HØRUP KIRKE / Kirkebakken 8,

Hørup Kirke fra o. 1200 blev i 1872 ramt af et kuglelyn, og måtte nedrives. Det meste af det oprindelige inventar kunne dog bevares og indgår stadig i kirkens inventar. Den romanske døbefont blev glathugget i forbindelse med opbygningen af den nye kirke, men i den ligger et dåbsfad fra 1575.

Hørup Kirke i sin nye form stod klar i 1874. Det gamle alter var ødelagt, men et udskåret Maria-billede fra 1400-tallet, som havde udgjort altertavlen, sidder nu på nordvæggen. Alteret blev i den nye kirke forsynet med et krucifiks, som dog måtte vige pladsen allerede efter tre år og det hænger nu på nordvæggen. I stedet fik alteret sit nuværende billede, malet af Christen Dalsgaard, med motiv hentet fra lignelsen om de ti brudepiger: De fem kloge piger, som gik ud for at møde brudgommen (Herren), bragte olie med til deres lamper, de andre løb tør og måtte sluttelig gå forgæves til brudefesten (Himmerige).

Kirkens prædikestol fra 1600-tallet undgik også flammernes rasen. Den er siden renoveret, og den nuværende, naturalistiske udsmykning er udført i 1987 af Viborg-kunstneren Johannes Bæch.

Hørup Kirke står overfor en udvidelse, som vil skabe plads til dåbsværelse og sakristi samt en handicapindgang.

Læg også mærke til: Den romanske søjleportal (opr. mandsindgang), som nu indrammer fællesindgangen i tårnet, udført af Serup-mesteren (se Serup Kirke, side 50).

Det særprægede gravsted for Frands Peitersen, der var far til den kendte kunstner og formidler Erik Peitersen.

En bog om kirkens første 100 år, som ligger tilgængeligt på kjellerupkirke.dk.

Sognepræst: Simon Christoffer Munch Fuhrmann 21 92 75 84

Anders Bo Engrob Jørgensen 24 88 53 54

Kirkegårdsleder: Lasse Fisker 24 88 53 55

Kirken er åben: Hver dag kl. 8 - 15

KRAGELUND KIRKE / Kragelundvej 50, 8620 Kjellerup

Den romanske kirke i Kragelund rummer nogle af den berømte kirkekunster Erik Heides tidlige udsmykninger. Såvel alterbordet i granit som den fabulerende alterskranke og kirkens altertavle i støbejern med nadvermåltidet er fra 1966 og udført af Heide. Flere steder i kirken støder man på hans symbolske væsner: Det røde dørhåndtag ind til kirken er en fisk – et gammelt symbol på Jesus – og Heides karakteristiske duelignende fugle flyver på såvel pulpituret som på en sten, nedlagt i skibets gulv.

Fabulerende er også den fint udhuggede sydportal (mandsindgang), som nu omkranser indgangen til kirken fra våbenhuset.

På undersiden af portalens tympanon fortæller en runeindskrift om kirkens bygherre: ”Æse bød, Vagn ristede”, og på selve tympanonet leger to usædvanligt glade løver.

På de høje billedkvadre, der flankerer søjlerne, ses to drager, der prøver at sluge et kors eller en guldskat.

På venstre to næsten identiske mandsfigurer og fire medaljoner med dyrefigurer kan føre os i retning af sagnet om Sigurd Fafnersbane og hans fosterbror Regin.

Måske fortæller indgangen om sagnet om Sigurd, der vinder over dragen Fafner og om hans hest Grane, der til sidst bærer guldet over heden.

Læg også mærke til: Den indhuggede let skæve, firkantede figur, der sidder på kirkens kvadersten nederst til højre for våbenhuset. Måske bygmesterens signatur?

Figuren i nichen overfor indgangsdøren, der viser Gud Fader, som holder Kristus (korset).

Prædikestolen i barokstil fra 1645 og degnestolen fra 1654 med motiver af Adam og Eva, begge opsat af præsten Mads Andersen Bering, som kom ud af den berømte Bering-slægt.

Sognepræst:

Kresten Thue Andersen

51 15 27 66

Graver:

Helle Strunge Mikkelsen

51 15 29 78

Kirken er åben: I sommerhalvåret