GJERN KIRKE / Østergade 6a,

Gjern Kirke fra sidste halvdel af 1100-tallet har oprindeligt haft tre indgange og er ligeledes den eneste landsbykirke, der har tre søjleportaler, ovenikøbet med kors i tympanonerne.

Kirkens ældste inventar er den romanske døbefont, som ligner fontene i Tvilum (se side 68) og Vejerslev.

Altertavlen fra 1615 er ligesom tavlen i Dallerup (se side 16). lavet af den lokale Jesper Maler (restaureret 1913). I midterfeltet står med gylden skrift indstiftelsesordene til nadveren, i topfeltet ses Jesus med sejrsfanen. Også prædikestolen og lydhimlen er fra begyndelsen af 1600-tallet og måske udført af samme mester.

I 1639 forsynede provst Rasmus Christensen og hans hustru Bodil Pedersdatter kirken med det fornemme epitafium, som nu hænger på kirkens nordvæg. Det er opbygget som en altertavle, og på billedet nederst ses ægteparret med deres to børn samt hustruens første ægtemand.

Maleren Erik Raadals gravsten findes på Gjern Kirkegård.

Farvesætningen, teglgulvet, lysekronerne samt Erik Steesbys lysglobe er fra en restaurering i 2020.

8883 Gjern

Læg også mærke til: De indgraverede monogrammer i stolestaderne, formentlig tilhørende stadernes daværende besiddere.

Præstens armstol med Frijsenborgs våben. Fra 1803 til 1921 indgik kirken i grevskabet Frijsenborg.

Kirkens tre messehagler, som er designet og udført af Aase Kusk fra Gjern.

Maleriet, som sad i altertavlen fra midten af 1800-tallet. Billedet blev fjernet fra alteret i 1913 og ophængt i skibet.

Sognepræst: Majbritt Fabech 29 36 73 77

Graver: Otto V. Jensen 30 68 23 97

Kirken er åben: Kl. 9 - 16 hele året

GRATHE KIRKE /

Kirken i Grathe blev indviet i 1917, men den står tæt på det gamle, historiske Grathe Kapel, hvis kvaderstens-ruin efter sigende kunne anes indtil 1860’erne. Ved dette kapel blev kong Svend i 1157 begravet efter slaget på Grathe Hede, der afgjorde kongestriden mellem Svend, Knud og Valdemar. Måske blev kapellet ligefrem opført af slagets sejrherre, Valdemar den Store.

Med kapellets placering tæt på Hærvejen kan man tro, at her måske i endnu ældre tid har ligget et trækapel.

Den harmoniske kirkebygning i Grathe er tegnet af arkitekt

S.F. Kühnell, Århus, hvis søn Poul Kühnell har malet altertavlen af Paulus foran Damaskus. Et lignende billede af samme kunstner hænger i Sct. Pauls Kirke i Århus.

Kirkens indretning og interiør i mørkbejdset træ er samtidig med kirken. Et fint farvespil leveres af altertæppet, som er broderet af lokale kvinder. Med nål og uldtråd har de gengivet liljerne fra alterudsmykningen og som bort har tæppet den første linje fra salmen ”Hyggelig, rolig, Gud er din bolig…”. Tæppet er designet af Ellen Marie Rodil, Langå.

Læg også mærke til: Indmurede kvadersten fra Grathe Kapel, bl.a. over døren mellem tårn og skib.

Digteren Thor Langes mindesten for drabet på Kong Svend og for Grathe Kapel – står på Grathe Hede. (P-plads på Grågårdevej).

Den store bronzealderhøj på kirkegården, hvor kirkens klokkestabel stod, indtil kirken fik tårn i 1930.

Sognepræst:

Jørgen Løvstad 53 29 69 35

Graver:

Søs Lauridsen 24 61 58 89

Kirken er åben: Kl. 8 - 16

Det fornemme inventar i Grønbæk Kirke vidner om tilhørsforholdet til den nærliggende Allinggård og den velhavende Fischer-slægt. Slægten var i flere generationer sognets og kirkens velgørere, og har bl.a. skænket den overdådigt udskårne prædikestol fra 1686.

Både indefra og udefra er kirkens apsis ganske enestående. På den udvendige side af apsis-rundingen er den udsmykket med fire frie granitsøjler, der adskiller fem fornemt afrundede blindarkader. Det er Danmarks eneste landsbykirkeapsis med frie søjler.

Indenfor er hvælvingen smykket med minutiøst udførte og farvemættede freskomalerier fra ca. 1225. Malerierne, der fungerer som kirkens altertavle, viser den tronende Kristus i mandorlaen omgivet af englen, løven, oksen og ørnen, repræsenterende på samme tid ”alskabningen” og de fire evangelister.

Den firkløverformede og fint polerede døbefont fra 1200-tallet er ligeledes bemærkelsesværdig – ikke blot er den en af landets største, den indeholder til stadighed ca. 150 liter vand, som holder sig frisk på grund af fontens kalkholdige marmor.

En krucifiksgruppe i en munkestensbue bag døbefonten stammer fra en valfartskirke i Karup.

Læg også mærke til: Figuren af Sct. Andreas, kirkens skytshelgen. Udført i 1947 af snedker Ejnar Jørgensen, Ans.

Den lange smalle relief kvader ved skibets sydøstlige gavl, som viser menneskets kamp mod det onde (trolden).

På nordvæggen, et sær præget epitafium fra 1668, der står i de oprindelige farver, visende præsten Niels Christensen, hans kone, børn, svigerbørn og børnebørn. Forneden ses de børn, der døde som spæde.

Sognepræst:

Erik Lippert Bjørn 86 87 01 05

Graver:

Pernille Ingemann 22 33 22 56 (Træffes bedst kl. 12 - 12.30)

Kirken er åben: Kl. 8 - 18 (sommer) Kl. 8 - 16 (vinter)