BesĂŚttelsesmuseets Venner
Ă…rsskrift 2014
Praktisk information Årsskrift for støtteforeningen Besættelsesmuseets Venner: Foreningens formål er at støtte Besættelsesmuseet i Århus 1940–45, som er en afdeling af Den Gamle By, der er et statsanerkendt kulturhistorisk museum. Billedmateriale tilhører Besættelsesmuseets Venner, Besættelsesmuseet
i Århus, Den Gamle By, eller hentet fra internettet markeret med (i). Ansvarshavende redaktør: Kim Ole Larsen Redaktion: Peter Præstgaard Kim Ole Larsen
Tryk og forsendelse: Besættelsesmuseets Venner
Et ord fra formanden Det er meget positivt, at foreningen stadig har en stor opbakning til vores generalforsamling, og med 65 tilmeldte og 70 fremmødte, er det noget af et særsyn. Tilmeldingen i år gik fint på telefonen, men der er mange af dem der ringede, der lige så godt kunne have tilmeldt sig ved at klikke på linket i indkaldelsen, eller for dem der har får indkaldelsen på papir, ved at skrive den ind på computeren. Det bliver nok bedre jo flere gange vi prøver det. Vi vil i hvert fald prøve at gøre muligheden mere synligt til næste gang. Året blev også det vi har ventet på i nogen tid efterhånden, startskuddet for nogle mere detaljerede planer om bygningsrenovering af museet indvendigt og dermed også nogle helt nye og meget omfattende planer om nedtagelse og nyopsætning af museets udstillinger. Til det formål var det en glæde, at vi kunne affyre startskuddet i form af vores donation på kr. 100.000 som der er blevet sat stor pris på fra Søren Tange Rasmussen og fra direktør Thomas Block Ravn i Den Gamle By Der skal lyde en stor tak til medlemmerne for den store opbakning, vi får i foreningen, men det vil nu altså være en fordel hvis I læser det der bliver sendt ud til jer lidt bedre. Kim Ole Larsen
Side 2
Generalforsamlingen 2015 Generalforsamlingen blev holdt tirsdag den 24. februar 2015 kl. 19.00 i ”Hobrohuset” i Den Gamle By (DGB). Pkt. 1. Valg af dirigent og referent Formand Kim Ole Larsen bød velkommen til de omkring 70 fremmødte (traditionen tro lidt flere, end der var tilmeldt, hvorfor han præciserede, at der var bestilt to stykker smørrebrød og en ostemad til de tilmeldte) og til museumsinspektør Søren Tange Rasmussen fra DGB. Jan Fürst Andersen blev uden modkandidat valgt som dirigent, og Annette Schiøler blev også uden modkandidat valg som ”smuk referent” (tak for det ;-). Herefter konstaterede Jan Fürst Andersen, at generalforsamlingen var rettidigt indkaldt og dermed beslutningsdygtig. Pkt. 2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år Kim Ole Larsen aflagde bestyrelsens beretning - her i uddrag: * Ved årsskiftet var der i alt 265 medlemmer. Tallet dækker over et samlet frafald på 35 medlemmer, idet der er kommet 30 nye medlemmer. Bestyrelsen havde kendskab til tre medlemmer, der var død i årets løb, og blev gjort opmærksom på yderligere et. Forsamlingen rejste sig og ærede de afdøde medlemmer med et minuts stilhed. Medlemsarrangementer: * Årets udflugt fandt sted den sidste søndag september, hvor en næsten fyldt bus kørte til Tønder med besøg på Zeppelin-museet, som Kim Ole Larsen karakteriserede som ”et overraskende godt lille museum med en lidt rodet udstilling, men utrolig mange ting at se på.” Alt i alt en meget positiv overraskelse, konkluderede formanden. Efter en overdådig buffet på byens vandrerhjem, gik turen lidt ned over grænsen til en lille udstilling ved KZ-lejren Ladenlund, hvor delta-
Side 3
gerne fik et kort, men meget godt foredrag v/ forstanderen på den lokale mindretalsskole, Hans Jochimsen. Udflugten sluttede med et kort pit-stop i Duborg, hvor chaufføren højlydt havde beundret Kim Ole Larsens evne til at få alle ind i- og ud af butikken på bare 45 minutter! * Gløgg-arrangementet i november trak igen omkring 40-50 besøgende til hygge, en masse snak, gløgg og æbleskiver. - Et meget hyggeligt arrangement, som bestyrelsen glæder sig over, at der også er stor tilslutning til, bemærkede Kim Ole Larsen. I år blev arrangementet noget ganske særligt, idet det blev krydret med oplysningen om, at bestyrelsen havde udnævnt Johannes Nielsen til æresmedlem som påksønnelse af hans utrættelige indsats for det museum, han i sin tid var med til at stifte. Johannes Nielsen var ikke selv til stede, men Kim Ole Larsen havde overrakt ham æresbeviset nogle dage forinden. Til gengæld deltog Svend Erik Nielsen i arrangementet, og her blev også han udnævnt til æresmedlem. - Ikke fordi det skal til at være en hverdagsbegivenhed i foreningen. Tvært imod, præciserede Kim Ole Larsen i den forbindelse. Men Svend Erik Nielsen måtte også hædres for sin utrættelige støtte til museet gennem mange år, både som vagt og som foredragsholder, i hvilken egenskab han har været ”en rigtig stor pengeindsamler” til venneforeningen og dermed også museet, oplyste Kim Ole Larsen i beretningen. Økonomi * I overensstemmelse med, hvad vedtægterne siger, at foreningens midler skal bruges til, har Besættelsesmuseets Venner doneret 100.000 kr. til Den Gamle Bys forestående projekt med at renovere bygningen og nyopsætte udstillingen, oplyste formanden. - Planerne løber op i mange penge, som skal skaffes via fondsmidler mv., og jeg ved, at DGB sætter stor pris på at få en så flot donation fra os, bemærkede Kim Ole Larsen. * Efter ”et træls indbrud” har foreningen desuden fra Lænøs arv, ”reminiscens-kontoen”, sponsoreret et rullegitter ved indgangen og et gitter på Søren Tange Rasmussens kontor til i alt ca. 35.000 kr. Side 4
Fanevagt * Fanebærer Erik Haug Andersen og fanevagt Sverre Teglborg har i årets løb stillet op med fanen på Skæring Hede den 4. maj. - Pga. vejr og det meget lille antal fremmødte har vi efterhånden droppet at tage derud 2. december undtagen ved særlige lejligheder, men det styrer Erik og Sverre selv, oplyste Kim Ole Larsen. Bestyrelsen * Bestyrelsen har i det forløbne år holdt fire bestyrelsesmøder og deltaget i et møde om museets fremtid. Øvrigt * Foreningen har ifølge formandens udregning ydet ca. 1.600 mandetimer som vagter - og yderligere et antal rengøringsformiddage, hvor rengøringsholdet har været aktiv på museet. Hertil kommer et for bestyrelsen ukendt antal rundvisninger. - Det er en indsats, vi kan være stolte af, og noget, vi ved, at DGB værdsætter, lød det i beretningen. Formanden sluttede med at takke alle de frivillige - både vagter, rengøringshold, fanevagter - og øvrige, der yder støtte til museet, samt samarbejdspartnerne Søren Tange Rasmussen, vagtmester Annette Eskildsen og kasserer Marianne Skov i DGB, de øvrige i bestyrelsen og alle medlemmerne - ”der jo er forudsætning for en god forening”. Beretningen blev godkendt uden kommentarer og med klapsalver. Herefter sang forsamlingen ”I Danmark er jeg født” fra det omdelte sangblad. Pkt. 3. Orientering om året, der gik på Besættelsesmuseet samt planer og projekter for 2013 v/ museumsinspektør Søren Tange Rasmussen (STR)
Side 5
STR indledte med at takke bestyrelsen for godt samarbejde og tilføjede, at der er en rigtig god dialog mellem parterne, og rettede desuden en stor tak til de mange frivillige medarbejdere. - I laver så mange forskellige opgaver, og det er en stor hjælp for mig, fastslog han og tilføjede, at den kæmpestore indsats “også af folk, der ikke alle sammen er årsunger” også høster stor anerkendelse i DGB. STR var desuden imponeret af, at ca. 1/3 af medlemmerne mødte frem til generalforsamlingen. - Det kan vi godt være glade for og tilfredse med, bemærkede han. Om besøgstallet * Med 7.730 besøgende var der endnu et fald i besøgstallet, der er gået fra godt 10.700 i 2012 (pga. medvind i kølvandet af filmen om Hvidsten Gruppen og den tilknyttede udstilling på museet) til 8.825 i 2013. - Forklaringen er et indadvendt aktivitetsniveau, hvor vi ikke har arbejdet med udstillinger, men i kulissen, hvilket først opdages senere, bemærkede STR og tilføjede, at målet ifm. nyopsætning af udstillingen er at få besøgstallet til at stige til 10.000/år. Sikkerhedsforanstaltninger * Efter indbruddet, hvor Gestapo-ørnen af træ blev stjålet, kom museet sikkerhedsmæssigt “under Rigsantikvarens lup”. Ørnen, der oprindelig hang uden for på bygningen, var nemlig udlånt fra Nationalmuseet, som efter en gennemgang af sikkerhedsforanstaltningerne på museet fældede den dom, at alle udlånte genstande straks skulle i magasin eller sendes retur. Det fandt STR dog “ret ok”, idet de genstande, der i sin tid blev lånt, var ret tilfældige. Han glædede sig over, at venneforeningen så hurtigt trådte til med tilskud til køb af gitre, men oplyste, at der er behov for yderligere - og afsindigt dyre - sikkerhedsforanstaltninger: Nazi-interesserede samlere vil betale uhyrlige summer for genstande, og vi har opdaget, at træmontrene i “Tyskerrummet” er forsøgt brækket op, oplyste STR. At indbrud nu er udelukket om natten, kan stille vagter i vanskeligheder i dagtimerne, hvorfor museet skal have indbrudssikrede montre. De
Side 6
koster ca. 100.000 kr./stk, hvilket der bliver søgt fondsmidler til, men det kan have lange udsigter, før der er råd til dem. Projekter * I kraft af et forskningsprojekt er materiale fra PETs arkiv om tyske krigsforbrydere i Danmark, herunder “de store, der huserede i vores hus”, nu blevet identificeret oplyste STR, der derfor håber, at museet frem over måske vil kunne svare på spørgsmål fra efterkommere af personer, “der har været igennem noget i vores hus”. * Takket være venneforeningen er fotoserier af bl.a. havnekatastrofen, schalburg- og sabotage nu digitaliseret og bliver vist på videoskærme, omend uden lyd. * Fra Erhvervsarkivet, der skal flytte til Viborg, har museet fået “en fornem gave” i form af den statslige dubletsamling af Demokraten og Aarhus Stiftstidende fra alle krigsårene. Med tiden er det meningen, at enhver skal kunne komme og studere aviserne. * 4.-5. maj åbnes en udstilling med beskrivelse af befrielsesdagene. Selve åbningen vil foregå i telte i Mathilde Fibigers Have, hvor succesen fra december med servering af kaffeerstatning, kartoffelmarcipan og krydderkage søges kopieret, denne gang dog ved, at piger udklædt som Danske Kvinders Beredskab serverer en god kraftig grøntsagssuppe akkompagneret af tidens musik fra lakplader. Øvrigt * STR havde en særlig hilsen med fra Annette Eskildsen, der har sat stor pris på at have ansvaret for vagtplanerne og takkede for de snakke, hun følgelig har haft med vagterne, i forløbet under sin mands dødbringende sygdom. Bemærkninger til STR’s orientering: * ift. filmen i ”Tysker-rummet”
Side 7
Svend Erik Nielsen opfordrede til, at filmen med soldater i skyttegrave erstattes af noget om den danske modstandkamp, f. eks. om muligt af de udsendelser, som TV2 Østjylland har lavet. STR oplyste, at filmen vil blive afløst af en anden tysk "lehr-film" da hensigten er, at rummet skal bruges til at vise den tyske tilstedeværelse i byen. I "arbejdsrummet" hvor de Danske soldater i sin tid var udstillet kommer der nok en film om befrielsen i forbindelse med en lille udstilling. - Vi vil også gerne vise TV2’s film, men de er nok for lange i den sammenhæng, bemærkede han. Peter Kramer fra TV2 Østjylland tilkendegav, at stationen gerne står til rådighed med materiale, f. eks. de fem udsendelser om ”De Sidste Vidner” og en ny udsendelse, der er på vej om 9. april i Østjylland. * ift. museets bibliotek og lån af bøger Elo Jørgensen bruger biblioteket til at forberede sig til rundvisninger og opfordrede derfor meget til, at folk, der låner bøger derfra, dels noterer bogens og eget navn på en seddel, når de tager en bog, dels blot lægger bogen på bordet, når den afleveres, så den kan blive arkiveret rigtigt. * ift. indbruddet Jørgen Steen spurgte, om museets genstande er forsikret, hvilket STR svarede ja til. Henning Plesner oplyste, at der i dag kan laves meget flotte kopier af dolke, bajonetter og daggerter, og foreslog derfor at udstille kopier frem for den ægte vare. Den ide var STR dog ikke ”supervild” med, men lovede at tænke over det. Kirsten Holm Nielsen spurgte, om der gøres noget for at finde Gestapoørnen. STR oplyste, at sagen selvfølgelig er politianmeldt, men at den næppe bliver fundet. Politiet mener, at specialiserede bander rejser rundt og begår indbrud hos mindre private samlinger og museer som Besættelsesmuseet, og det er næsten umuligt at opklare.
Side 8
Der kom forslag om at sætte højspænding til genstandene. Pkt. 4. Fremlæggelse af det reviderede regnskab Marianne Skov var forhindret, så Kim Ole Larsen fremlagde regnskabet. Med indtægter på knap 46.100 kr. og udgifter på godt 125.600 kr. mundede 2014 ud i et underskud på knap 80.000 kr. Foreningens formue er nu 122.404,59 kr. Underskuddet er dog opstået fuldt ud bevidst, idet det jo skyldes de to bevillinger til DGB/museet, som blev omtalt i bestyrelsens beretning. Dette taget i betragtning havde regnskabet ellers udvist et pænt overskud. Regnskabet blev godkendt uden indsigelser. Herefter sang forsamlingen ”En lærke letted’” fra det omdelte sangblad. Pkt. 5. Fastsættelse af kontingent Bestyrelsen foreslog uændret kontingent på 125 kr. pr. år for pensionister og 175 kr. pr. år for øvrige. Pia Jensen mente, at alle godt kunne betale 175 kr. Hertil svarede Jan Fürst Andersen, at mange pensionister ikke har meget at gøre med - men at enhver kan indbetale mere, hvis man har lyst til det. Bestyrelsens forslag blev vedtaget uden afstemning. Pkt. 6. Indkomne forslag Der var ingen. Pkt. 7. Valg af medlemmer til bestyrelsen På valg var Peter Præstgaard, Ole Torger og Jan Fürst Andersen, der alle blev genvalgt uden modkandidater. Pkt. 8. Valg af suppleanter Erik Haug Andersen og Børge Olesen blev begge genvalgt uden modkandidater.
Side 9
Pkt. 9. Valg af revisor og revisorsuppleant Elo Jørgensen og Poul Boye Larsen blev hhv. genvalgt og valgt som revisorer. Som ny revisorsuppleant valgtes Steen Jensen. Herefter sang forsamlingen stående ”Der er et yndigt land” fra det omdelte sangblad. Pkt. 10. Eventuelt * Kirsten Holm Nielsen gjorde opmærksom på, at Nationalmuseet fra 20. juni-4. januar viser en udstilling om ”De Hvide Busser”, herunder en helt intakt og stadig brugbar udlånt fra Frøslevlejren. * Henning Plesner anbefalede udstillingen ”Bunker by Night” kl. 16-22 ved Silkeborg Bad den 6/6., hvor det er præcis 70 år siden, at englænderne og modstandsbevægelsen angreb Badet, afvæbnede de sidste tyskere i hovedkvarteret og sendte dem hjem, hvilket frivillige tyske, engelske, amerikanske og russiske soldater vil være med til at genopføre i forbindelse med Bunker By Night arrangementet der finder sted fra kl. 16 til 22 den 6. juni 2015. * Anders Straarup oplyste, at en udstilling om den tyske soldat, der blev opsporet efter en storm frilagde en bunker på stranden ved Søndervig, som han havde gjort tjeneste i, er flyttet fra museet i Ringkøbing til Bunkermuseum Hanstholm. I stedet viser museet i Ringkøbing de kommende tre år udstillingen ”Flyvere i natten” om de 19 fly, der styrtede ned omkring Ringkøbing Fjord. Hvor de faldt, kan ses på Anders Straarups hjemmeside, www.airmen.dk/RKSK.htm, hvor der på forsiden også er link til nyt om angrebet på Grove. Herefter sang forsamlingen stående ”Altid frejdig ...” fra det omdelte sangblad. Med tak for god ro og orden erklærede Jan Fürst Andersen herefter generalforsamlingen for slut, og Kim Ole Larsen takkede for det store fremmøde.
Side 10
Efterfølgende fortalte Søren Tange Rasmussen om fremtidsplanerne for Besættelsesmuseet Der forestår en gennemgribende renovering af bygningen. Da Besættelsesmuseet hørte under Aarhus Bymuseum var det hensigten at gennemføre en gradvis udskiftning af genstandene. DGB har en anden strategi, nemlig at gennemføre det hele på én gang. I den sammenhæng er den flotte donation på 100.000 kr. fra venneforeningen en meget vigtig begyndelse. Den vil ikke blive brugt på kaffe, forsikrede han. Planen kort: 1. Bygningen a) Bygningsgennemgang - er gennemført b) Dialog med kommunen, der ejer bygningen, som er fredet. Dialogen er i gang, men det er, som om kommunen mest lytter til det, DGB selv vil finansiere, bemærkede STR. c) Museet tømmes d) Genstandene opmagasineres. Det vil ske i DGB e) Renoveringsarbejdet gennemføres. Det anslås at tage ca. 4. mdr., når museet først er tømt. 2. Udstillingen a) Målet er at lave en moderne og vedkommende basisudstilling om besættelsestidens Aarhus, som er relevant for byens borgere og alle andre, herunder fremmedsprogede turister. b) Ved opbygningen skal der drages nytte af den unikke historie, der er indlagret i bygningen, altså at netop denne bygning var hovedkvarter for Gestapo fra 1. nov. og frem til befrielsen, og at de tre dententionsceller er bevaret, da det danner en “stærk og stemningsfyldt ramme” omkring museet. c) Formidlingsfilosofien, som det hedder nu om dage, er, at udstillingen skal: - være varieret og indeholde aktiverende elementer - give mulighed for at fordybe sig Side 11
- underholde besøgende (dog ikke i Hollywood-forstand). - være stemningsfyldt og sanselig og søge at vække følelser - ligesom lydklippene fra filmen om HvidstenGruppen i cellen i dag Formidlingen skal være båret af personlige historier, der giver en ramme for identifikation, stillingtagen og eftertænksomhed. Intet skal være tabu - målet er at fortælle de bedste og stærkeste historier, dvs. om både fordele og konsekvenser af samarbejdspolitikken, på en måde, hvor besøgende f. eks. “går ind i hovedet på banditterne”. d) Ledetrådene for indholdet er, at udstillingen skal fortælle om - hvordan krigen/besættelsen og dens udvikling ramte og påvirkede aarhusianere i deres hverdag og liv - dem, der tog stilling og valgte side - og det gælder begge sider - den gradvis tilspidsning af situationen fra den første fredsommelige “Matador-agtig” idyl til de sidste års skærpede situation. e) Overskrifter/temaer bliver: 1. Undertrykkelse (undertrykkerne), dvs. besættelsesmagten og dens danske allierede, tyske soldater, Gestapo, kollaboratører m.fl. 2. Dagligdagen, dvs. de almindelige aarhusianeres liv 3. Det illegale liv (de illegale), dvs. sabotører, kurerere, kolonnefolk m.v. Det er hensigten at formidle dette gennem “identifikationskort”, som udleveres til de besøgende, der således bliver en person, som de oplever udstillingen igennem - f. eks. en kollaboratør. Derved får man indblik i dennes syn på emnerne, der belyses i udstillingen. De informationer, der knytter sig til ens “person”, aktiveres på skærme via en kode på identifikationskortet. Personerne er opdigtede, men deres historie er baseret på virkelighed. Konkrete eksempler kunne være sabotøren Henning Olsen, 22-årig medicinstuderende fra Viborg, der kommer til Aarhus i 1942 og efterhånden bliver en del af en sabotagegruppe under 5. kolonne. Eller en tolk for Gestapo hvordan oplever han befrielsen? f) I plancherummet indrettes et “byhus” fra krigens tid, hvor besøgende må sidde, røre, åbne skabe og føle på genstande, som Besættelsesmuseet har
Side 12
rigtig mange af, og “Tysker-rummet” vil blive indrettet til et bunkerligende rum, hvor der er mulighed for fordybelse. 3. Budget Foreløbige anslås udgifterne til at blive: 1.8 mio. kr. til renovering af bygningen 4.2 mio. kr. til ny udstilling 4. Anslået tidsplan: 2014-2015: Der optages interviews med de sidste overlevende, der kan fortælle om krigens tid. Denne del af projektet koster 100.000 kr., hvoraf halvdelen er i hus. 2015-2017: Yderligere research og forskning 2016: Der søges midler til at gennemføre projektet 2017: Museet lukkes i september, pakkes ned, og renoveringen begynder 2018: Museet genåbner i maj (gerne den 4.-5.) Herefter sluttede årets generalforsamling med hyggeligt samvær over et let traktement af smørrebrød, ostemadder, øl, sodavand, kaffe, te og småkager.
Referent:
Dirigent:
Annette Schiøler
Jan Fürst Andersen
Bestyrelsen her efterfølgende konstitueret sig uden ændringer. De forskellige poster fremgår af bagsiden
Side 13
Abwehr og Kæmneren i Kjellerup Af Peter Præstgaard
Den tyske militære efterretningstjenestes viden om militære forhold i Danmark var inden besættelsen i april 1940 af meget svingende kvalitet. På et par felter havde tyskerne helt korrekte oplysninger, nemlig hvad angik flåden, hærens og flådens luftvåben. Med hensyn til landhæren var der en del vildskud. I tyske arkiver findes der kun et direktiv for, hvilken opgave Abwehr skulle løse i Danmark, og det gjaldt udelukkende det danske landforsvar. Det er dateret 14. 2. 1940: 1 Omfanget af den danske hærs mobilisering. 2 Opmarch-og operationsplaner.
Abwehrs hovedkvarter i Berlin (i)
3 Spærreforanstaltninger ved grænsen.
Husk at du som medlem af Besættelsesmuseets venner har gratis adgang til Den Gamle By, og at du vil blive inviteret med på forskellige arrangementer som Besættelsesmuseets Venner står for eller inviteres til. Ligeledes vil du få særlige tilbud og invitationer fra Besættelsesmuseet og Den Gamle By Side 14
4. Oplysninger om mulige brosprængninger i Haderslev, Ribe, Kolding, Vejle, Tarm, Skjern, Ålborg og Randers. 5 Tilstand af befæstningerne i Fredericia, Korsør, Nyborg, Vejrø og Stigsnæs. 6. Detaljer om udbygningen af befæstninger ved Ålborg, Ringe og Esbjerg. 7. Sikringsforhold vedrørende Lillebæltsbroen og Storstrømsbroen. Abwehr, hvis chef var admiral Canaris, benyttede sig i vid udstrækning af åbne kilder. Det kunne være dagspressen, forskellige militære håndbøger, Weyers Flaaderegister, turistbrochurer, luftfotos, DSB køreplaner, Håndbog for Sund og Bælt, selv Hvem Hvad Hvor blev anvendt. Dertil kom observationer foretaget af tyske privatpersoner og firmaer med ærinde i Danmark. Desuden havde Abwehr en lille antal agenter, de såkaldte V-Männer eller Vertrauensmänner, ofte tysksindede sønderjyder, som i givet fald kunne være forbindelsesled udadtil fra dansk neutralt område, men som også kunne levere efteretningsmæssige Admiral Canaris (i) oplysninger, primært til Abwehrstelle Hamburg. Langt de fleste af de oplysninger, der blev bragt over grænsen, havde stort set ingen værdi. Men i et tilfælde blev der leveret forkerte oplysninger, som kom til at koste 3 menneskeliv, mere der om senere. Som nævnt var Abwehrs estimering af de forsvarsmæssige forhold i Danmark ikke helt i overensstemmelse med de faktiske forhold. Generelt set var der tale om en overvurdering.
Side 15
Her er nogle eksempler. - Den danske landstyrke blev vurderet til 30.000 mand, den var på 15.000 mand. I februar 1940 vurderedes det, at der var 5.000 mand i Søgaardlejren, der var ca. 500. - Op til 1. april 1940 mente man, at der var 3.000 på Kastellet i København. Der var kun ca. 120 plus nogle civilister. - Abwehr regnede med 1800 mand på Middelgrundsfortet, der var 204. - Abwehr regnede ned 1100 mand på Dragør fort, der var 93. I virkeligheden kom ingen af disse vurderinger, rigtige eller forkerte, til at spille nogen rolle. Efter ca. 4 timers kamp, var det slut. Den danske kontraspionage I det foråret 1940 havde politiet nogle få personer fra Sønderjylland mistænkt for at drive spionage mod Danmark. Mistanken var så velbegrundet, at man fik retslig tilladelse til at åbne breve og aflytte telefoner. Men man skulle helt frem til 4. april 1940 før, der var vished om en direkte forbindelse til Abwehr. Netop den dag fik politimestren i Tønder overdraget en større kuvert, som skulle kontrolleres. Brevet indeholdt flere kuverter inden i hinanden, og skulle altså i hænderne på andre personer, inden det nåede sit mål, Abwehr i
Husk at meddele os hvis du ændrer adresse, e-mail adresse eller får en e-mail adresse, da vi jo sender ”hurtige” informationer ud pr. e-mail. Mange af disse informationer bliver desværre ikke sendt ud på papir grundet den dyre porto mv. Side 16
Hamborg. Brevenes indhold bliver affotograferet, konvolutterne lukket og det hele sendt af sted til den oprindelige modtager. Det sidste brev, som er direkte til Abwehr, er naturligvis det mest interessante. Det opregner en helt række efterretningsmæssige ydelser, som brevskriveren mener burde udløse en passende sum til indkøb af en bil, så han kan udvide sit efterretningsområde, og også som kompensation for udgifter. Han kvitterer også for modtagelse af en kortbølgesender. I forbindelse med krigsudbruddet i 39 var alle private kortbølgeapparater blevet konfiskeret, også brevskriverens, men nu havde han altså fået en erstatning fra Tyskland. Under alle omstændigheder er hovedbudskabet i brevet, at han ved at få flere penge på alle måder vil kunne yde større efterretningsmæssige tjenester. Efter få timeres efterforskning kunne man i Tønder konkludere, at der var tale om en person ved navn Christian Jebsen, sønderjyde, ansat som kæmner på kommunekontoret i Kjellerup. Der går straks besked til politiet i Viborg, som går i gang med at kortlægge kæmnerens færden i tiden forud. Der rekvireres endvidere en pejlevogn fra P&T i København. 7. april opsnappes et brev til kæmneren. Det indeholdt en mindre kuvert med en kode, som blev affotograferet. Dagen efter kom endnu et brev, poststemplet i Aabenraa. Her er der også tale om et antal konvolutter inden i hinanden. Brevet til kæmneren, der naturligvis ikke var underskrevet, bad om yderligere oplysninger om vejforhold og et ammunitionsdepot ved Viborg. Det sluttede med at stille kæmneren store beløb i udsigt i fremtiden. Politiet vurderede nu, at der var tilstrækkeligt til at skride til anholdelse næste dag, d. 9. april 1940. Med baggrund i besættelsen af Danmark tilintetgjorde politiet, hvad der eksisterede af dokumentation om kæmneren. Christian Jebsen Christian Jebsen blev født på kroen i Gråsten d. 19. 10. 1908, altså i den periode, hvor Sønderjylland var tysk. I familien taltes der dansk til dagligt. Da Christian kom i skole, var skolen naturligvis tysk. Her blev der talt tysk og skrevet tysk, så han lærte rent faktisk ikke at skrive dansk. Efter genforeningen kom han på en dansk realskole, hvor han i 1925 fik realeksamen.
Side 17
Efter forskellige kontorjob fik han ansættelse på kommunekontoret i Gråsten, hvor han bestred forskellige administrative opgaver. Efter en kort tid i Stege kommune på Møn søgte han så stillingen som kæmner i Kjellerup i 1935 - og fik stillingen. Jebsen faldt godt til i Kjellerup. Han var vellidt og kendt som en person, der var dygtig til sit arbejde og deltog i det lokale foreningsliv. Få måneder efter sin ankomst blev han gift og flyttede ind i et parcelhus i byen. Som nævnt rådede Abwehr over et lille antal V-Männer i Danmark. Jebsen var en af dem. Det er noget uklart, om det var Jebsen selv, der har henvendt sig til Abwehr, eller omvendt. Men der er næppe nogen tvivl om, at det pengemæssige har spillet en stor rolle i hans valg. Generelt er det dog opfattelsen, at henvendelsen kom fra ham selv – og det uden at Jebsen var i nærheden af at være nazist. Besættelsen Inden Danmark blev besat blev alle militærpersoner fra fremmede magter interneret i interneringslejren i Hald ved Viborg. Det gjaldt også for ca. 30 tyske militærfolk, som var havnet på dansk område. Det var, ud over bevogtning, myndighedernes opgave at sørge for velfærden for de internerede, og i den forbindelse besøgte den tyskkyndige kæmner flere gange lejren. Det påstås, at han havde smuglet en radio ind i lejren. Det lyder dog usandsynligt, at der ikke allerede skulle befinde sig en almindelig radio i lejren. På egnen havde man den opfattelse, at Jebsen ikke ligefrem var fjendtlig indstillet over for tyskerne. Det var dog ikke noget problem set i lyset af at han i øvrigt var vellidt og passede sit job på bedste måde. Det kan imidlertid konstateres, at det danske politi alligevel må have holdt øje med Jebsen, idet politiet havde fået kendskab til et brev fra ham til en kontaktmand med anmodning om nye batterier til radioen. Man sigtede ham for spionage til fordel for England. Det reagerede tyskerne på, idet de forlangte ham løsladt, da de angav, at han arbejdede for Abwehr i Århus. Politiet løslod ham derefter uden at løfte sløret for, hvad man allerede viste om ham allerede i 1940.
Side 18
Kombinationen af Jebsens tyskvenlighed og den spirende lokale modstandsbevægelse bevirkede en voksende interesse for Jebsens aktiviteter. Man havde blandt andet konstateret et voksende privatforbrug og kontakt til tyske officerer. Han blev skygget, og man kunne konstatere, at han havde kontakt til tyskere i Silkeborg og på hovedkvarteret på Silkeborg Bad. Fra den lokale modstandsbevægelses side frygter man efterhånden, at Jebsen med hans store viden om lokale forhold og personer, skulle lade denne viden gå videre til tyskerne. I følge en kilde går der overvejelser i gang om, hvorvidt det vil være nødvendigt at likvidere Jebsen Reddet på stregen Det var imidlertid en begivenhed langt fra Kjellerup, der ændrede situationen for Jebsen, i hvert fald set i forhold til modstandsbevægelsens syn på ham. Begivenheden er attentatet på Hitler i Østprøjsen d. 20. juli 1944. I forbindelse med Gestapos rigoristiske efterforskning her af, blev chefen for Abwehr, Canaris kompromitteret. Dette afstedkom en tilbundsgående undersøgelse af hele Abwehr, altså også den danske afdeling med henblik på at finde skyldige. I den forbindelse ankommer Gestapo fra Århus, arresterer Jebsen og tager ham med. I byen og hos modstandsbevægelsen kan man naturligvis ikke tro andet, end at han er blevet arresteret for tyskfjentlig virksomhed, og skygningen ophører. I Fare Igen I begyndelsen af januar 1945 sidder der på Færøerne, som jo er besat af englænderne en soldat fra telegraftropperne, som fanger kodede kortbølgesignaler. Det viser sig ved nærmere undersøgelse, at signalerne kommer fra området mellem Viborg og Silkeborg, og at Jebsen identificeres som operatøren. Igen bliver der tale om at likvidere Jebsen, og en lokal modstandsmand bliver sat på opgaven, en noget usædvanlig beslutning at anvende en lokal mand til en sådan handling. Likvideringer, i hvert fald de planlagte, blev udført af L-grupperne. Det blev da heller ikke til noget. Den lokale modstandsbevægelse forsøger i en periode at tiltvinge sig adgang til Jebsens hus for at se, om han har liggende oplysninger mod modstandsbevægelsen, men muligheden byder sig aldrig.
Side 19
Jebsen Forsvinder 4. maj om aftenen var Jebsen og hans kone til selskab et sted i Kjellerup. Da frihedsbudskabet lyder, og selskabet vil gå til byens torv for at fejre begivenheden, vil han ikke med. Senere bliver han set gå ind i tyskernes lokale hovedkvarter på alderdomshjemmet. Det er det sidste man ser til Jebsen i Kjellerup. Tilbage sad familien i villaen. Undersøgelse af hans bopæl afslørede kortbølgeradioen og en liste over modstandsbevægelsens medlemmer i Kjellerup. Det forlød senere at Jebsen var blevet set iklædt en tysk uniform. Han skulle i øvrigt være set forskellige steder uden, at det dog lykkedes at finde ham. Da man endelig igen d. 18. maj finder Jebsen, er det langt fra Kjellerup, nemlig på vestkysten af Fyn. Det antages, at han har tilegnet sig en båd i Vejle eller Fredericia og er sejlet til Fyn, da der var kontrol af trafik over Lillebæltsbroen. Angiveligt skulle han være gået på grund ved kysten, have bjerget sig i land og umiddelbart her efter blevet arresteret af den lokale modstandsbevægelse. Han fremstilles dagen efter i retten i Middelfart, som overfører ham til Viborg. Set i forhold til spionageanklagen mod ham og de øvrige sager mod Vertrauensmänner, samles alle sagerne ved retten i Tønder. Sagen mod Jebsen I alt føres der sag mod 12 spionageanklagede, og i den forbindelse havde man gennemgået Abwehrs arkiver, så man havde et nøjagtig overblik over de udførte efterretningsaktiviteter. Anklageren krævede en dom på livsvarigt fængsel over Jebsen. Det blev bekræftet, at det var af økonomiske grunde, han havde valgt at arbejde for Abwehr, og at det i særligt 1940, han havde været aktiv. D. 1. juli 1947 blev der afsagt domme, som strakt sig fra Store Grundet, hvor Jebsen sad fængslet. (i) Side 20
godt to års fængsel til atten års fængsel. Jebsen fik en dom på 12 år og fortabelse af de borgerlige rettigheder for livstid. Han fik dommen for at have drevet efterretningsvirksomhed siden september 1939, idet han havde videregivet oplysninger om den danske hær og politiske og geografiske forhold til Abwehr. Dette var han fortsat med efter besættelsen. Selv om han havde nøje kendskab til den lokale modstandsbevægelse, overlod han ikke denne vide til tyskerne. Han blev altså ikke dømt for stikkeri. I dommen talte det også med, at han selv havde tilbudt sin tjeneste til Abwehr. Jebsen appellerede sin dom, men den blev stadfæstet. Det er ikke usædvanligt, at efterretningsvirksomhed trækker et blodigt spor efter sig. Det gjorde det dog ikke i Jebsens tilfælde. Men som nævnt i indledningen var der 3 personer, der som de første mistede livet d. 9. april. Det var 3 grænsegendarmer. Ganske kort tid før tyskerne gik over grænsen, befandt de sig tæt på jernbaneviadukten i Padborg. En af de dømte Vertrauensmänner havde meddelt Abwehr, at der var placeret sprængstof i viadukten. Gendarmerne var blevet set af tyske agenter, som allerede var gået over grænsen. De vurderede, at de var på vej til at sprænge viadukten og dræbte dem. Oplysningerne var forkerte, viadukten var ikke mineret. Løsladelsen Selv om mange i forbindelse med retsopgøret havde fået betragtelige fængselsdomme, gik der kun få år inden de første blev løsladt før tid. Det gjaldt da også Jebsen, som kun kom til at afsone 6 år. Han levede derefter et ubemærket liv. Boede forskellige steder i landet om klarede sig selv ved forskellige jobs. Der har givetvis ikke været mange som kendte til hans fortid som spion. Christian Jebsen dør i 1995, efter i den sidste tid at have boet på et plejehjem i Kolding. Kilder: A. R. Jørgensen, Spionage mod Danmark Lars Christiansen, Hvem var Christian Jebsen Uwe Brammer, Die Abwehrstelle im Wehrkreis Hamburg Lars Pilegaard, Særmelding til Kjellerup, Thorning, Ans, Demstrup Michael Mueller, The Life and Death of Hitler's Spymaster
Side 21
Side 22
Husk at du, hvis du er frivillig hjælper på Besættelsesmuseet vil få nogle helt specielle tilbud og goder via Den Gamle By.
Sæt kryds i kalenderen. Udflugt til Bunkermuseum Hanstholm. Søndag den 27. september 2015 Gløgg og hygge på museet Fredag den 27. november 2015
Holder du traditionerne i hævd? I mange år, har man set masser af levende lys i vinduerne den 4. maj om aftenen, men i de senere år ser man dem færre og færre steder. Jeg opleve ofte efter jeg har været på Skæring hede til mindehøjtideligheden og kører hjem gennem byen, at det er ganske få steder jeg ser lysene og det syntes jeg er en skam. Sæt blus på lysene, det er jo fejringen af friheden kom til os for 70 år siden. Side 23
Der er mange måder at komme i kontakt med os på. Du kan skrive til os på venner@besmus.dk Du kan også vælge at sende et brev til: Besættelsesmuseets venner Mathilde Fibigers Have 2 8000 Århus C Bestyrelsen: Kim Ole Larsen Jan Fürst Andersen Peter Præstgaard Karin Rank Gottlieb Ole Torger Børge Olesen Erik Haug Andersen
Formand 86213407 kol@post1.tele.dk Næstformand 75654444 jan@fyrst.eu Sekretær 86258818 praestgaardnet@mail.stofanet.dk 51194270 krg@post.tele.dk 24458788 torgerole@yahoo.com Suppleant 29635655 mail@boolesen.dk Suppleant 86139519 schioeler@stofanet.dk
Du kan se mere om museet og støtteforeningen på www.besaettelsesmuseet.dk Et medlemskab koster for pensionister kr. 125,og for alle andre kr. 175,- pr. år. Med pensionister menes folk, der er nået pensionsalderen. (ikke førtidspension eller efterløn). Medlemskab kan indbetales på flere måder: Girobetaling via Pc bank: +01<+10261759< Overførsel via Pc bank direkte til konto 3627 10261759 Girokonto 10261759 Husk at skrive navn og adresse på så vi ved, hvem der har indbetalt pengene.
Vi glæder os til at se dig
Venneforeningenens Cvr.nummer er 31990351 Besættelsesmuseet , et museum der er en del af Den Gamle By