Årsskrift 2011i

BesĂŚttelsesmuseets Venner

Ă…rsskrift 2010-11

Praktisk information Årsskrift for støtteforeningen Besættelsesmuseets Venner: Foreningens formål er at støtte Besættelsesmuseet i Århus 1940–45, som er en afdeling af Bymuseet, Århus, der er et statsanerkendt kulturhistorisk museum.

Billedmateriale tilhører Besættelsesmuseets Venner, Besættelsesmuseet

i Århus, Bymuseet i Århus, eller er hentet fra internettet.

Ansvarshavende redaktør: Kim Ole Larsen Redaktion: Peter Præstgaard Anne Sofie Vemmelund Christensen Kim Ole Larsen

Tryk og forsendelse: Besættelsesmuseets Venner

Et ord fra formanden Jeg skrev sidste år, at 2009 havde været et godt år for foreningen, og det var det. Men året 2010 har om end muligt været endnu bedre. Det går bare fremad for denne lille forening, vi er nu oppe på 311 medlemmer i skrivende stund.

Det medfører løftede øjenbryn i mange andre støtteforeninger, da vores medlemstilgang er ganske uhørt i størrelsen.

Ganske vist skyldes en del af medlemstilgangen, at vi ”giver medlemskabet væk” i forbindelse med vores samarbejde med Cultours omkring rundturene i Århus, Skanderborg og Silkeborg, men det har vist sig at være en rigtig god måde at få nye medlemmer på, da ca. 80% bliver hængende og betaler det efterfølgende år. I 2010 fik vi 55 nye på den måde.

En anden del er selvfølgelig nogle af jer, der er rigtigt gode til at få solgt budskabet til venner og besøgende, og det skal I have rigtigt mange tak for.

Ligeledes skal de 43 personer, vi har i vagtkorpset også have en stor tak, for uden jer var der ikke åbent på museet.

2010 bød også på et par foredrag, som vi kunne deltage i, et par byture, en hyggelig gløgg eftermiddag samt ikke at forglemme vores herlige udflugt til Fredericia. Tak for året der gik, og jeg håber, vi ses i 2011.

Kim Ole Larsen  Side 2

Petergruppen og Robert Lund fra Hasle Data indsamlet, redigeret og skrevet af Peter Præstgaard I forrige årsskrift var der blandt andet en kort beskrivelse af en af besættelsestidens mest notoriske forbrydere i tysk tjeneste, den århusianske malersvend Kaj Henning Bothildsen Nielsen, som i 1947 blev henrettet for at have begået 57 drab, ni drabsforsøg, 116 sabotagehandlinger, ni tog attentater og tre røverier. Bothildsen Nielsen, der var medlem af terrorkorpset Peter Gruppen, var ikke den eneste århusianer, der var medlem af denne gruppe.

Den anden århusianer var Robert Lund.

Han gik også under dæknavnene Den Lange eller Sørensen. Bothildsen Nielsen og Robert Lund var for øvrigt i familie med hinanden.

Robert Lund blev født i Hasle i 1925.

Efter han gik ud af skolen i 1939, blev han lærling i sin faders børstenbinderi, dog uden at blive udlært. Allerede i 1938, da han var 13, havde hans far, der var aktiv medlem af DNSAP, meldt ham ind i partiets ungdomskorps NSU, Danmarks Nationalsocialistiske Ungdom.

Der er næppe nogen tvivl om, at faderen Peter Lund som fanatisk nazist i høj grad Robert Lund var med til at forme sin søns skæbne og de valg og gerninger, der til sidst betød, at Robert Lund blev dømt og henrettet.

Robert lund forlod NSU i 1941. Inden da havde han et par gange været på Hitler Jugend skoler i Tyskland, hvor han var blevet skolet ideologisk og uddannet som Hirdfører, hvilket var en ledergrad inden for organisationen.

I begyndelsen af 1942 blev han optaget i den nationalsocialistiske arbejdstjeneste, en tro kopi af Tysklands Reichsarbeidsdienst, hvor unge mænd og kvinder var forpligtet til at beskæftige sig med fysisk arbejde og ideologisk skoling. I samme periode gennemgik han endnu en nationalsocialistisk lederuddannelse i Hellebæk i Nordsjælland. Indtil nu havde Robert Lund Side 3

fulgt det samme praktiske og ideologiske uddannelsesforløb, som gjorde sig gældende i det nazistiske Tyskland. Først ungdomskorps, så arbejdstjeneste og derefter militærtjeneste.

Men sådan skulle det ikke blive ved med at gå. I maj 1943 søgte han optagelse i Waffen SS, men han blev til sin store skuffelse kasseret af helbredsmæssige grunde.

Helt slut med karrieren blev det dog ikke, for i det tidlige efterår 1943 blev han beordret til at møde hos Schalburgkorpset. Korpset fik sit navn for at ære Frikorps Danmarks tidligere chef von Schalburg, som i juni 1942 var blevet slået ihjel på østfronten. Han havde derSchalburgkorpset under march for intet med korpset at gøre.

Inden korpset blev oprettet i september 1943, havde der eksisteret en forløber, nemlig ”Germansk Korps”, oprettet af Himmler. Dets formål var at opsamle tilbagevendte østfrontsfrivillige med videre ideologisk og praktisk skoling for øje. Schalburgkorpet havde flere formål. I første række skulle det skabe ro og orden i DK. Fra tysk side var man stærkt utilfreds med, at politiet og andre myndigheder ikke kunne dæmme op for de voksende uroligheder i landet og den gryende sabotage.

Shellhuset Side 4

På længere sigt var korpsets opgave aktivt at medvirke til en nazifisering af Danmark. I befolkningens øjne blev det dog aldrig andet end besættelsesmagtens forlængede arm og en samling landsforrædere.

I Schalburgkorpset fik Robert Lund til opgave at uddanne rekrutter. Det fortsatte han med til efteråret 1944, hvor han blev beordret til Shellhuset for at gøre tjenes i en Sonderkommando under SS. Han var hermed de facto blevet medlem af Peter Gruppen. I den kommende tid deltog han i gruppens terror, som var en notorisk gengældelse for modstandsbevægelsens aktiviteter. Blandt andet deltog han i nedskydningen af grønthandler Mogens Pind i hans forretning i Hellerup. Senere på året var han tilknyttet gruppens afdeling i Kolding, nærmere på Staldgården ved Koldinghus.

Medlemmerne af Petergruppen, 24 tyskere og 17 danskere var alle stærkt efterstræbt af modstands-bevægelsens likvideringsgrupper (L-grupperne); og i januar 1945 var det ved at gå galt for Lund.

Staldgården På Vesterbrogade i København blev han forsøgt likvideret, men slap med at blive såret i den ene arm. Han blev behandlet på et tysk lazaret i Fredericia, og sendt hjem til Århus for at komme sig.

Tilbage i Kolding bestod hans arbejde primært i deltage i nedgravning af våben og sprængstoffer, som senere skulle anvendes af de varulvegrupper, som man forventede ville komme i aktion i forbindelse med kampene, man forventede ved en allieret invasion af Danmark. Han var også omkring 1. maj 1945 i Flensborg med henblik på organisering af grupperne.

I Tyskland hed de tilsvarende grupper Werwolfgruppen. Indsatsen skulle bestå i sabotage attentater og propaganda.

Fra dansk side var man meget bekymrede for, hvad de kunne udrette af skader, og i befrielses-dagene blev der drevet jagt på dem. Oftest var det uden resultat, for i det kaos, der prægede dagene, havde de fleste af de ganske få Side 5

medlemmer rigeligt at gøre med at redde sig selv.

Ved kapitulation forlod alle fra Petergruppen Kolding. Efter at have kørt lidt rundt i Sydjylland fik Robert Lund til sidst ordre om at tage til Århus og kontakte Bothildsen Nielsen, som skulle havde yderligere ordrer. Det havde han imidlertid ikke. Som eneste udvej ville de forsøge at komme til Tyskland, og henvendte sig derfor i Århus til den tyske kommandantur, som stadig fungerede. Her tilkaldte man omgående det danske politi, og kl. 11. d.

12. maj 1945 blev både Lund og Bothildsen Nielsen lagt i håndjern og indsat i arresten i Århus. Her sad Lund indtil september 45, hvor han blev overført til Vestre Fængsel.

Robert Lund blev dømt ved samtlige retsinstanser, og hans ansøgning om benådning blev til sidst også afslået. Mentalt blev han betegnet som afstumpet, men strafegnet.

Den 9. maj 1947 kl. 02.40 blev han så henrettet ved skydning på Christianshavn, dømt for 21 drab, fem drabsforsøg, deltagelse i 26 schalburgtager og to røverier.

Da var hans dominerende far allerede død. Han var som fanatisk nazist blevet arresteret umiddelbart efter befrielsen og døde i arresten i Århus i september 1945.

Himmlers Forlængede Arm I sommeren 1943 var Hitlers fotograf Frentz på tur i Danmark, fordi Hitler gerne ville have nogle billeder fra den danske del af atlantvolden.

Ved præsentationen af billederne ville Hitler vide mere om, hvordan situationen var i det fredelige land.

Frentz måtte så i overensstemmelse med sandheden bekende, at landet ikke netop kunne betegnes som fredeligt, men at der var uro og sabotaFrentz ger flere steder, og at han personligt havde oplevet en sabotage tæt på.

Hitler reagerede på stedet og forlangte en forklaring fra de tyske myndigheSide 6

der i Danmark.

Den tyske rigsbefuldmægtigede i Danmark Werner Best havde godt i nogen tid vist, at der var voksende uro i landet, men havde nedtonet det i sine rapporter til Berlin. Han havde dog for at holde sin ryg fri samtidigt bedt om at få flere politifolk til landet. Hans plan var grundlæggende at stå som en magtfuld person mellem det tyske militær med hans uven von Hanneken i spidsen og de danske myndigheder.

Hvad end Best havde planlagt, faldt det til jorden, da strejker og uroligheder virkelig tog fart i juli/august 1943 og endte med undtagelsestilstand og regerings tilHimmler bagetræden d. 29 august 1943.

Reichführer SS Himmler havde nu mistet tilliden til Best, og fra nu af blev der sendt en jævn strøm af politifolk på alle niveauer til Danmark.

Som det var tilfældet i andre besatte lande, gik tyskerne også i Danmark til modangreb på sabotage og uro med terror.

Efter øje for øje princippet blev tingene besvaret med sabotager (schalburgtager) og drab på tilfældige eller udvalgte personer.

Alfred Naujocks – Manden der begyndte 2. verdenskrig og organiserede Petergruppen Alfred Naujocks blev født i Kiel i 1911.

Efter en barsk barndom blev han udlært mekaniker, og i 1929 meldte han sig til SS. Her avancerede han forholdsvis hurtigt, og det viste sig, at han på grund af Side 7

Naujocks

sine hensynsløse metoder kunne bruges til det beskidte arbejde i det nydannede Sicherheitsdienst.

Da Ernst Röhm (leder af SA) i 1934 skulle ryddes af vejen, fordi Hitler anså ham som en forhindring og trussel, var det Naujocks sammen med Heydrich og Werner Best, der stod for organiseringen. Naujocks deltog endda selv i nogle af drabene i forbindelse med de lange knives nat.

Sidst i 30erne deltog han i flere aktioner med det formål at destabilisere den sikkerhedsmæssige situation forskellige steder ved TyskRadio stationen i Gleiwitz lands grænser.

Det involverede både kidnapning, drab og sprængstofangreb.

Det første mål i Hitlers krigsplanlægning var som bekendt Polen. I et forgæves forsøg på at retfærdiggøre angrebet blev der d. 31. august 1939, dagen før angrebet, iværksat et skuespil ved den tyske radiosender i Gleiwitz tæt på den polske grænse.

Alfred Naujocks og fem SS mænd trængte om aftenen ind i senderen. Nogle kilder angiver, at de var i civilt og optrådte som polske sabotører, andre at de var klædt i polske uniformer. Formålet var at afbryde senderen og udsende anti-tyske proklamationer. Det lykkedes med besvær. Som håndgribeligt bevis på det polske overfald havde gruppen medbragt en til formålet aflivet kz-fange, som så fik tilføjet nogle skud og efterladt. Næste dag reagerede Tyskland på den blodige ”provokation” og angreb Polen; og få dage efter var verdensskrigen en kendsgerning.

De følgende par år var noget turbulente for Naujocks. Hans samarbejdspartSide 8

ner Heydrich, som var sygelig misundelig og mistænksom, lagde fælder for ham.

Men hans viden om infiltrering og hemmelige operationer kom ham alligevel til gode i den sidste ende.

Som hjælp til at sløre hemmelige sikkerhedstjenestens agenter henvendte han sig til Frits Clausen og bad ham Richard Heydrich om at skaffe falske danske papirer, så agenterne kunne optræde som danske stats-borgere.

I øvrigt gav Naujocks samarbejde med Frits Clausen ham et forholdsvis indgående kendskab til forholdene i Danmark. Det sammen med hans viden om terror og undergravende virksomhed gjorde ham således egnet som organisator af modterroren i Danmark. Dette arbejde satte Himmler ham i gang med i efteråret 1943.

Ud over at han overordnet skulle trække i trådene i den nydannede Petergruppe, var han også i Danmark nogle gange for yderligere at sætte sig ind i forholdene. Han deltog endvidere personligt i et par aktioner, bl. a. et sprængstofattentat i Korsør. Der er også oplysninger om, at han kort har opholdt sig i Århus.

Petergruppen havde sit navn efter den tyske gruppeleder Otto Schwerdts dæknavn, Peter Schäfer. Gruppen bestod i første række af tyskere, her af en stor del fra SS. Ud over modterroren var det også Naujocks plan at skabe et stærkt netværk af spioner mode både modstandsbevægelsen og de allierede efterretningstjenester.

Efter krigen blev Naujocks anholdt i Side 9

Otto Schwerdt

Tyskland, og efter han havde vidnet ved Nürnbergprocessen, blev han overflyttet til Danmark til retsforfølgelse. Her blev han idømt 15 års fængsel ved Københavns Byret i 1949. Straffen blev reduceret til 5 år ved landsretten, og allerede i juni 1950 blev han løsladt og udvist. Han døde i 1966 i Hamborg.

Mussolini befriet

Otto Schwerdt alias Peter Schäffer - fra Elitesoldat til Terrorleder Petergruppens navngiver Otto Schwerdt blev født i 1917. Efter værnepligten fra 1935-37 blev han anbefalet at blive uddannet som officer, men det ønskede han ikke. Han var både medlem af partiet og Allgemeine SS og blev, da han blev genindkaldt ved krigsudbrudet, tilknyttet eliteenheden Leibstandarte Adolf Hitler.

I sommeren 1942 blev han alvorligt såret i hovedet, men kunne senere melde sig til eliteenheden SS Jagdverbände, hvor han blev Haubtsturmführer.

Som krav skulle man i dette korps være villig til ”total indsats”, det vil sige også drab på civile. Den enhed, som Schwerdt havde kommando over, blev udpeget til at deltage i den meget dristige og spektakulære redning af Mussolini fra sit fangenskab på i bjergtop i Mellemitalien. Operationen blev en stor succes.

Som ”anerkendelse” blev Schwerdt af Himmler omkring årsskiftet 43/44 udnævnt til at organisere og varetage den ”praktiske” udførelse af tysk terSide 10

ror i Danmark under den tyske betegnelse Unternehmung Peter. Schwerdt så denne opgave som en krænkelse af sin soldaterære, og forsøgte med alle midler at undslå sig. Men Himmler var urokkelig. En af hans første opgaver var at deltage mordet på Kaj Munk i januar 1944, som han angiveligt forsøgte at få ledelsen på Dagmarhus i København til at opgive. Efter aktionen, hvor Munk blev henrettet i Hørbylunde mellem Herning og Silkeborg, forsøgte han at vende tilbage til Tyskland, men han blev sendt tilbage med besked om at passe sit arbejde.

Schwerdt gjorde, hvad han blev beordret til, men med den modvilKaj Munks mindesten i Hørbylunde bakker je hans soldaterære bød ham. Der er ingen tvivl om, at hans gerninger var krigsforbrydelser. Til gengæld gik han ikke over stregen, som det var tilfældet for mange af de danske medlemmer, der ofte i en blodrus gik langt videre end beordret. Denne holdning bevirkede givetvis også at han blev sat fra bestillingen i november 1944 og sendt tilbage til Tyskland. I øvrigt så han med foragt på gruppens danske medlemmer, som han betragtede som primitive landsknægte og forrædere mod deres eget land.

Efter befrielsen blev Schwerdt anholdt i Tyskland og udleveret til Danmark.

Her blev han dømt til døden ved første retsinstans. Straffen blev senere nedsat til fængsel i 24 år. Som en af de sidste blev han i december 1953 løsladt og sendt ud af landet.

Horst Paul Issel Schwerdts afløser hed Issel. Han var født i 1912 og havde på forskellig vis gjort karriere i SS, indtil han i slutningen af 1944 blev beordret til Danmark, igen af Himmler direkte. Hans indledende opgave var at videreopbygge de varulvegrupper, som angiveligt skulle eksistere i landet. Det var i hvert fald Himmlers opfattelse, at der efter hans ordre skulle eksistere sådanne grupper. Men der var til Issels overraskelse ingen varulvegrupper.

I stedet blev han af Schwerdt sat ind i arbejdet i Peter-gruppen. Det kom meget hurtigt til stridigheder mellem de to.

Side 11

Issel holdt sig ikke tilbage i terroristisk henseende og deltog gerne selv på brutal vis. Issel havde ingen problemer med de danske medlemmers brutale gerninger og så gerne, at de gik så ekstremt til værks, som de gjorde.

For at bevise sin egen magt iværksatte han talrige aktioner efter eget initiativ. Her under de mange drab på fremtrædende personer i vinteren 44/45.

En af dem, der måtte lade livet var købmand Kaj Schmidt, som blev likvideret i sin forretning i Århus.

Generelt for Århus vedkommende Horst Paul Issel er der næppe nogen tvivl om, at den terror, der ramte byen i de sidste krigsmåneder direkte eller indirekte kan tilskrives Issel.

Også Issel blev dødsdømt ved første retsinstans.

Dommen blev senere ændret til fængsel i 20 år. Han blev løsladt og sendt ud af landet i juni 1953. 

Husk at du som medlem af Besættelsesmuseets venner har adgang til Bymuseets aktiviteter og til Bymuseets Venners aktiviteter.

Se mere på www.bymuseet.dk eller i de nyhedsbreve og indbydelser der sendes ud til medlemmerne.

Der kommer mere om samarbejdet med den Gamle By snarest muligt Side 12

Besættelsesmuseet i 2011 Af Søren Tange Rasmussen

Besættelsesmuseet er allerede kommet godt ind i det nye år. Vores nye særudstilling, I GESTAPOS KLØER, der åbnede den 11. februar, blev godt modtaget. Den lokale presse, men også landsdækkende medier skrev om udstillingen, og vore vagter har kunnet melde om travlhed lige siden.

Besøgstallet for årets første to måneder ser ganske lovende ud, og vi forventer et godt år med mange besøgende. Året der gik I 2010 havde museet 7900 besøgende, det højeste antal nogensinde. Museets personale og frivillige afviklede 123 rundvisninger for skoler og andre grupper. Et meget pænt resultat for et museum, der hovedsageligt holdes åbent med frivillig arbejdskraft.

Vagter Besættelsesmuseets Venner har lagt rigtig mange frivillige arbejdstimer i museet, og uden jeres store indsats kunne museet, hverken holde åbent eller udvikle sig.

Besættelsesmuseets Venners formand Kim Ole Larsen har gjort et imponerende stykke arbejde med at rekruttere nye frivillige, og det skal der lyde en stor tak for.

Det betyder dog på ingen måde, at vi ikke har brug for flere. Vi kan altid bruge folk, der har tid og lyst til at hjælpe til.

Fusion med Den Gamle By Til sommer nedlægges Bymuseet og dets opgaver overgår sammen med det faste personale til Den Gamle By. Det betyder, at Besættelsesmuseet overgår fra at være en afdeling under Bymuseet til at hører under Den Gamle By. Det er aftalt, at Besættelsesmuseet fortsætter sit virke uændret på den nuværende lokalitet i den gamle politistation.

Det er uden tvivl godt for Besættelsesmuseet at komme ind under en stor organisation som Den Gamle By. Alene vores markedsføring vil få et geSide 13

valdigt løft. Det samme kan siges om mulighederne for på sigt at udvikle på formidlingen af besættelsestidens historie.

Selvom der ikke er lagt op til de store ændringer, bliver der en del administrativt arbejde i forbindelse med fusionen. Derfor er der i år planlagt projekter af lidt mindre skala end sidste år, hvor vi lavede to særudstillinger.

Udstillingen I løbet af 2011 arbejder vi med at fremstille en række supplerende plancher og småtekster til museets faste udstilling.

Det drejer sig blandt andet om emner som varemangel og andre dagligdags genvordigheder.

I udstillingen om jernbanesabotage tilføjes plancher der fortæller om sabotørernes udrustning, metoder og mål.

Der arbejdes desuden med at udfærdige en planche om de begivenheder, der førte til henrettelserne på Skæring Hede december 1943.

Andre steder i udstillingerne foretages mindre opdateringer. Enkelte steder erstattes et par udtjente mannequiner.

I tyskerrummet arbejdes der med at lave en minibiograf, hvor vore gæste får mulighed for at sidde et øjeblik, mens de ser et udvalg af tyske militære instruktionsfilm.

Sommeråbningstid Også i år kører vi med udvidet åbningstid i juni, juli og august, hvor museet er åbent alle ugens dage undtagen mandag.

Fra Århus Havn er der kommet melding om, at krydstogtsskibene er tilbage, og vi kan derfor forvente godt med udenlandske gæster i disse måneder.

Vores bygning Sidste år skrev jeg, at kommunen ville komme og se på fugtproblemet i vores gulve og vægge. Der har været et ingeniørfirma på, og der er foretaget prøver og udgravninger af forskellig slags. Vi afventer stadig en tilbagemelding for det videre forløb.

I ønskes alle et godt 2011, og jeg håber vi ses til årets arrangementer.

Søren Tange Rasmussen, museumsinspektør & afdelingsleder.

Side 14



REFERAT AF GENERALFORSAMLINGEN Generalforsamling d. 22. 2. 2011 Antal fremmødte: 55 1 Valg af dirigent og referent.

Som dirigent valgtes Niels T. Holst og som referent Peter Præstgaard. Dirigenten kunne herefter konstatere, at generalforsamlingen var rettidig indvarslet og beslutningsdygtig.

4 Orientering om Bymuseet og Den Gamle Bys fusion mv. ved en repræsentant fra Den Gamle By Af tidsmæssige hensyn afvikles punkt 4 her. Thomas Bloch Ravn, direktør for Den gamle By (DGB) redegjorde for baggrunden for bymuseets fremtidige fusion med DGB som et af scenarierne indeholdt i en for byrådet udarbejdet rapport om Bymuseets fremtid.

Besættelsesmuseet fortsætter uændret, som en enklave for sig med Søren Tange Rasmussen som leder sammen med en aktiv venneforening.

Med hensyn til mødefaciliteter, som tidligere har kunnet varetages af Bymuseet, vil der blive forsøgt fundet en fornuftig løsning. Billetsamarbejdet vil sandsynligvis munde ud i gratis adgang for Besættelsesmuseets Venner og gratis adgang for DGBs venner til Besættelsesmuseet.

Ligeledes skal der findes et billetsamarbejde, som sandsynligvis lander på en form for rabat til DGB med billet fra Besættelsesmuseet.

Bymuseet lukker 1. juli 2011.

I fremtiden bliver der ikke tale om fast udstillingsbygning, men om vekslende særudstillinger, sammen med en lokalitet der samlet beskriver byens historie fra vikingetiden til nutiden med vægt på tiden efter ca. 1850. Desuden er der plads til nye ideer.

2 Bestyrelsens beretning for det forløbne år Formanden aflægger bestyrelsens beretning, som kan læses på side 18, denne vedtages. Bemærkninger fra forsamlingen: Det er stadig et problem, at den lokale presse kun sporadisk medtager Besættelsesmuseet i sin museSide 15

umsoversigt, og stort set kun hvis museet har særudstillinger. Det ville derfor være hensigtsmæssigt, at museet lod den ene særudstilling afløse den anden. Museet burde i som en del af sin udstilling indeholde beretningen om henrettelserne på Skæring Hede.

3 Orientering om året der gik på Besættelsesmuseet samt planer og projekter for 2011 ved Søren Tange Rasmussen.

Det har været et godt år for museet. Museet succes har i meget høj grad været præget af venneforeningens indsats. Der bør være grund til optimisme efter udmeldingen i forbindelse med samarbejdet med DGB. Der er også grund til påskønnelse af både bestyrelsens og vagternes engagement og indsats. Tak til Rita Sørensen som med engagement og faglig viden har været til stor hjælp på museet, særlig i lyset af, at hun ikke længere var ansat på museet. Der har i det forløbne år været en lille vækst i besøgsantallet til 7900, hvilket bør ses i lyset af at mange museer har haft tilbagegang i samme periode.

Museet har været involveret i forskellige projekter og samarbejdsrelationer f. eks Aarhus universitet, TV2, og Folkeuniversitetet. Der har været to særudstillinger: Grethe Bertram og Befrielsen i Farver, som begge tiltrak en del medienysgerrighed. Der har ligeledes været et godt samarbejde med teatret Svalegangen i forbindelse med dramatiseringen af Grethe Bartrams historie.

Den nuværende særudstilling vil blive ændret en smule på grund af nye oplysninger.

Der er planer om at udgive en bog om Peter-gruppen og Bothildsen Nielsen.

5 Aflæggelse af revideret regnskab I Marianne Skov Vitveds fravær aflægges det reviderede af Kim Ole Larsen. Regnskabet vedtages.

6 Fastsættelse af kontingent Det nuværende kontingent fortsætter uændret: kr. 125 for pensionister og kr. 175 for øvrige.

7 Ingen indkomne forslag.

8 Valg af medlemmer til bestyrelsen. (Lige år: formand + 1 medlem.

Ulige år: næstformand + 2 medlemmer jvf. § 5) Side 16

Bestyrelsen foreslår genvalg af Anne Sofie Vemmelund Christensen og Peter Præstgaard.

Da Søren Jensen ikke ønsker genvalg foreslår bestyrelsen, at suppleant Jan Fürst Andersen vælges til bestyrelsen.

Alle valgt som foreslået.

9 Valg af 2 suppleanter (hvert år).

Erik Haug Andersen og Jan Fürst Andersen er på valg. Bestyrelsen foreslår genvalg til Erik Haug Andersen samt nyvalg af Børge Olesen til den ledige post.

Alle valgt som foreslået.

10 Bortfalder.

11 Eventuelt.

I forbindelse med foreningens udflugter undersøges det, hvad det koster at leje en bus uden chauffør, og hvis der blandt medlemmerne findes personer med det fornødne kørekort og som kan påtage sig at være chauffør, hører bestyrelsen gerne om det.

Peter Præstgaard, ref.

Konstituering Bestyrelsen har efter generalforsamlingen konstitueret sig således: Kim Ole Larsen, formand Anne Sofie Vemmelund Christensen, næstformand Peter Præstgaard, sekretær Karin Gottlieb, bestyrelsesmedlem Jan Fürst Andersen, bestyrelsesmedlem Børge Olesen , suppleant Erik Haug Andersen, suppleant 

Husk at meddele os hvis du ændrer adresse, e-mail adresse eller får en e-mail adresse, da vi jo sender ”hurtige” informationer ud pr. e-mail.

Mange af disse informationer bliver desværre ikke sendt ud på papir grundet den dyre porto mv.

Side 17

Bestyrelsens beretning Af formand Kim Ole Larsen

2010 blev et helt forrygende år for Besættelsesmuseets Venner.

Vi gik fra 238 medlemmer til 315. Det er 77 nye medlemmer på et år.

Godt nok er ca. 50 af dem skaffet ved at give gratis medlemskab til deltagerne på Cultours turene, der starter fra Besættelsesmuseet med Peter Præstgaard som guide.

Af de 50 er der pt. 25, der har indbetalt kontingent for 2011. og af dem er der allerede kommet flere nye vagter og vagtemner.

Samlet set blev det til 27, som ikke havde noget med turene at gøre, og det er rigtigt god gået, da de fleste er nogen, som I skaffer ved omtale af museet og vores vagtordning mv..

Det er en medlemstilgang, der giver løftede øjenbryn rundt omkring i foreningsverdenen.

For at spare porto har vi slået på tromme og benyttet enhver lejlighed til at få e-mail adresser fra dem, der har sådan en til rådighed. Dem har vi pt. 200 af.

Der er dog nogle af vores udsendelser, vi er nødt til at foretage med Post Danmark og det vil nok ske som B-post, når portoen nu igen får et ordentligt hug opad den 1. marts.

Hvis vi ser tilbage på året der gik, så havde vi jo en god og velbesøgt generalforsamling med et lille foredrag af Martin Holm fra Silkeborg Bunkermuseum, vi slap endnu engang af sted med et godt årsskrift, og vi havde et godt foredrag med Niels Wium Olesen den 18. maj, som var rimeligt besøgt med 25 deltagere. Der har været en del tilbud fra vores samarbejdsforeninger om byvandringer, foredrag om Brabrand Boligforening og Gellerup planens mangfoldighed, besøg på flyvestation Aalborg i august og september samt foredrag den 5. oktober om Rye flyveplads.

Vi havde vores udflugt til Fredericia, hvor vi desværre kun havde en halv fuld bus med 24 personer af sted. Det var lidt ærgerligt, for turen var ganske god.

Og så havde vi vores gløgg arrangement 26. november, hvor der var ca. 40 deltagere i løbet af de to timer, der var sat af fredag eftermiddag. Der var dog en del æbleskiver og gløgg til overs, da det var et træls snevejr og mange derfor ikke mødte frem.

Side 18

Vi deltog i blomsternedlæggelse og faneborg ved mindestenen i Slet for Hans Zeuten Engberg og Niels Mølgaard Mikkelsen, hvor der kun var mødt fire frem, og så var vi selvfølgelig til mindehøjtideligheden i Skæring den 4. maj om aftenen.

Bestyrelsen har besluttet, at vi ikke fortsat vil højtideligholde mindestenen i Slet, men vi fortsætter med at deltage på Skæring Hede med blomster og fane.

Bestyrelsen har holdt fem bestyrelsesmøder og undertegnede har deltaget i bestyrelsesarbejdet på Bymuseet og har på den måde desværre også været tæt på forløbet omkring fusionen omkring Bymuseet og Den Gamle By. Jeg håber så på, at Thomas Bloch Ravn, direktøren for Den Gamle By holder, hvad der har været snakket om, så det ikke får den store indvirkning på Besættelsesmuseet og os som venneforening.

Vi har i årets løb sponsoreret museet med bl.a: Nye flag til indgangen samt et ekstra sæt i reserve Nyt skilt til at stille ud ved indgangen Overspilning af nogle gamle tyske film som skal bruges i udstillingen Løntilskud til vagtplanlægger Nye brugte mannequin dukker til udstillingen.

Det er ikke det hele, der er betalt i 2010, men regningen kommer med på regnskabet for 2011 Dødsfald: Erik Manggaard døde i oktober efter længere tids sygdom.

Kaj Christensen fra Holger Danskes rejsegruppe døde i august måned.

Verner Højgaard døde desværre også i efteråret, efter at han igennem mange år har været meget aktiv omkring Besættelsesmuseet.

Forsamlingen havde ikke kendskab til flere.

Jeg vil bede forsamlingen om at holde 1 minuts stilhed til ære for vores afdøde medlemmer. Æret være deres minde Så over til noget mere muntert.

Husk kryds i kalenderen søndag den 25/9 hvor vi igen skal på udflugt samt fredag den 25/11, hvor vi skal have et par hyggetimer med gløgg og det der nu hører til.

Side 19

Tak til: Rengøringsholdet, der tager en hyggeformiddag med morgenkaffe og rengøring og en gang om året med et stykke smørrebrød på programmet.

Alle der yder en uvurderlig indsats, som vagt.

Det blev til 210 dage i 2010 det vil sige at der har været 420 m/k på vagt i løbet af året Alle der eller på anden måde yder støtte til museet.

Alle jer medlemmer der er en forudsætning for en god forening.

Alle i bestyrelsen.

Medarbejdere og ansatte på By og Besættelsesmuseerne for et godt og konstruktivt samarbejde.

Svend Erik Nielsen kan vi heller ikke takke nok, han har i 2010 skaffet gaver til Besættelsesmuseets Venner for godt 50.000 kroner i form af donering/ gaver til foreningen for afholdte foredrag.

En kæmpe stor tak til dig Svend Erik.

Vores fanevagter Sverre Teglborg og Erik Haug Andersen.

Så vil jeg bede Peter Præstgaard at komme her op og gøre et par ting.

Peter Præstgaard sagde nogle pæne og velmente ord om Rita Sørensen som har været et omdrejningspunkt i og omkring museet i rigtigt mange år.

Det bliver rigtigt svær at undvære Rita og hendes meget store viden på museet og for os, der kommer der ned ind i mellem på hverdagene.

Tak for din meget store indsats gennem årene.

Rita fik overrakt et gavekort 1000 kr. 

DVD’en ”De sidste vidner” DVD’en er skænket af TV2 Østjylland.

Prisen er kr. 75,- hvis den afhentes på museet og kr. 100 hvis den skal sendes.

Hvis den skal sendes kontaktes Kim Ole Larsen.

Indtægten ved salget går direkte til Besættelsesmuseets Venner.

Side 20

Besættelsesmuseets Venner Regnskab 2010 Driftsresultat Indtægter Kontingent Foredrag Indsamlet - udflugt

22.995,00 50.495,00 6.600,00

Udgifter Årsskrift, folder Kopier, porto, kuverter, print Kontingent Museumsforeningen Indkøb af mannequin Honorar foredragsholder Transport: Kørselsgodtg., togbilletter Leje af turistbus, Entre, mad mv v/udflugt

80.090,00

5.859,28 9.062,01 465,00 1.750,00 1.951,00

4.382,48 10.726,00 34.195,77

Repræsentation: *generalforsamling *gløgg-arrangement *vingaver, blomster mv

3.480,00 1.118,90 700,00

Bankgebyr

237,00

Overskud Balance Banksaldo 1.1.2010 Overskud Banksaldo 31.12.2010

5.298,90 39.731,67 40.358,33

61.312,31 40.358,33 101.670,64

Her ud over har foreningen en speciel klausuleret konto med en saldo på kr. 61.928,48, som kun kan anvendes efter særlige regler.

Side 21

Udflugten 2010 - Fredericia Af Kim Ole Larsen

Årets udflugt gik til Fredericia.

Vi var desværre kun 24 deltagere, der mødtes kl. 0900 på Viby Torv for endnu engang at begive os ud på en museumstur.

Første destination var et interessant besøg på Bülows Kasserne, hvor vi var inde og se Telegrafregimentets Historiske Samling, hvor vi fik en lang og interessant rundvisning fra en meget dedikeret herre, en pensioneret kaptajn ved navn P. C. Rochler. Hvis nogen kan snakke, så er det ham.

Efter små to timer skulle vi videre ned for at finde restaurant Isabella, hvor vi fik en ganske udmærket steak med en rimeligt krydret sauce til.

Herefter tog vi så ned for at se Fredericia Bymuseum, som var en meget stor overraskelse for en del af os, da det faktisk var et rigtigt godt, lille indendørs museum samt et egentligt egnsmuseum udenfor, med en masse gamle bygninger og store plantebede, blandt andet med tobaksplanter.

På bymuseet fik vi ved 14-tiden følgeskab af en guide, der viste os rundt til de næste to besøgssteder. Det første vi besøgte, var et velholdt gammelt krudttårn med en lille udstilling i, og efterfølgende kom vi en tur ned i et af de få gamle civile beskyttelsesrum, der anvendes til besættelsestidsmuseum.

Her så vi en lille film, inden vi skulle videre. Selve beskyttelsesrummene, der var to, var runde i grundplanet. Det er ikke noget, man ser så tit.

Sæt kryds i kalenderen.

Udflugt til Oksbøl / Blåvand søndag den 25. september 2011 Samt Gløgg og hygge på museet fredag den 25. november 2011 Side 22

Bussen ankom retur til Viby Torv kl. 18.30 og vi sluttede hermed endnu en vel tilrettelagt tur.

Vi håber at se mange deltagere på turen i 2011, som søndag den 25. september kommer til at gå til Oksbøl og Blåvand 

Side 23

Der er mange måder at komme i kontakt med os på.

Du kan skrive til os på venner@besmus.dk Du kan også vælge at sende et brev til: Besættelsesmuseets venner Mathilde Fibigers Have 2 8000 Århus C Bestyrelsen: Kim Ole Larsen, Formand 86213407 - kol@post1.tele.dk Anne Sofie Vemmelund Christensen, Næstformand - fru.annesofie@gmail.com Peter Præstgaard, sekretær - 86258818- praestgaardnet@mail.stofanet.dk Karin Rank Gottlieb - 51194270 - krg@post.tele.dk Jan Fürst Andersen, suppleant - 75654444 - enner@privat.dk Børge Olsen, Suppleant - 86176759 - boolesen@adslhome.dk Erik Haug Andersen, suppleant - 86139519 - schioeler@stofanet.dk

Du kan se mere om museet og støtteforeningen på www.besaettelsesmuseet.dk Et medlemskab koster for pensionister kr. 125,og for alle andre kr. 175,- pr. år.

Med pensionister menes folk, der ikke er på arbejdsmarkedet, og som ikke modtager efterløn.

Medlemskab kan indbetales på flere måder: Girobetaling via Pc bank: +01<+10261759< Overførsel via Pc bank direkte til konto 3627 10261759 Girokonto 10261759 Husk at skrive navn og adresse på så vi ved, hvem der har indbetalt pengene.

Vi glæder os til at se dig Venneforeningenens Cvr.nummer er 319990351 Besættelsesmuseet er et søstermuseum til Bymuseet i Århus