
3 minute read
DALLERUP KIRKE / Dallerup
Den lille kirke, der ligger frit på en bakketop sydøst for landsbyen Sorring, er på flere måder usædvanlig: Den er formentlig bygget i slutningen af 1100-tallet, men omtales første gang i 1524. Og så var den i de lokales eje helt frem til 1956.
Både ved den bevarede syddør og ved den nuværende indgang er der fine, romanske tympanoner. Over syddøren ser man den tronende Kristus flankeret af Peter og Paulus. Over indgangen til våbenhuset ses en mandsfigur mellem to løver, muligvis er motivet hentet fra Daniel i løvekulen.
Advertisement

Indenfor bemærker man ikke mindst et stort sengotisk korbuekrucifiks, fra begyndelsen af 1500-tallet, og altertavlen fra 1614, udført af Jesper Maler. Det nuværende alterbillede med korsfæstelses-motiv fra 1804 og “malet af Kierken af Bæk og B. Møller fra Randers”.
Prædikestolen er samtidig med altertavlen og muligvis også udført af Jesper Maler. Ved dens fod står en reliefkvader med en løve.
Den lave, romanske granitfont er dekoreret med primitive palmetter.
Læg også mærke til: Mindeplade over Jens Christian Olsen fra Sorring, faldet ved Dybbøl i 1863, og ”smertelig savnet og begrædt af ægtefælle Maren Pedersen”. Marens gravsted er stadig bevaret på kirke gården.
Et brudstykke af en romansk gravsten med rankeornamenter, opstillet i våbenhuset. Her er også den gamle kirkeklokke.
Orglet (1926), indbygget i en herskabsstol fra 1700-tallet.
Sognepræster: Oliver Karst 86 95 70 60
Nina Frøjk Hansen 30 61 34 09
Graver: Katrine Laier Nielsen 20 23 63 95
Kirken er åben: April - september Kl. 10 - 16
Oktober - december Man. - fre. kl. 10 - 16
OBS: Kirken står for at skulle restaureres.
I Gødvad sogn ligger Dybkær Kirke. Den blev indviet i 2010 som afslutningen på et større byggeprojekt, der startede med sognegården i 1986, og nu samler alle de kirkelige aktiviteter centralt i sognet.

Den gamle middelalderkirke i Gødvad (se side 28) bliver dog fortsat anvendt til enkelte kirkelige handlinger.
Den markante kirkebygning og dens interiør er tegnet af Regnbuen Arkitekter m.a.a. i Aarhus og er opført i 170.000 røde sten. Inspirationen er hentet fra klosterbyggeriet, og derfor virker den lukket udadtil og åben indadtil. Selve det højloftede kirkerum er opført som en basilika med hovedskib og to kirkeskibe, og lysindfaldet spiller en vigtig rolle i rummet, også som en del af alterpartiet.
Det kvadratiske alterbord i bornholmsk granit vejer 2,8 tons og står på en sokkel af beton.
Døbefonten er skabt af kunstner Jette Vohlert, Aarhus og symboliserer via bladet på stammen, at dåbsbarnet bliver en del af menigheden.
Læg også mærke til: Portalen i hårdtbrændt keramik i atriumgården, skabt af kunstner Dorte Visby.

Sognepræster: Julie Keinicke Sommer Bostrup 92 43 02 10
Laila Engelbrecht Henriksen 87 22 31 01
Kordegn: Henrik Højen 86 80 02 00
Kirken er åben: I kirkekontorets åbningstid
Funder Kirke
Funder Kirke (o. 1150) har ejet et relikvie. I hvert fald er en relikviesten indmuret over korets sydvindue. I overfladen har den et fint tilhugget, næsten kvadratisk hul, og i bunden er der et endnu mindre hul. Stenen har i sin tid været muret ind i et alter med hullet opad. Et tilpasset låg har været placeret beskyttende over det lille hul, hvori relikviet lå.
Kirkens enkle, malede renæssance-prædikestol er fra 1608. Bare 46 år senere udskiftes altertavlen, og her ser man for alvor stilskiftet fra renæssancen til barokkens frie og svulstige former. Altertavlen er fremstillet i eg og bærer bl.a. våbenskjoldet for lensmand Mogens Høeg, Silkeborg Slot. Til venstre ses Moses med staven og tavlerne med de 10 bud. Pudsigt nok mangler dog både det 4. og 5. bud!
Lydhimlen er først tilføjet i 1726 og bekostet af kirkens protektor, Jens Seerup på Sejlgaard.
I Skorup Kirke (se side 60) og Vrads Kirke (se side 80) findes identiske altertavler, alle tre er skænket af lensmanden. Døbefonten er ejendommeligt nok af gotlandsk kalksandsten. I den glatte, bolleformede kumme ligger et sydtysk fad fra omkring 1575.

Bemærk også kirkens magtfulde sydportal, som nu ses i våbenhuset. På tympanonen ses løvepar med fælles hoved, på soklen til venstre runerne NIKLS (Niclas eller Niels).

Læg også mærke til: De tre billeder med pietistiske hjertesymboler på det oprindelige gelænder op til prædikestolen.
Skulpturen på kirkegården, Lyset, i sten og glas er lavet af billedhugger Filip Møller og glaskunstner Aksel Østergaard.
Den bevarede omend tilmurede kvindedør mod nord og ”koøjerne” i våbenhuset. Måske er en af de runde sten en døbefont, der er flækket midt over, da den var næsten færdig?
Sognepræst:
Kresten Thue Andersen 51 15 27 66
Graver: Sonja Elbæk Poulsen 86 85 10 20
Kirken er åben: I sommerhalvåret