Naturlig selektion Positive mutationer har ingen værdi uden den naturlige selektion. Den vil vi alligevel ikke gå så meget i dybden med her, men koncentrere os om mutationerne, da det er dem der skaber forandringerne. Naturlig selektion er den lidt udefinerlig kraft som udvælger de bedst tilpassede variationer. Darwin brugte ikke eksempler fra naturen til at beskrive naturlig selektion. I stedet brugte han sit kendskab til avl af især duer. Ved avl udvælger mennesket de bedst ønskelige variationer. De udvælges efter kriterier som farvetegning, størrelse og temperament som tilfredsstiller idealet hos avleren. I naturen er avleren udskiftet med naturlig selektion, og kriteriet for udvælgelse er ene og alene at kunne få mere afkom i sidste ende. I lyset af evolutionsteorien fokuseres der meget på udvælgelsen af de bedst tilpassede, men en langt vigtigere funktion er at frasortere de mindre egnede med sygdom og genetiske defekter, så de ikke “forurener” populationen.
Timingen af mutationer er afgørende Som vi så det med vores brune harer fra før, der kunne mutere til at blive hvide i et sneklædt miljø, så er timingen afgørende. Det hjælper ikke at få en positiv mutation hvis den først vil være positiv om en million år når miljøet har ændret sig. Hvis man lægger et krav om den rette timing til de andre spinkle sandsynligheder for at få en positiv mutation, så er chancerne ikke store. Det problem har flere evolutionister forsøgt at omgå ved at foreslå at mutationer kan gemmes til senere brug. Og den snak kan der måske være en god portion fornuft i, for vi finder fx hos mennesket DNA-sekvenser man kalder introns som bliver klippet fra inden de bliver oversat til proteiner i kroppen. De udgør 90% af vores arvemateriale, og måske kunne der ligge et pulterkammer af mutationer gemt her til brug på det rette tidspunkt24 . Gener kunne fx ligge i dvale ved at være blevet inaktiveret ved inversion. Det betyder ganske enkelt at genet er vendt om og ikke kan læses før det igen muterer og vender rigtigt. Det kan også være et gen som er blevet blokeret ved at der er klippet en anden DNA-sekvens ind i det. Forsvinder det blokerende stykke, vil genet fungere igen. Lidt ligesom en klapstol som venter på at blive slået ud og taget i brug. Problemet med den idé er at alt således kan blive gemt – også det altoverskyggende flertal af negative mutationer. Der kan ikke sorteres i pulterrummet, for den naturlige selektion sorterer kun på de mutationer som er aktive. Den naturlige selektion virker også kun på den samlede sum af positive og negative mutationer: Er der to positive mutationer og fem millioner skadelige, vil det betyde en meget negativ fitness, og så vil organismen være bedre tjent med slet ikke at have gemt nogen mutationer. Vi kender heller ikke til en mekanisme som kan gemme de gavnlige mutationer – og tage dem frem igen og inkludere dem i det aktive DNA.
Mange variationsmuligheder Vi kan ikke forvente at der ligger funktionelle (ikke-afprøvede) gener i vores DNA som pludselig går ind og varetager en ny funktion. Indvendingen vil måske være at vi faktisk finder gener fra tidernes morgen som igen viser sig at være nyttige. Men det er funktionelle gener. Vi finder dem i store tal når vi finder dem (op imod 1000), og det tyder på at der
24 Introns ved vi meget lidt om: Nogle sekvenserne bærer ikke information, men vi véd til gengæld med sikkerhed at andre gør. Det er også sandsynligt at introns har ukendte funktioner i cellen.
14 Origo101.p65
ORIGO 101
14
28-08-2006, 13:43
