Ansoarlig redaftlor: Cand. jur. IOSEF HANCHE, Oslo
Nr. 7 Juli 1926
l|ltilrtlltilrtlltl
2. aarg.
Kirsebrer og disses behandling
samt anvendelighet i konditoriet.
A'u Austriacus.
Om nogen faa dager vil vi faa se de ffirste kirsebrer paa markedet, maa,ske de alt er kommet. Vi vet alle at de allerflrste frukter, som om vaaren kommer ikke har den helt riktige smak og desuten ikke er i besiddelse av alle de egenskaper, som gjflr at de kan brukes med fordel.
Naar de store mrengder av kirsebrr kommer paa markedet, indtrar for konditorierne en ny tid, som holder sig til sent paa, hdsten og gir anbeidet i vort fag et eget prreg. I ra:kkef{lge med disse tidlig modne frukter slutter
sig straks de senene. F,lrst kommer jord,bar, derpaa rips og stikkelsb,rer nesten samtidig. I conditorierne kan vi straks fremstille et rikere utvalg av bakverk. Samtidig kan vi ogsaa forflere vore issorter og fi.emstille dem paa mange slags vis. Ved siden herav slrger vi for at fornye vort forraad av fruktprodukter til bruk i de lange vintermaaneder. Vi vet, at vi ikke bare opnaar mange slags bes,p,aringer ved selv at fremstille vore marmeladrerr, gel6er, fruktsaft, dunstet og sterkere syltede frukter, men at vi ved riktig og
BRUK NOR
BAKE PULVER
FABRIKERES AV OS
Frft, Agnes Norman uttaler om ,,NOR" bakepulver:
Jeg har en tid anvendt ,,Nor" bakepulver saavel i formkaker som smaakaker og linder det helt tilfredsstillende. Det haver let, gjar bakverket porost og efterlater ingen bismak, hvorfor jeg vil anbefale det som staaende fuldt paa hside med de hjemforte.
Domen Choftolacle
Den tdeelle ftoftecltoftolade
for Konditorer
I/,tP,Ly,
Hvite Jakker Huer Forklrer
syet av prima stoffer og med forsteklasses som Rimelige Priser
SVERRE'W. MONSEN
Tidl. Andr' MonsenVaskerelvgt. 26, Bergen
OI, JOHS. FINBORUD
O SLO
Anbefaler fra lager;
Sirup - Smor - Smult - Sukat - Mel
Mandler - Honning' Rosiner - Florsukker
Kryderier m. m.
Telefoner: 24 391 - l0 187
EIEKITiSKE KO NDI TOROVNE
med de patenterte Magnesium oxyd varmeeleme.nter er okonomiske i drift, renslige i bruk, lette at holde rene' hold". jevn steketemperatur og er meget holdbare' Forlang PrisoPgave. AiS PYROX, eeRGEN
Svltetoi ) Purr6 ,\ kun ehle nalutoate!
Gel6 I3 guldmedaljerHALVARD DR,€,GNI A/S
Repr. i oslo: M. SIDSELRUD 'fel1.' 24990
omhyggelig behandling opnaar en finere kvalitet, som ikke kan fremstilles av hvilketsomhelst saf,tpresseri (eller fruktkonserveringsfabrik.
Sorn kjendt gis der delte meninger, om en konditor selv skal koke sine frukter eller kj9'pe disse i frerdig stand fra en konservefahrik. Dette overlater vi imidlertid til hver enkelt konditor selv at bestemme, men vi tror, at-de fleste k'onditorer av egen erfaring vil gi os ret i, at enhver konditor b/r benl"tte sig av selvlagede varer. Gjennem en riktig bruk o'g utnytten av de indtryk, som, staar til vor raadighet, ser vi os istand til selv at sylte vore frukter baade godt og biilig og selv at fremstille baade, marmela'der og fruktmark. Skal vi behandle vore kirseb,er rilrtig, er det en sto'r fordel at vite hvad der blr vites om denne frukt' I botanisk henseende hlrer kirsebaret til rosaceenfarhilien. Og er, som vi vet, en stenfrukt. Dens urhjem er Asia. Og der skielnes mell'em slte moreller og sure kirseb'Er' Bo-gge drele spiller en stor rolle i konditor- og fruktkonserveindustrien.De sure kirsebrcr er en herlig frukt. Med hensyn til smak har de unektelig mange fortrin fremfor de slte' I kbnditoriet faar disse kirseber en utstrakt og mangeartet anvendelse. De anvendes som beIreg og fyld i de ymse fruktkaker og iser, samt til fremstilling av kirsebarsaft og marmelader, og i stor utstrakning til dunstfrukt og kompot' Vi vil her flie til at moreller allerede i den prrehistoriske tid var en frukt, som var meget utbredt paa vore trakter, mens kirseber gjennem grakerne flrst korn til deres land fra landene mellem Kaukasus cig Middelhavet. Og: derfra videre til Mellem- og det nordlige Europa. Da der er mange sorter kirseber, er en n/iaktig inddeling av dem ikke let' r
gafler, skeer, fate, kaffekandet m. m.
Vi indskrenker os her til at n,evne kun de viktigste og helst dem, som er mest egnet til bruk i konditor,branchen.
Fflrst nrcvner vi det store <<hjertekirseber> eller eltonkirsebreret. Av de lvrige sorter kan vi nevne prinsessekirseb,mret, det klse hjertekirsebrer, det gule knorpelkirsebrer, det spanskg gla,s- og knorpelkirsebrer, derb r,lde maikirsebrer, det store lange l6tkirsebrer, det store gobet og dronning Hortensia, samt den slte vaarmorel.
Disse kirseb€rene findes i alle europreiske land. Botzenerkirsebaret er ogsaa verdensbefimt. Ungarn forsyner lsterrikske og tyske storbyer med kirsebrcr. Italien leverer de tidligst modn,e. Msn de som eg:ner sig bedst til konservering kommer helst fra Ungarn.
Vi gaar nu over til den praktiske bruk av disse frukter. Og vi naevner her de forskjellige multgheter for anvendelsen, uten at ta hensyn til de tusenfoldige variationer. Ved recepter og veiledninger til fremstilling av bakverk indskrenker vi os fremfor ait til saad,anne slte spiser, hvortil man maa bruke ferske frukter.
Kirsebnrkaker I.
Den som tror, at han med denne recept kan frenr.stille en kirseberkake som passer overalt i landet tar grundi,g feil. Kirseberkaken fremstilles forskjellig paa forskjellige steder. Enhver har gjerne sin egen fremstillingsmaate. Men vi tillater os her at forelegge en anvisning som er prlvet og overalt har vundet godkjendelse. I en kakering lmgger vi et lag av mtirbd,eig, som vi forsyner med en liten rand og halvbaker. Herpaa strles biscuitbrcisel og saa lagges et lag med stenfri kirsebrr, derpaa strles et lag kanels,ukker. Saa r,/rer vi en tung smflrmasse, 1800 gr. smlr og 1200 gr. sukker, szetter saa litt efter litt hertil 24 eggeplommer, samt rasp av 1 citron. Saa piskeS godt ut l-6 eggehviter. Til smlrmassen kommer yderligere 8 hele eg. Derpaa blander vi forsiktig de piskede eggehviter under massen. Saa s,ettes til massen 1400 gr. mel, 600 gr. finhakkede mandler. Der anb,efales ogsaa en tilsetning av vanilje
VAKSDAL NIOLLE
BERGEN
Postbox 195 Telegr.adr. ,Mollen"
M. GLOMNES
ELVEGT. 32, OSLO
TELEFONER: !s152 - 15280
Srnor og egg en gros.
arsipanmasse
er almindelig anerkjendt som den bedste. (Garanterer at indeholde 2/a mandler oglls sukker).
MASKINER
Ior Bakerier og Kondi tori er
Telf. 22915 osLo
Jacob Schjolbergs Maskinagentur
Centralbankena Gaard, Indg. Toldbodgt'
Nye forbedrede og prisbillige modeller av kassaregistre Passende for ethvert konditori
Skriv efter tryksaker.
NATIONAL KASSA REGISTER
Kirhest.20 J. AsPaas
Eneforhandler for Norge Oslo Christiania
Telefonerz 267121010114533 leverer gode Varer i
for at bedre smaken.Denne masse er selvf,dlgelie efter ringenes stlrrelse tilstrerkkelig til 3 a 4 kaker. Efter bakningen bestrles kakene med florsukker.
Kirsebarkaker II.
Wienerbr@clcleig eller som det heter i Qsterri,ke, plunderdeig, rulles ut over en plate' Derpaa lregges stenfri kirsebrer o'g strpes med kanelsukker. Kaken hpver sig da litt og derpaa bakes den.
Ef,ter at vare tat ut av ovnen, strles den med kanelsukker og skj,eres i firkantede stykker. Flr den le,gges ,paa vaserne, strles den atter rikelig med florsukker.
Kirsebv'rkuker III.
Denne kake som ikke er saa almindelig kjendt fremstilles paa fllgende maate: 250 gr. smlr r@res godt sammen med 120 gr' sukker. Oe til denne masse settes 6 eggeplommer. 5 egg,e,hviter vispes godt ut og tilseettes citron og litt vaniljesukker er ogsaa at anbefale. Til denne masse blandes endelig 320 gr. hvetemel. Denne masse stryker vi paa en med hvitt papir belagt plate og herpaa lagges stenfri kirseber. Derpaa sattes den ind i en ikke altfor varm ovn til bakning.
Kirsebnrkaker IV.
Fremstillingen av denne kake er ikke alment kjendt. Paa grund av dens sjeldenhet vil den maaske vinde indpass hos publikum. 150 gr' sm,flr rlres godt sammen med 210 gr. sqkker. Til denne masse srettes litt efter litt 8 eggeplommer og derpaa vispes godt hviter av de 8 eg, som vi forsiktig blander under massen' Dertil sattes 100 gr. fint hakkede hasselnftter, 40 gr. kakaopulver, 720 gr. mel, samt litt citron og det hele meleres jevnt. De stenfri kirsebar blandes direkte i massen og det hele fyldes i ringer og settes ind i en varm ovn til bakning.
Kirsebnrkake med flPte. Man steker 2 butterdeigbunder i in I'iss stlrrelse. Mellem disse 2 fylder man et tykt lag av kirseb,rr som man flrst koker litt i en svak sukkeropllsning. Bundene kan man ogsaa bestryke m,ed gel6, lagger derpaa et lag vispet flflte, derpaa garneres kaken .med krem
og ovenpaa strles grlnne mandler reller ogsaa ristede mandler.
Smaa ldrseba:rkaker.
Smaa runde kakeformer fores med miirbrteig. Efterat disse er stekt og kj/lnet, fyldes de med kirsebrer, saa heldes varsomt litt gel6 over. Gel6en maa man Passe Paa har riktig tem'peratur saa den straks stivner. Dis,se former kan ogsaa overstrykes med marengsmasse. Derpaa srttes formene ind i en uarm cvn og flemm,es raskt av.
Kirsebar-is.
Sure kirsebrer st@tes i en morter sammen med kjernen. Denne masse tilsettes en opllsning av kokt sukker, slik man pleier ved tillagningen av anden fruktis. Dennre, iq maa holde 18 grader. Dertil spttes litt citronsyre, la saa massen gaa gjennem en fin sil efterat man flrst har tilsat blandingen endel rld farve. Derpaa er isen ferdig til frysning.
Belag-kirseb.ar.
Er bruken av kirsebrer indskrenket til nogen fa,a uker av aaret har man i senere tid ogsaa gjort det mulig at konservere og saaledes opbevare dem for bruk til enhver tid. Konservering av kirseber kan man f/lge langt tilbake i oldtiden. Dog gjaldt dengang k'onserveringen mest kjlt eller fisk. Det system vi idag bruker er kun ca. 100 aar gammelt. Det var dengang franskmanden Nicolas Apperto, for hvem det lykkedes efter mange pr[ver at op,bevare nreringsmidler i glas. Den franske regjering blev opmerksom paa denne hans fremrgangsmaate og tilkiendte opfinderen en stlrre understlttelse paa betingelse av at han lot resultatet av sine prov skrive ind i en bok for at disse kunde komme almenheten tilgode. Den bo,ken utkom i 1810. Konserveringen sammenfattet han i 3 punkter:
1. De ting som skal konserveres paa flasker eller st/rre glas.
2. Om b,etydningen av at holde disse godt Iukket.
3. Nldvendigheten av at Ia disse flasker eller glas gjennemgaa en proces i kokende vand i kortere eller langere tid.
Opfinderen gik senere over til bruken av rnetalkar og faar da virkelig ry for at vrere
Eneberettiget importor av viner og spirituosa til Norge
Hovedkontor Raadhusgaten 6, 0slo
Telefon 25880 med l0 linjer hvorfra faes forbindelse med samtlige avdeling A's (vinavdel.) kontorer.
Avdelingskontorer i Bergen og Trondhjem
Mohr & Giertsen
Bergen
Kolonial en gros
lffiaiiilxxMiiiiiiiirilxilililntrmimririmuur
Anbe(aler specielt til konditorbruk
Flormelis
Smult og Krydderier
Rikstelcfon 3 648
Telegramadresse: Mohrgiertaen
KARL T2. GATE N9 18 _ OSLO ' TELEFoN: roou, - 14923
OEHME & BAIER
LEIPZIG
E ssenser, Farver, .IEther, Oljer, Lak
for Konditorbruh, Suhhert)arer, etc.
Uovertruffet i Kvalitet
NYheter:
Krgdderi- og Frugt-aromaet tgftt flgdende og i Pasta, alhoholfii.
Gebr. PhiliPPsohn, C. m. b. H Berlin KnallbonProver og 16rer boos KakeDaDir. Yasepapir, Dessertkake-kapsler. c .q.ttiapsi rikt Utvalg til yderst lave Priser. ' Lager hos Husets .q.gent I(asper Stor.sethr Keysersgt. 8. '1'1f 12 (i22
KASPER ST0RSETH,Oslo
Keyeeregt. 8
grundlreggeren av konserveringsindustrien' Han blev i sin samtid rost i hlie toner og kunde se tilbake ogsaa paa et godt financielt resultat.Den offentlige mening i t'idsskrifter og aviser i Paris skrev om ham ffllgende: uApperto har op'fundet den kunst at opbevare aarstidene. Hos ham kan vaaren, sommeren og hlsten indkapsles i flasker'>Efter clisse ul*irrd.ligu bemerkninger om konserveringskunsten og dens opfindelse gaar vi over til behandling av kirseberene.
At konservere disse kan gaa for sig paa mange vis. De kirsebrer vi hovedsagelig trpnger her i konditoriet er belegkirsebrer eller som de ogsaa kaldes: kirsebzer i tyksukker'TiI vort ;bruk egner sig bedst gule og rlde moreller.
Telefon 12622
) buk.r- og konditorartikler
Mineralvandfabriken
Agentur i Lager av KI LD EN
Brus
Telef.6O336 {
ECC EN CROS
Dagliq tilforsel av nylagte.
Egen preserveringsanstalt. tsilligste dagspriser.
OSLO
Elablerl 1897. Telegr.adr.,,bvreban. Telefon 26C9.2 - 14 434.
Vakre norske Flagg
til Kakepynt og Borddekoration. Mange Stsrrelser og Nationer. Th. Riibner-Petersen
Kirsebrrene renses for stilker og sten og lregges i rent vand. Man koker saa 'en s'ukkeroplpsning til en vekt av 15 grader (Baum6)' I denne opldsning kaster man bmrene, d' v' s' lar dern koke ganske sakte og treekke indtil de blir jevnt blltre o$ klare. Frukten er da godt blancheret. Derpaa tar man frukten av ilden. Til kokning og blanchering bruker man bedst flatibundede ka'sseroller av kobber' Frukten heldes nu over i stentlifater og seettes saa paa et passende varmt sted' Vil man ha gule kirslber, veelger man frisk frukt av rette slag til dette bruk, mest bruker man dog rlde kirseber. Derfor setter man straks i fflrstningen til sukret en del rfld" farve' Sukkerforholdet skal v,ere omtrent slik : 21/z kc' styksukker Uses op sammen med 1/z kg' kapilesirup (glycose). Og dette kvantum sukker strpkker til for ca. 31/z kl.frukt' Stentfliet, m'an bruker' dekkes vel til med papir' Neste dag heldes frukten over en grov sil, saa sukret rinder godt av. Man kan videre saette til sukker og gi opl/sningen et opkok og Ia frukten koke litt i opldlsningen. Viser det sig nldvendig kan man satte end,el farve til. Fllgende tlag gjen'iar man samme behandling, men sretter da til noget sirup istedetfor sukker og fortsretter kok,rirgun til sukkeret holder ca. 38 grader efter Baum6. Naar frukten har faat denne behandIing, heldres den over i fuldstendig t'flrre kar' drkkes til med papir (rumpapir), -lukkes herrnetisk og sattes til opb'evaring paa et tdrt sted. Aargang og: merke maa nSie srettes paa emballagen, flr den srttes bort' Denne frukt kan saaledes holde sig i meget over ret aar'
Mariendalsvei 76.Kobenhavn F. og dobbelle av konstruktion ho9
ING\UA LD N fTISEN enkelte bedste
4, OSLO
Velsmakendefet
Kremflste
anbefales fra
Mangeaarig leverandor til de fleste storre bakerier i Oslo, Freia Chocoladefobrik, Hjemmenes Vel m. fl.
C. TUFTS MEIERIER :frrF og
Referance:
hr. conditor Sim. Solberg
Tele[on 16154
Samme fremgangsmaate benyttes til sorte moreller.
Komp'otJilrsebx,r.
Faa konditorier befatter sig nu med frentstillingen av kompotfrukter, skjlnt dette synes ofte at var'e ganske indbringende. Den behandling disse produkter faar av en haandverker har mange fordeler fremfor den industrien yder. Man merker stor forskjel ikke bare i utseende, men ogsaa i kvalitet. Omhyggelig laget kompot fremstillet, av en ciyktig konditor er ihke at op'naa over,alt. Fabrikkene kan nok Ievere en billigere vare, men der er mange kunder som ser mer paa varens kvalitet end pris,billigheten. For den slags kunder er vore produkter bestemt. Til en god kompot maa frukten sorter,es nflie. Thi kun feilfri maa brukes' I intet tilfrelde maa brukes flekket eller stltt eller skadet frukt. Man maa ikke la dem koke lrenge, men srette dern til side og Ia dem trrekke 'et kvarters tid, indtil de er jevnt myke. Der passes dog paa at den ikke blir helt gjennemblflt. Efter kokningen heldes brerene i en sil og derefter paa helt rene gla,s.
Under paafyldningen paa glasset passer man paa at frukten ligger jevnt fordelt og mindst mulig faar klumpe sig s,ammen. Man ryster gjerne glasset over en dukfor at det ikke skal gaa i stykker. Naar glasset er fyldt, sretter man til en 25-gradet sukkerop lsnin'g, lukker sa,a glasset hermetisk og koker det i et aapent vandbad i 25 minutter.
Kirsebarmet'melade.
Denne varesorten finder man sielden i handelen. Frukten maa rens,es for sten, kokes, passeres og saa atter kokes som anden marmelade.
FRITZOE MOLLER
Hrsetemel - Rugmel LARVIK
D rik FAR R lS Naturlig Mineralvand
Der er helsebot i vandet!
CROFTS
PORTVIN
I(r. 8.oo pr, Ilaske.
Rcpr. Land a Reder A/5.
woRRtuANN & CO.
Berlin S. O, 16W'urterhauaeneratr. 14
FabriLation & Export av alle passende Artikler for Chokoladelabriker og Konditorier.
Vor delikate konfekt i kartons og los vegt. Den egner sig brilliant til kakedekoration
Vor kokechokolade ,,Paraplyen" bar benyttes i f)eres serveringslokale. Den er velsmagende, har en fin aroma og vil sikkert vinde Deres kunders bifald.
H. & A. Minde Chokoladefabrik a a Bergen
JENS H. BYE
Tekn. kem. Fabrik
IVE:"8;E$lii GJavIK
Anbefaler sine SPecialiteter for
Elabr'1862
Konditorer og Bagere:
Essentser, Bagepulver, Cr6matine, (udmarket for Stivpiskning af Flsdekr6me), Vaniljecr6mepulver, Bagestof (for Sprastekning af Kavringer), G6l6-Extrakt i diverse FrugtAroma til SProitg6l6 og Formg6l6'
Husft at anbefale ,,ly'orsft Conditor tidende" til Deres soende og leregutter.
Ki,rsebargeli.
Den fremstilles som anden fruktgel6. Til fremstilling av den brukes altid ripsge16 eller eplesaft som blanding. Frukten renses for sten, kokes let og saften filtreres gjennem en silduk, Denne saft kokes saa sammen med sukker til den har faaL den almindelige gel6prove.Kirserb,Ersaften i og for sig har litet gel6stof og maa blandes med endel ripsb're'r som tilsretning. Tilsatning av eplesaft er ogsaa brukbar.
Kirsebarsaf t.
Denne brukes meget ofte, og til fremstilling bruker man bedst sure kirsebmr. Srerlig tilraades ostheimepkirsebrr. Frukten renses for stilk, maa vrere godt, men ikke overmodne. Blir stenen av brerene liggende til,bake i saften, gjlr det intet. Det hand,er ogsaa' som kjendt, at de knuste sure kirseb'rrstener gir saften en egen, utprreget aroma. Knuste kirseibrer lar man staa i et kar ca. 12 timer. Dog maa denne tid ikke overskrides. Den utvun,lne saft heldes i kar og tilsettes med alkohol. Til 4 liter saft regner man 1 liter sprit. Begge deler rystes godt sammen. Efter 6 uker tlmmes saften av, filtreres og held'es, da paa flasker tii opbevaring.
kokeplater, stekeovne, komfurer, ovne m. m.
hos
4, OSLO.
Chokolademaleriet.
I vor ConCitortidende nr. -4 av iaar omtalte jeg detle emne, og Jeg nevnte, nvilken Lltmerket kilde man hadde at lse av i ukerevyer og avis'er til motiver for denne dekorationsart.
Nu faar man jo frerdige malerierTortenSchilder- Expresmed Generaldepot for Skandinavien hos Hjalmar A. Amundsen, Oslo. Av disse findes der jo en hel del mflnstre, og hvis kvaliteten er slik at kakens smak blir ffirsteklasseshvad jeg ingensomhelst grund har
Mit chokolademaleri av Akershus fandt ieg i sin tid som omslagstegniug i sort og hvitt paa Uke,bladet <<Vor Tid>. Tegningen- er av Ulf Selmer.
Ctrokolademaleriet av Mariakirken i Bergen er malet efter fotografi. Med sine mange detaljer er jo dette et forbillede der er noget for komp iceret til daglig bruk, men det kan jo forenkles ganske betraktelig i utflrelsen. Akershus 'er derimot saa enkelt utflrt i sin
til at betvile, men hvad jeg forelpbig ikke har hat anledning til at konstatereer jo dette en hurtig maate at faa sine kaker dekoreret paa. Titlsibesparelsennaar en kake flrst skal dekoreres med mal,:rlei@t sit til at ekspressmalerierne ogsaa maa bete'gnes som billige.
Allikevel mener jeg de,t har sin berettigelse at nrevne hvad jeg gjorde i min indledning her, idet man jo, trods conditoriets internationale karakter, ofte s/ker et hjemlig motiv for sine dekorationer og for srerskilte ,anledninger.
tegneart at det m,aa siges at vrere et let motiv til dette bruk.
Landskapersjdbilleder o. s. v. er endnu lettere utf/rbare da man der ikke er saa avh,engig av den absolut korrekte gjengivelse hvad dimensioner og forhold angaar.
Den der ikke tidlisere' har p'r,lvet rsig i denne dekorationsarl b'fir gjlre detden gir et interessant arb,eide og sp,render over et stort felt'
T. R.
KJAP SERVISER, GLASSER ETC. SAMT I<JgI(I(ENUTSTYR
HOS HiAGE'N T& I{NEilI DETI I-ONNER SIG
Tarifrevisionen 1926.
Som, det vil vmre bekjendt utlp,p overenskomstene for k,onditorfaget, bakerfaget og flere andre fag den 30. april efter forutg4aende opsigelsrs fra bedriftenes side ved Norsh A rbei ds giverforening.
Det var undtagelsesfrit et strengt behov for bedriftene ogsaa inden vort fag at faa reducert de alt for h'lie arbeidsomkostninger, som ikke mindst i det stort set daarlige, aar 7925'var overordentlig trykkende. Den /konomiske depression, hvorunder vort hele lan.d fremdeles lider, hadde i flere perioder hindret vort fags utlvere i at ta arbeidsornkostningene i fuld utstraekning med i kalkulationene.
7 7925 blev der som bekjendt git et individuelt tillreg for alle svende stort kr. 7.20 pr. uke, samtidig som mindstelfln,ssatsene forh,.liedes med kr. 4.80 saaledes: Flrste aars svende fra, kr. 68.- til kr. 72.80.
Den 4. mai samledes vor for'enings forhandlere sammen med Bakermestrenes Landsforenings forhandlere til konferance om saken i Norsk Arbeidsgiverforening. Samtidig som man der hadde for lie behovet for betydelige llnsreduktioner, arbeidet man sig sammen til det rirest m,nlig nlkterne krav, prreget av en resigrerende vilje til at ta hen,syn til svendenes kaar og synsmaater. Det stort set meget gode, i god forstand haandverksmessige forhold, som raader mellem mestre og svende inden konditorfaget og bakerfaget trak i retning av saavidt mulig ogsaa iaar at opnaa en overenskomst i gjensidig forstaaelse og forlikelighet.
En forhandling mellem partene i dagene 18. og 19. mai trlev resultatl'/s' og ble,v avbrutt av hensyn til mellemkommende pinse og andre forhold. Men den 31. m,ai kom man atter sammen til alvorlig behandling av spflrsmaa. let. Begge parter var paa det rene med, at nu maatte det brere eller briste. Man kunde fra vor side ikke hnger b,rre de \flie lfinninger, saa meget mer som en rrekke andre fag da allerede hadde opnaad nye overenskornster med tretydelige llnsreduktioner.
Vort fag og bakerfagets forhandlere var som vanlig i fuld overensstemmelse med hinanden. Vore hovedkrav blev:
1) Reduktion aY de individuelle llnninger med det ifjor givne till,rg kr. 7.20 samt derefter LZ %.
2) Reduktion av mindstel/n,ssatsene.
3) Reduktion av kledesgodtgjdrelsen' ,svendene paa sin side vilde kun indrlmme et ubetydelig neclslagopgivelse av det ifjor givne titlag kr. 7.20, samt fremsatte des'uten krav om laregutskala, baade m. h. t. lereguttenes antal og l,ln, samt hel fridag med l/n 1. mai.
M. h. t. lareguttene antar vi at samtlige haandverksinteressertem,gsfrg som svendekun maa vEre tilfreds med den i de senere aar pked,e tilgang til haandverksfagene. Det er langt gavnligere for ,samtlundet og mere styrkende for haandverkerstanden i sin helhet, at ungdommen slker god, faglig utdannelse fremfor at gi sig det johtreartede arbeides tilfddigheter i vold.
Efter temmelig anstrengende forhandling og arbeide resulterte dette endelig utpaa natten den 2. juni i, at b,egge parters forhandlere, blev enige om et resultat, som de gjensidig vilde for,elegge sine mandanter mecl sin anbefaling. Dette bestod i en Ldnsreduktion gjreldende fra og med 21. juni saaledes:
1) AIle nu ansatte svendes lln nedsattes med kr. 14.- pr. uke, dog ikke under mindstellnnen.
2) Hjrelpetropsarbeideres lln reduceres til for enkelte dage kr. 17.for hel uke > 85.-
Som m,an ser er mindstellnssatseire bibeholdt uforandreit. Det er derfor fllgen av svendenes egen holdning under forhandlingen naar nu de,effektive llnninger kommer mer eller mindre ned mot disse. Svendene maa selv vre,re forberedt paa den utvikling. Det hadde utvilsomt vreret gjensidig mere rationelt om ogsaa mindste'llnssatsen6 var blit'Yedu.cert. Kledesgodtgj'fl'relsen blev heller ikke reducert. Men paa det ornraade har jo bedriftene fuld frihet til selv at overta kled6-,hold og vask' Og det vil sikkerlig bli besparende for de bedrifter som anlregger det praktisk.
Breller, k"ffn og thehander, Doser m. m,
/I/GWALD
Naar forhandle'rne gjensidig akcepterte resultatet, var det vistnok gjensidig med utilfredshet, men vrcsentlig av hensyn til den opfatning at det var det gjensidig bedst opnaaelige uten konflikt. Begge parters avstemning viser, at bedriftene s,orn st,endene i stor utstraekning har stemt for forkastelse. Men der var dog en majoritet paa begge sider, som leclet til gjensidig vedtagelse den 16, juni,
Fra og med mandag 21. juni blir derfor llnningene at regulere overensstemmende med vor Landsforenings cirkul,rre av 17. juni 1-926. Overenskomsten er gjeldende til 30. april 1928 metl betinget indeksregulering pr. 15. april 1927, hvis inde,kstallet for april L927 synker eller stiger med mindst 10 points i forholci til iridekstallet for mai L926 (€20 points).
Originalt bordarrangement.
Billedet gjengir "'t''"'J".fjr*:'*Tffl;,H*:t[:':"',i"j.j.orokan som er utrort (K[icheen velvilligst utlaant til avbenyttelse av ,,Gastronomisk Revue"')
hos INGWALD NIELSEN
Kjobenhavn, K.
DE BRUYN "A T:i:r;
Har De ennu ikke provet FLEX?
FLEX anvendes daglig i de fleste land av Deres kolleger av folgende grunner:
FLEf ..-"i t00ofo fettstoff, og De betaler siledes hverken for vann, salt eller annen tilsetning ved kjap av FLEX.
FLEX'er utelukkende fremstillet a., de mest utsst<te rAstoffer, inneholder hverken bomullsfroolje eller animalske fettstoffer og besidder derfor stor holdbarhet.
FLEX gir et velsmakende brod, der holder sig lenge friskt.
fiPX J, b.rp"."rrde pi grunn av varens meget stoie drsihet. Hvis De f. eks' blander. 1/r FLEX med '/, andre fettsioff.i, b., vi Dem om kun i bruke ca. if t av det sedvanlige anvendte kvantum, da brodet ellers blir lor fett og for tungt.
FLEK-.; ;p.ti.tt fabrikert til i -rulle i -wienerbrod og butterdeig, hvorved opnis en behagelig (lang) blanding I arbeide med.
FLEX h", .n enestiende bakeevne og gir foruten et stort, smukt brod ogsi det umidelig sprode brsd, som nu foretrekkes bide av lagmenn og kunder.
FLEX absorberer mere veete end de fleste andre fettstoffer og gir derfor storre utbytte.
FLEX er pakket i kasser i 25 kg. netto.
Finn den blanding, der passer Dem best, og vi har en Lregeistret kunde mer.
' Skriv idag til nedennevnte firma eller til oss efter en hasse!
Oplag for Oslo og omesn: A/S JOHS. FINBORUD, Bernt Ankersgate 6. Tlf. 24391 - l0lB7
Det bedste
Hvetemel
letseres ao
Litt om iskrem.
6 liter nysilet melk, lt/2 pund sukker, 150 gr. maisrne,l, (<<Durreaus Maizena!>) 50 gr. eggepulver.
Lag f/rst en jevning av l/2liter melk, maismel og eggepulver, pas 'paa' at ikke dette blir klump,et, resten av melken og den flskkede vaniljestang skal flrst faa et opkok. Naar dette er gjort, skal jevningen heldes opi under stadig omr/ren, og saa koker det hele op. Kjelen tas av varmen og sukkeret heldes opi undrer stadig r,firing. Naar dette er avkillet saa fryses det som anden is. Denne is utmerker sig ved sin billighet og kommer den ekte vaniljeis nrer i smak og fylde. For dem der ikke bruker vaniljestrenger, bruk da vanilinesukker og ikke vaniljesukker; ti dette gidrr firien ubestemmelig. Litt eggegul farve skader ikke. A. l/.
CHRISTIANIA GLASMAGASIN A v GRUNNL. 1739
Anbefalersitrikholdige utwa.lg a.v
Salwplett og Kuwertartikler for Konditorier
Farsteklasseskvalitet ogrnoderne rnu nstre
Forlang
vor spesial katalog over resta.Ltra.ntartikler
Litt om lsen.
En svale gjlr ingen sommeir og en p,ortion is heller ikke, men med sommeren kommer ogsaa isen. Denne deilige, forfriskende dessert, som alle, men srerlig damene er saa glad i.
Paa hvert gatehjlrne, i nresten ethvert portrum staar nogen og selger is. Men det er ikke om denslag's is jeg vil skrive litt, men om no,gen issorter for kondito,riene, srpecielt i sommervarmen.
Jord,bsr'-is.
Pres 1 kg. modne jordbrer gjennem en sikt, lra i ca. 2 liter vand, 1 kg. sukker, 4-5 draa,per citronsaft og nogel) draaper rld farve: Fryses godt i ismaskin. l-8o.
Ci,tron-ts.
10 citroner, saft og skal. Sirup av 30", vand, 3 a 4 piskeder eggehviter, ca. 4 liter.
Fryses godt gjennem i maskinen, tilsist blandes hvitene. Isen blir derved lettere og synes ikke at vre,re saa kold som uten egge,hviter. 1,8o.
Banan-is, 10 A 15 bananer kokes i en vaniliesirup. Litt citronsaft tils ttes som forhindrer at
frukten blir mlrk og uappeititlig. P,resses gjennem en fin haarsikt.
2 liter fllte kokes med vaniljer og 400 gr. sukker. L6 eggeplommer til legering. Alt blandes og fryses i maskin.
Hrtitain sorbet.
l-0 citroners saf,t, 1 flaske god hvitvin, vand og sukkersirup 30". 4 liter ca. Skal maale kun 14". Naar den er frossen, blandes 6-7 stir'' r,,ispede eggehviter i. Serveres i champagneglas med litt hvitvin over.
Paul Schaltenbra'rtd.
Syltede moreller.
Til dette brukes de store gule kidtmoreller. Xla stilkene fra og trak stenene ut enten med en haarnaal eller en stenuttager, som er at faa kjlpt i isenkramforretninger.
Kok 1 kg. sukker til 1 kg. moreller, ta 1l liter vand til hvert kg. sukker, skum godt rent; ha saa morellene opi, naar dette koker, skurn atter riktig godt, la det koke ganske pent i ca. 5 m,inlrtter, held det saa op i et fat,la det staa til nrrste dag, held sukkeret fra og kok dettt op til seigt sukker, (altsaa flrste grad). Mo' rellene has op i og faar et opkok, skummei I
Kokekar istorste utvalg hos
Konfeftt - SPisechoftolade
Couoerture
Nestle & Anglo-Swiss Condensed illillt Co.
Telefon 239t5 Oslo, Kirkegaten 14, l6' lB
Invalid's Port
Kr. 6.oo pr. fl.
E*peror Port
hiemfsrt Paa flasket
Kr. l0.oo Pr. fl.
selges under garanti.
Telefon 23915
!lllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllltllllllllllllllllllllllllllllrlllllllllllllllttll[llltlllllllltlllllllllllllllllllt E l)rik
Anbefales til Conditori', Hotel- og Restaurantbruk.
Teletoner 14423 - 2666027430, TORGERSEN & CO. osLo
r'ent, staar atter natten over, og den Sdje dag lar man sulrkeret reude godt fra b,erene, kok dette op til blaeresukker (altsaa tr,edje grad). ha saa morellene deri, la dette koke pent uncler stadig skumning i ca. 5 m., held saa berene op i smaa glas eller krukker med passe saft over, naar disse er riktig godt avki@let bind da over enten med pergament eller svinebl,zere.
Til frukter som skal helsyltes til beleel, brlr man alclrig bruke stlrre krukker eller glas end 1 liter store. Man risikerer da mindre at frukten begynder at gjare.
UTENLANDSNYT
Brev fra Tyskland.
Ii'ra uor komesvondent.
Tyskland gjennemgaar atter nu- en 'stor krise o,g' at den gilr sig gjaldende inden alle brancher, ogsaa inden konditorfaget, er let forstaaelig. Vort fag avh"renger i hli grad av velstanden blandt vore kunder og det store brede lag forlvrig. Tjener arbeideren godt vil han ogsaa gjerne ofre noget baade paa sig og sine av de saker som kondit'oriene frembringer. Raader man over en stlrre indtekt, saa ser baade middel- og embedsstanden sig istand til at gifite stfl,tre indkilp og bruker mere konditorvarer end i disse nervrerende daarlige tider. Til de daarlige tidtir kommer ogsaa den omstrendigrhet, at konditoriene blir lastet mred temmelig tung skat som sjlr det des vanskeligere for en konditor med familie at slaa sig gjennem. Det er da ikke at undres over, at o'gsaa i vort fag sterk arbeidsl@shet optrer. Chokoladefabrikkene arbeider under cle stlrste indskrrenkninger og dropsfabrikkene
Harald Ohlsen & Co.
+ t . lzzots Skippergt. 17 I erer' lzs zte oslo
vinglas, karafler
skaale, fate m. m,
ihos
Mandler Rosiner Sukat Kokosmasse ' KrYdderier Essencer Melis m. m.
IN GWALD NIELSEN
TORVGT. 4, OSLO
klager over daarlig avsatning av sine varer. I disse kredser er konkurs og forretningsstans ingen sjeldenhet og: de allerbedste og de eldste firrnaer kjernper med vanskeligheter.
,Stlrre fester og lag og de dermed f,flgende bestillinger paa konditorvarer kan nu ikke sammrenlignes med fflr, skjfirft stflrue'konditorier need kaf6 er forholdsvis godt giestet. Til disse vanskeligheter kommer ogsaa vedtaket om 8-timersdagen, om fblbud mot salg av letfordprvelige saker paa slndagene og bestemm,elser om aapningstiden paa sdndagene etc. En av sarnbaandsorganisationen, det tyske konditorsambaand, tilstrebte lettelser i disse forhold fik delvis ophevet enkelte bestemmelser. Men bakerne mots'etter sig dette. A,rbeideren har ogsaa allerede forl,rngst indset, at her Aunde nok indtrre en bedring i deres levekaar, og hlrer derfor ikke til absolute motstandere av en reform.
Fra 3. til 6. juni skal det tyske ko,nditorsambaand ha mflte i Diisseldorf. Prisene paa raamaterialer og andre hjelpemidler holder sig paa hlide med noteringene paa verdensmarkedet. I forhold til hvad dis,se var flr krigen er der dog indtraadt betydelige prisrndringer. Prisen paa smBr var fflr klrigen 2,20 mark, idag 4,60. Kaffe, tidligere 4 m,ark, idag 8,40. Mandler som f,lr krigen kostet 1,80 mrk. pr. kg. noteres i dag 3,20 mrk. Marsipan var i 1914 0,90 mrk. pr. kB., idag er den 2,10. Hvetemel var i 1914 0,30 pr. kg., i 1926 0,51. Eg kostet f|r fra 4-7 pf. pr. st,, idag f.ra 15-20. Chokolade var fflr 1,60 til 2 mrk., idag er ringeste kvalitet 2,60. Kun vanilje som fpr krigen var 40-60 mrk. er idag gaat ned til 35 mrk. efter at den i hlst hadde va* ret oppe i en pris av 160 mrk. pr. p,und. Iskrem kom i forrige aar ikke til saa rik anvendelse paa grund av den mindre varrne somnter. Men for kom,mende sommer har man gjort betyclelig,e forberedelser.
F. A. v. SCHONENBERG
FOSSVEIEN 7, OSLO. Telf. 70924
Kage-Platepapirer ogBorder leveres til Fabrikpriser. Celophane {ra Lager og direkte fra Fabrikken. Aluminiumfolier, blankt, farvet, praget og med Tryk. Maskiner for Bakere og Konditorer, Dropsmaskiner.
STAFF & RIISE.HANSSEN
(Tidl. F. C. Balling & Co. og Brsdr. Riise-Hanssen) Tomtegaten 2lb, Oslo
Kolonialoarer en gros Specialaodeling for bafteriarliftler
Telefoner! 16356 - 2242O - 2ZBza
Neste gang kjzlp
PERSONALIA
Eiakermester Anton Schou, en i haandverksog kirkelige kredser velkjendt mand, er d,en 27. i f,orrige maaned dld, i en alder av 68 aa.r. Han var ffldt i Sarpsborg og kom i en ung aldrer til Oslo, hvor han i 1882 begyndte forretning i S/gaten 20. - Herr Anton Schou begravedes den 1. juli fra Vestre gravlunds kapel under sjelden deltagelse fra en flerhet av avdldes kolleger og talrike venner. Bakermester Schou har tidligere vreret medlem av Conditormestrenes Landsforening i flere aar.
Eructffx
cr rnibbcIl iot
Derrnoutb
THOMSEN & STAHR
YOUNGSGATEN 9 - OSLO
Smor, Sukker og diverse Baker- og ConditorTelef 27035 Artikler Telef' 27035
E. L. HEIIAND
Strandgaten 121 BERAEN
Fedevare- og ,zEgforretning
Plater til honningkaker. For at undgaa stadig smlring av platene gaar man frem pa,a fllgende mdate: Man smilrer platene godt og strdr dem ind med mel. Settes i ovnen indtil melet er blit brunt' Saa behandlede plater kan brukes hele dagen.
D.
Recepter.
Lette maltoner'
l-0 eggehviter piskes godt og blandes med 500 gr. farin som marengsmasse og 250 gr' finr,evne mandler. Dresseres efter lnske'
Mocca'm'akroner'
2 makroner fyldes med m'occasmflrkreme og glaseres m,ed kaffefondant'
Prinsesse-m,akroner'
2 makroner fyldes med bringeb'rermarmelade og glaseres med couverture' Iil il [[I tllllllllllllllllllltlllllllllltnlllnlllllllllllllllllllllllllllllllllllltlllllllllIlllxllllllllll
Sneballer'
2 smaa makroner fyldes med bring'ebrer og srettes paa en plate med h:flvlede eller hakkede mandler. Den lverste halvdel besprlites med marengsmasse. Bruk hertil en tyll saa tyk som en blyant. Nu snur man forsiktig rundt og sprliter paa den anden side' E ter dette er makronen den indre kjerne, omgit av marengsmasse so'm igjen er omgit av mandlerne' Srettes paa smurt plate og stekes i svak ovn' Heinrich' Franke'
Dn brttttuPskake'
Paa siste side i en kokebok fandtes f/lgende o,pskrift: 1 pund troska,p, 1 pund hjertelige o'rd, 2 p,und urorkketige llfter blan'des go'dt samrnen naed 2 pele glrede'staarre'r og arbeides godt en time med kjrerlig haand og formes forsiktig til et hje,rte. Overstrlers me'd sukkersrlte ord' dyppes i heilige kjrerlighetslditter, st'ekes hurtig: i ., elskovsgildond'e ovn org serveres med varme kys. Denne kake er bare for to personer og er i almin,delighet mreget godt likt'
Det var da et uhyggelig blik herr Pilterud sendte clig da Hansen, er d'ere ikke venner?
-- Nei, han er rasende Paa mig'
Men kjaere, hvad ondt har du da gjort ham?
Jo ser du, ieg var engang lorlovet nred hans l.one, n-retl giftet nrig ikke med hende, og det kan hail alrig tilgi mig. -
NORSK CONDITORTIDENDE
Utgit av Conditorlnestrenes Landsforening
Ansvarlig redaklor: Cand. jur. Josef Hanche
Redahtionshomiti : Hugo Tobiasson, Oslo, H' S' I-angli, Oslo'
Odd Erichsen, Trondhjem, og
TrYgve Reimers, Bergen'
Utkomnrer i Oslo I gang hver maaned og kan bestilles ved alle landets postanstalter og ved direkte henvendelse til'ekspeditionen'
Kontingent: Kr' 3 00 Pr' 'lz'aar'
Redaktion og ekspedition: A' M Hanches Forlag' Raadhrrsgaten 24, Oslo, telefon 12181
