ANSVAFILIG REDAKT@trI: CnHo Jun.loser llnrucnr oSLO
Nr. 8 August 1928 4. aarg.
Litt
om conditorernes tur til Erfurt i Av lojo.
Hr. redaktor !
Deres uttalte onske om et litet bidrag til augustnummeret, f. eks. om turen til Conditorutstillingen i Erfurt, imstekommes herved med glade.
Den kjendte sentens gaar altid igjen: oWenn jemand eine Reise tut, kann mann immer wass erzAhlen.>
Noget oplever man jo altid paa en reise, men naar man skal gjengi sine erindringer og holde sig til den nakne sandhet, maa de ryede kolleger og andre av bladets lasere ikke vente sig for store overraskelser.
De relerater jeg har last i svenske og danske blade, ja ogsaa i vort eget, var meget reserverte og beskedne; men kanske det var avtalt galanteri overIor tyskerne. Jeg vil dog dermed ikke paastaa at vare ubeskeden, om jeg gir et noget utfarligere refe-
Thiiringen.
rat av den Iorstegangs gladelige begivenhet, at bli invitert til vor store <kollega> Tyskland.
Eriurt er en ganske statelig by (ca. 140000 indb.) i Thtiringen, kalclt Tysklands <grtittes Herz> og begyndelsen til det sachsiske Schrveiz. Reformatorernes cg flere bersmte mands kontinentl
Srm prograrnmet lod, var de skandinaviske conditorer med damer indbudt til utstilling og landsmote, hvclav ca. 20 damer og herrer efterkom indbydelsen.
Fra Tschekcslovakiet og Schweiz \,ar som navnt tidligere i vort blad ogsaa fremmott repras'entanter.
Vi ankogr til Erfurt 1 1. juni en straalende eftermiddag, med et for os uvandt godveir. Paa mottagelsen kan jeg derimot ikke anvende dette superlativ. En velkcmsthilsen av de elskverdigst fremmotte svenske kolleger fik vi, men ellers ingen. Tyskerne er praktiske f olk ! De spilder ikke tid n:ed at valge kcmiteer og slikt. Begrepet <indbudt> har forment-
Foilang tilbuil og pteoetTelefon 22 707
Pruoelager: K. Granneberg, Toldbodgt. 25Oslo
SALGSKONTOR I OSLO
Anbefaler sine sammenlegbare Balgepapesfter & Conditoresller
Kranseftafter. Opmerksomheten henledes monsterbeskyttede Conditoreesker, der ved sit
som serlig er skikket til embalage lor Blotftafte-, Kringler & specielt paa vore delika# utseende maa betegnes som den bedste emballage for Conditor-kaker.
fem avgaarde. Hahn og Solberg sattes av ved forste <etappe> ute i byen ct ste d ! Vi tr:e andre, Tobiasson, Leistner og undertegnede, fortsatte som det syntes i det uendelige og havnet tilslut ute paa landet, ct sde sted inde paa €n tomt, hvor der stod et <nyfodb litet hus, smilende os imate! Chaufforen kvittertes og forsvandt.
condilor Horsl Kohls bulik
lig ikke den samme betydning som hos os. Vi, danske og norske, blev da geleidet til det angivelige Hotel Kcssenhaschen hvor varelser var bestilt med opgivne navn for os 5 nordmand.
Ved vor entr6 i hotellet blev vi mott med at bli avkravet kontingent for naste dags banket. Et improvisert reisebureau var nreste velkomsthilsen, med krav paa adgangspenger til utstillingen ved et synlig merke. Det gjaldt sandelig at ha myntsorterne parat. <Control a business> er tyskernes sterke side. Der har vi meget at lare!
Men nu kommer det lrarstel Vore bestilte varelser var disponert! Alle hoteller i byen var fulle, kom det freidig, som et selvfolgelig plus i de dage, uten en blunk til vor beklagelse. Litt <uvar> lavet vi jo, som varte en god stund utover aftenen.
Jovisst kunde de anvise os privat logi! Med vort <Habengut> drog vi
Varelser blev os anvist, men o ve! En 6s av terpentin stanset os ved vorindtraden, cg retraten foregik momentant, efterlatende bagage og en <sargende enke>. Ingen telefon, ingen biler, fremad marsch! Det gjaldt jo livet, da vi var enige om at skal vi begaa selvmord, faar vi vente til vi ei' hjemme igjen. Tilbaketuren til byen tok os en times tid, litt trat av reisen med humaret langt under minus, var det heller ingen lystig entrd i den indbydende stad. Vi tok <peiling> til et hotel allikevel, Hotel Europa, et stort hotel, nabo til Hotel Kossenhaschen og samme direktion, vi blev, selvfolgelig mott med et: Alles besezt! Men gav os
IIof
En origirral ()9, trlorsom kaktusutstilling
ikke ved den larste motstand, og erklarte kort og godt at varelse maatte vi ha. Det sanrme svar!
Med et <boses Gesicht> lot jeg den <israelitiske> gamle portier vite at jeg ikke gaar herfra ikveld, om jeg saa skal ligge i et badekar! Jo, det hjatp! Ja, wir haben schon ein Luxuszimmer! Men hvorfor f . sa De ikke det far? Ser vi ikke ut til at kunne betale et 30 marks varelse? Vi blev lykkelig installert og humsret gled hurtig opover, efter bruken av et tip-top badeverelse fl. ffi., for tilslut som Jeppe at havne i baronens forgyldte sengl Vi tre var lykkelige! Livet var reddet for 35 mark. Mein Liebchen wass willst du doch mehr!
Utstillingen var jo egentlig vort maal for den 16-18 hundrede kilometer lange reise. La det vare sagt med en gang, at den var nermest en skuffelse. Paa en conditorutstilling venter ialfald vi skandinaver at se produkter fardige i store og larerike utvalgl Den var ganske visst rik paa alt hvad conditoriet kraver av maskiner, verktoi, rekvisita, naringsprodukter og ingredienser i alle kunstige fremstillinger, altid noget nyt og av interesse kanske! Ikke clestomindre kan vore egne lirmaer i branchen tilfredsstille vort vesentligste behov, tror jegl
Den egentlige conditorutstilling var at se i enkelte conditorers vinduer, og det maa sies at de tildels meget kunstneriske produkter kunde lortjent en bredere plass; men det viste tyskernes <<sma[tness>>, idet cle trak desto flere kunder til sine forovrig elegante og Store conditorier. Man fik uvilkaarlig indtryk av at Erlurt med store hotellerca. I 000 menncsker kunde bespises saa at si i et |5kalevar hoveclstaden i Thriringen, hjertet lor de mange navnkundige byer, som Eisenach, Weimar, Wittenberg m. fl.
Banketten, ture i byen, besok hos kakekongen Ilorct-Kohl er omtalt i forrige nummer, og noget m,ere at tilfoie av betydning er det ikkel Man maa uvilkaarlig beundre arrangorernes talent til at gjore mynt paa alt.
Arratrgementct undcr fcstcn bsr vel ofrcs ct par. or<1. Vi var vel ct par og tyve irrdbuclnt' fra frt'mtnerle lanr[, men vcd plascringen lllev der ingen lrtnsyn tat, naar undtas til clern sonr hadcle den lite lrisundelsesvardige stilling at fremfsre sin tak og hilscn fra sine respektive land. Av talerne harte vi absolut ingenting. Ved vor egen freidighet lempt Tobiasson og jeg os op til prasidenten for at hilse paa, og det var vi heldige med, idet vi blev dekorert med landsforeningens merke som vistnok bare de <vardige> skulde hat.
Imidlertid blev misundelsen og agitationen saa sterk at alle de fremmede fik merketl
Ys Johs. Finllorud Oslo
Vrlre kry<lderier og (.ssenser garanteres rene ()g uforfalskede.
FLtrX
100 oio rent feltstoff. bor alle llluke, sorn onskt'r sprrzt fint Irakver.k. Tlusk .i],'ltr>> I rli*
lfolg rol olrskliIt. rrnrlgarr r.Ilr.rligningcr.
EN FORTRINLIG /VIARCARIN
TIL I]ILLIGSTE PRIS. ENESTAENDE BAKEEVNE
llalrn, bl. irnrlre, svor p:ra irt han vilcle gjore skauclalc, onr han ikke fik tlele skjrebne mc(l os andre lykkelige. Men dtt var ogsaa det hele. Selv de respektive spidser (talere) ved hovedbordet fik ikke engang et glas vand gratis! Derimot hadde Solberg den fornsielse at spandere vin paa en journalist ved samme bord. Men sandheten tro maa jeg si at banketten var vcllykket og hyggelig. Maten, 4 mark, var god og den tyske Schaumwein, 8 mark, var jo saa billig at man kunde drikke sig velstaaende paa den. Derefter dans, hvor valsen hadde en bred plass.
Bruk Bjalsens Hveternet \ KOHINOOR
Melet er forstelllcsses.
Prisen er billig.
De ftan ih.ke faa kirpt noget fordelagtigere mel.
I pauserne optraden av byens skjonne, unge clamer i dans, stilfuldt og underholdende.
flern:ed ophorer min beretning om mit bcssk i Erfurt, som jeg paa ingen maate angrer paa. Nogen brodd i min nokterne fremstilling om oplevelser og forhold vil jeg haabe ikke spores, da jeg har bare godt at si om de faa jeg kom i beroring mecl, og tyskerne idetheletat.
Kakekongen i Thiiringen sorn jeg tillater mig at kalde ham, en statelig mand i 50-aarene, Ilorst-Kohl, var vel den eneste av byens kolleger jeg hilste paa, og hvis forretning tidligere er omtalt.
Alt er <opbygget> og utvidet efter krigens aar, en bedrift med et par hundrede mand, Iran bsr nrvnes iorst og sist undcr dette store landsstevne, hvortil vi forresten ingen adgang fik!
Man maatte beundre en slik prastation !
Vi maatte desvarre forlate Er-
middagen paa conditorierne er svart utbredt i Tyskland, saavel blandt herrer som dan:er! Det er tradition! Alle spiser gjernc en kake eller to og sloifer a aveclen.
Et par av de storste, som Mierecke paa Kurftirstendamm og Gumbert, Alexanderplatz, har valdig besok, men er ingenlunde sarlig flotte. llverken i utstyr eller varer staar vi tilbake. Vort publikum cr mere kritisk, med store krav, nrcn m,erl en utsokt gocl smak.
viske conditorer.
For os nordmand gik saavel nedturen som hjemturen over Kjobenhavn, hvor vi under begge besok blev paa det elskvardigste mottat og bevertet av vore venner der'. Vi blev et minde rikere, som forhoiet turens lykkelige forlop.
Vi skulde bare servere paa et marmorborcl mecl sprekker og avbrudte hjarner; aa ve os! Dette sae jeg paa et av de ltorste conditorier i Berlin - - Tilslut vil jbg faa lov at tiliaic endnu et par orrl om turen, sorn jeq. synes var gjennemgaaenrle vellykket. Men dette' maa for €n vtsentlig del tilskri, ves det gode kollegiale og venskapelige forhold mellem de skandina- lurt med tapet av I vor kollega <han Tobias>, som errtret en av vore svenske kollegers biler. Han skulde forresten mate sin gumma i Stockholm for at feire fru petterssons jubilaum. Farvel <med honom> for atter at hilse paa hverandre i Berlin, ved en splendid lunch hos iabrikant Wormann og hans elskvardige, norske frue, i deres fyrstelige hjem i Gninewald.
Conditorierne i Berlin tranger forsaavidt ingen omtale, da de er vel kjendt av mange av os. Besoket paa disse er misundelsesvardig. Kaffedrikning efter
Personlig vil jeg takke samilige kolleger og venner for den kameratslige hygge som blev mig tilclel og gjorde turen til et uforglemmelig mincle.
Joio.
Holconditor llorsl Kohls oerkslcd
Ripsgelee.
I.
Dcr findes mange fremgangsmaater ved tilberedning av ripsgelee, men av en riktig god gelee fordrer man at Cen ikke alene skal vare fast, men ogsaa klar og av god farve. For en nybegynder hander det av og til, at geleen ikke blir efter onske, og aarsaken kan vare, at geleen er kokt for lenge. Rips, som er overmoden og av daarlig kvalitet, passer heller ikke til gelee, og er fruktsaften begyndt at gjare, blir resultatet lreller ikke efter onske. Ved koliningen maa man sorge for god cg kraftig varme, da en langsom koknirtg cgsaa nedsetter geleekraften. Man maa ogsaa vare cpmerksom paa, at saften ved kokningen stiger noksaa meget, ta derfor ikke for smaa kjeler. proven kan tas paa mange maater. Ta ct glas koldt vand og slipp en draape av geleen opi. Naar den bunden, uten at oplose sig, cr geleen ferdig. Man kan ogsaa ta nogen draaper paa en kold marmorplate eller blikskive og paa fasthctc.n av denne prove at bedornme geleen. Den mest benyttede prove er den letteste, som tas paa folgende maate: man tar litt av geleen paa en skumske, bevager den litt frem og tilbake for at avkjoles litt. Falder massen i sammenhangende flaker, er geleen fardig. Bruk til at begynde med en av de to farste provene ved siden av den sidste for sikkerhetens skyld og kok endelig ikke for hnge. Geleen blir da seig og farven msrk.
Den letteste maaten er at ha ripsen op i en kjele som sattes over svak va[n]e. Liclt vand kan has i, merr er ikke nodvendig, knus barene og la clem staa en stund. Held saften paa en haarsikt eller ien duk og la dem rende av, men press ikke, da blir geleen uklar. Resten passeres i maskinen og kokes til marmelade. Saften kokes (1 liter saft og knapt I kilo farin) og helcles i krukker eller paa glas. Krukkerne fylclcs 7,r fuld ved hver kokning, ellers brcnder. clen efter og blir da ogsaa seig.
IIRipsen presses kold og saften kokes paa sammc mailte, mcn clcnne gclee er ikke saa god i smaken.
Ill. RORT GELEE (kold tilbereclning).
Pres ripsen gjennem en haarsikt og paa I kilo saft I kilo siktet florsukker. Ta et stort stentoifat, ha rlet helst litt opvarmede Ilorsukker opi og tilset litt cfter litt ripsvrften. Dette greier man paa et kvartc.r, nu lrila clel rores langsomt og staclig omtrent i 2 timer; har man anledning, saa set fatet paa is. Men slut ikke med at rore, massen har da let for at klumpe sig og er da ubrukelig.
Vort nymonterte, moderne renseri
blir nu sat i drift,
Frav vart nye
eteme
Smsrfabrikken Ornen
Bergen -
leverer landskjendte
conditori- og bakerikvaliteter
JENS H. BYE
Tekn. kem. Fabrik
EVE:?rE$iii GJavIK
Etabr.,862
Anbefaler sine Specialiteter for Konditorer og Bagere:
Essentser, Bagepulver, Cr6matine, (udmarket [or Stivpiskning af Flodekr6me), VaniljecrGmepulver, Bagestof (for Sprostekning a[ Kavringer), C616-Extrakt i diverse F*gtAroma til Sproitg6l6 og Formg6l6.
Specialiet:
Rum-essents fra d'herrer Rivoire & Fils, Paris
vispemaskiner haandvispe hos
INGWALD NI E LS EN
N"(Jltsl(
De forlanger et mel, et kraftig Godt norsk mel, lyst mel.
I{YE,TE,B LAND ET RU GM E,I f'^ MOSS AKTIE,M OLtE,R
gir et serlig hoit brsdutbytte pr. sel{k, ogkvaliteten er fsrsteLlasses, Lyst og kraftig.
IV. KOLD GEI-EE.
Siktet florsukker opvarmes i cn kobberkjele til der danner sig klumper; vcd siden av komfyren, altsaa paa et varmt stcd, rores lu saftcn efterhvert i sukkeret, la massen staa tildekket vel 7z time, skum dct av og fyld det i smaa glas, Efter l-2 dager Ledekkes geleen n.ed rumpapir og tilbindes, men endnu bedre er det at bruke skrueglas med gummiringer.
Skal man bare sylte i smaa portioncr eller skal man bruke geleen som spisegelee til smorbrod eller kjaks, er det bedst at pille brrene ira stilkene. Dctte tar litt tid, men er allikevel at anbefale, da smaken av disbe tillarer geleen cn litt bitter, m'en ikke erkkurat cn daarlig bisnrzrk. En saldeles velsmakende varc faar nran, hvis man blander % clcl. bringebarmarv mecl 2/z dcl. ripsmarv. Smaken blir ikke saa stram og geleen faar en ekstra fin farve og aroma. La endelig ikke den ferdigkokte masse kjole sig i kobber-- eller messingkjeler; dette nedsatter kvaliteten betydelig. Og skum godt av. Skummet, som koker sig fast ved k jeleranden, git den fardige gelee en altf or sterk kokesmak. Den kokte gelee er meget holdbar i smak og utseende, mens den rorte og koldt tilberedte er lidt mer begranset i holdbarhet.
(It.L.)
V. ENDEL VINK TIL SYLTETIDEN.
Ved tilberedning av alt syltetai er renslighet en" hovedbetingelse. Melslsv har odelagt mangt et lesultat av syltningcn. Vask glas og krukker med varmt sodavand og skyl dem to ganger, da er de rerle. At svovle flasker og glas var lu i tiden ncksaa almindelig, men er unodvendig. Pas bare paa at de rensede kar ogsaa bli.r iene. Sat glas og krukker op ned paa et rent haandklade, da er man , paa den sikre siden. Spar ikke paa gummiringene, bruk aldrig gamle, sonl er daarlige, det lonner sig kke.
Skal man fylcle glas eller llaskcr med noget sonr el kokende, uten at de skal splinge, saa stil dem paa et trabcrd utcn at de berorer hveranclre, mal'nlor og metal nraa absolut undgaaes.
Vil man absilut bruke salicyl, oplos da l0 gr. i 100 gr. ren sprit. Styrken av denne oplosning er ikke sundhetsskadelig og Iorhindrer gjaringen. Tor salicyl loser sig ikke i vand eller sukkeroplosningen, og man maa da bruke mer end godt "r. n. ,.
gafler, skeer, fale, kaffekander m. m. /ros INGWALD NIELSEN
OSLO
STORAGE DATTERY
tr.r'ltrclerle
Lys.' og Sta.rtbatterier
med <Willar.d>s traadSlummiisoltrtion
.r' ulrcstri<lt rlc llcrlstc elisisic.t.rr<lc ballt.rier. I)c st'rr<lcs iolla<lct fra l'abril'kcrr og' cr. klarc til bruk rrogt n ['atr liurcr efterat s) r.cn cr paafy ldt.
llvorf or benytter man saa sjclderr oltlcnborrer.r
sorn motiv for dekorationer? Det cr vcl fordi den i og for sig virker stiv og kjedelig. Imidlertid hsrer oldenborren til <mai og pinsen>, barna liker dcn og morer sig 0\,€r den, og vi conditorcr bol dcrior benytte tlen til en festlig vindusdckoratiou for pinscn. Med en dckoration som er gjengit paa billedet mener jeg at ha frrndet noget originalt, som rnan uvilhaarlig vil stanse op og lagge merke til. I)enne gjenstand kraver forholdsvis lite arbeide og ikke tranges dcr stort materiale til dcn hcller.
l{vis man modellerel dette motiv i en for t,induet passenrle storrelse og dekorerer rundt omkring med iorgyldt spon, hvorpaa man satter oldenborrer, vil man faa et nydelig og fangslende vindu. Desto stsrre vinduet €r, jo rnere kan man gjore ut av det.
Skulde en av mine kolleger vare saa heldig stillet at han har et riktig stort vindu, skal jeg her gi ham en id6 om hvorledes jeg vilde ha arrangert dette. Vi tar bunden mork som paa billedet, men 3 bjerketrar. Det storste tra satter vi i midten i bakgrunden og 2 -3 gutter staar og ryster dette, 1 tla til venstre, hvorom gutter og piker danser i ring, og s,aa det tredje tra til hsire med stigen der staar op mot traet aldeles som paa originalen. Saa gjalder det altsaa om at dekorere vakkert, og m,ed litt fantasi til hjelp kan man fremtrylle mange ting som vil virke
nydelig. Vi begyltcler saa med arbeidet. N,lan tar cu rund trapl:rtcca.50 ctnt.tdiarneter.- og lagcr bjerget av papir'saa stort sonr man snskcl det. Saa bestrykes bjergct n,cd lim og man lar det tarre cn nat. Nrestc dag er linrcn tor og bjerget kan beplantcs. Til b jerkctrltr't lavcs.rn' passenclc trtasse av siktet sukker, mel og aggehvite (dobbelt saa ureget ntel som sukker), og saa rulles stammen sorn ikke maa verc for tyk, C,en )agges pa:t ftttet papir og torrcs cn nat. Nieste dag stekcs dcn ved ganske svak varme, saa at den ikke drives lor sterkt. Stantmen kan bli stenhaarrl. Naar deu cl' blit kold, strykes dert med oplost kakaosmcr og beklades fort og jevnt med fin hvit mar'zipan. Dette maa gjorcs omhyggelig og noiaktig .saa ikke sammenfoining,en vises. Sait torres den atter et par timer. B jerget ovettrakkes saa med passende temperert couverture og lraet sattes i midten. Grenene og bladene, som er kunstige, sattes pe4t paa. Saa sminkes traet vakkcrt og naturtro, morkest ved foten og helt nede litt gront som paa riktig gamle trar. TiI stigen brukes fin, men steik staaltraad, man lagger den paa fedtpapir og sproiter med lysebrun sukkerglasur, naar den er tar nxste dug, sproites den paa den anden side og tilslut pensles hele stigen med lysebrun moccaglasur, naar den er tor lrstes den paa traet. Figurene lages omtrent likedan som tidligere beskrevet.
' *i,*;''', t
ll
Choftolade, Konfeftt, Kaftao, Couoerture etc.
NESTLE MN ANGLO-SWISS CONDENSED MILK CO
Telefon 23 915 Kirkegaten 14-16-18Oslo Telefon 23915
Vareautomobller fra kr. 4 500,- og opover
BERTEL O. STEEN
Parkveien 27-29 OSLO
D,et gjalder naturligvis forst og fremst om at de indtar saa nat,urlige stillinger som mulig for at de ikke skal virke latterlige. Naar figurene er tzrre blir de sminket pent. Jeg har i dette tilfalde modellert figurene i bondedragter med hvite sk jorter og kulorte bukser, man opnaar da storre farvevirkning. Selvfzlgelig gjelder det om at valge farver som staar godt sammen, saa at det hele kommer til at virke vakkert og dekorativt.
I midten av billedet, litt nedenfor greuen som gutten sitter paa, har jeg anbragt en agte oldenbor, som jeg fanget dagen for. Jeg drapte den i spiritus, loftet vingene og sproitet litt couverture under, saa at vingene staar aapne og det ser ut s.om om den flyver. Saa har jcg stukkct cn traad omtrent i en fingers langde gjennem kroppen og fastet dren i traet saa at dlet virker meget naturlig. De andre oldenborrer er laget av chokolade og fastet paa traet med couverture. Rundt bjerget har jeg pyntet med kuler laget av marzipal og pakket i staniol, og disse gir et nydelig farvespil.
Eneberettiget importor av vin og brennevin til Norge
Hovedkontor Skippergaten 40, 0slo
Telelon I 36 00. Centralbord hvorfra faaes forbindelse med samtlige avdelingers kontorer.
Avdelingskontorer i B€rgen og Trondhjem= IIII IilI I tr
Theodor Thoreserl
Il oe le tnel, Ilu p,rn,eI K oloruialoarer en Sros rli' Etabl. 18?0
Tlf. l, 2il og 21724 Skippergt. 11, Oslo
llllIllItIttts
I KJ@LEANLEGG
.fo, Konditorier
A,S RJ@LEMASK!NEN
Kjendetegnes bl. a. ved:
Ingen Pakningsboxer
Ingen Reparationer *
Intet Pas, Ingen Syrepaafylding
Smaa Driftsomkostninger
Lang Levetid
Effektiv Kjsline
A,S KJ@LEMASKINEN
er leyert bl. a. til [olg:nJ: KCditor", & Restauranter
Konditor G. Mollhausen, Oslo (3 maskiner) Th, Wiis, Trondhjem -,) H. Sand, J Eriksen, Levang".
Restaurant ,,Skansen", Oslo (2 rrraskiner) ,,Tivoli", Oslo ,,Culmbacher Hof", m. m. fl.
A"S KONDITORIANLEGG
med spiseislabrikation, iskonservering og rumkioling.
Margarinen og
Naar jeg nu skriver om margarinen, saa cr det ikke dermed sagt af dette produkt helt har fordrevet vort godc natursmsr fra conditoriene.<Nei langt derfra.>Dcr lindes endnu forretninger, som bare tenytter rent natursmor, aller andre bruker hvacl vr Iagmassig kaldcr' <halvt av hvertr>, og are vare disse for det; men selvfolgelig er der ogsaa mange som bruker bare margarin. Og hvorfor ikke? Med den rivende utvikling, som denne vare har gjennemgaat, saa er det jo helt rimelig, at den er blit en faktor a\r rang.
Ifolge opgaver fra Det statistiske Centralbyraa rcgnes der med et smoriorbruk av 5 kg. pr. indbygger pr. aar og et margarinforbruk av 13 kg. pr. indbygger pr. aar, altsaa tilsammen l8 kg.
Da jeg tror det kan ha sin interesse for bladets faglarte lasere at faa vite litt om denne vares oprindelse og hvilke store dimensioner den har antat, till; ter jeg mig at be den arede redaktion om spalt:rum for denne min artikkel. Desvarre blir den antagelig for lang til at kunne optas i sin helhet i et enkelt nummel', men saa kommcr fortsettelsen i naste.
PETER M URER
Kjeld Stubsgt. 1, OSLO
Telefon 16 499 Telegr,adr. prest6
dens historie
Dct er deu fran.skc kcnriker Mdge-Mouries, som har aren av at ha opfundet margarinen, og clefte skedde l,asentlig paa opfordring av keiser Napolecn I I I, idct denne hene i slutningen av sckstiaarene interessertc sig stcrkt [or at faa et produkt, sonr kundc erstatte smzr; grunclen var vistnok de staclig stigende priser paa -snrsret, og ikke minst Jraa,bet om at kunne skaffe den franske marine et fettstof sorn kunde taale de lange tokter uten at bli harskt. Under sine lnange forssk kom kemikeren M6gcMourics paa den tanke. at melkens smsrfett hadde sin oprindelse i koens kropsfett. Og ved denne opdagelsc kom han paa den ide, at dct saaledes tilstedevarende fett gjennenr organismens kredslop, og ved diverse proce.sser blev omdannet til smoriett i dyrels yver. Saaled,es lykkedes det ham og hans assistenter vcd smelting av oksetalg at utvinde de mere letsn:eltelige deler og senere ved kjerning med melk at fremstille et stof, som hadde smorrets smak cg store likhet, saaledes blev grunden lagt for <Ien fabrikmassige fremstilling av den industri, som vel ingen dengang kunde ane skuld,e bli saa betydningsfuld for den civiliserte verclen, sorn den virkelig er Bretter, hr"ffn- og theftander, ooser m. m.
TORVGT, 4, OSLO
HIALAIAR A. AMUIIDSEIV - OSLO
Kaketine av Alluminium - 4-delt.Kan ogsaa benyttes til kransekake
blit.Det var i aaret 1859 at han hadde bygget en Iiten fabrik i Poissy ved Paris; men paa grund av den fransk-tyske klig 1870-71 kom produktet ikke ut som handclsvare fsr 2 aar senere, 1872. Imidlcrtid hadde .margarinen sine mange vanskeligheter at kjampe med, forinden det gik op for saavel publikum som autoriteter hvilken betydningsfuld opfindelse Mdge-Mouries virkelig hadde gjort; men det vil bli altfor langt for os her at gaa i detaljer, saa interessant det cnd kunde vare netop for vort fag og dets utsvere fuldt ut at kjende margarinens historie.
Fremstillingen av margarincn i den fsrste tid var omtrent saadan: Beste sort lersk nyretalg fra krea' turer blev renset og saa malt sammen med en tilsatning av ca. 0,1 pct. potaske og endel faare- ellcr svinemave, smeltet i dcrtil indrettede dampkar og ophe:tet til ca. 45 grader Celsius i ca. 2 timer for at bli fri for de hinder som omsluttet talgen. Naar man 'benyttet faare- eller svinemaver, saa var grunden d,en at man antok, at disse mavers pepsinind, hold skulde tjene til at oplose nyrefettef til melkefett. Massen blev saa klaret i ca. 2 timer med 2 pct. koksalt, for saa at bli fyldt over i dertil indrettedc krystallisationsbeholdere og sat under en temperatur
servletpresser kladeskurve
av 20-25 grader Celsius. Her blev det saa staaende natten over. Det nu utvundne fett blev kaldt <prcmier jus> og blev opdelt i stykker og pakket ind i ioiomslag og under sakte pres i hydrauliske pr€sser under en temperatur paa ca. 25 gr. Celsius; paa dcnne maate opnaacldc man at utvinde 5C.-60 pct. flytende fett<Oleomargarin>samt 40-50 pct. stearin, som hovedsakelig finder sin anvendelse til lysiabrikationen. Imidlertid varte det ikke lange, forinden andre land begyndte at eksperimentere mecl margarinen, og det blev isar Amerikas forenede sta. tcr, scm gik i spissen og ved i stsrre omfang at benytte som raavare raffinert svinefett, ogsaa kaldt <neutral lard>. Eksemplet smittet, og andre lan..t - fulgte efter. Snart viste det sig at ogsaa en iilsatning av vis-"e vegetabilske oljer egnet sig sardelcs vel for iabrikationen. Og da saa kokusoljen cfter mange sarlig tyske eksperimenter for ca. 30 aar siden kunde gjores anvendelig for margarintilvirk. ningen, hadde man i dette raastof fundet et vcgetabilsk stof av meget stor betydning. Fra den tid at kokusoljen kom ind i margarinfabrikationen, sk;elnes der mellem 2 hovedtyper av margarin: den vegetabilske og den animalske.
Den uegetabilske margarin indehold,er ved sidcn
Iorlang ultid:
Naonet lfunse brrgn, for at saaoel produfttion som aolapning og emballefing sfter under de mest betrgggende hsgienisfte forhold.
av nrclkefett utelukkende vegetabilske stoffer, dog rncst kokusolje. Den animalskc margarin indeholder ved sidcn av animalske fettstofier ogsaa betydeligc mengdcl vegetabilske, og av disse kan navnes jordnattolje, bomuldsfrzolje samt oljer av solsikkefro og soyafro.
Tilvirkning av margarin cftcr M6ge-Mouries rc_ cept skedde i store trak paa folgende maate: IVtcd tilsretning av litt farvestof og litt kojurekstrakt blev 30 kg. oleomargarin kjernet med 25 liter melk og 25 liler vand i ca. 2 timer, idet man antok at kojurekstrakten befordret emulgeringen. Massen blev saa #iriet for vedheftende melkeserum, idet den blev knad og skyllet ut med vant. Av en melkemangde, som ikke indeholdt nrere end omkring I kg. smorfett, fik man paa d,ette vis ca. 35 kg. smorsurrogat.
Selve ordet margarin og hvad det betyr og hvorfra det stammer, ja se det strides de larde om til dato. Alle vet hvad margarin er; men der er ingen cnighet om hvorfra betegnelsen, selve ordet, har sirr oprindelse. Saaledes ogsaa med opfinderens navn, <M6ge-Mouries>; det er mange larde, som fremdeles strides om stavemaaten av hans navn. Som saa mange sfolc opfinderc led han ogsaa bitterlig nod, ja likefrem sultet, men opnaadde dog i sin sistc levetid at bli bevilget et gratiale paa 100000 frcs. av den davarende franske regjering.
Lange Isr den nye store opfindelse var kjencl{ ute i verden, var dcr herhjemme startet cn liten fabrik eftcr opfinderens metode. Det cr dcn nu saa kjendte og langt utenfor Norg€s land ansette fabrik Aug. Pellerin fils & Co. Det var Brodrene Eilcrt og L L. Sundt der sammerl med deu unge, da 23 aar gamle franskmand Auguste Pellerin blev banebrytere her i Norden. Denne fabrik anlagdes i aaret
P()RCELAN
Det onerftjendle Konditorporcelen anbefal"s saooel oore mange gamlo forbindelser som nge elableringer.
Reprmsentant for Norge: THOR
STRANDLI, Oslo,
1376, dcn 1. oktober. Som et kuriosum skal hcr nav nes, at denne labrik Ior at sikre sig raastof til fabrikationen sluttet en kontrakt med l6 av l(ristianias slakterborgel'e, som senere blev tiltraadt av flere 1cverandorer. Det heter i denne kontrakt blandt andct: Forsaervidt de hr. Aug. Pellerin fils & Co. b,esternmer sig til hersteds at anlagge en fabrrk for tilgodcgjzrelse av fett, salger vi underskrevne slaktere til dem alt det fett, som falder av alt det hornkvag, kalver og faar, som slaktes hos os cller for vor regnine, til en pris av 96seks og nittiskilling pr. hismerpuncl i et tidsrum av 5 aar fra l. oktobcr 1876 til l. cktober 1881. Det dengang ledende blad <Morgenbladet> har en artikkel for 19. december 1876, hvori det meget rosende anbefaler byens husmzdre at prove det saakaldte kunstige eller franske smor, som det kaldes.
Hvad denne labrik har varet for Norge cr saa velkjendt, at jeg skal ikke komme narmere ind paa det; jeg skal bare faa lov at gi nogen statistiske tal til belysning av den norske margarinindustri, hvori ovennrevnte fabrik frcmdeles indtar en smuk lederstilling.
I 1903 tilvirkedes 19 425 700 kg. margarin, derav ved Pellerin ca. 6 millioner. I d,et folgende tiaar steg langsomt produktionen fra ca. 2O millioner til '26350 000, derav tilvirkedes hos Pellerin 7r/z million kg.
Ifolge oflicicl statistik fra 1. juli 1902 til og med 1925 utgjorde den samlede margarinproduktion i alt 672618273 kg. Av disse mange millioner utgjar Pellerins andel 161 025070 kg., ca. en ljerdedel av hele rikets produktion; i alt har denne fabrik i femti aar produsert 243 millioner kg.
Der kunde son fsr sagt varct skrcvct mere utfarlig om margarinen, baade om debatter i storting og motstand fra mange hold, som man hadde at kjampe med; men tiltrods ior alt er det blit en industri av hai rang der viden om har kastet glans om Norges land.
Alf Nirolaysen.
H U S ET
Guldmedalje paa Konditoriulstillingen t925.
Pilestradet 20rrr. Telef. 24 460
Heck manns Ko nditorfagskole
Ksln a. Rhein
Tysklands storste og bedste konditorfagskoie. Stadig tilgang fra skandinaviske lande. Bedstc referancer. Uovertru{fet utdannelse i alle konditoriets fag. Specialkurser {or sukkerarbeider og fransk laboratoriearbeide i specialve.kstedet. Tiltredelse hver l. og I 5. i maaneden. Prospekt paa forlangende.
Suensft tak.
Tiu
Herr ardfora,rute rt i Konditornresl.errre s [-andslor' cning, f abrikr)r Eritltsen, T rorttllt jeru.
Sveriges konditorfdrening sAnder hArrned genolll mig sitt hjArtliga tack ltir Eder vinliga hAlsning pl Frireningens irskongress i Norrkdping.
Fililt Sicwcrlz, ordlorandc.
Sten Sridermark, sekreterare.
Trykfeil.
Under artiklen <Noget for sommeren> av H. F. i forrige nummer har det desvarre indsneget sig en slem trykfeil. Paa side 102 pi 20. linje nedenlra staar: (beste sort, ellers melk) skal staa: (beste sort, ellers mere).
Skoleelevarbeider
utfsrt i Heckmanns Konditorfagskole i Kiiln am Rhein.
(:tstillittP, ao skolcarbekler
Det store billede gjengir endel av en storre utstilling av 200 forskjellige elevarbeider. At beskrive alt som her var blit lavet, vilde fylde en hel bok.
Laseren av disse linjer maa noie sig med at vi
fcrtaller at d,er var lavet alt hvad Et conditori kan prgestere fra de enkleste sm,aakaker til bordopsatser, utstillingsstykker, isarrangcment av aller raffinereste art etc. etc.
En saadan utstilling hvor enh'ver skoleelev kan faa lremvise for publik,um -sine kundskaper paa fagets omraade styrker uten tvil den unge og interesserte conditors trang til videre utdannelse, samtidig som utstillingen ogsaa Levirker, at publikum faar se og derved faar lyst til noget av alt det lakre som kan fremstilles Ira conditorhaand, og denne publikums bifald bevirker ofte, at den unge conditor laar nyt mot og glade for vort adle 'haandverk. Derfor alle som vil frem, sok en god og anerkjend't conditorfagskole og lar hvad der blir budt. Kundiskap er makt.
H. T.
Forskyvningen i verdenskornhandelen.
I verdens kornforsyning er der siden krigen ind' traadt store iorandringcr. Eksportlandenes andel i kornforsyning,en har forandret sig likesaa meget som tilskudslandenes eftersporsel. Disses eftersporsel efter hvcte var i gjennemsnit aarene 1909-1913 24 pct, fra Rusland, 13 pct. fra Argentina, ll pct. fra Ka. nada, 8 pct. fra U. S. A., 7 pct. fra Indien og fra Rumanien og 6 pct. fra Australien. I hastaaret 1925-26 kom der over,hodet intet av betydning fra Rusland paa verd,ensmarkedet. 52 pct. av hveteeksporten stammet fra Kanada, 16 pct. fra Argentina, 14 pct. fra U. S. A. og 10 prt. fra Australien. Mindre mrengder utfortes fra Ungarn, Jugoslavien, In dicn, Algier og Rumanien.
Verdenseksporten av byg andrar i mangde ca. '/o av hveteeksporten. For krigen laldt Vt av bygeksporten paa Rusland, tnens Nordam,erikas andel var helt ubetydelig. For tiden falder 7s av bygeksporten paa Kanada og U. S. A. De ovrige land, sonr t,ksporterer stsrre mrengder byg, er Rumanien, Polen og Czekoslovakiet.
Av havreeksporten faldt der for krigen l/t paa Rusland og 1/5 paa Argentina. For tiden eksportcrer Kanada og Argentina hver 7s herav, U. S. A. 7+.
CCRCC KONDICORVAR€
Terte har i loPet av kort tid vundet almindelig anerlrjendelse og benyttes av fremtredende bakere og konditorer over det hele land. Et forssk vil overbevise Dem om at Terte er av fremragende kvalitet og er prisen rimelig.
Brus
A s 11.D€Jl" ! K mhpGAaln
SKOYEN FABAI osLo
Mineralvandfabriken
f KILD EN
Telef.6O336
Blandt de avrige land er alene eksporten fra Irland av nogen storre betydning.
Ogsaa i eftersparselen fra de importerende land er der indtraadt store forskyvninger. Englands andel i verdenskornimporten er lor hvete steget fra 33 til 40 pct., for byg fi'a 18 til 25 pct., men sunket for havre fra 30 til 28 pct. og for mais fra 30 til 24 pct. Allikevel er England stadig verdens storste kornimportor. Et nyt importland for hvete er opstaat, i Japan, som i 1925-26 allerede optok 6 pct. av verdens hveteimport. Tysklands hveteimport er nu som De far altid en forsteklasses
ELEKTRISKE
kokeplater, stekeovne, komfurer, ovne m. m.
OI= HALDENS S]Vl @RFABRIK
oprettetl9g3
HALDEN oprettettlg3
anbelaler som specialitet vor utmerkede margarin til bakerier og konditorier.
DIPLOM - H. F. M. - REX
Representant ioslo: Heff O L S E N H () LT E R retefon,s30 "Agenter anlages ooerah hoor iftfte represenlerl.
NATIONAL
Kassa R.gistre.
M. GLOMNES
ELVEGT. TELEFONER: 32, OSLO
Smor og egg
en gros.
far krigen ca. 24 pct. av verdensinporten, mens lta_ lien nu optar 14 pct. mot 9 pct. for krigen. paa Frankrike faldt der for krigen gjennemsniilig 6 pct. av verdensimportcn, men cfter krigen 5_g pct., alt cfter,hostuibyttet. For byggets vedkommencle er Tyskland det viktigste imporfland, som for krigen im_ porterte 2 ganger cg efter krigen 3 ganger saa meget som England, der staar som nr. 2 i rakken. Eelgien og Holland staar som nr. 3 og 4, men dog i stor avstand fra Tyskland. Av havreutforselen gaar 25
VAKSDAL MOLLE
BERGEN
Postbox 195
Telegr.adr. ,Mollen"
pct. til England, 20 pct. til Tyskland og t0 pct. til Frankrike. Ileri er ikke indtraadt starre forandringer. Tysklands import av mais, der for krigen utgjorde I I pct. av verdens,handelen, andrar i oieblikket til 8 pct., men ganske visst importeres der ofte mais over llollandsom optar ikke mindre enC l4 pct. av verdensmangdentil Tyskland. Kanada har fordoblet sin maisimport ef ter krigen; ogsaa Frankrike og Italien optar nn storre rnrengder end for krigen.
/. A'..
Nyhet.
En udmcrket og kjek nyhet har det lykkecles det kjendte firma Iljalmar A. Amundsen at bringe i mar._ kedet, nemlig en meget praktisk kaketine for transpor.t av saavel blate som kransekaker cg ellers kaker i alle slarrelser og faconer. Det mcst praktiske er at clcr kan transporteres flcre store kaker paa engang i samme tine, den bestaar nemlig av flere dele til at sattc sammen saa man kan bringe lra I til 4 kaker i samnre tine paa engang. De forskjellige dele fastes sam_ men med en enkel og praktisk spande, det hele kan skilles og sattes samn:en paa et oieblik. I hver enkelt avsats er err utlagb;rr bund, sc hilledet sidc 127.
M arsip.nmasse
er almindelig anerkjendt som den bedste. (Caranteres at indeholde .7/,, mandler og li,r sukker)
CHRISTIANIA GTASMAGASIN GRUNNL.
Anbefaler sit rikholdige utwalg aw Salwplett og Kuwertartikler for Konditorier
1739
Forsleftlasses ftoalilet og moderne msnslre. Forlang oor specidllptalog ooer restaurantartiftler.
Hele tinen ,er meget smuk og av tyk norsk aluminium, saa den er helt igjennem solid samtidig sorn den er ganske let at bare, alle gode egenskaper forenet under et. Et lange fslt savn er herved avhjulpet, kjap en, prov den og dom selv og de kjaper ganske sikkert flere.
H. T.
OPSKRIFTE R
JORDB,,aERGELEE.
l0 kilo jordbar og 5 kilo rips has ien kjele og opvarmcs uten at kokes. Siles gjennem en haarsikt cller et khde og til I liter s;rft knapt I kilo sukker. Kokes til geleeprove, og has paa smaa glas. Resterr kokes til marmelacle. ('ta stilkene av frukten.)
JORDB,,ERSAFT.
Rensede jordbar lagges lagvis med sukker i ct flatt stentoifat og staar paa et ikke for varmt stccl natten over. Saften siles gjennem et klade, fyldes paa flasker korkes og behandles paa folgende maate: Flaskerne mellem trespon i'en dyp kjele som er fylclt med koldt vand, bringes over svak varme til kokepunktet og avk joles likeledes langsomt. Flaskernc lakkes. Resten kokes til marmelade.
H. F.
Christiania Meieribola
Telefoner: 26712 -- 1010114533
leverer gode Varer i MELK, FLOTE, SM0R og 0ST
lllllltltlilil lil I I lIil [ I ilil ilI II Iil x E VINK
Skal man presse saften av bar og man ingen maskin eller saftpresse har, gaa da lrem paa folgende maate.
Ta et avlangt klade og fast i de to smale sider to ruude stokker. Sy cn hulsom og stik stokkene igjerrnem. I midten paa kladet anbringes frukten, og to personcr vrir nu stokkene rtrndt, hver sin vei. Dette er meget enklere og saften pl.esses beclre encl om man bruker en pose.
PASSERINC AV MARMELADE.
Frukter, som skal passeres gjennem cn sikt, pleier man at presse med haanden. Bruk en stiv torste, det gaar meget hurtigere.
FLASKELAK.
kau man lave selv. Oplos over svak varme harpiks cg bland det med terpentin. Dettc er meget billigere og Iike godt.
SUN FOR SIKRINGSSDI_,SKAp I-ro o/,
VER,DENS _ LONDON _ STIFTDT 771O.€LD STE B R,AND F O R,S IK R,IN G S S E LS KAP
GENER,ALAGENT F'OR, NORGE A AAN CNSEN DRONNINGENSGT. 20 OSLO. TELEF. 27839 ,tt t, P ra ktisk e Kake- og sr,orbrod- hos INGWALD NIELSEN gafler (clobbelte) roRVGT. 4, oslo
Velsmakende fet Kremflste
anbefales fra
C. TUFTS MEIERIER ffirF
Referance
Mangeaarig leverandor til de fleste storre bakerier i Oslo, Freia Chocoladefabrik, Hiemmenes Vel m. fl.
og
Telefon oYer 100 utsalg hr. conditor Sim. Solberg --1!!s4
Mohr & Giertsen
Bergen
Kolonial en gros iriraimtrilrffi ilmuIuiiirm-ililiimilnrinlurlririilrtim
Aubefaler specielt til konditorbruk
Flormelis
Smult og Krydderier
I ItIt[iltIIilIt[il IU ffiilIttltntn til [til [ilI llllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllxlllllIllil
En engelsk utstilling for chokoiadeindustri og conditorier holdtes i Olympia i London i tiden 9.-17. juli d. a. .
I London skal holdes eltdtlu en utstilling i september maaned. Den er international og atrordnes for bakelier og conditorier.
Sveriges Konditorlorenings aarsmote avholdtes i aar i Norrkdping, den vakre by ved Motalastrommen, ved hvilken anledning den tidligcre formand, hr. Carl C. Pettersson, der hadde fungert i l0 aar, traadte tilbake for at gi plass ior yngre krafter. Nastformanden, hr. Filip Siewertz, blev valgt i hans sted. Desuten valgtes med i bestyrelsen hr. Axel Sjdberg og hr. Albert Lindzen, alle fra Stockholm. Til suppleanter valgtes herrerne C. F. Ahlquist, O. F. Wirstrsm og S. Carlssou, til revisorer hr. Liftmrnn, Stockholm, og hr. Nordin, Kalmar. Scnr sekrctrr cr ansat hr. advokat St,en Sridermark.
Chokoladeavgilten.
Indbragte i juni mere end anslaatt.
Centralbord: 15620
'l'ola[.: 100; & .l 198
'l'alegratn atlr.: ll I ll Il l,l It (; I,l N ^/t
Ifolge opgjoret for juni over avgiften av chokolade- og sukkervarcr er det indkassert i avgiit kr. 459 569,88 netto.
I buclgettermincn 1927-28 cr ifolge folelobigc opgaver indkasscrt ialt kr. fi j84 587,4t).
f)a avgilten for tcrntirtcn 1927-28 er opfort paa brrclgcttet ntecl en irtcltrgt av fi rnillioner kroncr', har dtn saaleclcs indbragt ur. kr. 380 000 nrcl end anslaat.
fra I til 20 liler for hdndki. og molor
Centra.lbord: 15620
.hos INGWALD NIELSEN
Itt. tr"amr.r rg
Kjoper nu sine Norsfte
Fatpapirer, Border & Papirservietter
FAGLITERATUR
rilIIIil1ilililr1il[IIII
Svensk haandverkskalender 1928 er nylig utkommet med redegjorelse for Sveriges Haandverksinstituts og Haandverksorganisationers virksomhet aar 1927.
Kalenderen utgjar hele 24S sider. Av storre artikler kan bl. a. bemerkes: Haandverkeren som laremester.
I redegjorelsen for haandverksinstituttets virksomhet lagger man srerlig merke til rapporter om mesterkurset for conditorer 22.-27. august og f or bakere 10.-19. oktober 1927.
Det fremgaar videre angaaende haandverksorganisationens medlemmer, at 500 bakere og 315 conditorer er tilsluttet haandverksorganisationen.
Den slanke damemote og chokoladefabrikerne.
Chokoladefabrikerne i saa godt som alle land i Europa er mere eller mindre ofre for den slanke damemote. Bl. a. beretter handelskamret i Manchester, England, at fabrikernes omsatning dersteds er gaat svart tilbake. Importen til England av raffina var ogsaa i aaret 1927 300 000 ton mindre end aaret forut.
Anbefales til Conditori-, Hotel- og Restaurantbruk. Telefon 26955
& Co.
Etabl. 1880 OSLO Etabl. 1880 rli+
Baker- og Conditorartikler.
Bruk
Tlf. 22892
MASKINER
for Bakerier og Kondi tori er
Telf- 22915 osLo
Jacob Schjolbergs Maskinagentur
Centralbankens Gaard, Indg. Totdbodgt.
Peter Larsen & Co.
Stenersgaten 10, Oslo
Ttf. t6293, t528t, t4474
Bakke Mslles Rugmel og Gropsorter samt Champion Hvetemel er kvaliteter alle bsr bruke.
De fleste ledende Ameiftansfte Hoelemelsmerfter onbeloles frc laget.
ECC EN CROS
Daqlig lilforsel av nylagle
Egen preserveringsanslall. Billigste dagspriser.
BIoRN sv REBO
OSLO
Etablert 1697. Telegr adr. ,,Ayreba" Telefon 26092 - 14434.
N. HAAVELSRUD O/"
indeh. Edvard Elichsen og H. L. Erichsen
OSI-O
For Baheri og Conditori anbefales
Smsr - Egg - Rosiner - Sukat - Mandler
Telefon 2269226711
Marsipanmasse
Girrtnit'rt ',': tr. antller 1/s sukkt,r ' (l.iibc( kcllnctode)
A/S Pasca Chocoladefabrik, Oslo
KASPER ST0RSETH, Oslo
Keysersgt. 8
Agentur i I
Lager av J
Telelon 72622
baker- og konditorartikler
Den snilde gamle damen.
<<Hvacl er clet rlu graater saa Ior, barnet mitt?>
Den s@te'lille piken: uJo, tante falt neclover trappen.>>
<<Janren, hun kornnrer sig nok snart igjen, skal du se.>>
<Ja, det vet jeg nok, men s/steren min s a a herrcle falde, og det gjorde ikke jeg!>
Hun: <<Hvor har du gjort av det halstfl,rklae jeg gav dig til cl,;n fld,sel'sdag?>
Hran; <Jeg gav d,et til den stakrkars d/vistumme tigger som staar borte ,paa hj/rnet for at han lettere skulde tildra sig cle forbipasserendes opnrcrksonrhet.>>
<H'vilken forretn,inrg kaste,r mest av sig?>
<Det gjpr min, jeg leier ut ri,dehe,srter.>>
NORSK CONDITORTIDENDE
Utgit av Conditormestrenes Landsforening
Ansvar{ig rcdahtsr: Cand. jur. Josef Hanche
Redahtionshoniti:
Hugo Tobiasson, Oslo, H. S. Langli, Oslo, Odd Erichsen, Troudhjem, og Trygve Reinrers, Bergen.
Urkonrnrer i Oslo I gang hver maaucd og kan beslilles ved alle landets postanstalter og ved direkte henvendelse til ekspeditioner:.
Kontingent: Kr. 3.00 y:r. tlz-aar.
Redaktion og ekspedition: A. i\'[. Hanches Forlag, Raadhusgaterr 24, Oslo, telefon l2 l8l
