Information og liv
Hvordan véd et agern at det bliver til et egetræ? Hvad der er mere fantastisk – hvordan finder agernet ud af hvordan det skal blive til et egetræ? Med opdagelsen af DNA blev det klart at information spiller en vigtig rolle i livet. I DNA’et ligger svarene på hvordan agernet skal fungere, vokse, leve og reproducere sig. Og det gælder for alt levende vi kender. I hver celle finder vi DNA, og mens nogle celler arbejder sammen, så klarer andre som gær og bakterier sig alene som encellede organismer. Det hele er småt – en bakterie er omkring 5 mikrometer i diameter, og det er blot en milliontedel af en meter, men på trods af sin ringe størrelse kan en enkelt celle indeholde DNA der “oversat” ville fylde flere bøger. Lagde man DNA’et fra alle kroppens celler sammen, ville det blive 50 billioner kilometer, og det er nok til at nå fra jorden og ud af vores solsystem. Skulle lyset nå så langt, ville det tage to dage. DNA’et sørger for kontrol af organismen under hele dens tilværelse. Det vedligeholder organismen ved at tilføje den rigtige dosis vækst af de rigtige celler på det rigtige tidspunkt på det korrekte sted. DNA sørger også for at gammelt væv udskiftes, at nyt dannes, og at skader repareres. Og i nogle dyr kan selv tabte legemsdele gendannes (flad-orm, regnorm, søstjerner, firben mv.). Cellen virker som en fabrik, og inde på kontoret findes arbejdstegningerne, DNA’et, der beskriver hvad hver enkelt arbejder (hvert protein) skal gøre hvornår. Hvor stammer al den information fra? Spørger vi neodarwinisterne, så er svaret at den er opstået af sig selv – ved en lang række tilfælde.
Celler laver fejl i DNA DNA er en lang kæde af bogstaver – ikke som vi kender dem fra alfabetet, for der er kun fire:13 A, C, T og G – der i de rigtige kombinationer koder for udseende, temperament og vækst og sikkert meget andet også. Kender vi sproget, kan vi “læse” koden for de blå øjne eller den skæve storetå
Skematisk gengivelse af en del af DNA-molekylet
og den irriterende allergi for birkepollen som slår os ud om foråret. De er arrangeret på en lang snoet stige hvor bogstaverne sat sammen to og to udgør trinene. Hver gang en celle deler sig (og det sker tit), kopieres hele molevitten. Men hvis så meget information skal kopieres og håndteres, må der være en helt enorm risiko for at der opstår fejl, og det er der også. Disse fejl i DNA’et kalder vi mutationer. Mutationerne skaber den variation som er nødvendig for Darwins teori. Nogle sker blot ved kopieringen, mens andre kan ske på grund af påvirkninger fra fx radioaktivitet eller kemikalier. Hvis vi skulle skrive en side af, så er risikoen for at lave en slåfejl rimelig stor. Cellen laver også slåfejl. Cellen laver i gennemsnit én fejl pr. 10.000 tegn (A, C, T og G), og det svarer til én fejl for hver femte A4-side. En så høj fejlfrekvens går ikke for cellen, for informationen skal bringes videre fra generation til generation i mange tusinde år, og derfor vil selv få fejl få alvorlige følger i form af sygdom. Cellen har imidlertid en indbygget korrekturlæser, og den er effektiv! Den finder næsten alle fejl, og den efterlader kun én fejl for hver halvtreds millioner sider – og de få der lades tilbage, kaldes punktmutationer. Omkring 100 professionelle maskinskrivere skal der til i et helt liv for at få skrevet så mange sider. Tilsyneladende indtræder fejlene, altså mutationerne, tilfældigt. Det kan godt være at ændringen ingen forskel gør for organismen, men man kan også risikere at fejlene på i hvert fald længere sigt kan medføre en ødelæggelse af den eksisterende kode og dermed tab af information. Det vil især være tilfældet hvis der kommer mange mutationer på én gang fra fx røntgenstråling eller radioaktivitet. Selvom der er tale om uændret information eller tab af samme, så vil organismen i visse tilfælde kunne overleve bedre i kampen for overlevelse – det ser vi eksempler på senere. Der findes også andre måder hvorpå en organisme kan variere. Under kønscelledelingen hvor kønscellerne (æg og sæd hos mennesket) dannes, sker der noget bemærkelsesværdigt. Kromosomerne lægger sig tæt op ad hinanden, og stykker af kromosomerne bytter plads. Det giver en omarrangering af informationen – man blander så at sige 13 Der er naturligvis ikke tale om egentlige bogstaver, men 4 forskellige baser der navngives Adenin, Cytosin, Guanin og Thymin.
8 Origo101.p65
ORIGO 101
8
28-08-2006, 13:43
