SKANNERUP KIRKE

Skannerup Kirke er antagelig opført først i 1200-tallet.

En helligkilde på kirkegården har betydet, at gennem tiden er tilflydt kirken milde gaver, og senest har lokalsamfundet stået sammen om at opdatere kirkens udsmykning.

Derfor pryder et billede i gylden ramme med kornaks af Maja Lisa Engelhardt nu vestvæggen. Det viser den opstandne Kristus som en synlig frelser, glædesbringer og ledestjerne. Det er opsat i 2005 i forbindelse med en omfattende renovering, hvor Engelhardt ligeledes forestod den nye farvesætning.

Selv fortæller kunstneren i kirkens folder: Når man går ud af kirken og dermed siger farvel til rummet og budskabet… så er det mit ønske, at mit ikonagtige billede skal være en udgangshilsen, et godt farvel til det, man har fået givet forinden… billedet forsøger at give, som i et aftryk, et billede af Kristi ansigt. Må han være til stede for den, som tror.

Kirkens altertavle fra 1677 er et farverigt og fortællende, landligt arbejde i eg. Nederst ses et relief af bebudelsen og Maria med barnet, i storfelt og topfelt hhv. nadveren og korsfæstelsen og øverst oppe den opstandne, omgivet af de fire evangelister.

Prædikestolen er oprindeligt fra 1585, og restaureret i 1678, hvor lydhimlen kom til, udført af samme lokale billedhugger, der udarbejdede altertavlen.

Læg også mærke til: De meget fine kirkebøsser fra 1899 med grevskabet Frijsenborgs Georgskors og grevens (den daværende kirkeejers) initialer.

Den markante klokkestabel med to korintiske søjler, støbt i 1856.

Gravstenen over den ærlige møller, indmuret i våbenhuset.

Hjemmeside: www.gjernsogn.dk

Sognepræst: Majbritt Fabech 29 36 73 77

Graver: Otto V. Jensen 30 68 23 97

Kirken er åben: Kl. 9 - 16 hele året

SKORUP KIRKE / Thorsøvej 42, 8883 Fårvang

Altertavlen i Skorup Kirke (beg. af 1200-tallet) er fra 1655 og beslægtet med tavlerne i Funder (se side 20) og Vrads (se side 80). Tavlerne er skænket af lensmanden på Silkeborg Slot, Mogens Høeg, og bærer våbnene for ham og hans to hustruer Helvig Lindenov og Christence Rosenkrantz. På midterpartiet i Skorup Kirke står Fadervor med gylden skrift.

Omkring 1856 blev kirken renoveret af kirkeejeren, grevskabet Frijsenborg. Såvel altertavle som prædikestol med opgang og lydhimmel blev anskaffet, og den gamle altertavle blev lavet om til præstetavle. Den nye tavle fik ved den lejlighed et altertavlemaleri af T.M. Jensen – det hænger nu i kirken, da altertavlen fra 1655 i 1908 blev genetableret.

På våbenhusets sydvæg sidder en bemærkelsesværdig gravplade i støbejern fra 1719, støbt på Fritzøes jernværk i Norge og skænket af en taknemmelig søn. Støbejernspladen har basunblæsende engle siddende på hver side af Kristus på korset mellem Maria og Johannes, et vinget timeglas står på et kranium over korslagte knogler, og i hjørnerne ses de fire evangelister. Pladen er skåret efter en model af billedhuggeren Johan Jørgen Schram, Christiania, og er blevet anvendt til flere gravplader i norske kirker.

Læg også mærke til: Døbefonten af granit som er af nyere dato. Ifølge ”Danmarks Kirker” skulle Skorups oprindelige granitfont stå i Søbygårds have.

Portalrester på kirkegården og i våbenhuset som vidner om en forgangen portal og måske en mulig tilknytning til Linå Kirke.

Sognepræst: Kristoffer Uhre Knattrup 23 44 86 10

Graver: Graver Anni Mehl 40 34 22 20

Kirken er åben: Når graverne arbejder på kirkegården

Svostrup Kirke

Svostrup Kirke ligger ved adelsvejens vadested over Gudenåen og er en typisk kvaderstenskirke fra slutningen af 1100-tallet. I korets gavl kan man se en billedkvader med et mandshoved med overskæg og finurlig frisure. Om figuren repræsenterer en præst, en stormand eller stenhuggeren selv, kan ingen vide.

Inde i kirken falder blikket straks på de smukke, afdækkede kalkmalerier i hvælvingerne og på det lysfyldte alterparti, skabt af kunstneren Anita Houvenaeghel. Titlen på alterbilledet er ”Syndfloden” (se omslaget), og tanken er, at man går op gennem kirken som i en mørk allé. Ved alteret mødes man af lyset, der stråler ud fra Paradiset i øst og overskygger kaos. Samme kunster har lavet et alterbillede som anvendes fra Palmesøndag til og med Kristi Himmelfartsdag. Uden for denne periode kan det ses på bagsiden af altertavlen.

Prædikestolen i renæssancestil fra ca. 1600 er også udsmykket af Anita Houvenaeghel, ligesom hun har stået for kirkens farvesætning. Den nye udsmykning blev lavet i forbindelse med en større renovering i 2006/2007 og delvist gjort mulig via en privat donation.

Et korbuekrucifiks fra år 1400 hænger nu over og ikke i korbuen. Bemærk også den fint udhuggede døbefont med løve- og dragemotiv fra 1100-tallet.

Læg også mærke til: Tympanon med løvepar. Den er fra en af kirkens oprindelige indgange og nu muret ind over kirkedøren inde i kirken.

Vindfløjen på toppen af tårnet med årstallet 1788 og F for Fischer, kirkens daværende ejer og tårnets bygherre.

De fire messehagler, der er vævet af tekstilkunstner Vibeke Lindhardt. Kontakt graver, hvis du vil se dem.

Sognepræster: Oliver Karst 86 95 70 60

Nina Frøjk Hansen 30 61 34 09

Graver: Ole Gade 86 87 72 79

Kirken er åben: Hvis der er medarbejdere på kirkegården. Kontakt evt. graver

THEM KIRKE / Silkeborgvej 23, 8653 Them

Them Kirke er restaureret flere gange, senest i 2012-13. Her blev en udskåren Kristusfigur fra 1400-tallet – sikkert fra et korbuekrucifiks – opsat som altermotiv på en baggrund af forgyldte metalplader, og det nye alterbord i granit kom til. Begge dele skabt af kirkekunstneren Erik Heide og danner et dragende centrum i kirkerummet.

Kirkens tidligere altertavle med motiv af Jesu korsfæstelse blev ophængt i sideskibet.

Kalkmalerierne på hvælv og korbue er fra 1500-tallet. Det mest berømte og rørende forestiller Jomfru Maria med syv sværd pegende mod hjertet som tegn på de syv gange, hun blev ramt af smerte og sorg over sin søn, Jesus. Motivet ses kun i to andre kirker i Danmark, nemlig Skivholme og i Tørring. Overfor ses billedet af en konge med hermelinskåbe og glorie, altså Kristus, den salvede konge.

Som konsekvens af Reformationen fik kirken i 1585 bænke, lavet af solidt egetræ med udskårne navne på gårdmændene: Man vidste, hvor man havde sin plads. Samtidig fik kirken den udskårne prædikestol.

Døbefonten er anskaffet i 1849 i forbindelse med en istandsættelse af kirken, forestået af professor Bindesbøll.

De ældste dele af Them Kirke stammer fra omkring år 1200 og det ottekantede tårn er bygget 1865 og sideskibet i 1874.

Læg også mærke til: Bænkegavlen på første række med Jacob Bertelsens navnetræk. Han var kongens mand på Løgagergård og sognets mægtigste herre.

En gravsten i gulvet fra omkring 1625 med Memento Mori-motiv.

Tympanon med fint udhugget kors (ved p-pladsen).

Sognepræst: Andreas Engelbrecht Hansen 30 52 97 80

Majbritt Kjærsgaard Roulund 20 96 54 51

Graver: Dorte Møldrup 40 34 79 62

Kirken er åben: Alle hverdage kl. 8 - 18