt andet end Dæmondræberen, en helt anden historie. Derefter kom Død Verden, igen en helt anden historien.

Zombie/Horror-emnet har en lang tradition inden for film og computerspil - hvordan er dit forhold til disse traditioner - er det noget du bruger i serien? Som mange andre ser jeg serien The walking dead og har også læst lidt af den tegneserie den er baseret på. Og zombierne har jo vaklet gennem både film, serier, spil og bøger i snart mange år så jeg har selvfølgelig set mange film med dem. Jeg kan ikke sige mig fri for at jeg har brugt det som inspiration, men i dag findes der jo også mange forskellige former for zombier. Nogle er langsomme, andre hurtige. Nogle spiser kun hjerner, andre spiser alt kød. Nogle æder kun mennesker, andre æder også dyr. Nogle kan benytte værktøj, andre kan ikke. Derfor valgt jeg at lave mine zombier præcis som jeg havde behov for at de var i historien, som jeg havde behov for at de skulle være for at passe til plottet. Mine zombier er langsomme, de spiser alt med en puls (også dyr), deres hud og øjne blegner, de kan sanse levende mennesker, de har flokmentalitet og fokuserer kun på at æde. De kan ikke åbne døre, men nok af dem kan presse en dør ind.

Dine bøger bliver i høj grad markedsført og måske også skrevet til unge. Hvad tænker du er den største forskel mellem den såkaldte ungdomslitteratur og voksenlitteraturen? Et svært spørgsmål, da læsestyrker interesser og problemstillinger ikke altid afhænger af ens alder. En voksen kan have lige så svært ved at føle sig tilpas i sin egen hud som en ung person. Som ung læste jeg selv en blanding at litteratur til unge og bøger der helt sikkert var henvendt til en ældre aldersgruppe. Jeg læser vist ikke nok bøger der kan betegnes som at være voksen litteratur til at jeg kan udtale mig om hvad den største forskel er. Når jeg læser vil jeg gerne have at historien tager mig med på en rejse, så hvis jeg læser mere voksen litteratur er det ofte historiske romaner, hvor man rejser til fortiden hvor overtro og magi stadig var noget de fleste troede på. Mange anser

ikke fantasy som en genre til voksne, men når jeg skriver tænker jeg netop at mine historier skal kunne læses af flere forskellige aldersgrupper (måske ikke børn). Jeg satser lidt på at jeg ikke er den eneste voksne som elsker at læse fantasy.

Nyere læseundersøgelser viser at børn og unge hellere vil chatte på de sociale medier og se film på YouTube og streaming-tjenesterne. Har du et bud på hvordan man kan få flere børne og unge til at læse? Endnu et svært spørgsmål, måske fordi jeg selv har oplevet en tid uden internet, kun to kanaler på fjernsynet og lille lettilgængeligt lokalbibliotek. For mig har bøger altid givet noget helt særligt som man ikke kan få ved at se en film, på YouTube eller mens man scroller gennem sociale medier. I bøgerne opstiller man selv scenerne og opbygger universet efter sin egen forestilling. Selvom det er en anden der har skrevet historien er det ens egen fantasi der bygger det op. Mine bedste bud er dog at man skal starte tidligt. Højtlæsning for de små, selv før de selv kan læse. Og så handler det om at blande de forskellige medier. Give bøgerne en stemme gennem bogtrailers, højtlæsning og fysiske ting med forbindelse til bøgerne. Man ser det ved Harry Potter hvor bøgerne har deres eget liv udenfor siderne. Og så bør læsning så vidt muligt være sjovt. Hvis den obligatoriske bog vi skulle læse i skolen var god læste jeg altid forud, men hvis bogen ikke havde min interesse blev læsningen mere en sur tjans selvom jeg allerede dengang elskede at læse. Det er vigtigt at man kan relatere til teksten. Der er fantasy jo netop fantastisk, fordi den som genre kan bringe virkelighedens problemstillinger på banen men gøre det i et magisk miljø.

Nu er det jo sikkert et stykke tid siden du afleverede manuskripterne til Død verden - er du allerede videre med nye projekter? Ha Ha, ja. Jeg er allerede i fuld gang med et nyt projekt. Ideen har jeg haft i mere end to år, og samme dag som jeg sendte manuskriptet Død Verden til min redaktør påbegyndte jeg planlægningen af det næste projekt. Jeg havde ellers tænkt mig at holde en lille pause efter Død Verden, men i samme øjeblik jeg trykkede sendt begyndte små ideer til scener og personlighederne i dem at dukke op, så jeg måtte i gang med det samme. Der er noget ganske magisk ved nye ideer og de kan være ret insisterende, for tænk nu hvis man glemmer et eller andet genialt fordi man venter.

Ursiderne

Forfatter Nanna Foss

Forfatter

16-årige Nasrin møder den dreng, som reddede hendes liv da hun var lille. Han kan bare ikke huske hende, og han er ikke blevet ældre i de syv år der er gået. Desuden var han ikke blind. Men hun er helt sikker: Det er den samme person. Drengens venner er mistroiske over for Nasrin. De snakker om uhyggelige skyggevæsner og om tidsrejser. Nasrin vil ikke blandes ind i deres mærkelige projekt. Men hun ønsker desperat at forhindre noget i fortiden. Én bestemt ting. Og måske kan det rent faktisk lykkes. Hvis hun tænker sig om. Hvis hun tager de rette beslutninger.

Foto: Nanna Foss

Forfatter: Nanna Foss Serie: Spektrum #3 Genre: Fantasy/sci-fi/tidsrejser Målgruppe: YA og opefter Udgiver: Tellerup

Anmelder

Spektrum-serien er et must read for enhver fantasynørd, men selv hvis du ikke normalt er til fantasy, så er jeg sikker på, du vil elske historien alligevel. For det er på mange måder lige så meget realisme. For historien handler om mennesker, venskaber og kærlighed og alle de andre ting mennesker imellem. Tidrejse elementerne giver den bare et nyere og højere niveau. Det bedste ved serien er helt sikkert, at personerne er så virkelighedstro som de er. Man kan finde sig selv i dem alle. I starten havde jeg lidt svært ved at købe de manglende spørgsmålstegn som hovedpersonen Nasrin aldrig stiller - for mange gange føltes det, hun sagde, alligevel som spørgsmål eller i hvert fald underforståede spørgsmål. Men ved I hvad? Jeg opdagede lidt mig selv der i Nasrin. For i lange perioder af min barndom og teenageår, bad jeg aldrig om hjælp. For så skyldte jeg heller ikke nogen noget. Det er på samme måde lidt det, der sker ved Nasrin, så ja, i bund og grund; hvis det giver mening for Nasrin så køber jeg den 100%. Jeg elsker, at Nanna ikke bare hviler på, at hendes personer bærer historien, men rent faktisk udvikler et plot og en historie, der er spændende og fængende samtidig. Historien er på alle måder både overraskende og til tider hjerteskærende. Dertil skriver Nanna virkelig godt, og hun følger virkelig med tiden inden for den genre hun skriver. Man kan mærke, at hun elsker det, hun laver.

Foto: Karin Hald

Jeg hedder Karin Hald, og jeg har bloggen Skrivepulten, hvorpå jeg både anmelder bøger, skriver reportager fra diverse events og skrivetips til dem, der selv har lyst til at skrive. Min yndlingslæsning er en god blanding af YA, fantasy, kærlighedshistorier og historiske romaner. Ud over bloggen er jeg også grafiker hos Turbine forlaget, hvor jeg opsætter bøger og laver bogforsider. Du kan også finde mig på instagram under navnet Skrivepulten.

Først og fremmest: Hvis du elsker fantasy og tidsrejser og ikke allerede har læst Nanna Foss, så må du endelig ikke snyde dig selv. For Nannas Spektrum-serie er indtil videre den absolut bedste, dansk skrevne fantasyserie på markedet. Uden tvivl. Ja, ja faktisk den bedste danske serie for unge.

Jeg elskede, at vi i Ursiderne møder nogle af de klassiske problemstillinger ved tidsrejser kan man ændre fortiden? Jeg elskede kærlighedshistorien. Den var epic. Dejligt underspillet på en eller anden måde, hvilket var forfriskende til en afveksling. Men noget der virkelig gav nogle sommerfugle eller ciderbobler i maven. For hvis der er noget Nanna også kan, så er det at beskrive følelser, så man virkelig kan mærke det. Jeg elsker, at man på samme tid både kan mærke, at Nanna har været på forfatterskole, men uden at hendes fantastiske skrivestil har ændret karakter. Det er stadig hendes unikke stemme fra de to første boger som vi mærkede i 1’eren nog 2’eren, og jeg synes den er helt fantastisk! Bogen indeholder en række ’visuelle’ sorte sider, som fint giver mening til historien. Men jeg ville sagtens have kunnet undvære dem for historien. Visuelt værdsætter jeg dem, men jeg havde nok i virkeligheden hellere fortrukket Nannas ’normale’ måde at beskrive historien på. Jeg kan ikke udtrykke med ord hvor meget jeg elsker den her serie. Det fornemmer man måske lidt ved den efterhånden lange anmeldelse. Den er virkelig, virkelig fantastisk. Jeg har bare ét problem. Hvordan skal jeg nogensinde kunne vente på den næste bog i serien?

NYT FRA FORLAGENE

Forlag: Gyldendal Hun bad selv om det af Louise O’Neill Forlaget skriver: Gik hun for udfordrende klædt? Var hun lidt for fuld? Det er nogle af de mange vigtige spørgsmål, som Louise O’Neill stiller i Hun bad selv om det, som er en af årets vigtigste udgivelser. Her sætter hun fokus på voldtægtskultur, samtykke og kropsopfattelser på en så voldsom og autentisk måde, at historien vil blive hos dig længe efter endt læsning. Det er en bog, alle bør læse. Kort om bogen: Emma O’Donovan bor i en lille by, hun er 18 år gammel, smuk, populær og selvsikker. Men en aften tager hun til en fest, som ændrer alt. Dagen efter vågner hun foran sin hoveddør. Hun kan ikke huske, hvad der er sket. Hun ved ikke, hvordan hun er endt der, eller hvorfor hun har ondt. Men det gør alle andre. Der er taget billeder af, hvad der skete til festen – af hvad de gjorde ved Emmas krop. Alle har set dem, og de siger, at det er hendes egens skyld. B ogen er udkommet

Forlag: Flamingo Askeprinsen af Erin Watt Forlaget skriver: Elskede du også Papirprinsessen? Så skal du læse Askeprinsen, der er anden bog i serien om Ella Harper og den stenrige og dysfunktionelle Royal-familie. Det er en romantisk og hæsblæsende historie om at forelske sig i den forkerte i en verden af penge, hævn og intriger, der vil få dig til at glemme Netflix og holde dig vågen om natten. Kort om bogen: I Papirprinsessen flyttede 17-årige forældreløse Ella ind hos familien Royal. Til at begynde med forsøgte de fem Royal-brødre at gøre livet så surt som muligt for hende, men hvad der begyndte som en gensidig, afgrundsdyb modvilje mellem Ella og Reed forvandlede sig til en overrumplende kærlighed. I Askprinsen bliver det klart, at Reed har hemmeligheder, og da Ella finder ham i en kompromitterende situation, vil hun ikke længere have noget med ham at gøre. Hun siger, de kun vil ødelægge hinanden ... og hun kan meget vel have ret. Læs også afslutningen på Ella og Reeds kærlighedshistorie i Løgnenes Palads, som udkommer d. 04.12.17.

B ogen er udkommet

December 2017 NYT FRA FORLAGENE

Forlaget: CarlsenPuls Valget af Sarah Engell Forlaget skriver: VALGET er en intens og eksistentiel beretning om de gange i livet, hvor man bliver konfronteret med nærmest umulige valg. Valg, som kan have store konsekvenser for både én selv og for andre mennesker. Sarah Engell er en af de stærkeste danske stemmer inden for den realistiske YA-litteratur lige nu. Hun har fået stor ros for blandt andet sin bestseller 21 måder at dø, som anmeldere kaldte årtiets bedste ungdomsroman.

B ogen er udkommet

Kort om bogen: Hvor meget ville du ofre for at hjælpe en fremmed? 18-årige Xenia er godt på vej til at blive frontfigur for Etisk Parti, hvor hun både kan få indfriet egne ambitioner og forhåbentlig gøre den forskel i verden, som hun brænder så meget for. Men da hun møder en lille pige, der er flygtet alene til Danmark, bliver hun sat i et svært dilemma, for det viser sig hurtigt umuligt at vælge både succes og samvittighed. Situationen spidser til, og tidspunktet, hvor hun må træffe et valg rykker tættere på.

Forlag: Ulven og Uglen Djævlens hjerte af Lars Kramhøft Forlaget skriver: Fortidens djævle. Sort magi. Ridderlære. Slægt. Kærlighed. Djævlens hjerte er inspireret af ideen om pagten med djævlen. Men den er meget mere end det. Det er en historie om familie, magt og medmenneskelighed. Djævlens hjerte er et gensyn med fortiden i et fantastisk og mørkt univers. Den handler om pludselig at blive kastet ud i verden og møde livet – og døden.

B ogen er udkommet

Kort om bogen: I det lille len Hadrun graves der efter porten til helvede. Til trods for at landet igen er forenet under ét styre, lurer frygten for overtroen stadig. Damian har hele sit liv troet, at han skulle følge i sin fars fodspor og overtage titlen som lensherre. Men en dag opdager Damian, at hans far, Magnus Drakensten, har helt andre planer. Planer, som trækker et spor tilbage til Drakensten-slægtens fortid, og som involverer dæmoniske kræfter. Damian bliver nødt til at grave dybt, hvis han skal finde sandheden og redde livet.

NYT FRA FORLAGENE

Forlaget: Facet Sjælevandrer 1 – Diali af Charlotte Fischer Forlaget skriver: Sjælevandrer 1 – Diali af Charlotte Fischer er første bog i serien om Sjælevandrer, som henvender sig til unge voksne, der elsker New Adult Romance. Den indeholder også hotte og eksplicitte sexscener! Kort om bogen: Sjælevandrer 1 – Diali er en dystopisk fortælling om overlevelse, kærlighed, liv og død.Diali er første bog i serien Sjælevandrer. Roneoak er navnet på det samfund Cawi og Dahlia kender og lever i. Roneoak ligger ved kysten. Det sidste sted for mennesket. I Roneoak forsøger Cawi og Dahlia at opretholde en tilværelse. Der er mangel på alt. Og fremtiden er usikker. Cawi fornemmer, at en altødelæggende trussel mod Roneoak er nært forestående. Cawi er overbevist om, at der findes mennesker på den anden side af bjergene. Derfor begiver Cawi og Dahlia sig ud på en rejse, som ændrer deres liv for altid. B ogen er udkommet

Forlaget: DreamLitt Ankors amulet af Linnea Bjerrum Nielsen Forlaget skriver: Hos DreamLitt tror vi på, at læsning kan være meget andet end at læse side op og side ned i en bog. Bøger kan være interaktive som computerspil, hvor læseren bestemmer handlingen, og hvor beslutningerne har en konsekvens. ’Ankors amulet’ er en af DreamLitts Tværveje-titler, hvor læserne netop bliver præsenteret for forskellige valgmuligheder, efterhånden som handlingen skrider frem - valg, der afgør, hvordan historien ender. Kort om bogen: ’Ankors amulet’ er en moderne spillebog, der hylder de gamle ’Sværd og Trolddom’-bøger. DU bestemmer handlingen baseret på dine valg i bogen. Dine valg, din historie. På det lokale bibliotek støder du på en gammel bog, hvorpå der hviler en forbandelse. Du er blevet ramt af Udødsforbandelsen, og for at hæve den må du rejse til Mellemverdenen og finde Ankors amulet. Men rejsen er fuld af fælder og farer, og du må tænke dig godt om for at komme helskindet igennem alle udfordringerne!

B ogen er udkommet

December 2017 NYT FRA FORLAGENE

Forlaget: Alvilda Under sløret – Ilttyv 2 af Nicole Boyle Rødtnes Forlaget skriver: Under sløret er anden bog i den fængslende, rå og hæsblæsende serie ”Ilttyv”. Første bind i serien udkom i september og har fået en fantastisk flot modtagelse. Derfor vil vi sætte ekstra fokus på andet bind, for at hjælpe serien videre og for skabe endnu mere opmærksomhed omkring den. Kort om bogen: Ilttyv-serien foregår i en dyster fremtid, hvor hvert åndedrag koster penge. Kun de rige har råd til kvalitetsilt, som den der fandtes før katastrofen. De fattige må nøjes med dårligere ilt, der langsomt gør dem syge. Søskendeparret Troy og Shay kæmper for at overleve, men de bliver begge tvunget ud i en livsfarlig alliance. Det resulterer i at Marton kaster Troy gennem sløret, det slør der skulle beskytte dem alle. Shay vil derfor have hævn, men uanset hvad hun gør, er det, som om Marton altid er et skridt foran... B ogen er udkommet

Forlaget: HarperCollins Nordic Førstelivet af Gena Showalter Forlaget skriver: Det er første gang at der udkommer en bog af denne forfatter på dansk. Den minder om Hunger Games, Divergent-serien m.m. og flere boghandlere har efterspurgt flere bøger af denne genre.

B ogen er udkommet

Kort om bogen: ET VALG • TO RIGER • KUN ÉN CHANCE Tenley er en helt normal syttenårig pige. Hun har tilbragt de sidste 13 måneder af sit liv låst inde, fordi hun afslog at lade sine forældre vælge, hvor hun skal bo – efter hendes død.Nu er hun på flugt og befinder sig i midten af et tovtrækkeri mellem de to riger Troika og Myriad, der styrer livet efter døden. Begge vil gøre alt for at vinde hendes sjæl. Men hvem kan hun stole på? Og hvad sker der, hvis riget hun ender i ikke er hjemsted for drengen, hun elsker? Hun har kun én chance – og hun skal bare holde sig i live længe nok til, at hun selv kan træffe valget. Første bind i Gena Showalters fanta

NYT FRA FORLAGENE

Forlaget: Politikens forlag At se lyset af Jay Asher Forlaget skriver: Jay Asher debuterede i 2007 med ungdomsromanen Døde piger lyver ikke, der er blevet en megasucces med mere end 2,5 million solgte eksemplarer i hjemlandet USA, udgivelse og bestsellerplaceringer i 30 lande (herunder Danmark). I foråret 2017 har bogen netop haft premiere som serie på Netflix med bl.a. Selena Gomez på rollelisten. Kort om bogen: Sierras familie driver en juletræsplantage i Oregon – et meget landligt miljø at vokse op i, men hvert år pakker familien deres træer og drager til Californien for at sælge årets produktion. Sierras liv er på den måde delt i to; hun lever et liv i Oregon og et helt andet i Californien – problemet er blot, at når hun er det ene sted, savner hun det andet. Lige ind til i år, hvor Sierra møder Caleb, og livet i Californien med ét overskygger hendes tilværelse i Oregon. B ogen er udkommet

Forlaget: Tellerup Blodbæst (andet bind i Ovanienprofetierne) af Lene Dybdahl Forlaget skriver: Lene Dybdahl er en populær forfatter, som følger flot op på historien om Skyriel (Sky) i et klassisk high-fantasy univers. Det er vores opfattelse at der blandt læserne ventes spændt på efterfølgeren, Blodbæst. Lene er meget professionel i sit arbejde, og lever (så vidt jeg ved!) af at være forfatter. Jeg tror gerne hun stiller op til interview: lenedybdahl@gmail.com Kort om bogen: Kronprins Drystan står over for sit livs udfordring da kongen rammes af en frygtelig sygdom og et hemmeligt broderskab truer hans ret til tronen. Han udlover en dusør til den som kan fange Alainon Domwiz, og det bliver startskuddet til et kapløb mellem to umage dusørjægere om at blive den første som slår kløerne i rigets mest eftersøgte magiker. Skyriel ønsker brændende at de skal flygte til det eksotiske Port Deseo, men Alainon lader sig ikke sådan overtale. Da det andet himmelvarsel viser sig, må hun i stedet følge sin skæbne og finde blodets profeti. Det bliver begyndelsen på en rejse gennem det iskolde Askarien hvornaturens vildskab og sagnomspundne mørkevæsener ven

B ogen er udkommet

December 2017 NYT FRA FORLAGENE

Forlaget: Høst & Søn Skildpadder hele vejen ned af John Green Forlaget skriver: Skildpadder hele vejen ned blev modtaget med rosende ord hos anmelderne, og flere mente, at det var den bedste John Green-bog til dato. Det er samtidig en meget personlig bog, hvor forfatterens beskrivelser af livet med OCD baserer sig på hans egen kamp med selv samme sygdom. John Green er en mester i at skildre de skæve karakterer, og han formår som kun få forfattere at skrive til en læserskare, der spænder helt fra de 13-årige til læsere langt oppe i fyrrene.

B ogen er udkommet

Kort om bogen: Aza Holmes prøver. Hun prøver virkelig. At være en god ven, en god datter, en god studerende –og måske oven i købet en god detektiv. Men det er svært, når hun samtidig har hovedet fuldt af tankespiraler, som besværliggør hverdagen og omgangen med andre mennesker. I Skildpadder hele vejen ned står portrættet af hovedpersonen Aza stærkt, når John Green med stor indlevelse skildrer en ung kvinde og hendes kamp for at navigere i en såkaldt normal tilværelse.

Forlaget: Gads forlag Under ensommer stjerner af Kate Ling Forlaget skriver: Børn og unge læser som aldrig før, når historien fænger. Det gør britiske Kate Lings trilogi om den unge Seren, der har forladt Jorden, som menneskeheden har gjort ubeboelig.”Under ensomme stjerner” er en bevægende og dramatisk fortælling, der tager sine unge læsere med på en hæsblæsende og romantisk rejse i rummet, hvor kærlighedens lys aldrig kan slukkes.

B ogen er udkommet

Kort om bogen: 16-årige Seren Hemple er født på rumskibet Ventura. Ligesom alle de andre om bord, ved hun, at det også er her, hun kommer til at dø. Det er allerede bestemt. Som en del af besætningen på en mere end 360 år lang udforskningsekspedition er hun nemlig underlagt kontrol af alt – også sit tøj, sit arbejde og sin livspartner. Det er hun i hvert fald opdraget til at tro ...Men alting ændrer sig, da hun møder den karismatiske og gådefulde Dom. Seren og Dom forelsker sig i hinanden, selv om de ved, at de dermed risikerer alt, for straffen for ikke at adlyde er hård. Flugt synes at være den eneste mulighed, men hvor kan de flygte hen, når det eneste, der omgiver dem, er det tomme rum?

Which Witch is Which? Når eventyr genfortælles Af Maria Andersen

Maria Andersen

Inkarneret bogorm, legebarn, historienørd og glad katteejer af katten Katniss Everdeen. Uddannet cand. mag. i historie og engelsk, og ansat på Odense Hovedbibliotek som bibliotekar og kulturformidler i Team Børn og Unge

Foto: Maria Andersen

rygten for magtfulde kvinder er en klassiker. Den onde stedmor/dronning/heks/troldkvinde bliver sat overfor den rene, gode kvinde – oftest prinsessen, datteren eller endda moderen. For at gribe fat i heksen, så er de fælles karakteristika i følge den klassiske eventyrtradition, at hekse grimme og gamle – de går ofte sortklædt og bærer en spids hat, har en sort kat som følgesvend og flyver på en kost. Men nu begynder eventyrsstereotyperne såvel som hele genren at blive udfordret og genfortalt. Hekse er ikke nødvendigvis onde, prinsesser skal ikke absolut reddes og kærlighed ved første blik er ikke en selvfølge. Disney er et af de adskillige eksempler på, at måden at fortælle og tolke eventyr på er inde i en opbrudstid. Frost er et eksempel, hvor H.C. Andersens snedronning pludselig bliver en kompleks karakter og ikke bare en ond dronning, og ikke mindst Malificent, hvor troldkvindens historie og livs tragedie pludselig bliver omdjningspunktet. Andre eksempler på denne tendens er tv-serier som Once Upon a Time og Grimm, der genfortolker de klassiske fortællinger, lige som tegneserierne Fables og Pan, og endelig er der alle bøgerne. Særligt inde for YA-genren bliver der gjort op med de rolle- og kønsstereotyper, der har hersket inden for eventyrgenren.

Farvel til stereotyper Som publikum er vi ikke længere tilfredse med sort/hvide karakterer. Hvis en karakter er ond, så spørger vi hvorfor? Hvordan endte vedkomende med at være sådan? Vi kræver dybde, flere lag og kompleksitet. En helt(inde) med fejl og mangler, én som begår fejl. Vi vil kunne genkende dele af os selv i helten såvel som skurken, i heksen såvel som prinsessen. Vi vil se og forstå personerne i eventyrene som personer- og ikke bare deres rolle. Der er mange forfattere, der har taget teten i at genfortælle eventyr og genfortolke dets figurer, men en af de mest ikoniske hekse, som har fået et nyt liv, er the Wicked Witch of the West. Hun stammer fra børne-bogen The Wonderful Wizard of Oz fra 1900, skrevet af L. Frank Baum. Forfatter Gregory Maguire skrev i 1995 sin første adaptering af Oz-universet (der findes i alt fire

bøger i The Wicked Years-serien af Maguire) med bogen Wicked: The Life and Times of the Wicked Witch of the West. Hans fortælling er en adaptering af Hollywoodfilmatiseringen The Wizard of Oz fra 1939, som igen er en adaptering af børnebogen The Wonderful Wizard of Oz, og sidenhen så er Maguires bog blevet adapteret nok engang til Broadway-musicalen Wicked, som har kørt siden 2003. SÅ: Børnebog = film = YA-bog = musical. Maguire giver også heksen et navn: Elphaba. Navnet er faktisk en hyldest til forfatteren til børnebogen The Wonderful Wizard of Oz, L. Frank Baum, i kraft af hans navns initialer: L-F-B, som bliver til El-Pha-Ba: Elphaba. Maguires Wicked er ikke en børnebog. I hans Oz vises et meget mørkere og mere korrupt, nærmest dystopisk, eventyrsrige. Der er religiøse uoverensstemmelser, fordærvede politiske systemer og krig. Sproget er meget voksent med voldelige episoder, seksuelle scener og eksplicit sprogbrug. Maguires loyalitet til Baums oprindelige fortælling er dog stor. Hans version bliver kringlet på en sådan måde, så den oprindelige børnebog og film kunne have fundet sted simultant med Wicked, bare fra et helt andet perspektiv.

December 2017

Only bad witches are ugly Sådan siger Glinda the Good i filmen fra 1939. Hele konceptet med at se smukt som godt og grimt som ondt er noget dybtliggende i vestlig kultur og folkefortællinger. Heltinden er ung og smuk, heksen er gammel og grim. I Wicked bliver denne opfattelse udfordret. Elphaba passer ikke ind i normen, særligt fordi hun ser anderledes ud, idet hendes hud er helt grøn, og hun bliver derfor holdt udenfor og mobbet. Hun prøver at være god, men bliver ofte misforstået. Som barn er hun et lille monster, vild og med skarpe tænder – men hvilke små børn er ikke vilde? Medfølelse og manerer er noget, som hun lærer. Dette ses også ved måden Dorothy vises: som en regulær møgunge, der dræber Elphabas søster (godt nok ved et uheld), men derefter stjæler den døde søsters sko, bryder ind i Elphabas hjem og brænder det ned til grunden. Også Glinda vises i de unge år som særdeles forkælet, selvoptage og led. Hun er i den grad nødt til at tillære sig god opførsel og medfølelse. Maguire lader ofte sine karakterer have diskussioner om koncepterne godt og ondt: ”People who claim that they’re evil are usually no worse than the rest of us. […]It’s people who claim they’re good, or anyway better than the rest of us, that you have to be wary of.” 434) Dette gør sig særligt gældende med trold manden, the wonderful wizard of Oz, der er den ultimativt mest

ondskabfulde af Maguires karakterer. Hvad Maguire gør så godt i sine genfortællinger er dog det, at ingen af karaktererne bare får lov til at være gode – eller onde. Elphaba, som vi lærer mange gode sider af, har svage sider og fejler også grotesk meget til tider, men på nogle områder, som jeg ikke vil afsløre her – dem bør man læse sig til i toeren, Son of a Witch.

En fortællling om os selv Det, der gør Wicked så rørende og vedkommende, er, at det ikke handler om det gode, der overvinde det onde. Det handler om mennesker, om en, der er grim på ydersiden, men besidder en stor medfølelse indeni og om en, der er smuk udenpå, men forkælet indeni, og om de ting, som de lærer af hinanden i deres venskab. Fortællingen kommer til at handle om, at vi alle sammen er lidt Elphaba og Glinda og at vi alle lærer med tiden og igennem livet af de folk omkring os. Den kommer til at handle om noget universelt, nemlig det at vokse op, at skabe sig en identitet og om venskab, nogle gange mellem usandsynlige personer. Maguire har foruden The Wicked Years også skrevet bøgerne Confessions of an Ugly Stepsister, Lost, Mirror, Mirror, Tales Told in Oz, After Alice og Hiddensee, som alle er i samme slags genre – genfortælling af eventyr.

A T E ERS M K O O B AG A

DELIG BOGJUL GLÆ EN

R ALLE LÆ E K S N S Ø ER E NE N I Z

Illustration: Finn Wraae

Bookeaters magazine udgives i samarbejde med: Kontakt Redaktør - Finn Wraae Tlf.: 51 54 44 22

Redaktør Finn Wraae Folting Poulsen

Grafik og layout Finn Wraae Folting Poulsen, Rasmus Hall, Michelle V. Høbjerg

bookeaterdk@gmail.com fwfp@odense.dk Bookeater.dk

Redaktion Trykkeri Finn Wraae Folting Poulsen, Josephine Nobre Valentine, Rosendahls print, design og media Eva Munk Nielsen, Rikke S. F. Simonsen, Mia Cecilie Pedersen.

Odense Bibliotekerne Østre Stationsvej 15 5000 Odense C

Skribenter Finn Wraae Folting Poulsen, Poulsen, Maria Østerby Elleby Andersen, Katrine Wind, Cristian Beksgaard, Eva Munk Nielsen, Susanne Hou, Xenia Svensson, Karina Hald

Annonce

DEN FORBUDTE BRED er fantasy af Stine Dreyer og handler om pigen Meira, der krydser floden til den forbudte bred. Den bred, hvor ingen må komme. Hun vågner i en mystisk parallelverden. Her må hun flygte fra menneskeædende uhyrer og slutte sig til de andre, der også er havnet i den parallelle verden. EXILIUM - GLASMUREN er anden bog i den anmelderroste, dystopiske serie “Exilium” af Linette Harpsøe. Fans af bogserier som Hunger Games og Divergent vil elske dette fængende og fascinerende dystopiske mesterværk.

Nye, fantastiske YA-bøger UNDER SKOVEN DANSER VI er Trine V. Ipsens debutroman. Bogen er magisk realisme og handler om Ella. Som voksen bliver hun rekrutteret til en hemmelig militærstyrke, der træner hende til at kunne infiltrere overklassen under Napoleonskrigene, som lurer lige om hjørnet. SJÆLEHENTEREN er første bog i Katja Bergers planlagte serie ”Fortællinger fra døden”. Da Raven dør, vågner hun op til et møde med selveste Døden, der tilbyder hende et evigt job som sjælehenter. Men det, der virker som et ufarligt job, viser sig at true med at tage livet af både Raven og alle omkring hende.

WWW.DREAMLITT.COM

Annonce

Hæsblæsende, neglebidende, morsom... veldrejet på alle leder - Politiken

Fantastisk hårdtslående og auentisk fantasy! - Trolderier

Har virkelig det hele - Bookish Love Affair