Ikke noget problem
Flertallet af biologer ser ikke nogen problemer i at livet er dannet ved tilfældigheder, og det på trods af det øgede kendskab vi har til hvor komplekst dette liv er. Flertallet tror på at variationen hos dyr og planter kan håndplukkes af den naturlige selektion, og at den på den måde er ansvarlig for hvordan alt liv er opstået. Vi har i dag et kendskab til kompleksitet der er umådeligt større end på Darwins tid, hvor gener var et ukendt begreb, og DNA lød som noget kvaksalverne kørte rundt og solgte som universalmedicin mod enhver sygdom til de intetanende nybyggere. Og dette kendskab skaber et behov for at gå i dybden og se på om tilfældigheder stadigvæk kan levere en rimelig forklaring på livets udvikling.
Grundtype – begrebet svarer i princippet til Linnés familie. Ex: Kattefamilien, alle kattedyr tilhører samme grundtype ud fra den formodning at både løve, tiger, puma og tamkat stammer fra samme urkat.
DNA – arveanlæg, den kode der ligger i alle levende celler, og som styrer enhver organismes udvikling fra ægcelle til voksent individ. Gen – del af DNA’ets programmeringskode som styrer en bestemt egenskab, fx øjenfarve.
Claude Shannon har stillet skarpt på informationsproblemet, og det viser sig at tilfældige variationer ikke kan give en stor evolutionær ændring, altså en ændring der strækker sig ud over den variation som findes inden for grundtyperne2 . Selvom der findes mutationer som giver ændringer som falder inden for det vi kalder evolution, så er disse ændringer ikke tilstrækkelige til at hæve organismerne til et højere niveau – der tilføjes ingen ny information. I de fleste tilfælde mistes der derimod information. DNA’et skal være fysisk længere med flere gener før man kan tale om en tilførsel af kompleksitet og information3 . En stor mængde forskningsresultater peger på at organismerne er opstået med en indbygget evne til at frem-
kalde arvelige ændringer både i deres organer og funktioner, i samspil med miljøet. Disse undersøgelser har været kendt i årtier. Men da sådanne resultater er kontroversielle og falder uden for det acceptable for evolutionsteorien, negligeres de ofte. Spørgsmålet er blot om disse nye teorier ikke vil gøre vores forståelse af livet større? Det kontroversielle ligger i at evolutionen fratages sit råstof. Hvis en organisme udvikler resistens ved at slå et slumrende gen til der allerede er til stede, så viser forsøget ikke hvordan evolutionen mod højere kompleksitet ville kunne finde sted. Derimod er der tale om genbrug af eksisterende information, og, som vi skal se, er der meget der tyder på at det kan fremkaldes i samspillet med miljøet. Det evolutionen behøver, er en tilfældig ændring som ikke er styret af et komplekst system.
2 3
For introdukton til Grundtyper kan anbefales Origos temanumre “Stammer mennesket fra Adam?” og “Grundtyper”. Det betyder ikke at en kompliceret organisme altid har langt DNA. Store dele af DNA’et bærer efter al sandsynlighed ikke en kode. Antallet af kromosomer viser heller ikke meget om kompleksitet. Mennesket har 23 kromosompar, mens silkeormen har 28.
4 Origo101.p65
ORIGO 101
4
28-08-2006, 13:43
