KIRKEKUNST i Søhøjlandet En guide til 38 kulturoplevelser
Kirkekunst i Søhøjlandet
– en guide til 38 kulturoplevelser
Bind 2, Kirkerne i Silkeborg Kommune
Tidligereerudkommet:
KirkekunstiSøhøjlandet –enguidetil27kulturoplevelser
Bind1,KirkerneiSkanderborgProvsti
Oplag / tryk
1. oplag, trykt hos GreenGraphic
Denne tryksag er: Cradle to Cradle Certified® Bronze
Udgivet i 2023 af Greenways.dk info@greenways.dk
Tilrettelæggelse
Marianne Purup
Bettina Kvistgaard
Tekst og research
Marianne Purup mp@greenways.dk 21 15 50 02
Fotografering
Henrik Bjerregrav henrik@bjerregrav.dk
20 14 69 14
Grafik
Bettina Kvistgaard
bettina@kvistgaard.net
61 99 40 94
Støtte fra
Silkeborg Provsti
Ti kirker i Ikast-Brande Provsti
Tove og John Grosbøl
Jyske Banks Almennyttige Fond
Herm. Rasmussen A/S
H. Reimar Nielsen Ejendomsselskab A/S
Silkeborg Kommune
En særlig tak til Anne Lambaa for hjælp til fundraising og
Hanne Arent for gennemlæsning
Omslag
Udsnit af Anita Houvenaeghels alterbillede
i Svostrup Kirke
Kig indenfor i kirken
Kirkerne i Silkeborg Kommune ligger som moderne vartegn i nye bysamfund, som en del af bybilledet i Silkeborg by og højt og frit i de gamle landsbyer. Fælles for dem alle er, at de afspejler århundreders kulturhistorie i det ydre, inventaret, udsmykningen og kunsten – og at de er spændende udflugtsmål.
Et fællestræk for kirkerne er nemlig også, at vi alle sammen er velkomne til at kigge indenfor. Som borgere og gæster er vi inviteret til at opleve kirken som et æstetisk rum med plads til fordybelse, forundring og fortolkning. Måske oplever vi endda kunsten som en ny tilgangsvinkel til kirken.
Nye og gamle udsmykninger kan naturligvis opleves i forbindelse med gudstjenester og kirkelige handlinger, men heldigvis er mange kirker også åbne for os alle til hverdag.
Her i guiden viser vi vej til de 38 kirker i Silkeborg Kommune, heraf 28 i Silkeborg Provsti og ti i Ikast-Brande Provsti, og i de små bokse ved hver kirke kan man se åbningstider og relevante telefonnumre.
Artiklerne er skrevet i et fortrinligt samarbejde med menighedsråd, præster og provstier, og guiden var ikke blevet til uden økonomisk støtte fra:
Silkeborg Provsti og de ti kirker i Silkeborg-delen af Ikast-Brande Provsti Tove og John Grosbøl
Jyske Banks Almennyttige Fond
Herm. Rasmussen A/S
H. Reimar Nielsen Ejendomsselskab A/S
Silkeborg Kommune
Vi siger tak for støtten og ønsker god fornøjelse med kunsten i kirken. Skriv gerne, hvis I har kommentarer eller vil dele en oplevelse med os. Guiden ligger også på greenways.dk
Marianne Purup, Bettina Kvistgaard & Henrik Bjerregrav Greenways.dk
Huskogsågerneatskriveidengæstebog,somofteliggerivåbenhuset
ALDERSLYST KIRKE / Tulipanvej 13, 8600 Silkeborg
Alderslyst Kirke fra 1929 har moderne kirkekunst både ude og inde. Indenfor er kirkerummet præget af Sven HavsteenMikkelsens mosaikker i glas og beton fra 1975, med den mest markante, Den korsfæstede Kristus, bag alteret i østgavlen. Den blå farve viser os, at Kristus er død, de røde farver kan tolkes som blod og kærlighed eller forløsningens morgenrøde. Nederst anes en række mindre skikkelser. Det er en “tumult af røvere,” har Havsteen-Mikkelsen sagt, med tilføjelsen: “det er os.”
Mod nord fortæller ruderne, der har hver sin titel, tilsammen om skabelsen, frelsen og opstandelsen, og mod syd om troen og håbet, fortabelsen, nåden og genkomsten.
På kirkegården er det billedhugger Erik Heides værker, der tiltrækker sig opmærksomhed.
Nærmest kirken står den mægtige skulptur Porten, rejst i 1978. Med til skulpturen hører en granitblok med et kors, som ligger lidt tilbage for selve porten. Siden er adskillige værker føjet til på kirkegården.
”Skulpturerne står fast, men tolkningen er fri”, siger kunstneren om værkerne ved Alderslyst Kirke.
Læg også mærke til: Kirkeskibet, en model af Skoleskibet København, som forliste i 1928, da kirken var under opførelse.
De 12 Heide-steler med enkle motiver, som markerer stien mellem kirke og sognehus.
Mindestenen for de udsendte, opsat af Silkeborg og Omegns Garderforening i 2011.
Sognepræster: Poul Gregers Geil 21 40 67 73
Marianne Hedemann Andreassen 24 21 56 75
Kamilla Lundager Bundgaard 29 36 81 00
Kirkegårdsleder: Henrik Lund Sørensen 87 23 15 02
Kirken er åben: Alle dage kl. 8 - 18
Enhver, der kommer gennem Ans midtby, vil bemærke den kobberbeklædte og usædvanlige løgkuppel på byens kirke. Selve kirkens oprindelse har sin særlige historie.
I Grønbæk (se side 26) ligger sognets gamle middelalderkirke. I begyndelsen af 1900-tallet begyndte befolkningstilvæksten at stige i Ans. En gruppe mennesker vurderede, at man derfor også burde have en kirke i Ans. Der blev derfor nedsat en kirkekomite med henblik på at bygge en kirke i Ans. Første etape blev bygget som missionshus i 1935 og fungerede som sådan til 1958, hvor Ans Kirke kunne indvies.
Selve kirkeskibet udgøres fortsat af det gamle ombyggede missionshus, men forud for kirkens indvielse blev missionshuset forsynet med tårn, kor og apsis.
Kirkens interiør er ganske enkelt og lyst og uden mange farver. En undtagelse udgøres af en lille glasmosaikrude bag alteret med en nadverscene i røde, blå og gule nuancer, samt de vævede prædikestols-antependier i de fire liturgiske farver. De er ligesom kirkens messehageler udført af Inge-Lise Bau og Flemming Bau i 2001-2005.
Det 2 meter høje krucifiks på skibets nordvæg, udskåret af en mølleaksel fra Skævlund mølle er ligesom præstestolen, stolene i koret og alt andet træskærerarbejde i kirken udført af den lokale snedker Ejnar Jørgensen.
Læg også mærke til: Dåbsfadet fra 1575, som har tilhørt Grønbæk kirke. Blev overdraget ved kirkeindvielsen i 1958.
Den indmurede sandstenstavle ved indgangen til minde om ”præstefolkene”
Christian Jessen og hustru Doris Jessen.
Sognepræst: Erik Lippert Bjørn 86 87 01 05
Graver: Lene Bergstrøm-Bertelsen 22 33 22 57
(Træffes bedst kl. 12 - 12.30)
Kirken er åben: Kl. 8 - 18 (sommer) Kl. 8 - 16 (vinter)
BALLE
I Balle Sogn ligger to vidt forskellige kirker: Balle Kirke fra o. 1100 og Hvinningdal fra 2022.
I den gamle kirke er både alterparti, prædikestol og døbefont værd at tage nærmere i øjesyn. Altertavlen fra 1600-tallet med de mange skriftsteder er ved at blive en sjældenhed. Nogle finder ”skriftstedstavlerne” lidt kedsommelige, og da de blev udbredt i 1600-tallet havde de sågar en social slagside, da de fleste kirkegængere var analfabeter. Mange af disse tavler er derfor forsvundet, men i Balle står den tilbage i original version. Kun midterfeltets krucifiks er erstattet med et relief af Gunnar Hansen (renovering i 1950’erne).
Kirkens døbefont med fornemme løve- og englemotiver er også bemærkelsesværdig. Løvefontene stammer fra 1100-1200-tallet og ses kun i et bælte på tværs af Jylland.
Prædikestolen er med sognepræst Lars Kirkebys ord ”et herligt udtryk for barokken, den levende og kontrastrige stil”, og givernes navne står højt og flot over ”himmelen” Mogens Høeg (MH) og Christense Rosenkrantz (CR). De boede på Silkeborg Slot i 1650 og skænkede fine gaver til flere kirker i området.
Læg også mærke til:
over indgangsdøren med to fugle, der går og spiser omkring et akskors.
Selve alterbordet - et ældre stenalter – er gemt under en overdækning af eg. Bagfra
lige bord.
Våbenskjoldet i koret for (den tvivlsomme) biskop Ejler Madsen Bølle af Århus, som ”ikke besad nogen klogskab” og derfor måtte opgive sit embede.
Kirkens historie, inventar og
indgående beskrevet på www.ballesogn.dk
Kirken er åben: Når der er personale på kirkegården
BRANDE KIRKE / Brandevej 18, 8653 Them
I det flade og vidtstrakte landskab vest for Them er Brande Kirke i 1900 rejst som en hedekirke på det sted, hvor en forgangen middelalderkirke havde stået. Sagnet vil vide, at den gamle kirke blev nedlagt på grund af den vanhelligelse, der fulgte, da en krænket pige hævnede sig ved at dræbe sin voldsmand i kirken.
Kirken blev bygget mellem landsbyerne Sepstrup, Asklev og Gjessø for at betjene disse, arkitekt Rudolf Frimodt Clausen, Aarhus. I dag er Gjessø vokset til at blive den største af dem.
Inventaret stammer i hovedsagen fra omkring 1900 og er stort set uændret. Ved sidste restaurering i forbindelse med kirkens 100-års jubilæum fik den dog nye bænke, og farverne blev frisket op.
Alterbordet af eg har ydersøjler, der flankerer et cirkelfelt med Georgs-kors; et motiv der går igen i kirken. Et højt vindue bag alteret skaber et fint lysindfald.
Altertavlen er en nygotisk egetræsramme om et oliemaleri med en fremstilling af profeten Simeon, der knæler i helligdommen med Jesusbarnet i sine arme foran Maria og Anna. Maleriet skyldes antagelig Carl Milton Jensen.
Kirkens døbefont er af hvid kunstsandsten, både fod og kumme er ottekantet og på kummen ses Georgs-korset i et forsænket cirkelfelt.
Læg også mærke til: omkranser kirkegården.
Sognepræst: Andreas Engelbrecht Hansen 30 52 97 80
Graver: Dorte Møldrup 40 34 79 62
Kirken er åben: Mandag – lørdag kl. 8 – 18
BRYRUP
KIRKE / Hovedgaden 5, 8654 Bryrup
Bryrup Kirke (1150-1200) er den største af de tre kirker i Vinding-Bryrup-Vrads pastorat. De tre kirker har meget til fælles: De er fra 11-1200-tallet, de er kullede, og de har været præget af forarmelse, forfald og omskiftelige ejerforhold. Nu står de som tre fine, hvidkalkede og velholdte pejlemærker i landskabet.
I Bryrup Kirke overlevede både den romanske døbefont med løveornamenter og det middelalderlige alterbord i granitkvadre (med egepanel fra omkring år 1600) de sværeste tider, og i 1851 kom den nuværende altertavle til. Den er fremstillet i senklassicistisk stil af en selvlært, lokal snedker med genbrug af ældre dele. Alterbilledet med Kristus og disciplene i Gethsemane er malet af malermester Alexandersen fra Horsens.
I starten af 1970´erne blev kirkens kalkmalerier afdækket, og bortset fra de ældste tegninger fra 1200-tallet, som blev overkalket igen, kan vi nu nyde dekorationerne i det højloftede kirkerum.
Malerierne i koret er fra slutningen af 1400-tallet, og hvælvene i skibet fra 1500-1520 er - inklusive deres dekoration - udført af ”Liljemesteren”, en omrejsende murermester fra Ribe, som også udsmykkede Vinding kirke (se side 72). Mesteren kendes på de sirlige dekorationer i rødt og sort med treblade og franske liljer.
Læg også mærke til: Mindestenen over menig Christen Gundorph fra Velling og menig Søren Pedersen fra Vrads, der 1864.
Sognepræst: Inge Røndal 51 32 24 12
Graver: Palle Rasmussen 21 22 68 28
Kirke er åben: I graverens arbejdstid
DALLERUP KIRKE / Dallerup Kirkevej 29, 8641 Sorring
Den lille kirke, der ligger frit på en bakketop sydøst for landsbyen Sorring, er på flere måder usædvanlig: Den er formentlig bygget i slutningen af 1100-tallet, men omtales første gang i 1524. Og så var den i de lokales eje helt frem til 1956.
Både ved den bevarede syddør og ved den nuværende indgang er der fine, romanske tympanoner. Over syddøren ser man den tronende Kristus flankeret af Peter og Paulus. Over indgangen til våbenhuset ses en mandsfigur mellem to løver, muligvis er motivet hentet fra Daniel i løvekulen.
Indenfor bemærker man ikke mindst et stort sengotisk korbuekrucifiks, fra begyndelsen af 1500-tallet, og altertavlen fra 1614, udført af Jesper Maler. Det nuværende alterbillede med korsfæstelses-motiv fra 1804 og “malet af Kierken af Bæk og B. Møller fra Randers”.
Prædikestolen er samtidig med altertavlen og muligvis også udført af Jesper Maler. Ved dens fod står en reliefkvader med en løve.
Den lave, romanske granitfont er dekoreret med primitive palmetter.
Læg også mærke til: Mindeplade over Jens Christian Olsen fra Sorring, faldet ved
savnet og begrædt af ægtefælle Maren Pedersen”. Marens gravsted er stadig bevaret på kirke gården.
gravsten med rankeornamenter, opstillet i våbenhuset. Her er også den gamle kirkeklokke.
herskabsstol fra 1700-tallet.
Sognepræster: Oliver Karst 86 95 70 60
Nina Frøjk Hansen 30 61 34 09
Graver: Katrine Laier Nielsen 20 23 63 95
Kirken er åben: April - september Kl. 10 - 16
Oktober - december Man. - fre. kl. 10 - 16
OBS: Kirken står for at skulle restaureres.
DYBKÆR KIRKE / Arendalsvej 1, 8600 Silkeborg
I Gødvad sogn ligger Dybkær Kirke. Den blev indviet i 2010 som afslutningen på et større byggeprojekt, der startede med sognegården i 1986, og nu samler alle de kirkelige aktiviteter centralt i sognet.
Den gamle middelalderkirke i Gødvad (se side 28) bliver dog fortsat anvendt til enkelte kirkelige handlinger.
Den markante kirkebygning og dens interiør er tegnet af Regnbuen Arkitekter m.a.a. i Aarhus og er opført i 170.000 røde sten. Inspirationen er hentet fra klosterbyggeriet, og derfor virker den lukket udadtil og åben indadtil.
Selve det højloftede kirkerum er opført som en basilika med hovedskib og to kirkeskibe, og lysindfaldet spiller en vigtig rolle i rummet, også som en del af alterpartiet.
Det kvadratiske alterbord i bornholmsk granit vejer 2,8 tons og står på en sokkel af beton.
Døbefonten er skabt af kunstner Jette Vohlert, Aarhus og symboliserer via bladet på stammen, at dåbsbarnet bliver en del af menigheden.
Læg også mærke til: Portalen i hårdtbrændt keramik i atriumgården, skabt af kunstner
Sognepræster: Julie Keinicke Sommer Bostrup 92 43 02 10
Laila Engelbrecht Henriksen 87 22 31 01
Kordegn: Henrik Højen 86 80 02 00
Kirken er åben: I kirkekontorets åbningstid
FUNDER KIRKE / Funder Kirkevej 54,
Funder Kirke (o. 1150) har ejet et relikvie. I hvert fald er en relikviesten indmuret over korets sydvindue. I overfladen har den et fint tilhugget, næsten kvadratisk hul, og i bunden er der et endnu mindre hul. Stenen har i sin tid været muret ind i et alter med hullet opad. Et tilpasset låg har været placeret beskyttende over det lille hul, hvori relikviet lå.
Kirkens enkle, malede renæssance-prædikestol er fra 1608. Bare 46 år senere udskiftes altertavlen, og her ser man for alvor stilskiftet fra renæssancen til barokkens frie og svulstige former. Altertavlen er fremstillet i eg og bærer bl.a. våbenskjoldet for lensmand Mogens Høeg, Silkeborg Slot. Til venstre ses Moses med staven og tavlerne med de 10 bud. Pudsigt nok mangler dog både det 4. og 5. bud!
Lydhimlen er først tilføjet i 1726 og bekostet af kirkens protektor, Jens Seerup på Sejlgaard.
I Skorup Kirke (se side 60) og Vrads Kirke (se side 80) findes identiske altertavler, alle tre er skænket af lensmanden. Døbefonten er ejendommeligt nok af gotlandsk kalksandsten. I den glatte, bolleformede kumme ligger et sydtysk fad fra omkring 1575.
Bemærk også kirkens magtfulde sydportal, som nu ses i våbenhuset. På tympanonen ses løvepar med fælles hoved, på soklen til venstre runerne NIKLS (Niclas eller Niels).
Læg også mærke til: De tre billeder med pietistiske
oprindelige gelænder op til prædikestolen.
Skulpturen på kirkegården,
af billedhugger Filip Møller og glaskunstner Aksel Østergaard.
Den bevarede omend tilmurede kvindedør mod nord og ”koøjerne” i våbenhuset. Måske er en af de runde sten en døbefont, der er var næsten færdig?
Sognepræst: Kresten Thue Andersen 51 15 27 66
Graver: Sonja Elbæk Poulsen 86 85 10 20
Kirken er åben: I sommerhalvåret
GJERN KIRKE / Østergade 6a, 8883 Gjern
Gjern Kirke fra sidste halvdel af 1100-tallet har oprindeligt haft tre indgange og er ligeledes den eneste landsbykirke, der har tre søjleportaler, ovenikøbet med kors i tympanonerne.
Kirkens ældste inventar er den romanske døbefont, som ligner fontene i Tvilum (se side 68) og Vejerslev.
Altertavlen fra 1615 er ligesom tavlen i Dallerup (se side 16). lavet af den lokale Jesper Maler (restaureret 1913). I midterfeltet står med gylden skrift indstiftelsesordene til nadveren, i topfeltet ses Jesus med sejrsfanen. Også prædikestolen og lydhimlen er fra begyndelsen af 1600-tallet og måske udført af samme mester.
I 1639 forsynede provst Rasmus Christensen og hans hustru Bodil Pedersdatter kirken med det fornemme epitafium, som nu hænger på kirkens nordvæg. Det er opbygget som en altertavle, og på billedet nederst ses ægteparret med deres to børn samt hustruens første ægtemand.
Maleren Erik Raadals gravsten findes på Gjern Kirkegård.
Farvesætningen, teglgulvet, lysekronerne samt Erik Steesbys lysglobe er fra en restaurering i 2020.
Læg også mærke til: De indgraverede monogrammer i stolestaderne, formentlig tilhørende stadernes daværende besiddere.
Præstens armstol med Frijsenborgs våben. Fra 1803 til 1921 indgik kirken i grevskabet Frijsenborg.
Kirkens tre messehagler, som er designet og udført af Aase Kusk fra Gjern.
Maleriet, som sad i altertavlen fra midten af 1800-tallet. Billedet blev fjernet fra alteret i 1913 og ophængt i skibet.
Sognepræst: Majbritt Fabech 29 36 73 77
Graver: Otto V. Jensen 30 68 23 97
Kirken er åben: Kl. 9 - 16 hele året
GRATHE KIRKE / Haugevej 51, Grathe, 8620 Kjellerup
Kirken i Grathe blev indviet i 1917, men den står tæt på det gamle, historiske Grathe Kapel, hvis kvaderstens-ruin efter sigende kunne anes indtil 1860’erne. Ved dette kapel blev kong Svend i 1157 begravet efter slaget på Grathe Hede, der afgjorde kongestriden mellem Svend, Knud og Valdemar. Måske blev kapellet ligefrem opført af slagets sejrherre, Valdemar den Store.
Med kapellets placering tæt på Hærvejen kan man tro, at her måske i endnu ældre tid har ligget et trækapel.
Den harmoniske kirkebygning i Grathe er tegnet af arkitekt
S.F. Kühnell, Århus, hvis søn Poul Kühnell har malet altertavlen af Paulus foran Damaskus. Et lignende billede af samme kunstner hænger i Sct. Pauls Kirke i Århus.
Kirkens indretning og interiør i mørkbejdset træ er samtidig med kirken. Et fint farvespil leveres af altertæppet, som er broderet af lokale kvinder. Med nål og uldtråd har de gengivet liljerne fra alterudsmykningen og som bort har tæppet den første linje fra salmen ”Hyggelig, rolig, Gud er din bolig…”. Tæppet er designet af Ellen Marie Rodil, Langå.
Læg også mærke til: Indmurede kvadersten fra Grathe Kapel, bl.a. over døren mellem tårn og skib.
Digteren Thor Langes mindesten for drabet på Kong Svend og for Grathe Kapel – står på Grathe Hede. (P-plads på Grågårdevej).
Den store bronzealderhøj på kirkegården, hvor kirkens klokkestabel stod, indtil
Sognepræst:
Jørgen Løvstad 53 29 69 35
Graver:
Søs Lauridsen 24 61 58 89
Kirken er åben: Kl. 8 - 16
Det fornemme inventar i Grønbæk Kirke vidner om tilhørsforholdet til den nærliggende Allinggård og den velhavende Fischer-slægt. Slægten var i flere generationer sognets og kirkens velgørere, og har bl.a. skænket den overdådigt udskårne prædikestol fra 1686.
Både indefra og udefra er kirkens apsis ganske enestående. På den udvendige side af apsis-rundingen er den udsmykket med fire frie granitsøjler, der adskiller fem fornemt afrundede blindarkader. Det er Danmarks eneste landsbykirkeapsis med frie søjler.
Indenfor er hvælvingen smykket med minutiøst udførte og farvemættede freskomalerier fra ca. 1225. Malerierne, der fungerer som kirkens altertavle, viser den tronende Kristus i mandorlaen omgivet af englen, løven, oksen og ørnen, repræsenterende på samme tid ”alskabningen” og de fire evangelister.
Den firkløverformede og fint polerede døbefont fra 1200-tallet er ligeledes bemærkelsesværdig – ikke blot er den en af landets største, den indeholder til stadighed ca. 150 liter vand, som holder sig frisk på grund af fontens kalkholdige marmor.
En krucifiksgruppe i en munkestensbue bag døbefonten stammer fra en valfartskirke i Karup.
Læg også mærke til: Figuren af Sct. Andreas,
Udført i 1947 af snedker Ejnar Jørgensen, Ans.
Den lange smalle reliefgavl, som viser menneskets kamp mod det onde (trolden).
På nordvæggen, et sær-
der står i de oprindelige farver, visende præsten Niels Christensen, hans kone, børn, svigerbørn og børnebørn. Forneden ses de børn, der døde som spæde.
Sognepræst: Erik Lippert Bjørn 86 87 01 05
Graver: Pernille Ingemann 22 33 22 56
(Træffes bedst kl. 12 - 12.30)
Kirken er åben: Kl. 8 - 18 (sommer)
Kl. 8 - 16 (vinter)
I ensom majestæt rejser Gødvad Kirke sig over Gudenåen på en bakketop, hvor der i vikingetiden har ligget en stormandsgård.
Kirken er formentlig påbegyndt omkring 1140 og dermed en af landets ældste. Døbefonten er udført samtidigt med opførelsen af kirken, og er et sjældent fint stykke stenhuggerarbejde.
Bag den nuværende prædikestol fra 1603 ses endnu en sjældenhed: Det, der forekommer at være et vindue i korvæggen, er resterne af en middelalderlig muret prædikestol, som havde adgang direkte fra koret. Kigger man ind ad hullet, kan man se den murede trappe. Tilsvarende prædikestole kendes kun få andre steder i landet, bl.a. i Ørsted kirke ved Randers, men prædikestolen i Gødvad er den bedst bevarede.
Kirkens kalkmalerier er sengotiske fra omkring 1475-1525. Her er bl.a. geometriske borter og rosetter. Over den gamle prædikestol er fritlagt et fragment med indvielseskors og tre prinsessekroner. Deres historie kendes ikke, men de udgør nu kirkens logo.
Kirkens altertavle er udskåret i 1620, men blev først bemalet i 1650. På altertavlens bagside hænger de oprindelige plader, og her kan man ane alterbilledets oprindelige udseende. Bemærk især Kristus-figuren - har den kvindelige attributter?
Læg også mærke til: Degnestolen med udskåret våbenskjold for biskop Niels Clausen, død 1531 på Silke borg Slot.
Spedalskhedshullet i koret. Her kunne de spedalske, som valfartede til kirken, følge gudstjenesten udefra, så de ikke var til smittefare for menigheden.
den tilmurede kvindedør mod nord.
Sognepræster: Julie Keinicke Sommer Bostrup 92 43 02 10
Laila Engelbrecht Henriksen 87 22 31 01
Graver: Birtha Søe 23 69 41 39
Kirken er åben: Når der er medarbejdere på kirkegården
HINGE KIRKE / Tingskrivervej 24, 8620 Kjellerup
Efter århundreder under et tykt lag af hvid kalk, kan vi nu igen nyde kalkmalerier i den lille kirke i Hinge. Kirken er fra midten af 1200-tallet og en af de ældste teglstenskirker i landet.
Ved en renovering i 1984 blev to friser fra 1400-tallet over og på siden af korbuen fritlagt. På den øverste frise ser vi Jesu lidelseshistorie i seks afsnit fra pågribelsen i Gethsemane til korsfæstelsen. Den anden frise viser Jomfru Marias familie med bl.a. den hellige Anna og hendes slægt, modsat ses et billede, der formentligt har forestillet de hellige tre konger.
I et hjørne bag prædikestolen ses endnu et billede, så måske har der været en tredje frise. Billedet kan forestille apostlen Paulus, og måske var Hinge Kirke indviet til netop ham.
Den lille og fint forarbejdede altertavle med skriftsteder og Kristus-figur er fra 1604 og bekostet af sognepræst Hans Sørensen, som også har doneret den minutiøst udskårne prædikestol fra 1612.
Et epitafium fra omkring 1600 på kirkens nordvæg viser korsfæstelsen og opstandelsen. Bemærk præsten, som ydmygt knæler ved korset. Dette er usædvanligt, da præster som oftest ses på epitafier fremstillet i deres magt og vælde. Teksten fortæller om de to præstepar, der har bekostet epitafiet.
Læg også mærke til: Den romanske døbefont (Gødvad-gruppen), som er kirkens ældste inventar.
To gravsten nord for kirken. Den ene med romansk kors-
stenen, Hans Tausen stod på, da han prædikede den Lutherske lære i Viborg (indtil 1836 lå originalen i Hinge,
Det lille hul i væggen bag alteret. Efter sigende et spedalskhedshul, hvorigennadver uden at forurene kirken.
Sognepræst: Mikael Holst Kongensholm 86 88 60 05
Graver: Morten Bitsch 64 63 29 22
Kirken er åben: Kl. 7 - 18 (sommer) Kl. 8 - 16 (vinter)
HVINNINGDAL KIRKE / Hvinningdal Kirkevej
En efterårsdag i 2022 blev Hvinningdal Kirke indviet. Den moderne bygning troner med sine 21 meter flot over landskabet. Den er bygget af arkitektfirmaet Friis og Moltke og er opført i mursten såvel ude som inde. Den store kirke har plads til godt 200 mennesker, men kan udvides til at rumme op til 500 mennesker.
Inde i kirkerummet brydes murstensvæggene af områder med paneler og mobile vægge i egetræ, og det er lysindfaldet, som i samspil med materialerne skaber rummets stemning. Som udsmykning er et enkelt kors indmuret i relief i væggen bag alteret.
Kirkerummet har dels afpassede vinduer mod nord, dels ovenlys i den højeste del af bygningen og dels et vinduesparti i tredje ”stokværk” mod vest. I foyeren er der store glaspartier mod syd og vest.
Det liturgiske inventar er skabt af kirkens arkitekter.
Klokketårnet med de tre klokker er en integreret del af kirken og ligger i den østlige side af kirkerummet.
Den nye kirke skal danne ramme om et mangfoldigt kirkeliv og rummer ud over kirkerummet blandt andet undervisningsog mødelokaler, dåbsværelse og præsteværelse.
Læg også mærke til: Den store plads med udsigt over området vest for kirken. Her vil der være mulighed for at afholde gudstjenester og vielser under åben himmel.
Kirkekontoret: 86 81 27 55
Kirken er åben: Åben efter aftale
HØRUP KIRKE / Kirkebakken 8, 8620 Kjellerup
Hørup Kirke fra o. 1200 blev i 1872 ramt af et kuglelyn, og måtte nedrives. Det meste af det oprindelige inventar kunne dog bevares og indgår stadig i kirkens inventar. Den romanske døbefont blev glathugget i forbindelse med opbygningen af den nye kirke, men i den ligger et dåbsfad fra 1575.
Hørup Kirke i sin nye form stod klar i 1874. Det gamle alter var ødelagt, men et udskåret Maria-billede fra 1400-tallet, som havde udgjort altertavlen, sidder nu på nordvæggen. Alteret blev i den nye kirke forsynet med et krucifiks, som dog måtte vige pladsen allerede efter tre år og det hænger nu på nordvæggen. I stedet fik alteret sit nuværende billede, malet af Christen Dalsgaard, med motiv hentet fra lignelsen om de ti brudepiger: De fem kloge piger, som gik ud for at møde brudgommen (Herren), bragte olie med til deres lamper, de andre løb tør og måtte sluttelig gå forgæves til brudefesten (Himmerige).
Kirkens prædikestol fra 1600-tallet undgik også flammernes rasen. Den er siden renoveret, og den nuværende, naturalistiske udsmykning er udført i 1987 af Viborg-kunstneren Johannes Bæch.
Hørup Kirke står overfor en udvidelse, som vil skabe plads til dåbsværelse og sakristi samt en handicapindgang.
Læg også mærke til: Den romanske søjleportal (opr. mandsindgang), som nu indrammer fællesindgangen i tårnet, udført af Serup-mesteren (se Serup Kirke, side 50).
Det særprægede gravsted for Frands Peitersen, der var far til den kendte kunstner og formidler Erik Peitersen.
En bog om kirkens første 100 år, som ligger tilgængeligt på kjellerupkirke.dk.
Sognepræst: Simon Christoffer Munch Fuhrmann 21 92 75 84
Anders Bo Engrob Jørgensen 24 88 53 54
Kirkegårdsleder: Lasse Fisker 24 88 53 55
Kirken er åben: Hver dag kl. 8 - 15
Den romanske kirke i Kragelund rummer nogle af den berømte kirkekunster Erik Heides tidlige udsmykninger. Såvel alterbordet i granit som den fabulerende alterskranke og kirkens altertavle i støbejern med nadvermåltidet er fra 1966 og udført af Heide. Flere steder i kirken støder man på hans symbolske væsner: Det røde dørhåndtag ind til kirken er en fisk – et gammelt symbol på Jesus – og Heides karakteristiske duelignende fugle flyver på såvel pulpituret som på en sten, nedlagt i skibets gulv.
Fabulerende er også den fint udhuggede sydportal (mandsindgang), som nu omkranser indgangen til kirken fra våbenhuset.
På undersiden af portalens tympanon fortæller en runeindskrift om kirkens bygherre: ”Æse bød, Vagn ristede”, og på selve tympanonet leger to usædvanligt glade løver.
På de høje billedkvadre, der flankerer søjlerne, ses to drager, der prøver at sluge et kors eller en guldskat.
På venstre to næsten identiske mandsfigurer og fire medaljoner med dyrefigurer kan føre os i retning af sagnet om Sigurd Fafnersbane og hans fosterbror Regin.
Måske fortæller indgangen om sagnet om Sigurd, der vinder over dragen Fafner og om hans hest Grane, der til sidst bærer guldet over heden.
Læg også mærke til: Den indhuggede let skæve,
på kirkens kvadersten nederst til højre for våbenhuset.
Figuren i nichen overfor indgangsdøren, der viser Gud Fader, som holder Kristus (korset).
Prædikestolen i barokstil fra 1645 og degnestolen fra 1654 med motiver af Adam og Eva, begge opsat af præsten Mads Andersen Bering, som kom ud af den berømte Bering-slægt.
Sognepræst: Kresten Thue Andersen 51 15 27 66
Graver: Helle Strunge Mikkelsen 51 15 29 78
Kirken er åben: I sommerhalvåret
KIRKE
Ligesom kirkerne i bl.a. Grønbæk, Hinge, Sejling og Svostrup (se sider 26, 30, 46, 62) har også kirken i Lemming nydt godt af velstanden på den nærliggende Allinggård, ejet af Fischerslægten. Som kirkeejere var det slægten på Allinggård, der bl.a. satte tårn på kirkerne.
Inde i kirken er det andre gavegivere, nemlig sognepræst Anders Hvas (AH) og hans hustru Anna Elisabeth Rhodia (LR), der har sat præg på rummet. De skænkede det delvist forgyldte gelænder fra 1727 foran pulpituret samt det fornemme dåbsfad (jagtfad) i messing fra 1713. Da tårnet og tårnrummet, der udgør orgelpulpituret, er fra 1786, har gelænderet måske oprindeligt siddet et andet sted - måske foran alteret?
Altertavlen er ikke kirkens oprindelige; den findes nu på Nationalmuseet. Den nuværende tavle i renæssancestil var oprindeligt uden et altermaleri, og gennem længere tid var der i midterpartiet opstillet en kristusfigur af gips. I 1905 malede kunstneren Poul Stefensen fra Ry det nuværende alterbillede af den gode hyrde og hans flok.
Også prædikestolen er i renæssancestil; døbefonten er romansk med glathugget kumme og reliefer på fonten.
Indgangsportalen med granitsøjler er særpræget. Nogle af søjlerne er overvejende glatte, mens en enkelt har udhuggede motiver på kapitælet, herunder også på den ”usynlige ”bagside. Måske kommer de oprindeligt fra forskellige kirker og er indsat, da tårnet blev bygget?
Læg også mærke til: Salmedigteren Simon Grotrians gravsten med hans kendte budskab: Nåden er.
I våbenhuset ligger et smukt hæfte med 10 af hans salmer, illustreret af Peter Brandes.
Altertæppet, som er broderet af lokale kvinder i 1995.
Sognepræst: Henriette Gosvig Nielsen 86 85 53 85
Graver: Lars Elsborg Jensen 20 27 90 21
Kirken er åben: Når graveren er på arbejde
LEVRING KIRKE
Levring Kirkes indgang smykkes af den tidligere sydportal, som er flyttet til tårnet. Den fint udhuggede granitportal har, som den eneste i Jylland, tre par trekvartsøjler.
Inde i kirken (renoveret i 2003 og igen istandsat 2021), præges rummet af en lysfyldt blanding af nyt og gammelt. Den nye farvesætning og stafering på bænkegavlene fører blikket op til alteret med Poul Stefensens alterbillede fra 1881 (se også Lemming Kirke side 38).
Det broderede altertæppe er fremstillet i 1984 af sognebarn Anni Boilesen, og Ester Bové Reintofts antependium er fra 1996, og inspireret af Kingos ”Nu rinder solen op af Østerlide”.
Den gamle, trefløjede altertavle fra 1700-tallet hænger nu på skibets nordvæg. Den er malet af Thøger Thrane fra malerdynastiet Thrane med motiver fra korsfæstelsen, opstandelsen og himmelfarten. Midterfeltet er tæt beskrevet med skriftsteder, der alle henviser til dåben og nadveren.
På nordvæggen hænger også et epitafium i rigt dekoreret rammeværk i bruskbarok.
På skibets sydvæg hænger et stentøjskrucifiks fra 2003 af kunstneren Niels Helledie. Man ser Kristus hænge på korset, mens der fra hans døde krop vokser friske, grønne blade. Kristi ribben bliver til grene på Livets træ.
Læg også mærke til: De små hjørneknopper på søjleplinterne i indgangsportalen. Inderst ligner de mandehoveder, mens de på vædderhoveder.
Den gamle gravsten, tidligere indmuret i våbenhusets nordside, der atter er placeret inde i kirken under prædikestolen. Dette skete i forbindelse med restaurering af kirken i 2003. Hvor gravstenen var, er nu en reolvæg med salmebøger.
Sognepræst: Simon Christoffer Munch Fuhrmann 21 92 75 84
Anders Bo Engrob Jørgensen 24 88 53 54
Menighedsråds-kontakt:
Inger Marie Tind Christensen 28 68 94 40
Kirken er åben: Tirsdag og fredag kl. 8 - 16, og når der er medarbejdere på kirkegården
KIRKE
Hvor Århus-Ringkøbing-vejen krydser den gamle kongevej mellem slotsbyen Skanderborg og tingbyen Viborg ligger den imponerende Linå Kirke og vidner om fordums storhed og moderne mæcener.
En af kirkens store seværdigheder er de to monumentale granitportaler: Den gamle sydportal, som i 1700-tallet blev flyttet til tårnets vestgavl (nu kirkens eneste indgang), og nordportalen, som er urørt på sin oprindelige plads men udefra skjult af Det Fischerske Kapel (1689). Begge portaler har fire fritstående søjler og to halvsøjler. De er enestående blandt de jyske portaler.
Inde i kirken drages opmærksomheden mod Thomas Kluges store alterbillede fra 2015, indsat i altertavlen fra 1616. Med inspiration fra Caravaggio og Rembrandt og med virtuos maleteknik har Kluge foreviget hændelsen fra Skærtorsdag, hvor Jesus under Den sidste Nadver vasker disciplenes fødder. Barmhjertighed, kærlighed og tillid lyser ud af billedet.
Over det store felt på alteret har Kluge malet et portræt af Johannes Døberen inspireret af den middelalderlige træfigur af Døberen, som hænger på skibets nordvæg. Malerierne er bekostet af tekstilfabrikant John Kjærgaard Grosbøl, Sejs-Svejbæk.
I våbenhuset kan man tage en udførlig folder om kirkens historie, klenodier og seværdigheder.
Læg også mærke til: Den romanske døbefont med løvemotiver, kirkens ældste inventar.
Ældre alterbilleder og tekstfelter fra altertavlen (af Jesper Maler) ophængt i skibet.
Den sjældne, romanske olielampe med de tre kunstigt våbenhuset.
Det Fischerske Kapel, som kan besøges ved henvendelse til kirketjeneren.
Sognepræst: Maria Svane-Christiansen 84 84 15 75
Kirkeværge: Mette Chritgau Bruun 21 70 41 54
Kirketjener: Joan Thøgersen 21 58 88 10
Kirken er åben: Kl. 8 - 16
MARIEHØJ KIRKE
Både i arkitektur og udsmykning er Mariehøj Kirke fra 1958 bemærkelsesværdig. Med sin lysende gule farve og sit pyramideformede trætårn ses den viden om, og den er et af de mest markante eksempler på moderne, halvtraditionelt kirkebyggeri i Danmark.
Indenfor står det høje, velklingende kirkerum med de to pulpiturer helt rent i gule teglsten, og man hæver uvilkårligt blikket, når man træder ind.
Allerede i våbenhuset får man dog det første glimt af alterudsmykningen ”Det sårbare menneske”: Man øjner skikkelsens knoklede fødder og bliver opmærksom på det uperfekte.
Alterudsmykningen fra 2009 er skabt af billedhuggeren Thomas Andersson fra Mesing. I bronze har han formet en menneskeskikkelse med ansigtet vendt mod himlen, hængende på en næsten transparent, forgyldt plade. Målene er skæve, og figuren synes på samme tid lille og stor. Fortolkningen er åben, men vi bliver alle mindet om, at virkeligheden er andet og mere end jagten på det fuldkomne.
Kirkerummet var oprindeligt kun oplyst af væghængte lampetter, men i 1993 konstruerede arkitekt Mogens Svenningsen kaskade-lysekronen i kirkens midterhvælv. Senest har også alterpartiet fået belysning.
Kirken er tegnet af arkitekt Viggo Hardie-Fischer, København.
Læg også mærke til: Døbefonten i bornholmsk granit med lavt indhuggede
Skabelsen, Genløsningen og Helligånden.
Prædikestolen i mørkt teaktræ - alt andet træværk i
Orglet med 32 stemmer, blandt andet en trompetstemme, der efter spansk forbillede er ophængt vandret.
Provst: Jakob Gregers Nissen 21 33 70 55
Sognepræst: Malene Platz Schmidt 23 34 37 39
Kirketjener: Lars Evald Jensen 20 21 65 41
Kirken er åben: Kl. 8 - 17
SEJLING KIRKE /
Palmesøndag i 1998 kunne menigheden i Sejling indvie deres nye alter og altertavle. Hele alterpartiet med tilhørende farveog lyssætning er skabt af kunstneren Peter Brandes, og udsmykningen af Sejling Kirke var en af den berømte kunstners allerførste kirkeopgaver.
Det seksdelte alterbillede fortæller om påsken: Her er Veronicas svededug, kalken, det døde legeme på Langfredag, den tomme grav, det nye liv og lyset. Samtidig skaber billedet en umiddelbar forbindelse til altergangen og kirkens fornemme altersølv: Under gudstjenesten ”drypper” den korsfæstedes blod fra billedet ned i den rigt ciselerede alterkalk. Kanden er udfærdiget af Johan Mehl i Viborg og skænket til kirken af sognepræst Niels Henrichsen og hustru Anne Paulin Jegind. Sidstnævnte har desuden skænket den yderst sjældne, indgraverede oblatæske med indsatte sølvmønter fra 1620.
Det rustikke granitalter er efter Peter Brandes forskrifter udført af Bjørg Kristiansen fra stenhuggerfirmaet N. P. Christiansen i Silkeborg.
Sejling Kirkes oprindelige, romanske del er fra middelalderen (o. 1200), og kirken er stærkt præget af en ombygning i 1782, hvor det nuværende sengotiske tårn med pyramidetag blev opført på resterne af et tidligere tårn.
Læg også mærke til: Den store og elegant udpræsteparret Niels Henrichsen og Anne Pauline Jegind. Den er indmuret i våbenhuset, men lå tidligere foran alteret.
Den lille niche i korvæggen, som muligvis har rummet et relikvieskrin.
Sognepræst: Mette Skaarup Glowienka 86 85 50 24
Graver: 26 12 52 83
Kirken er åben: Fra solopgang til solnedgang
SEJS-SVEJBÆK KIRKE / Julsøvej 130, 8600 Silkeborg
Efter en tålmodig indsats i næsten to årtier, kunne menigheden i Sejs-Svejbæk i 1989 indvie deres nye kirke.
Såvel kirkebygningen som alteret, døbefonten, prædikestolen og kirkebænkene er tegnet af arkitekt Niels Frithiof Truelsen, Svendborg.
Korets vægge er tænkt som en stor, trefløjet altertavle. Og på næsten 2000 hvide, keramiske fliser har kunstneren Mogens Andersen skabt sit fabulerende blå, blågrå og sorte alterværk. Fortolkningen af værket er op til den enkelte, for som kunstneren siger:” Kunsten starter der, hvor ordene holder op”.
Det tredimensionelle, gyldne Jerusalemkors over alteret er skabt af grafiker Erik Ellegaard Frederiksen, og henviser med sine fire hjørner til evangeliet, som netop skal spredes til Jordens ”fire hjørner”.
Den gyldne kristusfigur på alteret er skabt af billedhugger Erik Heide og tænkt som en rorgænger, der leder os i retning af lyset, og fører tankerne hen på velsignelse og frelse.
Alt interiør i kirken er flytbart, det er kendetegnet ved den firkantede form og det ligesidede kors, der går igen både på hoveddøren og på kirkegården.
Læg også mærke til: Den galakseformede kirkegård med skulptur af Erik Heide i midten.
stenens indhuggede, ligeopstandelsen.
Klokkestabelen, som er en foræring fra Hans Egedes Kirke i Aalborg.
Sognepræst: Marie Ginnerup Vestergaard 21 47 16 40
Kordegn: Tine Jacobsen 86 84 15 75 / 21 56 24 20
Kirken er åben: Kl. 8 - 17
SERUP KIRKE
Indgangsportalen til Serup Kirke (1100-tallet) består af seks søjler, og den er rigt dekoreret på baser og kapitæler med dyr, fugle, blade og rosetter. Ifølge bogen ”Jyske Granitportaler” er den udført af Serup-mesteren, som også har udført portalen i Hørup (se side 34), og de to portaler anses for at være de ældste og fornemste eksempler på stenhuggerarbejde i romansk stil i området syd for Viborg.
Portalen, der oprindeligt udgjorde mandsindgangen mod syd er muligvis flyttet til vestsiden, da kirken fik sit tårn i 1700-tallet.
Inde i kirken er det – udover det imponerende, skakternede gulv - et stort epitafium på skibets nordvæg, der fanger opmærksomheden. Den udskårne mindetavle med udskåret topstykke og sidefløje er sat over præsten Jørgen Nielssøn Brandstrup, sognepræst til Serup og Lemming i næsten 60 år fra 1602, hans hustru Else Christensdatter og deres 13 børn. Sønnerne er malet til højre og døtrene til venstre for ægteparret, og foran ligger to (døde) småbørn i svøb.
Såvel prædikestolen som altertavlen er opstillet i 1612. Alterbilledet forestiller den tornekronede Kristus og er malet af Kammerherreinde M.D. Krabbe i 1877.
Alterdugen og messehagelen er udført af den lokale væver Doris Bundgaard Hansen i hhv. 1998 og 2002.
Læg også mærke til: Den romanske døbefont med meget enkel dekoration.
»Hr. Anders Hvas og Anna Elisabeth Rhodia foræret til Serup Kirke Anno 1713«. I bunden af fadet ses et billede, som vistnok forestiller Mariæ Bebudelse.
Sognepræst: Henriette Gosvig Nielsen 86 85 53 85
Graver: Jette Nielsen 21 77 28 67
Kirken er åben: Når graveren er på arbejde
SILKEBORG KIRKE / Torvet 10 c, 8600 Silkeborg
Midt på Silkeborgs travle, myldrende torv ligger Silkeborg Kirke (1877) som en oase af fred og ro. I det hvælvede, harmoniske kirkerum kan man slå sig ned for en stund og lade sig inspirere af kirkens kunst. Arkitekt: H.S.Sibbern, København.
Alterudsmykningen har siden en kirkerestaurering i 1943 været domineret af en høj, gylden korsfæstelsesscene - et kongekrucifiks, skåret af Gunnar Hansen. Ved siden af den korsfæstede står Jesu moder og apostlen Johannes, og under krucifikset løber en frise med de 12 apostle.
Ved den seneste renovering i 2016/17 har kunstneren Peter Brandes skabt et nyt alterbord med marmorstuk i 30 forskellige blå nuancer. Forrest på alteret ses Jesus, der bærer korset og lammet, og digteren Simon Grotrians enkle budskab: ”Nåden er.”. På siden af alteret ses 12 ikoner repræsenterende de 12 apostle.
I dele af det gamle smedejernsknæfald har Brandes desuden indsat forgyldte scener fra påskedagene, og med reference til alterkrucifikset er det dermed lykkedes kunstneren på fornem vis at samle hele påskefortællingen i alterpartiet - lysfyldt akkompagneret af Simon Olriks to glasmosaikker i apsis (1941), Sædemanden og Den gode hyrde.
Læg også mærke til:
bl.a. på prædikestolen, skabt af kunstneren Maja Lisa Engelhardt.
Den helt enkle middelalderlige døbefont. Den hørte oprindeligt hjemme i Them Kirke.
koret. Modsat alterets kongeJesus.
I våbenhuset kan man frit tage en folder om kirken samt købe et hæfte om Peter Brandes’
Sognepræst: Anette Kortegaard 61 67 66 82
Kirketjener: Bente Riishøj Hansen 51 18 08 40
Kirken er åben: Kl. 8 - 18. Der kan være lukket pga. kirkelige handlinger
SINDING KIRKE / Sinding Hedevej 38, 8600 Silkeborg
I de danske kirker finder vi groft sagt to slags krucifikser: Det ene afbilder den sejrende Kristus med oprejst statur og kongekrone, det andet den lidende Jesus med hængende hoved. Det første symboliserer en stærk guddom, det andet den lidende menneskehed. I den romanske Sinding kirke fra 1100-tallet er der fornemme eksempler på dem begge.
På kvaderen til venstre for kvindedøren finder vi nordens ældste udhuggede Kristus-figur i relief. Den stolte, velsignende Kristus-skikkelse er udhugget i en lang, korsformet kvader, og han bæres af to mænd, muligvis Peter og Paulus eller måske to kirkeværger.
Indenfor i kirken finder vi det andet og modsvarende krucifiks: Bag prædikestolen er et afdækket kalkmaleri af en meterhøj Kristus-figur fyldt med lidelse og smerte. Hovedet er tornekranset og kroppen gennemhullet. Billedet kan muligvis dateres til slutningen af 1400-tallet.
Det første man bemærker, når man kommer ind i kirken, er imidlertid et stort billede på sydvæggen. Her er tale om en kopi af Joakim Skovgaards ”Det store gæstebud”, malet af broderen Niels Skovgaard.
Bemærk også Erik Heides blå antependium (alterforhæng) i silke og hør med de 12 duefugle som symboliserer de 12 disciple.
Læg også mærke til: Inde i våbenhuset hænger en gammel hulplade fra 1766. ”Sladrehanken” blev brugt til at kontrollere hvem der kom i kirke. Der skulle jo gerne komme mindst én fra hver husstand, når der var gudstjeneste.
Kirkeskibet, som er en kopi
af Svend Rasmussen i 1994.
Taterstenen fra 1889 skråt overfor indgangen. Den er udhugget og sat af en fortvivlet far, som trods sognets
begravede sine to små døtre i indviet jord.
Sognepræst: Mette Skaarup Glowienka 86 85 50 24
Graver: 26 12 52 83
Kirken er åben: Fra solopgang til solnedgang
SJØRSLEV KIRKE / Adelvej 1, 8620 Kjellerup
Blandt de gamle landsbykirker i Søhøjlandet er Sjørslev Kirke ganske enestående. Med Steen de Steensen fra Aunsbjerg Gods som ejer undergik den romanske kirke fra ca. 1130 en komplet forandring i 1768-1772. Her blev dens indre omskabt til en herregårdskirke i rokokostil.
Prædikestolen med overdådigt udskåret lydhimmel, trappeopgangen med fodstykke og portal, det søjlebårne pulpitur med herskabsstol, dekorationerne omkring de dybe vinduesnicher og det malede træloft med de Steensens navnetræk gør kirken til ét stort, sammenhængende rokoko-værk.
Læg også mærke til epitafierne over to af Aunsbjergs godsejere. Et stort i rokoko og et mindre (o. 1940) i nyklassisistisk stil. Også alteret fra 1783 er nyklassicisme, dog er selve korset i alterudsmykningen fra 1960-erne.
Den fornemt udhuggede døbefont, der har lagt navn til ”Sjørslev-gruppens løvefonte”, er samtidig med kirken og rigt udsmykket på såvel kumme som fod.
På sydvæggen hænger et stort korbuekrucifiks fra omkring 1475 omgivet af grafiske ikoner udført af Mogens Leander og indkøbt i 2000.
Læg også mærke til: Den gamle præstestol i koret, formentlig fra 1600-tallet, bemalet med bibelske motiver.
nederst i kirken fra omkring år 1500. De stammer oprindeligt fra Karup Kirke.
Den bageste bænk i begge sider af kirken, som er adskilt fra de øvrige bænke. Det er såkaldte ”rakker-bænke”.
Hjemmeside: www.sjorslevkirke.dk
Sognepræst: Inge Mader Jensen 86 66 70 48
Graver: Karsten Mønsted 23 31 08 09
Kirken er åben: Hverdage kl. 8 - 16
SKANNERUP KIRKE
Skannerup Kirke er antagelig opført først i 1200-tallet.
En helligkilde på kirkegården har betydet, at gennem tiden er tilflydt kirken milde gaver, og senest har lokalsamfundet stået sammen om at opdatere kirkens udsmykning.
Derfor pryder et billede i gylden ramme med kornaks af Maja Lisa Engelhardt nu vestvæggen. Det viser den opstandne Kristus som en synlig frelser, glædesbringer og ledestjerne. Det er opsat i 2005 i forbindelse med en omfattende renovering, hvor Engelhardt ligeledes forestod den nye farvesætning.
Selv fortæller kunstneren i kirkens folder: Når man går ud af kirken og dermed siger farvel til rummet og budskabet… så er det mit ønske, at mit ikonagtige billede skal være en udgangshilsen, et godt farvel til det, man har fået givet forinden… billedet forsøger at give, som i et aftryk, et billede af Kristi ansigt. Må han være til stede for den, som tror.
Kirkens altertavle fra 1677 er et farverigt og fortællende, landligt arbejde i eg. Nederst ses et relief af bebudelsen og Maria med barnet, i storfelt og topfelt hhv. nadveren og korsfæstelsen og øverst oppe den opstandne, omgivet af de fire evangelister.
Prædikestolen er oprindeligt fra 1585, og restaureret i 1678, hvor lydhimlen kom til, udført af samme lokale billedhugger, der udarbejdede altertavlen.
Læg også mærke til:
fra 1899 med grevskabet Frijsenborgs Georgskors og grevens (den daværende kirkeejers) initialer.
Den markante klokkestabel med to korintiske søjler, støbt i 1856.
Gravstenen over den ærlige møller, indmuret i våbenhuset.
Hjemmeside: www.gjernsogn.dk
Sognepræst: Majbritt Fabech 29 36 73 77
Graver: Otto V. Jensen 30 68 23 97
Kirken er åben: Kl. 9 - 16 hele året
SKORUP KIRKE
/ Thorsøvej 42, 8883 Fårvang
Altertavlen i Skorup Kirke (beg. af 1200-tallet) er fra 1655 og beslægtet med tavlerne i Funder (se side 20) og Vrads (se side 80). Tavlerne er skænket af lensmanden på Silkeborg Slot, Mogens Høeg, og bærer våbnene for ham og hans to hustruer Helvig Lindenov og Christence Rosenkrantz. På midterpartiet i Skorup Kirke står Fadervor med gylden skrift.
Omkring 1856 blev kirken renoveret af kirkeejeren, grevskabet Frijsenborg. Såvel altertavle som prædikestol med opgang og lydhimmel blev anskafet, og den gamle altertavle blev lavet om til præstetavle. Den nye tavle fik ved den lejlighed et altertavlemaleri af T.M. Jensen – det hænger nu i kirken, da altertavlen fra 1655 i 1908 blev genetableret.
På våbenhusets sydvæg sidder en bemærkelsesværdig gravplade i støbejern fra 1719, støbt på Fritzøes jernværk i Norge og skænket af en taknemmelig søn. Støbejernspladen har basunblæsende engle siddende på hver side af Kristus på korset mellem Maria og Johannes, et vinget timeglas står på et kranium over korslagte knogler, og i hjørnerne ses de fire evangelister. Pladen er skåret efter en model af billedhuggeren Johan Jørgen Schram, Christiania, og er blevet anvendt til flere gravplader i norske kirker.
Læg også mærke til: Døbefonten af granit som er
Ifølge ”Danmarks Kirker” skulle Skorups oprindelige have.
Portalrester på kirkegården og i våbenhuset som vidner om en
forgangen portal og
til Linå Kirke.
Sognepræst: Kristoffer Uhre Knattrup 23 44 86 10
Graver: Graver Anni Mehl 40 34 22 20
Kirken er åben: Når graverne arbejder på kirkegården
SVOSTRUP KIRKE
Svostrup Kirke ligger ved adelsvejens vadested over Gudenåen og er en typisk kvaderstenskirke fra slutningen af 1100-tallet. I korets gavl kan man se en billedkvader med et mandshoved med overskæg og finurlig frisure. Om figuren repræsenterer en præst, en stormand eller stenhuggeren selv, kan ingen vide.
Inde i kirken falder blikket straks på de smukke, afdækkede kalkmalerier i hvælvingerne og på det lysfyldte alterparti, skabt af kunstneren Anita Houvenaeghel. Titlen på alterbilledet er ”Syndfloden” (se omslaget), og tanken er, at man går op gennem kirken som i en mørk allé. Ved alteret mødes man af lyset, der stråler ud fra Paradiset i øst og overskygger kaos. Samme kunster har lavet et alterbillede som anvendes fra Palmesøndag til og med Kristi Himmelfartsdag. Uden for denne periode kan det ses på bagsiden af altertavlen.
Prædikestolen i renæssancestil fra ca. 1600 er også udsmykket af Anita Houvenaeghel, ligesom hun har stået for kirkens farvesætning. Den nye udsmykning blev lavet i forbindelse med en større renovering i 2006/2007 og delvist gjort mulig via en privat donation.
Et korbuekrucifiks fra år 1400 hænger nu over og ikke i korbuen. Bemærk også den fint udhuggede døbefont med løve- og dragemotiv fra 1100-tallet.
Læg også mærke til:
er fra en af kirkens oprindelige indgange og nu muret ind over kirkedøren inde i kirken.
med årstallet 1788 og F for Fischer, kirkens daværende
vævet af tekstilkunstner Vibeke Lindhardt. Kontakt graver, hvis du vil se dem.
Sognepræster: Oliver Karst 86 95 70 60
Nina Frøjk Hansen 30 61 34 09
Graver: Ole Gade 86 87 72 79
Kirken er åben: Hvis der er medarbejdere på kirkegården. Kontakt evt. graver
THEM KIRKE / Silkeborgvej 23, 8653 Them
Them Kirke er restaureret flere gange, senest i 2012-13. Her blev en udskåren Kristusfigur fra 1400-tallet – sikkert fra et korbuekrucifiks – opsat som altermotiv på en baggrund af forgyldte metalplader, og det nye alterbord i granit kom til. Begge dele skabt af kirkekunstneren Erik Heide og danner et dragende centrum i kirkerummet.
Kirkens tidligere altertavle med motiv af Jesu korsfæstelse blev ophængt i sideskibet.
Kalkmalerierne på hvælv og korbue er fra 1500-tallet. Det mest berømte og rørende forestiller Jomfru Maria med syv sværd pegende mod hjertet som tegn på de syv gange, hun blev ramt af smerte og sorg over sin søn, Jesus. Motivet ses kun i to andre kirker i Danmark, nemlig Skivholme og i Tørring. Overfor ses billedet af en konge med hermelinskåbe og glorie, altså Kristus, den salvede konge.
Som konsekvens af Reformationen fik kirken i 1585 bænke, lavet af solidt egetræ med udskårne navne på gårdmændene: Man vidste, hvor man havde sin plads. Samtidig fik kirken den udskårne prædikestol.
Døbefonten er anskafet i 1849 i forbindelse med en istandsættelse af kirken, forestået af professor Bindesbøll.
De ældste dele af Them Kirke stammer fra omkring år 1200 og det ottekantede tårn er bygget 1865 og sideskibet i 1874.
Læg også mærke til: Bænkegavlen på første række med Jacob Bertelsens navnetræk. Han var kongens mand på Løgagergård og sognets mægtigste herre.
En gravsten i gulvet fra omkring 1625 med Memento Mori-motiv.
kors (ved p-pladsen).
Sognepræst: Andreas Engelbrecht Hansen 30 52 97 80
Majbritt Kjærsgaard Roulund 20 96 54 51
Graver: Dorte Møldrup 40 34 79 62
Kirken er åben: Alle hverdage kl. 8 - 18
THORNING KIRKE / Blichersvej 29 a, Thorning, 8620 Kjellerup
To vidt forskellige kunstværker tiltrækker sig opmærksomheden i Thorning Kirke (1200-tallet), nemlig den gamle Nottingham-tavle og det nye alterbillede.
Tavlen, som hænger på skibets nordvæg, er en af landets kun fire alabasttavler, med et relief skåret i den nordengelske by Nottingham i 1300-tallet. I midten ses jomfru Maria med den døde Kristus i armene, foroven under en gotisk baldakin er det Vorherre flankeret af to engle og nederst igen den døde Kristus i et lænket uhyres gab. Det danske rammeværk af træ er fra ca. 1700, og reliefet fungerede som altertavle frem til 1903, hvor det blev erstattet af et maleri af Chr. Bang (nu midt på nordvæggen).
De tre øvrige Nottingham-tavler findes i Vejrum Kirke ved Struer, Borbjerg Kirke og Hornslet Kirke.
Siden 1998 har et nyt alterbilledet sat sit præg på kirken, nemlig Sven Havsteen-Mikkelsens gribende og lysfyldte fortolkning af Emmaus-måltidet, den opstandne Jesu nadver med to disciple i byen Emmaus påskedag.
Da kunstneren i 1998 havde færdiggjort billedet – det sidste inden han døde og efter eget skøn et af hans bedste - sagde han: ”Jeg har altid holdt mig fra at male opstandelsen, for den har ingen set. Men nu, da døden er nær, tør jeg male opstandelsens lys”.
Læg også mærke til: Relief-ligstenen af Henrik Sandberg og Kirsten Juel
indmuret i koret.
Mindestenen på kirkegården for Mads Doss, kendt fra St. St. Blichers vise. Den berømte digter var præst i Thorning fra 1819 - 1825.
Fællesskabets Træ i sognehuset, skabt i samarbejde mellem billedkunstner Jeanette Munksbøl og menigheden i Thorning, 2019.
Sognepræst: Jørgen Løvstad 53 29 69 35
Graver: Kaj Lauritsen 21 22 55 07
Kirken er åben: Alle dage kl. 8 - 16. Kig også ind i Blichermuseet
herberg for vandringsfolk ved sognehuset
TVILUM KLOSTERKIRKE
Tvilum Kirke ved Gudenåens østbred er den sidste del af et firefløjet Augustinerkloster. Den er opført i første del af 1200-tallet, og med sin markante gavl mod øst står den stadig som et kaldende pejlemærke i landskabet.
Inde i kirken bemærker man især den helt enestående fløjaltertavle fra omkring år 1500. I tavlens midterparti ser man Gud Fader med sin enbårne søn, den korsfæstede, en såkaldt nådestolsgruppe. Til højre flankeres gruppen af Jomfru Maria med Jesusbarnet og til venstre af Johannes med kalken. I de to sydfløje ses 12 større figurer, Jesu apostle, og fire mindre figurer af tre biskopper og en abbed.
På fodstykket viser midterpartiet Jomfru Maria med Jesu afsjælede legeme på skødet, og på begge sider er der figurer af identificerbare nødhjælpshelgener. Alterets baldakin har våbenmalerier for kirkens ejere.
Kirkens kalkmalerier, hvis tilblivelse strækker sig over mange århundreder, er ligeledes bemærkelsesværdige. I våbenskjoldsfriserne, der er malet ca. 1350 i såvel koret som midter-faget, finder vi bl.a. skjoldene for Valdemar Atterdag (med teksten WOLDO-MARUS RE (Rex)) og den indflydelsesrige Gyldenstjerne-slægt.
Læg også mærke til: Den romanske døbefont og de
vestgavl. Begge dele stammer formentlig fra den nedrevne Tvilum Ladegårdskirke.
Prædikestolen (ca. 1620) med malede billeder fra 1950’erne kunstneren Ingolf Røjbæk.
fra omkring år 1500.
Hele kirkens ottehundredårige historie, det rige interiør og kalkmalerierne er detaljeret beskrevet i en folder, som
Sognepræst: Kristoffer Uhre Knattrup 23 44 86 10
Graver: Anni Mehl 40 34 22 20
Kirken er åben: Når der er medarbejdere på kirkegården. Ring gerne til graver
VINDERSLEV KIRKE / Vinderslevholmvej 6, 8620 Kjellerup
Kirkens høje hvælvinger og rige udsmykning vidner om tilhørsforholdet til den nærliggende Vinderslevgård (nu Vinderslevholm). Dens fineste pryd er kalkmalerierne.
Billederne i skibet er fra slutningen af 1400-tallet og utvivlsomt skabt af Vinderslev-mesteren, der også udsmykkede kirker på Djursland og Sjælland. Helgenlegender og fabler blander sig med bibelske motiver i mesterens mangfoldige maleri.
Hovedmotivet på korbuen er dommedag med Kristus siddende på sin trone som verdensdommeren. I nordkappen ses de frelste begive sig ind i Himmerig, og i sydkappen skræmmer Helvedes djævle med haler og kløer. Det sammenslyngede løvværk i korhvælvet er antageligt udført lige efter reformationen.
Prædikestolen og altertavlen er begge med rige renæssanceudsmykninger, og i korets nordside hænger et epitafium fra 1564 over familien Skeel til Vinderslevgård med usædvanlig, heraldisk ornamentik og teksten ”I disse farlige tider..”. Teksten henviser til syvårskrigen 1563-1570, som kostede Hans Skeel livet i 1565, altså året efter tavlen blev sat op.
Læg også mærke til: De to tidligere indgange
smukke søjleportaler og de to romanske gravkors på
mester begravet her? med kirken (ca. 1150).
Den kortspillende dame i korhvælvingens kalkmaleri. Sagnet fortæller, at hun kortspil.
Sognepræst: Mikael Holst Kongensholm 21 60 60 05
Graver: Uffe Hansen 29 40 81 91
Kirken er åben: Hver dag kl. 8 - 17
VINDING KIRKE
Den lille hvidkalkede kvaderstenskirke i Vinding fra 1150-1200 gør ikke meget væsen af sig, og dog er den værd at kigge på både ude og inde.
På kor og skib er kirken nemlig dekoreret med 5-7 cm dybe blændinger i fem blændingsafsnit og i to etager. Det ses kun på en enkelt anden kirke i hele landet.
Indenfor løfter man naturligt blikket mod kalkmalerierne i korets hvælv. Både hvælvet og malerierne stammer fra 15001520 og er udført af ”Liljemesteren”, en murermester fra Ribe, som også udsmykkede Bryrup kirke (se side 14).
Kirkens romanske døbefont er samtidig med kirken og halvt indstøbt i korbuens nordside.
Prædikestolen er fra ca. år 1600, men var i begyndelsen af 1700-tallet blevet så skrøbelig, at ”præsten kun med stor frygt og besværlighed” kunne benytte den, så den måtte restaureres. Også den trefløjede altertavle er fra omkring år 1600 og formentlig et lokalt arbejde. Alterbilledet med korsfæstelsen er fra 1962 og malet af den københavnske billedkunstner Ingolf Røjbæk, som har bidraget til udsmykningen af talrige danske kirker.
Et krucifiks med en 126 cm høj Kristus, som oprindeligt har hængt i korbuen, har nu fået plads på skibets nordvæg.
Læg også mærke til: Dåbsfadet af messing,
1550. Det kom til Vinding i 1748.
Sognepræst: Inge Røndal 51 32 24 12
Graver: Mette Damgaard 29 26 94 96
Kirken er åben:
VIRKLUND KIRKE / Vesterlundvej 10, 8600 Silkeborg
Virklund Kirke er tegnet af arkitekterne Inge og Johannes Exner og indviet i 1994. Den er blevet kaldt lysets kirke, fordi lyset spiller en stor rolle i kirkerummet, og fordi kirken er bygget for at sprede lys og glæde gennem forkyndelsen.
Det første, man ser, når man træder ind i kirken, er et stort vinduesparti, som viser et stykke af himlen. Samtidig giver et andet vinduesparti, som rejser sig fra gulvhøjde, udsigt over Thorsø og en stor del af Virklund by. Kirken bliver dermed et sted, hvor jord og himmel mødes, og hvor éns tanker kan følge himmelflugten, samtidig med, at man bevarer jordforbindelsen.
Døbefonten er tegnet af Johannes Exner og udført i norsk marmor. Soklen er groft tilhugget og står i en fin kontrast til det blankpolerede dåbsfad. På bagsiden af fonten er der en afløbskanel med tre riller, som repræsenterer Faderen, Sønnen og Helligånden.
Johannes Exner er også kunstneren bag alteret, som er et simpelt, massivt stenbord, placeret frit i rummet. Således kan man samles omkring alteret under nadveren som et minde om Jesu sidste måltid med sine disciple. Over alteret hænger et kors i rustfrit stål af guldsmed Bent Exner. Hængende i to tynde stålwirer afbalancerer det med sin skrøbelighed tyngden af alteret og døbefonten.
Læg også mærke til: Prædikestolens antependium, som er udført af tekstilkunstner Vibeke Lindhardt.
Orglet, der er tegnet af Exner-parret og placeret usædvanligt ved siden af prædikestolen og alteret.
Sognepræster: Jacob Bech Joensen 30 30 03 80
Majbritt Kjærsgaard Roulund 20 96 54 51
Kirkekontoret: 51 64 92 94
Kirken er åben: Tirsdag til fredag, kl. 9 - 15
VIUM KIRKE
Vium Kirke er tæt forbundet præsteslægten Blicher. Den mest kendte, digterpræsten Steen Steensen Blicher, blev døbt her i kirken, hvor hans far Niels Blicher var præst fra 1779 til 1795.
Udsmykningen af kirken er præget af kalkmalerierne i de to hvælvinger. Malerierne er oprindeligt fra 1500-tallet, overkalket i 1700-tallet og igen afdækket i 1967. På hvælvingen mod øst ses motiver af apostlene stående i en ring, der symboliserer jordkredsen.
Figurerne i vestre hvælving derimod forestiller udelukkende kvinder, måske kvindelige helgener. Mest tydeligt ses Sct. Cecilia, skytshelgen for musik og for de blinde.
Over døren til våbenhuset hænger et sjældent oliemaleri ”Passionsviseren”, malet i Aalborg i 1737. Billedet fortæller om Kristi lidelse og død på korset med en kreds af små billeder fra lidelseshistorien som klokkeslættene fra 6 morgen til 6 aften. Billedet minder om et gammeldags solur, hvor lyset udgår fra Kristus. Læren er, at tiden går, og at det er godt at bruge tiden til at tænke fromme tanker om Jesu lidelse.
Altertavlen og prædikestolen fra omkring 1650 er skænket af Jørgen Marsvin fra Aunsbjerg Gods.
Læg også mærke til: Præstetavlerne med kirkens præster fra reformationens indtog i Danmark i 1536.
Mindesmærket på kirke-
Aunsbjerg, hovedpersonen i Blichers novelle af samme navn. Altså et gravminde
Mindestenen over St. St. Blicher ved p-pladsen. Stenen blev rejst på 100-års dagen for Blichers fødsel i præstegården, oktober 1782.
Sognepræst: Jørgen Løvstad 53 29 69 35
Graver: Trine Grønkjær Hingkjær 21 99 83 55
Kirken er åben: Kl. 7.30 - 18
Et spektakulært og lysfyldt freskomaleri, der dækker hele murfladen over alterbordet, gør et besøg i Voel Kirke til en helt særegen oplevelse. Freskoen illustrerer i kunstneren Jais Nielsens storladne komposition Johannes’ Åbenbaring, hvor den himmelske Kristus omgivet af en mandelformet lysglorie (mandorla) med den ene hånd velsigner sin menighed, og i den anden holder syv stjerner, som symboliserer hele den kristne kirke. Omkring Kristi mandorla knæler syv glorieprydede engle holdende hver sin (alter)stage, og under Jesu fødder er malet de græske bogstaver ”alfa” og ”omega” med henvisning til Kristi udsagn i Åbenbaringen: ”Jeg er alfa og omega, begyndelsen og enden”.
Kirkens døbefont og de farvemættede, glasmosaikker i vinduerne er ligeledes Jais Nielsens værk.
Den usædvanlige døbefont viser de fire evangelister, som på deres løftede højre hånd i fællesskab bærer den firkløverformede dåbskumme. I kummens bund sidder i forbindelse med dåb en sølvprop formet som en fisk, symbolet på Kristus. På fontens fod kan man læse giverens navn og årstallet 1937.
Lyset vælder ind fra vinduesåbningerne gennem Jais Nielsens farverige glasmosaikker, som alle forestiller letgenkendelige bibelske motiver fra det Nye Testamente og fortæller om kirkeårets gang.
En folder i våbenhuset fortæller om alle detaljerne i Jais Nielsens kunstværker fra slutningen af 1930’erne samt om kirkens vej fra fattigt kapel (1876) til rigt udsmykket kirkerum.
Læg også mærke til: De to monumentale, sorte gravsten i kirkegårdens østlige ende. De er sat af kirkens velgører Johannes Valeur Petersen over hans forældre.
Sognepræst: Nina Frøjk Hansen 30 61 34 09
Oliver Karst 86 95 70 60
Graver: Lena Højgaard 86 85 36 51
Kirken er åben: Når der er medarbejdere på kirkegården. Kontakt gerne graveren
VRADS KIRKE
I 1617 kaldtes Vrads Kirke ”Ehn meget arm Kirche”, og i årene derefter var den ved at ”falde ganske neden”, som pastoren skriver i 1661. Men trods forarmelse og plyndringer og siden en skiftende ejerkreds, klarede Vrads Kirke skærene, og vi kan i dag glæde os over den lille, velproportionerede kirkebygning (ca. 1200) og dens interiør.
Altertavlen fra 1654 blev givet til kirken af lensmanden i Silkeborg, Mogens Høeg og hans hustru Helvig Lindenov. Alterbilledet forestiller nadverens indstiftelse, og det menes, at lensmanden selv er den sandsynlige model for apostlen til højre for Kristus. I 1854 var tavlen så medtaget, at den blev erstattet med en gipsfigur af Thorvaldsens Kristus, men da en privatmand ytrede ønske om at købe tavlen, kom der skub i en renovering. Tavlen står nu på sin rette plads, og Kristusfiguren står i kapellet (se også Funder Kirke, side 20 og Skorup Kirke side 60).
Døbefonten af gotlandsk kalksten er dekoreret med trekløverbue. Den er fra 1350-1400 og omhugget i 1500. Den 123 cm høje, katolske altertavlefigur af eg, som nu hænger i hjørnet af skibet er ligeledes fra ca. år 1500.
Prædikestolen fra 1616 har også lidt overlast undervejs i kirkens omtumlede liv, men er blevet istandsat og har fået tilført nye, barokke elementer i processen.
Læg mærke til: Dåbsfadet, som formentlig er forarbejdet på det lokale kobberværk ved Nørre Mølle. Stengærdet, som omgiver hele kirkegården. Det er nævnt første gang i 1663.
Sognepræst: Inge Røndal 51 32 24 12
Graver: Hanne Simonsen 24 41 68 28
Kirken er åben:
1. Alderslyst Kirke
Tulipanvej 13, 8600 Silkeborg
2. Ans Kirke
Østre Langgade 8, 8643 Ans By
3. Balle Kirke
Balle Bygade 164, 8600 Silkeborg
4. Brande Kirke
Brandevej 18, 8653 Them
5. Bryrup Kirke
Hovedgaden 5, 8654 Bryrup
6. Dallerup Kirke
Dallerup Kirkevej 29, 8641 Sorring
7. Dybkær Kirke
Arendalsvej 1, 8600 Silkeborg
8. Funder Kirke
Funder Kirkevej 54, 8600 Silkeborg
9. Gjern Kirke
Østergade 6a, 8883 Gjern
10. Grathe Kirke
Haugevej 51, Grathe, 8620 Kjellerup
11. Grønbæk Kirke
Laangawten 5, 8643 Ans By
12. Gødvad Kirke
Gødvad Kirkevej 5, 8600 Silkeborg
13. Hinge Kirke
Tingskrivervej 24, 8620 Kjellerup
14. Hvinningdal Kirke
Hvinningdal Kirkevej 1, 8600 Silkeborg
15. Hørup Kirke
Kirkebakken 8, 8620 Kjellerup
16. Kragelund Kirke
Kragelundvej 50, 8620 Kjellerup
17. Lemming Kirke
Lemming Bygade 1, 8632 Lemming
18. Levring Kirke
Bygaden 55, Levring, 8620 Kjellerup
19. Linå Kirke
Vangvedvejen 9, 8600 Silkeborg
20. Mariehøj Kirke
Vestre Allé 9, 8600 Silkeborg
21. Sejling Kirke
Lemmingvej 9, 8600 Silkeborg
22. Sejs-Svejbæk Kirke
Julsøvej 130, 8600 Silkeborg
23. Serup Kirke
Serup Skovvej 2, 8632 Lemming
24. Silkeborg Kirke
Torvet 10 c, 8600 Silkeborg
25. Sinding Kirke
Sinding Hedevej 38, 8600 Silkeborg
26. Sjørslev Kirke
Adelvej 1, 8620 Kjellerup
27. Skannerup Kirke
Hammelvej 6, Skannerup, 8883 Gjern
28. Skorup Kirke
Thorsøvej 42, 8883 Fårvang
29. Svostrup Kirke
Allinggårdsvej 54, Svostrup, 8600 Silkeborg
30. Them Kirke
Silkeborgvej 23, 8653 Them
31. Thorning Kirke
Blichersvej 29 a, Thorning, 8620 Kjellerup
32. Tvilum Klosterkirke
Klostervej 1, Tvilum, 8882 Fårvang
33. Vinderslev Kirke
Vinderslevholmvej 6, 8620 Kjellerup
34. Vinding Kirke
Burgårdevej 21A, 8654 Bryrup
35. Virklund Kirke
Vesterlundvej 10, 8600 Silkeborg
36. Vium Kirke
Marie Curtz’ Vej 4, 8620 Kjellerup
37. Voel Kirke
Kirkegyden 10, Voel, 8600 Silkeborg
38. Vrads Kirke
St. Bredlundvej 1, 8654 Bryrup
Bind 2
Kirkerne i Silkeborg Kommune
