Historisk støv

Sidst i september i 1859 i London modtog John Murray den sidste korrektur på det som blev den mest betydningsfulde bog næst efter Bibelen. John Murray havde ikke stor tiltro til bogen og frygtede at miste penge på den, men den berømte geolog Sir Charles Lyell overtalte ham til at trykke 1250 eksemplarer i stedet for de planlagte 500. Med trykningen af Darwins bog Arternes Oprindelse havde han sat gang i mere end blot en biologisk teori, men et svar på hvor mennesket og alt liv stammer fra. Bogen blev ikke spredt så hurtigt i den vestlige verden – først efter to år havnede den i de danske boghandlere. Efter at Kepler, Kopernicus og Galilei havde vist at jorden ikke var centrum i universet, og Newton havde påvist at jord, måne og planeter følger fastlagte baner, så opstod den helt naturlige tanke: Kan universet ikke køre uden indblanding fra Gud? Det var almindeligt accepteret at Gud ikke direkte havde noget at gøre med at æblet falder til jorden, men hvad med livets oprindelse og udvikling? Måske havde jorden altid eksisteret – det var en gammel tanke der blev bragt til live efter at være født af Aristoteles et par tusinde år tidligere4 .

Skabertanken var ikke ukendt hos Darwin og adskillige gange havde han læst Natural Theology af William Paley som var datidens hotteste navn inden for troen på intelligent design. Paley fremførte et designargument som på flere områder ligner argumentet som tilhængere af Intelligent Design bruger i dag. Han mente at ligesom et ur måtte have en urmager, så måtte fx øjet også have en designer.

RIGE RÆKKE KLASSE ORDEN FAMILIE SLÆGT/GENUS ART

Linnés klassifikationssystem

Før Darwin levede der i Sverige en meget betydningsfuld herre inden for biologien. Han hed Carl von Linné (17071778), og han tog det akademiske navn Carolus Lineaus. Han opfandt det klassifika-tionssystem som vi bruger i biologien i dag med ind-deling af bl.a. riger, ræk-ker, ordner, familie, slæg-ter og arter. Arten er den mindste enhed i dyre- og planteriget. Han troede oprindeligt på at dyrene var skabt art for art, og det er også det han oftest bliver citeret for, men han forlod senere den opfattelse og beskrev derimod familierne som skabte enheder. Det betyder at han var åben for en variation eller udvikling inden for familierne. Hans stilling ligner på mange områder grundtypedefinitionen som Sigfred Sehrer har udviklet i nyere tid5 . Til forskel fra Darwins var den udviklingstanke som Linné gjorde sig til talsmand for, i fuld overensstemmelse med skabelsestanken.

Fra vandmand til landmand

For at forstå Darwins teori kan man skelne imellem to dele. Darwins teori om fælles nedstamning og teorien om naturlig selektion (udvælgelse). Darwin anså teorierne for at udgøre en helhed, forstået på den måde at alle organismer har en fælles oprindelse, og den blev opnået ved naturlig selektion som mekanisme. Naturlig selektion er den mekanisme der virker når alle levende organismer kæmper for at overleve i det miljø de lever i. For at være mere præcis så kæmper de i sidste ende for at få så meget afkom sat i verden, så de kan føre deres gener6 videre til næste generation. Da alle organismer er forskellige, vil nogen klare sig bedre og have større chance for at overleve og bringe deres gener videre til næste generation. Det vil give små positive skridt i den store udvikling fra vandmand til landmand7 . Darwin forsøgte at kombinere teorien om variation og naturlig selektion med den fælles nedstamning. Den naturlige selektion er en proces alle organismer har gennemgået, og denne teori bygger på hvad der i dag og dengang kunne observeres i naturen. Teorien om fælles nedstamning var og er straks mere spekulativ og uden observationer der kan understøtte den.

Inspirationen til naturlig selektion havde Darwin givetvis fra avl af raceduer som var hans hobby. Her kunne han se hvordan det var muligt at avle på ønskelige træk, og en lignende proces mente han fandt sted i naturen – og vigtigst af alt, han anså den udvikling for at være uden grænser hvis blot der var tilstrækkelig tid. De små ændringer hos duerne var som renter i banken – saldoen vil år efter år stige for til sidst at udgøre en formue.

4 Troen på det uendelige univers blev regnet som et videnskabeligt faktum indtil midten af 1900-tallet da Edwin Hubble beskrev universets udvidelse. 5 Se Typen des Lebens, Pascal Verlag 6 Darwin kendte ikke til gener, men talte blot om egenskaber. 7 Darwin troede på en urform som livet har udviklet sig fra.

Ikke en vandmand, men en encellet organisme. Det stoppede ham dog ikke fra at have spekulationer om at livet kunne være opstået spontant i “et varmt lille vandhul”. Carl von Linné

Tanken om naturlig selektion var ikke Darwins egen idé, men var inspireret af Thomas Robert Malthus (17661834) der var professor i historie og nationaløkonomi. Han skrev at en befolkning går imod en eksponentiel vækst, mens produktionen kun bliver øget lineært, og derfor vil befolkningen altid blive tilpasset af den manglende produktion – der er simpelthen ikke resurser nok til alle. Reguleringen sker ved fødselskontrol, hungersnød, krige og sygdomme, og derfor vil befolkningen altid leve på kanten af sygdom og elendighed.

Darwin skrev om Malthus: … Det skete at jeg for underholdningens skyld læste hvad Malthus havde skrevet om populationer …med ét slog det mig at under disse omstændigheder ville favorable variationer have en tendens til at blive bevaret, og de dårlige ville blive tilintetgjort. Resultatet af det ville være dannelsen af nye arter. Her fik jeg endelig en teori som jeg kunne arbejde med. 8

Grænser for vækst

Darwin så samme begrænsninger hos dyr som Malthus så i den menneskelige befolkningstilvækst, og her havde han så teorien om naturlig selektion. Darwin havde på sin vis set rigtigt, for der er en begrænsning i væksten. Hvis et dyr fx får 10 unger, og de alle overlever og parrer sig, vil hver af dem måske igen få 10 unger, så allerede efter tredje generation vil der være 100 nye unger. Hvis det fortsætter på den måde, vil der altså være 1000 individer i fjerde generation, en million i syvende generation og en hel milliard i tiende. Hvis vi nu siger at dyrene hver vejer 10 kg, så vil de indeholde mere kvælstof (N) og kulstof (C) end der findes på hele jorden9 . Denne eksplosivt tiltagende vækst som kaldes for en eksponentiel vækst, gælder kun i teorien. Når vi kalder det en teoretisk vækst, er det fordi organismerne på et tidspunkt vil ramme loftet over hvor mange de kan blive, og det er ofte den til rådighed stående plads eller fødemængde der begrænser.

Det har dog vist sig at det her tegnede billede ikke er helt præcist, for senere undersøgelser tyder på at dyr ikke følger Malthus’ forudsigelser for mennesket. Dyrepopulationer kæmper normalt ikke på afgrunden af sygdom og sult – det er faktisk sjældent10 man ser det. Der findes mekanismer der skaber en økologisk balance. Fx producerer planter som står tæt ved hinanden, færre frø, mens de producerer flere frø hvis de står spredt11 .

population – en gruppe af dyr der tilhører samme art. Ingen naturlig selektion uden variation

Kendskabet til nedarvning var ikke så udbredt på Darwins tid. Og Darwins teorier ville sikkert havde set anderledes ud hvis han havde sprættet bogen af Gregor Mendel op der beskrev hans berømte forsøg med krydsninger af ærter som er pensum i de fleste biologiklasser i dag. – Den bog stod nemlig i Darwins bogreol. Darwin påstod at variationen sker tilfældigt, men det var reelt et udtryk for at han ikke kendte årsagen til mekanismen. Han havde dog gjort sig nogle tanker om at årsagen til variationerne kunne fremkaldes af miljøet eller brug eller ikke-brug af fx visse organer (jf. Lamarck).

Da Darwin kom frem med sine teorier var der en vis modstand fra især kirken og enkelte naturforskere, men fordi tanken om evolution var bredt kendt længe, så blev reaktionen relativt beskeden, og hurtigt blev tanken om fælles afstamning accepteret af hovedparten af de lærde i den vestlige verden.

Hvad var det som overbeviste så mange om Darwins ideer til fordel for tanken om design?

Som skrevet kendte Darwin hverken til gener eller mutationer. Nedarvning af egenskaber blev beskrevet af Gregor Mendel i 1865, men de vigtige resultater forbigik både Darwins og andre naturforskeres opmærksomhed. Først med Hugo de Vires’ (1848-1935) introduktion af begrebet mutationer skete der noget nyt i forståelsen af nedarvningen. De Vires studerede Mendels arbejde og fandt derudover ud af at nye arvelige variationer pludseligt kunne opstå ved noget han kaldte mutationer. Både de Vires og andre afviste dog mutationer som råstof til evolutionen, fordi de enten ikke var til gavn for eller ligefrem var skadelige for organismen. Men sådan blev det ikke ved.

Neodarwinismens fødsel

I 1941 under et møde i Geological Society of Amerika blev kræfterne samlet for at danne en ny teori som samlede fagdisciplinerne taxonomi, morfologi, palæontologi og genetik i en teori som kom til at hedde neodarwinismen (dvs. den nye darwinisme). Målet var at give en sammenhængende forklaring på livets udvikling ved naturlige pro-

8 Eliot 1909. s 7. Eliot, C. W., (1909). ”Introductory Note” to

Darwin’s Origin of Species, Harward Classics edition, volume 11, New York: Collier, som citeret fra Darwins selvbiografi fra 1876 hvor han anfører at han har læst Malthus’ Essay on the Principle of Population (1798). 9 Forudsat at der er 1017 tons kulstof i jordens lithosfære og ca. 1016 tons nitrogen (atmosfæren inkluderet). I den tyvende generation vil der være 1019 dyr med en samlet masse på 1017 tons. 10 Wynne-Edwards, V. C., (1986). Evolution Through Group

Selection, London: Blackwell. 11 Bradshaw, A. D. 17, 198, 200.x