4 minute read

VINDING KIRKE

Den lille hvidkalkede kvaderstenskirke i Vinding fra 1150-1200 gør ikke meget væsen af sig, og dog er den værd at kigge på både ude og inde.

Advertisement

På kor og skib er kirken nemlig dekoreret med 5-7 cm dybe blændinger i fem blændingsafsnit og i to etager. Det ses kun på en enkelt anden kirke i hele landet.

Indenfor løfter man naturligt blikket mod kalkmalerierne i korets hvælv. Både hvælvet og malerierne stammer fra 15001520 og er udført af ”Liljemesteren”, en murermester fra Ribe, som også udsmykkede Bryrup kirke (se side 14).

Kirkens romanske døbefont er samtidig med kirken og halvt indstøbt i korbuens nordside.

Prædikestolen er fra ca. år 1600, men var i begyndelsen af 1700-tallet blevet så skrøbelig, at ”præsten kun med stor frygt og besværlighed” kunne benytte den, så den måtte restaureres. Også den trefløjede altertavle er fra omkring år 1600 og formentlig et lokalt arbejde. Alterbilledet med korsfæstelsen er fra 1962 og malet af den københavnske billedkunstner Ingolf Røjbæk, som har bidraget til udsmykningen af talrige danske kirker.

Et krucifiks med en 126 cm høj Kristus, som oprindeligt har hængt i korbuen, har nu fået plads på skibets nordvæg.

Læg også mærke til: Dåbsfadet af messing, fremstillet i Tyskland ca. 1550. Det kom til Vinding i 1748.

Sognepræst: Inge Røndal 51 32 24 12

Graver: Mette Damgaard 29 26 94 96

Kirken er åben: Dagligt i de lyse timer

VIRKLUND KIRKE / Vesterlundvej 10, 8600 Silkeborg

Virklund Kirke er tegnet af arkitekterne Inge og Johannes Exner og indviet i 1994. Den er blevet kaldt lysets kirke, fordi lyset spiller en stor rolle i kirkerummet, og fordi kirken er bygget for at sprede lys og glæde gennem forkyndelsen.

Det første, man ser, når man træder ind i kirken, er et stort vinduesparti, som viser et stykke af himlen. Samtidig giver et andet vinduesparti, som rejser sig fra gulvhøjde, udsigt over Thorsø og en stor del af Virklund by. Kirken bliver dermed et sted, hvor jord og himmel mødes, og hvor éns tanker kan følge himmelflugten, samtidig med, at man bevarer jordforbindelsen.

Døbefonten er tegnet af Johannes Exner og udført i norsk marmor. Soklen er groft tilhugget og står i en fin kontrast til det blankpolerede dåbsfad. På bagsiden af fonten er der en afløbskanel med tre riller, som repræsenterer Faderen, Sønnen og Helligånden.

Johannes Exner er også kunstneren bag alteret, som er et simpelt, massivt stenbord, placeret frit i rummet. Således kan man samles omkring alteret under nadveren som et minde om Jesu sidste måltid med sine disciple. Over alteret hænger et kors i rustfrit stål af guldsmed Bent Exner. Hængende i to tynde stålwirer afbalancerer det med sin skrøbelighed tyngden af alteret og døbefonten.

Læg også mærke til: Prædikestolens antependium, som er udført af tekstilkunstner Vibeke Lindhardt.

Orglet, der er tegnet af Exner-parret og placeret usædvanligt ved siden af prædikestolen og alteret.

Sognepræster: Jacob Bech Joensen 30 30 03 80

Majbritt Kjærsgaard Roulund 20 96 54 51

Kirkekontoret: 51 64 92 94

Kirken er åben: Tirsdag til fredag, kl. 9 - 15

Vium Kirke

Vium Kirke er tæt forbundet præsteslægten Blicher. Den mest kendte, digterpræsten Steen Steensen Blicher, blev døbt her i kirken, hvor hans far Niels Blicher var præst fra 1779 til 1795.

Udsmykningen af kirken er præget af kalkmalerierne i de to hvælvinger. Malerierne er oprindeligt fra 1500-tallet, overkalket i 1700-tallet og igen afdækket i 1967. På hvælvingen mod øst ses motiver af apostlene stående i en ring, der symboliserer jordkredsen.

Figurerne i vestre hvælving derimod forestiller udelukkende kvinder, måske kvindelige helgener. Mest tydeligt ses Sct. Cecilia, skytshelgen for musik og for de blinde.

Over døren til våbenhuset hænger et sjældent oliemaleri ”Passionsviseren”, malet i Aalborg i 1737. Billedet fortæller om Kristi lidelse og død på korset med en kreds af små billeder fra lidelseshistorien som klokkeslættene fra 6 morgen til 6 aften. Billedet minder om et gammeldags solur, hvor lyset udgår fra Kristus. Læren er, at tiden går, og at det er godt at bruge tiden til at tænke fromme tanker om Jesu lidelse.

Altertavlen og prædikestolen fra omkring 1650 er skænket af Jørgen Marsvin fra Aunsbjerg Gods.

Læg også mærke til: Præstetavlerne med kirkens præster fra reformationens indtog i Danmark i 1536.

Mindesmærket på kirke gården for skytten på Aunsbjerg, hovedpersonen i Blichers novelle af samme navn. Altså et gravminde over en romanfigur!

Mindestenen over St. St. Blicher ved p-pladsen. Stenen blev rejst på 100-års dagen for Blichers fødsel i præstegården, oktober 1782.

Sognepræst: Jørgen Løvstad 53 29 69 35

Graver: Trine Grønkjær Hingkjær 21 99 83 55

Kirken er åben: Kl. 7.30 - 18

Voel Kirke

Et spektakulært og lysfyldt freskomaleri, der dækker hele murfladen over alterbordet, gør et besøg i Voel Kirke til en helt særegen oplevelse. Freskoen illustrerer i kunstneren Jais Nielsens storladne komposition Johannes’ Åbenbaring, hvor den himmelske Kristus omgivet af en mandelformet lysglorie (mandorla) med den ene hånd velsigner sin menighed, og i den anden holder syv stjerner, som symboliserer hele den kristne kirke. Omkring Kristi mandorla knæler syv glorieprydede engle holdende hver sin (alter)stage, og under Jesu fødder er malet de græske bogstaver ”alfa” og ”omega” med henvisning til Kristi udsagn i Åbenbaringen: ”Jeg er alfa og omega, begyndelsen og enden”.

Kirkens døbefont og de farvemættede, glasmosaikker i vinduerne er ligeledes Jais Nielsens værk.

Den usædvanlige døbefont viser de fire evangelister, som på deres løftede højre hånd i fællesskab bærer den firkløverformede dåbskumme. I kummens bund sidder i forbindelse med dåb en sølvprop formet som en fisk, symbolet på Kristus. På fontens fod kan man læse giverens navn og årstallet 1937.

Lyset vælder ind fra vinduesåbningerne gennem Jais Nielsens farverige glasmosaikker, som alle forestiller letgenkendelige bibelske motiver fra det Nye Testamente og fortæller om kirkeårets gang.

En folder i våbenhuset fortæller om alle detaljerne i Jais Nielsens kunstværker fra slutningen af 1930’erne samt om kirkens vej fra fattigt kapel (1876) til rigt udsmykket kirkerum.

Læg også mærke til: De to monumentale, sorte gravsten i kirkegårdens østlige ende. De er sat af kirkens velgører Johannes Valeur Petersen over hans forældre.

Sognepræst: Nina Frøjk Hansen 30 61 34 09

Oliver Karst 86 95 70 60

Graver: Lena Højgaard 86 85 36 51

Kirken er åben: Når der er medarbejdere på kirkegården. Kontakt gerne graveren

This article is from: