Ansoarlig redafttor: Cand. iur. lO SEF HANCHE, Oslo
Under overskriften <<lloderne utvikling av i."fremstilling>> offentliggjorde sekretreren for de britiske isfabrikanters syndikat, hr. A. Pompa, i det store engelske fagblad >British Baker>>, en frengslende artikkel, hvis iiidhold lidligere har vre'ret benyttet som foredrag paa et konditormflte.
Forf atteren berlrer flrst isens histori,e, idet han begynder med Alexander den store, der i aaret 330 flr Kristi ffldsel, paa et krigstokt i Lilleasien, lar sig servere <<sneavkjllede fruktsafter>>. En historieskriver fra Rom beretter et aarhundrede senere, at man fremstiller en krem noget lignende vor iskrem ved
hjal,p av sn,e, vand og salpeter; men han omtaler ikke de redskaper so(n benyttedes. --
Omkring aaret 1330 forteller Marco Polo, der var den f,flrste europeer, som bereiste Kina og Japan, at han i begge de nrevnte lande har set, at man om soffllllererr solgte frossen melk og vand paa gatene. Det er flrste B&ng, man hlrer tale om is som handelsvare; nlen om fremstillingen savner man ethvert. holdepunkt.
Dren flrste efterretning om en egentlig <<Is-salon>> kommer fra Paris, da Katharina av Medici i aaret 1539 ektet kong Henrik den II av Frankrike og i den anledning medbragte
PULVER
FABRIKERES AV OS
Frft. Agnes Norman uttaler om ,,N O R" bakepulver: Jeg har en tid anvendt ,,Nor" bakepulver saavel i formkaker som smaakaL.e. og finder det helt tilfredsstillende. Det haver let, gior bakverket porost og efterlater ingen bismak, hvorlor jeg vil anbefale det som staaende luldt paa hside med de hjem(orte.
PETER LARSEN & CO.
Bakke Mslle
Telefoner:
t6 293 l5 2Bl 14 474
STENERSGATEN I O
Utst
OSLO
Konditorer
Hvite Jakker Huer Forklrer
syet av prima stoller og med forsteklasses som'
Rimelige Priser
SVERRE W. MONSEN
Tidl. Andr. MonsenVaskerelvgt' 26, Be'gen
1! JOFIS. FINBORUD O SLO
Anbefaler fra lager ;
Sirup - Smsr - Smult' Sukat - Mel
Mandler - Honning - Rosiner - Florsukker
Kryderier m. m.
Telefoner: 24 391 - l0 187
CIEKITiSKE KONDITOROVNE
med de patenterte Magnesium oxyd varmeeleme-nter er okonomiske i drift, renslige i bruk, lette at holde rene' holder ievn steketemperatur og er meget holdbare' Forlang prisoPgave.
AiS PYROX, eenGEN
Syltetoi Pu116 Gel6 I I ftun eftte nalwoare!3 guldmedaljerHALVARD DR,€,GNI AiS
Repr. i Oslo: M. SIDSELRUD Telf. 24990
gafler, skeer, fate, kaffekander m. m.
sin flo,rentinske kilkkenchef. Denne aapnet s,enere e eg'ante <<Gl'acesies et Lim,onadesies>>, i Paris. I <Loudon Gazettreii nrcrvnes <<Iced crearns>> for flrste gang i 1688 i forbindelse med en banket. Men heiler ikke i disse tilfrelder vet m,an n'oget om fremstillingen elier de redskaper, der anvendtes til denne. -
I aaret 1774 erfater vi derimol, at en viss hertug av Chartres var stadig krinde i et Glacesie i Paris, hvis indehavsr' en berlmt kjOkkenchef, hver gang serverte sin giest et frossernt egg forsynet med hertugens farvel'agle vaaben. Til serveringen benyttedes et forgyldt eggebreger. Forgyldte brgere blev likeledes anvendt ved en av Ludvig den XIV given banket, ved hvilken leilig'het hver giest fik et <<Paaske-egg)>, som til de tilsted,e'varendes forbilffelse bestod av en <herlig, haard, kold, marmorlignende substans>>.Jeg har, skriver mr. Pompa, i min samling en menu fra en berlmt kaf6 i Venedig. Den stammer fra 1810 og indehold:r en srerlig liste over forskjellige slags is, som forretningen serl,erte. Paa baksiden findes programmet for det i haven koncerterende orkester" De <<Is-,haver>>, som vi Irenge har ventet paa' vil aitsaa ikke vrere nogen nYhet.Den egentlige fremstilling av is iverksattes i aar'st 1854 av en amerikaner, Jakob Fussel, der scm melkegrosserer begyndte at eksperimentere med det maal fot die at avkj/le, fryse eller overhodet konsen'ere store kvantiteter melk og fldte, alt for at undgaa den aergrelse stadig at se store partier bli fordrervet' For at gjlrre en lang historie kort: Reurltatet blev, at de't flrste anlreg for fabrikmressig fremstilling av <<Ice-cream>> blev opf/rt'
Senere er antallet av is-fabrikker i Amerika steget til ca. 5000. Omkring aaret 1900 undergik fabrikkenes indretning en vasentlig forbedring, idet r,enslighetsfanatikere aapnet et virksomt felttog mot bakterieholdig 'Icecr,eam, som var fremstillet av urell melk, ukokt fllte og andre tvilsomme raamaterialier, samt frosset i mlrke kjeldere, snavsede gaarde og andre tvilsom'me steder, der ikke kunde staa for en sanitar kritik. -
Og nu ti1 tallene.
Jeg tviler om, skriver mr. Pompa, at den samlede produktion av is i Europa, Asien og Amerika for 50 aar siden oversteg 400 milli-
4, oslo
oner liter pr. aar. Sr,mmenlign hermed tallene frra den o'ficielle arnerikanske statistik. I lg}g fremstilledes der i staterne ca. 300 millioner liter, i 1911 ca. 420 millioner, i 1915 ca. 570 millioner, i 1920 ca. 880 millioner, og i 7922, altsaa to aar senere, ikke f,rerre end g10 millioner liter. y' Denne mzektige stigning Iigge,r ikk,e alene i en stadig hliere sommervarme, men navnlig i den omstrendighet, at ,publikum bearbeide,s med alle mulige tryksaker: Analyser, lageerklaeringer, uttalelser fua Ievnetsmiddelspecialister, kemik,ere og ernaeringsautoriteter m. m. Gjennem denne reklamekam;pagne er forbruket av Ice-cream steget saa kolossalt.
Den kapital som er anbragt i de amerikanske isfabrikker, anslaar mr. Pompa til 50 mill. dollars i 1901, til 78 mill. dollars i 1918 og til 221 mill. i L922, altsaa en stigning paa omtrent 300 '/o i llpet av fire aar. Om som,meren beskjaftiger disse fa,brikker paa det nrermeste 60 000 personer og verdien av det konsumerte Ice-creams og Sodas, o. s. v. anslaar man til over en milliard dollars pr. aar. -
Overfor disse tal bl'ekner hele den pvrige verden. F. eks. vil ingen finde paa at anslaa hele Storbritanniens forLrruk av is til mere end 75 a 80 mill. liter pr. aar, et kvantum som New York alene tar paa sin kappe. Philadel- ' phia, Ice-cream-byen par excellenc,e,, bruker henved 110 mill. Hvard betyr disse tal?
Et forbruk av ca. 2 400 000 liter melk, fl0,te og andre fly'tende stoffer, 20 000 tons sukker, 60 000 kilo frukt og essenser, 25 tons vanilje (?), 6000 liter piske,flfite, 70 000 tons salt og ca. 450 000 tons is. -
Men hvad der inter'esserer os mest er fremstillingsm;aaten. Mr. Pompa breskriver utfdlrlig den stlrste !,fa,brik i verden : . Breyer Ice-Cream Company i Philadelphia. Dette firnras nyopf,lrte fabrik kan fremstille ca: 48 millioner liter is om aaret, mens, der i de gamle fabrikbygninger kan fre,mstilles ikke mindre end ca. 73 mill. liter. For at man kan danne sig et begrep om den uhyre m,angde Ice-cream,
VAKSDAL NIOLLE BERGEN
Postbox 195 Telegr.adr., Ivlollen "
M. GLOMNES
ELVEGT. 32, OSLO
TELEFONER: 15r52 - 1s280
Smsr og egg en gros.
Marsipanmasse
er almindelig anerkjendt som den bedste. (Garanteres at indeholde'/,; mandler og'1, sukker).
MASKINER for Bakerier og Kondi tori er
Telf.22915 osLo
Jacob Schjolbergs Maskinagentur Centralbankens Gaard, Indg. Toldbodgt.
Nye forbedrede og prisbillige modeller av kassaregistre passende for ethvert. konditori
Skriv efter tryksaher.
NATIONAL KASSA REGISTER
Eneforhandler for Norge Kirkegt.20 J. Aspaas Oslo
.som Breyer Comp. velder ut over Philadelphiq og omegn, skal vi anfidre at by,en Ztirich, srn den i stedet for sit gode drikkevand fyldte vsnflllrene med Breyers Ice-cream, vilde kunne bestride det normale private og industrielle forbruk i 24 timer og dog ha saa meget tilovers at man bakefter kunde fylde det paataenkte svlmmebassin en halv snes ganger. Breyer Comrpany's fabrikker drkker et flaterum paa ca,. 5 acres, hvilket vil si over 2 hoktarer. Blandt de forskjellige bygninger findes s,medje, b,likkenslagerverksted, snekkerog malerverksted, et kraftverk, automobilgarager, ren tre etages hestestald samt et ishus. Dernast 3 oljetanker, der rummer 35,000 liter olje til kjelenes opfyring.
M,elk og flfite transporteres i glasserte jern'banetankvogner og indsamles paa 5 hovedindsamlingssteder. Vognene tflm'rnes automatisk over paa store fater, der hver indeholder over 10,000 liter og ,hvori melken og flfiten avkjdles ved hjrelp av et overflatekjpilingssystem. Av sanit,rere hensyn anvendes ing'en l,seredskaPer. r i *i
I anden etage bringes melken og fl,oten op paa 65 grader for der,eifter at passere gjennem et srerlig filtrerapparat til 32 store pasteuriseringsapparater, hvor den bringes op paa 85 grader og holdes paa denne temperatur i 30 minutter. Herefter ,prum,pes blandingen ind i de saakaldte viscolisatorer, der gjennem en fin aapning slynger indlholdet, ca. 4000 liter, imot en metalvreg for dermed at gjlre den frrdige masse ganske jevn.
Telefonerz 2671210f01 - 14533 leverer gode Varer i
Hotelporselen et d bedste for Cafeer
I 3 maktige kjllere blir blandi,ngen derefter bragt ned til 2 grader og paa denne temperatur holdes den i 24 timer for at <<modne>>. Breyer saavel som de andre moderne fabrikker anvender det saakaldte svarkraftsystem til transport av den flytende og atter letfrosne is. Gjennem rfir ffrres b andingen fra kjglerne til frysemaskinerne, hvorav firma,et Breyer raader over 42 stykker, der ifllge forretningens statistik paa en rekorddag paa 10 timer kan levere 374,000 liter is.
Den frosne vare gaar derpaa gjennem d,en saakaldte <<Ho,p,per>> ned til paknings- og form. ningsrummene.I de sistnrevnte fremstill,es de saakaldte <<Bricks)), d. v. s. is i form av mursten bestemt til ved salget at utskjeres i ;portioner.
,:-.: a
fp\[r{zI\T\S5E
V forer i disse dage en ny kvalitet marsipanmasse,,EXTRA" paa markedet.
Denne masse, som er fremstillet efterat indgaaende forsok er fore-
tat, har vreret provet av flere av vore forste konditorfagmand, som enstemmig har uttalt at den nye masse staar fuldt paa hoide med de aller bedste utenlandske fabrikata.
Vi tar derfor trygt anbefale ,EXTRA" marsipanmasse
til vore kundervi vet at den vil tilfredsstille de strengeste krav paa en i alle deler forsteklaises masse'
Den egner sig like godt til bakning som til modellering.
Vi garanterer ftrsaliteten.
OEHME & BAIER
LEIPZIG
Essenser, Farver, ,Tther, Oljer, Lak
for Konditorbruft, Suftften)arer, elc.
Uovertruff Kvalitet etr
Nyheter:
Krgdderi- og Frugt-aromaer tgftt flgdende og i Pasta, alftoholfri.
Gebr. Philippsohn, G. m. b. H. Berlin lorcr Kakepapir, Vasepapir, l)essertkake-kapsler. Knallbon_ l,ons & Attrapsi rikt Utvalg til yderst lave l;riser. pro|cr og Lager hos Husets Agcnt I{asper Stor.seth, Keysersgt. B. .tlt. lZtiLz
KASPER ST0RSETH,0slo
Keysersgt.
Agentur i Lager av 8 Telefon 12 622 ) buk.r- og konditorartikler
Mineralvandfabriken
Brus €
KILD EN
Telef.6O336
EGG EN CROS
Daglig lilfsrsel av nylagle. Egen preserveringsanstalt. Billiclsle dagspriser.
blsRN avREBO ost.o
Etablert 1697. Telegr adr. ,,Ayrebs,,. l-elefon 26092 - 14 434.
Tretten motorkraftvogne kan samtidig lresse ved platformene. En kjempemrssig skrue uten ende befordrer den nldvendige is til isknusein,askinen, hvorfra den automatisk og til_ sat salt gaar videre til lastevognreilb.
Mr. Pompa forteller ogsaa om en fabrik i Allerton, at den er i besiddelse av en av ei,eren konstruert maskine, som kan fremstille de me_ get yndede <<Bricks>> i fire forskjellige sorter, utskjrere dem og pakke dem, altsammen uten berlring av menneskehander. I en anden fa_ brik har han set en vaskemaskine, der efter beskrivelsen er et sandt unikum.
I London opf,grtes siste aar den naststcrste fabrik i verden. Den er intlretteL til daglig ai kunne levere 130,000 liter. Jeg frykter kun for at dette kjampetal i tilfelde av daarlig veir aldrig vil bli naadd.
Dettre var litt om moderne frem,stillirrg a.r is i andre lande, hovedsakelig i Amerika.
Endel interessante oplysninger om Maraschino kirsebrer.
Det er bare dren lille stripe av land lan,gs det lstlige Adriaterhav i det /sterrikske Dal_ m,atien, hvor ftIara,schino-trreet gror. Zara, Dalm,atiens hovedstad er hoved,sret,et f,or ve,r_ dens handel i regte Maraschino kirseb,rr, enten i preservert form eller som liklr.
I juli maaned na,a,r frugtern er moden brin_ ger b,gnderne bre,rene og blaclene av Mara_ schin,o-trreret tilgaards. Brerene g,r,or paa lave trrerr s,onn blir optil 2b aar ga,m]e. Trreet vok_ sier ogtsa,a vildt, men' nrcsten hver bondl har flere hundrede trrer til dyrrkning av berene. I Zara presses brerene,, og disses saft heldes derpaa saprnen m,ed en blanding hvis recept er en hemmelighet. Bladene presses likesaa og disses s,a t tilsrerttes ,frukten,s. Hrertil sattes s,aa sprit. Denne blanding gjrerer derpad i 6 rnaarneder, hvo,refter: den de,stilleres og er fardig til s,alg. Jo langere gjre,ring, desto bedre for det fardige produkt. Der er to kvaliteter Maraschino, don ordinrc,re, og den ekstra tfirre. Mrrngden av lVlaraschin,o, som, frermstilles er en,orm. Alene en fa,brik fa'brikerer 900 000 flasker likpr pr. aar..
TORVOT. 4, OSLO
Velsmakende
fet Kremflste
anbefales fra TUFTS
C a Referance - Telefon
MEIERIER
hr. condilor Sim. Solberg :__19!l{_
En av de gamle mestre forteller:
I 1840-aaren,e,s Bergen hadde sukkertlei,gett en stor plass i konditorieneen ganske egenartet sukkerdeig uten smflr, hvad der gjortle at deigen kunde lagres i lange tider. Lagringen ansaaes desuten s,om et fordelaktig led i d,eigens utvikling til det gode, den fik likesom stlrre mfrrhet og bedre bakeevne ved at ligge, og det kunde hende at den laa lagret fra'aar til andet.Man brukte til denne ddig det brune fuktige og noksaa grove Kubasukker, hjemflrt i kasser. Det rnaa ha vreret ganske solide kasser sukkeret kom i, ti paa topp,en av Leite,bakken, like ved den nuvrerende fjeldvei, hadde en f,oretagsom og: nrevenyttig manrd funclet paa at bygge sig et hus av sukkerkasser. Der maatte ikke ha ek,sistert riktige <kjuaguttpr>, h,vis ikke huset straks hadde faatt sin daab, og'i mange aar, in,dtil det b,lev saa fint at det fik sin bordkladning og maling', het det Sukkerkasseni eller Kubakassen.
Av sukk'erdeigen blev der laget allehaande utkjevlede saker og herav var en kakesort ved na,vn skofliltl;er snrlig i vinden. Naar denne cleig skulde forarbeides, blev den tils,at en brunr@d f,arve,, for pt komme det den skuldo imifere saa nrer som mulig i farveen skoflikke skulde jo forestille laret til hrelen paa en sko, og naar den saa var utkjevlet, blev den ogsaa utstukket i facon som en skohel, og skarpstekt.
I stlrer kon,ditorier hadde man helt lager av denne brunrlde farve. Det var en mlr steriart som let l,ot sig skarve op, og derefter oplpses.
Skoflikker var en av <<Korgekaanenes\> stlrste artikler. Desulen lage,des allie trenkelige faconer og figurer i clyr o. l.De i de senere aar forekommende <<mander og kaaner>> er i grunden en avart av disse fignrer, mren er
,-
Mongeaarig leverandor til de fleste storre bakerier i Oslo, I=reia Chocoladefabrik, Hiemmenes Vel m. fl. og
FRITZOE MOLLER
Hoetemel - Rugmel
LARVIK
Drik FAR R lS
Na.turl i g Mi neralwa.nd
Der er helsebot i vandet!
CROFTS PORTVIN
I(r. 8.oo pr. Ilaske.
Repr. Lund e Redcr A/5.
woRRruANN & CO.
Berlin S, O, 16Wusterhausenerstr. 14
Fabrikation & Export av alle passende Artikler for Chokoladefabriker og Konditorier.
Vor delikate k<;nfekt i kartons og los vegt. Den egner sig brilliant til kakedekoration
Vor kokechokolade ,,Paraplyen" bor benyttes i Deres serveringslokale. Den er velsmagende, har en fin aroma og vil sikkert vinde Deres kunders bifald. il[ilI mIIilIilililIiltil[t[ilIil[ril ililil
COUVERTURE
H. & A. Minde Chokoladefabrik a
JENS H. BYE
Tekn. kem. Fabrik
Iil;:"8tr$iii GJoVIK Etabr. 1802
Anbefaler sine Specialiteter for Konditorer
og Bagere:
Essentser, Bagepulver, Cr6matine, (udmerket for Stivpiskning af Flodekr6me), Vaniljecr6mepulver, Bagestof (for Sprostekning af Kavringer), G6l6'Extrakt i diverse FrugtAroma til Sproitg6l6 og Formg6l6.
STAFF & RIISE.HANSSEN
(Tidl. F. C. Balling & Co. og Brsdr. Riise-Ha.ssen)
Tomtegaten 21b, Oslo
Kolonialoarer en gros
Specialaodeling for bafteriartiftler
Telefoners 16 356 -. 27 42O - 27 324
"1, J. E. MOWINCKEL
OSLOBERGEN
Specialitet: I{ry dd ef i ef fra egen molle, garanteres ekte. Tsrrede og syltede frukter, suhker, sirup, eggehvite, eggeplomme etc.
lOslo 25514
Telegramadr. ' "'"'oo1 B"rg.o 5 lE5 Wincftels
efterhaanden utartet til at bli en ganske ordinaer slags bakverk av en ganske and'en og ringere kvalitet. Det var hovedsa,kelig landsfolk som var k,under i detrne sistnrevnte vare, og konkurrancen medflrte at figurene skulde dekoreres festligst mulig,69 da de blev malet med vandfarve i blaaf og rldt, maatte de gjerne ha en glat overflat,ehvad det oprindelige sukkerdeigsbrlrd ikke hadde. <<Mrnd'er og kaaner>> el<sisterer jo forlvrig endnu, men el' ikke av den kvalitet at de tlr nrevnes i forl:indelse med konditori.
Skillings <<brpstsukker>> var og'saa konditorvare. Der var rflde, der var hvite, og der var brune, men de d,e,r var mest i vinden var de stripede, hvor der som striper var indlagt trukl;ef sukker. Konditor Jahn som vi kjender fra en tidligere artikkel 'un'der titelen: En av de ga,mle mestreog hvis hyggelige og gemytlige ansiktstrek vi sikkert vil erindre, hadd,e godt ry for denne vare. Det var ogsaa et arb,eide tvangslemmene gjerne blev sat til, at tr:rkke eller slaa sukkeret paa jernkrok i veggen, til det blev hvitt.
Konditor Werner i Walckendorfsgaten var senere r,ent berlmt for disse brystsukkersorter. Gustav Adolph Werner kom hertil fra Sverige, men efter magistratens anflrsler er han fddt i Altona og fik bo'rgerskap som kon' ditor i Bergen 30te juni 1857.
En sln av denne Werner er Ferdinand Werner, som er den faglige leder, av Michelsens Conclitori A/S e,fter P. Michelsens dld. -. Han var Michelsens mangeaafige rnestersvend.
r. R.
kokeplater, stekeovne, komfurer, ovne m. m.
Sveriges Konditor-F<irenings kongres i Helsingborg 5--6. Juli 1926'
vakre parkanlag og med' en flot terrasseformet trappenedgang til bYen.
paa aJn a.rden side av sundet ligger Helsinglr rned sinie mange gamle-bygninger saa.ori' d"t in'teressante, Ka,rmeliterkloster med kilke og bueganger og hvrelv med smukke kalkmalerier og desuten Nordens festligst'o renressanceslot, <kr'onborg>>, med sine irrgrlnne spir og ka,nonbesatte bastior]€r Sorr virker betagent16 og irnponerencle paa enhvel forbiseilen'desaalJdes -ogsaa paa bs 6 norske konditorer der ticllig sflndagsm-orger,' 'den 4. juli o'mbord i det prr.ktig" dampskib <<Kong Haakon>> passerte sun,det paa vei til Klbenhavn.
Efter endt tol'dvisitation ka,pred,e,s en bil og i fuld fart bar det avsted til det flagsmykkede I{elsingflr der som bekjendt iaar feirer sit 500 aars jubileum. I den anledning var der en nlasse tilreisende for at bese de middelalderske optog og det historiske <<Spil om Enhver>> som cpflrtes i Karmeliterklosterets vakre <<Fratergaard>>. Senere paa dagen opflrtes et fra middelalder'en karakteristisk optrin, en' saakaldt hekseproces.
-Hundreder av syngende niunker og borgere ledsaget heksekjrerren gjennem de trange gater til Grlnnehave, hvcr rettergan'gen fandt sted.
Paa foneningens forrige aa.rrsmflte i pstersund, blev det besluttet efter indbyd'e,lse av konditor Gmrg Fahlm,an, at henlegge forerringens 24. aaysmfite til Helsingborg 5.-6. :uli 1926. Forman,den: fabrikeier Carl G. Pettersson slutt,et sig hertil og lnsket de danske. norske og svenske kolleger hjertelig velkommen til det forestaaende mlte.
Forrnand'etn for Klbenhavns Kouditorforening, konditor H. Dflrffer, lnsket derefter svenske og norske kolleger velkommen til Helsinglr.
Inden jeg nu gaar videre i mit referat, vil jeg samtidig for <<Norsk C'on,ditorti'dende>>'s mange' lesere faa lov til a,t kom,me med en kortfattet beskrivel,se om disse to byers vakre beliggenhet etc.Hvor Skines og Sjrellancis kyster ved @resunds smaleste ,sted ttzerm,er .sig hinanden til en avstaurl av kun '1 kilo'meter, Iigg,er de to' gaml:, byer: Helsing:borg og Helsinrglr plr hver sin side av sundet to arvrer.dige voktere av <<Oster'silenrs Port>. Man kan ikke trnlke sig en vakrere dobbeltvaht ved indseilingen til Oresundden urgamle forbindelse mellem Nordsjlen og Ostersjlenend disse to byerHelsingborg med sit store taarn <<Kbrnan> kneirsencle hlit over byenriktigno,k kun solll r€'n rervardig rest av den fortids stolte b'org eller feestning som rne,d sine kanoner b'ehersket ind,seilingen og besrkyttet byen mrod r:l' veriske overfaldnu derimot ligger <<Kdr' nan)> som en fredelig idyl omkranset av
I aaret 1628 brandtes saaledes 8 h,elkser paa en gang i Helsinglr.
Imidlertid kom vi os omibord i dampfrergen og'kom lykkelig over sun'd,et til Helsingborg. Vi var om aftenen inviteret til hr' og fru kondito,r Georg Fa,hlm,an til en sjelden hyggelig fest, som sent vil glemmes.
Saa opran'dt da den 5. juli i straalende solskin. Prograrnmet for dagen var en bilutflukt tii det bekjendte Mllle badested samt Kullen Fyr.
Ca. 150 personer hadde anmeldt sin deltagelse. sa.aledes kolleger frat hele Sverige og en god del fra Danmark, de fleste med sine damer var mdtt frem, saa,det var et imponerende syn at se alle 35 biler kjlre i rad og rekke efter veien. Flrste opholdssted var <<Sofiero>>, det sven-
Kiintan, Helsing'borg.
I(ronborg slot,
NORSK CONDITOIITIDENDE
ske kronprinspars s,ommer-resid,ens,et herligt sted, med vakre pa.rkanlag.
Saa kom vi til <<Hoganes>> med sine kulgruber,pottemakeri og ildfa.st stenfatbrii<ation. En flenhet av deltagern,e tok .sig en tur ned i gruberne, enkel- te forslkte sig sogar pa,a arbeid,et, men opgav dette straks, da de srnart indsaa at de oresund i maaneshtn' egnet sig bedrer til sit eget haan,dverk.
Paa vor lange, biltur var vi nu naaet til Grev Gyllenstjernas gamle slot <<Krapperup>>, omgit av dype vandgraver og uteno,m disse en storsla,gen, park med hundredevis av de vakreste RododendroW; de fleste desvrerre aller,erde avblo,m,stret. Dertil fik vi se en vakl<er fru,kthave. Ved ettiden ankom vi til vor.t bestemrnelsessted <<Kullen Fyr>, hvor diver.se for,frisknin,g,er indtokes samtidig med at vi nld i fulde drag den vakre utsikt over Oresund og Kattegat. Itrfter cia. en times hvil bilte vi til Mllle og tok incl paa Hotel Elfverson hvor en deilig lunch stod frerdig til os. Efter en uforglemmelig stund paa o.ette sted drog vi tilbake til Helsingb,org og kl. 8 samledes vi igjen ved den bekjendte Ramllsa Hrlsekilde.
Nrste dag den 6. juli begyndte den alvorlige del av pr,ogrammet. Mltet tok sin begyndelse kl. 7012 forrn. i byens raadhus som av borgermesteren velvilligst var overladt Sverig:es Konditorftirening tilr mltets avho,ldelse. Der var saaledes denn,e ganrg en seregen hlitidelig- hel rrver forsamlingen. For:manderr, fabriheier Carl G. Pettersson, dnsket samtlige deltagere hjertelig velkommen og mindede,s i varme ordelag de b,ortgangne 2 trorfaste kolleger ,J. Fredriksson, formand for Norrlands Konditorftirening samt A. W. Larsson i Mariefred. Av fo,r- handlinqens prlogyam bdr saerskilt fremhrves <<Fdreningsrmefket>>, som vakte en livlig diskuss,io,n. Man enedes tilslut om at vedta det avbildede utkast som fan,dtes at vmr,er det rnest ideelle av de hitindtil fremko,mne.
Merket skal vre,ne et kvalitetsmerke til op- hengning i medlommets conditori for at vise publikum at indehaveren er virkelig utlrert fag- mand. T,anken og meningen er aldeles utmerket hvis man derved kunde faa opdraget publikum til <<kun>> at henvenrde sig ved eventuelle behov av conditorvarer til de conditorier som er indehavere av dette merke, da vilde meget vere vundet. Thi i vore dager blir desvrerre navnet <<conditori>> i hlieste grad misbrukt av baade <<Per og Paal>.
Herr Georg Fahlman Helsin,borg, fr.em-satte spdrsmaalet om kalkulation av fantasiarbeide og bestillinger. I almindelighet vil man beregn,e denslags arbeider altfor lavt, med dg;r tanke at man bfrr ofre noget paa reklame. Dette er igrunden ikke holdbart, ti en con,ditor blr ha sit arbeide betalt ]ikesaavel som en snekker, sme'd eller r@rlr-lgger etc. Riktigst er det s,e,lv- ffllgelig, at betalingen utregnes efter denr tid som medgaar til arbeidets utflrelse. Ef,ter e,n stunds debat o.m dette spdrsma,al enedes man om at forslke hver i sin by at opnBa en forstaaelse og overenskomst i dette prilsplrsmaal. Dernre,st gik man over til at debatere, om <<kio,skhandelen>> som i Sverige er like generende som hos os. Der meddeltes at styret hadde gjort forskjellige henvendelser til de respek- tive myndigheter ,orn at faa en forandring i iovene, saa at kiosl<handelen ikke blev favorisert fremfor butikker og condito,rier. Samtidig var der slkt om a,t faa salgstiden om sflndagene forlrenget.
Fra en conditor i Jtinktiping var indkommet et forslag om at utveksle bestillinger inden de forskjellige steder og byer saavel i indland scm utland i litkhet med blom,sterhandlernes internationale florrhund.,Splrsmaalet blev diskuteret og utsat for nrermere utredelse til nreste mflte.
Man enedes om at henlregge nreste mdte til Stockholm, da Sveriges Konditorfdrening feirer sin 25 aarige b,erstaaen ,samtidig med at Stoc,kholms Ko,nditorfcirening feirer sin 7S aarsjubilreum. Fbr at feire di,sse to jubilreer, hadde man tankt at avholde et m,esterkursus samt en utstilling i likhet med den som ifjor avholdtes i Kjpbenhavn.
Styret var blit lovet at faa <<Grand hotel Royal's>> vakre vinterhave saa at si til gratis utstillingspia.ds. Conditor Filip Siewertz fik i opdrag at arbeide videre med dette spfrsmaal. ffi, # +. ,.& .tir ,tr *
t[ilililx[ilil[ilillllllllllllllllllil[[ililt1
?orlung ultid:
Naonet IIta??sa borg", for al saaoel produfttion som aotapning og emballering sfter under de mest belryggende hygienisfte forhold.
Efter at ha behandlet flere dive,rse inrlkomne forstrag gik man over til valg: Det gamle styre gjenvalgtes enrstemrnigr f,or- to aar. Kl. 5 mlttes man saa i Gra,nd Hotels vakre festlokale, hvor rnan nld en splendid mid- dag. Conditor Wilhelm Weider fra Linnkjti- ping @nsket paa Sveriges Konditorfdrenings vegne samtlige hjertelig velkommen. Formanden, Fabri,keier Pettersson utbragte en skaal for Sveriges Konditorfdrening, hvore,fter fulg- te en udmerket tale for danske og norske kolIeger. Fabrikeier Erichsen, Trondhjem besvarte denne tale i hjertelige ordelag og fremha- tret sterkt nldvendighet€n av et samarbeicle in'den brldrefolkene ,o,g at dette maatte knyttes sterkere og sterkere sa:mmen a.ar for aar.
Conditor D,/rffer, Kfl,benlravn, talte sorrl altid i velvalgte o,rd om et intimere samarbeide inden de forskjellige foreninger og deres medlemrner og om den store nytte dette vilde ha tilfdlge.
Conrditor Jo,hs. Ste,en, Kflbenhavn, og conditor Otto Hrolm, O,slo, takket for den hygge- lige og elskvaerdige m,ottagelse som var blit oS, dan,ske o,g norske deltagere tildel. Condi- lor Danielsson, @r,ehro, uttalte en hjertelig tak til hr. og fru coinditor Fahlman, for derers store og be,undringsvardige fest-arrange,ment og for d,en store gjestfrihet som var os tutvist. Hele selskapet sluttet sig hertil ved at reise sig og utbringe ,e,t lange leve og et 4 foldig hurra for arrangllrerne. Efter middagen ryddedes salen og dans,en tok sin b,egynclelse og' det hyggelige samvrcr varte til ut i cle smaa timer.
Onsdag 7. juli kl. 11 drog de fleste av kongress,ens deltagere med frergell over til Helsinglr og efter en rask promenade i den flagsmykkede by kom vi til Marienll.st, vort bestemmelsessted.
Efter at for-rnanden for Kdbenhavns Konditorforening, con,ditor H. Dgrffer hadde dnsket alle svenske, danske og norske conditorer et hiertelig velkommen til Marienlyst, var den riktige stemning' straks i fuld rang. D,iverser taler blev utvekslet av de 3 nationer, og den
altid glade og rhyggelige kollega og ven hr. A. B. C. Hans,en hadde. forfattet en, meget morsom og indholdsrik sang. Sa,ngens forside var dekorert med de danske, svenske og norske flag og tok sig brilliant ut.
Efter kaffen og Iiklren hadde en,del venner stillet sin,e biler til disposition, deriblarnclt ogsaa den norske viseconsul hr. Rasmussell og der fo'retokes saa en 3 timers deilig tur i Sjrel- lands vakre egne. Efterpaa drog hver til sit.
Endel, indbudne tok en avstikker lil Vordingborg og beslkte conditor Jensen, hvor vi blev mottat paa det hjerteligste og indtok en splendid Iunch og aften.
Paa hjemveien blev fcre'slaat en tur til Mdens Klint og det t,ar et besdk som var um,aken vel verd.
Derfra bilte vi videre til den lille by Stege, hvor conditor Hdyer beslktes og endelig bar det avsted til KghenLravn igjen. - Jeg yil nu ikke trrette'bladets mange lre-qere med flere detaljer: rnen til slutning vil jeg kun inravne, at disse dager Sorm svandt saa altfor hurtig, sent vil gle,mmes av os norske deltagere: t,hi hvor vi ko,m hen i Sverige eller i Danm,arkaltid mltte vi elskvrerdige kolleger, som ved sin hiertelige imdt.ek'ommenhet gav et synlig tegn for, at de satte overm,aade sto,r pris paa samarbrefde og broderskap.Huylo Tobiosson.
Bedst - Billigst Kn 595,oo
VEGT
Dronningens gt. 25. Oslo
DAYTON 3 Kg".
DAYTON
GRUNNL.
CHRISTIANIA GLASMAGASIN 1739
Anbefaler sit rikholdige utvalg aw
Szlwplett og Kuwertartikler for Konditorier
Farsteklasses kwa.litet og rnoderne lrlunstrc.
Forla.ng vor spesiat kata.log over restaura'ntartikler
Litt om helsyltede frugter til belegg.
Reineckruder.
Eneberettiget importor av viner og spirituosa til Norgel
Hovedkontor Raadhusgaten 6, 0slo
Telefon 25880 med l0 linier
hvorfra faaes forbindelse med samtlige avdeling A's (vinavdel.) kontorer.
Avdelingskontorer i B€rgen og Trondhjem
Mohr & Giertsen
Berg en Kolonial en gros
Anbefaler specielt til konditorbruk
Flormelis
Smult og
Krydderier
ililItlilil !!!mlllilil il il [ [u lrlilllllllllllllltllllllllll!il1ilx ilillxllllllllililllllmil[xllilllll
Rikstelefon 3 648
Telegramadresse: Mohrgiertcen
Til hele syltede reineclau,de'r eller grdnne plomrm,ep il1,8r& frukten vrerre sortert saal,erdes at kun de ,peneste ko,mmer med, disse maa vrere faste o! grlnne og stilken blr helst sitte paa. Ta en kork, skjrer ,en skive av denne, ca. 5 cm. tykkelse, stik endel knapp.enaaler gjennem korkskiven, stik saa frukten igjennem over det h,ele, knap'penaalene blr kunne naa ind til stenen; ef'terhvert som plommene er gj,ennemstukrket, trar man dem op i rent koldt vand til'sat noget salt. DeT paa smtter man en kjel med rikelig vand, litt salt og end,el eddik'over ilden, plomimehe rystes deri og btir liggende deri til vandet er narved at koke, og de, flles mflre, de tages nu op og lregges straks over i koldt rent vand fo'r avkj/ling og d,e,refter over i en ha:arsikt for at tlrres mest rnulig.
Ta saa til 1 kg. plommer 1 kg. sukker (he,lst topsukker), dette haves i en kjel med 1 liter vand til hvert kg. sukker, sattes .s&a over varmen, koker oP, og skumlnes go'dt, hvorefter plom,m.ene haves,o,pi ; na,ar" det nu koker op, legges plomm,e'ne op i et fat og sukkeret heldes over. Den n,este, dag lar 'man srukkeret rinde av, lar dette koke ind noget, skum,m,er godt og helder det over plortmene, dette gientagrers flsn tredje dag. Den ftjerde dag lar man sukkeret rinde godt fra og koker saa det'te op til seigt sirkker (altsaa f/rste grad) i pas. paa og skum godt av, ha saa reineclauden,e deri, la disrse koke gan,ske'pent under stadig skumning i ca'
Kokekar i sto rste utvalg hos IN C \YALD NIELSEN
4, OSLO
b m., ta sa,a reineclaude,ne op i rene tdrr,e, glas. Der heldes saa meget sukker over at fruktene er vel dakket derav. Naar de ha,r staat natten over, lregges et p'ergament over, helst blr clette vrere dynkett i konjak eller rom, hvorefter glassene tilbindes med papir eller helst svineblrere.
Syltede kirsebnr.
Til disse tages 1 kg. kirsebre'r uten stilk, 1 kg. sukker, t/2 liter vand; kirsebrerene og nogen strnger kanel kokes saalrenge med sukkeret, indtil de er mfre, og der,e,fter koker s,ukkeret alene, til det har na,add flrste grad, (seigt sukker), kirseb,rerene som er komrnet op i s,maa kl'ukker overhelde,s nu m,ed den ferdigkckte saft, detbe. sta,ar natrten over og overbin'des saa med pergament eller sterkt papir.
Sorte ualnQtter.
Grlnne ikke trrenede valndtter, som er godt gjennermstukne med en gaff,el, lagges i vand, her blr der helst vrre noget jern lagt ,paa b,unden, dett,e gj4r at nfl'ttene blir be,dre sorte. La saa dette staa tildrekket i ca. 14 dage.'Vandet blr kun byttes to ganger i denne tid. Under behandlingen av nfltten,e blr man hel'st ha et par gamle hansker paa henderne, ellers vil fingre4e bli sorte. Naai nlttene har ligget l4tdage i vand, saa haves de op i en kjel med rikelig vand ov'er ,cg kokes saa mfre, at man med lethet kan stikke en naal igjennem dem. Ta saa n,flttene op og lm,g dem over i koldt rent vand, i dette van,d bf,r de ligge netten over. Nmste dag har man rrlttene over i en sikt, for at vandret kan rin'de godt fra. Nu koker man til 1 kg. valndtter 1200 gr. sukker med 12 liter van,d, naar sukkeret er skumrnet og avkjfllet, hel,des det over n{ttene, sorm saia settes bort til n,anste dag; .sukke,ret heldes fra og faar et opkok under stadig ,skumning, la det saa avkjlle og helrl det atter over n,lttene, dette foretages, 6 dage, den syvende dag lar rrnan sukkeret rinde godt
fra og k,oker dette op med et stykke citro,nskal, ,skum riktig godt, kok sukkeret til perlesukker (ande,n grad). Leg sa,a nlttene op i sukkeret og la dct hele koke op en gang, skum gcdf. Nu tar man nlttene op og har disse o'ver i rene tlrre glas eller krukker lagvis med nogen sf,anger ikanel o,g litt nellik imelle,m,, held over saften, naar dette er avkjfllet, saa tilbindes m'ed pergra:ment eller blrere.
Syltede r|de rips.
Til 1 ks. rips tages 1 kg. sukker. L kg. sukker kokes med 7,/z liter vanrd til seigt sukker, det skum,mes godt ,og de for stilker br iridde og goclt vaskede og renpillede rips hav,es, deri; a.'tter s:kummes g'odt, og under stadig svingning av kjelen kokes det til perlersukker. Det tages nu av varmen og avkj/les noget, h.vor efter det heldes over i rene tdrre gla,s, over brerren,e lregges et stykke papir helst dyppet i konjak eller bestrld med salicylpttlver, og glassene tilbindes godt, srelvfllgelig ikke flr frukten er godt avkjplet.
Til syltning kan det ikke nokso,m indprentes, at krukker eller gla,s, so,m frukt,ett skal opbevares i, maa vrere absolut rene og tlrre.
Syhede purer.
Til dette bruk t,ar man ,store, pene, utslkt,e, ikke modne pzerer, run,dskral frukten, ta ut blomsten, klip litt av stilken, lreg dem o,ver i koldt vand, hvori b,lr vpre opllst litt alun. Dere{lter isrettes :pare,ne ove,r varmen i rikelig koldt vand, hvori og,saa blr vrere litt alun, dette gjlr nemlig at 'p,re,rerne beholdeir sin hvite farve. Naar nu vandet koker op saa prlv dig frem, til prerene b'lir saa mlre at ,en, naal ga,ar let igjennern dem; naar saa er tilfrldet, held da disse over i rikelig koldt vand til avkjdling, derefter over i e,n .stor haarsikt, for a,t vandet kan rinde godt fra. Til 1 kg. prerer tages 1 kg. surkker, og til 1 kg. sukker 9 dcl. vand. Sukkeret koke,s oP, ,skummes, parene lregges op i sukkeret, det
1l
Kjobenhavn, K.
DE BRUYN "l'
Har De ennu ikke Provet FLEX?
FLEX anvendes daglig i de fleste land av Deres kolleger av folgende grunner:
Telegr. Ad1 FLEXDER
Telefon: Central 7893
FLEX'";-;?--i00ri,' i.i1,,;i og De betaler siledes hverken for vann, salt eller annen tilsetning ved kjop av FLEX.
FLEX'er ut.lukkende fremstillet a, de mest utsskte ristoffer, inneholder hverken bomullsfrooli eller animalske fettstoffer og besidder derfor stor holdbarhet.
FLEX gir et velsmaket de brod, der holder sig lenge friskt'
|LEX Er-U"rp"i.rrde p[ grunn av uur"n. ,n"g.i stofe droihet. Hvis De f. eks. blander- '/'r FLEX - -"r.a ,/, lnJr" f"ttriotf""r, ber vi Dem om kun i bruke ca. 'tf t av det sedvanlige anvendte kvantum, da brodet ellers blir for fett og for tungt.
FLEX er spesielt tJr;U.rr til i "rulle i -wi.n.rbrod og butterdeig, hvorved opnis en behagelig (lang) blanding i arbeide med.
FLEX har en enestiende bakeevne og gir foruten et stort, smukt brod ogsi det umidelig sprode brsd, som nu foretrekkes bide av fagmenn og kunder'
FLEX ubsorberer mere vete end de fleste andre fettstofler og gir derfor storre utbytte'
FLEX er pakket i kasser i 25 kg. netto.
Finn den blanding, der Passer Dem best, og vi har en begeistret kunde mer'
Skriv idae til nedennevnte firma eller til oss efter en kasse!
Oslo og omegn: A,/S JOHS. FINBORUD, Bernt Ankersgate 6. Tlf. 24391 - l0 187
let)eres ao
hele flaar et opkok, heldes ,sa,a over i et fat, tildaekkes med papir og staar natten over. Den nre,ste ciag lar man sukkeret rind'e fra, koker det, skummer det, helder det ov€Lr prcrorre' Den tredje dag gjentages den samme pro'ces' Den fjerde dag lar man sukkerret rinde godt fra pre,rene, koker sukkeret til seigt sukker, (flrste grad), prrcrr€rle Irergges deri, kokes op en g'ang, skummes godt, hvonefter d'et' hele heldes over i fatet for at staa natten over'
Den f,emte dag flldesr prereme paa g:las, saften heldes over og: de tilbindes godt med perga-,ment ,eller blare' Onsker man at farve preren'e, maa dette she un'der blancheringen' altsaa vsnflet, som ,prerene kokes mlre i, til farv,ning anvendes carmin eller patent rosa; men pas paa, at det ikke blir for sterk rld farve. Sukkeret vil gierne gjlre det mlrkere under sYltningen.
Syltede greskar med vanilie.
Grreskarret skralles, uthules og skjares i stykker, srerttels dererfter bort {overheldt rnred laa eddik, staar ,s,aaledes godt tildakket i 24
timer. Tlrres derpaa i et rent klade. Til 1 kg. greskar tages 1 kg. sukker, til 1 kg. sukl<er 1t/2 pagel vand, sukker og vand kokes op o,g skLlmrnes go,dt, hvorefter man flekker l,i2 stang vanilj,e, har denne ,srp i, sammen rned cle al'tlrrede graska,r, lar dette koke pent til grcskarret er klart og gjenn,ernrsiktig, skum godt. Naar grreiskarret 'er klart og gjen,nemsiktig, tage,s det over i ren,e krukker eller glas, s,afte,n kokes ind til seigt sukker, sammen med 1 citronskal og 1 pregel madeira eller sherry, som man helst flnsker. Disse egner .sig utmerket til at overtrekkes ,m,ed couverture og srelges da som konIel<t e,ller til belag.
A. N.
Opskrifter
over ,,Petits fours".Dessertkaker,
Det er et stadig, lkende be,hov for vakre, smakfuldt utfplte dessertkaker av wlenersandmiasse. Nedenfor skal vi gi et par eksempler paa hvorledes disse ka,n utfdres. Farvene for disse kaker maa utvselges med omhu. Sterke rlde og grlnne - farver blr tundgaaes, blaa helt, da dis,s'e ikke er appetitlige.
Ca.2 cm. tyk san,dma,sse fylde,s med 3 aprikoslag. Opskjae,res i smaastykker som illustrationen viser. Overtrakkes med hvit vanilje-fon- dant. Oversiden 'dekoreres med 4 perefor,mede figurer i lysegrlnt med rhumparfym,ert
Harald Ohlsen & Co. f
I t Telef. 22015 23716
Skippergt. 17 Oslo
P ra k k e
WILH. WILLU.DISEN, Oslo
TEKN. AVDELING
Teli. Centralbord 21850
Telegr. Adr. Richard.
Elektriske
Konditor I Brker !Oun., Grisle I
Dampkjeler
Varmtvandsbeholdere
Indhent referanser og tilbud.
fondant. Mellem figurerne seettes 4 fondanttopper. lVled en tynd strek av eggehvit-glasur markeres prereformen€ og. toppene. I midten plaseres et halvt kandiseret r/dt kirsebrer.
En tung sandma,ssekapsel fyldes med smflrkrem tilsat fine ristede mandler og litt mandellikflr. Et tyndt lag marsirpan lregges op paa. Skjpres ut med en utstikker i form som illustrationen vis,er. Overtrakkes med lyse- grln fondant med mandels,mak. Dekorer med 4 ruter av angelica og giarneres med chokolade og kaffefarvet eggehvit glas,ur som illustrat,ionen. I midten saettes en top av rld fondant.
Mandler
Rosiner
Sukat ' Kokosmasse
Krydderier
Essencer
Melis m. m.
Kake- og snrorbrsd- hos INGWALD NIELSEN gafler (dobbelte)
T6RVGT. 4, os1.o
sltltItnililII il [I I ililIilIiIiIi ii i ilii iililllllllllllllllrtllllllllllllllllllllllllllllll$llllllllilllg
Marza.pan er en ledende artikkel inden den spanske <<konfitera>>-branche. Den er antagelig den beste mandelm=asse i verden, idet den er fri for enn-ver anitydning til bitt'er-rm,an'del rrr,asse. Vi sier velbekomrne til dem som liker smaken av den germanske og italienske marza' pan. Dert garmle Sp'aniens marzapan er like fin og utvalgt s,om vor egen kro'ko'slTlr&sse, h'vorav Philadelpihia all,erede f'or aar siden fremlstillet den aller beste som nogen gang er filrt i marredet.
Den mest utsrlkte bryllups-kake fremstilles i Spanien av rn,arzap'an. Noget lignen'de ka'n ikke fremstille,s i de gerrmanske land, srelvom enkelte synes at Italien oV€r$&ar den med sino marzap,an-frugt efterligninger' D'er gis i Spani,en fo,rmer for bryll,u,pskaker, sorn n'esten utelukkende er fremstill'et av mandel'masse 'rn'ed nydelige sma'avers' utf,fitt p'aa k'aken' Ma'n har d:rsuten alle m,uligp kvaliteter like ned til d,e'n haandlagecl e rnar:zapan i simple, h'aandlagede kaker, indpakket i tvndt papir. (C' J. Hilde')
Forretningsledelse.
Aldrig har nliaktighet og p'ersonlig overvaakels,e av fo'rretningens gang vmlet mere n,fl'dverndig end netop nu' Den sterhe konkurrance for'drer ikke bane flkono'mi, men orgsail dert at f/lge fo'rrelningen. Dette er grund'ern til Apperikas sukces's,. Den amerikanske leder ffilger forretningern personli'g' Han e'r en ar-
beider i o,rrd,ets rette betydning. Funktio'nreren har en lsttere gjerni'ng end arbeidsgiveren' F,unktio,nrerens arbeidstid er fiksert, og den krrever liten o'mtanke. Na,ar dagens arbeide er slut kan han largige alie tanker paa forretningen tilside. Med arbeidsgiveren er det forskjellig. Hans tanker er aldrig.fri f,o'r forretnin,gen. Han p'lanlegger og forslker sta'dig p'ns' noget nyt, han hviler ikke et gieblik' IIan arbeider dag o'g nat, hans tid er ikke fiksert av overenskormster.
Det 'err fo'rmeget konkurrangp, forYnange skarpe og heldige m'rend i tnarken fo'r en ung -urd, hvis han da ikke er utstyrrt m'eid dygtighet og dlimrnekraft tilstrnkkelig til at brere ham gjennem en lang og alvo'rlig karnp' Hran maa vEre arbeidsvillig'' Han 'mraa ikke indrette sig p,aa dagsb'etaling, og ikke paa at arbeide erb bestemt ant,al ti'rner pr' dag' Det han rna,a strabe henimot er anerkjendelsen som en heldig forretnings,Irlisrlrd, enten nu betalingen er 1 c,ent eller 1 dollar Pr. time'
Efter Saensk Skotetid'nin'q gjengir vi nedenfor fPlgende tre bud:
1. Si ikke at organisationen og dens arbeide ikke angaar dig; det berlrer dig i h/i grad, det gjelder dine egne int'eresser'
2. Organisationen er ikke maalet; den er midlet, verkt/iet, vaabnet; hqld dette verkt!i, dette vaaben i ordentlig stand; med .tlu" verkt/i og vaaben utrettes intet' Cilr ain plikt, ta del i mdtene og organisationsarbeidet ! Da bidrar du til at gjlre organisationen til et godt verktfli' et godt vaaben.
3. 0v kritik, rten retfrc;rdig, og altid f/rst mot dig selv ! Naar du opfylder dine forpliktelser oc ci\t hvad du kan, da har du ret til at fordre det samme av andre' Gjlr din Plikt og krrev saa din ret!
Butterdeigens opfindelse.
1615 eller 1789.
Naar jeg imellem lar mine tanker gli tilbake til mine siste skoleaar, tenker j,eg bestandig paa min gamle historiel,rrer. Han maatte gjennemgaa meget stakkar. Men han var ogsaa en original. Nresen hans kunde gjlre selve Cyrano d.e Bergerac misundelig og mustachen rhans saa heller ikke varre ut end en gammel tandbflrste. Han ,tradde en forkj,erlighet for den franske revolusjon. Si mig, hvilken er den viktigste dato efter Kristi f,pdselr spurte han vel 20 gangel i hvcr historietime. Og svanet maatte kgmme fort: Den franske revolusjon l-789, eller hvi,nte allerede 5 se,kunder sfter hans lineal gjennem luften. En varm pen sommerdag, jeg trenkte m.ere paa mine fet'ier, soln jeg skulde tilbringe, paa landet, end p,aa de blodtlrstige fyrer Marat, Ro,bespierre oller Danton, rettet ltan det lrjendte spflr-snraal ogsaa til mig. 14. juli svarte jeg og smilte. Jeg trenkte nemlig paa feriernre sorl begyndte denne dato, men han tankte paa <<Stormen paa Bastiilen>. 14. juli 1789. Aarstallet spurte han. Nu var det, at den lille djrvelen, som, sitter i ethvert menneske og som i parentes bemerket er noksaa snild og god hos mig, hvisket mig i lrene: Se hvor trist og hlitidelig det er i klassen, ingen smil hos dine kamerater, si noget m.orsomt, sp,lk litt, det tprass,er bedre til det pene sommerveir. Hvorfor skulde jeg ikke fplge hans opfordring I I aar, sva,rte jeg, da begynder jo vore ferier. Jeg hadde akkurat tid til at lfrie mig under brenken for at undgaa linealen som suste, gjennem luften. En venstre sving maatte jeg d,esvar,re ta imot, likedan en ublid berpring av hans hlire stlvel mot akterspeilet. Da jeg fandt enhver videre m,otstand overfl/dig, foretok jeg et strategisk tilbaketog fulgt av et hurra fra hele kiassen.
Nu t,renker sikkert lrerseren, hvad har' nu denne historie med vor <<co,nditortidende>> at bestille. Et piebliks taalmodighet, saa kommer det.
Ja, jeg turde i,kke gaa hjem fpr skolens slut, men saa kom jeg til at hilse paa konditoren som eiet den lille forretningen ved siden av og som vi gutter bestandig kjfr.pte sli,kk,erier og wienerbr/d hos i pausene. Han holdt netopr
vinglos, karafler
skaale, fale m. m,
Konfeftt - Spisechokolade
Couoerture
Nestle & Anglo- Swiss Condensed Millr Co.
o lt Ys
BRODRENE THOMSENS ET'T.
KARL 12. GATE NO 18 _- OSLO
TELEFON: 10011, - 14923
FINESTE SMCIR
F. A. v. SCHONENBERG
FOSSVEIEN 7, OSLO. Telf. 7O974
Kage-Platepapirer ogBorder leveres til Fabrikpriser. Celophane fra Lager og direkte fra Fabrikken. Aluminiumfolier, blankt, farvet, preget og med Tryk. Maskiner for Bakere og Konditorer, Dropsmaskiner.
paa at bake smaaposteier i butterdeig og jeg saa interessert paa. Han saa nok at de'b var noget i veien med mig. Og mens po,st,eiene stekte i ovnen, satte jeg mig hos ham og fortalte min ople,velse. Ja litt jiriing har du nok fortjenl" for det. Men nu var posteiene stelit og jec var a,ldeles maall6s over at se hvordan den tynde utkjevlete deig kunde gaa op saa meget. Mirn vens ansikt lysnet op som en sol, da han saa paa. Er de ikke fine? sipurte han mig. Jls da, svarte jeg straks, mere for at faa en som bel,/nning for min uforbeholdne anerkjendelse end at jeg tenkte noget s,arlig ved det. Ja sa'n, hvis du hadde sagt 1615 til din larer, hadde han nok ikke hat grund til at
/,os I N GWALD NI ELSEN
EN GROS PRISER
Anbefales til Conditori', Hotel- og Restaurantbruk.
Telefoner 144232665027430'
sLo
THONISEN & STAHR
YOUNGSGATEN 9 - OSLO
Smor, Sukker og diverse Baker' og ConditorTclef 27035 Artikler Telet 27035
E. L. HELLAND Fedevare- og ,zEgforretning Stranrlgaten
straffe dig. Nei, langt ifra, det var nok 1789 han ventet paa, svarte jeg, han er jo aldeles grel'n med sin franske revolusjon. Ja, det er nok clelte mreninger om dette, men efter min opfatning har aaret 1615 veret likesaa viktig, ja viktigere for menneskeheten end 1789' I dette aaret blev nemlig butterdeigen opfundet av Cla,ude Gel6'e. Jeg skal fortrelle dig historien nu, men flrst hetrter du mig en hli pils clerover i kaf6en. Der findes friskt vand i stpringen for dig. Det var kun nogen skridt over gaten, og da jeg kom tilbake, satte han sig godt tilrette, drak det hel,e glas pils, slikket sig om mundren og sa med alvorlig ster.rrme' Ja, skaperen har gjort (kun) en feil og det er at man kan ikke drikke maten. Da jeg gik over gaten fior at hente pils nr. 2, trenkte jeg det maa sikkert vrere et citat av Claude Gel6e, cia clet var flrste gang ieg hadder hlrt det' Men nu b,egyndte han at fortre'lle.
Claude Gel6e er f'd,dt i Toul aaret 1600' Han trnkte forresten aldrig at bli konditor, da han hadde meget talent som male'r, men forrcldrene hans hadde ikke midler til at la harn stu" dere malerkunsten. Han kom saa i lere hos en kondit,or i byen, men han brld sig ikke noget videre om denne profession. I sin fritid malte og tegnot han. Men en dag tok
lrerernesteren ham tilside og sa til ham: <Claucle, jeg ser at du har mere lyst til at bli rnaler enn kondito'r, men pengene mangler. Ta, dig sammen, du er en opvakt gut, og jeg har clet paa fllelsen at du engang komm'e'r til at berike vort fag med noget nyt. Samle og bruk dine kreefter bare for vort'haandverk og du skal se at du kan komme ogsaa langt derved'> Claude lovet clet og var fra den tid en mre$et hervillig elev.
En dag, da han stekte brfld, tok han Iitt deie tilside presset den flat med haanden, la en klat smlr paa 'og strengte den derpaa helt ind. Mesteren spurte hvad det skulde bli' Claude svarte, at hans far var daarlig og han trenkte at lage en ka.ke for hardf Du burde helst blande smllrret helt med deigen, ellers gaar nok meget smlr tilspilde i ovnen svarte han, men Claude tankte anderledes. Han presset deigen flat la den sam,nen igjen og holdt saa paa en 10-12 gange. Han formet den rund i et haandkla og stekte den samtidig mecl de andre brld. Men hvor stor var ikke hans overraskelse da han aapnet ovnen og saa hvor ,stor kaken hans blev. Helt rund var den saa han maatte la den trille ut av ovnen' Hans far fandt dette br/d meget godt og smakfuldt og han vilde gjerne ha et til. Men denne gang.laget Claude facongen meget flatere saa det blev ikke saa rundt. En tid senere reiste Ihans mestrer bort og saa hadde lrerlingen god tid til at eksperimentere viderl: Han pr't1vde uten gjar og fandt at det gik op allikevel, ulen at miste smaken. Kort tid efter dlde h:rns lrr,emester og Claude kom bort derifra. Dette var i aaret 1615. Men flr jeg fortreller r-lig mere om Claude Gel6 henter du mig en pils til og her har du 16 cents til et glas til dig' saa skal vi drikke en skaal paa aaret 1615' Efter at den hlitidelige ceremoni var over og jeg hadde krydset gaten engang 'til fortsatte han sin fortrlling. Nogen aar senere traffer vi Claude Gel6e i Paris hos en konditor Rotabout. Denne fyren hadde en butik i en avkrok av byen, rhvor det var at foretrrkke at gaa en omvei end at gaa forbi der om aftenen. Claude arbeidet i 2 aar hos ham og det er i grunden der han fik virkelig uteks'perimentert med butterdeigen. Han vilde gaa i kompaniskap med mesteren,'men denne indsaa ikk'e rrekkevidden av denne nyhet' Derimot var en italiener, som Yar ansat som konditorsvend i
sarflme forretning cpmerksom paa o'pfindelsen. f,{an skrev til sin eeldre bror som eide et konditori i Florens. lfosca Angelo, het han, reiste straks til Faris og underhandlet med Claude Gel6e. Med gode l@fter og forespeiiinger lykkecles det ham at bevage ham til at reise til Italien. Efter et aars fcrllp oprettet Mcsca B nye forretninger i Florens. Saa stort renorne fik han for sine nye slags kaker i <<pasta sfogliata> som italienerne kalder butterdeigen. Clar.rde laget bestandig deigen i et avstmngt rum i kjelderen og gav denne kun til opslagning efter at den var helt fardiglaget. Mosca Angelo, som var'en meget rergjerrig person, gjorde alt for at bli kjendt sorn den egentlige opfinder av butterdeigen og p,aa$n maate opnaadde han ogsaa sit m,aal. I Italien gaar han endda for at v'zere det, prflv at overbevise en italiener om noget andet, du komm,er ingen vei.
,Han gav Claude 3 dages fri, for som han sa, at gjfire en forandring i lijrelderen. Selvfdlgelig var det bare for at Iage et kiliihul .til at kunne utspionere ham under arbeidet og den godtroencl,e Claude merket ingen ting. En tid senere, tilb/d. mesteren Claude en feriereise til Neapel som han to,k taknem,melig imot. Il{osca's bror skulde reise med. I det l,de landskap utenfor byen blev hestene stoppet og han bl:v trukket ut av vognen og slaat i svime. Mosca skedde ingen ting.
Derimot blev Claud'e indesperret i et fuktig underjordisk rum uten lys og mat, han fik akkurat nok for at op,holde livet. Ofte spurte han sine voktere om grunden til hans arrestasjon, men han fik aldrig svar. I flere maaneder Iaa han der og han ventet pare paa d0den. Hans vciktere var nu blit mindre paapasselig og en dag kunde han flygte. Mer,a dld end ]evende kom han til Nearpel og blev liggende ibevistlls i en [rave utenfor byen.
En hj,ertegod mand fandt ham naste dag, og fik ham med opofrende pleie, tilbake til iivet. Skjaebnen vilde at Gel6es redningsmand var kunstm,aler og hos ham blev han i mange . aar. Flr han reiste fra Italien treslkte han ogsaa Florens. Han vilde hevne sig, men skjabnen kom ham i forkjflpet. Natten f{r lr'an kom til byen brrendte Mosca Angelos hus ned til grunden og han som b,odde i anden etage mecl sin familie brrendte inde. Men skjre'bnens ironi. Claude fandt under rttinene, et av rS-
keh sva,rtet skilt, lhvorpaa han endnu kunde lese. Fabrik for butterd,eigkaker. Angelo Mosca, o,pfinder.
Han reiste til Mtinc,hen, senere tii Paris, men bare for at malre. Senere kom han tilbake til Italien og i Rom dlde han 82 aar gammel.
Det findes en m,rengde av hans billeder dels i museur, dels i privateie, flest landskaper.
Man kaldte ham ogsaa for landskapets Rafael. Men ogsaa religils,e billeder malte han. Det mest kjendte er <<1a madra dolorata.>> Noget som interesse]:er os konditorer mest er nogen malerier som forestiller desserter og forskjelige kak,er og posteier i butterdeig som er saa farverikt og naturlig malt at man nEsten blir fristet til at smake. Min gamle ven sluttet sin fortre'lling og sendte mig endnu en gang over gaten efter en pils.
Mange aar er gaat siden den gang, og j,eg er selv blit konditor, meri jeg maa virkelig gi min garnle kollega ret.
En Napoleonskake er at foretrekke for guillotinen.
Patil Schall.ettbrand.
Den farende svend.
Hvor er tlen farende svend blit av? Den nnge svend med det freidige livsmod, farende fjernt fra sit land, fra by til by med ranseIen paa ryggen. Skulde man i Bergen i gamle dage uttrykke sig riktig nedsrettende om en mand, sa man gjerne: Han har ikkje vaert utenfor <<moljen>>. (Byens havnemolo).
Enkelte av de unge sier vel som saa: hadde jeg bare penger s.a,a
I fuld forstaaelse av at de't gjrelder at skaffe de unge kjendskap til forh,oldene i utlandet, har kjlbrnandsstanden her i landet ved en rekke betydelige legater skaffet midler tilveie for utenlandsophold for unge handelsfolk.
Haandverk og industri har faa av denne slags legater, og dette har vel sin vesentligste grund i, at den farende svend ikke behlvet at appellere til noget legat. Under den depression som nu hjemsdker verden, er det-et spflrsmaal, naar det igjen vil bli mulig for den unge svend at opta sin muntre og ofte bevregede vandring gjennem Europas byer. Arbeidslfs-
C,ructffx IlIntlltIllilE Derrnoutb=
Kunden har bestandig ret.
I en artikels indledning omlales en amerikqner som ,hadde dette til sit va,Igsprog: <<Kunden har altid ret.> H,an begynte med 40 cents i lomrnen o'g har nu 40 millioner'dollars. Forfatteren av artikkelen paaviser imidlertid at det ikke altid er at anbefale at gi kundene ret o,g nrcvner i den anledning flere .historier.
*hn $jente[igste ta€ lil Gonditormestnenes
Bandsfonening fon utuist opmerftsomfet ued min Ejere fustnus Segnauelse.
e. g. Qin*or.
heten i alle land vil nok lrenge satte en stopper herfor.
Men saa har man til gjengiald nu, hvad de tidligere generationer ikke hadd,e, de store tutenlandske fagskoler. Denne fordel utnyttes, saavidt skjflnnes, meget daarlig.
Jeg har den tro til de unge, at det ikke bare er tariffer, llnsforhlielse og lignende som interesserer dem, men at rergjerrighetens gnist endnu er brrendende i deres bryst. Derfor beslk de utenlandske fagskoler, kom tilbake og la eders land nyde godt av eders viden.
Ole.
En student der hadrde den slem,me \,ane at komme litt Lrstl hjem om aftenen, averterte efter. hybel med f pigende tilf lielse: Der sees il<ke saa nreget paa verelsets utstS'r, som paa rt stort nt)kkelhul.
Har 'u n1,li vert ute aa f iska da Olaves?
Var ute inat!
Haassen gik de da?
Aa de var daalie greier de get.
Haa mye fek ciu da?
Aa de blei bare ei kanne.
Gut og pike kj/rende paa landeveiert:
Piken:Aa jeg er -saa red jeg, Jens.
Hvad er du red for da?
Jo. du kunde jo finde paa at kysse mig her ingen ser os.
Det kan vel ikke jeg gj/re som holder t/mmene.
De kunde jo jeg holdc imens. sig.
NORSK CONDITORTIDENDE
Utgit av Conditormestren.es Landsforening
Ansvarlig redahtor: Cand. jur. Josef Hanche
Redahtiottskomiti : Hugo Tobiasson, Oslo, H. S. Langli, Oslo, Odd Erichsen, Trondhjem, og Trygve Reimers, Bergen.
Utkommer i Oslo 1 gang hver maaned og kan bestilles ved alle landets postanstalter og ved direkte henvendelse til ekspeditionen.
Kontingent: Kr. 3,00 Pr, Ll*aat.
Redaktion og ekspedition: A. M. Hanches Forlag, Raadhusgaten 24, Oslo, telefon 12181 Redaktoren Privat: Telefon 46085
