Ansva:lig redaktør: Cand. jur. f6SEF HANCHE , Oslo
Nr. 1
j§111111111111111111111111111111111
N aar vi idag skal kaste et tilbakeblik paa det aar som er gaat, saa er det ikke frit for, at vi er baade glade og stolte, naar vi tænker paa, at det lykkede s os conditorer at faa realisert vor store drøm: Nemlig at faa et fagorgan. - Det var under vanskelige forhold, at•en engere kreds gik igang med at starte «Norsk
Conditortidende » Megen ske p s is møtte man her som overalt, naar noget nyt skal s tartes og sættes ·ut i livet; men det gik over al
Januar 1926
Det nye aar.
2. aarg
DE NORSKE GJÆRaSPRITFABRIKKER
forventning godt. Bladet blev mott.at med sympati og undren, og de danske o,g svenske conditorblade gav det norske fagb lad s in beste kompliment og anmeldte d et i ro s ende ordelag. Mange større conditordrivende i Sverige og Danmark har ogsa a i private breve uttalt sig anerkjende nde. Vi i redaktionen vi l herved benytte anl e dningen til at takke de mange w m - i den korte tid av det forløpne aar «Nor sk Conditortidende» har be s taat - - har ydet
FABRIKERES AV OS
Frk, Agne• Norman uttal er om .,NO~" bakepulver :
Jeg har en tid anvendt "Nor" bakepulver saavel ' i formkake , som smaakaker og linder det helt tilfredsstillende. Det hæver let , gjør bakverket porøst og efter lat er ingen bismak, hvorfor jeg vil anbefale det som s taaende fuldt paa h0ide med de hjemførte
NOOLE UTTALELSER:
KJØLEMASKINEN
(AUDIFFREN-SINGRON)
vort fagorgan støtte i form av gode artikler, utmerket og interessant billedstof o,g so m ellers paa anden maate har hjulpet til hver især med at skape en økonomisk basis for «Norsk
Conditortidendes» fremtid -
Hjerteli,g tak alle sammen for Deres uegennyttige arbeide i det forgangne aar og vel møtt i 1926 til fortsat samarbeide. La os ar-
Oslo den 18 . december 1925. Paa foranledning kan meddeles at de 3 stk. Audiffren Singriin (A-S) kjøleskap som i løpet av de sidste aar er installert hos mig , til dags dato har funktionert tilfredsstillende. Jeg har ingen reparation hat paa maskinene. Avkjølingen er meget effektiv. Anlæggene er billige i drift og maskinene desuten forbausende lette at betjene. Jeg lægger me gen vegt paa at der med disse kjølemaskiner ikke eksisterer eksplosionsfarer. Ærbødigst
(Sign) G . Møllhausen , Kondit ori & Wienerbakeri.
Oslo i december I 925. Jeg fik installert Deres A-S kjølemaskin i den ny e friluftsrestaurant og vil h e rved meddele Dem at jeg er særde le s tilfreds med denne maskin alle maater Ærbødigst
(Sign.) S Paulsen , Restaurat ør, Tivoli.
PETER MORER (ERNST SCHMID'S EFTFLGR.)
KJELD STUBSGT. 1 - OSLO
Telefon 16 499 Telegrarnadr,: ,,Presto"
heide videre der hvor vi slap, til gjensidig nytte og hygge for «Norsk Conditortidende» og faget, s lik at bladet maa bli et organ, som a lle conditorer i Norges land maa læse og sa mle,;; om.
Et godt nytaar Øn s kes alle læsere og aboanenter i ind- og utland.
Red.
V ore conditorier.
Det kan godt s laa s fast med en gang at vore conditorier staar paa hØide med de beste og største i utlandets storbyer.
Krigen og dens følger reformerte faget ikke ubetydelig i utstyr o. s. v. Kortere arbeid s tid, hØiere lønninger og hu s leie har fremtvunget e n enk l ere fremstilling i produktionen.
Kvaliteten derimot sæ tte s a ltid i hØi sætet, hva,d vort meget bere is te og kritiske kl;tkespisende publikum forstaar at sætte megen pri s paa .
Ikke for at skryte av det, men jeg tror nok
I 0-
I apparater l og dele billigst ho s
vi herioppe i Norden (skandinaviske lande) anvender mindre surrogater i produktionen endf. eks. de syd ligere lande, især i fettstoffer, stive lser etc.
Fa,gskole har vi desværre ikke her og har været henvist til utlandets, eller ved at prak- , tisere i de store byer, hoved sakelig i MellemE.uropa Faglig utdannel se har saa ledes allikevel ikke manglet.
Vore conditorier her i Norge og i Skandinavien forøvrig er alsidige nok, . godt kompliserte, o.g mest analoge med conditorierne i Ber-
4, 0 SL 0
Konditori-Kjøleanlegg
lin, Hamburg, sa mt de andre større tyske byer, foruten Wien, Budapest og mange av de store kur- og badesteder.
I London, Paris , Nice m. fl., og likesaa de store mondæne badesteder, er tesalonene de mest fremtrædende.
Den obligate 5 o'clock tea er her hos os ikke saa a lmindelig; da vore spise- og ihvHetider avviker fra utlandets, foregaar indtagelse av forfriskninger og lette maaltider, f eks. let frokost, caffe ko:mp,let, formiddagsbesøk i lunchtiden, eftermiddagskaffe eller te, og aften, saa at s i til alle tider paa dagen.
Øl og vin serverer de fleste conditorier, m en s,elvfØlgelig ikke lilkØrer, som de fleste andre steder i Europa.
Høfli1g og god ekspedition og betjening staar vi ikke tilbake med, og hvad de lokale forhold angaar, tror jeg nok vort utmerkede publikum er tilfreds med dem. I kostbart utstyr staar vi nok noget tilbake for millionbyernes flotte lokaler, men man faar huske paa at vi mangler den store invasion av fremmede som disse har.
At conditorierne har sin store berettigelse er der vel ikke tvil om, h vad dog de styrende i sarn.f; undet ikke altid sy nes at ville forstaa.
N aar man mener at kaker regnes til undværJig luk sus, er dette hØist misvisende. Damerne vil sik:kert ha et ord med her, for ikke at si næringseksperterne.
De fleste con ditorier serverer nu smørbrød, posteier, ome letter etc. som sikulde gj ,øre os mere eksistensberettigede.
Jeg er imidlertid overbeyist om at f. eks. en 25 øres ikake vil seire i konkurransen om næringsværdien med et smørbrød til ca. 50 øre o.s.v. R,esitaurationsskatten er en uretfærdighet, mot damerne især. Disse maa da ogsaa ha sine møtesteder, hvor de kan indta forfriskninger under sine i~jØpsvandringer, hvorfra de da kommer med slunkne portemonnæer, sultne og tørste, og da e:r denne bedrøvelige skat en ikke uvæsentlig hindring for at kunne tilfredsstille deres behov.
Myndi,gheternes tvangsstyre skal visst ikke bidra til vor eksistens, vel heller ik:k,e til myndigheternes egen fordel.
Nogen lettelse er sikkert ikke at øine, selv ikke om du sa du var paa vei til skifteretten.
Men da er jo spillet ute, og den skat, som kvalte os, og de andre skatter har gjort «rent bord » for kommune og stat. Jojo.
skat De bruke. · ·
Beskatning av chokoladeovertrukne kaker.
Det kgl. Finan s - og Tolddepartement har truffet den a vgj ø rel s e, at kake r, der overtrækkes med chocoladekuverty r e eller et kakaobelæg , s aa de faar ut s eende av et chocoladeprodukt, blir avgifts fri , naar bundflaten eller en av siderne ikke er overtrukket Dog er tat det forbehold at s aafremt kaken s indhold er av den art, at den efter s in karakter findes at maatte betegne s s om et s ukkerpr ~dukt, vil allikevel kaken kunne bli avgifts pliktig,
Denne avgj ,ØreLse har det s in betydning for landets bak e re og conditorer at være opmerks omme paa, s aa nog et s t ørr e av g ift s ansvar ikke paadrages .
Et morsomt bordarrangement
utført av conditor Schalt enbrand.
Til en fest for indehaveren av en musikinstrumentforreitning b l ev der ny l ig I.everet ovenfor avbildede, meget ti ltalende bordarrangement
Begge kurve var karamelarbeide Den ene kurv dekorert med slyngplanter o,g den anden med roser utført i suk ker . Kurvene var fyldt med delikate «Petit Four s» og dessertkaker. Grammofonen i midten blev fremstillet av
krokan. Den b l ev dog indlagt med et virkelig urverk, en l yddaase og paasat en p l ate Grammofonen b l ev garnert med lyserøde slØifer av satini - s ukker Vaniljeis formet som en champa ,gneflaske var 9lasert i grammofonen. Mens gjestene forsynte sig med kaker og is, s pillet grammofonen en for anledningen utva lgt m e lodi . Id een gjorde megen lykke.
Lagring og behandling av marsipanmasse.
En riktig behandl et raamasse skal kunne holde s ig like godt et helt aar. Lagret paa et tørt og koldt sted vi l den hverken mugne eller ta anden skade, forut s at at marsi.panma sse n st rak s ved mottagelsen fra fabrikken blir la.gret so m ovenfor nævnt
N aar man saa gaar til aapning av en ka ss e raamasse, tar man forsiktig laaget av og velter indho l deit paa dette Nu lø se r man papiret paa den ene side, skj ,ærer det ønskede kvantum av, trykker derefter papiret godt til igjen og dækker det hele til m ed den tomme kas s e
Enhver der ,ga.ar frem paa denne maate vil til enhver tid kunne ha en mar s ipanmasse med liten s korp,e; ti so m man vet, har raamas se utsat for luftens paavirkning le t for at tørke,
d. v. s at der danner s ig ,en haard skorpe utvendig . I mindre bedrifter, hvor kon su met av ma~s ipanmasse er forhold s vi s litet, furekommer dette noksaa hyppig.
S,elvfØlgelig er denne s korpe dermed ikk e at ans e som Ødelagt , man sa mler paa den, indtil e n faar et passende kvantum, som man da anbringer i morteren, og tilsat med eggehvite river fin o,g glat og tilsretter et passende kvantum ,suktker o,g benytter det helie som ·makronmasse.
Den der vil anvirke marsip,anmasse t il at modellere figurer eUer trykke samme i de bekjendte svove lformer eller til at overtrække bløte kaker, eller som corp us til konfekt etc.,
I
I ELEKTRISK OPVARMET TEMPERERBAD
for konditorer og bakere
Del el ek tri ske temperer bad .,Meno!h er m" ho Id er automatisk chokolademas se og sukkerb landin ger so m skal bruke s til ove r!ræk paa kaker, konfek!urer o. I. paa konstant" temperatur. Anvendelse av " Meno!herm" betyr mindr e utgift og bedre kvalitet. Stilbar temperaturregulator , lit e! strømforbruk (ca. 200 watt), solid utførelse Anbefalende uttale l ser fra norske c hokoladefabriker og konditorier som bruker Menolherm.
Alle nærmere oplysninger meddeles av:
®NORSK AKTIESELSKAB SIEMENS-SCHUCKERT
IRosenkrantzgt. 11 - Oslo
Bergen - Trondhjem - Stavanger - Skien - Larvik
bØr pas se godt pa.a, at den dertil benyttede raamas se er helt fri for kruste (eller s korpe) ; ti ellers vil man ikke kunne regne m e d en :; ru.idig og glat m arsipanmasse.
Men derimot faar man en kort og uam:_elig ma s s e, der har Jet for at bli oljet, paa grund av at s korpen under arbeide le t avsondrer mandelolje.
N aar man virker florsukret i raamassen , bØr dette foregaa meget forsiktig . Sukret bØr helst knipes ind i massen paa f ,Ølgende maate: M.an skjærer op raamas.sen i .smaa sty kker og bl,ander derefter sukret let med hverandr e. Man maa ikke press,e eller benytte valsemask ine, derimot ka,n en godt benytte s ig av en æ1tema,skin. Denne maa være av kobber eller me ss ing sa.avel kjevlen som blanderen.
Fortinnet materie! bØr til mar sipa nmasse undgaaes, da mass.en isaafald blir graa og s kidden paa grund av fortinningen, saa dette maa paa det indstændigste fraraades. Med hensyn til valg av sukker bør man paase, at dette er helt tørt og ekstra fint. Dertil maa alt m an benytter for anvirkningen av marsipanen være til det yderste r ent og ganske tørt, likelede s h æ nderne, haandklær etc. Alt dette er for at undgaa, at de oparbeidede figurer ska l sprække grundet gjæring.
PRESGLAS av kry stalkvalifet: skå l e, fate, vaser m. m.
Se lvf,ø lgeli ,g kan e n mar s ipanma sse begynde at gjære, ved at ma sse n allerede fra fabrikk en ikke er riktig behandlet. Ved prn ~es fra den brune mandel og til den færdige raamasse er der mange ting so m hør iaktta s , før st og fremst den pinligste renslighet i enhver hen s,eende, dnnæ s t maa raat (ukokt) vand undgaae s .
Ry s,tningsprcces se n og avkjølingen av mass en er meget van skelig og kræver et indgaaende studi um , lang øvelse og erfaring.
D er er mangt og meget som endnu kunde sk rive s herom; m en jeg :har kun tillatt mig at nævne det mest nødvendige med hen syn · ti l Lagring og behandling av denne i vort fag meg•e1t benyttede artikkel.
Samtidig vil jeg forsøke at klar l ægge en i mange kredse, ogsaa b l andt fagfolk, meget almindelig opfa.tning, at bitre mandler - som vi vet indeholder disse blaasyre, so m jo er m eget giftig, av den grund ligger det jo .nær a t tro - anvendt i marsipanma sse s kulde bevirke at ogsaa denne blev giftig. Dette er dog en feil opfatning
De bitre mandler indeho,lder en substans der kaldes Amygdalin. Blir nu den bitre mandel m ed al1kohol utfrukket, saa løser Amygdalinen sig op i denne. Lar man saa alkoholen paa den riktige maate fordunste, faar man
Lagerhos INGWALD NIELS EN TORVGT. 4, OSLO
N ye fo rb ed red e og pr isb illi g e m o d ell er av kassa re g istr e p asse nd e for ·, ethv ert ko ndit o ri
Skriv eft e r tr y ksak e r .
NATIONAL KASSA REGISTER
Eneforhandler f o r Norge
l ( ir k egt 20 J. As p a a s O s L o
HARMENS & Co. BERGEN
Smør og Egg en Gros
,·,:::t~ <\t:.
El e kt riske c ond!tonovner 1 van ~ erende s tørrelser le veres med høies te garant i til bill igs te pr iser. Oms at 23 4 ovner i Norge og Sveri ge N o rsk fabrikat. El e gant utførel s e
H e nve nd Dem direkte t il
Anlo Lux to.,
Toldb od gt. 4, Os lo
Amygdalinen s om et hvitt, bittert smakende pulver.
Videre indeholder s aavel sø te s om bitr e mandler en eggehvite s ub stan s som kalde s Emuls in.
Kommer nu Amygdalin samtidig med vand med Emul s in i ber-Øring, saa gaar di s se to s toffer op i hverandre, der foregaar herunder en k emi sk proces - Amygdalin spalter sig og gaar over til at b,li s ukker , æterisk bittermandeloije og blaas yre
Under ophetnin.g elle r ri s tning a v mar s ipanma sse fordunster blaas yren s amtidig med vandet s om finde s i d e kokte og skollede mandler.
Den eiendommelige lukt av bitre mandler , s om mar'S ipanmassen har, kommer av de sma a mængder iikke giftig bittermandel olje s om forblir i mass en.
H. T.
Brev til "Norsk Conditortidende".
H err re dakt ør!
Med s t or glæde har ogsaa jeg faat an ledning til at gjennemlæse «Nor sk Conditortide nde», og s,kj Ønt jeg ikke er mester selv, tar j eg mig den frihet at be den ærede redaktion om s palterum til litt kritik.
F ,ørst og fremst maa jeg beklage at kun m es trene :kan holde Conditortidende. I sær nu da vi endelig har faat et norsk fagorgan, hvorfor s aa ikke basere det paa et bredere grundlag, s aa det kan komme ba.ade mester o,g svend til gode uten at ta hensyn til politiske baikgrund e ? Nei , la os ikke komme længer fra hinande n , e nd vi allerede er - Enighet gjør sterk.La os i f æ lles skap v erne om vort søte haandverk og den s pecielle utdannelse.
Det er s aa s a.are let at kriti s ere vor tid s l æ regutter og -unge s,vender , s om herr P. M i nr. 3 av Dere s ær e de blad gjør. La ogs aa vor,e y ng s te fa .a nytte og glæde av bladet og ved !'ærerike artik l er og interessante av han dlinger vække iveren , kjærligheten og inter essen til faget; ti det er netop det siste de fle~ s te mangler Men har d e først faat den, saa tænker jeg de mer end gjerne vil sitte inde et par kvelder i uken for at tegne eller modellere.
Det er nok altfor sandt, at man nutildags aldrig hører om svender som reiser til utl andet for utdanne lsens sky l d, m en om man a l drig saa gjerne vi l , er dette n.u for tiden næsten en fa k t isk og gans k e log isk u muli glret. L i kesom her er der over a l t i Europa meget daarli ge tider. Er det vanskelig, for ikke at si k a n ~ke umu l ig for en ung svend at faa prrukt isere her i l andet, saa er det endnu værre i u tlandet. Ti der gjæ,lder l ikesom h er principet : Først vore egn e og siden utlændingene. Noget a n det er det selvfØlige li g at gjen.nemgaa et kurs u s ved en fagskole, og da maa jeg virkeli,g misunde de «h errer mestersønner » deres kjær•e papas Øko n om iske støtte . Ti for en svend, som er helt h e n v i st t il sig selv, tar det nok en god st u nd og e n stor del energi for at ti lveiebringe de penger som et s l ikt foretagende koster Til s l ut sp ill er sprogkundskaper jo ogsaa en stor ro ll e
Og derfor m ener jeg : l a «Norsk Co nd itortidende » b l i et fagblad av rang ti l hygge og især nytte for h e le sta n den, l i k egy l d i g enten det er m ester, svend e ll er l æregut, saa vi ved dets h jæl p k a n k omm e op i samme gje nn emsnitshØide som vore uten l a n dske ko ll eger
Og jeg er sikker paa at o•gsaa de s vende som fø ler s i,g kompetente, likesom mestrene, vi l de g j øre s i t til enten med praktiske arbeider e Uer teoret is k e av h a ndlinger at støtte « Norsk Cond itortidende » og derigjennem he l e vort kjære ~onditorhaandverk.
Kristianssand S., 6. januar 1926. Otto Geheb.
Bergens Conditormestres Forening.
Der har alltid været et godt ko ll egia lt forho l d mell em conditormestrene i Ber.gen; og uten at der h ar eks isteret nogen forening, har der i en lang aa rrække været samm~ nk om ster til drøfte l se av forskjellige fag l ige spørsmaal, og da gjerne i forbindel s e med litt sels,kabelighet . -
Di sse samme n komster har a l tid hat s i n store nytte, og selv om man ikke h ar været bundet av love - utover det at være me dl em av Bergens Haandværks & Industriforeninger a ll e de saker, som har været oppe ti l be-
Ny - men saa omhyg · ! elig s "mmE:nsat av de mest utsøkte raastoffe - saa smidig og føielig i sin konsistenssaa frisk og velsmakende som konditorer og bakere vel kan ønske sig et margarinmerke er vor "TERTE".
SK Ø YEN OSLO
Christiania Meieribolag
Telefoner: 37577 - 30712 - 36369
leverer gode Varer i MELK,
FLØTE, SMØR og OST
Hvis De lægger ve g t paa kvaliteten, vi l det passe for Dem at ha Jærens Hønseavlsforening som Deres forbinde lse i egg Dette foretagende, som er landets største i branchen er ' ogsaa det æ l dste i sit slags, idet det stiftedes for 28 aar siden.
Salgskontor i Oslo . Telefoner 370 38 og 369 71
handling i aaren es lØp, avgjort under gode fordragel ige for h old.
Efter at Conditorme s trenes Landsforening er stiftet, plikter man ogsaa at staa som medlem av denne forening og dermed ogsaa av Norsik Arbeidsgiverforening
gerte til Michel s ens dØd 27. oktober 1921.B er gens conditorsvende hadde ved vor start allerede sin forening, og da denne hadde antat navnet Bergens Cond itorforening, fik vor forening det noget tunge navn som staar som denne artikkels overskrift . Navnet er forsaavidt dog betegnende nok, som det kun er fagl æ rte m es tre s om er foreningen s med l emmer. De første medlemmer var : P. Michelsen, Jens Jen-
ELEKTRISKE
Den 15. oktober 1914 er Foreningen s egentlige stiftelsesda,g, forsaavidt den f,ø.r s te protokol: er f ,ø rt fra denne dafo, · og der denne dag val gtes den første bestyrelse. Til for m and val ,gte·s P Mich elsen, og til sekretær og ka ss erer T rygve R ei m ers . Denne bestyrel s e fun-
s- en, Robert Han se n , K. Minde og Trygve P..cimer s . Efter Robert Hansens d,ød i juni 1920 har han s e nke deltat i møter av faglig interesse, indtil forretningen s salg omkring 1923. Efter P Miche lse n s dØd deltar A / S. P. Miche lsen s disponent herr Schnell Iversen i vor~ møt e r Fra oktober 1921 til februar 1925 fungerte som bestyrelse T rygve R eim,ers, formand, og J ens J ensen, sek retær og kasserer. Forenin -
kokeplater, stekeovne, ho s INGWALD
komfur er, ovne m. m. TORVGT . 4 , OSLO
· P M i ch el se n
Trygve R ei m er,. / en, J eme n
Olaf Ereml5en
gens nuvær e nde styre er ·: J ens J ensen, formand, og Ol af E rens t sen, se kretær og kasse rer . De for tiden til s luttede bedrifter er: Reinhard Bere nfae n, Olaf Eren stsen, Jen s J e n sen, P Micihel s en a / s , K. Minde, Ditlef Martens N S ., Trygve Reimer s og Sigurd S øre nsen
Til va retage lse av spørs m aa l der har fæ ll es interesse for baade specialcon ditor er og cond itoridri,vende ba kere , e r der en komite, hvori to medl e mmer fra h ver forening, som v,ed kalkulationer og prøvebakninger anbefaler vekter og s tørrelser i rime lig e forhold ti l sa l gspriserne. Des uten er der en komit e m ed et medlem fra hver forening der nærmest arbe ider so m en kontrolkomite, og til hvilken man beretter begivenheter av den s l ags der sy ne s modne t il optagelse for f ælJes drøftelse, herunder ogsaa indbefattet mu l i,g illo yal konkurranse - Fælles møt e r , hvor sa mtli ge oo nditoridriv e nd e bakere o,g s pecialconditorer delta r , holdes, naar dette findes paakrævet.
I det store og hel e tat tør det s i es at man i Bergen arbeider ganske godt sa mm e n , eg at der ikke er støi::re tendenser ti l ukollegia l forretningsførsel.
T. R.
Omkrin_g
selvangivelsen.
Av ca nd. jur. A. T.
Som tidLigere he r i b l adet paavist, vil man g lende eller ufuLd stændig kjend skap , enten til lov b este mmel'Ser eller bokførsel, kunne l ede til, at handl ~qde og haandverker e med bO'kfØrselsplikt kan iligne s for h-Øi skat . En n ærmere redegjørelse for enkelt e herh en h Øre nde s pør smaal turde derfo r p,aakald e oipmer k so mhet; ti det kan ikke nektes, at der paa dette omraade her s ker adskilli ,g uklar het , saa det v is t for mange s katteydere er lik esaa vanskelig at s kriv e s in se lvan givelse riktig s om at betale s in skat .
Dette gjæl:der først og fremst de mindre kj Øhnnæ nd og haandv er k sme stre, der h er ofte maa faml,e si.g frem paa ukjend t gru nd , og s katt elov-e n es aarlige forandringer g j ør det i.kike lettere at finde det rette.
Endnu et pun kt bØr i denne forb ind el se . nævnes, nemlig undervisningen Ved den h Øi -
Mohr & Giertse~
B er gen
Kolonial en groa
Anbefa ler specielt til kond ito rbruk
Flormelis
Smult o g
Kr y dd erier
llltlllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll~l!!_~lllll_!!llllll~II R ikste l efon 3 648
Telegramadres se: Mohrgiertsen
E. L. HELLAND
Strandgaten 121
BERGEN
F edevare - og Ægforret u ing
Nyla g te og preserverte
EGG EN GROS
Daglig tilførs el av nylagt e. Egen pre se rv eringsans t alt Billigste dag spriser.
BJ
Ø R N Ø VR E
BØ
OSLO
Ef ab l ert 1897. Telegr adr. ,,Øv rebø". Telefon 37 168 - 37 401.
THOMSEN & STAHR
YOUNSGGATE N 9 - OSL O
Smør, S u kke r og d iverse B aker- o g Co nd it o rT el ef 36 107 Ar ti kl er 'l'elef. 37 287
H. ARNET & Co., Skippergt. 14.
T e lefoner : .g, Telefo ner : 20247 20247 24 95 3 A nbefaler oi l la ge r av : 24 953 - m e l , far i n , flo r , rosiner m . m . -
RØREMASKINER-, vispemaskiner håndvispe hos INGWALD NIELSEN TORVGT. 4, OSLO
Velsmakende fet Kremfløte
anbefales fra
Mangeaarig l everan d ør til d e fleste større bakerier i Oslo, F r eia chocoladefabrik . Hjemmenes Vel m. fl.
C. TUFTS MEIERIER og
Referance: ,__hr. conditor
Te le fon Sim. Solb e rg = 3 =0=32=8=
KONDITOROVNE~
O vnen e erme-
g et ø konomis ke i drift, o g utf ø rt av aller be s te so rt materialer .
Innh e nt tilbud
A l s Per Kure Oslo
over 100 utsalg
ere undervisning læres tilstrækkelig til at kunne tilfr,e<lsstille lovens fordringer. Men se l v der kegges der forliten vekt paa grundbegrep~ne (teorien) Dette beror for en s tor del paa at man ikke ho s os har nogen fuldstændig teoret i sk fremst illi ng. Saadan maa s,økes i utenl andske fagskrifter paa vore offent lige bi:oliot e ker.
Vi anb e faler vore fremrag e nde kvaliteter i:
Konfekt - speci alitel er
Spise-chokolade , alle genres og pakninger
Couverture: Ordinær , Mokka, Melk, Usukret Kakao: i blokk er.
V e d den la ve r e undervisning er manglene mere iØihefalde nde. Der undervises nemlig væsent li g efter en casu i st i sk metode og da særlig i dobb elt bokførsel Int et er imidlertid s ikrer e end at for detailli ster og h aandverksforret ninger er enkel bokfØ-rsel fuldt tilstrækkelig, naar forøvrig lov e n s krav fyldestgjØres H eiller ikk e er det sær lig vei l edende, naar det i en nyli,g u tkommet bo k: «Bokførsel for haandverkere » anføres: «Man maa n emlig tænke s i g de siste, ( upersonli ,ge konti) som virkelige personer i posterin,gsØieb likiket, til h vem der utle veres eller fra hvem man mottar værd ien av postering:so.bjektet .» At der ved en saa dan forklaring opstaar begrepsforv irrin g er uundgaaeli g . Samme forfatter mener, at man kan l evere en , særskilt status ti l hgnings myndi ,gheterne, «men s man for b Økernes vedkom mende kan fø l ge de s und e forretning s princ ippe r. » Saadan postering vilde neppe vinde bifald hos myndigheterne , hvor prakti sk den end kan synes, bl. a fordi alle an,gi vne avskrivn in ger skal være gjennem ført i bØkerne
Kassabok al en e er a ltsaa ikke nok. Det tar sig derfor underlig ut, naar li gn. utsender et skjema : «For handlende og haandverkere med kun kas sabok ». Sel v om alt kj Øp o,g salg foregaar pr. kontant, saa er dog kontobok uom- · gjængelig nødvendig, fordi loven for l anger det. Hvi s enke lte bokf ørselsp lik tige skul de s lipp e med f;ærre byrder , vi ld e dette fø le s s om en
d
Vi anbefaler:
COUVER TURE
Vort rikholdige utvalg i finer e spisechokolader
V or delikate konfekt i karton s og løs vegt. Den egner s ig brilliant til kakedekoration
V or kokechokolade "Paraplyen" bør benytte s i Deres serveringslokale Den er veismagende, har e n fin aroma og vil si kkert vinde Der es kunders bifald
H. & A. Minde Chokoladef abrik • •.-. Bergen
krænkelse overfor idem der holder si,g loven efterrettelig Ti for en retfærdig bedømmelse maa alle maales med samme maal, og ingen er nærmere' til at stille kravet om lovli,ge bØker og konti end de offentlige ligningsmyndigheter .
Kun at føre kassabok maa regnes for en «g rov forsømmelse » (strfl. § 374) og som forseelse kunne medfø,re bøter.
Det der henv.ises til sedvane, forutsætter bruk av konti.
Et vanskeli ,g spørsmaa l er det: hvormange konti maa føres? Her gir -selvangivelsen veiledning . Den forlanger formuen og dens hoveddeler, sa mt bruttoindtækt, drifts - og hu sholdningsutg'ifrter, avskrivninger og nettoindtækten.
Selv om loven ved kontobok mener en bok for personlige debitorer og kreditorer, ma.a der nødvendig, selv ved enkel bokfør se l , føre s to upersonlige konti, nemlig omkostnings- og hu sholdningskonto. Meget tvilsomt er det , om vare konto (arbeidets) nødvendig maa føres. Da bruttogevinsten som rege l findes paa denn e konto, maa det iaJfalq tilraades at føre d e n. Med disse konti kan der føres et fuldt lovlig bokho lderi utenfor de tilfæ ld er, hvor dobb elt bokførse l ifØlge lov eller sedvane er paabudt. Men disse tilfælder gjæ ld er ikke detaillister og haandverkere.
Næring sd rivende, so m ikke er pa.ala.gt at fØr1e bøker (frihandel), maa dog opgi indtæikters og utgifters hov edposter for at godtgjøre hvor.ledes den angivne formue og indtæ,kt er beregnet . For de mange der av forskjellige grunde benytter det dobbelte sys tem, vil en nærmere begrundelse av posteringsregleme kunne lette besvarel sen i selvangive lsen. Men hertil kræves nogen utfØ:rlighet. Det forholder sig nem-
KRYSTAL
vinglas, karafler sk åle, fate m. ffi;
Det bedste
le ve res av
BJØLSEN
VALSEMØLLE A/s
OSLO
lig ikke saa, at alle, der ihar lært bokho lderi , har den rette forstaaelse av ordene: debet og kredit. De vil gjerne slutte fra de personlige k onti, at dis se ord betyr gjæld og tilgodehavende, SikjØnt de i virkeligheten under posteringen betyr noget andet som det f,Øl gende viser.
Forretningens gang viser sig paa kontiene og de be lØ·P, ligningen kræver som deres saldi, - resultatet tilslut som forskjellen mellem aktiva og passiva paa balance-(kap.) konto.
I den brogede mangfoldighet av forandrin-
TORVGT. 4, OS LO
Hvetemel
Har D e fo t sø kt h ve temel fra Skiens Akliemølle, Skien?
H vis ikk e, g jør et forsøk! og De vil _fi nd e at Skiens Akliemølle, Skien
leve rer
den b e d s t e hvetemeiskvalitet so m er at faa i handelen.
PEDER F J ÆR·E
1elegr adr FJÆRE Oslo · Telefon 21239
Specialforretn. for bakerier & konditorier
Altid d et nyeste i maskiner og re d skaper
EI eLf r1· Qke ~;Ei::;:::er
l UN I-N 1 ~ R A / S
l O dampkJeler og J Ri sør · vandbeholdere
For lan g offerter og refercncer.
Komm l ager for Skiens Ak ti emølle, Sk ien, for Os lo og omegn.
Da forretning s mand e n eier s in formue i forretn ingen, er der et mot sætningsforhold og en balance mell e m di ss e to slags konti.
Balancen er denne : Forretningens fornrne paa b e holdningskonti ene = forretningsma r.1d en s paa d e egne
De to ho vedreg ler fo r poster in gen kan form es saa l:edes: En beholdningskonto deb -i, t eres fo r en aktiv vær di ( eller forminske l s e av en pass i v ) og krediteres for e n passiv; m en.:l omvendt en egen konto debitere s for en pass i v og kr e dit eres for e n aktiv formuesværdi
Leon Jensen I
Bergen - Oslo li
Friske, Tørrede, Herm etiske Frugte r en gros I 1111111111111111111IliII11111111111111111111111111111111111111111111111111
Mandl er - Nøllekj ern er - Koku
g ,er, som forretning€ns formue undergaar i aarets lØp, er det av viktighet at ha en godtat regel, forat posteringene til s lut kan vise de ri kti ge aktive og pa ss ive bel øp i aarsopgjØret - ( status).
D enne regel kan uttrykke s saal edes : D ebi t ere (krnditere) en konto vi l s i at anføre e n aktiv eUer passiv værdi av formuen (e ller den s de le) paa en !konto.
Som aktiv værdi ,pos tere s forminskelse av en passiv og omvendt.
Til forstaaelse hera v maa der imidler ti d s kjelne s mellem de to slags konti:
D e e gn e og behold nings konti er De første er: chefons konti s amt gevinst- & taps kon to (med underavdelinger) ; de s i s te er alle personlige , gjenstands- og gjæld s konti, der repræs,enterer forretnir!Jgens aktiva og passiva
SØL VDLET
gafler , skeer, fale, kaffekande m m.
Derfor har f . eks. ba l ance konto aktiv.-t (omsætningsværdier paa opgjØrsdagen) paa d e b e t siden og p ass i va pa a kreditsid en. Na ar der undertiden kan sees fikt-ive værd i er s om st iftel seso mko st ning er und er aktiva, · er dette en undtagel s e, fordi loven her tillater aar li ge avskrivninger . Di sse regler vil støtte og fork lar e de almindelige po s terings regler under forretningen s gang.
Blandt de konti , der kan vo ld e vanskeligh e ter, ska l her kun nævne s et .9ar av de almindeligste.
Der forutskikke s den bemerkning, at hvi s se lvangive ls en ikke godtas, s kal man ha anledning til at forklare s ig. Go,dtas ikke den æskede fonklaring, anvende s «skjØn », hvilket so m regel l eder til for hØi skat. Er der tvil om bokførselen s riktighet, kan den forlang es prøvet av e n eller to opnævnte revisorer . Trygg es t er det derfor i,kk e at gaa ute nfor «handelsbruk », · h vorti l lovene ogsaa henvi ser . H e nsiktsmæs.si ,g er det at føre ,e n konto for hver formuesdel i s elvangivel s en. Bl andt di sse paakalder i sær vare (arbeidet s ) konto opmerks omhet, fordi den i s aldo viser bruttofortjenesten, naar efter optæ llin g varebeholdning.en
4, OSLO
(der forutsættes so lgt) anføres paa kreditsiden (forminskels•e av aktivum). Der kan som regel avskrives 10-20 pct. av indkjØpspri-s. For stor avskrivning kan led e til for stor indtækt følgende aar.
Aktivene (balance konto's debetside) ska l være virke lige. Sættes de for lavt, avskrive s formeget, risikeres mistillfd, «s kj øn» og for hØi s kat, der gaar igjen i tre aar. Blandt ,passi ·vene (paa kr ed itsiden) kommer ' gjæld til pers on lig e kr.e ditorer under «anden gjæld » og her kan ogsaa opfØre3 til fradrag i formue al utli'gnet skat, baade forfalden og uforfalden, derfor er det ,he ldig st at føre en . særski lt konto for skat.
Selvangivelsen forlanger <:gevinst & tapskonto eller andet a::trscpgjØr ».
For alle forretninger, hvor revision ved lov er paabudt, er fordrini~en til gevinst- & taps konto ub et inget; ved en k el bokførsel kan den ikke forlang,es, men der maa isteden levere\ en sa mmenstilling av indtækt s- og utgiftsp,oster, d er viser nettoindtækten. Omkostnings konto o,ptar alle utgifter til indtæktens sikrelse, erhvervel se og vedlikeholdelse, altsaa a ll e egentlig e forretning.sutrgifter (undtagen skat); herunder indgaar ogsaa virkelige repræ1se ntation s og reiseutgifter.
V.e d avskrivning av ta:9 paa fordringer forl a nge s ofte nærmere fortegnelse, og det synes som om man her ser mere skeptisk paa enkel bokførse l end paa dobbelt. For store avskrivninger kan --: som nævnt - lede til for hØi skat.
Den indtækt, so m s kal angis, findes ved at trække saldo en paa oml:ostnings konto fra bruttoindtækten (paa k11editsiden av gevinst- · & taps konto), forsaavidt ikke avskrivninger for tap ogsaa kan medta s
Men den kan ogsaa fin.des ved til forbruk (+ skat ) at lægge kapitalfor,økelsen i aarets lØp eller fratrækike formin kelisen i kapital.
Det ~r naturligvi s av viktighet at denne kontrolpr•Øve utføres.
Er aktiva og passiva i status rik tig e, vil ogsa a forskjellen (formuen) være det og fortjenesten (tapet) let kunne utregne s, naar de nØdvendi ge konti er ført Dette under ±'orutsætning , at saldoen gir et riktig uttryk for de værdier, kontiene betegner.
Disse bemerkninger omkring se lvangivelsen er fremkommet for - om mulig - at lette
N l kk _ ~J Bretter , kaffe- · og thekander, vaser
BERGET\
Smørfabrikken Ørnen - Bergen -
leverer la ndskjendle
VAKSDAL MØLLE
BERGEN
Postbox 195 Telegr.adr. ,, Møllen" "'
M. GLOMNES
ELVEGT . 32, OSLO TELE F 0 N 33 299
Smør og en gross.
besvarelsen av dens for mange vanskelige regnskapsspørsmaa l og for at gjøre opmerksom paa . en k e lte hold epunkter for en riktig og retfærdig ligning. ( «Skattebetal eren» ).
MEDDELELSE.
Sammen med dette nummer fØlger utfyldt postanvisning som det henstilles at benytte ved indsendelse av aarskontingenten for bladet med kr. 6,00.
Da anvisning - paa grund av bestemmelse i postreglementet - maa vedlægges til al I e abonnenter, gjælder ovenstaaende henstilling selvfølgelig ikke dem, som allerede har betalt kontingent. Red.
m m INGWALD
TORVGT: 4, OSLO
NORSK CONDITORTIDENDE
Or gan for Con dit orm estrene s L andsforen in g
Ansvarlig redaktør :
Ca nd jur J osef H a n c he
Redaktionsko111ite :
1 ln go T obiasso n , O s lo, H. S. Lan g li , Oslo, Odd Eri c hsen , Trondhjem og
Trygve Reimers, Ber ge n
Ut komm er i Oslo 1 ga ng hver maaned
Ko ntingent : Kr. 3 ,00 pr. 1/2 -aar
Redaktion og ekspe di tio n : A. M. H anehes Forlag, Holb e r gs Plas s 5, Oslo, telefon 12 181
Redaktøren privat: T e lefo n 4 6 085
DUNlOP og BLI TILFREDS'
Kjære Conditortidende!
Jeg synes allerede vi er blit svært gode venner, og det er næsten som om vi sku lde ha kjendt hinanden i mange aar. Grunden er naturligvis den at alt som angaar vort fag har s tor interesse, og fØles som endel av vort eget liv - Naar vi saa faar se og høre andres meninger om disse ting som li,gger os nærmest av a.lt det vi sysler med, saa tror jeg det efterh aanden vil bli en større og ,større glæde hver gang vi faar vort blad i posten. - La os alle efter evne s,øke at efterkomme reda.ktionskomiteens anmodning om at støtte bladet mest mulig, og da i videst mulig utstrækning og paa alle tænkelige maater. En liten ting jeg hadde paa hjertet idag, men som kanske ikke er saa liten allikevel, er trykkets, typernes, større l se i vort blad. Skulde det ikke kunne la s ig gj ,Ø•re at faa litt større typer? Jeg vikle sætte svært pris paa det, og jeg er sikker paa mange med mig.
Godt nytaar da, og tak for det gamle. Mester.
Kjære Mester!
Først og fremst hjertelig tak for Deres nytaarsønsker og Dere s store interesse for «Nors k Conditortidende». Det er os en glæde at motta bidrag fra «M e sters» haand, og vi lhaaber at De maa faa anledning til at støtte bladet med artikler om gammelt og nyt fra den kreds hvor De lever og virker.
I anledning av Dere s forespørsel idag om typernes størrel se i vort fagorgan skal vi tillate os at oplyse om, at vi har været op:rp.erksom paa dette forhold og har nu, som De ogsaa vil se av dette nummer, gaat over ti l baaide større eig penere typer og ·det er vort haab, at bladets læsere vil finde, at det er en forbedring.Red.
Recepter.
Det har lykkes redaktionen at faa so m medarbeider en særde le s dyktig conditor, som elskværdigist har lovet at redigere bladets recepts;palte, og sti11e til vo re læseres disposition en række i praksiis prøvede og virkelig meget gode o,pskrifter. Da denne conditor er en anerikjendt, erfaren praktiker, føler vi os overbevist om at receptspalten i «Norsk Conditortidende >> vil vise si,g at bli noget for enhver der er interessert i faget, det være sig mester, svend el.ler læreg ut
Foruten direkte recepter vil vor medarbeider ogsaa leilighetsvis komme med praktiske «Kniffe & Pfiffe ».
Recepts;p,alten vil vi dennegang indlede med 3 sorter smaakjeks. I de fØLgende numre vil vi komme med de resterende av denne ser ie, sam let 12-15 sorter smaa.kjeks.
Vor medarbeider har endvidere paatat s ig det hverv i samarbeide med redaktionen efter beste evne ogsaa at forestaa spalten :
«Sp ør s maal og s v a,r»
Som det v il forstaa ,es, er det derfor an l edning til for vore læsere, hvis de i sin prak s i s skul<le ha .bruk for endel vink, at faa disse fra «Norsk Conditortidende », ihvertfald i den utstrælcning b l adets fagredaktion evner
Det er vort forfænigelige haab ved at knytte saa mange dyktige fagfolk som mulig til redaktio.nen at faa bladet til at bli hvad det bØr og S'kal være: Fagblad e t for nors ke conditorer.
SMAAKJEKS .
Duch ess e .
5 eggehviter piskes.
200 gr. florsukker.
150 gr. marsipanmasse.
150 gr. mel. Litt melk.
Dresseres paa smøre.de plater store som en femti-Øre. Sættes sammen med nugat. Sidene 1 ulles i pistasier.
Ros emakroner.
250 gr. mandler og 8 eggehviter blandes morteren.
750 gr. sukker, farves Litt rø,dt.
Dresseres som smaa halvmaaner. Ovenpaa str,øs malte hasselnøtter. Sættes sammen med aprikos.
Alpina.
½ pund marsipanma s se. -½ pund flor.
50 gr. cacaopulver. ½ ltr. kremfløte
1 pund hvite høvlede mand l er.
3 sma.a eggehviter.
Dette ristes indtil kokepunktet Herefter 50 gr. s ukk at finhakket. Strykes paa oblat, tyk som en blyant. Tørkes, skjæres i smaa trekanter. Stekes og lakere s med gummi.
(Forts.).
MASKINEQ.
READ - Kombineret ælte- og piskemaskin e. Kake-formemaskiner - Bolleopslagsmaskin e. Mandel-rive og valse og skollemaskiner.
BRUOTE piske og æ ltem askiner og a ndre i garanteret god stand til yderst billige priser.
Jacob Schjølbergs Maskinagentur Oslo Telefon 22 915
Vakre norske Flagg
til Kakepynt og Borddekoration
Mange Størrelser og Nationer.
Th. Qiibner-Petersen
Mariendalsvej 76. - København F.
Fra punchebordet ved Berg e ns Haandværks og Industriforenings 80-aarsdag I 7. november 1925 .
Efterat den store og belivede fe stmiddag var færdig paa 80-aarsdagen og s angerne hadde forlystest medlemmerne med et utmerket og alsidig sammensat program, blev der git adskillig tilheste v,e d og efter punchebordet s om var ga:niske vellykket En av d e smaa hi s torier, der blev git paa svensk, har i sær fæstet s ig i min erindring, og uten _ at viUe gjøre fordring paa at man skal ta mit sven s k s om korrekt, vil jeg dog for s øke at gjengi den best mulig e fter hukommelsen.
En av rekrutterne har s vært vanskelig for at lære hØire og venstre om marsch og sergeanten , hvi s ta.almodighet s luttelig brister , utbryter sa.a forarget :
Står du der din forbaska.de jubelkamel oc h inte kan skilja på hoger och venster? Men det skal vara bra for dig veta, hva.rest du har hoger och hvare s t du har ven ster , d å domedagsba sunerna bl ås er revelj', for d å kommer Vor Herre efter upp s tallwgen fram til dig for du har alti' s varit et beskedligt fæ - och saa sager han til dig: ·Nummer forti och sju , hogre om marse:h , gak inn til min vel s ignels '. Ja så ,går du til v e n ster for stå s - å bur komm e r du så hen, din fornicklad e talgoxe?
M est er.
er almindelig anerkjendt som den bedste . (Garanteres at indeholcie 2/:i mandler og 1/s sukker).
Conditor Olaf Johannessen fyldte 64 aar den 11. januar.
Herr Johanne ssen er en inden branchen meget godt kjendt personligihet, samt ogsaa e n dyktig fagmand. Han har i ca. 23 aar været indehaver av H. Halvorsen s Conditori, som han overtok i s in tid efter nu avdøde Han s Halv o rs en.
Conditor Johanne ssen har i denne lange tid forstaat at drive dette conditori - omsorgsfuld som ha.n altid har været for at ti lfredsstill e kunderne. Han har bestandig h ævdet: «Kun det beste· er godt nok», og har yderligere oparbeidet det gode renomme som conditoriet h adde i Halvorsens dage.
«Nors k Conditort idend e » gratulerer og ønr ,ker alt godt i fremtiden.
Conditor Johs. Johnsen, indehaver av Allian~e og Vinderen Co nditorier, fyldte 17. januar 69 aar.
Som bekjendt er den populære og l andskjendte conditor en central figur inden vor conditorstand Det var ham so m tok initiativet til stiftelse av «Conditormestrenes Landsforening », og han har ogsaa været med paa at stifte Kristiania Konditormesteres Forening, hvi s formand han har været i en lang aarrække, likeso m han er denne forenings første æresmedlem. Condito,r John s en har og,saa i lang tid været formand for Condito,rmestrenes understøttelsesfond. Forøvrig er dermed ikke alt forta lt om herr Joh s. Johnsens far og virke; og naar «Nors k Conditortidende » idag f Øier si ne grat u1,ationer til de mange rundt omkring i Norges land, saa vil vi faa lov til at uttrykke det ønske, at h err Johnsen i mange, mange aar endnu maa faa virke til fagets beste. Idet vi ogsaa takker for de utmerkede bidrag som herr colllditor Johnsen, - likesaa .godt kjendt under merket «J o Jo » - har beriket bladet med i de utkomne numre, haaber vi, at vi ogsaa i fremtiden maa faa rikti,g mange artikler fra denne skattede pen.
Utvidelse og omindredning av Dohrns conditori.
Vis a vis Fro,gnerparken ligger et gammelt h vitt træ:h u s idyllisk til i en have.
Det er Emil Dohrns conditori so m her holder tilhuse .
I den senere tid er der foregaat store forandringer med Dohrn s conditori, det er utvidet og omindredet, s lik at det n'æste n ikke er til at kjende igjen. Vægger og inventar er holrdt i en delikat graa farve og passer utmerket sammen med den sjelden vakre lille krone i taket og lampettene p.aa væggene gammelt guld.
Engrospriserne.
I ndekstallet fald er fremdeles.
Det statistiske Centra l};) yraas beregninger over engrosprisnivaaet pr 15. januar viser fortsat fald Indeksen er gaat ned fra 220 i december til 214 i januar. Nedgangen er størst for levnetsmidler og tekstilvarer
