Ansoarlig redafttor: Cand. jur. IOSEF HANCHE, Oslo
Nr. 9 September 1927 3. aarg.
SvendeprCIver haandverksplakaten,
(Utdrag av formanden, hr. O. Erichsens foredrag ,under Landsmstet i Bergen 13. juni 1927)
Der har i det sidste halve aar i hvert nummer av vort fagblad varet indsendt indlag angaaende svendeproven og de narmere ,bestemmelser om pravens avlaggelse. Disse indlag viser en interessc for svendeproven som er let forklarlig; ti de krav, nran lagger i proven, blir ogsaa en maalestok lcr de krav som maa stilles til en l:eregut, nlr han forlater sin lrre og trar ut i livet som 6n der selvstandig skal kunne forware sin plads som svend. At d:n fastsatte svendeprove under viss,e omstandigheter, hvor den forlanges avlagt uten i forbindelse med utstaat laretid, ogsaa kommer paa en maate til at gjore tjeneste som mesterprovesom givende bercttigelse til at opnaa b,orgerskapkan vare en kjedelig omstaendighet, som ikke lar sig rette uten ved indforelse av en srrskildt mesterprove, hvis man
forovrig f,inder det heldigt at gaa til et saadant skridt. Men den pruve, som vi nu har og som omhandles i vor haanclverkslov, er en svendeprove og maa derfor vare ,opsat saaledes at den tar hensyn til den dygtighet en lrregut bsr ha efter utstaat laretid. De artikler, som vort fagblad har indeholdt om proven, har da ogsaa gjennemgaaende gaat ut herfra, det er kun undtagels,esvis at artikkclens forfatter er kornmet ind paa den rolle den spiller likeoverfor dem, som soker at opnaa borgerskap som conditor.
Der kan selvfolgelig vare meningsforskjel om clen arbeidsprove som skal f,orlanges, likesom utvikling og andrede forhold ogsaa i vort fag, likesom i andre, kan bevirke at det provearbeide, som i sin tid ansaaes som det tjenligste, bor forandres og
Kransehaher. Opmerksomheten henledes specielt paa vore for Blatftafte-, Kilngler &
mansterbeskyttede conditoresker, der ved sit delikate utseende maa betegnes som den bedste emballage for Conditor_kat<er.
Hvetemel
kanske valges heldigere; men naar enkelte indsen_ dere har m,ent, at det av den grund skulde vare nod_ vendig at gjore andringer i haandverksloven, tar de feil. D,er kan selvfolgelig vare bestemmelser i haand_ verksloven som haandverkeren kunde onsket ander_ ledes, men det hander desvarre undertiden ved av_ fattelsen ay den slags lover at den enkelte stand kan bli nodt til at finde s,ig i at resignere noget i sine krav, selv om disse skulde synes helt berettigede.
Men for at faa gjennemfort snskede andringer i svcndeprovens avlaggelse er det slet ikke nsdven_ dig at rzre ved nogen av haandverkslovens bestemmelser. Det er i Ioven selv git den nsdvendige fuldmagt dertil ved at henlagge alle detaljbestemmelser til avgjarelse ved kongl. resolusjon.
BJ OLS EN VALSEM
OLLE
ot, OSLO
Mohr & Giertsen
Berg en Kolonial en gros ililiiiiitIm:i]ixmnrlilmrmimIIIIlmmriumrruiiiiitmililililfi
Forinden vi gaar nrermere ind pi svendepraven, vil det kanske ikke vare avveien at se i al korthet paa haandverkslovens hoved,bestemrnelser og hvilke av disse kan faa nogen betydning for clet foreliggende sporsmaal.
Hr. overretssakforer Meinhardt var i sit f oredrag inde paa hvor haandverksloven gjelder, og at der ior i kjzpstad og ladested,og hvor loven efter andragende ellers maatte vare gjort gjaldende at kunne drive et haandverk som naringsvei maa erhverves nrringsbrev. Han omtalte videre hvem som skal utstede naringstrrevet ,og de sarskilte betingel_ ser som kraves for utstedelse til et aktieselskap m. v. Jeg skal derior ikke komm.e naffnere ind paa de merc alrnindelige bes,temmelser.
Jeg vil derimot {aste mig lidt narmere ved de i lovens $ 3 angitte betingelser for at kunne faa naerin,gsbrev, idet anszkningen herom skal vare ledsaget av:
a. Vidncsbyrd om at ha bestaat den for vedkommend,e fag bestemte prove. Til denne kommer jeg alt. saa senere tilbake.
b. Vidnesbyrd fra to trovardige mand om at ha arbeidet i den i loven bestem,te minimumstid og
4, OSLO
c. Vid,nesbyrd om at ansskeren hai den ns'dvendige kyndighet i bokholderi og kalkulation.
Som vidnesbyrd i henhold til punkt c. godtages' errten: Avgangsvidnesbyrd fra skole rmed bokholderi og kalkulation sorn fag
eller: Ilandelsbrev
eller: Erklaring fra to trovard,ige personer, som i mindst fem aar har drevet og fremd,eles drived vcdkommende haandverksfag med naringsbrev om at ansckeren har fornzden kyndigrhet i bokholderi og i kalkulation.
Dcn sidste form for dette vidnesbyrd er d,et som almindelig foreko'mmef msn her maa merkes at de to trovardige personer ikke kan vare hvemsomhelst, men de ntaa selv i mindst fem aar ha drevet og fremdeles selv drive vedkommende haandverk. Ved d,enne bestemrnelse har loven netop tenkt at sikre sig at vidnesbyrdet skulde vare paalideligt, at det hlev avgit av ,mand, som forstod at bedomme hvilken fardighet fagets utavere maatte lorlange av anso. keren. Brytes der paa denne f oru,tsatning, brytes der ogsaa paa d,en sikkerhel, man skulde ha for et riktig vidnesbyrd. Og desvarre har det vist sig .at det oftere er syndet herimot, at fagets utovere selv lctsindig har avgit bevidnelse uten at overbevise sig om paalidel,i,gheten av sit utsagn. For at bate herpaa har nran i ,haandverkcrforbundct sskt at fincle midler til at skaffe mere paalidelige vidnesbyrd om kalkulations- og bokfarseldygtighet, likesonr man i bestrebelserne for at sikre sig vidnesbyrdene avgit efter lovens forutsatning har kunnet glade sig vecl bistand fra vedkom'mende departerments side.
Et eget kapitel av loven , det tredjeomfatter alle bestemmelser om forholdet mellem larlingen og den hAndverksmester, hos hvem han er i lrere. Loven satter leretiden til mindst tre og hoist fem aar. Inden denne ramrme kan laretiden fas,tsattes i den kontrakt scrn altid skal oprettes mellem mester og larling. Er der for et fag sadvanemassig eller ved beslutning inclen et fags utovere truffet bestemmelse om en laretid bor denne overholdes. For conditorfaget er laretiden vcd beslutning av landsmote fastsat til 4 aar. Loven indeholder forsvrig mere detaljerte bestemmelser o,m det gjensid,ige pligtforhold mellem mester og laerling, om hvordan det skal forholdes hvis lrrlingen med eller uten samtykke iorlater laren inden laretidens utlop, hvilket ansvar en anden mester paadrar sig ved uten samtykke at anta en larling, som har forlatt sin lare o. s. v., i det hele tat bestemunelser som enhver mester helst bor satte sig god,t ind i. Ved laretidens utlop pligter
SKIENS
AKTIEMOLLE
Ieverer de bedste kvaliteter i hvetemel og rugmel.
CHRISTIANIA GLASMAGASIN
GRUNNL.
Anbefaler sit rikholdige utvalg a,w salvplett og Kuvertartikrer for Konditorier
Farstekla.sses kvalitet og rnoderne rnanstre
Forlang vor spesial ka.talog over restaura.ntartikter
1739
Nye forbedrede og prisbillige modeller av kassaregistre passende for ethvert 'konditori
Skriv efter tryksaker.
N^A,TIONAL KASSA REGISTER
Eneforhandler for Norge
Kirhest.20 J. Aspaas Osto
M. GLOMNES
ELVEGT. 32, OSLO
TELE FONER: 15ls2 - li 280
Smsr og egg en gro8.
mesteren at gi larlingen b,evi.dnelse d,e,rfor, likesom han ogsaa skal gjzre larlingen opmerksom paa at han har anledning til at avlagge sin svendeprovc. Loven har altsaa forutsat at larlingen skal avlagge sin svendeprove ved lrretidens utlap og sker da avlaggelsen for mesterens regning. Men nogen pligt dertil ,har larlingen ikke, hvis han selv for.e. trakker ikke at gjare det. Pligten til at ha avlagt svendepraven melder sig forst senere, naar han onsker at faa sit borgerbrev som selvstandig mester; men da rnaa han selv sorge for at skaffe sig anledning til at avlegge proven og bere o,mkostningerne med den.
Den samrne svendeprole er der adgang til at faa avla,gt av hvemsornhelst, som kun har arbeidet den i loven navnte mindste tid i faget og under visse for-
Angaaende svendepraven indeholder loven kun bcstemmelser om provenevndens opnavnelse og sammensatning m. m. Om hvorii prorven skal bestaa sies intet, idet lovens $ 30 kun bestemmer: <Kongen gir de narmere forskrifter om proven og kontrollen dermed.>
I henhold dertil er alle de narnlere bestemmelser om arbeidsproven, examinasjonen og hvad der skal iagttas under praveavlaggelsen git ved en kongl. resolusjon og indeholdes i den saakaldte svendeplakat cller haandMerksplakat. Viser det sig nodvendig at gjore andringer i dens bestemmelser kan dette altsaa ske efter indstilling av vedkommende departement, som igjm sarnarbeider med sin saklige konsulent, haandlverksforbundet. Det blir altsaa i virkeligheten forbundet som maa utarbeide nodvendrige andringforslagl men bor disse selvfalgelig vare vel overveiede og ikke fremkomrne uten at ha faat almindelig tilslutning. Forbundet lar da ogsaa alle
andingsansker noie overveie av sin saakaldte oPlakatkomitd> fzr det selv tar standpunkt. l{enstillinger om andringer i arbeidspruven maa ventes at komme fra vedkommende fags egne utovere, og da igjen narmest fra fagets landssammenslutning.
Den vei er det altsaa ogsaa vi ,maa gaa, og i henhold hertiI er v,or svendeprote opsat paa vort kart idag.
Plakaten bestc,tnmer at en svendeprove skal omfatte:
A. Utforelse av et fagarbeide.
B. Opvisning paa verkstedet i haand{ardighet og verktois,foring samt mundtlig eksaminasjon angaaende faglige sporsmaal.
C. Tegning for de fag, hvor dette er bestemt ifolge en efterfolgende Iortegn,else.
Den under B. bestemte opvisning og isar mundt' lig eksaminasjon lagge.s der ofte for liten vegt paa. Man er tilboielig til at overse, at netop ved en eksamination gis navnden den bedstc anledning til at overbevise sig om, at den proveavlaggende ik,ke ensidig har forberedt sig paa det eller de arbeid,sstykker, han har utvalgt av det i plakaten fastsatte arbeidsprogram, men han maa ogsaa irettelagge at han er kjendt paa fagets lorskjellige omrAder. Specietrt for vort fags vedkomrnende har dette meget at si. Den ensidig forberedte eller preparerte proveavlagger vil derved komme til at robe et manglende kjendskap eller eventuelt helt ubekjendtskap til mange av dc i ,et conditori forekommende arbeider, som ikk,e omfattes arv det valgte provearbeide. Rigtiknok forutsatter dette at provenavnden selv forstaar at stille sporsmaalene klart og tydelig, og det er derfor av vigtighet at isar provenevndens formand, som maa forutsattes at bli den eksaminer,ende, valges med dette for oie.
For mest mu.lig at undgaa at den proveavlaggende skal kunne valgc et enkelt alternativ, hvorpaa han specielt har ovet s'ig, er det slaat paa at bestemmelsen burde andres derhen, at han ikke selv faar valge sit alternativ, men at dette skulde bestem,mes av provenavnden ved idens sammentreden. Et saadant forslag har ogsaa tidligere varet fremme i diskusjonen uten at det dog har vundet igjcnnem aom bestemmelse. Jeg skulde anse det heldig, men maa den isaafald komme som en al'rnindelig bestemm,else, gjaldende alle fag, hvor der er alternative prover.
Selve fagarbeidet har i vort fag staat uforandret i mange aar, og det kan derfor vare mulig, at pruven ,ikke langer dakker den utvikling som iaget selv har hat. Butterdeigen spillet f. eks. en ganske
EN GFIOS HOS:
JENS H. BYE
Tekn. kem.Fabrik I#:'Aib$["* GJavIK Erabr.,862
Anbefaler sine Specialiteter for
Konditorer og Bagere:
Essentser, Bagepulver, Cr6matine, (udmarket lor Stivpiskning af Flsdekr6me), Vaniljecr6mepulver, Bagestof (for Sprostekning a[ Kavringer), G616-Extrakt i diverse FrugtAroma til Sproitg6l6 og Formg6l6.
Specialitet:
Rum-essents fra d'herrer Rivoire & Fils, Paris
Vareautomobller fra kr. 4500,- og opover
BERTEL O. STEEN
Parkveiern 27-2fJ OSLO
CCRCC
KONDICORVAR€
Terte har i lopet av kort tid vundet almindelig anerkjendelse og benyttes av fremtredende bakere og konditorer over det hele land. Et forssk vil overbevise Dem om at Terte er av fremragende kvalitet og er prisen rimelig. \
anden rolle i c,onditoriet i tidligere dage end den gjor idag. Det vil dog neppe vare riktig at sloife den. Likeoverfor bemerkninger fra en indsender i fagbladet vil jeg ikke undilate at henlede oprnerk_ sornheten paa at heller ilcke den nuyerende prove lorutsatter at den prrveavlaggende kun skal siaa cp en enkelt artikkel av butterdeigen. Der er fukl anled'ning for navndrn til at anmode ham om at slaa op iorskjellige sorter. Skulde han ikke folge en saadan anmodning, - - nu vel I det vil ha sin virkning paa den karakter, som gives. Det er videre tat til. orde for at gjore kransekaken til obligatorisk arbeide. Erfaring viser at den' sjelden valges i det frie valg, saa mqget taler for at faa den bundet; men der kunde da kansrke bli sporsmaal om at satte den op aI_ ternativt med makronarbeide. Is er ogsaa navntl men der tror jeg rnan bar overveie noiere om con. ditorierne paa de mange mindre steder gir sine lrerlinger anledning til at gjore sig fortr,olig mecl isarbade, om det ikke er et arrbeide som den unge svend mere faar opove sig i, naar han saker arbeide paa et stsrre sted.
Man bor ta under overveielse at foreslaa en forandring i det for vort fag opiorte fagarbeide. Men man bor herunder ikke glemrne at proven skal vare en svendeprove, som kan avlaggesom end hned forskjellig dygtighetav den netop uflarte larling, og at denne ikke maa forlanges at rha kjendskap til and,et arbeide end det hans egen mes,ter har hat anledning til at vise ham. Og da maa man s,om maalestok legge an ar-beidet saaledes som det dri_ ves i et conditori almindelig i vore byer. Maale_ stokken blir selvfolgelig special-conclitoriets, mel.r ikke den store by,s, hvor ern vitebqgjarlig, glog lare_ gut har anledning til at se utfort og faa hjalpe til med storre, finere conditorarbeider, som vanskelig og yderst sjelden kan foreko,mme i clen mindre.
Efter foredraget fulgte en livlig diskution, sonr endte med at der elter formandens forslag bcsluttedes nedsat en komit6, bestaaende av herrerne FI. S. Langl,ie, Oslo, Trygve Reimers, Bergen, og Otto Biich-l Iolm, Larvik, til utarbeidelse av et forslag, som hlir at forelaggc landsforenin,gcn.
Forlang av Deres !everandglrerz
ANAKS
DEN NORSKE SUKATFABRIK E
OSLO
Chokolademaleriet som kakedekoration.
Enebercttiget importor av vin og brennevin til Norge
Hovedkontor Skippergaten 40, 0slo
Telefon 136 00. Centralbord hvorfra faaes forbindelse med samtlige avdelingers kontorer.
Repr. i Oslo: M. SIDSELRUD TeU.24990 desserlknive med ruslfrie blade
Under samvaret i Bergen i juni iaar var vi inne paa dette emne, og jeg er gjentagne blit anmodet om at gi en fremstilling her i Conclitorticlende ont frem_ gongsnaatete ved denne dekorasjonsart. Jeg henviser. til mine artikler inr.4, side 56, og i nr.-7, side 109 i vor Cond,itortidende av 1g26, begge mecl malerier; men fremgangsmaaten .-_ som jeg forovrigt trodde var saa kjendt, at det ikke var nodvendig at komme ind paahar jeg ikke tidligere b,erort.
I nr. 4 indskranket jeg mig til at si, <den som kan behandle sin chokolademasse riktig,> og her er dct netop man er inde ved den viktigste side av sa_ ken -- forutsat at tegnc- eller rnalefardigheten, er tilstede hos vedk. dekorator. AItsaa: Oanskc l,itet op_ skavet ren blokkakao paa ct asjet. Dette asjet sattes over en krukke med ftokende vancl saaledes at kakaomassen holdes stadig flytende. Som paa en malerpalet indretter man sig rned forskjellige farver. I dette tilfalde hvor det kun handler sig om sort_ og hvitt-maling med iorskjellige nuancer, eller rettere med fors,kjellige farvestyrker, idet man uttynder kakaocn med kakaosmor eller olivcnolje. Man regner da gjerne med trc forskjcllige avskygninger eller far_ vestyrker, og med den Iyseste farvestyrke som bare indeholder en lanke kakao gjor man saa de forste og grundlaggende penselstrok. Derefter lagger man en mellemfarve paa med noget mere kakao i, og sluttelig den rene flytende kakao hvor der skal vare jat,ne sorte flater eller skarpe avskygninger, eller konturer.
Det er at anbefale at bruke fortegning eller tidligere opskitseret motiv, og jeg vil her atter minde om at man har et stort og stad,ig nytt forraacl at ircntc fra, i vore aviser, tidss,krifter og prospektkort
4, OSLO
De fleste av oss kjender jo ogsaa de vakre fortegninger Ira Webers iagskrift, men hvol' det ikke er <stillebenmotiver> blir jo disse selvsagt mindrc nationale end dem vi kan hente fra fjord og fjeld.
Ved arbeidet bruker jeg to eller tre forskjelligc tykkelser av hirpensler, den fineste saa tynd som en rtaal'
Det cr ikke likc let at male i allc temperaturforholde. Er det koldt eller kjoligt i rummet stivner gjerne kakaoen paa penselen, og er det varmt har d,e Iorskjellige farv'ebelag vanskelig for at torre hurtig nok hvis man ikke har anledning at sette arbeidet tilside og ta det igjen. De lettere farver maa jo nemlig torre lsr man ,kan lagge de sterkere pir derefter.
Disse ulemlrr overvindes dog ved ovelse.
Maler man feil maa man rette paa det ved at male over det mislykkede og ta sin fantasi tilhjalp.I et landskap er det jo f. eks. ,ikke vanskelig at lave lidt skog eller fjeld ekstra.Varre er det fivis clet skulde indtraffe hvor dor fordres nziaktig gjengir,else av et eller andet som i,kke lar sig fikse paa, lllen ogsaa i dette tilfalde gives et ganske godt hialpemiddel : En sn,ip tykt, hvitt trakpapir tar adskillig til sig naar det iores f,orsiktig frem ovcr det Ieilmalte sted. t
Marzipanen hvorpaa dcr males maa varc ganske glat.
Bestryk den gjentagend,c med haandflaten til den blir ganske glat og ir,i for sukker eftcr utkjavlingen.
T. R.
Opskrifter.
Syltning av ananas.
Ananas kan brukes til mange slag.s kakcr og paa mange maater. Men den brukes ogsaa meget til pyntning av ka,ker. Men da har den en feil, den blir alt for let daarlig, og serlig i den varme aarstjd maa rnan skynde sig og bruke op en aapnet boks og det I<an ofte vare uLrehagel,ig. Derf,o,r er det best at sylte cn del bokser, som kan staa i mange uker uten ai ta skade. Nu er det nok saa, at mange har pruvet dette, men ananassen er blit efter dette mi'ndre pen taade iutseende og smak. Derfor vil jeg i det efter{elgende gi en grei og noksaa letvint behandlingsmaate for syltning av ananas, som vil tilfredsstille sclv de m,est kresne. Ananas, som blir behandlet nsie efter opskriften, blir like pen ,og hold,bar og ruister ikke noget i utseende. Skivene er like glatte og
enkelte bedste
Alf aen & Gunderaon o/"
I fl ge nlof cra lidl. Wilh. Willumsen Tehn. tlyd. Prinsensgt. 2c, OSLO. Telf. 2308s - 23t85 23 285
Elektriske Baker Grisle
Kondito ,l I Ovner
Dampkjeler
Varmtvandsbeholdere
Indhent re[eranser og tilbud.
HOLLANDIA PLATE HILVERSUM, HOLLAND
SOLVPLET
Specielt for Conditorier, Reslauranler & Cafeer.
Provelager hos representanten for Norge
PETER MURER
KJELD STUBSGT. 1, OSLO
I
Mjelvas nye moderne konditorovner
Et hvert bakeri har bruk for en saadan.
L.r..." i [orskjellige storrelser med og uten automatisk temperaturregulator.
Innhent o[[erte. o/, Mj.lr"s Elektriske Ovnsfabrikker Veblungsnes, Romsdalen os dobbelle av INO\IALD NIELSEN konstruktion hos ror?vor. 4. oslo
Velsmakende fet Kremflst
anbefales fra C. TUFTS tI{EIERIER
Referance
e Mangeaarig leverandor til de fleste slorre bakerier i Oslo, Freia Chocoladefabrik, Fliemmenes Vel m. fl. og
hr. condilor Sim. Solberg over 100 utsalg
(fremst. ao ber, frugfer og urler)
for
Bakere & Conditorier
Mineralvandfabriker
Saftfabriker
Chokolade-, Drops- og
Confektfabriker
m. m.
H ellums Lab orat orium
T[f.72274-Oslo
PETER LARSEN & CO.
B akke Mslle
Telefoner t6 293 t5 28t t4 474
STENERSGATEN I O
OSLO
Ag or-A g ar, Bourbon Vanilj e Vanilline G elatiner
kun i superior kvaliteter altid billigst og best hos
J. RANDUIF' BULL & SON, 0slo
Representanter for: J. M. Lehman, Anton Reiche Masftiner og formet
Ttt. 23 213
l-elefon 16154 apparater og dele
Ttt. 23 560
fyldige efter syltningen og av samme tykkelse som de hermetiske, naar de blir tat ut av boksene. l0 bokser ananas aapnes og skivene lagges paa en haarsikt. Nu tages omtrent 5 kilo farin og s,kivene legges i et stentaiiat, lagvis med farin og det siste lag maa vare farin. Det hele staar paa et ikke for varmt sted natter over. Saften maa ikke brukes til clette, men kan kokes med far,in til 30" og op,bevares paa flasker.
Den naste dag tas skivene ut og lagges paa en haarsikt. Saften sGm er blit igjen ko,kes med Il til I kilo farin til 84". Skivene lrcgges igjen i stentoifatet, den lun:kne saft slaaes over og nu lar man det staa endnu en nat rikke for varmt.
Den tredje dag has skivene igjen paa en haarsikt og saften kokes nu med litt farin til 88". Skivene faar et litet opkok og tas nu i en krukke og saften slaaes k,okende over. Den saa behandlete ananas er ,tneget holdhar og kan ogsaa glaseres og salges i butikken.
Glaserte ananas.
De syltede ananasskiiver lagges paa glasurgitter og torkes. Dette maa ikrke ske paa et altf,or varmt sted, ti da faar ananassen en haard s,kaarpe. Den naste dag vender rran shvene, for at de skal tsrke godt paa begge sider. Skal skivene deles op i smaa stykker, maa man ogsaa paase at begge sider er helt torre, ellers driver saften ut paa de steder, som berrzrte gitteret. Dette er arv stor betydning og maa man vnre noie, eller sveder den glaserte anarnas i pakningen, og slik klabrig vare er ikke pen. Glaser altsaa ' ikke for tidlig. Til glasur ta,r man florsukker som blandes med vand og tilsattes nogen draaper eddiksyre (ised,dtk). Glasuren blir bedre, Lhvis man isteclcnfor vand tar en sukkersyrup, kokt til 30_32".
Ananassen glaseres nu med en pensel paa undersiden og glassuren maa torres litt i ovnen for at bli blank og saa torke videre natten over paa et ikke for varmt sted. Nu glasseres ananassen ferdig, men ikke med penselen, men dypper den i glasuren. Staar igjen til neste dagen og er nu ferdig. Eftertorknin-
MASKINER for Bakerier og Kondi tori er
Telf. 22915 osLo
Jacob Schjolbergs Maskinagentur
Centralbankens Gaard, Inds. Toldbodgt.
Termometer Araometer
Et fuglebur uffirt t suhher av Paul Schaltenbrand.
gen er meget viktige og maa ikke ske i altfor stor varme. I fabrikker anvendes ogsaa andre fremgangsniaater, men den her beskrevne er den letteste og gir ct pent resultat ogsaa for den, som ikke har storsivelse.
Sukkerkokning.
I flere av artiklene er angi'tt termometer og arreorneter grader. For at giare det litt letvint kan De bruke folgende tabel til sammenligning. Samtidig gjores opmerksom paa, at ikke alle termomEtre viser riktig. Og det er best at prove sit termometer og man kan da utligne differansen, idet man koker mer eller mindre grader. For at se om termometret viser riktig, satter man dette en stund i kokende vand og da maa det vise 80' Reaum'ur. Et Araometer maa vise i 15'vand 0o. Viser det galt, er d,et ikke brukbart og lcveres tilbake.
Naar der til et saa fag-eleveret publikurn som til Norsk Conditortidendes lase're skal gives et litet virrk om en saa elementer sak som marmeladekokn-ing, er det selvsagt ganske ,overflodtigt at skrive om den nodvendige pinlige renslighet, det hurtige kok, nziaktig avskumning etc. etc., men der er et litet liff jeg har praktisert et par aar ved almindelig marmeladekokning og som viser sig at gi en praktisk talt ubegranset holdbarhet.
Er sylteglassene fyldt med den ferdigkokte marnelade skal man la disse henstaa aapen til den naste dag. Marmeladen trakker sig da noget sammen s,i rnan ikke faar ganske fulde glas. D'ette tomrum skal man fylde ved at koke op igjen endJel av marmelaclen og helde kokende paa toppen av glass,eneganske fulde.
Paa denne maate blir det praktisk talt ingen plas ior luft som kan gi naring for beda:rvende stoffe, likesom det overste lag der er mere indkokt (fordampct) cnd den ovrige marmelade, ved sin storre fasthet og mindre vand,holdighet, gir en yderligere bes,kytterlse for den und,erliggend,e marmelade.
Man kan nu skrue laakene paa rned engang, eller la dem staa hen til avkjotring, og som yd'erligere assurance gi hvert glas en premie i form av den suraa dram der nu blir plads til paa toppen.
Dette fiff er det jeg hcr vil gjore mine kollegaer meddelaktig i-
r. R.
ECC EN CROS
Daglig lilforsel av nylagle. Egen preserveringsanslall. Billigsle dagspriser.
BIZRN SvREBO
Etobterlurr. ?i.t"ladr.,,0vrebo... Te lefon 26CF.2 _ 1443,i. '--
it
JOHS. FINBORUD
OSLO
Anbefaler fra loger;
Sirup - Smar - Smult - Sukat - Mel
Mandler - Honning - Rosiner - Florsukker
Kryderier m. m.
Telefoner: 24 39 I - l0 tBZ
THOMSEN & STAHR
YOUNGSGATEN 9 - OSLO
Smer, Sulcker og diverue Baker- og ConditorTelef.27035 Artikler .t'elef.27015
tVarruelade og gelec av epler.
Nu er det snart forbi med alt scnr heter syltning, cg en av de aller siste frukter, som cn kondi,tor har bruk f,or, er epler. I storbyen og paa landet er dcr ofte anledn,ing til at faa kjopt en stor portion avfaldsfrukt til rimelig pris, og da skal man benytte dette til at koke saameget man kan overkomme. Letvint er det og man har stor nytte derav. Og har man kckt bringeba,r- eller jordbarmarmelade, da er det meget fordelaktig at blande dette med lft, 1a op til halvparten med erplemarmelade. Dette kan man gjare, uten at syltetaiet taper i smak. Og d,et droier godt. Det beste til dette bruk er sure og ikke rnodne epler, dog ,kan ogsaa alle andre eplesorler bru,kes. Kun de
forstnavntc gir den beste gelee. Til marfirelade skja- res eplene i 4 deler, det gjores best paa iotgende rnaate: Eplet tas i venstre haancl med stilken ;, ; kjokkenkniv trykkes ned i eplet, idet man hotOe.-iorn_ nrrlfingeren paa knivryggen. Ikke skjar, m,en yri nu kniven litt med haandtaket og c.plet brakkes ,i to del le,r. Nu holdes fast paa frukten og del den nok en gang ov€r tvers, saa eplet paa denne maate blir delt i 4 deler. pass endelig paa at stilken danner midt- punktet av korset. Med dette lille knep sparer De meget arbeide og blir overrasket over i ,trvilken kort tid De kan 4-dele en stor portion epler. Nu has ep- Iene i en stor kohberkjel (jernkjel satter srnak) og rJekkes med vand, saa det staar en tornme over eplene. i(okes nu langsomt, til eplene er blote. Men rzr ikke i dette, da det saa vil brande sig. Has paa sikt. Saf_ ten kokes til gelee. For smaa portioner 3_4 liter, paa cn liter saft 500 gr. til 750 gr. farin. Til sate epler litt nrindre og til sure kart kann tages 750 gr. Geleen kokes langsomt til geleepraven. I lar man ikke stor ovelse hcri, tar man et glas koldt vand og drypl)er cn draape op i dette; naar den bunder uten at clele sig er geleen ferdig. Nu slaar man ikke alt i 6n lirukke, men d,eler det op i 4 ell,er 5, og forst naar dette er stivnet, has et nyt 5 cm. tykt tag op paa dettc igjen. Og saa fortsattes, til krukk.n" .. iyldt. Dette gjores for at geleen ikke skal brune sig i krukken og efter brandes, da blir den let soig og ved bruken kan nlan skjare pene stykker av geleen; uten at odelaggc lor meget.
Eplene passeres nu gjennem en sikt, men bruk il.:ke jernsikt; dette har nemtrig indflydelse paa smak cg farve. Til I kilo av massen tas 750 gr. til I kilo farin, efter fruktens syreindhold,, til sure-mer, til sote mindre s,ukker. Kok det hele, saa f,ort man onsker og tzm et kok ikke bare i 6n dunk, men del det op i flere av den i geleen navnte grund. Dette skulde gjores ,nred a.lt syltetoi, sorn man koker selv. Heri synder lnange, fordi man ikke er opmerksom paa den fare, som ,heri ligger, men gjor en pr6ve og De blir overrasket over hvor vidt forskjellig utfaldet er. H, F,
I-itt omkring renessancens sukker- og posteibakere.
<PAtisserie pittoresque> kaldes i Fran,krike vor tids moderne desserter, som i alle regnbuens farver og i saa mange variasjoner danner festmiddagenes clou.
Enten de fra conditorens haand serveres svopt i riet krystalklareste s,ukkerspind eller de er belagt med den fineste sukkerknipling, vakker de ufravikelig vertsskapets stolthet og gjesternes beundring.
Menneske fryder sig imidlertid over forandring. Flvor mange av os husker ikke hvil,ke gripende indtryk det gjorde da de nu saa gammeldagse krokaner lancertes som nyhet. Nogen hver gjemmer vel et rorende minde fra det barnebal, da eventyret om Hans og Grete foran pandekakehuset stod paa desertbordet i krokan. Hvor var dessertene ikke spandende, da overraskelserne kom i form av arkitektoniske bygverk enten et herlig slot, et Iysende fyrlaarn eller et gresk tcmpel, alle like vid'underlige at skue som cleilige at smake.
For at gjare lykke i conditorfaget maa ntan altsaa vere ikke saa litet av cn opf,indsom kunstner.
I Italien under renessancen var det derfor heller ingen mindre end samtidens storste mestre som baade tegnet og utforte de pragtfulle skueretter som utgjorcle tyngden i datidens borddekorationer. Det var hverken under en Leonardo da Vinci eller en Brarnantes vardighet at gisig av med slikt. I de dage var alt haandverk kunst og der loreligger mange beskrivelser over de kunstverker disse genier utfsrte i sukker og marzipan.
Sine motiver ,hentet de gjerne fra antikkens gucleverden og et yndet sujet var Jupiter paa en eller anden av hans mange elskovsstier. Enten han optraadte i svaneham hos den smukke Leda eller han drysset som g'ulctr i Danaes skjad, var en fremstilling av ham si,kker paa sukces. Da Leonardo da Vinci var i hedugen av Moros tjeneste i Milano rn,odellerte han til et stort gjestebord, hvor den frans,ke konge var tilsted'e: Herakles plLrkkende guldeplcr i Ilesperidernes have.
Dette kunstverk vakte stor opsikt og i lange tider biev det ikke talt ,om andet.
I sam,menligning med det raffinement Sydens barn la i sine desserter, virker det rent beskjedent hvad Nordens barn samtidig tok til takke med. Da Custav Vasas tredje brud, den unge Catharina Stenbock aftenen for brylluppet (1552) den saakaldte <ms-kveld> var sam,let med sine veninder paa kongens slot, beslod traktemen,tet av <gr5ddade sockerflAtter med ka-
nel>>. @l og vin fik de nok servert baade i kander og krus, men naar det tas i betragtning hvor ungdomnten sretter pris paa lakre sa,ker, f,orekommer cl'et kongelige tra,ktement unektelig noget spartansk.
En stor forandring indtraadte i det stykke i Norden, da ,kongens aldste son, den seflere Erik XIV kom til skjals aar og alder. Denne ralfinerte renesancefyrste fulgte noie med i utlandets nye m,oder, hvad enten det gjaldt klar, sko eller mat og drikke.
Baade han og hans mange smukke, livlige sostre var store ieinschmeckere og det lyder helt utrolig ,hvad disse kunde sette tillirc av vin og knask i lopet av en kort aftenstund.
Da Erik fra utlandet indkaldte marzipanmakere, -qukker- og postei-bakere, siger det sig selv, at deres produkter i hoi grad blev sat pris paa av de sli,knrund'ede Vasaprins,esser.
Om den nordiske mat stod daarlig anskreven ho! utlrnd,ingerne, roste de til gjengjald konfekten og clen kunstfrerdighet hvorm,ecl man i Norclen forstod at gjengi baade clyr og blomster. Det var ogsaa en <kaasthelig confechb den som blev servert under kong Eriks kroningsmiddag. I
Der navnes Coriander- Pinzelei- Primpenelli- og Desmer-konfekt. Navn som for nutidens mennesker lyder mer underlige end egentlig forstaaelige.
Ny er det hertil at bemerke at under navnet konfckt gik omtrent alle de ting som var tillavet av sukkcr og som var i fast form. Brystsukker, kandiserte lrukter og al slags marzipan gik alt under denne benavnelse.
Det var ikke rnindst de sid,ste som med sine mangfoldige forskjellige former bidrog til konfektens sukces. Vor tid kjender dem ogsaa; de stekte gaaselaar, hass,elnotter, krebs, epler, parer, agurker eller ynclefulde blommer som vakte slik beundring paa Eriks iestbord, frister fremdelcs mc,nneskenes barn uncler c,ouditorernes {lotte juleutstillinger.
Selvfolgelig var det kun de aller rikeste med kongcn i spissen som hadde raad til at holde sin egen sukkerbaker, men hvor skulde saa alle de andre, som ogsaa kunde ha lyst til at br,iljere m,ed konfekten paa sine festtrorde faa den fra? Her kom apotekerne dem tilhjalp.
Disse indkaldte ogsaa fra utlandet den fornsdne assistance og snart kunde de tilfredsstille den store eftersporsel baade paa konfekt og finere smaakaker.
De faa apotekere som var kunde glade sig over en stor kundekreds, hvorav det ikke var 6n som spurte
efter med.icin, men alle efter ovennavnte konfekt og Itaker, samt syltetoi og akkevir hvorav apoteket ,iradde et velassorteret lager.
Et stort plus til sokningen bidrog at a,potekerens vcnnerog det var han med hele byenfik lov at fortare delikatessene paa sted:t. Selv damer hadde adgang hertil, hvad de ikke hadde til raadhuskjelderen, hvor de stsrre byers fineste bevrertningsst,eder gjerne hadde til,huse.
Hermed kom datidens apotekere til at spille den rolle blandt societeten som conditoriene glw alt i vor tid.
Apotekerne kunde glad,e sig over sine store indta*ter saa lange denne lykkelige tilstand varte; men den tid kom nok ogsaa for dem <<da de maatte fornemtne at apotekets indtakter avtog idet kundene selv gav sig til at destillere akkevit, bake sukkerbrod og makroner ja til og med at lave sin egen konfekt, som apotekerens egne svende var utro nok til at lare dem.>
' Det var ogsaa under Erik XIV,s kroningsmiddag at posteier .for forste gang i navneverdig mengde blev servert i Norden. Det var en nyhet som gjorde valdig lykke og som fra den tid blev staaende som fast festret. Med hensyn til fyldet i disse haclde husntsdrene faat et rikt forum for sin fautasi og det er vist ikke den ting ind,en det kulinariske gebct, fra jordbarsyltetoi til marinerte griselarbber som ikke er. servert i p,osteier.
Dette minder mig om en historie, riktignok har
Til lore
Det henstilles til bladets laseresaavel mestre som svenderat indsende faglig eller andet stoI, som kan tankes at ha interessegjerne ledsaget ar, {otografier. Vi er gjerne villig tillikeoverfor dem som maatte onske dctat gi et beskedent honorar, f. eks. saaledes at dette uflignes i kontingenten for bladef. Betingelsen herfor maa dog selvsagt vare at det indsendte stof blir godkjendt og indtages i bladet.
<<Norsk Conditortidende> harsiden det i ok_ tober 1925 utkom med sit forste nummel-kunnet
den ikke noget m,ed de nord,iske husmsdres ofrfindsomhet at gjore, men da den gjelder fyld i en postei, kan den vist godt serveres her. Fra Mariano, pave Les, X,. yndlingsnar forferdet og forarget sine omgivelser ved sin glubske og opsiktsvakkende appeti,t. Ved et og samme maaltid satte han gladelig tillivs l0 kapuner og l0 \ l0 egg. Han skrot ogsaa av at ingen i kristenl heten hadde saa fin smak som han. Denne forslukne skrythals blev ofte utsat for mange slemme pek av sine kamerater. Engang serverte de ham en taugstump i carry. Narren spistc den n:ed god appetit i cl,en tro det var aal.
Opmuntret i sit held serverte de samme sksiere ham kort efter en opskaaren gammel floielsvest inclbakt i er-r deilig postei.
Pcste'ien samt inclthold forsvant mecl lyncts hast ned i den sultne strupe; men fra den tid troclde ingen lengere paa dette med den fine gane.
Da posteiene i slutten av 1500 aarene hadde t;rpt nyhetens interesse, gav m,an dem en ny tiltrekning giennem et paafund, som er vor tid ufattelig, men som harmonerte svart godt med datidens form for underholdning. Det vakte en storm av begeistring i det oieblikk kniven skar hul paa pcsteien og cler op zri. dcnne lloi en flck pipende ,flaksende-smaafugl, ikke nrindre var jubelen da der smat ut en forskremt hal'$unge som pilte opover bordets- hvite dr.rk. Sanclheten av det gamle ord <Foranclring frycler> var attcr statfestet.
Irrna Gram.
lesere /
glade sig ved efterhvert en stadig storre lasekreds, men oplaget vilde yderligere kunne okes, ifald med_ lemmerne vilde vare opmerksom pn at anbelale bladetforuten til kollegerdesuten til sine svencler og laregutter.
Vi benytter samtidig anledningen til at minde dem som staar tilrest med kontingent at incisende denne. Mange skylder for iaar og endel desuten for ifjor. Den tidligeresammen med bladettilsendte utfyldte postanvisning bedes velvilligst benyttet. Bladkomileen.
er almindelig anerkjendt som den bedste. (Garanteres at indeholde t/,; rnandler og 1lr sukker)
fra 1 til 20 liler for hdndkr. og motor ios
Den storste kake i verden
hlrer ikke hjenrme i vore dage, men blev bakt allerede i aaret l73O i Zeithain i Tyskland. Det var den gode lrakermester i Dresden, Zacharia,s Wohlaus, der utflrte mesterstykket <ti.[ det hederverdige bakerhaandverks iEre og berlntmelse>>. Irlrst blev der lavet en sarlig ltakeovn til at bake det besynderlige monstrurrr i, og den var naturligvis av et tilsvarende kjaempenressig omfang. Dcn hadde saaled'es ikke mindre end 12 smaa skorstene. For at Iaa kjempekaken ut og ind i ovnen maatte der konstruer,es serlige og sindrige indretninger, og til selve fenomenet anvendtes der ikke mindre rrrd I 000 kg. hvetemel, halvanden tlnde gjaer, 326 kander me,lk, 3 600 egg samt store mengder av krydderier. tlakningen gik godt, den geraadet virkelig bakerlauget til are, og der kom en kake ut av det, som var 12 m. lang og 5 m. bred, og sonl der maatte 8 hester til at trakke bort. Den blev k jlrt til leiren ved Radewitz, hvor den blev skaaret i stykker med en kjempekniv, der var skjenket specielt til formaalet av knivsmedelauget, og derefter spist av soldaterne. Om den ogsaa smakte godt, melder historien ikke.
Den brune
nektar.
Jeg skal ikke indlate mig paa at diskutere kaifekokning med de herrer kolleger, dertil mangler jeg Iorutsetning; men vi kan vel alle vrcre enige 0m, at kaIfe, kokt eller tragtet smaker allerbest med en liten smule godt til, og lor dem, som dertil har anledning. er tiden snart inde til at lave folgende:
<<Benidictine de Ficamp>.
Oprindelig cpfundet av en pave Benedict av Mersia, som i slutten av det femte aarhundrede regjerte i den franske by F6camp i departernentet Seine InI6rieure, ved elven F6camps utlop i kanalen. Opskriften er som folger:
1200 gr. topsukker kokes op med I liter vand, skummes godt og siles gjennem et utspandt klrede over i et fat, helst 3 i 4 ganger. Det gjalder at faa det saa klart sorn mulig.
Naar dette er helt avkjolet, has deri 1 liter spiritus vini 96". Imidlertid har man paa apoteket kjopt folgende: 40 draaper angelicatinktur, 2 draaper nerololje, 2 draaper eneberolje, 2 draaper spiritus vini 96' samlet paa en flaske. Disse draaper rystes godt i flasken f,or riktig at bli godt blandet. Det hele blandes saa sammer med det kokte sukker og den ovenomtalte liter 96". Derelter tilsattes et par draaper eggult til en pen fa,rve; dereiter fyldes det hele paa rene, tsrre flasker. Korker disse godt, for om en 6 ukers tid, eller narmere betegnet efter al julestriden, vil den opskjenket i et dertil bestemt vak' kert litet glas smake utme,rket ved siden av en liten god kop Mocca.
leverer landshjendte conditori- og bakerikvaliteter
HARMENS & Co. BERGEN
Smsr og ESs en Gros
A,BERGENEOI,
(HALFDAN HOLME)
ETABL. I882
Kolonialvarer og mel engros
TELEFONER: 23004, 2l 644, 23254
I @ EN GROS PRISER
Anbefales til Conditori-, Hotel- og Restaurantbruk. Telefoner 14423 - 26560 - 2743o. TORGERSEN & CO. osLo
KASPER STORSETH, Oslo
Keyeeragt. 8 Telelon 12622
Agentur Lager av baker- og konditorartikler I I ^ftristionia hBrn tgrofishe -2fnstolt 7s
KIaKEGT. J0 rrr a
NOTISER
II IIilI I I iltlil tlllllllllr Fra Amerika.
' Paa Opfordring har dcn ene af Indehaverne af Konditoriet <Royal Danish>> i New York, E. Knoblouch, skrevet nedenstaaende ont vore Fags I-'orholcl i den stole Verdensby.
At Amerikanerne altid har travelt, er noget vi alle ved, at alt herovre er stort, er noget vi ogsaa vecl h jemme i ganrte Danrnark. Saaledes udglr Brlrl og Kager heller ikke err Undtagelse. Blot et Par Eksenrpler, Kagerne, som almindeligvis salges lor 5-10 Cents Stykket, er saa ualmindelig store, at det skulde synes, at der ingen Fortjeneste kunde paaregnes dem. Men man tager meget fejl; der er netop en m,eget Iin Fortjeneste paa dem. Jeg skal senere komme tilbage til disse Kampekager.
Wienerbrfldet, som herovre gaar eller kendes under Navnet <Danish Pastry>>, ligner langfira vort dejlige, velsmagende Wienerbrld. Det er dette, <The Royal Danish Conditorie>> vil vise det amerikanske Publikum. Et amerikansk Wienerbr/d vejer 3-31/z Unzes, ca. 2l Kvint, saa mine danske Kolleger kan selv danne sig en Mening om Stlrrelsen ved at sammenligne det med e t 2-pres-Br/d, som vi kendte det i de gode gamlc l)agc', et saadant vilde sette det amerikanske futdstiendigt i Skyggen, og endda tager de 10 Cents pr. Stk. [)et staa r f o r nrig Sorllr €r.l Gaade, hvorledes en tlansk Bager, jeg Skal ikke glre ham til Skamme overfor sine Kolleger, endsklnt han i allerhljeste Grad :erligt har fortjent det, har kunnet vise den amerikanske Bager den fejlagtige Maade at tilberede Wienerbrldet paa. Kagerne, som jeg flr omtaltc, ser meget uappetitlige ud, der er kun nogle ganske enkelte iine franske Konditorier, d,er fremstiller virkelige Konditorkager, som vi kender hjemmef ra. I)en amerikanske Kage bestaar af en <Sponge>>, der narmest er at sammenligne med en Othellomasse. Den laves saaledes: 12 ,8,g, I Pd. Sukker, I Pd. Mel og lidt Citronessens; at denne Opskrift ikke lover noget godt, er en Selvfflge. lEggenc hliver pisket varme dernast kolde med Sukkeret og derpaa rlres Melet forsigtigt i, de bliver saa bagte i forskjellige fantasifulde Forme og senere glacerede mert forskjelligfarvet Sukkergtacur. Kagerne er da farclige til at selges.
En Vandbakkelse labrikeres paa fllgende Maade (er 3 Gange vr:r Stdrrelse): 1 Pd, Olie og I Pot Vand
HUSK
at indsende kontingenten for lg27 og event. restance fra ifjor! Benyt den fsr tilsendte postanvisning ! BIadftomiteen.
koges som hos os, derefter l1/z Pd. Mel, tages af It_ den, rlres varme med 8 ,lEg, 1/* Pd. ,zEggepulver rns6 I Unzes Hjortetaksalt i; ,zEggeputrveret behlver jeg vel ikke at bemarke er opl/st i Vand. Cr€mefyldningen ser saaledes ud: I Pot Vand, Y+ Pd, Me,lkeuul.r,er (koster 8 Cents Pd.), 1/z Pd. Sukker, 2 ,4g (hvacl de skal i for, ved jeg ikke), Fraadseri, ikke? 21/z lJnzes Karto,ffelmel, Farve og Essens. Denne <<velsmagende> Yanillecr6me fyldes saa i Kagerne, der derelter overtrekkes med Cacaoglacur (det ene skal passe tit det andet).
At den anterikanske Bager, eller rettere tysk-amerikanske (for Byen er oversvlrnmet af tyske Bagerc), tjener store Penge er der ingen som helst Tvivl om. Bagernes og Konditorsvendenes L/nninger ligger saaledes: Brldhagerformand (Mestersvend) 60-80 Dollars pr. Uge. Kagebagerfornrand,ens Lln ligger lidt hfljere, op til 100 Dollars pr. Uge. Men tro nu ikke, kzere Kolleger, at det er bare at tage nrcd en af vore Amerika.baade og sejle til New York, saa har I 8090 Dollars pr. Uge (300 Kr.). Nej, mine Herrer, der er mange Ting at overvinde, og saa skal lnan endda vare ikke saa lidt heldig ved Siden af. Derimod har en god Svend ca. 40-50 Dollars pr. Uge, men det opnaar han f@rst, naar han har lart Sproget og sat sig ind i den amerikanske Bagerimetode, som forlvrigt nu ikke er saa indviklet.
Neste Gang, hvis mine Artikler er af lnteresse, skal jeg Iortalle om Bagerimetoden o. s. v. ,&Ied kollegial Hilsen E. Knoblauch. (Dansk Bager- og Konditortidende). Konditor ssker plads.
PLADS SOKES
Alsidig utdannet og flink i alt som angaar bestillinger. Narmere oplysninger ved henvendelse til redaktoren.
NORSK CONDITORTIDENDE
Utgit av Conditormestrenes Landsforening Ansvarlig redahtsr: Cand, jur. Josef Hanche Rcdahtionshoniti: Hugo Tobiasson, Oslo, H. S. Langli, Oslo, Odd Erichsen, Trondhjenr, og Trygve Reirners, Bergen. Ulkommer i Oslo 1 gang hver maaned og kan bestilles ved alle landets postanstalter og ved direkte henvendelse til ekspeditionen. Kontingent: Kr. 3.00 pr, r/z-aar.
Redaktion og ekspedition: A. M. Hanches Forlag, Raadhusgaten 24, Oslo, telefon 12 181 Redaktoren privat: Telefon 46085
