Historisk støv
Sidst i september i 1859 i London modtog John Murray den sidste korrektur på det som blev den mest betydningsfulde bog næst efter Bibelen. John Murray havde ikke stor tiltro til bogen og frygtede at miste penge på den, men den berømte geolog Sir Charles Lyell overtalte ham til at trykke 1250 eksemplarer i stedet for de planlagte 500. Med trykningen af Darwins bog Arternes Oprindelse havde han sat gang i mere end blot en biologisk teori, men et svar på hvor mennesket og alt liv stammer fra. Bogen blev ikke spredt så hurtigt i den vestlige verden – først efter to år havnede den i de danske boghandlere. Efter at Kepler, Kopernicus og Galilei havde vist at jorden ikke var centrum i universet, og Newton havde påvist at jord, måne og planeter følger fastlagte baner, så opstod den helt naturlige tanke: Kan universet ikke køre uden indblanding fra Gud? Det var almindeligt accepteret at Gud ikke direkte havde noget at gøre med at æblet falder til jorden, men hvad med livets oprindelse og udvikling? Måske havde jorden altid eksisteret – det var en gammel tanke der blev bragt til live efter at være født af Aristoteles et par tusinde år tidligere4 . Skabertanken var ikke ukendt hos Darwin og adskillige gange havde han læst Natural Theology af William Paley som var datidens hotteste navn inden for troen på intelligent design. Paley fremførte et designargument som på flere områder ligner argumentet som tilhængere af Intelligent Design bruger i dag. Han mente at ligesom et ur måtte have en urmager, så måtte fx øjet også have en designer.
RIGE RÆKKE KLASSE ORDEN FAMILIE SLÆGT/GENUS ART
Linnés klassifikationssystem
Før Darwin levede der i Sverige en meget betydningsfuld herre inden for biologien. Han hed Carl von Linné (17071778), og han tog det akademiske navn Carolus Lineaus. Han opfandt det klassifika-tionssystem som vi bruger i biologien i dag med ind-deling af bl.a. riger, ræk-ker, ordner, familie, slæg-ter og arter. Arten er den mindste enhed i dyre- og planteriget. Han troede oprindeligt på at dyrene var skabt art for art, og det er også det han oftest
bliver citeret for, men han forlod senere den opfattelse og beskrev derimod familierne som skabte enheder. Det betyder at han var åben for en variation eller udvikling inden for familierne. Hans stilling ligner på mange områder grundtypedefinitionen som Sigfred Sehrer har udviklet i nyere tid5 . Til forskel fra Darwins var den udviklingstanke som Linné gjorde sig til talsmand for, i fuld overensstemmelse med skabelsestanken.
Fra vandmand til landmand For at forstå Darwins teori kan man skelne imellem to dele. Darwins teori om fælles nedstamning og teorien om naturlig selektion (udvælgelse). Darwin anså teorierne for at udgøre en helhed, forstået på den måde at alle organismer har en fælles oprindelse, og den blev opnået ved naturlig selektion som mekanisme. Naturlig selektion er den mekanisme der virker når alle levende organismer kæmper for at overleve i det miljø de lever i. For at være mere præcis så kæmper de i sidste ende for at få så meget afkom sat i verden, så de kan føre deres gener6 videre til næste generation. Da alle organismer er forskellige, vil nogen klare sig bedre og have større chance for at overleve og bringe deres gener videre til næste generation. Det vil give små positive skridt i den store udvikling fra vandmand til landmand7 . Darwin forsøgte at kombinere teorien om variation og naturlig selektion med den fælles nedstamning. Den naturlige selektion er en proces alle organismer har gennemgået, og denne teori bygger på hvad der i dag og dengang kunne observeres i naturen. Teorien om fælles nedstamning var og er straks mere spekulativ og uden observationer der kan understøtte den. Inspirationen til naturlig selektion havde Darwin givetvis fra avl af raceduer som var hans hobby. Her kunne han se hvordan det var muligt at avle på ønskelige træk, og en lignende proces mente han fandt sted i naturen – og vigtigst af alt, han anså den udvikling for at være uden grænser hvis blot der var tilstrækkelig tid. De små ændringer hos duerne var som renter i banken – saldoen vil år efter år stige for til sidst at udgøre en formue.
4
5 6 7
Troen på det uendelige univers blev regnet som et videnskabeligt faktum indtil midten af 1900-tallet da Edwin Hubble beskrev universets udvidelse. Se Typen des Lebens, Pascal Verlag Darwin kendte ikke til gener, men talte blot om egenskaber. Darwin troede på en urform som livet har udviklet sig fra. Ikke en vandmand, men en encellet organisme. Det stoppede ham dog ikke fra at have spekulationer om at livet kunne være opstået spontant i “et varmt lille vandhul”.
5
ORIGO 101
Origo101.p65
Carl von Linné
5
28-08-2006, 13:43