Origo - om videnskab, skabelse og etik. Nr 101, september 2006

Page 25

Resistens hos bakterier

I den vestlige verden bruges meget antibiotika. Det er et fremragende stof der kun dræber bakterierne, men er uskadeligt for den menneskelige krop. Da det første gang blev opdaget og udvundet, blev det hurtigt vidt udbredt, og der er kommet mange nye antibiotika til. Du har måske undret dig over at din læge er noget tilbageholdende med at udskrive penicillin, og at staten forsøger at begrænse brugen af antibiotika i landbruget – det virker jo næsten altid. Antibiotika er en kopi fra naturens egen kemiske krigsførelse. Det første stof, penicillin, blev udvundet fra en svamp som brugte det til at slå bakterier ihjel i et forsøg på at kunne sprede sig. Men hvor der er et angreb, findes der også et forsvar, og det gør der også her. Antibiotika har aldrig haft en massiv udbredelse før mennesket begyndte at bruge det, og derfor har forsvaret også været spredt på enkelte bakteriestammer rundt omkring i naturen. Det var en fordel at have den resistens nogle steder, og andre steder hvor der ikke fandtes antibiotika, har bakterierne en højere fitness hvis de ikke investerer i dette resistensforsvar. Da så antibiotika blev vidt udbredt, ændredes miljøet på især hospitaler som i sagens natur er et slags samlingssted for infektioner. Her fik de resistente bakterier en chance for at sprede sig fordi de i dette specielle miljø har en langt højere fitness end de “almindelige” bakterier. Men lægevidenskaben havde sit modtræk, for hvis bakterierne var resistente imod ét antibiotikum, fandt man bare et andet som man kunne slå dem ihjel med. Det blev dog heller ikke ved med at gå, og i dag kæmper lægerne imod de frygtede multiresistente bakterier som kan modstå en lang række antibiotika. Når din læge er påholdende med at udskrive antibiotika til dig, skyldes det et kollektivt forsøg blandt læger på at ændre det miljø bakterierne lever i, så antallet af multiresistente bakterier begrænses eller går tilbage. Helt forsvinder de dog aldrig her i landet. Læger i mange andre lande er stadigvæk meget rundhåndede med antibiotika, så derfor skal vi desværre forvente at problemet vil tiltage. Er det her ikke et eksempel på en tilførsel af ny kompleksitet og information? Hvis vi ser på de oprindelige tilfælde af resistens fra naturen, kan vi konstatere at de jo allerede var til stede i miljøet, så her er ikke opstået noget nyt. – Men de multiresistente bakterier da, har de altid være multiresistente? Det har de sandsynligvis ikke, for sådan en palet af forskellige antibiotika er sandsynligvis ikke til at finde noget sted i naturen. De har fået deres resistens fra andre bakterier. Bakterier er har nemlig et meget pudsigt system hvor de kan forbinde sig med hinanden med nogle “sugerør” som man kalder pili. Herigennem kan de overføre resistensgener til andre bakterier som derved også bliver

resistente. De har et helt sy-stem af en form for “kassetter” i deres DNA hvor gener for især resistens kan flyttes rundt fra kassette til kas-sette. Vira er også i stand til at flytte gener fra en bakterie til en anden og dermed over-føre resistensgener fra en naturligt resistent bakterie til en anden ikke-resistent bakterie. Det er heller ikke den type resistens vi leder efter, for det er blot en flytten rundt på eksisterende information. Disse resistensgener kan være mange tusinde baser lange, og en så lang kode kan ikke opstå tilfældigt i løbet af få generationer. Så eksemplet her viser ikke hvordan positive mutationer kan opbygge ny information. Faktisk er hele systemet med overførsel af gener imellem bakterier i sig selv komplekst og kræver derfor også en forklaring på hvor det kan være opstået.

ribosomet – maskineriet som producerer proteiner ud fra informationerne i DNA (RNA).

Alligevel nærmer vi os nu noget vi kan bruge, for forskere har lavet et spændende studium i hvordan streptomycin og andre mycinstoffer forhindrer bakterier i at gro, og hvordan en punktmutation har gjort bakterien resistent over

25

ORIGO 101

Origo101.p65

25

28-08-2006, 13:43


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Origo - om videnskab, skabelse og etik. Nr 101, september 2006 by biocosmos - Issuu