Årsskrift 2011 12i

BesĂŚttelsesmuseets Venner

Ă…rsskrift 2011

Praktisk information Årsskrift for støtteforeningen Besættelsesmuseets Venner: Foreningens formål er at støtte Besættelsesmuseet i Århus 1940–45, som er en afdeling af Den Gamle By der er et statsanerkendt kulturhistorisk museum.

Billedmateriale tilhører Besættelsesmuseets Venner, Besættelsesmuseet i Århus, Den Gamle By, eller er

hentet fra internettet markeret med (i).

Ansvarshavende redaktør: Kim Ole Larsen Redaktion: Peter Præstgaard Anne Sofie Vemmelund Christensen Kim Ole Larsen

Tryk og forsendelse: Besættelsesmuseets Venner

Et ord fra formanden Endnu et godt år for foreningen, men det betyder ikke, at det ikke kan blive endnu bedre. Vi savner en bedre støtte om vores arrangementer, her tænker jeg på udflugten og gløgg arrangementet. Til begge disse aktiviteter kunne vi godt tænke os lidt flere deltagere.

At arrangere en bustur medfører nogle grundomkostninger til buslejen og, det er efterhånden blevet rigtigt dyrt. En bus koster 675 kr. i timen fra den forlader garagen, til den er hjemme igen, så det er vigtigt, at vi får nogle flere med i bussen.

Med hensyn til gløgg arrangementet, så er det bare rart at vi kan hygge sammen, på en anden måde end når vi mødes på museet og, at vi også får lejlighed til at hilse på den ” bedre halvdel” af familien.

Foreningen har stadig lidt over 300 medlemmer, og der kommer hele tiden nye til, men der er jo desværre også andre, som vi siger farvel til. Men vi er stadigvæk, en støtteforening mange museer ser længselsfuldt efter.

Det er rigtigt flot, og I skal alle skal have en stor tak for støtten til foreningen og museet.

Kim Ole Larsen 

Side 2

Folkene fra Hvidsten Eller historien om en bebudet katastrofe Sammenfattet af Peter Præstgaard

For nogle få år siden foranledigede Nationalmuseet, at der blev lavet en fortegnelse over alle de modstandsfolk, det var muligt at finde frem til. Denne ”modstandsdatabase” indeholder indtil videre ca. 80000 navne på personer, som på en eller anden måde har ydet en indsats i modstandskampen.

Langt de fleste har levet eller lever i anonymitet, og kun ganske få af de mange tusinde har opnået ikonstatus. I flæng kan nævnes: Bent Faurschou Hviid ”Flammen”, Jørgen Haagen Schmith ”Citronen”, Jens Toldstrup og måske ikke mindst folkene fra Hvidsten. Oftest var ikonstatus lig med, at man havde ofret sit liv.

Kroen i Hvidsten var allerede kendt før de tragiske begivenheder under besættelsen. Det var et godt og veldrevet madsted og samlingspunkt. Ikke mindst den karismatiske kromand, Marius Fiil og hans kone Gudrun forstod at gøre gæstgiveriet til en oplevelse, der tiltrak gæster fra nær og fjern.

Marius har næppe skjult sin holdning til Marius Fiil (i) besættelsesmagten og de nationale møder, der i besættelsens første år blev holdt på kroen, må have placeret ham som ”en god dansk mand”.

En effektiv modstandsbevægelse både her i landet og i resten af det besatte Europa fordrede både våben og sprængstoffer. I den første tid havde den spæde danske modstandsbevægelse stort set måttet klare sig med hvad der kunne skaffes af de ting ved indbrud og tyverier.

Det var givetvis også i forventning om et ”ja”, at en bekendt Thorup Petersen og medlem af den lokale modstandsbevægelse bad Marius om hjælp til at transportere våben og sprængstof fra en modtageplads, der lå i nærheden.

Side 3

Efter en kort samtale med Gudrun, accepterede han opgaven. Der gik ikke lang tid før Fiils engagement resulterede i at flere fra familien og omegnen blev involveret.

I hvor høj grad det var Marius Fiil, der egenhændig udvalgte personer til gruppen, eller andre gruppemedlemmer også var involveret, er uvist. Gruppen var aktiv i perioden fra marts til oktober 1943. Eller med andre ord, det var den periode, hvor modtagepladsen ved Allestrupgård med kodenavnet ”Mustard Point” var i funktion. Det var også i perioden, samarbejdspolitikken ophørte (29. aug. 43).

En konsekvens heraf blev, at nu rykkede Gestapo og det tyske sikkerhedspoliti ind i landet i stort tal med det hovedformål at bekæmpe modstandsbevægelsen med alle midler. Det betød ligeledes, at medlemmer af modstandsbevægelsen eller andre, der havde forbrudt sig mod besættelsesmagten ville blive dømt af en tysk domstol. Ud over at måtte imødese strengere straffe, herunder dødsstraf, stod modstandsbevægelsen, som Gudrun Fiil (i) den nyligt afdøde modstandsmand, Gunnar Dyrberg kaldte ”amatørernes krig” over for en skare af uddannede og udvalgte kriminalfolk, som havde erfaringer i, hvorledes Det 3. Rige

Hvidsten Kro Side 4

tackler sine modstandere. Der ud over efterhånden også en skare af stikkere og såkaldt almindelige mennesker, der ikke kunne holde deres kæft.

Gruppen arbejdede effektivt og ”Mustard Point” blev af englænderne betegnet som landets bedste nedkastningssted. Alene i perioden april-maj 43 blev der modtaget 7 faldskærmsfolk og 50 containere med våben og sprængstoffer. Denne plads havde således stor betydMindestenen ved Mustard Point (i) ning for bevæbningen af modstandsbevægelsen i en stor del af det østjyske område. Paradoksalt blev det netop blandt andet faldskærmsfolk, der var medvirkende til den katastrofe, der overgik folkene fra Hvidsten.

Faldskærmsfolk er betegnelsen for de landsmænd, der blev uddannet i England af SOE (Special Operations Executive) og senere kastet ned over Danmark. Kort fortalt var det SOEs opgave at organisere modstanden i de besatte lande. I Danmark blev der i alt nedkastet 53 folk, de første i slutningen af 1941. Men det var først i begyndelsen af 1943, hvor Flemming Muus ankom, at der kom nogenlunde skred i tingene. I øvrigt var det dansk politi, og ikke tyskerne, der dræbte en af første, Christian Michael Rottbøll.

Han ligger begravet ved Børglum Kloster.

Flemming B. Muus (i) Side 5

Christian Michael Rottbøll (i)

De danske faldskærmsfolk var i begyndelsen mænd, der havde meldt sig til tjeneste i det britiske militær. Senere skete der også en hvervning blandt danske flygtninge i Sverige.

Typisk blev man hvervet uden at vide hvad ens opgave ville blive. I første række blev de interneret i The Royal Victoria Patriotic School , hvor man via forskellige former for undersøgelser og samtaler forsøgte at udskille mulige tyske agenter. Her efter gik det til den danske SOE afdeling. Her blev det så vurderet, om den enkelte var egnet til de særlige opgaver.

Den egentlige specialuddannelse foregik forskellige steder i England. Med mellemrum samledes alle danskerne i en lejr, hvor der var fælles uddannelse i kampteknik sprængning

osv.

Af de 53 agenter der blev nedkastet, blev fem dræbt, 12 arresteret og 13 måtte flygte til Sverige.

Katastrofen Mens modtagepladsen ikke var i funktion fra oktober 1943 til marts 1944 skete der i Bruunsgade 45-47 i Århus en begivenhed d. 13. december 1943, som skulle få katastrofale følger for store dele af modstandsbevægelsen i Jylland.

Dagen før var to faldskærmsfolk, Holger Ibsen (”Jacob”) og Jan Junker (”Bent”) blevet kastet ned på Hammelegnen. De overnattede hos dyrlægen i Hammel og blev næste dag taget med til Århus af Ole Geisler, en anden faldskærmsmand, der havde været i landet i nogen tid. De samledes i søstrene Ulricks lejlighed, som de tre søstre flere gange tidligere havde stillet til rådighed som kontakt- og mødeadresse. Til stede var også andre faldskærmsfolk blandt andre Jacob Jensen og Kaj Lund, begge nedkastet ved Mustard Point. De kender altså folkene fra Hvidsten. Først på aftenen er der kun de to og ”Bent”tilbage i lejligheden sammen med søstrene, da den blev stormet af Gestapo. Der har været forskellige forklaringer på Gestapos usædvanlig gode timing. En forklaring skal have været, at en af folkene skulle

Side 6

have brugt telefonen, som Gestapo så skulle have aflyttet. En anden, at Gestapo har fået fat i adressen gennem forhør af en ukendt modstandsmand, og endelig, at det var resultatet af almindelig stikkervirksomhed.

Det står beskrevet, at Gestapo foretog afhøring af de tre faldskærmsfolk med alle de midler de rådede over. ”Bent” viste sig hurtigt at være uinteressant, da han jo lige var kommet til Ole Geisler (i) landet. De to andre må til gengæld anses for at være den helt store gevinst for tyskerne. Og det blev de da også.

Deres arrestation og forhør startede en veritabel lavine af oprulninger over store dele af Jylland. Gestapo var meget tæt på at få overtaget.

En af grundene til, at det gik så galt har givet vis været ukendskab til Gestapos metoder og efterforskningsteknikker, manglende viden om hvordan den enkelte gruppe skulle forholde sig til et så drastisk skridt som at gå under jorden og forsvinde fra sin hverdag med alt, hvad det indebar. Og så måske den helt almindelige og særdeles forståelige opfattelse: Det gik nok.

Det var for medlemmerne af Hvidstengruppens vedkommende i hvert fald en kendsgerning, at man ikke foretog sig noget. Man gik ikke under jorden på trods af, at både Kaj Lund og Jacob Jensen var blevet modtaget af gruppen, og sikket havde både overnattet og spist på kroen, inden de skulle videre.

Man fortsatte sit daglige arbejde, og det at der ikke umiddelbart skete noget og pausen i nedkastningerne, kan meget vel have givet en falsk fornemmelse af rimelig sikkerhed.

Facit på Gestapos aktioner blev i den sidste ende næsten 200 anholdelser og mange deportationer til Tyskland.

De to arresterede faldskærmsfolk er i eftertiden blevet bebrejdet, at de ikke tog deres giftpiller, da Gestapo stormede lejligheden. De er også blevet beskyldt, for at have fortalt langt mere end det var nødvendigt under forhørene.

At de begge overlevede forhørene og det senere koncentrationslejrophold, hvor andre er blev henrettet, gjorde ikke deres omdømme bedre. Det er klart, at man i hvert fald i samtiden har set med bitterhed på de to. Men det er en kendsgerning at kun de færreste SOE folk formåede at lade en giftpille gøre en ende på deres liv, når situationen bød det. Ligeledes var det langt de færSide 7

reste, der i længden kunne modstå den enestående brutalitet, de på et eller andet tidspunkt ville blive udsat for hos Gestapo.

Man kunne måske også have forestillet sig, at SOE og deres danske kontakter, som var bekendt med, hvad der var sket, havde nedlagt pladsen. Men det skete ikke. I stedet kom den i funktion igen d. 10. marts 44, men maskinen kom ikke. Det gjorde Gestapo til gengæld dagen efter. Ud over i kroen slog Gestato til andre steder på egnen. Det hele foregik under ledelse af Gestapochefen fra Århus, Schwitzgebel. Godt et halvt år senere bliver han slået ihjel ved RAFs bombardement af universitetskollegierne i Århus den 31. oktober 1944.

De arresterede medlemmer af gruppen blev om formiddagen d. 11. marts taget med til et kort forhør på Gestapos hovedkvarter i Århus og senere indsat i arresten i Vester Allé.

Men ikke hele gruppen er taget. Der var nogle få medlemmer tilbage i området.

Igen må det i nutidens lys undre, at de resterende ikke sørgede for at komme væk. Men de forblev i området. Den. 17. marts, altså kun nogle få dage senere slog Gestapo til igen, og arresterede fem. Kun en, Andreas Stenz, lykkes det at slippe væk. Han kommer senere til Sverige, og vender efter befrielsen tilbage til Danmark som medlem af Den danske Brigade.

Under forhørene kom det frem, at Gestapo allerede var ualmindelig velorienteret om gruppens aktiviteter.

Den 26. juni 1944 afsagde den tyske krigsret sin dom over Hvidstengruppens medlemmer.

Henrettelse ved skydning: Kroejer Marius Pedersen Fiil Niels Fiil, søn Peder Bergenhammer Sørensen, svigersøn Mekaniker Johan Kjær Hansen Radioforhandler Niels Nielsen Kjær Karetmager Søren Peter Kristensen Møller Henning Andersen Dyrlæge Albert Carlo Iversen

Andreas Waaben Stenz (i)

Tugthus på livstid: Kirstine Fiil, hustru Landmand Jens Stenz Side 8

Chauffør Barner Hyldegaard Andersen Tugthus i 4 år: Lillebilsvognmand Anders Venning Steensgaard Købmand Knud Peter Buchhorn Christensen Tugthus i 2 år: Servitrice Gerda Søvang Fiil, datter Den 29. juni blev de dødsdømte skudt i Ryvangen. I løbet af næste dag bredte nyheden om henrettelsen sig over København og der udbrød strejke, først i København og hurtigt efter i resten af landet. Det var befolkningens svar.

Med det var ikke gratis. Da strejken den. 5. juni var ovre havde den kostet omkring hundrede døde og flere end 600 var blevet såret.

De henrettede var blevet gravet ned i Ryvangen, hvor de efter krigen blev fundet sammen med andre henrettede.

Henrettelsespladsen i Ryvangen (foto: Mindelunden i Ryvangen)

Først i Juli 1945 kommer de tilbage til Hvidsten, hvor de bliver begravet i en mindelund tæt på kroen.

Side 9

Litteratur: Jørgen Røjel: Modstandsgruppen Hvidsten Niels Gyrsting: Hvidsten Gruppen Hans Kirchhoff m. fl. Gads Leksikon om Danmarks Besættelsestid 1940-45 Hans Kirchhoff m. fl. Gads Leksikon Hvem var Hvem 1940-1945 Boyce & Everett: SOE Peter Birkelund og Henrik Dethlefsen: Faldskærmsfolk, SOEs Arbejde i Danmark 1941-45 samt Internettet.

Mindelunden ved Hvidsten Kro

Side 10

Beretning 2011 Det har været endnu et år, hvor der er sket meget omkring Besættelsesmuseet og også om vores egen forening Besættelsesmuseets Venner.

Fusionen mellem Bymuseet og Den Gamle By er gledet rimeligt nemt igennem, og jeg har en god fornemmelse for, at medarbejderne også er kommet godt på plads i den nye organisation.

Det samme mener jeg efterhånden, at vi i Besættelsesmuseets Venner også er.

Vi lagde ud med en stor bekymring om hvorledes vi skulle få tingene til at hænge sammen fremover med hensyn til Generalforsamlinger og eventuelle foredrag.

Der blev lagt ud med nogle forhold, der gjorde, at vi ikke ville kunne anvende lokaler i DGB, men det er nu faldet på plads, og det er jo derfor vi sidder her i dag.

Fra at det skulle koste min. 85 kr. pr. deltager og smørrebrødspriser på over 25 kr. stykket er vi nu nede på et mere fornuftigt beløb på ca. 40-45 kr. pr næse. Det vil også sige, at vi kan levere både smørrebrød, en øl eller vand, samt kaffe og te med en småkage til.

Vi har valgt ikke længere at møde op i Slet med fanen og blomster, da der ikke kommer andre end 3-4 personer fra venneforeningen. Der er heller ikke lokal interesse for at deltage.

Vi kommer fortsat med fanen og blomster på Skæring Hede den 4. maj.

Vi kommer der også i december, hvis ellers vejret tillader, at der afholdes en lille mindehøjtidelighed. Mindelunden ligger jo noget udsat for vinden.

Der har været rejst kritik af bestyrelsens dispositioner bl.a. med hensyn til vores Årsskrift og udbetaling af kørepenge til enkelte bestyrelsesmedlemmer der har/har haft en god afstand til Aarhus.

Ligeledes at vi bruger penge på smørrebrød til generalforsamlingen, gløgg arrangementet og har underskud på udflugten.

Disse kritikpunkter er nogle vi har taget alvorligt i bestyrelsen, men vi mener nu, at vi anvender pengene ganske fornuftigt. Årsskriftet koster ikke ret meget mere at få trykt end de kopier, vi alligevel skulle sende ud og så er vi sikre på, at der er en meget større chance for, at det bliver læst.

De resterende ting, mener vi er en god måde, at styrke sammenholdet i og omkring foreningen, ved at sørge for, at vi kan mødes på en anderledes hyggelig og udbytterig måde end, når vi er på "arbejde" på museet.

Side 11

Og det er jo netop en del af vores formål jf. §1 i vedtægterne: Foreningens formål er også at udbrede kendskabet til Besættelsesmuseet gennem foredrag og andre arrangementer samt at styrke medlemmernes og offentlighedens interesse for museets virke som kulturinstitution.

Med hensyn til kørepenge, så mener vi, at de bestyrelsesmedlemmer, der har langt til møderne helt naturligt skal have dækket udgiften jf. statens takster.

Medlemstallet er fortsat godt, vi var ved årsskiftet 314 medlemmer. Vi har fået 59 nye og har sagt farvel til 51 i løbet af året. Heraf var der 47 der valgte ikke at betale kontingentet i foråret.

26 af dem var fra Cultorus arrangementerne.

Desværre er der også fire af vores medlemmer, der døde i 2011 Hans Berner døde den 4. maj Karl Erik Olesen døde 30. juni Erling Pedersen døde i juni Gerda Nielsen døde i september Et minuts stilhed - Æret være deres minde.

Vi havde en god udflugt den sidste søndag i september. Den gik til Varde og Blåvandshuk, og vi nåede et lille afbræk forbi Flygtningekirkegården i Varde, inden vi vendte næsen hjemad.

Der var desværre kun 30 med på turen, så den kostede en del.

Vi håber så, at vi kan fylde bussen op i år, hvor turen går til Langelandsfortet.

Husk at du som medlem af Besættelsesmuseets venner har gratis adgang til Den Gamle By og at du vil blive inviteret med på forskellige arrangementer som Besættelsesmuseets Venner står for.

Ligeledes vil du få særlige tilbud og invitationer fra Besættelsesmuseet og Den Gamle By Side 12

Gløgg arrangementet forløb også som forventet og der var ca. 40 til gløgg og hyggesnak.

Bestyrelsen har holdt fem bestyrelsesmøder, og jeg har deltaget i de sidste møder omkring nedlæggelsen af Bymuseet. Her mangler der dog stadig et enkelt møde hvor det afsluttende regnskab skal underskrives. Når det sker er det endegyldigt slut med Bymuseets aktiviteter. Det har dog i praksis været nedlagt siden 1. juni 2011.

Vi har lavet og sponsoreret LED-lys i flere montrer.

Vi har fået lavet en ny Vennefolder, da der var en del rettelser til den gamle efter fusionen med DGB. Børge Olsen har fået lavet en elektronisk vagtplan som kan tilgås via hjemmesiden. Det er en stor lettelse for Annette, der skal få vores vagter til at gå op i en højere enhed.

Vi har fået undersøgt, om vi er dækket af museets forsikring, når vi er på vagt eller laver rengøring mv., på museet og det er vi.

Vi har så vidt jeg kan tælle op, stillet vagter til i alt 185 åbningsdage i 2011 og det vil sige, at vi har ydet 1850 mandtimer som vagter og yderligere et antal rengøringsformiddage, hvor rengøringsholdet har været aktive på museet.

Dertil kommer, at Peter er gået på førtidspension og har valgt at lægge en del af sin fritid på museet for at hjælpe Søren.

Tak til: Rengøringsholdet, der med jævne mellemrum tager hyggeformiddag med morgenkaffe og rengøring på programmet.

Alle vores frivillige, der yder en uvurderlig indsats som er vagt.

Alle der eller på anden måde yder støtte til museet.

Alle jer medlemmer der er en forudsætning for en god forening.

Alle i bestyrelsen.

Søren og Annette samt Marianne for et godt og konstruktivt samarbejde.

Svend Erik Nielsen for hans utrættelige indsats for museet.

Vores fanevagter Sverre Teglborg og Erik Haug Andersen.

Side 13

Fra inspektørens kontor Af museumsinspektør Søren Tange Rasmussen.

2011 var et fint år, men også et år, der bød på ændringer for Besættelsesmuseet. For fjerde år i træk forøgede vi besøgstallet, så vi kom ud med et resultat på 8722 besøgende mod 7900 i 2010. Det er gennem de seneste år lykkes os at være godt repræsenteret i den lokale presse, og det lader til, at kendskabet til Besættelsesmuseet er ved at være udbredt til selv de fjerneste afkroge af kommunen.

På den museumsfaglige front gennemførtes i 2011 to forskningsprojekter, hvor det ene mundede ud i udstillingen I GESTAPOS KLØER, mens det andet resulterede i bogen DEN AARHUSIANSKE MASSEMORDER. Ved nedlæggelsen af Bymuseet, der fandt sted juli 2011, var det fra starten aftalt, at vores nye hovedmuseum Den Gamle By, ikke ville pille ved Besættelsesmuseets drift eller personalesammensætning. Overgangen til Den Gamle By er sket uden nogen nævneværdige problemer, og det er nu tydeligt, at der er mange praktiske og faglige fordele ved at være en del af en langt større museumsinstitution. Eksempelvis har vi gjort god brug af Den Gamle Bys håndværkere og IT-folk ved den seneste særudstilling, HVIDSTENGRUPPEN ARRESTERET. Samtidigt har jeg haft meget ud af at kunne spare fagligt med min nærmeste leder, overinspektør Martin Brandt Djupdræt.

På personalefronten er jeg glad for at kunne meddele, at jeg har fået lov at beholde min museumsassistent, cand. mag. Camilla K. Brogaard, frem til september 2012. Hun vil især være beskæftiget i magasinet, hvor hun bl.a. arbejder med registrering af indkomne genstande.

Vores direktør, Thomas Bloch Ravn, er meget imponeret over det arbejde som Besættelsesmuseets Venner og museets frivillige lægger i Besættelsesmuseets drift.

I det hele taget er der i Den Gamle By en god interesse for Besættelsesmuseet, og jeg er blevet opfordret til at lave en plan for, hvordan vores museum kan udvikle sig i fremtiden

Side 14

Referat af generalforsamlingen Generalforsamlingen blev holdt onsdag den 29. februar kl. 19 i ”Hobrohuset” i Den Gamle By. Omkring 64 medlemmer var mødt op.

Pkt. 1.

Valg af dirigent og referent Som formand bød Kim Ole Larsen velkommen og glædede sig over den store tilslutning til generalforsamlingen - 64 tilmeldte ud af 315 medlemmer, der er spredt ud over hele landet.

Børge Olesen blev valgt som dirigent.

Annette Schiøler blev vagt som referent.

Pkt. 2.

Bestyrelsens beretning for det forløbne år Kim Ole Larsen aflagde bestyrelsens beretning - her i kort uddrag: * Fusionen af Bymuseet og Den Gamle By er gået rimeligt nemt, og foreningen er kommet godt på plads i den nye organisation. * Besøg ved Slet med fane og blomster er stoppet, da kun få fra foreningen mødte op. Besøg fortsætter på Skæring Hede med fane og blomster i maj og december (hvis vejret tillader det) * Der var ved årsskiftet 59 nye og 51 afgåede medlemmer, i alt 314 medlemmer.

Bestyrelsen havde kendskab til fire, der døde i årets løb. Forsamlingen rejste sig og ærede dem med et minuts stilhed. * Der er pæn opbakning til foreningens medlemsaktiviteter. Dog kunne flere deltagere ønskes på udflugten, så underskud kan undgås/mindskes.

Til september går årets udflugt til Langelandsfortet. * Bestyrelsen har drøftet kritik af, at der bruges penge på at lave et årsskrift og på traktement ifm. generalforsamlingen og et gløggarrangement, at der er underskud på udflugten, og at der udbetales kørepenge til enkelte bestyrelsesmedlemmer.

Formanden oplyste, at udgiften til årsskriftet ikke er væsentligt højere end udgiften til de kopier, der i stedet skulle sendes ud til medlemmerne, og det er bestyrelsens opfattelse, at formen øger chancen for, at det bliver læst.

Det er bestyrelsens opfattelse, at de øvrige aktiviteter ligger inden for formålsparagraffen, og at det er vigtigt at have nogle aktiviteter, der kan styrke sammenholdet i foreningen, jf. formålsparagraffen.

Side 15

* * *

*

Bestyrelsen finder det naturligt, at bestyrelsesmedlemmer, der har har/ haft lang afstand til Aarhus, får deres kørselsudgifter godtgjort ift. statens laveste takst.

Bestyrelsen har holdt fem møder, og formanden har deltaget i de sidste møder vedr. nedlæggelsen af Bymuseet.

Foreningen har blandt andet sponsoreret LED-lys i flere montrer og tv og ophæng til visning af film i ”tyskerrummet”.

Som følge af nedlæggelsen af Bymuseet er der lavet en ny folder for foreningen.

Der er oprettet en elektronisk vagtplan på hjemmesiden, hvilket letter Annette Eskildsens arbejde med at lægge vagtplan.

Foreningen har stillet vagter til 185 åbningsdage, svarende til 1.850 timers arbejde, plus et antal rengøringsdage. Hertil kommer, at bestyrelsesmedlem Peter Præstgaard nu også hjælper Søren Tange Rasmussen en del timer på museet.

Bestyrelsen har undersøgt, om museets forsikring dækker de frivillige.

Det gør den.

Formanden sluttede beretningen med at takke alle de frivillige og øvrige, der yder støtte til museet - herunder særskilt Svend Erik Nielsen for hans utrættelige indsats - samarbejds-partnerne i Den Gamle By (DGB), bestyrelsen og medlemmerne, ”der er en forudsætning for en god forening”.

Svend Erik Nielsen uddybede sin kritik af formanden og bestyrelsens måde at forvalte foreningens midler på.

Bl.a. kritiserede han, at en foredragsholder, som han har anbefalet til bestyrelsen, efter den for to år siden opfordrede til at komme med forslag, ikke straks blev kontaktet, og at foreningen ikke i højere grad har støttet museet, skønt han har bidraget med honoraret fra sine foredrag til foreningen, omkring 80.000 kr. de seneste par år.

- Da vi mistede magten over Besættelsesmuseet i forbindelse med sammenlæg-ningen med Bymuseet, besluttede jeg at give foreningen pengene i stedet for museet, så der kunne være mere magt bag ordene, når foreningen foreslog noget, forklarede han.

Kim Ole Larsen forklarede, at bestyrelsen har holdt igen med at arrangere foredrag, fordi den dels ikke har vidst, hvor de kunne holdes, efter Bymuseet blev lukket, dels har overvejet, om denne aktivitet skulle fortsætte, da der har været holdt foredrag for kun knap 20 deltagere.

Side 16

Formanden understregede, at foreningen har støttet museet med det, som den bliver bedt om at give støtte til - hvilket museumsinspektør Søren Tange Rasmussen bekræftede.

Kim Ole Larsen gjorde sluttelig opmærksom på, at foreningen ikke længere er en driftsforening, men er en støtteforening, der ingen indflydelse har på museets drift.

- Den gamle driftsforening, gik ind i fusionen med Bymuseet med åbne øjne for at sikre Besættelsesmuseet, fordi vi ikke selv ville kunne blive ved med at holde liv i det, bemærkede han.

Flere deltagere undrede sig over, at foreningen ingen repræsentant har i DGBs bestyrelse.

- Er der arbejdet på at få det, blev der spurgt.

Hertil lød svaret fra formanden, at det var der ikke.

- Vi er ikke i en position, som gør, at vi kan gøre krav på indflydelse. DGBs støtteforening har heller ingen repræsentant i bestyrelsen. Den kører på en helt anden måde, end vi. Der gives medlemstilbud, men holdes ingen generalforsamling. Vi består kun, fordi vi er så god en forening, der leverer meget frivilligt arbejde, forklarede Kim Ole Larsen.

Søren Tange Rasmussen supplerede med, at medarbejderrepræsentanten i Den Gamle Bys bestyrelse også repræsenterer de frivillige.

Herefter var der ikke flere spørgsmål til beretningen.

Pkt. 3. Orientering om året der gik på Besættelsesmuseet samt planer og projekter for 2012 v/ Søren Tange Rasmussen (STR) * Besøgstallet: Antallet af besøgende steg fra 7.900 i 2012 til 8.722 i 2011. Der var 110 rundvisninger af skoleklasser. Det er fjerde år i træk, at besøgstallet er steget. og det sker på basis af kun tre åbningsdage om ugen det meste af året, hvilket vækker anerkendelse i DGB, der selv tæller 100.000-vis af besøgende.

Husk at meddele os hvis du ændrer adresse, e-mail adresse eller får en e-mail adresse, da vi jo sender ”hurtige” informationer ud pr. e-mail.

Mange af disse informationer bliver desværre ikke sendt ud på papir grundet den dyre porto mv.

Side 17

* Samarbejdet med foreningens bestyrelse STR karakteriserede samarbejdet som fint og oplyste, at han er glad for de input, han får fra bestyrelsen.

- I har en veludviklet sans for, hvad der er værd at fortælle. Jeg modtager gerne ønsker og gode ideer, og vil altid lytte og tage dem til efterretning, selv om jeg måske afviser dem, understregede han også over for medlemmerne. * Bygningen Den ser lidt miserabel ud, men der er nu gravet en fugtspærrende membran ned omkring den, og fugtniveauet er allerede nedbragt betragteligt.

Alligevel gør bygningens tilstand en gennemgribende renovering nødvendig. * Frygten for fremtiden Frygten for, om museet ville blive nedlagt efter at været kommet ind under DGB, er blevet gjort til skamme. DGB har vist sig meget interesseret i at formidle området, og STR er blevet bedt om at lave en fremtidsplan for museet - ”hvad kan vi gøre, hvor skal vi hen og hvilke muligheder har vi”, som han udtrykte det. Heri vil indgå, at husets ”identitet” med Gestapo-lokalet skal trækkes frem.

- Vi får større muligheder, end da vi var under Bymuseet, vurderer STR, der håber med tiden at kunne lave ”et helt nyt museum”.

- Først skal bygningen dog renoveres, men det giver ingen mening at sætte samme udstilling op igen, når det er sket. Desuden er det forbudt at sætte arkivalier op med tegnestifter i statsanerkendte museer, oplyste STR. * Den nære fremtid I marts åbner en udstilling om Hvidsten Gruppen, hvor besøgende vil blive lukket ind - og inde - i cellen, hvor der vil blive afspillet diverse lydfiler, der vil gengive oplevelsen af at være låst inde i cellen, vente på at komme til forhør og gårdtur, og at få besked om at man har fire timer til at skrive et afskedsbrev. Man vil også høre bidder af afskedsbreve og lyde fra Ryvangen.

- Alt i alt har vi ”brygget en temmelig stærk kop te”, der prøver at give fornemmelsen af det uvirkelige i at sidde og afvente sin skæbne, forklarede STR. Lørdag den 3. marts sender P4-programmet ”Levende historie” direkte fra Besættelsesmuseet.

Side 18

Pkt. 4.

Fremlæggelse af det reviderede regnskab ved Marianne Skov Vitved Med indtægter på 75.000 kr. og udgifter på 43.000 blev der i 2011 genereret et overskud på 42.000 kr., så foreningens formue nu beløber sig til 140.000 kr.

- Tallene taler for sig selv: Det går rigtig godt, kommenterede Marianne Skov Vitved, som med DGBs tilladelse bruger arbejdscomputer og arbejdstid på at føre foreningens regnskab. ”Reminiscens-kontoen”, der består af en båndlagt arv, er nedbragt fra 56.000 kr. til 45.000 kr. som følge af en mellemregning med foreningen, der har lagt penge ud for giner og en printer mv.

Regnskabet blev enstemmigt godkendt.

Pkt. 5.

Fastsættelse af kontingent

Der var ingen indvendinger imod bestyrelsens forlag om uændret kontingent på 125 kr. pr. år for pensionister og 175 kr. pr. år for øvrige.

Pkt. 6.

Indkomne forslag

Bestyrelsen foreslog en række ændringer af vedtægterne, der var foranlediget af, at Bymuseet er nedlagt.

Alle blev enstemmigt vedtaget, dog med den ændring, at bemærkningen ”(Lige år: formand + et medlem. Ulige år: Øvrige medlemmer jvf. § 5)” i §9 under dagsordenens pkt. 6 (Valg af medlemmer til bestyrelsen) erstattes med: ”(to i lige år og tre i ulige år)” Pkt. 7.

Valg af medlemmer til bestyrelsen

På valg var Karin Rank Gottlieb og Kim Ole Larsen, der begge blev genvalgt uden modkandidater.

Pkt. 8. Valg af suppleanter Erik Haug Andersen og Børge Olesen blev begge genvalgt uden modkandidater.

Pkt. 9. Valg af revisor og revisorsuppleant Grethe Japp og Elo Jørgensen blev uden modkandidater valgt som revisorer.

Side 19

Poul Boye Larsen blev valgt som revisorsuppleant.

Pkt. 10. Eventuelt * Der blev foreslået, at medarbejderrepræsentanten i DGBs bestyrelse inviteres med til generalforsamlingen. * Der blev stillet forslag om, at der lejlighedsvis synges sange, når foreningens medlemmer mødes, f. eks. de sange, der blev sunget under besættelsen. * Det blev foreslået at orientere tilsvarende foreninger - f. eks. Forsvarshistoriske Museum - om foreningens aktiviteter og at invitere deres medlemmer med på udflugter, så bussen bliver fyldt op. * Svend Erik Nielsen opfordrede til, at udstillinger på museet varer, indtil en ny kan åbne, da museet ellers ”falder ud af” kalenderen i Aarhus Stiftstidende.

Søren Tange Rasmussen tilkendegav, at han deler Svend Erik Nielsens frustration i den henseende.

Dirigent Børge Olesen takkede herefter for god ro og orden og erklærede generalforsamlingen for slut.

Efterfølgende fortalte Søren Tage Rasmussen kort om Hvidsten Gruppen - et meget aktuelt emne som følge af den forestående premiere på Regnar Graastens film om gruppen - hvorefter Anders Staarup bad om ordet for at gøre opmærksom på den hjemmeside, han har oprettet, www.airmen.dk, og som han gerne modtager oplysninger til.

Mødet sluttede med hyggeligt samvær over et traktement af smørrebrød, ostemad, øl, vand, kaffe og småkager.

Referent Annette Schiøler “

Vi vil se om det kan lade sig gøre, at få arrangeret foredrag i foreningens regi igen, muligvis allerede i løbet af dette år.

Der er endnu nogle praktiske ting vi skal have på plads inden det sker, med der vil blive informeret ud om det når vi ved mere.

Side 20

Side 21

Udflugten 2011 - Varde og omegn Af Kim Ole Larsen

Årets udflugt gik til Varde og omegn. Efter en køretur og en lille pause på vejen nåede vi frem til Varde Artillerimuseum. Her blev vi budt velkommen og fik en kort introduktion til historien og til museet.

Vi fik set på det Danske Forsvars historiske samling af artilleri, både kanoner, mortere og raketter samt noget af det lidt mere moderne udstyr.

Nogle af tingene var af noget ældre dato, og udstillingen viste en del ting, der har været anvendt i gennem de sidste par hundrede år.

Der var også en fin udstilling der fortalte historien om artilleriet ligesom, vi fik mulighed for at se et par korte film om artilleriet gennem tiden.

Derfra kørte vi til Hotel Arnbjerg, hvor vi fik en fin bespisning og betjening i den lille times tid, vi havde til rådighed, og vi var klar til afgang igen helt efter tidsplanen.

Vi kørte derfra til Blåvandshuk Egnsmuseum i Varde, som havde en fin udstilling om flygtningelejrene i Oksbøl og også en ganske fin udstilling om anden verdenskrig i øvrigt. Det var noget af en positiv overraskelse, at de havde så meget som de havde. Det var er godt lille museum, som virkelig er et besøg værd. Nogle nåede endda, at komme en tur over forbi Ravmusseet, som lå lige på den anden side af gaden.

Vi drog videre til Tirpitz stillingen ude ved Blåvandshuk, det er en gammel kanonstilling fra Anden Verdenskrig. Den var dog noget ødelagt men dog stadig et besøg værd. Vi fik en kort velkomst af museets personale og gik så

Sæt kryds i kalenderen.

Udflugt til Langelandsfortet søndag den 30. september 2012 Samt Gløgg og hygge på museet fredag den 23. november 2012 Side 22

på opdagelse i bunkeren og fik kigget lidt på noget kunst, der også er i bunkeren. Det var dog forholdsvis hurtigt overstået, da vi ikke havde tid til at vente på at den film, der blev vist skulle starte igen, da den lige skulle gennem et par andre sprog først.

Så vendte vi snuden hjem af, men jeg havde fået at vide, at Tysker Gravene var et besøg værd, så vi kørte forbi gravpladsen i Varde og gik en lille tur rundt i området, inden vi for alvor vendte næsen mod Aarhus igen. Vi var hjemme meget tæt på den planlagte tid, og vi havde endda tid til en lille pause undervejs på hjemturen også.

Det var endnu en rigtig god og hyggelig tur i rigtigt godt vejr.

Håber at se endnu flere til turen i september i år.

Side 23



Der er mange måder at komme i kontakt med os på.

Du kan skrive til os på venner@besmus.dk Du kan også vælge at sende et brev til: Besættelsesmuseets venner Mathilde Fibigers Have 2 8000 Århus C Bestyrelsen: Kim Ole Larsen, Formand - 86213407 - kol@post1.tele.dk Anne Sofie Vemmelund Christensen, Næstformand - fru.annesofie@gmail.com Peter Præstgaard, Sekretær - 86258818- praestgaardnet@mail.stofanet.dk Karin Rank Gottlieb - 51194270 - krg@post.tele.dk Jan Fürst Andersen, - 75654444 - jan@fyrst.eu Børge Olsen, Suppleant - 86176759 - boolesen@adslhome.dk Erik Haug Andersen, Suppleant - 86139519 - schioeler@stofanet.dk

Du kan se mere om museet og støtteforeningen på www.besaettelsesmuseet.dk Et medlemskab koster for pensionister kr. 125,og for alle andre kr. 175,- pr. år.

Med pensionister menes folk, der er nået pensionsalderen. (ikke førtidspension eller efterløn).

Medlemskab kan indbetales på flere måder: Girobetaling via Pc bank: +01<+10261759< Overførsel via Pc bank direkte til konto 3627 10261759 Girokonto 10261759 Husk at skrive navn og adresse på så vi ved, hvem der har indbetalt pengene.

Vi glæder os til at se dig

Venneforeningenens Cvr.nummer er 31990351 Besættelsesmuseet er et museum under Den Gamle By