Norsk Conditortidende 10. utg. 1928, 4. Årgang by Baker & Konditor

OFIGAN FOFI

LONDITORSTANDEN

ANSVAFILIG FIEOA,KT@FI : Clr.ro J un. Ioser llarucn e o5LO

Nr. 10 Oktober 1928 4. aarg.

Den fjerde Nordiske Haandverkerkonferanse.

Av fabrikeier O. Erichsen.

I Stockholm holdtes i dagene 31. august og 1. september den fjerde Nordiske Haandverkerkonferanse. Ved disse konferanser motes styremedlemmer for haandverksforbundene i de fire nordiske lande for at overveie sparsmaal av falles interesse for haandverket i disse lande. Forholdene kan jo i mangt og meget vare forskjellige, og konferansen befatter sig derfor heller ikke med saker som er av mere lokal interesse for det enkelte land; men der er altid sporsmaal, hvis losning staar paa tapetet i alle, og som kan slottes ved en ens eller falles optraden. Videre kan ved meningsutvekslinger under disse mster det ene land komme til at nyte godt av de erfaringer som er gjort i et andet. Man kan mene, at dette like godt og billigere kan naaes ved skriftlig behandling landene imellem; men for det forste blir nu den mundtlige behandling altid mere uttommende, og for det andet - og det er ikke det mindstelerer man-

dene i de forskjellige land under mstene hinanden personlig at kjende, og faar ved undenhaands personlige samtaler en ganske anden anledning til at utdype meningene og komme ind paa detaljbetraktnin. ger som den skriftlige form ikke i den grad foranlediger.

Den forste av disse konferanser holdtes lgl2 i Sverige efter initiativ av den ogsaa i Norge godt kjendte, nu avdode formand i den svenske haandverksorganisation, konsul Ljungreen. Senere har varet holdt konferanser i Kjobenhavn og Oslo, og nu altsaa igjen i Sverige. I de fsrste moter deltok Norge, Sverige og Danmark. Senere kom ogsaa Finland til, da det blev en selvstendig stat.

Iaar holdtes altsaa konferansen i Stockholm i dervarende haandverksforenings lokaler under ledelse av den svenske haandverksorganisations formand, hr. fabrikdr og hovskomakare Aug. Lindmark, som flere

SARPSBORG PAP. & PAPIRINDUSTRI

SALGSKONTOR I OSLO

Anbefaler sine sammenlaegbare Bolgepapesfter & Conditoresfter som seerlig er skikket til emballage lor Blsthahe-', Kringler & A s

Forlang tilbud og prooetTelefon 22 707

Prooelager: K. Grunnebery, Toldbodgt. 25Oslo

Kransehaher. Opmerksomheten henledes specielt paa vore monsterbeskyttede Conditorasker, der ved sit delikate utseende maa betegnes som den bedste emballage for Conditor-kaker.

ganger har deltat i vole generalmstet og saaledes er godt kjendt ogsaa i Norge. Paa programmet var opsat 4 saker:

Vort nymonterte, moderne renseri er nu sat i drift.

Frav vort nYe

IUS' oo hvetemel

$kiens Aktiemslle.

Christiania Meieri ola

Telefonerz 2671210101 - 14533

leverer gode Varer i MELK, FLOTE, SM0R og 0ST

N. HAAVELSRUD O/"

indeh. Eds'ard Erichsen og H. L. Erichscn osr.o

for Bakeri og Conditort anbefales

Smor - Egg - Rosiner - Sukat - Mandler

Telefon 2269226711

l. Fagutdannelsen inden haandverket.

2. Statens ststte til haandverksnaringen.

3. Utveksling av svender mellem de nordiske lande samt angaaende retten (muligheten) for et lands stipendiater for at soke arbeide i de ovrige nordiske lande for videre utdannelse.

4. Anbuds- og konkurranseforholdene.

Verkstedsutdannelsen for larlinger er nogenlunde likt i alle land. Medens i Norge forholdet mellem mester og larling delvis er ordnet ved bestemmelser i handverksloven, er lorholdene i Danmark og Sverige, som ikke har lov svarende til vor haandverkslov, sokt ordnet mere ved organisationsmassige avtaler. Jeg har indtryk av at det i begge disse lande er lettere at faa haandverkets utovere til at boie sig for og holde organisationsmassige avtaler end hos os. Jeg erindrer om hvor vanskelig det har varet f. eks. at faa gjennemlort den vedtagne registrering av larekontrakter. Og dog skulde det synes klart at hvert fags utsvere selv har interesse av med sikre data at kunne folge tilgangen av laregutter i faget og hvor stor bestanden til enhver tid er. I loyalt at folge de frivillig vedtagne bestemmelser, hvad entert rru dettc er inden et enkelt lag eller inden det hele haandverkefforbund, ltar vi nok adskillig at lare av vore to naboer.

Fortsat utdannelse ved kurser anbefaltes sterkt Ira alle lande og isar anbefaltes fra alle hold en undervisningsmaate som ved det teknologiske institut i Kjobenhavn, der har varet monster ogsad for vort teknologiske institut i Oslo.

Den tredje sak, om utveksling av svender, vakte den storste interesse fra alle lancl. Der fiemhavedes sterkt den store nytte som tidligere dag€s svendevandringer i fremmede lande hadde hat for fagdyktighetens utvikling. Anledningen for et lands svender til at kunne faa arbeide i andre land er i de senere aar mere og mere stengt ved de vanskeligheter som gjores for at gi indpas- og arbeidstillatelse. Der uttaltes almindelig at der vilde vare mindre nytte

h #

i at faa istand overenskomster herom kun mellem de fire lande. Trangen hos de unge svender til at komme ut cg se og lare, hadde gjennemgaaende Tyskland, Frankrike, England og Schweitz som maal, og der stod man stengt, da arbeidsledigheten ogsaa i disse lande bragte arbeiderorganisationene til i forste rekke at motsatte sig indpastillatelse. Resultatet av diskussionen blev derfor at det henstilledes til det nordiske haandverksraad at opta arbeidet for i stsrst mulig utstrekning at muliggjare adgangen til at komme ut og arbeide.

For vort fags vedkommende kan i denne forbindelse navnes en uttalelse av Berliner Conditorvereins formand ved den fest som Kobenhavns Konditormestres Forening ,holdt for de besskende konditorer fra Berlin. Som det vil vare kjendt fra meddelelser i tidsskriftet hadde Kjobenhavn i dagene omkring 28. august bessk av 20 konditorer fra Berlin og blev selvfolgelig i den anledning holdt festlige sammenkomster, hvori der ogsaa elskvardig var git mig leilighet til at delta. I en tale uttalte Berl.nernes formand, at han nylig hadde konferert med tyske autoriteter om adgang til at kunne motta danske (nordiske) svender i arbeide. Der blev stillet i utsikt at det kunde la sig ordne, dog mente vedkommende at betingelsen maatte vare at der da samtidig gaves en tysk svend anledning til til gjengjald at faa arbeide i Danmark, saa det tyske svendetal ikke forskedes derved. En eventuel ordning med denne betingelse vil muliggjore adgangen til utferd, om det end selvfolgelig har sine praktiske vanskeligheter.

Nermere om sakenes behandling og de fattede resolutioner vil komme i <Norges Haandverk>.

Under konieransen gav Stockholms llaandverksfdrening en middag paa Stadshuset. Det hyggelige, kollegiale samvar fik yderligere glans under de herlige omgivelser i det storartede Stads,hus. <Tre Kronor>> salen, hvori middagen servertes og <den gyldne Sal>, hvori vi opholdt os efterpaa, er lokaler sonr man vanskelig finder make til og som ingen Stockholmsbesokende bor undlate at bese. Den naste dag efter konferansens slut foretoges biltur til Drottningholm, hvor man spaseite gjennem den herlige park og specielt besaa den eiendommelige pavillion <<Kina> med sine minder fra Gustav den tredjes tid. Tilslut havnet vi paa Djurgtrden i Liljevalchs Konsthall, hvor der var en ganske eiendommelig, meget interessant utstilling <Ljuset i m5nniskans tjAnst>. I rikholdig samling gjenemgikkes der de forskjellige belysningsmidler fra de forste primitive lamper og indtil de nyeste elektriske glodelamper, hvis fabrikation fremvistes i alle detaljer. Siste avdeling var belysning av vindusutstillinger, hvor der ved anvendelse av skjulte, forskjelligfarvede lamper frembragtes et hvit lys med et mildt, behagelig skjer.

^1, Johs. Finborud

Oslo

Vore

hvelcmelsrnerker

VIOL & ADMIRAL

har fin fin analystr. Lett at behandlt'. Storl utbytte.

I lrrsk

FLEX

l(l(t olo r.t'rri [r'l tstol'l'

IIV(;IiN

KONKLTRAIICE

EN FORTRINLIG MARGARIN , TIL BILLIGSTE PRIS. ENESTAENDE BAKEEVNE :,,"*-- - -' i

Theodor Thoresen

Etabl. 1870 . Hoeternel, Rugmel K olon.iaktarer e n P,ros rii+

Tlf. 21 211 og 21221 Skippergt. 11, Oslo

Engelsk bryllups- og daabskake.

Som uConditortidende>s lasere vil se gjengis nedenfor et fotografi av en engelsk bryllupskake, en engelsk daabskake og snit av en engelsk bryllupskake. Naar en konditor, som ikke har varet i England og praktisert, ser en slik kake, vil han som meget rimelig er, sporge sig selv, hvad bestaar egentlig en slik kake av, og er den virkelig spiselig. Jeg for mit vedkommende er helt enig i at man maa stille sig tvilende overfor dette, likeledes tror jeg ikke nogen her i Norge vilde spise disse kaker med velbehag; men engelskmandene er nok av en anden opfatning, for dem kan der ikke tankes bryllup uten en engelsk bryllupskake; men om de spiscr den med velbehag, vet jeg ikke. At den er saa uundveerlig antar jeg narmest maa skyldes traditionen. Men den ting er sikker, at en bryllupskake, pent utfort, er et vakkert skue og gjor sig glimlende som borddlkoration.

Jeg vil her gi Itogett ekte opskrifter, samt gi t'rt liten beskrivelse av hvorledes de utfores.

Engelsk ltrytlupshake

Brunt sukker......

Smor

Egg

Mel

Korinter

Rosiner

Syltede appelsinskal

Sukat

Hakkede hvite mandler

lRhum

Spice (krydderier blandede)

Sukkerkolsr

Smsr

Brunt sukker

Engclsk daabskake.

kg. 0,325

>> 0,325

> 0,385

l> 0,355

> 0,785

>> 0,325

> 0,165

>> 0,255

> 0,105 ) 0,015

> 0,045

kg. 0,360 ) 0,360

Fuo "bb

Mel

Korinter

Rosiner

Sukat og appelsinskal

Hakkede mandler

kg. 0,450

Fremstillingsmaate:

Sukker og smor rores hvitt. Derpaa egg litt efter litt. Saa alt det svrige i paa 6n gang, og rores ind under massen. Rosiner og korintene staar natten over i litt leutersukker tilsat det opgitte kvantum rhum.

Naar massen er fardig, trykkes den ut i ringer. Det kan brukes de samme ringer som for sandbunder. llvis tle skulde vare for lave, Iores de kun indvendig med stiv pap, saa mall faar den onskelige hoide. Massen trykkes nu godt ut i lormene og glattes ut ovellpaa med vand. Paa ytterkanten av ringene iyldes godt med vaat sagflis, saa der ikke under bakingen danner sig tyk skorpe. Et papir lagges over naar den sattes i ovnerl, som ikke bor vare for varm. Hvis kaken er meget stor, vil jeg tilraade at lagge flere lag pap paa bakkplaten og fore ringen indvendig med 2 lag pap, og inderst hvitt papir. Man maa gjore regning paa at kak'en staar fra 2Yz-5 timer i ovnell, alt efter kakens storrelse og ovnens varme.

Denne fremgangsmaate gjalder ogsaa daabskakene. Kakene er som man forstaar meget tunge. De maa opbevares paa et fuktig sted og er holdbare i ca. l8 maaneder. I England lagres de bestanclig 6 mndr. for bruk, da de sies at vare best elter denne tid.

i en engelsk bryllups- og daabskake er der ca. 50 %, bakverk,25 % marsipanbeleg og 25 % <icing sugar>), det samme som sproiteglassur. Til den videre fuldfsrelse av kaken tar vi et stykke marsipan og ruller ut i en tykkelse som er akkurat de[ halve

Har De Honefossoyn?

Aktiesels kapet

Hsnefoss Elektriske Bakerovn og Maskinfabr.ik

av kakens hoide. Kaken strykes med litt aprikos og lagges derpaa ovenpaa den netop utrullede marsipan. Man kan da let skjere ut det onskede stykke, men det maa endelig sorges for at kantene blir skarpe og pene. I England brukes en anden opskrift paa marsipau end her hjemme, men det er jo ikke nodvendig akkurat at bruke den, jeg skal ialfald gi opskriften saa lasenre har den.

8 kg. sukker kokes med det nocivendige vand til ItlD". ith kg. aprikosnlarmelade og 71k kg. fint revne mandler rives ind under det kokende sukker. Naar massen saa er avkjolet, kjores den gjennem valsemaskinen.

Vi kommer nu tilbake til det for navrrte Icing Sugar. 180 gr. torket eggehvite oploses i ly+ ltr. vand. Tilsattes 30 gr. glycerin og staar natten over. Der rores nu ind finsiktet ilor akkurat som til sproitglassur. Det hele er jo igrunden det samme kun med den forskjel at der anvendes torket eggehvite og tilsettes glycerin. Tilsetning av glycerin bevirker at glassuren da ikke blir haard naar den stivner. Naar <Icing Sugar>> rores maa man itide sorge for at faa det tilstrakkelige kvantum flor indrort saa glassuren ikke blir for let og at der ikke danner sig luftblarer. For at opnaa en ren og hvit farve paa <lcing Sugar, tilsattes litt blaa farve.

Kaken plaseres nu helst paa et trabrett dakket med et pent kakepapir. En stor hialp er det nu om man har en svingbar skive paa hvilken man kan satte kaken for at faa strsket <lcing Sugar> jevnt og pent paa, idet man stadig svinger skiven rundt. Naar dette er jevnt paastroket sattes kaken vak paa et varmt sted indtil sukkeret er tsrt for da atter at bli paastroket. Dette gjentas ca. 3 gange og kaken skal da vare jevnt og pent belagt med <lcing Sugar>.

Nu fsrst kom,mer den egentlige dekoration av

EGC EN GROS

Daglig lilforsel av nylagte.

Egen preserveringsanslall.

Billigsle dagspriser.

BIZRN @VRr.b@

Etabtert rorz. orSrln3 adr. ,,l,vrebo,,. Telefon 26092 - 14434.

kaken. Nogen grundig forklaring paa det er nok. saa vidtlsftig. Det er jo hundrevis av maater at de, korere slike kaker paa, jeg overlater til konditoren selv at ta fantasien til hjalp, man behover kun at vere i besiddelse av nogen <Thyller> samme som brukes for almindelige smorkremkaker, bare litt mindre. For en ovet konditor vil da garneringen av en saadan kake falde ganske let, men litt fantasi maa selvfolgelig til, og rhar ,man interessen er det ubegransede resultater en kan opnaa. Av engelske bryllupskaker kan der sattes flere paa hverandre. Det mest almindelige er 2 og 3 etager.

Fotografiet viser en 2 etages bryllupskake. Her staar den 2dre etagen paa soiler, men det er ikke nadvendig. Naar man satter flere paa hverandre bsr man soke at folge en bestemt konstruktiv form.

I et bryllup er bruden den der skjarer ut det fsrste stykke av kaken og tar topdekorationen der opbevares som et minde fra bryllupet. Der skjares likeledes ut smaa stykker av kaken som lagges ned i dertil bestemte blikbokser for at sendes til brudens og brudgommens nermeste bekjendte i utlandet sonr j o o gsa a * : * " v i l s m a k e *

HIA LMAR A. AM UI/DS EIV - OS LO

Grensen mellem conditor- og bakerfaget.

HERR REDAKTOR!

I "Norsk Bakertidende)), nr. 9 d. a. refereres elt skriftlig betankning av herr bakermester Haakou Hansen som lyder saa:

<Nir det fra konditorhold pAstAes, at wienerbrodet antas <at v&re kommet til Norge fra Tyskland og at det der fremstilles i konditoriene>>, er jeg ikke enig. Navnet wienerbrod, som det kalles her hos oss, skriver sig fra Danmark, hvor det fremstilles i ethvert bakeri og horer med til en dansk finbakersvenns svenneprove og ikke til konditorfaget. I Tyskland kjennes ikke benevnelsen wienerbrod. Dette skulde efter ordets sproglige betydning skrive sig fra \Wien, men der er dette helt ukjent. Wienerbakverk er noget helt annet og betegnelsen wienerbakeri (aldri wienerkonditori) har fAtt hevd som betegnelse pA et bakeri hvor der fremstilles finere hvetebakverk efter wienernes, allerede fra middelalderen av, beromte omhyggelige fremgangsmfr te.

Der bakes dog et, vArt og danskenes wienerbrsd tilsvarende bakverk i Tyskland og Osterrike, meu dette har navnet Kolatschen i Syd-, og Blondergebiick i Mellem- og Nord-Tyskland. Det egentlige hjemsted for dette utmerkede bakverk er antageligvis Sachsen, hvorefter det ogsA ofte har ffrtt benev-

nelsen Dresdner-brod. I Osterrike (det gamle) fremstilledes det av den slkalte KolatschenbAcker, i Tyskland av den sAkalte KuchenbAcker, en mellemting mellem konditor- og kakebaker. Bakverket har imid, lertid liten utbredelse.

SA tilbake til Norge. Hertil er det kommet, som ovenfor nevnt, fra Danmark innvandrende danske bakersvenne, som foruten sine franskbrod ogsfi har kunnet dette delikate bakverk fra sin laretid hjemme. Fremstillingen har lra lorste stund tilhort bakeriet, og har der her i byen aldri vart nogen som helst strid om retten hertil. At man annetsteds, som f. eks. i Trondhjem, har vart i tvil, har vel sin irsak i stedlige omstendigheter. Under den'frie naringsdrifts tid, har det heller ikke gitt nogen anledning til strid, det var bare i bake det hvis man onsket det og det passet for ovrig inn i bedriftens karakter. Senere da vi fikk vflr naringslov og svenneprover kom spo'rsmAlet op, hvad den tidligere delinisjon tyder pl, og denne er efter min ringe formening like god idag som den var for 20-30 ir siden. Det er dessforuten en annen faktor som vel ikke bsr glemmes, nemlig !akerlovere som l'ammer alle bedrifter der fremstiller brod og annet bakverk. Konditorerne har hittil stitt utenfor denne lov, men vil de opta wienerbrodet i konkurranse med bakerne, sorn et for dem tillatt pro-

Kaketine av Alluminium - 4-delt. Kan ogsaa benyttes til kransekake

I KJ@LEANLEGG

A,S KJ@LEMASKINEN

Kjendetegnes bl. a. ved:

Ingen Pakningsboxer

Ingen Reparationer

Intet Pas, Ingen Syrepaafylding

Smaa Driftsomkostninger

Lang Levetid

Effektiv Kioling

A,S KJ@LEMASK!NEN

er levert bl. a. til lolgende Konditorer & Restauranter: Konditor C. Msllhausen, Oslo (3 maskiner) Th. Wiig, Trondhjem

H. Sand, J Eriksen, Levanger

Restaurant ,,Skansen", Oslo (2 ttlaskiner) ,,Tivoli", Oslo ,,Culmbacher Ho{", m. m. fl.

KONDTTORIANLEGG

med spiso-isfabrikation, iskonservering "g rumLloling.

dukt, blir de sikkerlig lrjemfalne til alle bakerloverts be-ctemmelser om arbeidstid etc. Mort de er tjent med det?>

Undertegnede kan ikke i et og alt vare enig i bakermester Haakon Hausens betankning og tillater jeg mig, herr redaktor at komme med etpar bemerkninger til samme.

Naar herr Haakon Hansen ikke cr enig i den paastand som er kommet fra conditorholdnemlig al wienerbrod antas at vare kontmet lil Norge, lra Tyshland og at del der fremstilles i condilorierne, er dette forstaaelig for os conditorer.

Herr Haakon Hanser har formodentlig aldrig praktisert i tyske conditorier og bor derfor ikke benekte, at det saakaldte u,ienerbrod ogsaa lages i tyske conditorier.

Hvorfra wienerbrsd egentlig stammer har jo igrunden mindre at betyde.

Herr Haakon Hansen skriver, at fremstillingen av wienerbrsd har fra ferste stund tilhsrt bakeriet!Fra hvilken kilde eller fra hvilket arkiv, herr H. Hansen har hentet denne sin oplysning skulde vare interessant at faa vite.

Undertegnede har i etpar aars tid praktisert i forskjellige conditorier i Nord-, Mellem- og Syd-Tysk-

PETER MURER

Kjeld Str-rbsgt. 1, OSLO Telefon 16 499 Telegr.a.dr. Presto

land, og overalt har det saakaldte wienerbrod, Inen under andre betegnelser varet etl daglig vare.

Jeg kan med sikkerhet paastaa, at der ikke fittdes et conditori i hele Tyskland som ikke bruker ngjarr.

Den saakaldte Het'enteig (gjardeig) er i alle tider blitt laget i det tyske conditori og utallige er alle de sorter conditorbakverk som fremstilles av denne Hefenteig. I franske conditorier brukes ugjarr. Der lages blandt meget andet de bekjendte <'Brioche>, som fremstilles i ethvert forsteklasses fransk conditori. I alle danske conditorier lages det danske wienerbrod, og paa saa at si enhver conditorsvendeprove er wienerbrsd en av de ting som blir fremstillet.

Altsaa ogjau brukes i alle danske conditorier. --- Fra mit ophold og praksis i Sverige kan jeg ogsaa meddele, at i ethvert fsrsteklasses conditori i hele Sverige lages wienerbrod i store mengder. Wienerbrsd er og har saaledes varet falles i bakerier og conditorier i de storre ledende europaiske land og har saavidt vites ikke fort til nogen strid med hensyn til fremstillingen. Det mest sandsynlige er, at saakaldt gjaret deig med tilsatning av smor, egg, sukker, mandler, sukat, rosiner, korinter, syltetoier, cremer,

Nar brsdet er godt fyldig, porost, velsmakende, spiser folk meget brod.

Godt norsk mel,

HYETEBLANDET RUGMEL f,^ MOSS AKTIEM ALLER

gir et fyldig, pdrast, velsmakende brod. Godt norsk mel gir jevn bakning. Det ene brzd alltid like godt som det annet. j..,'.

Smsrf abrikken

Bergen

Ornen

leverer landskjendte margarinmerker i conditori- og bakerikvaliteter

Peter Larsen & Co.

Slenersgaten 10, Oslo

Ttf. t6Di, t528t, t4474

Bakke Mslles Rugmel og Gropsorter samt Champion Hvetemel er kvaliteter alle bsr bruke.

De flcste ledende Ameilftansfo Hoetemelsmerfter anbefales fru lager.

Mineralvandfabriken

Brus {

Telcf. 60336

glasur og flote (hvilke raavarer jo hovedsakelig tilhorer conditorietl, bar derfor likefuldt tilhare conditorfaget som bakerfaget, og efter de faktiske oplysninger at domme, har det sikkerl,ig til alle tider tilhort begge lag og behaver ikke, hvis der er litt kollegialitet tilstede, at vakke tillive nogen strid.

Forovrig har sporsmaalet konkurrance m. h. t. bakningen av wienerbrod vel aldrig varet i nogen conditors tanker; men hvad skal man igrunden kalde dette fenomen, at nasten alle bakere saa gjerne vil, maa og skal drive conditori, en gol del med straamend; men sikkert mange uten nogensomhelst lov og ret dertil; thi de faa som virkelig har gaat i conditorlare og avlagt svendeprove i faget her.i Norge, kan sikkert trelles i en haandvending.

Dette fenomen kan man vel med virkelig ret kalde konkurrance; men vi conditorer ser storre paa tingen, vi misunder ikke vort saa llar beslektede bakerfag. Vi conditorer har til alle tider respektert bakerfaget og standen fuldt ut; men kan det sies med ren samvittighet at de herrer bakermestre respekterer conditorfaget? -.' Jeg mener i mange tilfalde nei og atter uei!

Jeg vil som bevis for min paastand meddele etpar

Bretter, hoff"- og theftander, oas.,, m. m. /I/GWALD

4, OSLO

(R.k.)

ffiswurB M]hA,ffimEru

Choftolade, Konfeftt, Kaftao, Courterture etc.

NESTLU MN

ANGLO.SWSS CONDENSED MILK CO

Telefon 23 915 Kirkegaten 14-16-18 -

trek, som fuldt ut understreker, at flere av de stsrste bakermestre i landet ikke respekterer conditorstanden tilstrakkelig. Et eksempel herpaa er, at store veldrevne baker- og conditorforretninger m,elder sig ut av Conditormcstrenes Landsforening, saavel lokale som landsforeningen, og paa foresparsel av undertegnede om grunden til utmeldelsen faaes et saalydende svar:

<Naar jeg nu melder mig ut, saa er grunden deu, at jeg synes det er helt overflodig at staa i 2 foreninger som horer saa at si det samme iag til, og da min forretning ,trovedsakelig horer til under bakerfaget, er det en selvfslge, at jeg da maa staa i BakerrnestrenesLandsforening.>-- (Sign.)

Det har selvfolgelig aldrig varet Conditormestrenes l.andsforenings tanke, at en baker absolut bare skal staa i conditorernes og ikke i bakermestrenes forening! Nei, det er langt fra conditorstandens mening. Derimot finder jeg det ganske logisk, at en bakermester som driver conditori paa lovlig maate bar ha saa megen interesse og forstaaelse og Ia det gamle uttryk staa ved makt: Giv Gud, hvad Guds er og keiseren, hvad keiserens er.

Vi kan bare overfore dette til nutiden og si: Giv bakerne, hvad bakernes er og conditorerne, hvad conditorernes er!

Vi er dog i henhold til vore svendeprover to viclt iorskjellige fag, trods at vi jo har endel tilfalles i vore arbeidsmetoder.

Som fleraarig medlem av conditor-provenevnden i Oslo har jeg iakttat at det flere ganger har hendt, at. naar nevnden er blit kaldt til svendeprove i bakerier, glimrer bakermester,en med sit fravar.

Nu er jo conditorstanden liten, men dog levedyktig. Jeg mener, at naar en bakerdrivende vil ha

Vareautomobller fra kr. 4 500,- og opover

BERTEL O. STEEN

Parkveiern 27-29 OSLO

laregutter i s1! conditori og svendeproven skal fuklbyrdes, burdfvel almindelig hoflighet tilsi, at forretningens indehaver motte frem og hilste paa dc tre conditorer, som har blit velsignet med det meget arefulde hverv at staa og gaa og hange paa ell arbeidsplass i en 5 i 6 timer av sin olte kostbare tid og uten nogetsomhelst vederlag for alt tidsspilde. Til og med har det hendt, at bakermestre tar imot utenbys bakermestres sonner og lar disse gaa i lar.c i Oslo 3 i 4 maaneder for saa at bebyrde 2 conditormestre og I conditorsvend som ovenfor navnt med flere timers interessant ophold ved disses proveavlaggelse i conditorfaget.

Herrer bakermestre, husk at conditor-laretiden er ifolge loven minimum 3 aar, for tiden gjaldende 4 aar ifolge Landsmstebeslutning, og ikke 4 maaneder eller hsist I aar, som desvarre blir praktisert for bakersvende som vil bli conditorer.

En conditors tid er ogsaa kostbar og kan og bor auvendes til noget bedre.

Der kunde sies merel men jeg haapcr paa conditorstandens vegne, at dette ovenstaaende kan tale nok for sig. H. Tobiasson.

Bordopsats av tragant med petit fours

forarbeidet av konditor I. Speidel, Leipzig.

Denne bordopsats har jeg5forarbeidet til en utstilling som for tiden finder sted i Leipzig. Det er et tlagantarbeide, kun figurene er lavet av marzipan. Jeg antar at mine lasere er bekjendt med tragantarbeide. Det viktigste ved dette arbeide er at opnaa en absolut ren hvit tragant og likeledes maa massen v&re passende seig.

Som model til brottnen har jeg brukt MAgdeBlonnen i Leipzig, dog har jeg ikke gjengit originalen noiaktig. Figuren i midten av bronnen skal forestille en bondepike som kommer lor at hente vand. Figuren er haandmodellert av marzipan og folde-

skjortet spreitet. Den er indlagt med traad for at vare mere motstandsdyktig. Farven paa iiguren er holdt i bronze for at staa vakkert mot den hvite tragant. For at bronnen skal virke original og morsom er der anbragt 2 figurer paa sokkelen. Den ene forestiller en gammel bonde, som netop er kommet til byen og maapende staar og betrakter bronnen, den anden figur forestiller hans moderne niece som viser ham byens sevardigheter. Figurene er haandmodel, lert, og draktene er gjort mest mulig karakteristiske hver i sin genre.

Brsnnens maal cr 100X40X70 cm.

Rundt kanteu av brznnen er der anbragt petit fours, da den jo skal anvendes som bordopsats. I dette tilfalde har jeg anvendt desserts av kandiserte

frukter, marzipan og andre holdbare ting, idet jeg jo ikke kunde skifte desserten, skal man imidlertid bruke opsatsen som borddekoration, katt man jo ta mange forskjellige sorter cremer o. s. v. Bronnens form trar jo tydelig frem paa billedet, men forresten kan man jo variere denne helt efter onske. Gitteret rundt bronnen er holdt i jernimitation, det er lavet av sprait-glassur og let bronzert. Kulene paa soilene er holdt i mark marmorimitation. Vandet efterlignes bcst med spundet glas, dette virker meget finere end sta'niol eller sproit-glassur, som slet ikke passer til dette arbeide.

Sokkelen er naturligvis av tra, da man ikke kau lave saa store tragantarbeider som dette uten fast underlag.

I det hele tat kan jeg vel si at jeg har hat held med dette arbeide, saa at det skaffer baade mig selv og andre glede. Selv om tragant ikke er spiselig, saa har det dog den fordel Iremfor sukker at det beholder sit vakre utseende og saaledes kan anvendes senere igjen bare med en liten forandring.

Mine norske kolleger kan jo som midtfigur istedetfor bondepiken bruke en viking med skjold og sverd. I det hele tat kan man jo variere motivet som nran selv har lyst og anlag til. Forhaapentlig vil mange av mine kolleger bruke ideen. Lykke til!

Forlang ultid

Naonet l{ccnsu, borg", for at saattel produfttion som aolapning og emballering sfter under de mest betrgggende hggienisfte forhold.

J. L. Tiedemanns Tobaksfabriks

150-aars jubilreum.

Det cr ahnindelig at tale om Norge som et <rryt industriland> og om <Norges unge industri>. Og dog har Norge nationale industrier av stor alde og arvardighet. Vore sagbruk, bergverk, saltverk og glasverk har traditioner dypt tilbake i tiden. De var elter tidenes forhold tildels betydelige industrier, av stor betydning i nationens skonomiske og kulturclle liv. Ogsaa Norges tobaksindustri har sine rotter langt tilbake i svundne aarhundreder. De forste bevillinger lil oprettelse av tobaksfabrikker i Norge blev saaledes utstedt saa tidlig som i 1680-aarene, og selv om det er gaat op og ned ogsaa med denne industri, kan dog vor norske tobaksfabrikation peke paa historisk kontinuitet helt fra hin tid til vore dager.

Ikke destomindre er det et i sit slags enestaaende jubilaum som i disse dage feires av J. L. Tiedemanns 'Iobaksfabrik i Oslo. Fabrikken vites grundlagt engang i 1740-aarene. Dens grundlagger var raadmand og overformynder, senere viceborgermester i det davarende Christiania Jens Jacobsen. Selve grundlaggelsens aar og dato kjendes ikke, og det jubileum som nu feires er l50-aarsjubilaet for det privilegium til at <continuere> bedriften som kong Christian V11 meddelte fabrikken i 1778. I dette aar blev al fabrikation av og handel med tobak i Norge gjort avhengig av kgl. privilegier. Av de gamle dokumenter fremgaar det at fabrikken allerede da var en efter tidens forhold betydelig bedrift. Fra raadmand Jacobsen gik fabrikken over til krigsraad Vagel, fra denne til justisraad Paul Throne og fr.a denne til kjobmand Wintlter, efter hvem den i 1833 blev overtat av kjobmand J. L. Tiedemann, hvis natn fabrikken senere har baaret. Tiedemann solgte bedriften i 1849 til grosserer Jolt. H. Andresen, som

M'ineruluunde

ORIENTALSK CIGARET 1O stk. 55 are

Bruk Bjalsens Hveternel Bruk LYONS'TE!

KOHINOOR

Melet er forstelllasses. Prisen er btllig.

De ftan ih.fu faa hirpt noget fordelagtigere mel. '

Wienerbrodfyll

Bringeberblanding

Jordberblanding

Ira

Alle, selv de llest kresne finder den udmerket. 'lF Representant:

J. GALLEBERG . OSLO

Eneberettiget importor av vin og brennevin til Norge

Hovedkontor S kippergaten 40, 0slo

Telefon l3 600. Centralbord hvorfra faaes forbindelse med samtlige avdelingers kontorer.

Avdelingakontorer i Bergen og Trondhjem

Tclcfon :72274

ARNULF HELLUM

er best, billigst og droiest.

dsde som stortingsmatrd for Christiania. Fabrikken fortsattes av hans wn Nitolai Andresen, som ogsaa oprettet og drev en stor tobaksfabrik i Charlottenberg i Sverige. Nu eies og drives den gamle fabrik av Nicolai Andresens eldste son Joh. H. Andresen, med Elias Petlerora som disponent.

Det er betegnende for den stilling som denne Norges eldste og stsrste tobaksfabrik gjennem menneskealdre har forstaat at havde, at dens produkter i dikt og prosa har varet omtalt av klassikere som Henrik Wergelond, P. Clp. Asbiornsen $g Jonas Li.e og berammet av nationalhelte som ,Fridfiof Nazsrn, Roald Amundsen og Otto Sverdrup. Til belysiing av fabrikkens nuvarende stilling og produktion kan navnes at det ikke er mer end saavidt dens aarsproduktion av cigarer, cigaretter, rok'etobakker, skraatobak og snus i emballage fra egne emballagefabrikker rummes i Den norske Amerikalinjes <Stavangerfjord>, hvis lastekapacitet dog er omkr. 220,000 kubikfot. Alene av cigaretter fremstiller iabrikken omkr. I million stykker pr. dag.

Fabrikken feirer jubileet bl. a. med utsendelsen av et stort, rikt illustrert festskrift som i en let og underholdende form behandler tobakkens verdenshistorie fra de aldste tider optil vore dager, og sarlig utforlig dveler ved dens interessante og aldrig for skrevne historie i Norge.

Telefon 7 227 4 l

M o arstpanmasse

er almindelig anerkjendt com den bedste.

(Garanterer at indeholde'9/s mandler og r/u rukker).

CHRISTIANIA GLASMAGASIN

GRL,NI{\IL.

1739

Anbefaler

sit rikholdige utwalg a.w

Salvplett og Kuwertartikler for Konditorier

ForsteftIasses ftoalitet og moderne monstre.

OPSKRIFTE R

tl4andel Puller.

1000 gr. marsipanmasse og 500 gr. farin blandes med vand, men ikke for blodt. 20 plommer rores under og det avrevne skal av 2 citroner. 20 eggehviter piskes og blandes med 500 gr. mel under den fsrste massen. Fyldes i tyske julekakeformer og blandes herved 200 gr. kokechokolade i smaa stykker i formen under indfyldning av massen.

Kakene kan ogsaa glasseres med chokolade.

Jllandelhorn.

500 gr. marsipanmasse og 500 gr. farin og de avrevne skal av 2 citroner, blandes med eggehviter til en ikke for blot masse. Rulles i avlange stykker i korte hsvlede mandler og stekes pA papir.

V anillehovri nger.

I kilo aimindelig deig (som til wienerbrzd), 2 kilo mel,8O0 gr. farin,400 gr. smor, 100 gr. bakepulver', 12 egg og litt citron og vanille. Deles i stykker av 350 gr. og rulles saa lang som platert er. Staar ca. I time ior stekningen paa et ikke for varmt sted. Skjares efterpaa i ikke for tykke skiver og ristes lysebrune paa begge sider.

Strassbur!er

100 gr. florsukker, 300 gr. smor rores skummig og blandes med 400 gr. mel. Massen maa rores skummig og sproites op med det samme.

Fo,lang oor specialftatalog ooer reslauranlarliftler.

CCRCC

KONDICORVAR€

Terte har i lopet av kort tid vundet almindelig aner$endelse og benyttes av fremtredende bakere og konditorer over det hele land. Et fririok vil overbevire Dern'om at Terte er av fremralende kvalitet og er priren rimelig.

.D€ll"B€ ,9 K MAA6ARINF ABRI

SKOYEN OSLO

Othello.

30 eggeplommer, 500 gr. farin rores skummig, 50 eggehviter piskes og blandes med litt farin og 125 gr. hvetepudder. Den siste massen blandes samtidig med 500 gr. mel under den fsrste massen. Othello lavet efter denne opskrift blir sardeles pen og hvit med en glat overflate.

Like fsr massen blandes has omtrent % l. vand i den skummig rorte massen. SUN F o R, s I K R I NG,S_S,P, !,PffAP_ L r o o/s

VER,DENS,E,LDSTE BR,ANDFOR,SIKR,INGSSELSKAP

GENERALAGDNT FOR, NOR,GE

DRONNINGENSGT, 20 OSLO. TELEF.21859

ol=

HALD E N S S lvl @RFAB R I K

Oprettet l89j

HALDEN

Opreltel lB93

anbefaler som specialitet vor utmerkede margarin til bakerier og lronilitorier.

DIPLOM. H. F. M. - REX

Representant i Oslo

Herr O LSE N HO LTE R

-Agenter antages ooerah hoor iftfte representerl.

JENS H. BYE

Tekn. kem. Fabrik

[?E:?iE$iit GJovIK

Anbefaler sine Specialiteter for Konditorer og

Etabr',862

Bagere:

Essentser, Bagepulver, Cr6matine, (udmeerket for Stivpiskning af Flodekr6me), VaniljecrOmepulver, Bagestof (for Sprostekning a[ Kavringer), G6l6-Extrakt i diverse FrugtAroma til Sproitg6l6 og Formg6l6.

Specialiet:

Telefon I I 930

JULIUS MASKE

'lelelon ii| TRONDHJEM lilnltl. lSti

Kakebrikker, alle sorter presssedo og heftede kaLebunder, ru,de og ovale.

Mine sammenlegbate esftet er slerfte og ptaftlisfte

Hr. redafttor !

Rum-easents fra d'herrer Rivoire & Fils, Paris a Bokbinderi - Frotokolfabrik -,rEgkefabrik

Jeg har saa ofte faat hore ondt, fordi avisen aldrig har mottat noget stof fra min byLarvik -, og det er jo naturligvis berettiget, det burde jo helst vare litt til hver tid, men

Jeg sitter netop iaften og laser igjennem mine notater i anledning marsipanarbeidet for ju12n, og desyarre er disse mindre hyggelige. I disse ser jeg blandt andqt at ha bemerket, at publikum stadig finder denne for dyr og at folk i stsrre og storre utstrakning laver sin marsipan selv. Ja sogar at en fabrik for jul ifjor averterte raa marsipanmasse for opblanding med melis tilsalgs, hvis jeg ikke erindrer feil, i r/z kg. pakniuger.

At forholde som disse i en liten by, hvor,tidenes pinaktighet gjor sig saa sterkt gjeldende,. merkes ganske meget er indlysende.

Hvorledes forrholdene hermed er paa andre kauter, kjender jeg ikke til, men jeg er tilboielig til at tro at det samme gjor sig gjeldende de fleste steder.

Det staar lor mig, hr. redaktor, som man inden vor stand her burde opta et energisk arbeide for at mote denne konkurranse, ellers risikerer vi kanskje at marsipanfabrikationen en vakker dag er glidd helt over til fabrikkene og de private.

Hvorledes dette arbeide skulde lagges an, er jeg

Velsmakendefet Kremflste

Mangeaarig leverandor til de fleste storre bakerier i Oslo, Freia Chocoladefabrik, Hiemmenes Vel m. fl. anbefales fra

C. TUFTS MEIERIER re- og

Referance:

Telefon

over 100 utsalg hr. conditor Sim. Solberg -,l6EL -

Bruk

Tlf. 22892

Anbefales til Conditori', Hotel- og Restaurantbruk.

Telefon 26955

ikke klar cver. Den storste boig er naturligvis den inden vor stand saa upopulare sukkerbeskatnirrg, ved at faa fjernet denne vilde jo allerecle meget vare vundet, hvad Prisen angaar'

Publikum staar jo rent uforstaaettcle ttaar man

Iortaller c.lem at vi maa betale ett avgift av optil kr. 3,00 pr. kg. i sukkerbeskattling.

Et sporsmaal er ogsaa onl mall ikke kunde forerrkle selve fabrikationen med merc at gaa over til ting der er hurtigere at fremstille.

Jeg har netop i disse dage faat et brev fra Tysklanc.l, hvor vedkommettde navner dette som en av de ting som conclitorene der nede anveuder i konkurransen mot fabrikkene.

Det skulde glade mig om nogen av mine erede kolleger ogsaa vilde uttale sig om dette sporsmaal, et sporsmaal som sikkert flere end jeg. synes er av stor betydning for vor stand.

Olto Biith-Holm.

Marsipanmasse

Galurricri'r/r Inalttllel 1/a srrkkcr' (l,iibcck e lrnetodc)

A/S Pasca Chocoladefabrik, Oslo

Mohr & Giertsen

Bergen

Kolonial en gros I im m m m t- illi@

Anbefaler specielt til konditorbruk

Flormelis

Smult og Krydderier

lllllllllllllllltlllllllllllllllltllllllIlllllllllllllntlIllllllllllil|llllllmllInlllllillllllllllllllllllllllllllllllll Rikstelefon 3648

Telegramadresse: Mohrgiertaen

Alle konditorer o bakere

Kjoper nu sine Norslle

Fatpapirer, Border & Papirservietter

MASKINER for Bakerier og Kondi tori er Telt. 22915 osLo

Jacob Schjolbergs Maskinagentur

Centralbankens Gaard, Indg. Toldbodgt.

"l' Klevdal & Monsen - Bergen

Finere Koloniol Engros

lnrl hcni Spr.cial-Of ferl c l,no: ]!IANDLER KRYDDERIER

SYI-TEDE FRTIKTBR

\or uisskie TIIE i 5 kilo OriginnlBoxer.

MIi\t)E X I]IJR(; TN

Specialforretniug for hakerier & konditor.ier anbefales.

(lanrnrelt og godt renotnrn6 for Ior.stc klasses vater

'l'ele grantadr.: BA lll

Telef .: 1005 & 4195

Hos a Uliinter & Co. A/s Brogaten 7 ' Oslo

Telefon l6 l58. De er billigere og smuftftere end ulenlandsfte.

BB,RUM

Gorlt beliggende forrclningstornt (speciclt skikket fol bakeri ellel r:ondilori) tilsulgs rnerl paastaaende bebyggelsecr. I rnaal. Approbr.r'ie tegningel fot nyby'gning rnedfolgcr. Gode rnrrligheter for en d;-glig fa6Jnand. Eventuelle billettel bedes sendt ,,N. Condilortidencle" hvorefter n&'t.mere konferense.

i PaD

;rllllllllllllllltlllllllllllrllllllllrl

SFALD t

Skibsreder Franh Erenslsen, Bergen, er avgaat ved doden, kun 37 aar gammel.

Avdode var indehaver av Erenstsens Marcipanfabrik i Bergen. Ved aarsskiftet 1927 gik han ind i sin brors, cond,itor OIaf Erenstsens conditori som meclarbeider, og han drev tillike Land'sutstillirrgens conditori isommer i Bergen.

Frank f:renstsen var en sympatisk ung mand, som hadde mange venner som vil beklage hans altfor tidlige bortgang.