2 minute read

THORNING KIRKE

Next Article
SKANNERUP KIRKE

SKANNERUP KIRKE

/ Blichersvej 29 a, Thorning, 8620 Kjellerup

Advertisement

To vidt forskellige kunstværker tiltrækker sig opmærksomheden i Thorning Kirke (1200-tallet), nemlig den gamle Nottingham-tavle og det nye alterbillede.

Tavlen, som hænger på skibets nordvæg, er en af landets kun fire alabasttavler, med et relief skåret i den nordengelske by Nottingham i 1300-tallet. I midten ses jomfru Maria med den døde Kristus i armene, foroven under en gotisk baldakin er det Vorherre flankeret af to engle og nederst igen den døde Kristus i et lænket uhyres gab. Det danske rammeværk af træ er fra ca. 1700, og relieffet fungerede som altertavle frem til 1903, hvor det blev erstattet af et maleri af Chr. Bang (nu midt på nordvæggen).

De tre øvrige Nottingham-tavler findes i Vejrum Kirke ved Struer, Borbjerg Kirke og Hornslet Kirke.

Siden 1998 har et nyt alterbilledet sat sit præg på kirken, nemlig Sven Havsteen-Mikkelsens gribende og lysfyldte fortolkning af Emmaus-måltidet, den opstandne Jesu nadver med to disciple i byen Emmaus påskedag.

Da kunstneren i 1998 havde færdiggjort billedet – det sidste inden han døde og efter eget skøn et af hans bedste - sagde han: ”Jeg har altid holdt mig fra at male opstandelsen, for den har ingen set. Men nu, da døden er nær, tør jeg male opstandelsens lys”.

Læg også mærke til: Relief-ligstenen af Henrik Sandberg og Kirsten Juel fra Sandberg-dynastiet indmuret i koret.

Mindestenen på kirkegården for Mads Doss, kendt fra St. St. Blichers vise. Den berømte digter var præst i Thorning fra 1819 - 1825.

Fællesskabets Træ i sognehuset, skabt i samarbejde mellem billedkunstner Jeanette Munksbøl og menigheden i Thorning, 2019.

Sognepræst: Jørgen Løvstad 53 29 69 35

Graver: Kaj Lauritsen 21 22 55 07

Kirken er åben: Alle dage kl. 8 - 16. Kig også ind i Blichermuseet overfor kirken og det nye herberg for vandringsfolk ved sognehuset

Tvilum Klosterkirke

Tvilum Kirke ved Gudenåens østbred er den sidste del af et firefløjet Augustinerkloster. Den er opført i første del af 1200-tallet, og med sin markante gavl mod øst står den stadig som et kaldende pejlemærke i landskabet.

Inde i kirken bemærker man især den helt enestående fløjaltertavle fra omkring år 1500. I tavlens midterparti ser man Gud Fader med sin enbårne søn, den korsfæstede, en såkaldt nådestolsgruppe. Til højre flankeres gruppen af Jomfru Maria med Jesusbarnet og til venstre af Johannes med kalken. I de to sydfløje ses 12 større figurer, Jesu apostle, og fire mindre figurer af tre biskopper og en abbed.

På fodstykket viser midterpartiet Jomfru Maria med Jesu afsjælede legeme på skødet, og på begge sider er der figurer af identificerbare nødhjælpshelgener. Alterets baldakin har våbenmalerier for kirkens ejere.

Kirkens kalkmalerier, hvis tilblivelse strækker sig over mange århundreder, er ligeledes bemærkelsesværdige. I våbenskjoldsfriserne, der er malet ca. 1350 i såvel koret som midter-faget, finder vi bl.a. skjoldene for Valdemar Atterdag (med teksten WOLDO-MARUS RE (Rex)) og den indflydelsesrige Gyldenstjerne-slægt.

Læg også mærke til: Den romanske døbefont og de to tympanoner, indsat i kirkens vestgavl. Begge dele stammer formentlig fra den nedrevne Tvilum Ladegårdskirke.

Prædikestolen (ca. 1620) med malede billeder fra 1950’erne af de fire evangelister af kunstneren Ingolf Røjbæk.

Krucifikset på nordvæggen fra omkring år 1500.

Hele kirkens ottehundredårige historie, det rige interiør og kalkmalerierne er detaljeret beskrevet i en folder, som findes i våbenhuset.

Sognepræst:

Kristoffer Uhre Knattrup 23 44 86 10

Graver: Anni Mehl 40 34 22 20

Kirken er åben: Når der er medarbejdere på kirkegården. Ring gerne til graver

This article is from: