ORGAN FOFI LONDITORSTANDEN
Nr. 9 September 1928
E.t sommermin
Deilig er jorden og herlig er pilgrimsfardendet var nogenlunde den fornemmelse jeg hadde, da jeg stod paa gaten foran min mesters hus en herlig sommernat elter at ha lirt mig ned fra kvisten i bakbygningen gjennem vinduet forat dale ned i et av min chefs fineste blomsterbed. Saa langt var jeg kcmmet, men hvor skulde saa veien gaa? Ja, det skal jeg komme tilbake til senere.
Forat orientere lreserne skal jeg oplyse folgende:
AN5VAFILIG REDAKT@trI: Cano Jun. losrr |1nNcne oSLO
Elter at ha slangt i Basel nogen uker og finansielt set blank, var det jeg tral nogen kolleger; jeg slentret med op i foreningen i <Gambrinus Halle> og efter en lestlig aften med Schinkenklopf und Katzenstreck med diverse Bier kom jeg til at kikke i et nummer av <Trier I(onditoren-Zeitung> (det skal i parentes bemerkes at det nettop paa den tid var litt vanskelig om plasser). Her stod en annonse efter en svend som jeg hurtigst nednoterte. Ja, e{terat ha festet fra os, \'ar det at se at komme sig hjem til sit 4. aarg.
lcgi, men naste morgen var det en som var tidlig oppe og nede paa jernbanestationen. <Bitte nach Frauenield!> Efter nogen timers reise naadde jeg Frauenfeld scm var en by paa omtrent 8 000 indvaanere og hor,edstad i kanton Thurgau. Jeg fik omsider efter megen og besvarlig parlamentering med butikdamen overtalt denne til at anmode hans hsihet Meisteren om at kcmme ned i gesch6ften og snakke med en Gchille.
Ja, dct vat' sa.lnlen en riktig Meister, en kraftkar forstaas, hai, svar og bos; det var jo ikke frit for at han var litt gretten.
Men jeg spillet musens rolle det beste jeg hadde Iart, cg vet dere hvad han spurte mig om? Ja, om jcg var sterk, og dermed klemte han kloen ind i en av oveiarmenc mine og kommanderte bsi. Jeg svarte selvfoigelig jaivohl og clerrned var saken i orden ; engagementet lod paa 60 frc. pr. mnd. f kost og iogi, cg jeg kunde begynde imorgen. Ja, saa var den
SARPSBORG PAP. & PAPIRINDUSTRI "/,
I[ilI[ilil1IilIilIil[
Foilang tilbud og prcoerTelefon 22 707
Prcoelager: K. Gronneberg, Toldbodgt. 25Oslo
TURI{ISH CI6ARETTES tlgl Ckt:
SALGSKONTOR I OSLO
Anbefaler sine sammenlagbare Bolgepapesftet & Conditor@shet som seerlig er skikket til emballage for Blotftafte-, Kringler & Kranseftafter. Opmerksomheten henledes specielt paa vore monsterbeskyttede Conditorasker, der ved sit delikate utseende maa betegnes som den bedste emballage for Conditor-kaker.
Det er en fornaielse at servere en Cromwell
bauten klar og jeg fik vel av gamrnel vani' se til at faa noget tort eller blott ned i underetagen ikke mindst av den grund at jeg ikke hadde noet andet stecl at gjore av min arme sjel. Folgen blev at jeg fordrev ticlen med at undersske matprisene paa naster alle forsteklasses restaurant der i stadendet vil si bahenfra. Jeg havnet da tilslut i en hyggelig liten kjelderrestaurant med en livsfarlig trap til nedgartghvis dsr stod aapenman hadde underholdning her som man fik gratis servert, og av den grund stod vcl da-
ELEKTRISKE
ren aapen for diverse gentlemen etc. etc. Underholdningen var jo ikke saa fin akkurat, men til gjengjeld saa meget morsommereden bestod av en sortsmusket fyr utkladt iethvertfald som tyroler rned lirekasse og en ditto lorskrckkelig tyk og charmant tyrolerin plasert paa ct firkantet plataa, hvor den gratiase Venus svaiet sig som en slange av og til utststende et rent indianerhyl eller ogsaa et bedaarende gjesp efter siu formentlige herr Gemahls smektende tyrolerei-tyrolerei melodierja nok om det. Jeg fik valuta for mine elendige centimeskunstnerne holdt mig i aande og jeg iik tiden til at gaa; jeg var jo litt trat av at labbe rundt i byen og da kunde en jo likesaagodt sitte her, det var jo et gemytlig tidsiordriv. Naa kan jeg vel saa smaat luske ned til mit bestemmelsessted, tankte jeg, men det skulde jeg nok ikke ha gjort, lor velkomgthilsenen biev formet med forbandelse cver at jeg kom da; det var ved 6-tiden om aftenen, og jeg skulde ikke begynde arbeidet der for k[. 5 naste morgen. Omsider blev jeg da heldigvis plasert paa en kvistbedes bemerket ingetr enske-kvist, da det var en daarlig seng som mart maatte holdc sig fast i forat ligge sikkert, en stol mr'ci tre ben og en pos til vand, det eneste gode ved clette mit nye paulun maatte i tilfalde vare det gisne vindu og de store sprekker rundt dette, da det bevirkc't den lriske lufts uhindrede indtrengen. Ja, ikke for det jeg fik ikke nogen stsrre bruk for kabinettet eld scm saafor mig kunde det godt ha vrrt daarligere, om det hadde latt sig gjore at arrangere noget sliktjeg laa jo bare etpar timer der om natten og da sov jeg som en steinsaa det vat' i og for sig bra nok alt sammen, men du milde himmel, saan som clet trak og saa kaldt, det var ingen ovn paa varelset og bare et tyndt sjasket utrangert teppe til sengklarja ja, det var ikke noget at gjare ved det, en fik kla paa sig om natten da isteden for av, og det gik fin-fint det.Saa var det naste morgen kl. 5. Jeg gjorde min entr6 i Backstuben -- min eneste medhjelper her var
kokeplater, stekeovne, komfurer, ovne m. m. AOS
TORVGT. 4, OSLO
Rsd 12.5 ore. Blaa 1O sre. Gron 5.5 are.
Junior 7.5 sre.
iJilng /il .,\rrrril ('onrlitorlidoda" o. tt * tr:\
Forsok:
FtifSiff A. fu.hind""r at den piskedr. flotekrcmenloptr sanrrrr.n. l{idlet forandrel paa ingen nraate ktemt'ns smak.
BOUfbOn AfOma Ttif van;t;c-aroma som ersratt.r rten tt1.re Bourbon-vaniljc. Kemisk ren for vanilin.
Cfemaffill. Iineste vani lje-krempu llc.r. l)en store omsertningrlt'n bedste garanti. Kerlisk ren for vanilin.
WiSan Ttif. t o, iillar ning ar iskrcru uien tils.r.rning a\ (,gg og \ arilje. Noget bedre og lt'tvintere gis ikkc. Dcn slorste tviler ril bli forbauset orer de glirnrende resultater.
Chokolade-krvmel. I-y. og nr,rrk rar.r,'.
()vennrvnte prdlparater. hvorav vort firma er eneforhandler for Norgr.. er fra en av Tyskiands Itdende fabrikker i brtrnchen. Skriv efter offerter og bruksanvisninger.
Fijrsin. A.Wisan TiirBourbon Aroma Tiir og Chokolade-krylrc I er pakket i en kilos blikboksc'r og Crenanin i lrrcdunker paa 12r[ og J5 kilo. leveres fra lager i Oslo. Cihokolade-krymel i lrtedunket i l2tfz og J5 kilo direkte fra 1'yskland.
Videre fsres lsaa Tager: Tragantfigurer, lloser og Snerkler. nr. rrr.ialt 24 forskjellige nurnre.
'l t lt g r.r rl r'. ...tllestutl-
Tcllfop 1 6.19 "' T o rtle nsk joldsgt. T
llelerence: .lntpsprt & -lusta<l, Oslo-
en laregutrettere sagt en alslags guthan var fra det franske Schweiz og kunde ikke tysk; folgen blev at vi maatte lar,e pantomime, da jeg ikke kunde fransktja det gik jo saa som saadenne gutten var saa nervos vetskremt og undertrykt at jeg skjonte det ikke var nogen hyggelig post jeg var kommet i. Utpaa morgenkvisten rullet jeg 8. pd. butterdeigtror jegda chefen kom ned i kjelderen, korset han sig av revneferdig forbauselse og utbrot <verdammte Sauerei>han sa: jeg ruller altid deigen iI kg.s deiger, og fortalte videre at dette var den eneste rette maate at rulle butterdeig paa, fsrst da blev den som cien skulCe varedet blev altsaa 4. deiger --- ja, saa hadde jeg lart det. -
Matentja hvad skal man si, den kunde jo i og for sig vare bra nok, men da jeg tror det vil interessere endel av mine kolleger, der ikke har ambulert paa de dervarende breddegrader, skal jeg ikke undlate at satte op menuen: Kl.6 morgen svart te og swarz oder weizen-Broi ohne butter natiirlich, frokost ved ll-tiden akkurat det sammel saa var det middag ved 2-tiden; Kabis (en sort stuing) nasten hver middag, det kunde slumpe man fandt en kjotbit eller en polsesnab efter at ha gjennemgaat kabissen paa kryss og tvers, dertil en tynd suppe (enslags kjotsuppe skulde det forestille, men makaronisuppe var det narmere og makaroni var det jo ogsaa paajeg skal ikke gjore det daarligere end det var; Nachtessen var 6 Uhr Abend og bestod av den reglementerte svarte te og brod uten smorher har De, mine herrer, en korrekt gjengivelse av dagens kost, men det slumpet at vi fik litt raat kjott i bakeriet, der skulde benyttes til fylding av store posteier, og sandt at si saa stod jeg ikke for fristelsen, men skar av nogen private stykker og tygget, saa det sang i kjakerne (man var da henvist til et litet allemands bureau, saa fortaringen av denne kostelige lekkerbisken kunde foregaa i al onskelig ro og mak). Dagene begyndte at gaa og alt er jo en vanesak. Det var Purravekker, Krapfer, Kranzen u. Thegeback. 5. Ctm. Stukken u. 10. Stukken en Vol-au-vent. Hohl-Pastete eine Torte usw, men det vrrste var alt det den elendige skapning av en gut skulde gjennemgaa med lugg, slag, spark og mund. Saa en dag hadde jeg en Vol-au-vent i ovnen og maatte nodvendigvis absolut tra ut av geleddet paa naturens lunefulde vegne; jeg bad derfor gutten passe Vol-au-venten et oieblik, men ak du schtine Himmel, da jeg kom tilbake, var den svart; jeg napper platen og ut med den, men i det samme kommer meisterenog han bruker sig av fuld hals, jeg faar da omsider f orklart den rasende meister at jeg maatte ut et oieblikk, idet jeg peker paa gutten
Yr Johs. Finborud
Oslo
Vi anbefaler oore oel anskreone nterker t
,,FLEX" 100 oio rent fettstoff.
,,cIRO,o l'ctt ('rinrp<lund Lalrl.
,,cIRO'o l'lrtra l1's sirup.
,,YIOL'. & ,,ADMIRAL" Hvetemel Lctt at behandlc. Stort utbyttc.
EN FORTRINLIG MARGARIN
TIL BILL.IGSTE PRIS. ENESTAENDE BAKEEVNE
Theodor Thoresen
Etabl. 1870
Hoetemel, Rugmel Kolonialoarer e n g)ros rli.
'tlf. 2r zil og 23 ?21 Skippergt. 11, Oslo r
Bruk Bjalsens Hveternel
KOHINOOR
Melet er forstelllasses. Prisen er billig
De ftan ih.ke faa hirpt noget fordelagtigere mel.
og sier: jeg bad ham at passe Vol-au-venten, mens jeg var borte. Mert det skulde jeg ikke ha sagt, thi meisteren griper gutten i brystet og presser hanr op med ryggen til den glohete filleovns jernforplate med den folge at stakkaren forbrander hele rygtavlen. Efter den episode mistet jeg lysten til at arbeide der og sokte rnig derfor til en anden forretning. Eiter dette bestemte jeg mig altsaa lor at romme, men det var heller ikke noget morsomt, for jeg hadde det meste av lsnnen indestaaende og det var nesten ikke mulig at faa alt ut; for hver gang jeg spurte om penger, sa meistereu: De har jo kost og logi her og har det i allc dele bra; det er bedre de blir staa-
encle, saa sparer De pengene, og hver gang jeg bad om penger, var det den samme lekse.
Men saa endelig en dag fik jeg hevet mit meste tilgodehavende hos herr Mikkel Meister, og den folgende nat romte jeg fra baade Geld und GepAck og selve fordunstingen foregik paa f.or omtalte maate. Saa meget kan siesat det var ikke bare moro, men temmelig mixed Tutti-Frutti.
Kom mig heldigvis senere via Basel til Luzern hvor forholdene var meget bedre. Men fra min bsse Meister in Frauenfeld har jeg til d. d. iorgjeves ventet paa mit tilgodehavende i kufferten.
H. O.
Oprettelse av et internationalt margarinsyndikat.
I min iorrige artikkel i dette blad skrev jeg om rnargarinen og detts historie; jeg skal her nu faa lov at fortalle bl;rdets lasere hvilken voldsom industri den er blit til. De to store hollandske margarinconcerner, Jiirgens og van den Bergh, som har utstrakte internationale forbindelser og som er de herskende paa det europaiske marked, er satnmensluttet til et saakaldt <interesse-fallesskap>. Der er oprettet et hollandsk selskap, <Neederlandsche Vereenigung Margarine Unie>, som samler de i de to internationale gruppers besiddelse varende aktier i forende hollandske foretagender. Paa den anden side vil det likeledes nystiftede <['lolding-Selskap" Margarine Union Ltd., raade over aktiene i de britiske selskaper under de to concerner. De to nye selskapers aktiekapital vil andra til omkring 75 mill. holl. gylden'). Det nye hollandske og engelske selskap vil kontrollere en overveiende del av den europaiske margarinindustri paa alle produktionens stadier. Samlingen av de forskjellige interess€r gaar r-rt paa ved falles indkjop av raastoffer og en lalles indkjopspolitik at undgaa interessekampe, som ikke bare gik ut over de mindre selskaper, men ogsaa ko-
1) En hollandsk gylden er lik kr. I,50.
stet de store selskaper svare ofre. Formaalet for denne interessesammenslutning skal vasentlig vare en stabilisering av prisene. Da den senere tids priskampe har paalort margarinindustrien betydelige tap, maa man dog befrykte at prisene atter blir fastere, forsaavidt dette er forenelig med den politik, der gaar ut paa en trinvis utelukkelse av de uavhangige margarinselskap,er. Disses skjabne vil sikkert forme sig vanskelig nok, selv om de to concerner vil gaa mindre agressivt frem, end de hittil har gjort, naar man tar det nye syndikats kjempemassige kapitalmakt i betragtning. Den juridiske selvstandighet lor de to concerner skal, trods dens overveiende hollandske karakter, opretholdes. Dette vedrorer naturligvis kun den ydre form. Forretningspolitiken vil bli den forenede kjampeconcerns, opbygget paa falles overledelse. Sammenslutningen er en begivenhet, der ikke blot vil faa betydning for de to nationers nationalokonomi, men ogsaa lor okonomien i de mange smaa husholdninger. I det Islgende skal jeg meddele det vasentligste om utviklingen og opbygningen av de to concerner.
Metoden til at fremstille en billigere erstatning for smsr paa basis av dyrisk fett blev som lor omtalt opfundet i 1869 av den franske kemiker M6ge-
rofrtb e p t,
7('' ,
Mouri6s. Allerede i l87l erhvervet den hollanclske smsrfabrikant Anton Jiirgens metoden og oprettet i Oss den forste margarinfabrik. I 1873 bygget smorhandler Simon van den Bergh en anden fabrik i samme by. Dette blev begyndelsen til de to store concerrler. Omkring aarhundreskiftet lyktes det at fremstille margarin av vegetabilske fettstoffer. Fsrst nu var der skapt mulighet for margarinindustriens utvikling til dens nuvarende betydning.
Begge concerner har til trods for mange forskjellige motsatninger gjennemlevet saa at si ens utvik_r Iing. Opstaat som de er i en 0g samme by, har cle snart strakt haanden ut over clen hollandske granse og oprettet fabrikker i uflandet, sarlig England og Tyskland, samt utstrakt virksomheten ogsaa til olje_, sape-.og lysindustrien. At man strakte haanden ut til England, skyldtes for vau den Berghs veclkom_ mende oprindelig financielle hensyn. Da det i Ilol_ land den gang var vanskelig at skaffe kapital, blev fabrikken i l8g0 lavet om til et engelsk selskap. Van den Berghs Ltd. Men virksomhetens utvikling forte til oprettelse av et sarlig selskap i t{olland, den sc_ rtere I lollandsche Vereenigurrg tot Exploitatie valt Margarinefabrieken, under hvilken utenlandsinteressene sorterte. Under indilydelse av verdenskrigen, da den hollandske margarineksport raskt steg fra 60,5, 70,75 og 80 millioner kg. i aarene lgl2-14 til de kolossale tal: Il)9, 165 og 146 mill. kg. i aerre_ ne 1915- I 7, blev de hollanclske virksomlreter sta- dig viktigere, og clisse blev nu sammeusluttet i N_ V- Van den Berghs fabrieken, Rotterdam. For sieblikket bestaar concernet altsaa av tre lecl: Vecl si-
Til alslags bakning anbefales vor lste klasses
PRESSGJ,ZER
N/, DE FORENEDE BAKERES
GJIERFABRIK
M0ss
den av og delvis under det gamle forende selskap Van den Berghs Ltd. staar Van den Berghs fabrieken (hollandske interesser) og den Hollandsche Vereerrigung (kontinentale interesser). For kort tid siden crptoges det bekjendte storconcern Lipton,s Ltd. sammen med Meadow Dairy Co. Ltd., der besidder mange interesser. I Tyskland er ledelsen av gruppens interesser overgaat til Van den Berghs Margarine A. C. i Berlin (15 mill. mk. aktiekapital, derav 10 mil. mk. indbetalt). Concernet har utstrakte in_ teresser i Danmark, Sverige, Norge, Belgien og Frankrike, Czekoslovakiet, Osterrike, Ungarn og Sydslavierr. Jiirgens-gruppen har til stadighet hat sit tyngdepunkt i Holland. Anton Jrirgens Vereenige-Fabrieken A. C. er nasten et rent <holding> selskap for concernets store interesser. De engelske interesser blev i 1914 samnensluttet i Jtrgens Ltd. mecl eu kapital paa 5 mill. pund; det kontrollerer en rakke andre store foretagender. I Tyskland er Jiirgens- interessene konsoliderte i Deutsche Jrirgenswerke A. G. (aktiekapital l4 mill. m.).
Jiirgens er likeledes reprasentert i Skandinavien, Belgien, Frankrike, Hollandsk Indien og _ som clet synes, sammen med Van den Bergh _ i Czekoslovakiet, Osterrike, Ungarn og Sydslavien.
De to selskapers financielle utbytte har gjennem_ gaaende varet rikt. Bortset fra et enkelt aar uten dividende, har de i regelen git et sardeles goclt utbytte. Ofte er cler utbetalt cliviclender lra 25-50 11, paa stamaktier.
Aff Nitolaysen.
Fabrikken som lcverer <lc helautornat isk t' rn ask iner for l rcnrstillin g a r'(i rr lrln ra t ter. (uv rrlsct'rrdc sonr smult ringcr' - bare saamegcl bedre). Det el nu (r maskineribruk inop,cn ar- de stnrsic bakerier i Nolgc. Maskinene arbcider
@@u
gir fortj enesi rle min<1s1, ircilt og /s, og gorl o8 rge : Ellicbtt City.Md. udmerkct betalingsbclingelser, lrvorfor de kan anskafft's e. De slelgcs paa srerdeles rirncligc en rucll('t av bukt'r cr'. (pjcrrrc oEsitit pau sl r.ctl elterCt I'or.5 aar. rali'c stc<lcr i luntltlistriklene e lil de slorstC b1 rre i ).Europa har L\rnt'r'ika flcre stc<lcr i Paa tle fleste steder sael s rrraskincn r rnerkleles mundtlig allc opl Ior No ysnlnge det rlerlor vicret en satttl r efter disse rnaskiner. Salgsplan og it(.lr. Spct'ialrnaskincr A ui Mat'hine Corp.'s sirlgskontor nioren for Doughn skriftlig ved inge Dramnren. Telef 1764, ll'elegramadr Spcr:ial
Den siste geniale opfindelse paa
Maskinen som hert
Der lortalles at en stakkars baker midt paa heteste sommerdagen stod og svedet over en smultgryte i Chikago. Saa kom mesteren og sa: <Hvordan gaar det?><<Gaar,>> sa bakeren. <Hvis Lincoln hadde set dette, saa hadde han forbudt det akkurat som han forbod slaveriet.>
Nogen aar gik, og nu er det ikke mere nogen i Amerika som staar og sveder over en smultgryte. En maskin, Guldnotmaskinen, besorger nu nemlig altsammen, baade bakningen og stekningen.
Vi har set en av disse maskiner i drift, en <Lincoln>-model, og vil i korthet faa gjengi prinsippet i denne helautomatiske maskin.
En kokekjele fyldes med flytende fett. Derpaa blir elektricitet ledet gjennem varme' spiraler i kjelen. Til kontrollering av at fettet har den riktige temperatur, hverken mere eller mindre varme, findes en termo-
Gurdnotter -
j motfttner i dilfl i et baftei her i Europa.
Kundeftretsen ltter til al oerc slor naar en Guldnstmosftin plassercs i oinduet stat paa maskinen. Denne regulerer et rel6 som igjen regulerer den elektriske strom. Efter at den riktige temperatur av fettet er naad, blandes en blot deig eller blanding, og heldes ned i en beholder. Deigen presses saa ved lufttryk fra beholderen gjennem en stanse som former deigen til en ring. Denne stanse aapnes og lukkes automatisk i takt med et hjul som forer Guldnottene videre, flytende ovenpaa kokefettet. Naar Guldnstten er stekt paa den ene side, falder den automatisk ned i en rende, og herfra ned i den ventende kurv.
Det hele foregaar automatisk, urort av menneskehender, og det hele sker (som det fremgaar av hosstaaende billeder), synbart {or publikum, idet stekekjelen er indebygget i en glaskasse. Al overflodig varrne, rak og damp fjernes likeledes gjennem et avlopsrar, saa man undgaar den vanlige stekelukt i lokalet.
Enhver kan tanke sig hvilken vaLdig reklame denne synbare fremstillingsmaate er for produktet.
IP()RCELAN
Det anerftjendte Konditorpotcel@n anbefal"s saooel
Dote monge gomle forbindrlser som nge etablerinter.
Reprasentant for Norge:
H U S ET
Guldmedalje paa Konditoriulslillingen 1925.
THOR STRANDLI, Oslo, Pilestradet
Det averterer sig selv, og det averterer samtlige andre artikler i et bakeri. Det har vist sig at en Guldnatmaskin ikke bare salger sin egen produktion, men den hjrelper ogsaa i stor utstrakning til at salge et bakeris avrige varer. Den automatiske fremstilling henleder lolks opmerksomhet paa forretningen, cg det er ikke det m,indste i tider med saa skarp konkurrance som nu.
Som det vil bemerkes av <Doughnut Machine Corp.'s, annonce, har det eget salgskontor her i Norge, og det er adgang til at faa nraskinene kjopt med eneret, optil 5 aar lor hvert sted. Denne eneret kan endog paa visse bctingelser forlanges med yderligerc 5 Ar. W. K.
Praktiske og nodvendige vink for den interesserte og fremadstrebende conditorsvend.
Marsipan er en meget omfindtlig artikkel og der forlanges den aller no,iaktigste renslighet ved behandlingen av samme.
Naar man begynder paa en kasse marsipan, veltes den ut av kassen og man fjerner forsiktig omslagspapiret, skjarer med en ren kniv av det stykke man skal bruke og dakker saa resten til med kassen og opbevarer samme paa et lort og koldl sted. Der danner sig som regel en skorpe ved lengere tids lagring; denne skorpe bor aldrig anyendes til marsipanfieurer, men rives med sukker og eggehvite og laves makroner av.
Under tillavningen bor man paase at su,kkeret og massen blir godt blandet og at kun aller Iineste ublandet florsukker anvendes.
Bordel eller marmorplaten som benyttes maa vare aldeles tor; viser det sig at marsipanmassen er for fast og det er vanskelig at faa indarbsidet det snskede kvantum sukker, kan man tilsette litt lrisk kokt lentersukker; men aldrig vond.
Ved sammenseetning av marsipanfigurer fukter
20[I. Telef. 24 460,
NATIONAL Kassa R.gistre.
man disse ganske svakt med en absolut ren pensel ; der anbefales at bruke kokt koldt vand tilsat med en halvdel spinitus 96 %. Man bzr aldrig, som saa mange gjor, lagge en rrarsipanfigur paa el luilig hlede; man vil ved at benytte sig av foranbeskrevne blanding og fremgangsrnaate undgaa mange argrels.er.
En marsipangjenstand, som skal overtrakkes med kouverture, mna forst efter nogen dages lagring i et tart rum overtrakkes. Samtidig er det ogsaa viktig at paase naar marsipanfigurer skal overtrakkes, at disse, umiddelbart fsr overtrakning skal finde sted, ihrte overllyttes fra et holdt sted til et varmt ram, da det isaafald ofte vil forekomme at gjenstandene, efter at vare overtrukket med couverture, paa grund av temperaturforandringen utvider sig og sprakker.
Men hovedsaken er dog tilslutt at man altid be_ nytler kun forstehlasses marsipanma.ssa til fremstilling av figurer.
Blir ovenncvnte vinh strengl befutgt, r,il enhver conditor altid ha glede av sit orbeide.
Godt rncl IniL til. Ingen ka,r b:rl<.e godt brocl av darlig mel. BruL godt norsk rnel, brul.
HYETEBLANDE,T RUGME,L f,,^ MOSS AKTIE,M OLLE,R
s;i kan De vttrc sikker pa et godt resultat.
hOS INGWALD NIELSEN gafler, skeer, fale, kaffekander m. m
TORVGT. 4, OSLO
"tttlltt
En oellykkct soendeprooe trlforl ao Ilialmar ,4rtclreas Holl>ye
Choftolade, Konfellt, Kaftao, Coulerture etc.
NESTLE MN ANGLO.SWNS CONDENSED MILK CO
Telefon 23915
Kirkegaten 14-16-18Oslo Telefon 23915
OPSKRIFTE R
BAKVERK MED OST. I.
O'stekjeks.
60 gr. reven ost,
60 gr smor
60 gr. mel blancles med salt og paprika, rulles ikke for tyndt og stikkes ut til runde pletter. Kan ogsaa fyldes.
Ostcstengcr
500 gr. smor, 1/z l. Ilate,
800 gr. mel,
500 gr. reven ost blandes med salt og paPrika.
250 gr smor, osledeig'
250 gr. ost, r/z l. flote,
400 gr. mel blandes med salt og paprika og rulles med like meget butterdeig 3 x 3. Brukes til pletter, stenger og kan ellers lages til ringer, stjerner, spisser o. s. v.
BAKVERK MED OST. II.
Bitte smaa vandbakkels, eklair, posteier, flateruller eller spisser fyldes og pyntes med folgende krem:
Mohr & Giertsen
Bergen
Kolonial en gros l l lt I tr l l lt l l l I l lilin-illiiiiliiiliiiittt tttt ttt
Aube(aler spcciclt til konditorbruk
Flormelis
Smult og Krydderier
Milt tx I I tIilIIt ilIIt ilt I III[iltIIIil[Itltllll[l-lulxll Illlllllllllllllllll lllll lll lll I lll lll ll I
Rikstelclon 3648
Telegramadrease: Mohrgiertaon
Oslebem. I.
60 gr. smor rores skummig, 60 gr. ost, 2 plommer, r/e l. llste blandes med salt og paprika.
Oslekrem. II.
150 gr. ost, 4 plommer, % l. Ilote, salt, paprika kokes og rores koldt.
Ostebutlerdeig.
Butterdeig rulles i reven ost (som er blandet med salt og paprika) 2 x 3. Brukes til stanger, po"steier, snipper o. s. v., kan ossaa fYldes'
Som ost brukes til alle opskrifter schweizerost, roquefort, chesterost eller parmesan.
H, F.
S uk[< e rp las tik arb e id e r
fra Heckmanns Konditerfagskole, Koln.
"eS ..,r*g 'ot &
Samtlige arbeider er blit modellert i sukkerplastikmasse med haanden av larlinger, som tidligere aldrig har gjort noget lignende.
Dette er et bevis for at mangt et talent bare behover at vakkes gjennem sakkyndig ledelse for senere at kunne bringes til at utfore virkelig forsteklasses prastationer.
Sukkerplastikarbeider av dette slag er en serskilt specialitet for Heckmanns Konditorfagskole i Ktiln, og i selve verkstedet der linder yngre og aldre lagmend en gedigen og omfattende utdannelse i alle det modcrne konditoris grener.
Srm det synes av avbildningene er denslags sukkerplastikarbeider ikke blot virkningsfulde utstil-
fra 1 til 20 liter for hdndkr. og motor
/ros INGWALD NIELSEN
TORVGT. l, OSLO
NORSK CONDITORTIDENDE 147
lingsartikler, men kan ogsaa anvendes til optagelse av allehaande konditoriutstyr. Saaledes er muslingskallet fortreffelig egnet til at fylde med petits fours eller praliner, Skaalen med hsne er av uomtviste-
lig virkning som midtstykke i et paaskeutstillingsvindu. Meget p€n er ogsaa gruppen som er plaseret imellem disse to arbeider, nemlig gruppen med dvergene og i miniatyrkrokan; tydelig hvisker de i
oret paa hverandre i hvilket conditori de bedste kaker findes.
Det bedste med sukkerplastikarbeider er den omstandighet, at man ikke blot kan fremstille opsatsene i hvit, saa at man knapt kan skjelne den ifra porcelan i dette tilfalde, uten at de endog kan ko-
loreres efter behag, hvilket ofte er nodvendig om man vil naa meget god virkning.
Saaledes er kineseren i sin blaa bluse av fortraflelig virkning i et utstillingsvindu med tekaker.
Endnu en gang maa betones at alle arbeider er modelleret uten former og alle med fri haand.
ra k k e
Kake- og smorbradgafler (dobbelte) hos
TORVGT. 4, OSLO
HIA LMAR A. AM UI/DS EIV - OS LO
Kaketine av Alluminium - 4-delt. Kan ogsaa benyttes til kransekake
Blandede frukter.
De spor mig, hr. redaktor, om jeg ikke har noget paa hjertet som jeg vil gi utlosning for i september' num,meret, og jeg kan si godt forstA at De synes der mAtte kunne vare litt av hvert efter sommerells avvekslende oplevelser, men noget egentlig laglig, eller noget der tangerer vor stand paa nogen maate kan jeg i oieblikket ikke si jeg finder i hjernekisten min.
Syltingen staar jo endnunu i slutten av augustpaa hoitryk hvad bringebarene angaar, og da jeg iaar ikke har bruk for saft, gaar det ikke an som vanlig at la barene gaa paa hode i vinlatet naar de kommer, og bare la dem staa til det passer en vakker dag. De maa saamen syltes straks for at beholde den bedst mulige geleringsevne og gi ct Iast godt syltetoi, som passer til bedste conditorbruk. I det hele tat mener jeg at der paa denne aarstid mer end nogensinde er saapas meget at ta vare paa slrahsllaar den ene eller anden situation pludselig er derat iournolistikken ikke kan bli
tilgodcset som dcn bor, selv om det gjrelder Norsk Conditortidende.
Naar ribsen er der skal den ogsaa straks i den skinnende kobberkjedel. Det vil si den skal bare lunkes, hvis det er gel6 mart vil tilberede, men den skal kvikt behandles. Efterat den har passeret bearbeidelsen gjennem barstrien tar man kilo crushed til kilo saft, og koker man den saa en knap kvart time er man saa sikker paa god gel6 at man ingen av de vanlige pruver behzver at foreta. Det skulde da netop vare hvis barene var saa lite tilqodeset med sol at deres vandholdighet var storre end almindelig, men ribs er bra med det at den har et godt skind at ta imot med, og blir heller litt smaa av sig i regnfulde somre.
Varre med jordbarene -- de har ikke likt sig her paa vestlandet iaar. Det porose kjod blir vassent i mer eller mindre grad, og taper baade i smak og evnen at gi et tilfredstillende sylteprodukt. Om det saa ikke er andet end et ganske ordinart marmeladekok av jordbar, saa har jeg iaar maattet koke det 30 istedetfor 20 minutter.
ol= HALD E N S S lvl @RFAB R I K
Opreletl|g3
HALDEN
OprettetlB93
anbefaler som specialitet vor utmerkede margarin til bakerier og konditorier.
DIPLOM - H. F. M.. REX
Representant iosto: Hgff
O
L
S E N H O LT E
R Telefon 11930 .flgenter anlages ooerah hoor ihhe represenlerl'
Nuclette er jo ganske eletrtentare ting, hrr. redaktor, men der er kanske allikevel en del av de unge som ikke er opmerksom derpaa, og llaar man allikevel har peltnen i sin haand, saa!
Attgaaendc den tirtg at la bringebaretle g;ra loclret i et vinfat, saa er det altsaa under forutsatningen av at man hovedsagelig regner med saften. Barene kan i saa fald staa i lopet av de 14 dage tyngden av dem kommer. For hver ny portion sont komrner til, stoter man det hele sammen. Det gjarer jo selvsa.gt, men rlaar man saa sluttelig lar det meste av saften lope av, blir det tiloversblevne, kokt kilo til kilo, allikevel en ganske brukbar bringebarmarmelade til visse ting. Saften maa derefter gjare fardig ut, hvad den gjor paa ca. 8 dage. Den sure saft siles gjennem flonelkladeforsiktig, saa ikke bundfallet kommdr med. Denne fremgangsmaate gir cn overordentlig klar, velsmakende saft med nydelig kulor.
Ellers er det jo en fryd med den herlige tid paa torvet nu.
Det valder simpclthen av flukt og grontsaker, og for den som har tid er der meget som kan nedlagges og skaffe en (sommer om vinteren'.
Apropos torvetsaa har De kanske ikke hort den om gutten som stod og stirret ufravendt paa en pragtig torsk som laa paa briksen? Den unge stril som eiet fisken var god i snakketoiet, men han var for ny i laget til at kjende den haabeiulde ungdoms lonlige irrgange i overste etage, og som formaar at lave en liten eller stor fornzielse av enhver situation.
Strilen sa: Kjenne du ikje bror din at du staar der aa gapa, aa ikje helsa paa 'an.
Guten sa: Aa nei, dekeren snu i ein steindet gjore eg ikje me'det samme, men r det bror min, saa ska'an jaggu vere me'meg hem aassaa daa!og for strilen iik suk for sig var kjuagutten langt oppi gaten med fisken.Jeg kan ikke egentlig gi historien overskriften <seet og oplevet>, men sand er den ialfald, og det er jo hovedsaken nast efterat den er god.
Heckmanns Konditorfagskole
Ksln a. Rhein
Tvsklands storste os bedste konditorfagskoie' Stadig tilgang f." skandinaviske lande. Bedste referancer. Uovertruffet utdannelse i alle konditoriets fag. Specialkurser for sukkerarbeider og fransL laboratoriearbeide ispecialverkstedet' Tiltredelse hver l. og I 5. i maaneden. Prospekt paa forlangende'
FBnREIRA'S Ponr
Enestdende ftoalitet til ftafter og desserter
N. HAAVELSRUD oi"
indeh. Ednard Ericlrsen og H. L. Erichsen OSLO
for Bakeri oP Conditoti anhcfalcs
Smsr - Egg - Rosiner Sukat - Mandler
Telefon 2269226711
Wellsaa faar De dele ansvaret overfor de arede lasere da, hr. redaktor, ior i slike regnfulde somre falder ikke historiene bedre, sies der.
Hilsen! f. R.
Vort nymonterte, moderne renseri
er nu sat i drift,
Fravvort nye
lU$' oo
hu eteme I
$kiens Aktiemslle,
- Efter endt utvidelse og ornbygning av vor eiendom indbytles herved enhter baker ogkotttlitot" til at bese vor store etye tdst,illint
i alle modt'rne maskiner., former, redskaper og pynteartiklet.t'lto,.t utaal11. Rittige firi"t:r
NoRDISK KoNDrroRrvAR E Fo n n Brr,q t n i
Stoltenbergsgr(e l, KJOBENHAVN.Tllelon Central 6808.
JENS H. BYE
Tekn. kem Fabrik
EV;:"AT;$l;i GJavIK
Erab,.,862
Anbefaler sine Specialiteter for Konditorer og Bagere:
Essentser, Bagepulver, Cr6matine, (udmarket for Stivpiskning af Flodekr6me), Vaniljecr6mepulver, Bagestof (for Sprostekning a[ Kavringer), C6l6-Extrakt i diverse FrugtAroma til Sproitg6l6 og Formg6l6.
Specialiet:
Rum-essents fra d'herrer Rivoire & Fils, Paris
kk n I
ERSONALIA
BO aar.
Fru conditor Otto Holm fyldte den 21. august d. a. 80 aar.
Man skulde ikke tro, at jubilanten er saa gammel, hun er nemlig fremdeles like ung i sind og er meget forstaaelsesluld og interessert for vort fag, er altid like elskvardig, hjalpsom og staar altid til tjeneste med gode raad, ikke bare til sine i hjemmet og i sin mands forretning, men overfor alle som saker hendes bistand.
En av fru Holms storste interesser og scm ligger
l-ru CondiLor ()llo IIolnt
hende varmt paa hjertet er menighetspleien i piperviken, som hun i en aarrakke har ofret meget av sin tid til glade og velsignelse for menighetens va.nskeligst stillede.
Paa vore aarsiester i Oslo Konditormesteres forening og ved andre festlige auledninger har vi bestandig hat den glade at se vor hoit skattede jubilant hos os. Vi kan sinpelthen ikke tanke os en conditorfest uten fru Holm.
Som senior blandt vore damer i foreningen slaar hun altid til lyd for samarbeide, samhold og enighet.
Jubilaumsdagen den 21. august oprandt medgraaveir ute; men i jubilantens hyggelige hjem hersket idel lutter sol og glade.
Et vald av blomster og en mangde telegrafiske hilsner strammet ind som et synlig bevis paa fruens. popularitet, aktet og avholdt som hun er av alle.
4, OSLO
<Norsk Conditortidende> snsker fru Holm hjertelig tillykke med det sjeldne jubilaum og slutter sig til de mange gratulanter med snske om alt godt for f remtiden.
H. T,
Condilor Anlon Arnberg.
Stockholms Konditor-Ftir.nin*. mangeaarige og dyktige formand, conditor Anton Arnberg, er den 5te september d. a. vandret hjem til den evige hvile.
Han blev kun 5l aar gammel. Et i llere aar snikende maveonde blev aarsaken til hr. Arnbergs tidlige bortgang.
I Anton Arnberg har Sveriges conditorstand mistet en overmaade flink og elskvardig kollega.
Som Ioreningsmand,, taler og arrangor var Arnberg enestaaende og var av den grund som skapt for ordforerstillingen inden Konditor-Ftireningen.
Conditor Anton Arnberg har som saa mange av Sveriges dyktige conditormestre veret ansat i det velkjendte hofconditori Oscar Berg i Stockholm i hele l0 aar. Han indehadde i denne tid flere ansvarsfulle plasse i dette firma.
Hr. Arnberg begyndte eget conditori i aaret l9ll og drev dette med godt resultat indtil l919 og solgte da forretningen for at overta stilling som direktsr ior conditorenes indkjopslag, der for et aar siden omdannedes til Konditorernes og Bakernes Indkjapslag.
Mange av os norske conditorer har hat den glade at nyte godt av hr. Arnbergs elskvardighet ved vore bessk i Stockholm.
KONDICORVAR€
Terte har i lopet av kort tid vundet almindelig anerkjendelse og benyttes aY fremtredende bakere og konditorer over det hele land. Et forssk vil overbevise Dem om at Terte er av fremragende kvalitet og er prisen rimelig.
.D€Jl"B€ I o s MAA6ARINFABRIK
SKOYEN OSLO
B.A.MINDE^/.'
]]I.JITGtrN
Spcciallorr.etning
['or lrtrkt'r'it'r' ct kondiloricr. anlrt,{'trles
Camtnclt og godt renornmd for l'nr.stc klasst's varct'
'l'clegramadr.: IIAII Tele[.: 100i & 4198
Harald Ohlsen & Co.
Etabl.1880 OSLO Etabl.Iss7
'lF Baker- og Conditorartikler.
elef on er: 220 1 5 237 1 6
NoRSK CoNDIToIITIDENDE
Velsmakende fet Kremflste
Mangeaarig leverandor til de fleste storre bakerier i Oslo, Freia Chocoladefabrik, Hiemmenes Vel m. fl. anbefales fra
C. TUFTS MEIERIER
Referance over 100 utsalg hr. conditor Sim. Solberg 16ts4
"lr Klevdal
&
Monsen - Bergen
Finere Kolonial Engros
I rr, h err t SIni-rr l -( ) tf eri r l)itil: }IANDI-ER IiRT'DDI.]RIF]R SI'I,T}II)D FRT:KTER
\or rrisokte TllE i 5 kilo Origiralllo xcr.
NEneberettiget importar av vin og brennevin til Norge
Hovedkontor S kippergaten 40, 0slo
Telefon l3 600. Centralbord hvorfra faaes forbindelse med samtlige avdelingers kontorer.
Avdelingakontorer i Bergen og Trondhjem
Hr. Arnberg var heller ikke fremmed i Norge, ti som deltager i den store bilkort6ge av svenske, danske og norske conditorer i lg25 fra StockholmOstersund over Are til Trondhjern over Dovreijelcl, Dombaas til Oslo og tilbake til Stockholm, hadde undertegnede den store glade og are at ha hr. Arnberg som reisekamerat fra Ostersund til Oslo.
Det staar for mig som et lyst minde, naar jeg lanker paa med hvilken glade og interesse conditor Arnberg utviste for vor deilige norske natur.
Arnberg var ikke bare forretningsmand, han var ogsaa en hjemmets mand. Det var mig altid en fornsielse at se med hvilken kjarlighet Arnberg omfattet sin familie.
Du vil dypt vare savnet, ikke bare av din familie, slektninger og venner, men ogsaa av alle dem der hadde den store glade at kjende dig som ven.
Fred vare med dig, kjare ven.
Dit minde skal lcve! tlugo Tohiosson.
Litt om hostsyltningen.
Sli kkelsbrer.
Nu er det snart slut med alt som angaar sylt_ ningen, men av stikkelsbar gaar det an at lave no_ get godt. Forst og fremst skal man sylte stikkelsbar til kakepynt. Men ofte er man uheldig og det Iardige produkt er blit brunt. Det kan ha sin aar_ sak i lor lang kokning, men f or dct meste er selve bererre ikke av den riktige sorten. Bruk kun clen sorten som i moden tilstand er gron med gron: rle aarer. Men barene maa vare umodne o.g haarde, Skjar av blomsten og stilken og skjar dem over_ kors i den ene encle, men ikke dypere end Z" avfruktens Iangde. I cn kobberkjel has saltvarrd som
er almindelig anerkjendt som den bedste. (Garanterec at indeholde ,/,, mandler og r/,r aukker).
CHRISTIANIA GLASMAGASIN
GRUNNL
Anbefa,ler sit rikholdige utva.lga.w
Salvplett og Kuwertartikler for Konditorier
173e
Forsteftlasses ftoalilet og moderne monstre. Forlang rsor specialftatalog ooer restaurantartiftler.
maa bli naslen kokende og en del av barene trakkes i det nasten kokende vand, til de er passe blote. Ta ikke for mange bar ad gangen, de blir da meget let for blote. Med en hulslev lagges barene i isvand og skift vand 5-6 ganger lor at faa vak saltsmaken.
Barene lregges forst paa haarsikt og derefter i flate stentsifat og overheldes med en kold 20 graders sukkersyrup og henstaar paa et ikke for varmt sted til naste dag. Nu indeholder stikkelsbar en syre og denne er det ofte som foraarsaker at barene blir brune, ta derfor den andre dagen en hclt ny sukkeroplosning som er kokt til 24 grader. Ved denne fremgangsmaaten faar De et bedre resultat, da den storste del av syren er gaat over i den iorste sukkeroplosning. Denne faar et hurtig opkok og kan brukes til noget andet i conditoriet. Den tredje dagen kokes sukkeroplosningen til 28 grader og slaaes lunken over fruktene. Fjerde dagen kokes sukkeroplosningen til 30 grader og tommes nrsten kokende pa frukterne. Tilset hver gang saameget farin at De ved et hurtig opkok faar den riktigr styrken; ved formegen kokning blir salten ogsaa meget let brun; dette har ogsaa sin aarsak i den far cmtalte syre. Den siste dagen kokes sukkeret til 32 grader med tilsatning av litt syrup. Ha barene opi og kok dem i nogetr minutter. Ta ikke for meget i kjelen og sving denne rundt av og til under kokningen og fjern alt skummet forsiktig med en hulslev. Men ror ikke formeget i barene. De lagges efterpaa i smaa krukker som dakkes med rumpapir og bindes over med pergament. Behandler De brerene 'paa clenne maaten, laar De sikkert. pene .gronne syltede stikkelsber, men forutsatningen er, at De har laat tak i den riktige sorten.
O, J. E. MOWINCKEL
OSLOBERGEN
Hvetemel - Rugmel
Kolonialvarer
Telefon Oslo 25514 - 2450)
Telegramadr.: WINCKELS
Telelon 7 227 4 Wienerbrodfyll Bringebarblanding Jordbarblanding fra
ORNULF HELLUM
er best, billigst og droiest. ,.,"r.n 72274
44 t e
Koftechoftolade, Konge, Grand, Nectar & Special samt Spisechoftolade, Drcps, Karameller O Laftrits onbefales.
FCR,S]KR]NGSSELSKAP LTp O/' VER,DENSLONDONSTIFTDT 771O,ELDSTE B R,AND F O R,S IK RIN G S S E LS KAP
Bruk
Tlf. 22n9.t
Vareautomobller
fra kr. 4500,- og opover
BERTEL O. STEEN
Parkveien 27-29 ()SL()
Peter Larsen & Co.
Stenersgolen 10, Oslo
TU. t629i, t52Bt, t4474
Bakke Mslles Rugmel og Gropsorter samt Champion Hvetemel er kvaliteter alle bor bruke.
De lleste ledende Ameilftansfte Hoelemelsmerfter anbefales fru lager.
Smsrf abrikkenBergen
leverer landshjendle margarinnerkt i conditori- og bakerikvaliteter
Marsipanmasse
(laranieri ',r Itratt<llcr 1/,r sukker' ( Lii bct'k t' rrnc 1 otlc)
A/S Pasca Cho<'olarlr:fnbrik, Oslo
De barene, som under kokningen i saltvandet er blit for blate, kokes til marmelade. Modne bar kan ogsaa kokes med bringebar sammen eller alene til en velsmakende marmelade. ,Blomst og stilker Ijernes og barene passeres gjennem en kjotkvern. Paa I kilo ba'r r/z til 7+ kilo sukker.
Gel6 kan ogsaa kokes av stikkelsbar. Men berene maa ikke vari: overmodne. Kok dem med litt vand riktig godt og lag massen paa haarsikt. Den avlopne saft kokes med farin, paa I liter saft % kilo sukker, til gel6proven. Restcn kokes til marmelade. Ogsaa paa iolgende maate faar De en god gel6. Pene, store, rode og faste stikkelsbar kokes (paa en kilo bar en kilo sukker), til de er blote. Nu fylder man forsiktig med en ske den klare saften paa glas. Resten kokes litt til og kan brukes best i husholdningen.
Stikkelsbar kan ogsaa kokes med vand og passeres. Paa en kilo av marven tar man 700 gr. farin og koker til geldproven. Blandes derefter med I kilo ferdig ripsmarmelade eller ripsgel6, som gis et opkok.
Saltning av bsnner.
I en tradunk lagges lagvis bonner og salt. Paa l0 kilo bsnner omtrent en kilo salt. Strs godt med salt oppaa og paa dette et rundt tralaak som tynges med en sten. Pas endelig paa, at laken staar over bonnerne, saa lange det er tilfeldet, holder de sig like gode. Til bruken vandes bonnerne I A 2 dage i f lere vand, til al saltsmaken er borte, og kokes derefter i vand til de er blste. Med en theske ijernes alt fro og bonnerne behandles derefter med en sukkeroplosning som stikkelsbar. Den gronne farven gjor sig pent til kakepynt. Men tilsat meget syrup og kok ikke for store portioner ad gangen; de har da lett for at krystaliiseres.
Centra.lbord: 15620
Centra.lbord: fSOiO
H, F,
Alle konditorer og bakere
Kjoper nu sine
Norsfte
Fatpapirer, Border & Papirservietter
NOTISER
t!lIIIII [ilIIII[il[[tilI [ilI
Nordisk Konditorivareforretning, Kjobenhavn, har i disse dage ioretat cn storstilet utvidelse av lorretningen.
Denne forandring ved firmaets eiendom bestaar i at hele etagen er ornforandret til store nye kontorer og utstillingslokaler, likesom kjelderetagen nu utelukkende er basert paa utstillingsrum med alle moderne maskiner, fcrmer og skaper cg hvad dertil harer
De bakere cg corrditorer som har Leset utstillin. gen, har fundet sarlig interessant den etage hvor der til den i Kjobenhavn forestaaende konlirmation findes en speciel avdeling med alle mulige fikse og nye pynteartikler, som kan fryde enhver fagmands oie.
Endvidere forefindes med henblik paa julen specielle lokaler med eu egen avdeling og utstiliing for alt i konfektyrebranchen, hl'or der findes det utroligste paa dette omraade.
Verdenc tre beklagelige fakta.
Ien bok orn thd, skrcven av en,.isterlanding, paastaaes det, at the er et kunstverk og at det behpives en nrcsters haand for at frenrbringe dets adle egenskaper.
Der findes god og daarlig the, likesom der findes gode og daarlige malerier, og de sidste er talrikest, sl<river han.
t\led denne opfatning, som dcles av de hliiest kultiveredc kinesere oc japanere, hvilke uten tvil er verclens firieste thekjendere, er det ikke underlig at det allererje tidlig blir dannet thcskoler i Kina.
Hvor vigtig undervjsningen om theens rette bruk arrsilaes at vare i det ganile Kina, faar man vite gjennem en uttalelse av Lichilai, en frerrrstaaende digter og filosof uncier Sung-dynastict. Han siger, at det findes tre beklagelige faktorer i vcrdcn: I) Man forderver god
Telefoner
Miinter & Co.A,!
Hos Brogaten 7
Oslo
Telefon l6 l58.
De er billigere og smuftftere end utenlandsfte.
Christiania Meieribola
Telefoner: 267121010114533
leverer gode Varer i
Anbefales til Conditori-, Hotel- og Restaurantbruk. Telefon 26955
Mineralvandfabriken
Telef.60336
Jacob Schjolbergs
NORSK CONDITORTIDENDE
MASKINER
for Bakerier og Kondi tori er
Telf. 22915 osLo
Centralbankenr Gaard, Maskinagentur Indg. Toldbodgt.
VAKSDAL NIOLLE BERGEN
Postbox 195 Telegr.adr. ,Mollen"
M. GLOMNES
ELVEGT. 32, OSLO
TELEFONER: 15 ls2 - rs 280
Smsr
og egg en gros.
HARMENS & Co BERGEN
Smsr og ESS en Gros
ringdorn gjennem feilagtig opdragelse, 2) ntan f,idelaegger vakre malerier gjennem popular og lranal beundring, og i3) rnan sllJser bort dtn vierdifr.tlde the ved, at clen ikke bchandles nied -sakkundskap.
Theens historie iKina har gjcnncmgaaet tre utviklinger til tiden sont onrtrentlig falder sanrnten med like mange ulike keiserdynastier: Tang-Sung-, og ,\'lingdvnasticne. Disse ticlsperioder kjendetegnes av ulike tidsog smaksutvil<linger, hvilke alle satte sit prreg paa theliulturen. Urrder den f/rste, som i almindelighet kaldtes cien klassiske, kokte man theblade, under den andre den r;lal<aldte romantiske, stOtte man theen sammen til pul-
ver, urrtlt,r den tredje, sont kaldes den naturalistiske theskole, lot rnan thebladenc triekkc i kokende vand.
Aarsaken til at vi vestlandin.qer ikke har greie paa de relclste maater at tillage the paa, er at s/ke iden onrstendighet, at Europa ikke lcrte at kiende theen flr mot slutten av r\{ingd}'rrastict.
Pastil og pralin6.
L)et har nok hiendt, at mange har spekulert paa, hvorfra l<onditorvarenes eiendommelige navn skriver sig. l)et trrrde vrere nrindre kjendt, at hverken pastil eller pralin6 er opkaldte efter sine skapere. Pastillen opfanrltes nemlig av en ukjendt italiener, pralin6 av en f ansl<mancl l-assognc.
Praline er imidletid opkaldt efter den senere herrr:, kardinal Duplessis-Pralin, pastillen efter dronning Alarra av Medicis conditor, florentineren Pastille, hvilken r,ar den sonr indflrte denne italienske specialitet i Frankrige.
Kaffekunst
Et initiativ, sonr kan vere til efterfllgelse ved andre skoler, cr tat av l{ccl<rnann's lrekjendte Konditorfagskole, K1iln, sonr i somnrel anordncde et serskildt frit kursus i kaffens tilhlil,else oq anvendelse.
Llnden,isningen hlev ledet av en fagntand, seh, kafIegrossist, som ogsaa sencre vil gjenta sine forelresninger f or clem som nrnattr,' Ira interesse derarr. Et kursus komrner saaledes til at hli holdt i cienne nraaned, likelecles frit.
Dcsuten ha r skolcn stif tet cn 1tro1:raganclakomiti bestaaende av tre kursLrsdeltagere som skal virke for utbredelse fornemlig av kaffekultur og derved naturligr,,is i fprste haand vende sig med undervisnings- og reklanretnidler til de mindre konditorier oe kaffder.
PLADS SCIKES
itttt,,t,tttt, ttt,tt,ttttil ttt,,r ilil rr lr r rrlilr rrrilttt,tttttrtttttttrttttttil
I(onditorrrrester
sokt'r lt'tlcltle stilling" er 57 utr gl.. nolsk stalsborgt'r'" 1i aar rrlcllanrlsk plaksis. gil1. Tiltrt'rlelsc un cllcr' senr'r'('. Skrir-. eller blarlet alviser'.
NORSK CONDITORTIDENDE
Utgit av Conditormestrenes Landsforening Ansvarlig redahtor: Cand. jur. Josef Hanche
Redaktionskomiti : Hugo Tobiasson, Oslo, H. S. l-angli, Oslo, Odd Erichsen, Trondhjem, og Trygve Reinters, Bergen.
Urkomurer i Oslo 1 gang hver maaned og kan bestilles ved alle landets postanstalter og ved direkte henvendelse tiI e&speditionen.
Kontingent: Kr. 3.00 pr. tlz-aar.
Redaktion og ekspedition: A. M. Hanches Forlag, Raadhusgaten 24, Oslo, telefon 12181
Redaktoren privat: Telefon 46085'