Årsskrift 2009i

BesĂŚttelsesmuseets venner

Ă…rsskrift 2009

Praktisk information Årsskrift for støtteforeningen Besættelsesmuseets venner: Foreningens formål er at støtte Besættelsesmuseet i Århus 1940–45, som er en afdeling af Bymuseet, Århus, der er et statsanerkendt kulturhistorisk museum.

Billedmateriale tilhører Besættelsesmuseets Venner, Besættelsesmuseet

i Århus, Bymuseet i Århus, eller er hentet ned fra internettet.

Ansvarshavende redaktør: Kim Ole Larsen Redaktion: Peter Præstgaard Anne Sofie Vemmelund Kim Ole Larsen

Tryk og forsendelse: Besættelsesmuseets Venner

Et ord fra formanden 2008 har været et begivenhedsrigt år. Besættelsesmuseet fusionerede med Bymuseet, og Besættelsesmuseets Venner opstod. Vi har i løbet af året været bl.a. på sommerudflugt til Flyvestation Karup, til fusionsfest, til arrangementer på Bymuseet og til julehygge på Besættelsesmuseet.

Meget tyder på, at 2009 bliver et lige så interessant år. En række nye initiativer spirede sammen med den nye venneforening, og det vil vi kunne mærke i år. Vi indleder med dette årsskrift, som i fremtiden vil udkomme efter hver ordinær generalforsamling. Skriftet følges af en anden nyhed: En foredragsrække, som i år vil bestå af to forskellige og spændende foredrag om Anden Verdenskrig i Danmark og i Frankrig. Det og meget andet kan I læse om inde i årsskriftet.

Rigtig god læse- og lyttelyst i 2009.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige alle mange tak for et spændende og godt år som formand for Besættelsesmuseets Venner. I skrivende stund befinder jeg mig i Riyadh, Saudi Arabien, hvor jeg skal bo de næste tre år sammen med min mand. Derfor byttede næstformand Kim Ole Larsen og jeg roller efter generalforsamlingen. Jeg ønsker Kim Ole tillykke og al mulig held og lykke med den nye post.

Anne Sofie Vemmelund  Side 2

Luftkrigen og Århus Data indsamlet, redigeret og skrevet af Peter Præstgaard

Danmark blev aldrig mål for de voldsomme taktiske og strategiske luftangreb, som hærgede andre lande under 2. verdenskrig. Dels var der meget lidt at angribe, og dels kom det aldrig til kamphandlinger, som krævede flyindsats. Danmark blev brugt som overflyvningsområde (friendly territory) dels ved angreb på Tyskland og dels ved mineudlægning i danske farvande.

I krigens første år, hvor man i England med god grund frygtede en tysk invasion, og hvor blitzen hærgede, tiltrak flyvepladserne i Esbjerg, Ålborg og Ry sig RAFs opmærksomhed, og de blev alle udsat for flere bombeangreb – dog uden større skader.

I forbindelse med et angreb på Kiel og Hamburg natten mellem 2. og 3. august 1941 faldt der bomber ved Kongsvang viadukten i Viby. At bomberne, som anrettede en del skade, faldt netop der, var rent tilfældigt. Der var givetvis tale om, at et fly havde lettet sig for sin bombelast enten på grund af angreb fra en tysk natjager eller fordi, der var opstået andre problemer med flyet.

Benzinhavnen Første gang Århus fik decideret besøg af RAF, og der blev kastet bomber, var slutningen af oktober 1941.

I forbindelse med nedkastning af flyveblade over dele af Jylland var benzinhavnen i Århus blevet udset som mål.

Da bombeflyene ved ca. ni-tiden angreb havnen blev de mødt af tysk antiluftskyts, og der var blæst luftalarm i byen. De ca. 8 fly kastede deres bomber mod havnen. Selve angrebet varede kun kort tid, og efterfølgende kunne det konstateres, at selve målet ikke var blevet ramt. De eneste skader var på et pakhus, som var blevet gennemhullet af splinter.

At Århus havde vist sig at være mål for bombeangreb fik tyskerne til at forøge mængden af anti-luftskyts i og omkring byen.

Oliemøllen I unormale tider, hvor adgangen til sandfærdige oplysninger og nyheder har Side 3

sin begrænsning, er der til gengæld rigtig god grobund for rygter og myter på ethvert plan.

Det var selvfølgelig også tilfældet, når det handlede om allierede luftangreb, eller rettere målene for angrebene.

Et eksempel er ”angrebet” på slagteriet i Skjern. I forbindelse med Costal Commands patruljering af vestkysten måtte flyene opsøge legale mål over land, hvis der ikke var noget at angribe til søs.

Det skete så blandt andet i Skjern, hvor ”en fabrik, der producerede krigsvigtige varer til Tyskland” blev ramt af en del bomber og fik skader.

Costal Command anede ikke, de havde ramt slagteriet. Men i befolkningen var der bred Avro Lancaster enighed om, at der her var tale om et målrettet angreb, for at sende et kraftigt signal til slagterier og landbrug om ikke at være alt for ivrige med at eksportere kød til Tyskland.

Natten til d. 24. september 1942 blev der blæst luftalarm, der varede fra kl.

02 til 05. Samtidig oplevede byen krigens mest intense ild fra det tyske Direktør Thorkild Juncker antiluftskyts, som var placeret forskellige steder omkring byen.

Ilden var rettet mod et enligt Lancaster bombefly, som kredsede lavt over byen og derefter kastede sin bombelast på i alt 3 tons over havneområdet. Næste dag kunne man i den censurbelagte lokalpresse læse at bomber havde ramt bygninger i den sydlige del af byen. Ingen af byens borgere var dog i tvivl om, at Aarhus Oliefabrik, i daglig tale kaldet Oliemøllen, var målet for angreSide 4

bet. Der var også almindelig enighed om, at Oliemøllen var blevet udvalgt af RAF som mål for at give virksomhedens direktør, som var et fremtrædende medlem af Dansk-Tysk Forening, en alvorlig lærestreg.

Alle bomberne, hvoraf en ikke eksploderede, ramte præcist inden for fabrikkens område, så det lignede på alle måder et præcisionsbombardement. Fabriksanlægget blev stort set ødelagt, og produktionen måtte indstilles i længere tid. En del omkringliggende bygninger tog også skade, og der røg ruder i hundredevis rundt om i byen. Som et mirakel blev ingen dræbt. Hvis bomberne havde ramt nogle få hundrede meter længere vestpå, havde de ramt tæt bebyggelse i Bruunsgade og Jægergårdsgade-kvarteret. Dette ville utvivlsomt have betydet store ødelæggelser og tab af adskillige menneskeliv.

Angrebet gav også grund til overvejelser fra tysk side. På Nogle af ødelæggelserne grund af en hel del bevæbnede tyske skibe i havnen havde der, som nævnt, været tale om særdeles kraftig ild mod det angribende fly, og tyskerne havde absolut ikke lyst til, at det kraftige luftforsvar ligefrem skulle opfordre RAF til yderligere angreb. Et kraftigt luftforsvar kunne af englænderne tolkes som om, havnen havde større strategisk betydning, end den egentlig havde.

Fra byens side var man naturlig vis meget betænkelig over, at Århus nu kunne komme til at høre til under RAFs mere eller mindre etablerede bombemål.

Virkeligheden Ingen hos Bomber Command, eller i RAF, havde nogensinde hørt om Århus Oliefabrik, eller for den sags skyld Thorkild Juncker. Natten til d. 24.

Side 5

september havde der været mere end 100 bombefly i luften med flere tyske østersøbyer som mål. Danmark havde været overflyvningsområde for en del af dem, og mange havde, som det var sædvanligt på det tidspunkt af krigen, haft svært ved at lokalisere deres mål. Det gjaldt også for vores fly, som ikke havde kunnet kaste sine bomber. På vej tilbage til basen med fuld bombelast blev det over Århusbugten mødt af voldsom beskydning. Piloten besluttede at bruge sine bomber mod det tyske antiluftskyts, foretog et drej ind over havnen, missede skytset, men ”præcisionsbombede” oliefabrikken.

Begivenhedens rette sammenhæng kom først for dagen efter befrielsen.

Havnen igen I 1944 havde Århus havn efterhånden fået hovedrollen som tyskernes forbindelseshavn til Norge.

Dette forblev ikke ubemærket af englænderne. Hovedindsatsen fra RAFs side blev minelægning, som fra vinteren 1944 hovedsagelig netop koncentrerede sig på ruten mellem de tyske østersøhavne og Norge.

Natten til d. 2. juni blev der lagt miner i Århusbugten, og der blev også rettet bombeangreb mod tyske transportskibe i havnen, dog uden træffere. I forbindelse med kamphandlingerne bl. a. i det sydlige Europa skete der omfattende tropperokeringer og transporter fra Danmark. Det havde tiltrukket sig RAFs opmærksomhed.

Gestapos hovedkvarter På listen over RAFs ”pinpoint” angreb optræder angrebet på Gestapos hovedkvarter i oktober 1944 som en ubetinget succes.

I oktober 1943 beslaglagde de tyske myndigheder de 5 næsten nye kollegier i universitetsparken. Bygningerne blev indrettet som jysk hovedkvarter for Gestapo, Abwehr, Sicherheitsdienst og Geheime Feldpolizei.

Hovedkvarteret havde un-

Universitetsparken

Side 6

derafdelinger i bl. a. Kolding og Aalborg. Det tyske politi, ca. 50 mand plus øvrigt personale, var særdeles effektivt. Efter få måneder var flere modstandsgrupper rundt omkring i Midtjylland blevet trevlet op. Også i det sydjyske område var næsten 150 modstandsfolk blevet arresteret, herunder flere ledere. Så i begyndelsen af efteråret 1944 blev der sendt et telegram til London med anmodning om et bombeangreb på hovedkvarteret.

Anmodningen blev fulgt af kort og andet materiale, som var nødvendigt for at gøre angrebet så effektivt som muligt. Et angreb forudsatte accept fra de engelske myndigheder, samt at RAF, som havde rigeligt at lave i forvejen, kunne påtage sig opgaven.

Begge dele lykkedes. Så den 27. oktober mødte De Havilland Mosquito der 25 Mosquitobesætninger på en flyveplads i det sydlige England uden at vide, hvad der var deres opgave.

Som hjælp til lokalisering af målet var der blevet lavet en skalamodel af området med bygninger. Originalen befinder sig på Imperial War Museum i London, og der er en kopi på Besættelsesmuseet.

Som egentlig måltræning havde man på militært område markeret udstrækningen af de bygninger, der skulle rammes. Målene blev så fra lav højde bombarderet med kridtsække som markerede nedslagene.

Angrebet var berammet til d. 31. oktober. I alt 25 bombefly skulle angribe.

De var lastet med forskellige bombetyper, større og mindre sprængbomber til at splitte bygningerne ad, og efterfølgende brandbomber til at sætte bygningerne i brand. Sprængbomberne var udstyret med en lille forsinkelse, så flyene, som angreb i skorstenshøjde, ikke blev ramt af sprængstykker fra deres egne bomber.

Som eskorte havde flyene et antal Mustang-jagere, hvoraf en del skulle placere sig i luftrummet over Fliegerhorst Grove (Karup) for at tage sig af de Side 7

tyske jagere, som måtte blive sendt i luften.

Resten af jagerne skulle følge bombeflyene hele vejen til målet.

Flyene startede lidt over 9 om formiddagen. I god tid inden de nåede kysten gik de ned i få meters flyvehøjde, så de så sent som muligt blev opfanget af tysk radar. De fløj over kysten omkring ved Nymindegab og fortsatte stadig i meget lav højde til Skanderborg sø.

Første angrebsbølge fortsatte derefter nordpå og fulgte lanNorth American P-51 Mustang devejen, til Århus var i sigte.

De øvrige angrebsbølger cirklede en eller flere gange over søen, så ”timingen” holdt.

Først da flyene passerede vestkysten i få meters højde, blev de observeret af tyskerne, og der blev slået alarm, men for sent til, at det tyske jagerforsvar kunne udrette noget.

Da der blev blæst luftalarm i Århus, var det stort set samtidig med, at de første bomber faldt.

Tidspunktet omkring frokosttid var med vilje valgt, fordi der på det tidspunkt ville være flest tyskere og færrest danske fanger på kollegierne.

Hovedmålet kollegium 4 og 5 blev fuldstændig ødelagt, desuden blev den tyskbesatte kaserne på De ødelagte kollegier Side 8

Langelandsgade ramt.

Desværre blev universitetets hovedbygning og en villa i nærheden også ramt med danske tab til følge.

Angrebet må betegnes som en ubetinget succes. Umiddelbart efter angrebet regnede man med 150 til 300 dræbte eller sårede tyskere.

Det virkelige tal ligger på ca.

40 dræbte tyskere og ca. 30 sårede.

Ved angrebet blev chefen for Gestapo, Schwitzgebel dræbt. Med hensyn til kartoEfter angrebet tekerne brændte en del under selve angrebet, og det lykkedes også at bortskaffe en del under oprydningen. Gestapo var ramt og havde lidt skade og tab, men var bestemt ikke slået. Der blev trukket erstatningsmandskab til fra andre steder, og Gestapo opslog nyt hovedkvarter i bygningen, hvor museet i dag har til huse.

Som ved mange andre dramatiske begivenheder gav også angrebet på kollegierne anledning til myter.

Den mest vedholEngelsk maleri af angrebet dende myte har været, at studenterne på universitetet var blevet advaret om, at et luftangreb ville finde sted ved middagstid d. 31. oktober. Så allerede ved 11-tiden havde man forladt undervisningslokalerne og taget opstilling ved Kommunehospitalet, så man i sikker afstand kunne betragte angrebet.

Side 9

Omstændighederne ved en så risikabel operation var naturligvis omgærdet af den højst mulige hemmeligholdelse og kun kendt af en håndfuld i ledelsen af modstandsbevægelsen.

Angrebet kom på forsiden i den engelske presse. Hvordan det gik med lignende angreb på Shell-huset i København og Husmandsskolen i Odense, er en helt anden historie.

Angreb på skibsfarten I den resterende del af krigen og særligt i tiden op til kapitulationen koncentrerede RAF sin aktivitet i bl. a. farvandet ud for Århus.

At tyskernes evne for at fortsætte kampene på eget område var umulig, stod klart. Men i både Danmark og Norge var der stadig enheder med en ikke uvæsentlig militær slagkraft. Og der var stadigvæk risiko for, at de sidste slag skulle slås i Danmark og Norge.

Tyske skibe under angreb Det var derfor vigtigt, at de allierede i så høj grad som muligt kunne sikre sig, at så få transporter som muligt nåede nordpå gennem de danske farvande.

Marine- og transporttransportfartøjer blev angrebet med stor voldsomhed.

Det samme gjaldt for et antal ubåde.

De sidste angreb på ubåde fandt sted d. 5. maj, mens man på land fejrede befrielsen. 

Side 10

Referat af generalforsamlingen Referent Peter Præstgaard, Afholdt på Bymuseet den 24. februar 2009 Antal fremmødte: 56 Dagsorden  Valg af dirigent og referent.  Bestyrelsens beretning for det forløbne år.  Besættelsesmuseets beretning for det forløbne år ved ledende museumsinspektør Steen R. Lundbye.  Information om venneforeningens økonomiske stade samt information om Besættelses-museets gamle konto ved bogholder på Bymuseet Århus, Marianne Skov Vitved.  Fastsættelse af kontingent: 75 og 125 kr.  Indkomne forslag.  Valg af næstformand og to bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen foreslår genvalg af Kim Ole Larsen, Søren Jensen og Peter Præstgaard.  Valg af to suppleanter. Bestyrelsen foreslår genvalg af Jan Fürst Andersen og Erik Haug Andersen.  Nye græsgange til formanden.  Eventuelt 1. Formanden bød velkommen til generalforsamlingen og glædede sig over det store antal fremmødte.

Som ordstyrer foreslås Niels T. Holst og som referent Peter Præstgaard, og det bliver det. Ordstyreren kunne herefter konstatere, at generalforsamlingen var lovlig indvarslet og beslutningsdygtig.

2. Se formandens vedtagne beretning på side 14.

3. Museumsleder Steen Lundbye beskrev kort fusionsprocessen, hvor de første skridt blev taget allerede i 2003.

Besøgsmæssigt har 2008 været det bedste nogensinde. Det skyldes selvfølgelig den udvidede åbningstid, men også en god sommer. Desuden har den meget sete film om Flammen og Citronen været med til at skabe yderligere opmærksomhed om perioden. Det skabte endvidere opmærksomhed, da en Side 11

brødebetynget tidligere tysk soldat returnerede et stjålet kamera. Historien blev dækket både af tv og ugepressen.

I alt har museet haft en besøgsstigning på ca. 2000 gæster og nåede op på næsten 8000 i alt. Der har været ca. 80 skolerundvisninger med ca. 1500 elever. Året har budt på et par små særudstillinger. En om ”kongemærket” og en om De olympiske Lege i Berlin i 1936.

D. 9. oktober fejredes fusionen ved en sammenkomst i Mathilde Fibigers have med taler og musik, en noget kold oplevelse på en kølig aften, for de mange fremmødte. Samme aften var der kulturnat med ca. 250 gæster på museet.

Der blev sagt tak til alle, som har del i museets hverdag, og særlig til Rita Sørensen, som den 30. maj stoppede som fast medarbejder efter mange år.

Maiken Hansen, museumsdirektør på Bymuseet noterede, at det havde været et godt år, hvor fusionen er blevet ført ud i livet uden problemer. Det havde været en lang forlovelse med et efterfølgende lykkeligt ægteskab.

Arrangementet i forbindelse med fusionen havde været en god oplevelse.

Bemærkelsesværdig var i særlig grad borgmesterens tale, hvor han personligt understregede vigtigheden i museets eksistens og videreførelse. Direktøren udtrykte sin glæde over at have mødt både bestyrelse og medlemsskaren, som gør en rosværdig indsats på hver sin måde. En særlig tak til Anton Nielsen og hustrus fond for økonomisk støtte til nyt alarmanlæg på museet.

Steen Lundbye har fået nyt job og har følgelig orlov i det næste halvandet år. I denne periode holdes hans stol varm.

4. Det blev givet en kort orientering over venneforeningens økonomi. 2008 har givet en indtægt på knapt 60.000. Heraf beror næsten 40.000 fra Svend Erik Nielsen, som på fornem vis donerer sine honorarer fra sin foredragsvirksomhed til venneforeningen. Foreningen er ham stor tak skyldig herfor, og det affødte applaus fra forsamlingen.

Der har været udgifter for ca. 30.000. I alt er foreningens formue på ca.

40.000. Remeniscenskontoen viser en saldo på ca. 75.000. Der blev i 2008 anvendt 10.000 kr. til synliggørelse og formidling i forbindelse med læringsspillet ”Et Århusiansk Komplot” for børn i skolernes efterårsferie. Det er et læringsspil, der kører i de næste år også.

Et medlem havde et spørgsmål vedr. revision af regnskabet. Venneforeningens regnskab er et punkt på Bymuseets regnskab, som efter reglerne revi-

Side 12

deres hvert andet år. Der har således ikke endnu været foretaget revision.

5. Kontingentsatserne er uændrede.

6. Ingen indkomne forslag.

7. De foreslåede kandidater blev genvalgt.

8. De foreslåede kandidater blev genvalgt.

9. Foreningens formand Anne Sofie Vemmelund må trække sig fra sit formandshverv, da hun flytter til Saudi Arabien i en kort årrække. Hun sagde tak for samarbejdet og den tillid hun havde mødt. Hun ønske det bedste for museets fremtid. Anne Sofie fortsætter som menigt medlem af bestyrelsen.

11. Et medlem opfordrede til at de personer, som havde erindringer eller fortællinger fra besættelsestiden, efter bedste evne sørgede for at de blev skrevet ned for eftertiden. Et medlem, og forsamlingen i øvrigt, kan glæde sig over at Svend Erik Nielsen direkte adspurgt kunne meddele, at han ingen planer har om at standse sin foredragsvirksomhed.

Hermed var generalforsamlingen afsluttet.

Konstituering Bestyrelsen har efter generalforsamlingen konstitueret sig således: Kim Ole Larsen, formand Anne Sofie Vemmelund, næstformand Peter Præstgaard, sekretær Karin Gottlieb, bestyrelsesmedlem Søren Jensen, bestyrelsesmedlem Jan Fürst Andersen, suppleant

REKLAME Husk at sætte et kryds i kalenderen den 15. april hvor Besættelsesmuseets Venner har et foredrag med Svend Erik Nielsen samt den 20. oktober med Ditte Elmegaard der fortæller om ”Den franske kollektive erindring om Anden verdenskrig” .

Begge foredrag holdes på Bymuseet kl. 19 Side 13

Bestyrelsens beretning Af Anne Sofie Vemmelund

Ved denne tid fylder Besættelsesmuseets Venner et år og fire måneder. Tiden har ganske naturligt været præget af foreningens nydannelse: Vi har bl.a. skullet finde vores egne ben, arbejde med kontinuitet samtidigt med, at vi har haft fokus på nye initiativer.

Når jeg ser tilbage på foreningens første leveår, har det været et godt år og en god start for venneforeningen. Og det på trods af det store frafald af medlemmer: 48 medlemmer har således valgt ikke at følge med over til den nye venneforening. Til gengæld har jeg i dag den meget store glæde af at byde 26 helt nye medlemmer velkommen. Det er et tal og en fremgang, vi kan være stolte af.

Dødsfald Den 30. marts 2008 måtte vi sige farvel til H. F. von Lillienskjold og den 29. juni 2008 til tidligere bestyrelsesformand for Besættelsesmuseet Poul Seiersen. Æret være deres minde.

Har nogen kendskab til andre medlemmer, der er afgået ved døden siden den sidste generalforsamling? Åbningsdage og rundvisninger Ledende museumsinspektør på Besættelsesmuseet, Steen Rosenvinge Lundbye, vil om lidt fortælle mere om åbningsdage og rundvisninger. Museet har bl.a. haft flere åbningsdage i sommermånederne end normalt. Det har ladet sig gøre ved, at Besættelsesmuseet har haft to historiestuderende ansat til at tage sig af disse ekstra åbningsdage. Venneforeningen har støttet dette initiativ økonomisk.

Bestyrelsen vil i den anledning gerne slå fast, at støtten blev givet for at hjælpe, men også for at synliggøre Besættelsesmuseet igennem et forsøgsvist øget antal åbningsdage.

Side 14

Der har således aldrig været tale om, at de frivillige vagter har skullet erstattes eller, at de frivillige vagter ikke har gjort et stort, flot og i høj grad uundværligt stykke arbejde for museet og dets gæster. Det har de! Uden de frivillige vagters hjælp ville det ikke have været muligt at holde museet åbent året rundt.

Aktiviteter Den 4. maj var vi repræsenteret ved mindestenen i Slet og på Skæring Hede med fane og blomster. Venneforeningen var ligeledes repræsenteret med blomster den 2. december 2008 på Skæring hede. Årets sommerudflugt gik den 14. september til flyvestation Karup. Dagen startede med et positivt problem i form af for mange tilmeldte. Problemet blev dog hurtigt og let løst ved, at der blev sendt en privat bil af sted efter bussen, og på den måde kom alle 57 af sted.

Ved hovedvagten blev vi taget imod af vores yderst kyndige guide, velfærdsofficer N.P. Nielsen, som dagen igennem viste og fortalte om flyvepladsen med stor ildhu. Det blev både til foredrag om besættelsestiden, Drakenfly, redningshelikoptere, officersmessen og meget mere. En meget spændende dag blev rundet af på museet i Gedhusvagten og endeligt på den tyske flygtningekirkegård i Gedhus.

Den 30. november mødtes omkr. 50 medlemmer til gløgg og æbleskiver på Besættelsesmuseet. Det var en hyggelig eftermiddag i julens tegn. Direktør på Bymuseet, Maiken Hansen, kunne desværre ikke deltage, men havde sendt en julehilsen, som Steen Rosenvinge Lundbye læste op.

Venneforeningen har i 2008 desuden haft den meget store glæde af at have haft sin egen foredragsholder tilknyttet. Svend Erik Nielsen har rejst land og rige rundt for at holde foredrag om besættelsestiden. Det er blevet til hele 26 foredrag.

I årets løb af årets har medlemmerne af Besættelsesmuseets Venner også været inviteret til arrangementer på Bymuseet. Det er bl.a. blevet til åbnin-

Side 15

gen af Bymuseets udstilling om frimurere og Foreningen for Boghaandværks julemøde.

Bymuseet, Århus Venneforeningen har i løbet af 2008 været repræsenteret på Bymuseets bestyrelsesmøder ved undertegnede. Det har været et spændende år, hvor der ved siden af drøftelser af bl.a. Bymuseets nye udstillinger også har været god plads til Besættelsesmuseets Venner.

Markedsføring og hvervning af nye medlemmer Ved sidste generalforsamling blev fokus på markedsføring og hvervning af nye medlemmer fremsat som mål.

I starten af året fik venneforeningen sin egen hjemmeside, som del af Besættelsesmuseets hjemmeside samt egen e-mailadresse, venner@besmus.dk.

Venneforeningen har desuden fået egen brochure, som er blevet sendt ud til samtlige medlemmer. Også alle nye medlemmer har fået den tilsendt ved indmelding. Formålet med disse udsendelser har været igennem medlemmernes netværk, at nå så mange potentielle nye medlemmer, som muligt.

Brochuren har naturligvis også kunne findes på Besættelsesmuseet.

I 2008 har bestyrelsen desuden arbejdet med planlægningen af en foredragsrække i 2009. Resultatet er blevet, at vi får fornøjelsen af, at høre Svend Erik Nielsen d. 15. april, og at vi den 20. oktober 2009 får besøg af den unge historiker Didde Elmegaard, som vil fortælle om den franske kollektive erindring om Anden Verdenskrig.

Foredragene vil være gratis for medlemmerne af venneforeningen og for Bymuseets Venner. Udenforstående skal derimod betale entre eller melde sig ind i venneforeningen. Vi håber naturligvis på, at mange vil vælge den sidste løsning. For at reklamere for foredragene og venneforeningen, vil der bl.a. blive hængt plakater op på bl.a. universitetet og på seminarierne.

Samarbejder I 2008 har bestyrelsen forsøgt at etablere et samarbejde med Århus Samvirkende Soldaterforeninger omkring bl.a. foredrag, men desværre uden held.

Vi håber på at få et samarbejde i gang i 2009.

Side 16

Tak Tilbage er der kun at sige mange tak for et godt første år.

Først og fremmest en stor tak for den meget store frivillige indsats, som har været ydet af vagter, rengøringshold, rundvisere, bestyrelse og alle øvrige hjælpende hænder. I har udført et stort og vigtigt arbejde, som er højt værdsat.

Tak til Svend Erik Nielsen for foredragsvirksomheden og pengegaverne i forbindelse med foredragene.

Tak til alle jer, der har valgt at blive ved Besættelsesmuseet og støtte museet igennem medlemskab af Besættelsesmuseets Venner.

Tak til bestyrelsen for den store opbakning, der er blevet vist mig i forbindelse med, at jeg sidste år, tiltrådte som formand for venneforeningen. Desuden tak for jeres store arbejdsindsats i løbet af året.

Tak til Bymuseet for den gode modtagelse af Besættelsesmuseets Venner, bl.a. i Bymuseets bestyrelse.

Og til sidst tak til det ansatte personale på Besættelsesmuseet for hjælpen med at komme godt i gang i 2008 og for et godt samarbejde i løbet af året.

Reklame Som medlem af Besættelsesmuseets venner har du adgang til Bymuseets aktiviteter og til Bymuseets Venners aktiviteter.

Se mere på www.bymuseet.dk Her er et par at aktiviteterne: Besøg i laugssalen på Toldboden (Bymuseets Venner) Dato: 22. Apr 2009 kl. 19:00 til 22. Apr 2009 kl. 21:00 Kender du Håndværkerforeningens laugssal?

Hvis ikke, der her lejlighed til at se og høre om dette helt specielle lokale, der er flyttet flere gange, før det blev genopsat i Hack Kampmanns spændende toldkammer på havnen. Naturligvis vil besøget i laugssalen blive fulgt op af historien om netop toldkammerbygningen.

Henrik Fode har skrevet om så vel toldkammeret som om Håndværkerforeningen og dens laugssal og er derfor den naturlige fortæller.

Bag kulisserne på Landsudstillingen 100 år (Bymuseets Venner) Særligt arrangement for medlemmer onsdag den 13. maj kl. 19.00. Her bliver mulighed for at komme bag om kulisserne og smugkigge i Bymuseets udstilling i 100året for Landsudstillingen 1909.

Side 17

Udflugten 2008 - Flyvestation Karup Efter lidt forvirring med for mange fremmødte i forhold til de tilmeldte kom bussen og en enkelt personbil af sted. Vi blev i alt 56 deltagere til turen.

I hovedvagten på flyvestationen, som i krigens tid hed Fligerhorst Grove, blev vi modtaget af Anne Sofie, hendes mand Lars, og velfærdsofficeren Krølle alias N. P. Nielsen.

Vi kørte direkte til ”den blå sal”, hvor Krølle bød velkommen og gav os et foredrag om flyvestationen og dens virke fra 1807 til 2008, men med hovedvægten på krigens tid i 1939 til 45.

Jeg tror, at alle var enige om, at 1 time og 20 minutter’ foredrag gik meget hurtigt, og vi sagtens kunne have holdt ud til at høre endnu mere, hvis vi havde haft tid til det.

Vi gik hurtigt i gang med frokosten i den tilstødende ”røde sal”, hvor der var dækket op til pænt belagt smørrebrød og en ostemad. Der var også en øl eller vand samt en kop kaffe eller te til.

Kl. 1215 afgik bussen på vores rundtur rundt på flyvestationen, hvor vi så på gamle Draken jagerbombefly, F104 Starfighter, de moderne fl ysheltere, Brandstationen og en demonstration af en af de meget store brandbiler, der findes på flyvestationen.

Yderligere kørte vi ud og så på en EH101 redningshelikopter, inden vi kørte forbi hovedstartbanen, hvor vi fik set hvor mange

Side 18

lys, der på sådan en bane. Krølle kaldte tårnet og fik dem til at tænde for lysene, mens vi holdt for enden af banen.

Vi fik også en rundvisning i officersmessen ”Messe Nord”.

Under hele turen fortalte Krølle historier og facts om flyvestationen og dens bygninger samt flyvestationens virke gennem tiden.

Herefter gik turen til det lille museum, der ligger i den gamle hovedvagt i Grove, hvor vi blev vist rundt af Poul Hjort. Museet udstiller effekter om flyvestationen op gennem tiden og har nogle gamle flyvemaskiner udstillet både udenfor og i en telthal. Der stod Draken, T-33, Meteor og andre fly samt dele heraf.

Kl. 1600 var der afgang mod Den Tyske flygtningekirkegård i Kølvrå (Gedhus lejren), hvor vi lavede et kort stop inden turen gik hjem mod Århus.

Alt i alt en dejlig underholdende og informativ tur og der var stor tilfredshed blandt deltagerne, som alle syntes at turen havde været meget interessant og spændende.

Kim Ole Larsen.

Side 19

Der er mange måder at komme i kontakt med os på.

Du kan skrive til os på venner@besmus.dk Du kan også vælge at sende et brev til: Besættelsesmuseets venner Mathilde Fibigers Have 2 8000 Århus C Bestyrelsen: Kim Ole Larsen, Formand 86213407 - kol@post1.tele.dk Anne Sofie Vemmelund, Næstformand - fru.annesofie@gmail.com Peter Præstgaard, sekretær - 86258818- praestgaardnet@mail.stofanet.dk Karin Rank Gottlieb - 51194270 - krg@post.tele.dk Søren Jensen - 60897921 - tuttijuve@hotmail.dk Erik Haug Andersen, suppleant - 86139519 - schioeler@stofanet.dk Jan Fürst Andersen, suppleant - 75654444 - enner@privat.dk

Du kan se mere om museet og støtteforeningen på besaettelsesmuseet.dk Et medlemskab koster for pensionister kr. 75,og for alle andre kr. 125,- pr. år.

Med pensionister menes folk, der ikke er på arbejdsmarkedet, og som ikke modtager efterløn.

Medlemskab kan indbetales på flere måder: Girobetaling via Pc bank: +01<+10261759< Overførsel via Pc bank konto 3627 10261759 Girokonto 10261759 Husk at skrive navn og adresse på så vi ved, hvem der har indbetalt pengene.

Vi glæder os til at se dig Venneforeningenens Cvr.Nummer er 319990351 Besættelsesmuseet er et søstermuseum til Bymuseet i Århus