BesĂŚttelsesmuseets Venner
Ă…rsskrift 2016
Praktisk information Årsskrift for støtteforeningen Besættelsesmuseets Venner: Foreningens formål er at støtte Besættelsesmuseet i Århus 1940–45, som er en afdeling af Den Gamle By, der er et statsanerkendt kulturhistorisk museum. Billedmateriale tilhører Besættelsesmuseets Venner, Besættelsesmuseet
i Århus, Den Gamle By, eller er hentet fra internettet markeret med (i). Ansvarshavende redaktør: Kim Ole Larsen Redaktion: Peter Præstgaard Kim Ole Larsen
Tryk og forsendelse: Besættelsesmuseets Venner
Et ord fra formanden Venneforeningen har det godt, men det kunne da være bedre. Vores medlems tal er faldende og det skal vi have vendt på en eller anden måde. Har du en god ide til hvorledes det kan ske, så vil bestyrelsen meget gerne høre fra dig. Vi ved godt, at medlemstilbagegangen passer meget godt ind i samfundsbilledet, da det er virkeligheden for mange frivillige foreninger—men vi vil så gerne gøre det bedre. Vi har faktisk et stort behov for at gøre det godt, da vi meget gerne skal have fat i nogle der er lidt yngre end gennemsnittet, så vi kan sikre foreningen fortsatte virke omkring museet. Hiv derfor fat i din nabo, familie og venner—fortæl dem om Besættelsesmuseet og se om ikke et par stykker kunne være interesseret. Konkurrencer er populære og vi udlover hermed en flaske god rød eller hvidvin eller en æske chokolade for hvert nye medlem du kan skaffe inden 1. august 2017 Giv mig besked om navn på den nye og ønske om gave. Når kontingent er betalt falder der en gave af. Lad os gøre 2017 til et godt jubilæumsår—det er 35 år siden museet blev stiftet af frivillige som også drev det indtil 2008 hvor vi indgik et samarbejde med det daværende Århus Bymuseum inden vi i 2012 blev en del af Den Gamle By i Aarhus. Kim Ole Larsen Side 2
Generalforsamlingen 2017 Generalforsamling d. 21. 2. 2017, Hobrohuset Den Gamle By Antal fremmødte medlemmer 63. Afbud fra 4 tilmeldte Formanden bød velkommen og bemærkede endnu engang, at det var vigtigt, at de medlemmer, der ønskede at deltage i generalforsamlingen, meldte sig til, da risikoen for, for lidt smørrebrød ellers er til stede.
Valg af dirigent og referent Som dirigent og referent blev foreslået henholdsvis Elo Jørgensen og Peter Præstgaard, som begge blev valgt.
Bestyrelsens beretning Foreningens formand fremlagde derefter beretningen for det forløbne år. Beretningen blev vedtaget. (Beretning)
Orientering om året der gik - og det der kommer på Besættelsesmuseet Museumsinspektør Søren Tange Rasmussen orienterede derefter om det forløbne år og ikke mindst om de umiddelbare planer for fremtiden på museet. Han indledte med en stor tak til de frivillige, som er uundværlige for museets eksistens. De lægger godt 1500 mandetimer for at holde museet åbent. Desuden lød der en tak til rengøringsholdet og bestyrelsen for godt samarbejde. Kendsgerningen er at Etableringen af "Århus Fortæller" har taget meget af hans tid og vil fortsætte med det, indtil udstillingen er på plads i Den Gamle By senere. Desværre måtte der konstateres en besøgsnedgang i 2016. Der har været færre skolebesøg. Der er en del igangværende projekter på museet: Revision af samling og biblioteket. Afklaring af våben. Ny hjemmeside i 2017. Digitalisering af billeder og arkivalier. 4. maj vil der være et støre fællesarrangement sammen med Kvindemuseet. Side 3
Endvidere har Søren ydet et bidrag til en ny bog "Hitlers Mænd". Renoveringen og nyopstillingen af museet er det næste store Århus-projekt. Der skal rejses 8 mill. Kr. Der er kontakt til større fonde, men tidsplanen er afhængig af midlernes tilgang. Målet er at skabe en moderne og vedkommende basisudstilling om besættelsestiden i Århus. Udstillingen skal være relevant både for byens borgere og turister. Den fysiske baggrund er husets historie som Gestapos hovedkvarter. Det er meningen at husets unikke historie i så høj grad som muligt, skal danne baggrund for fortællingerne i det nye museum. Formidlingsmæssigt skal udstillingen være varieret og aktiverende. Der skal være mulighed for fordybelse, men de besøgene skal også føle sig underholdt. Museumsoplevelsen bæres i høj grad af den personlige fortælling og de følelser og oplevelser, de medfører hos museumsgæsten. Intet er tabu. Overordnet vil udstillingen fortælle om, hvordan besættelsen ramte og påvirkede århusianerne. Udstillingen handler også om dem, der valgte side og den gradvise tilspidsning af situationen fra Matador-idyl til terror. Forslag og ideer er altid velkomne på mail: str@dengamleby.dk
Husk mindearrangementerne der holdes over hele landet. Det er vigtigt at holde traditionerne i hævd, og derfor deltager foreningen og museet altid på Skæring Hede den 4. maj i forbindelse med mindehøjtideligheden der. Vi håber at alle vil deltage i et lokalt arrangement og på den måde være med til at sikre, at vi ikke glemmer historien om dem der faldt. Husk også at sætte lys i vinduerne 4. maj. Side 4
Dirigenten takkede for den udmærkede orientering. Bemærkninger og spørgsmål fra forsamlingen: -Museet har 35 års jubilæum i år. Det bør fejres på en eller anden måde. Sv. Det vil kunne markeres sammen med arrangementerne d. 4. maj. -Spørgsmål om en mere nøjagtig tidsplan. Sv. Tidsplanen er helt afhængig af den hastighed de nødvendige midler er i hus. Det estimeres at halvdelen af midlerne anvendes til renovering og den anden halvdel til nyopsætning.
Aflæggelse af revideret regnskab I Marianne Vitveds fravær fremlægges årets regnskab af formanden. Regnskabet findes andet steds i bladet.
Fastsættelse af kontingent Kontingentet bibeholdes på kr. 175 for 2018.
Indkomne forslag Der er ikke indkommet forslag.
Valg til bestyrelsen Til bestyrelsen genvalgtes Ole Torger og Peter Præstgaard. Som nyt medlem valgtes Jørgen Høy Christensen.
Valg af suppleanter Som suppleanter genvalgtes Erik Haug Andersen og Børge Olesen.
Valg af revisorer og revisorsuppleant Som interne revisorer genvalgtes Poul Bøje Larsen og som nyvalgt Steen Jensen. Som nyvalgt suppleant valgtes Walter Ørskov.
Side 5
Eventuelt -Spørgsmål om udflugtsdato og -mål Sv. Den sidste søndag i september, som sædvanlig. Efter alt at dømme er målet Tirpitz-stillingen og omliggende seværdigheder. -Ros til læsbarheden af sangbladet. - Bemærkning i forbindelse med ønsket om at tiltrække nye medlemmer. Her kunne der eventuelt anvendes midler fra foreningens pæne kassebeholdning. Hermed var generalforsamlingen slut, dirigenten takkede for god ro og orden, og aftenen fortsatte med foredrag og traktement. Peter Præstgaard
Elo Jørgensen
Ref.
Dirigent
Bestyrelsen har efter generalforsamlingen konstitueret sig som følgende: Formand Kim Ole Larsen Næstformand Ole Torger. Sekretær Peter Præstgaard Karin Rank Gottlieb Jørgen Høy Christensen Kontaktoplysninger findes på bagsiden. Der skal lyde en stor tak til Jan Fürst Andersen for den tid han har været med i bestyrelsen og vi håber at han fortsætter med at deltage i foreningens aktiviteter.
Side 6
Bestyrelsens beretning 2016 blev desværre igen et år med nedgang i medlemstallet til 233 medlemmer ved årsskiftet. Vi har desværre stadig flere medlemmer der har forladt foreningen , end vi får nye medlemmer ind og det vil vi gerne at I prøver at give ideer til hvorledes vi kan vende denne kedelige tendens. Det blev til 14 nye medlemmer, men et farvel til 34 hvoraf to var dødsfald. Vi er stadig overbevist om, at vores tiltag med gratis medlemskab i det første år til nogle af de deltagere der kommer i kontakt med os via CulTours arrangementerne og også gennem folkeuniversitetet igen har givet nogle ekstra nye medlemmer, og med det sagt, så halter det jo en del med at skaffe almindelige medlemmer. Det skal vi se om ikke vi kan få gjort noget ved. Gode ideer til en styrkelser af medlemsskaren efterlyses i den anledning. 7 af de frafaldne er folk der har været med på Cultours turene og dertil kommer 4 fra nogle arrangementer på Folkeuniversitetet.
Dødsfald Desværre var der igen blandt de frafaldne medlemmerne 2 dødsfald, da Bjarne Krogager Dalsgaard døde i februar Ole Ø Hansen døde 4. april 2016 Yderligere kan det nævnes at Bent Krogh, medstifter og tidligere formand for Besættelsesmuseet afgik ved døden her i februar. Sverre og Erik deltog i bisættelsen med en krans og fane på vegne af foreningen. Æret være deres minde.
Udflugt 2016 Vores udflugt i 2016 løb af stabelen, som traditionen byder, den sidste søndag i september og vi havde desværre kun en god halv fuld bus af sted. 35 personer. Turen var ellers ganske fornøjelig med besøg på Ringkøbing museum med rundvisning og en fænomenal bespisning på Ulfborg gæstgiveri, hvor største Side 7
parten af os måtte give fortabt og efterlade en stor del af den serverede wiener snitsel. Vi var også på en lille gå tur ved Rom flyveplads, som dog ikke var noget at råbe hurra for og vi afsluttede på Holstebro museum. Det var en stor mundfuld, da det både er besættelsestids museum, kunst, motor, industri samt middelalder og legetøjs museum. Alt i alt, efter tilbagemeldingerne en tilfredsstillende tur. Bare synd at vi ikke var flere.
Gløgg arrangement Vores Gløgg arrangement gik som det plejer med ca. 40-45 besøgende til hygge, en masse snakken og selvfølgelig gløgg og æbleskiver mv. Et rigtigt hyggeligt arrangement som vi er glade for, der er så stor tilslutning til. En Amerikansk familie, der under arrangementet fik lov at se museet, blev også inviteret på gløgg og æbleskiver samt en lille snak. Det var ikke lige en skik de kendte til hjemmefra, men de syntes da det var meget hyggeligt.
Fanekommando Vi havde også vores fanekommando ude i løbet af året. Sverre Teglborg og Erik Haug Andersen var ude og lufte fanen i forbindelse med 4. maj arrangementet på Skæring Hede og jeg var ude for at lægge en buket i samme anledning. Et meget velbesøgt arrangement som jeg da godt vil anbefale at man deltager i. Det tager en times tid med musik og taler. Der er mulighed for kaffe på sognegården efterfølgende. De deltog også ved Bent Kroghs bisættelse som tidligere nævnt.
Bestyrelsesmøder Bestyrelsen har afholdt 4 bestyrelsesmøder i løbet af året.
Frivillige timer Som vanligt har vi ydet over 1500 mandtimer som vagter og yderligere et
Side 8
antal rengøringsformiddage, hvor rengøringsholdet har været aktive på museet. Antallet af rundvisninger har jeg ikke styr på, så disse timer er derfor ikke medregnet kan lægges til ovennævnte tal. Det er noget vi kan være stolte af og noget vi ved bliver værdsat af Søren og af Direktør Thomas Bloch Ravn i DGB.
Tak til: Rengøringsholdet, der med jævne mellemrum tager hyggeformiddag med morgenkaffe og rengøring på programmet efter fulgt af smørrebrød. Alle vores frivillige, der yder en uvurderlig indsats som er vagter. Alle der eller på anden måde yder støtte til museet. Alle jer medlemmer der er en forudsætning for en god forening. Alle i bestyrelsen. Søren og Annette samt Marianne for et godt og konstruktivt samarbejde. Vores fanevagter Sverre Teglborg og Erik Haug Andersen. CulTours for portosamarbejdet, der betyder meget for os i forbindelse med udsendelsen af årsskriftet. Yderligere skal der også lyde en stor tak til Jan Fürst Andersen for hans indsats i bestyrelsen gennem mange år.
Dette var bestyrelsens beretning for arbejdet gennem 2016
Aarhus fortæller, en ny udstilling i DGB. Udstillingen Aarhus Fortæller bliver en vandring i tid fra vikingetiden og op til i dag. Glæd dig til 700 kvadratmeter afvekslende historiefortælling under jorden. Åbner april 2017. Besættelsestiden vil også have en lille udstilling i den nye udstilling så vi også her bliver mere synlige. Side 9
Byvagt i Aarhus, et farligt job Redigeret af Peter Præstgaard
Byvagt i Aarhus, et Farligt Job Den 19. september 1944 arresterede tyskerne store dele af det danske politi, primært i hovedstaden og de større provinsbyer. De arresterede blev umiddelbart her efter sendt til Tyskland som fanger. Dermed indledtes den del af besættelsen, som kaldtes ”den politiløse tid”. En periode, som i vid grad gav frit slag for de dele af befolkningen, som havde følt sig hæmmet i deres udfoldelser af ordensmagten. Resultatet blev da også, at den almindelige befolkning straks kunne konstatere en betragtelig stigning i tyverier, røverier, sortbørshandel og generel uro. I lyset af den generelle knaphed på stort set alt, var der endog eksempler på personer, som i ly af mørklægningen var blevet berøvet frakke og sko. I begyndelsen af oktober 1944 udsendte justitsministeriet et cirkulære, som tilskyndede til oprettelse af kommunale vagtværn. Aarhus byråd vedtog umiddelbart derefter at oprette et sådan vagtværn, under navnet ”Byvagten”. Der blev averteret efter mandskab, og ud af de ca. tusinde, der meldte sig, blev hundrede udvalgt. Ikke længe efter blev korpset udvidet til 150. Mandskabet var udstyret med uniformsfrakke, kasket, gummistav, fløjte, og lommelampe. Øverste chef for Byvagten blev borgmester Stecher Christensen, og den daglige leder blev kontorassistent Erik Thomasen. I den grad det kunne lade sig gøre, trak man på viden og erfaringer fra tidligere politibetjente fra byen. En stor del af mandskabet kom fra sporvejene. Sporvejsfunktionærerne havde mistet deres beskæftigelse, da byens sporvogne var blevet schalburgteret d. 22. august 1944. En anden storgruppe bestod af veltrænede mænd fra byens idrætsforeninger. Under alle omstændigheder måtte befolkningen belave sig på, at Byvagten hverken havde de samme beføjelser eller professionalisme som politikorpset. Kort tid efter etableringen fik borgmesteren besøg af SS Polizeigebietsführer Bäumer og Kriminalrat Schwitzgebel. De ønskede dels et ”samarbejde” så de kunne få udleveret arrestanter, som havde udført sabotage, og dels en liste over medlemmerne af Byvagten. De to herrer forlod borgmesteren med uforrettet sag. Byvagten fik tildelt et antal vagtlokaler rundt om i byen, hvor borgerne kunne henvende sig både personlig og telefonisk. Det var med tilbageholdt ånSide 10
dedrag bystyret afventede, hvorledes byens borgere ville modtage Byvagten. Det var der imidlertid ingen grund til. Under alle omstændigheder må et ”erstatningspoliti” været bedre end ingenting. De opgaver Byvagten blev konfronteret med, var naturligvis identiske med de opgaver, politiet havde haft, altså alt fra småkriminalitet til grove forbrydelser. I den grad Byvagten kunne foretage efterforskning, blev det gjort, og der blev optaget rapport, som så kunne anvendes, når det blev andre tider. Der blev optaget næsten syv tusinde rapporter. Der er næppe tvivl om, at nogle her og nu sager er blevet ordnet på stedet, måske afsluttet med et par lussinger til delinkventen. Det var bestemt ikke uden fare og risiko at gøre tjeneste i Byvagten. Ud over konfrontationen med almindelige forbryder, var der jo den ultimative og urørlige magtfaktor, nemlig de tyske myndigheder, og ikke mindst deres danDer skrives rapport (i) ske håndlangere, som i krigens sidste år udgjorde en stadig voksende fare for byen og dens borgere. Det stedlige Gestapo mistænkte Byvagten for, i nogen udstrækning, at have kontakter til modstandsbevægelsen. Når det gjaldt Byvagtens rapporter vedrørende stikkerlikvideringer, forlangte Gestapo en kopi af rapporten, som så til gengæld var yderst kortfattet og efterforskningsmæssigt uanvendelig. I slutningen af februar 1945 gik det galt og 2 medlemmer af korpset mistede livet i forbindelse med mistanke om en banal forbrydelse. To tyske soldater henvendte sig d. 28. februar i A. Rasmussens Musikhandel i Borggade for at sælge en harmonika, som indehaveren havde mistanke om var stjålet. Byvagten blev tilkaldt og forsøgte at tilbageholde de to soldater indtil det tyske feltgendarmeri nåede frem. Men de to soldater flygtede fra stedet, og skød samtidigt mod byvagterne med deres pistoler. Laursen blev ramt inde i butikken, Nielsen ramtes uden for, og det tredje medlem, Baun, der var chaufSide 11
før, undgik at blive ramt. Både Laursen og Nielsen blev dræbt på stedet. De to tyske soldater var væk inden feltgendarmeriet nåede frem, og de blev aldrig fundet. I den såkaldte politiløse tid blev der begået omkring 60 drab i Aarhus. Primært modstandsbevægelsens drab på stikkere, men også Gestapos og deres håndlangeres tilfældige eller planlagte drab på civile, herunder de såkaldte clearingdrab. Siden årsskiftet 44-45 havde Sicherheitsdienst (SD) og Gestapo måtte konstatere, at 8 af deres danske håndlangere var blevet likvidereret af modstandsbevægelsen. Deres chefer Arnold og Renner var som tidligere nævnt, givet vis overbevist om, at Byvagten på en eller anden måde var involveret i modstandsbevægelsen og dermed i sidste ende i likvideringerne. Det er sandsynligvis grunden til, at de to chefer beordrede likvidering af 10 navngivne medlemmer af Byvagten. Måske har denne grusomme plan i nogen grad også haft sin baggrund i den fuldstændig desperate og udsigtsløse situation, som de to og resten af nazivældet befandt sig i. Det kunne i hvert fald konstateres, at råheden hos tyskernes danske håndlangere eskalerede, som det endelige nederlag nærmede sig. Desuden må Renner betragtes som en stærkt impulsiv person, der desuden levede på en blanding af spiritus og narkotika. I det hele taget var der rigelige forsyninger af spiritus på Gestapos lokaliteter i byen Natten til d. 11. april kommer to medlemmer af Byvagten, Peter Ravnholt Nielsen og Erik Verner Petersen gående ned ad Frederiksgade mod Lille Torv. De har bemærket tre mandspersoner lidt på afstand. De to fra Byvagten er stoppet op på hjørnet af Immervad og Vestergade ved Magasin. Nielsen bemærker til sin kollega, ”Det godt kunne ligne den slags, der slår folk ihjel om natten”. I det samme bliver der sagt ”Dav, Christian” og der falder et skud der går igennem nakken på Petersen og smadrer Magasins udstillingsvindue. Han formår at vende sig om, og ser direkte på gerningsmanden, som skyder ham endnu tre gange, og han falder om. En anden gerningsmand skyder og dræber samtidig Nielsen med to skud i hovedet. De tre gerningsmænd, de to drabsmænd og den tredje, der har sørget for dækning, flygter fra stedet. På trods af at være blevet ramt af 4 skud og alvorligt såret er Pedersen stadig i live, og det lykkes ham at slæbe sig til det nærmeste vagtlokale, hvor der tilkaldes ambulance, og han kommer omgående på operationsbordet, hvor det lykkes overlæge Malmros og hans personale at redde hans liv. Den kendsgerning, at Petersen direkte har stået ansigt til ansigt Side 12
med sin gerningsmand med risiko for, at han kunne genkende ham, gør følgelig, at han stadig kan blive efterstræbt af drabsmændene. Det forlød, at Petersen blev holdt skjult og blev flyttet rundt mellem afdelingerne på hospitalet. Da de tre gerningsmænd flygtede fra gerningsstedet, skulle de ikke løbe særlig langt – nemlig kun hen til Gestapos hovedkvarter i det gamle rådhus. Der var tale om tre danske medlemmer af SD (Sicherheitsdienst) en SS søsterorganisation til Gestapo. Det drejede sig om personerne: Aksel Jørgensen, Ove Charles Hermann Petersen og Alexander Ferdinand Bernhard Marx.
Aksel Jørgensen (i)
Ove Pedersen (i)
Alexander Marx (i)
Ved retssagen mod gerningsmændene efter krigen kom det frem, hvorledes Jørgensen havde ramt sit offer med fire skud, og hvordan Petersen affyrede to skud mod Peter Ravnholt Nielsen, som blev dræbt på stedet. Marx tog ikke direkte del i drabene, men stod vagt tæt på. De endelige domme, afsagt ved Højesteret, lød på dødsstraf til Aksel Jørgensen, som blev henrettet 15. 1. 1949 i Undallslund plantage ved Viborg og Ove Petersen, som blev henrettet 15. 1. på 2. Redan på Holmen i København. Alexander Marx fik fængsel på livstid. I forbindelse med retssagen kom det frem, at SD-folkene havde troet, at de to byvagter var nogle andre, nemlig Christian Petersen og hans makker. Det var derfor Erik Verner Petersen blev tiltalt med ”Dav, Christian”. Side 13
Erik Thomasens Beretning Souschefen for Byvagten, Erik Thomasen, udarbejdede umiddelbart efter befrielsen en fyldig beretning over Byvagtens virksomhed, herunder omstændighederne vedrørende Erik Petersens skæbne. Her er hovedpunkterne. Indledningsvis mener Thomasen, at attentatet er hævn for nedskydning af to Gestapomænd et par dage tidligere. Som nævnt lykkedes det Petersen nå hen til vagtlokalet, hvor der bliver tilkaldt ambulance. Han er ved fuld bevidsthed og kan selv lægge sig på båren. En læge betegner situationen som håbløs. Kort tid efter episoden meddeles det gennem Ritzau til pressen, at den sårede har det godt, og at han har et godt signalement af gerningsmanden. Det foranlediger overlægen til at kontakte Byvagten og meddele, at man ikke kan have patienten liggende, da man frygtede, at gerningsmændene ville møde op på hospitalet og gøre arbejdet færdigt. Det blev derfor aftalt, at han i hemmelighed skulle flyttes til Ortopædisk hospital. På spørgsmålet, om det var lægeligt forsvarligt var svaret, at det var bedre, han døde under transporten, end at han blev skudt i sin seng på hospitalet. Det lykkedes, at få ham ud af hospitalet uset, men med det resultat, at rygterne gik om, at Hipo havde hentet ham. Han fik den mest omsorgsfulde pleje, men forventningerne var, at han ikke ville overleve. Alligevel kunne man efter et par uger konstatere, at han ikke længere var i livsfare. Beklageligvis meddelte BBC, at man var på sporet af attentatmanden. Atter måtte Nielsen flyttes, denne gang til Sct. Josephs Hospital, hvor han blev indlagt som en patient, ved navn Peter Eriksen fra Randers. Ikke engang hans kone, viste noget om flytning, så da hun mødte op på Ortopædisk Hospital, kunne man kun meddele, at man ikke anede, hvor han
Husk at du som medlem af Besættelsesmuseets venner har gratis adgang til Den Gamle By, og at du vil blive inviteret med på forskellige arrangementer som Besættelsesmuseets Venner står for eller inviteres til. Ligeledes vil du få særlige tilbud og invitationer fra Besættelsesmuseet og Den Gamle By Side 14
var. Der skulle gå næsten 14 dage, inden hun fra Sct. Joseph fik besked om, at han var der og måtte få besøg. Samme dag kunne man på hospitalet konstatere, at der holdt en lille benzindrevet bil med to bevæbnede mænd, og at de spurgte efter en patient fra Randers ved navn Peter Eriksen. Tre personer fra Byvagten blev diskret sendt til stedet og kunne konstatere, at det var sandt. De så også, at der af to bevæbnede mænd, blev ført en tredje person med hovedet i forbinding ned i bilen, som så forlod hospitalet i høj fart. Folkene fra Byvagten fulgt efter i sikker afstand, men måtte opgive. Tilbage på hospitalet havde man konstateret, at godt nok var en person fra Randers ved navn Peter Eriksen blevet fjernet, men den rigtige Peter Eriksen lå der endnu. Der var simpelthen tale om et navnesammenfald. Den rigtige Eriksen fra Randers, var en af tyskernes håndlangere, der var blevet såret ved et attentat. Nu frygtede hans arbejdsgivere, at likvideringsfolkene ville gøre arbejdet færdigt, mens han var indlagt, så derfor blev han fjernet. I øvrigt blev det derefter besluttet, at den sårede byvagt skulle ud af byen, så han blev flyttet til noget familie i nærheden af Silkeborg. Umiddelbart efter nedskydningen af byvagterne indkalder borgmester Stecher Christensen til et møde med alle byvagterne. Her meddeler han, at hvis de enkelte medBorgmester Einar Stecher Christensen (i) lemmer, på grund af den voldsomme hændelse, ikke længere vil deltage i natpatruljerne, vil det uden videre blive accepteret. Det tilbud er der ingen vagter, der tager imod.
Side 15
Parade foto foran Domhuset( i)
I dagene efter attentatet blev der lagt et hav af buketter på gerningsstedet. Det havde åbenbart irriteret Gestapo, så i løbet af natten til d. 16. 4. stoppede de en tilfældig taxa og beordrede chaufføren til at fjerne blomsterne. Han fyldte vognen med blomster, som han så afleverede på Byvagtens kontor.
Mindeplade på rådhuset (i) Side 16
Parade foto foran RĂĽdhuset ( i)
Privat vagtvĂŚrn oprettet af civile borgere ( i) Side 17
Side 18
Husk at du, hvis du er frivillig hjælper på Besættelsesmuseet vil få nogle helt specielle tilbud og goder via Den Gamle By. Husk at meddele os hvis du ændrer adresse. Hvis du får eller ændrer din e-mail adresse. E-mail bruger vi til ”hurtig” informationer. Grundet den dyre porto bliver mange af disse informationer bliver desværre ikke sendt ud pr brev.
Sæt kryds i kalenderen. Udflugt til det nye Tirpitz museum ved Blåvand Søndag den 24. sept. 2017 Der kommer indbydelse ud senere på året hvor hele turen vil være beskrevet. Gløgg og hygge på museet Fredag den 24. november 2017
Holder du traditionerne i hævd? I mange år har man set masser af levende lys i vinduerne den 4. maj om aftenen, men i de senere år ser man det sjældent. Når man, efter besøg på Skæring hede den 4. maj til mindehøjtideligheden kører hjem gennem byen, er det er ganske få steder man ser lysene og det er da en skam. Sæt blus på lysene, det er jo fejringen af friheden der kom til os efter krigen. Side 19
Der er mange måder at komme i kontakt med os på. Du kan skrive til os på venner@besmus.dk Du kan også vælge at sende et brev til: Besættelsesmuseets venner Mathilde Fibigers Have 2 8000 Århus C Bestyrelsen: FM. Kim Ole Larsen NF. Ole Torger Sekr. Peter Præstgaard Karin Rank Gottlieb Jørgen Høy Christensen Suppleanter Børge Olesen Erik Haug Andersen
86213407 24458788 86258818 51194270 86898811
kol@post1.tele.dk torgerole@yahoo.com praestgaardnet@mail.stofanet.dk
krg@post.tele.dk jhoy@gefiber.dk
29635655 mail@boolesen.dk 86139519 schioler@stofanet.dk
Du kan se mere om museet og støtteforeningen på www.besaettelsesmuseet.dk Et medlemskab i 2017 koster for alle kr. 175,- pr. år. Kontingent for 2018 bliver ligeledes på kr. 175,- for alle. Medlemskab kan indbetales på flere måder: Girobetaling via Pc bank: +01<+10261759< Overførsel via Pc bank direkte til konto 3627 10261759 Girokonto 10261759 Husk at skrive navn og adresse på så vi ved, hvem der har indbetalt pengene.
Vi glæder os til at se dig
Venneforeningens Cvr.nummer er 31990351 Besættelsesmuseet , et museum der er en del af Den Gamle By