BesĂŚttelsesmuseets Venner
Ă…rsskrift 2010
Praktisk information Årsskrift for støtteforeningen Besættelsesmuseets Venner: Foreningens formål er at støtte Besættelsesmuseet i Århus 1940–45, som er en afdeling af Bymuseet, Århus, der er et statsanerkendt kulturhistorisk museum.
Billedmateriale tilhører Besættelsesmuseets Venner, Besættelsesmuseet
i Århus, Bymuseet i Århus, eller er hentet fra internettet. Ansvarshavende redaktør: Kim Ole Larsen Redaktion: Peter Præstgaard Anne Sofie Vemmelund Christensen Kim Ole Larsen
Tryk og forsendelse: Besættelsesmuseets Venner
Et ord fra formanden 2009 blev et rigtigt godt år for vores lille forening—lille kan man egentligt ikke sige, for det er ikke ret mange støtteforeninger til et museum, der kan tælle små 250 medlemmer. Det er rigtigt flot og noget jeg faktisk er ret stolt af. Det store medlemstal og det faktum at det bliver ved med at stige samt at flere melder sig som vagter, er meget positivt. Det bliver spændende at se, hvad det bliver til i 2010. 2009 bød også på et par spændende foredrag med Svend Erik Nielsen og Ditte Elmegaard og så var vi på en rigtig godt tur til Sønderborg hvor vi besøgte Historiecenter Dybbøl Banke og Sønderborg Slot. Vi havde også et godt gløgg arrangement, hvor vi hyggede os sammen i nogle timer, og det ser jeg frem til at vi skal have igen i 2010. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige alle mange tak for et spændende og godt år som formand for Besættelsesmuseets Venner og jeg håber at vi kan fortsætte udviklingen af foreningen og dens aktiviteter.
Kim Ole Larsen
Side 2
Terrorist i Egen By Data indsamlet, redigeret og skrevet af Peter Præstgaard
Manden Blandt de mange, som under besættelsen gik besættelsesmagtens ærinde, var der nogle håndfulde personer, som markerede sig særligt med hensyn til graden af afstumpet brutalitet og kynisme. Enkelte gik endog langt længere i deres misgerninger, end hvad deres tyske arbejdsgivere havde bestilt eller forventet. Denne samling af forbrydere opererede oftest i grupper. Lorentzen banden, Lille Jørgen gruppen og Petergruppen var blot nogle af de mest notoriske. Århusianeren Kaj Henning Bothildsen Nielsen var et fremtrædende medlem af netop Petergruppen. Gruppen hed således, fordi den tyske leders (Otto Schwerdt) dæknavn var Peter. Den blev oprettet i slutningen af 1943 med det formål at øve kontrasabotage eller modterror som svar på modstandsbevægelsens sabotage og senere likvideringer. Ideen bag kontrasabotagen var at fjerne opbakningen til modstandsbevægelsen, således at en sabotagehandling her fra automatisk ville blive efterfulgt af gengældelse, ofte Kaj Henning Bothildsen Nielsen på bygninger, institutioner eller an1919-1947 det af værdi for den almindelige befolkning, som f.eks. Tivoli, Vennelystteatret, bladhuse osv. Efterhånden som situationen i landet skærpedes, blev der ud over deciderede gengældelsesdrab også tale om et stigende antal drab på helt tilfældige mennesker, som blot opholdt sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Side 3
I den tid Petergruppen var aktiv, fra efteråret 1943 til maj 1945, begik den 94 overlagte drab, 25 drabsforsøg, 157 bygningssprængninger, og 8 togattentater. I alt omkom 160 mennesker som følge af deres forbryderiske virksomhed, der til kom et stort antal sårede og invaliderede. Gruppen bestod af godt 20 tyskere, 17 danskere og 1 hollænder. Som nævnt var århusianeren Bothildsen Nielsen medlem af gruppen. Han blev født i Ny Munkegade i 1919. Efter konfirmationen kom han i lære som maler hos malermester Hansen i Vestergade. Her blev han udlært i 1938. Allerede som 17-årig havde han indmeldt sig i DNSAP, hvor han var et særdeles aktivt medlem. Han var endvidere medlem af SA (Sports Afdelingen), hvor medlemmerne fik en fysisk og halvmilitær uddannelse. Ledelsen for de ca. 1000 medlemmer af SA lå meget passende i Århus med godsejer Axel Juul som leder. SA skiftede senere under besættelsen navn til Storm Afdelingen. Bothildsen Nielsen fortsatte med at arbejde i malerfirmaet indtil 1940, hvor han blev gift. Han var da blevet kasseret på session på grund af dårlige lunger. Han søgte derefter optagelse i SS, men blev også kasseret. Som SA-mand blev han så sammen med 350 ligesindede sendt på kursus i Sennheim i Alsace i begyndelsen af 1941. Her prøvede han igen på at blive optaget i SS, men atter forgæves. Efter endt kursus blev han i Tyskland, hvor han fik arbejde som maler på Folkevognsfabrikkerne i nogle måneder. Hjemme i Århus igen forsøgte han at etablere sig som selvstændig malermester, men forgæves. Midt på året 1943 opfordrede partiet ham til at søge ind i det nyoprettede Schalburgkorps. Han blev godt nok atter kasseret af helbredsmæssige grunde, men fik dispensation til at følge uddannelsen. Her efter gjorde han tjeneste i korpsets hovedkvarter i Frimurerlogen i København og i Karsemoselejren ved Asserbo. Her blev han i januar 44 kontaktet af chefen for korpset, K. B. Martinsen, som havde udset han til at deltage i særopgaver i et kommende specialkorps. Det drejede sig om modsabotage og anden form for direkte indsats over for den voksende modstandsbevægelse. Bothildsen Nielsen accepterede tilbuddet og gjorde herefter tjeneste i Schalburgkorpsets efterretningstjeneste, kaldet ET. Arbejdet, som var baseret på små celler med 2 personer, bestod primært i småsabotager ol. I april 1944 blev han overført til Petergruppen, her startede hans voldsspiral for alvor med drab, vold og sprængstofattentater rundt om i landet.
Side 4
Tilbage i Århus Hen på eftermiddagen d. 21 februar 1945 ankom der et par et par biler til Gestapos hovedkvarter i det gamle rådhus. De parkerede i sikkerhed bag vagter og pigtråd. En gruppe mænd forlod bilerne og forsvandt ind i bygningen. De har sikker været trætte, for de forudgående dage og nætter var blevet brugt til adskillige drab og sprængstofattentater. Århus havde fået besøg af medlemmer af Petergruppen. Det vil sige medlemmer af både Københavnergruppen og Koldinggruppen: Issel, Lille Poul, Lundquist, Lensing, Heel, Nedermark Hansen og Bothildsen Nielsen. Horst Paul Issel var som leder med for at møde lokale folk fra Gestapo og Sicherheitsdienst (SD). Det er blevet antaget, at det følgende antal voldsomme aktioner i Århus skal have tjent til at imponere netop Issel. Aktionens første drab, købmand Kay Schmidt, var imidlertid Issels egen beslutning. Han beordrede Lille Poul og Lundquist til at udføre drabet med Heel og Bothildsen Nielsen i nærheden som vagter. De to drabsmænd gik ind i forretningen og efter at have sikret sig, at de stod over for Kay Schmidt, dræbte de ham med 12 skud. Derefter forlod de roligt forretningen. De to vagter blev i nærheden og så Schmidt blive kørt bort. Drabet var et clearingmord, altså gengældelse. Det næste offer var Osvald Christensen. Gestapo havde oplysninger om, at han var engageret i illegale aktiviteter og han betragtedes som et oplagt mål for en likvidering. Gestapo vidste ikke, hvor han boede, men han sås med mellemrum i midtbyen. Sidst på eftermiddagen gik de samme fire fra Petergruppen ad Søndergade, hvor de tilfældigt så Christensen stå og tale med en anden person. Da Christensen gik videre, gik de efter ham og dræbte ham med adskillige skud på hjørnet af Sjællandsgade og Samsøgade. De kunne nu returnere til Issel, som befandt sig i Gestapos hovedkvarter, og berette om det passerede. Kristian Lykke Kristensen, der var instruktør i en modstandsgruppe, desuden dræbt. Gruppens hovedopgave i Århus var imidlertid sprængning af en Aarhus rådhus efter sprængning lang række ejendomme i midtbyen. Side 5
Gruppen lagde ud med, sidst på eftermiddagen, at lægge en bombe ved rådhusets tårnindgang. Eksplosionen gjorde stor skade både udvendig og indvendig i huset. I hovedkvarteret var operationen planlagt og målene udpeget. Der skulle i de fleste tilfælde anvendes to slags bomber: Sprængbomber til at foretage den egentlige ødelæggelse f. eks en trappeopgang, og fosforbomber til at sætte målet i brand. Altså en kombination, der kunne forårsage størst mulig skade. Bomberne skulle lægges om natten, Oprydning på Aarhus rådhus efter en bombesprængning . hvor der kunne arbejdes så uforstyrret som muligt. Guldsmedgade var udset som den gade, hvor der skulle lægges flest bomber. Nærmere bestemt i nr. 3-9 og 10-16. Desuden blev der lagt bomber ved Emmerys konditori og Hansens boghandel. Ud over Guldsmedgade blev der også lagt bomber på udvalgt steder i Nørregade, Ryesgade, Frederiksgade og ved Århus Teater. Ved et tilfælde overværede en tilfældig århusianer, Osvald Egon Weiling, at gerningsmændene var i gang med at fordele Guldsmedgade i brand bomberne. Det kosteNatten mellem 21. og 22. februar 1945 de ham livet. Ingen Side 6
skulle kunne vidne, så han blev dræbt af pistolskud. Kl. 01.15 eksploderede de første bomber i Guldsmedgade, og i løbet af kort tid var alt kaos. Beboerne i gaden flygtede ud på gaden, ingen kunne vide hvor mange bomber der var lagt. Imens brandvæsnet bekæmpede brandene i Guldsmedgade, udbrød der nye brande, hvor de resterende bomber var placeret. Der blev tilkaldt slukningstog fra store dele af Guldsmedgade efter bombningerne Jylland, for at så godt som muligt at forhindre brandene i af sprede sig i den tæt bebyggede midtby. Da brandene efterhånden blev slukket, lignede området en af Europas mange bombede byer. På mirakuløs vis omkom kun 7 mennesker. Guldsmedgade bar i mange år efter krigen ar efter ødelæggelserne, og de sidste spor blev først slettet, da man for få år siden opførte det såkaldte “Guldsmedehus” over for Føtex. Den. 23 februar var chefen for det tyske sikkerhedspoliti i Danmark, SS Standartenführer Otto Richard Bovensiepen og hans adjudant Pahl kommet til Århus for ved selvsyn at opleve skadernes omfang. Senere samme dag og nat blev der festet igennem på hovedkvarteret og drukket tæt. Stærkt beruset beordrede Bovensieben Bothildsen Nielsen, Lensing og Nedermark Hansen til at blive i byen og sprænge et passagertog i luften. Bothildsen Nielsen sørgede for indkøb af en kuffert. Kufferten blev så fyldt med sprængstof og diskret placeret i et passagertog. Bomben var sat til at eksplodere med en forsinkelse på 2 timer. Lidt nord for Hobro eksploderede bomben. Passagervognen blev nærmest flået op ved sprængningen. 10 mennesker Side 7
blev dræbt og næsten 40 såret. Gruppen kunne nu returnere til Kolding. Atter i Århus Den 27. marts havde medlemmer af Koldinggruppen, Lensing, Lund, Kramer og Bothildsen Nielsen været i Vendsyssel, hvor de havde sprængt Frederikshavns Avis og Vendsyssel Tidende. På vej tilbage blev de beordret til at gøre ophold i Århus, så de kørte til Gestapo- hovedkvarteret i det gamle rådhus. Her fik Lensing en liste med navne på tre personer, som skulle likvideres. Direktør for Jydsk Telefon Wallmann, Otto Richardt Bovensieben 1905-1979. redaktør på Aarhuus StiftstidenIført dansk fangedragt. de Børge Schmidt og baneingiIdømt livsvarigt fængsel, udvist 1953. niør Leo Sørensen. Omkring midnat forlod gruppen hovedkvarteret og kørte til Wallmanns adresse, Skovbrynet 18. Det var ikke umiddelbart muligt at trænge ind gennem døren, så en fra gruppen knuste en rude for at skaffe sig adgang. Straks her efter blev de indtrængenede beskudt. Skuddene kom fra en tysk forlægning lige i nærheden. Her har man sikkert villet forhindre et indbrud i villaen, uden at vide, at de således havde forhindret et drab. Bothildsen Nielsen fik standset skydningen, men de måtte forlade adressen med uforrettet sag. Næste offer var redaktør Schmidt, som boede på Rosenvej i Risskov. Mens de øvrige holdt vagt skaffede Lund og Bothildsen Nielsen sig adgang til huset via et åbent vindue. De fandt redaktøren i sin seng, hvor de begge skød ham med adskillige skud. Leo Sørensen boede på Chr. Winthers Vej i Åbyhøj. Midt på natten var gruppen nået frem til adressen. Igen trængte de ind i villaen, hvor fru Sørensen kunne meddele dem, at hendes mand ikke var hjemme, han befandt sig for tiden i en tysk KZ-lejr. Side 8
Selv om det på daværende tidspunkt stod klart, at Tyskland ville blive besejret, sendte Boven-siepen fortsat gruppen ud på morderiske opgaver. Gruppen var mere eller mindre gået i opløsning, men der var stadig lidt aktivitet indtil de sidste dage i april 1945. Op mod det endelige sammenbrud forsøgte de tyske medlemmer af Petergruppen at gemme sig blandt almindelige værnemagtssoldater. De danske medlemmer var langt mere synlige og mere eller mindre paniske. Den 4. maj var Bothildsen Nielsen tilbage i sin hjemby. Her holdt han sig skjult til den 11. maj, hvor han henvendte sig på den tyske kommandantur. Han har sikker regnet med, at han her kunne få hjælp, det var jo på en måde hans gamle arbejdsgivere. Men det tyske militær var ikke Gestapo, så han blev tilbageholdt. Der blev ringet efter det dansk politi, som arresterede ham. Inden da havde han nået et tage gift, så han måtte først en tur forbi hospitalet, inden han blev fængslet d. 14. maj. Petergruppens 11 danske medlemmer kom for retten i København. Sagen begyndte sidst i maj 1946, hvor det samlede anklageskrift var parat. Den 9. maj 1947 blev Kaj Henning Bothildsen Nielsen henrettet. Klokken var 03.15. Umiddelbart efter blev hans lig brændt på Bispebjerg krematorium. En af Petergruppens ledere, som med mellemrum opholdt sig i Århus, hed Alfred Naujocks. Han var ikke hr. hvemsomhelst. Han gik også under betegnelsen “manden der startede anden verdenskrig”. Mere om ham og et andet århusiansk medlem af Petergruppen, Robert Lund i næste årsskrift.
Alfred Naujocks
Side 9
Alfred Naujocks
Robert Lund
Hus i Guldsmedegade
Vennelyst Teater efter bombesprĂŚngningen
Side 10
Henrettelsespladsen ved Bådsmandsgades Kasserne på Christianshavn Litteratur og kilder: Aarhus under Besættelsen, Georg Andrésen, red. Peter-Gruppen, Frank Bøgh. Forbrydere uden Straf, Erik Høgh-Sørensen. Samarbejde og Modstand under Besættelsen, Hans Kirchhoff. Retsopgøret efter Besættelsen, Allan Lund Besættelses Dag for Dag, Rasmus Jørgensen Århus Besat, Henrik Fode, red. Århus Befriet, Ib Gejl, red Samtale med malermester Richard Riis Internettet
Side 11
Besættelsesmuseet 2010 Af Søren Tange Rasmussen
2010 bliver som det foregående et travlt år. Vi har planlagt tre særudstillinger hvoraf de første to åbner her i foråret, mens den tredje åbner sidst på efteråret. Derudover samarbejder museet med Folkeuniversitetet og Aarhus Universitet omkring flere formidlingstiltag i forbindelse med jubilæerne for Danmarks besættelse og befrielse. Sideløbende med alt dette fortsættes arbejdet med museets samling og magasin. Sagen Grethe Bartram Årets første særudstilling Sagen Grethe Bartram åbner d. 26. marts og vil være at finde i våbenrummet. Udstillingen fortæller historien om, hvordan den unge Grethe Bartram brugte den tillid, hun nød i det kommunistiske miljø, til at opsnappe fortrolige oplysninger om den århusianske kommunistiske modstandsbevægelse. Oplysninger, som hun så videregav til det danske og tyske politi. Udstillingen fortsætter indtil efter efterårsferien. Befrielsen i Farver Årets anden særudstilling Befrielsen i Farver åbner d. 5. maj i anledning af 65 året for befrielsen. Befrielsen i Farver afløser Granatregn over Århus i den store celle. I udstillingen vises en unik samling farvedias, der blev taget af Carl Berthelsen, som sammen Side 12
med tusinder andre århusianere deltog i festligholdelsen af befrielsesdagene og englændernes ankomst til byen den 8. maj 1945. Udstillingen fortæller om både glædelige og dramatiske begivenheder fra befrielsesdagene. Udstillingen fortsætter indtil efter efterårsferien. Forårets øvrige aktiviteter I anledning af jubilæerne for Danmarks besættelse og befrielse deltager Besættelsesmuseet i flere formidlingstiltag sammen med Folkeuniversitetet og Aarhus Universitet. Sammen med Folkeuniversitetet har vi planlagt en foredragsrække og besøg på museet med titlen På den forkerte side. Program og tilmelding hos Folkeuniversitetet. Besættelsesmuseet deltager i konferencen Besat kultur - Anden Verdenskrig i dansk kulturliv 1940–2010 ved Aarhus Universitet, der vil byde på paneldiskussion og mange spændende oplæg. Konferencen er åben og program samt oplysninger om tilmelding vil være tilgængelig for interesserede på Besættelsesmuseet, så snart det forelægger fra universitetet. Konferencen finder sted d. 22. & 23. april. Sommermånederne Museet har i de seneste år kunnet notere sig en vækst i besøgstallet, hvilket meget entydigt kan tilskrives den udvidede åbningstid i juni, juli og august. Derfor fortsættes denne praksis igen i år, og vi vil fra museets side meget gerne anerkende den store, ja, nærmest urimeligt store indsats, som Besættelsesmuseets Venner yder i denne sammenhæng. Uden de mange frivillige arbejdstimer som foreningen lægger, ville det ikke være muligt at holde museet åbent og dermed sikre et godt besøgstal og kommunens velvillighed. Skulle der være nogen blandt foreningens medlemmer, der endnu ikke er vagt, der skulle have lyst til at hjælpe med at holde museet åbent i ny og næ, skal I være yderst velkomne.
Side 13
Efteråret Efter sommeren kommer fokus for museets arbejde til at handle om at få afsluttet arbejdet med samlingen, så vi kan være sikre på, at alle genstande opbevares i en forsvarlig stand. Dette gælder i første omgang de genstande, der opvares på magasin, hvoraf mange vil blive transporteret til nye og langt sundere omgivelser på Fællesmagasinet i Randes (Ønsker du at vide mere om Fællesmagasinet, står det udførligt beskrevet i Bymuseets årsskrifter for 2008 & 2009). I efteråret, formodentligt i september, afholdes et møde med museets frivillige. Mødet er et personalemøde for museets frivillige stab og har til formål sørge for, at vores samarbejde fungerer optimalt. Her får I mulighed for at give jeres mening til kende. På mødet i 2009 blev det blandt andet fremført, at museet altid bør have en særudstilling, hvilket vi har taget til efterretning. Årets tredje særudstilling vil blive åbnet sidst på efteråret. Emnet for udstillingen er endnu ikke helt fastlagt, men vi kan da afsløre, at den kommer til at indeholde en del spændende nyindkomne genstande. Afslutningsvis Flere af Jer har udtrykt bekymring om husets tilstand, og det kræver ingen ekspert at se, at vores lokaler godt kunne trænge til en overhaling af den helt store slags. Vi er i kontakt med kommunen om dette og afventer stadig deres udspil. Har I ideer, kommentarer eller andet, I ønsker at bidrage med i forbindelse med museet arbejde, lytter jeg meget gerne til dette. I kan fange mig på telefon eller mail. I ønskes alle et godt 2010, og jeg håber vi ses til årets mange spændende foredrag, arrangementer og udstillingsåbninger. Søren Tange Rasmussen Museumsinspektør & konstitueret afdelingsleder 4090 6782 str@bymuseet.dk Side 14
Referat af generalforsamlingen Referent Peter Præstgaard, Besættelsesmuseets Venneforening Ordinær generalforsamling, d. 23. 2. 2010 på Bymuseet Århus Antal fremmødte: 56 Ad. 1 Valg af dirigent og referent Som dirigent valgtes Niels Host, og som referent Peter Præstgaard. Ad. 2 Bestyrelsens beretning om det forløbne år. Venneforeningens formand Kim Ole Larsen aflagde bestyrelsens beretning over det forløbne år. Beretningen blev enstemmigt vedtaget. Ad. 3 Orientering om Besættelsesmuseets planer og projekter for 2010 Museumsinspektør Søren Tange Rasmussen, Bymuseet, orienterede om planer og projekter for 2010, og konstaterede, at 2009 havde været et godt, men hårdt år. Der har været tale om en reduktion i personalet på Bymuseet, hvilket har haft indflydelse på den service, der har kunnet ydes fra personalets side. Der har været i alt 117 rundvisninger, primært skolerundvisninger. Det samlede besøgstal lå på 7833, hvilket er det største i museets historie. Set i forhold til andre byer, er det ganske flot. Det skal også ses i forhold til, at byen har været besøgt af betragteligt færre krydstogtskibe i forhold til tidligere år, alligevel var der altså tale om en fremgang. Udstillingen “Granatregn over Århus” og den udvidede åbningstid var med til at profilere museet. Der blev udtrykt ros og glæde over venneforeningens indsat i det forløbne år. Samarbejdet blev betegnet som et privilegium, set fra Bymuseets side. Nyopsætningen af “Tyskerrummet” er nu en del af den permanente samling, med fokus på de tyske soldaters dagligdag og forhold i byen. Det er nødvendigt, at samlingerne sikres bedre. Der er blandt andet problemer med murværket i det gamle hus. En hel del genstande har behov for konservering. En del vil blive flyttet til det klimastyrede magasin i Randers. “Brigaderummet”, som pt er inddraget til andet formål, vi efter alt at dømSide 15
me også være inddraget året ud. Der har været afholdt orienteringsmøde med museets frivillige, der kunne sagtens være mødt flere op. Varigheden af museets særudstillinger vil blive forsøgt forlænget. Der arbejdes med at tilrettelægge det således, at museets vagter kan få adgang til forreste magasinrum, hvor sikrings-tavlen er opsat. Udstillingen om Grethe Bartram åbner d. 26. marts, og udstillingen “Befrielsen i Farver” kan ses fra 5.maj. Der arbejdes med planlægning af særudstilling til det kommende efterår. Museet har bistået Svalegangen i forbindelse med teaterstykket om Grethe Bartram. Der stilles et antal billige billetter til rådighed til forestillingen d. 27. 3. kl 16. Der er indledt et samarbejde med Folkeuniversitetet om foredrag og rundvisning. Museet deltager i et seminar på Aarhus Universitet: Besat Kultur. Bemærkninger mv. Museet bør kunne fremvise dokumentation over henrettelsespladsen på Skæring Hede. Det forlyder at antallet af anløbende krydstogtskibe vil stige igen i år. Ad. 4 Kort gennemgang af våben og vagt instrukser. Våbensagkyndig Niels T. Holst gennemgik vagt- og våbeninstrukser efter de gældende regler, og besvarede enkelte spørgsmål fra forsamlingen. Ad. 5 Regnskab Marianne Skov Vitved fremlagde venneforeningens regnskab Se regnskabet andet sted i bladet Ad. 6 Fastsættelse af kontingent Kontingentforhøjelsen på kr. 50, fra 1.1. 2011 blev vedtaget. Ad. 7 Indkomne forslag Samtlige forslag til vedtægtsændringer blev vedtaget. Ad. 8 Valg af medlemmer til bestyrelsen De foreslåede bestyrelseskandidater, Anne Sofie Vemmelund Christensen og Karin Rank Gottlieb blev genvalgt. Ad. 9 Valg af suppleanter De foreslåede suppleantkandidater, Erik Haug Andersen og Jan Fürst AnSide 16
dersen blev genvalgt. Ad. 10 Valg af revisor og revisorsuppleant Bortfalder. Ad. 11 Eventuelt Forslag til foredrag: Peter Sporleder: Feltpræst i Irak. Poul Smedegaard Andersen: Højskoler, PH, Marius Fiil. Forslag til udflugtsmål: Museumscenter Hanstholm. Forslag i forbindelse med udflugt: Amerikansk lotteri i bussen, med henblik på billiggørelse. Meddelelser: Årsmøde på bymuseet 3. marts. Konstituering Bestyrelsen har efter generalforsamlingen konstitueret sig således: Kim Ole Larsen, formand Anne Sofie Vemmelund Christensen, næstformand Peter Præstgaard, sekretær Karin Gottlieb, bestyrelsesmedlem Søren Jensen, bestyrelsesmedlem Jan Fürst Andersen, suppleant Erik Haug Andersen, suppleant
Husk at sætte et kryds i kalenderen den 18. maj hvor Besættelsesmuseets Venner har et foredrag med Lektor cand. phil. Niels Wirum Olesen fra Aarhus Universitet som vil fortælle om ”problematikken ved samarbejdspolitikken” Foredraget holdes på Bymuseet 18. maj kl. 19
Side 17
Bestyrelsens beretning Af formand Kim Ole Larsen
Det har været et godt år for vores nu ca. 2½ år gamle forening. Man kunne jo principielt slutte beretningen her….men jeg vil gerne sætte nogle flere ord på det. I marts var vi 210 medlemmer Vi ”udmeldte” 28 efter flere rykkere 3 medlemmer er afgået ved døden. 3 medlemmer har efterbetalt efter de var blevet udmeldt. Der var 20 fra Coltours arrangementet, der fik gratis medlemskab resten af 2009 Der er 12, der ikke skal betale for 2010 da de er indmeldt ret sent på året. Vi har e-mailadresser på 123 vores medlemmer Vi var ved udgangen af 2009 238 medlemmer Det vil sige, at vi har en samlet tilgang af 50 nye medlemmer i 2009 Denne medlemsfremgang skyldes blandt andet vores ”Venne folder” og enkelte medlemmers helt særlige ”hvervegen”. Vores Årsskrift har fået en god modtagelse, der er kommet rigtigt mange positive tilbagemeldinger på, og vi har selvfølgeligt tænkt os at det skal fortsætte. Ligeledes har det været et godt år for Besættelsesmuseet, som i 2009, meget mod forventning slog vores tidligere besøgs rekord. Besættelsesmuseets Venner er ved formanden repræsenteret i Bymuseets bestyrelse og det var lidt af en overraskelse, at opdage at vores post ikke kun er en ”tom” bestyrelsespost, hvor man bare lyttede med, nej det er en fuld bestyrelsespost, med alt hvad der følger af beslutninger om økonomi og den egentlige drift mv. Vores samarbejde med Marineforeningen er i løbet af året blevet lidt bedre, men det halter stadig. Vi har ikke i fællesskab fundet de rette former endnu.
Side 18
Dødsfald i året Ellen M Urth døde i maj Wagn Ørtenblad døde i juni Karl Erik Friis døde så vidt vides i september Der var i forsamlingen ikke kendskab til andre. Æret være deres minde Vi har afholdt 2 interessante foredrag i løbet af året, det første var Svend Erik Nilsen og det andet var med Ditte Elmegaard der fortalte om Frankrig og 2. verdenskrig Vi har også deltaget i 4. maj arrangementerne ved mindestenen i Slet og ved mindestenen på Skæring Hede. Her har vi fået Sverre Teglborg og Erik Haug Andersen til at være vores faste fanevagter. Vores udflugt Det var med lidt spænding vi annoncerede vores udflugt til Sønderborg slot og Dybbøl banke, da vi jo havde sat egenbetalingen op til kr. 300 pr. deltager. Det var nødvendigt, da vi ikke kunne forsvare at udflugten skulle tage en voldsom stor del af vores indtægter. En bus koster ca. 8000 kr. at leje en søndag fra 0800 til 1800, entreerne løber op og selvfølgelig koster maden også en betragtelig del. Alligevel deltog 37 personer. Det kunne have været bedre, da der jo var plads til 50 i bussen. Der var mange der var overraskede over udstillingen på Sønderborg slot og vi har fået en del gode tilbagemeldinger på turen. Gløgg 27.november Der deltog ca. 50 som havde et par hyggelige timer på museet. Jeg vil slutte beretningen med at takke: Rengøringsholdet, der tager en hyggeformiddag med morgenkaffe og rengøring og et stykke smørrebrød på programmet. Alle der yder en uvurderlig indsats som er vagt Alle der eller på anden måde yder støtte til museet. Alle jer medlemmer der er en forudsætning for en god forening. Side 19
Alle i bestyrelsen. Medarbejdere og ansatte på By og Besættelsesmuseerne for et godt og konstruktivt samarbejde. Der skal lyde en særlig tak til Svend Erik som har indtjent kr. 31049 i 2009 Bestyrelsen er ham dybt taknemmelig og han skal have en meget stor tak for hans utrættelige indsats. Indtægterne fra Svend Erik har gjort, at vi kunne være med til at støtte udstillingen Bomberegn over Århus. Vi har indkøbt en projektor til kommende brug på Besættelsesmuseet, og som var en stor del af Bymuseets udstilling om 100 året for Landsudstillingen, da den i hele udstillingsperioden blev anvendt på det store landskabsbord der viste udstillingens udstrækning og hvad der forskellige bygninger var. Vi har også indkøbt en ny printer til Besættelsesmuseet, da den gamle opgav ævred. Der skal også lyden en særlig tak til Erik Friis Andersen, der har fungeret som vores vagtmester gennem de sidste mange år og som nu har valgt at stoppe. Fronten på bymuseet overtager tjansen med at planlægge vagterne. OPFORDRING. Som der var skrevet i indkaldelsen til generalforsamlingen vil bestyrelsen gerne høre, hvilke forventninger I har til foreningen mht. aktiviteter, foredrag og udflugter. Har I forslag til personer I gerne vil høre i et foredrag eller forslag til et udflugtsmål. Forslag modtages gerne.
Husk at du som medlem af Besættelsesmuseets venner har adgang til Bymuseets aktiviteter og til Bymuseets Venners aktiviteter. Se mere på www.bymuseet.dk eller i de nyhedsbreve og indbydelser der sendes ud til medlemmerne Side 20
Besættelsesmuseets Venneforening Regnskab 2009 Driftsresultat Indtægter Kontingent 20.900,00 Foredrag 31.049,56 Rente erhvervsgiro 31,55 Indsamlet - udflugt 2.352,00 54.333,11 Udgifter Årsskrift, folder 4.450,23 Kopier, porto, kuverter 7.043,62 Laserprinter til Besmus 3.745,20 Kontingent Museumsforeningen 392,00 Transport: *kørselsgodtg., togbilletter 3.962,39 *leje af turistbus 6.900,00 26.493,44 Repræsentation: *generalforsamling 1.512,00 *gløgg-arrangement 1.343,25 *vingaver, blomster mv 2.043,00 4.898,25 Bankgebyr 300,00 31.691,69 Overskud Balance Banksaldo 1.1.2009 Overskud Banksaldo 31.12.2009
22.641,42
38.670,89 22.641,42 61.312,31
Reminicenskontoen efter Niels Lænø Saldo pr. 010109 Køb af projektor samt betaling af plancher til ”Granat regn over Århus” Renteindtægt Saldo pr. 311209
Side 21
75.311,41 -13.467,00 37,97 61.882,38
Udflugten 2009 - Sønderborg Af Kim Ole Larsen
Årets udflugt gik til Sønderborg., Det var med spænding at bestyrelsen så frem til medlemmernes reaktion på meddelelsen om, at vi ville sætte egenbetalingen for deltagelse i foreningens udflugter op til 300 Kr. Det var dog en positiv overraskelse at hele 37 meldte sig til turen som skulle gå til Historiecenter Dybbøl Banke og til Sønderborg Slot. Under vejs til Sønderborg underholdt Peter Præstgaard med en lille historie omkring optakten til slagene ved Dybbøl. På Sønderborg Slot blev mange af os overrasket over den store og ret afvekslende samling, der både viste noget om slottets historie, områdets historie og også lidt i krigsårene under anden verdenskrig. Da vi havde tilbragt ca. 1½ time på slottet gik vi op langs kajanlægget i havnen og entrede restaurant Colosseum, hvor vi fik serveret husets specialitet, som er Kong Frederiks livret. En slags gryde/panderet serveret med tilbehør af blandt andet hakkede rødbeder, hakkede løg og hakket æg samt pommes frites. Det smagte udmærket og alle blev vist mætte, ellers var det deres egen skyld - der var rigeligt mad. Efter frokosten kørte vi til Historiecenter Dybbøl Banke, hvor vi gik lidt rundt på egen hånd, fik set et par filmiske stillbilledefortællinger om tiden og slagene ved Dybbøl. Da vi kørte derfra, kørte vi en tur ned af den smalle kystvej mod Sønderborg hvor vi kunne danne os et billede af de forskellige bankers placering og ikke mindst nyde det flotte landskab ved fjorden. Vi vendte lige næsen inden omkring Sønderborg inden turen gik hjemad igen. Bussen ankom til Viby Torv kl. 1830 og vi sluttede hermed endnu en vel tilrettelagt tur.
Side 22
Vi håber at se mange deltagere på turen i 2010 som kommer til at gå til XXX .
Side 23
Der er mange måder at komme i kontakt med os på. Du kan skrive til os på venner@besmus.dk Du kan også vælge at sende et brev til: Besættelsesmuseets venner Mathilde Fibigers Have 2 8000 Århus C Bestyrelsen: Kim Ole Larsen, Formand 86213407 - kol@post1.tele.dk Anne Sofie Vemmelund Christensen, Næstformand - fru.annesofie@gmail.com Peter Præstgaard, sekretær - 86258818- praestgaardnet@mail.stofanet.dk Karin Rank Gottlieb - 51194270 - krg@post.tele.dk Søren Jensen - 60897921 - tuttijuve@hotmail.dk Erik Haug Andersen, suppleant - 86139519 - schioeler@stofanet.dk Jan Fürst Andersen, suppleant - 75654444 - enner@privat.dk
Du kan se mere om museet og støtteforeningen på www.besaettelsesmuseet.dk Et medlemskab koster for pensionister kr. 75,og for alle andre kr. 125,- pr. år. Med pensionister menes folk, der ikke er på arbejdsmarkedet, og som ikke modtager efterløn. Medlemskontingentet forhøjes i 2011 til hhv. kr. 125,- og 175,-
Medlemskab kan indbetales på flere måder: Girobetaling via Pc bank: +01<+10261759< Overførsel via Pc bank direkte til konto 3627 10261759 Girokonto 10261759 Husk at skrive navn og adresse på så vi ved, hvem der har indbetalt pengene.
Vi glæder os til at se dig Venneforeningenens Cvr.nummer er 319990351 Besættelsesmuseet er et søstermuseum til Bymuseet i Århus