Mutationer
Mutationer er som nævnt fejl der sker i vores DNA med jævne mellemrum. Går vi lidt i dybden med dem, vil vi opdage at det kun er et fåtal af dem der kan levere det råstof der skal til for at skabe evolution: Mutationer kan foregå på forskellig måde: • Ved inversion, dvs. et stykke DNA klippes ud og sættes ind omvendt. • Ved duplikation eller amplifikation, dvs. der laves (som navnet siger) en ekstra kopi af et stykke DNA. • Ved deletion, dvs. sletning af en DNA-sekvens. • Ved transposition, dvs. en flytning af eksisterende gener til forskellige steder på kromosomet eller sågar til andre kromosomer. • Ved translokation, dvs. et stykke kromosom flyttes til et andet sted på samme eller et andet kromosom. • Ved basesubstitution, dvs. at en base udskiftes med en anden. Selvom mutationer regnes for at være tilfældige, så betyder det ikke at de ikke kan være årsagsbestemt. Der kan ske en fejlafskrivning under kopieringen af DNA’et som cellen ikke får rettet – og det kan ske uden en ydre årsag. Men årsagen kan også tilskrives de såkaldte mutagener. Det er stoffer som øger risikoen for mutationer. Radioaktiv stråling og solbadning er de mest kendte. På den anden side, selvom man kender årsagen, så er det ikke muligt at forudsige hvilke fejl der kan opstå. Det svarer til at tabe et fjernsyn og konstatere at det ikke virker bagefter. Årsagen er klar her, men hvad der præcist er sket i elektronikken, er ikke til at sige. Man er bange for at mutationer kan have mange årsager. Tilsætningsstoffer i mad, højspændingsledninger og mobilstråling mistænkes fx af mange for at kunne fremkalde mutationer som i sidste ende kan give kræft.
genom – den totale genetiske information som bæres af et enkelt sæt kromosomer; undertiden brugt som betegnelse for det totale DNA-indhold i en cellekerne.
DNA’et er altså som en kode eller et sprog der indeholder information, og derfor kan vores genom sammenlignes med en bog. Forestil dig at en forfatter vil forbedre en bog ved at lave helt tilfældige ændringer i bogstaverne. Evolutionsteorien fortæller os at ændringerne sker på de mindst mulige enheder, altså en af baserne A, C, T eller G. Ændrer man på en af dem, svarer det til at man ændrer på et enkelt bogstav i en bog. Skulle forfatteren forbedre bogen sådan
som man forestiller sig evolutionen har forbedret DNAkoden, så skulle han lave få og små ændringer (mutationer) i hver udgivelse. Derefter skulle han så læse bogen igennem igen og vurdere om han kan lide den nye udgave (naturlig selektion). Men det er vel at mærke ikke sådan at han kan vælge mellem ændringerne i bogen. Det er et enten eller: Enten overlever bogen med de ændringer der er sket, eller også bliver den smidt væk. En organisme kan jo ikke sortere blandt sine mutationer. Det er også derfor forfatteren er nødt til at lave antallet af ændringer så Evolutionen skriver DNA-koden få som muligt, hvor risikoen for at få en negativ ændring er langt større end chancen får at få en positiv. Er der mange ændringer, vil flertallet af negative ændringer skade informationen i bogen så meget at den vil blive kasseret. Det er derfor at evolutionsteoretikeren normalt fastholder at evolutionen er sket i små skridt.
En ændring kan ikke stå alene Selvom oddsene er dårlige for en positiv mutation, så er chancen til stede rigtig mange gange fordi der lever mange dyr på kloden, og de har boet her i mange år. Eksisterende koder kan ved små ændringer skifte karakter, og i sproget kan det skabe nye betydninger. Hvis ordet hus indgår i en tekst, og det bliver udsat for ændringer, kan det fx komme til at se sådan ud: dus, lus, bus, sus, tus, gus, nus, pus, rus, hue, hub16 , hud, Huf17 , luf, puf, ruf, tuf, vuf, eller nogen helt andre kombinationer som ikke er ord. Dvs. at en tilfældig ændring af eksisterende information godt kan give en ny betydning. Nu er det bare ikke nok at få en brugbar ændring. Før den kan få en positiv virkning, skal den indgå som en meningsfuld del af helheden. Benzinslangen fra tanken i en bil er ikke meget værd hvis den ikke går det rigtige sted hen, ja, så kan den nærmest være livsfarlig. Lad os se på et citat fra Søren Kierkegaards Enten-Eller: Gift dig, og du fortryder det. Gift dig ikke, og du fortryder også det.
16 En “stikdåse” til en internetforbindelse. 17 Den ungarske møntfod Forinth
11
ORIGO 101
Origo101.p65
11
28-08-2006, 13:43
