Ansoarlig redafttor: Cand. jur. IOSEF HANCHE, Oslo
Nr. 6 Juni 1927
3. aarg
Baumkuchen,
At bake Baumkuclren er ikke saa ganske liketil selv for en conditor, der skal rnegen paapasselighet og ovelse til, forat kaken kan bli til glede baade ior kund,en og for fabrikanten. Bau,mkuchen er en nobel. pen og god kake som brukes meget i NordTyskland, desvarre er den her i landet altfor litet kjendt.
Den som har reist i Tyskland har vistnok ofte set, at Baumkuchen stilles ut hele aaret ig jenneni nar sagt til alle priser og storrelser; det er der gaat i kundernes bevisthet igjennem aarene, at denne kake passer utmcrket til alle anledninger, da den bzrade i smak og utseende satter et festlig prag i h jemmern,e.
Vcd juletider er den mest i vind, for utstillingsr,induerne vidner nok om det, at Baumkucheu er godt likt til jul, da den holder sig ogsaa i lengere tid. At den er en kake av rang erkjendes ogsaa deri, at cler findes specialforretninger lor den, og hvilken
Bruk
conditor har vel ikke hsrt eller last ordet om <Salzrvedler Baumkuchen>.
I min tid da jeg arb,eidet i Tyskla,nd, det var i forrige aarhundred,e, satte conditqrerne sin are i at ha mange baade dekorerte og almindelige Baumkuchen til utstilling, for det vat' en selvfolge. Der findes nok mange sorter ay den, men iblandt <Den Herrn Conditor-Gehilfen> kappedes man om hvem som kunde Iave <die gr0ssten Zakken> paa kaken, for det var den gjaveste svend.
At indfore en saadan kake her i landet har vistnck sine vanskelighater, Baumkuchen er for litet kjendt; men uten tvil er Baumkuchen en flot utstillingsgje,nstand og finfin reklame for en conditor.
Tillater mig at vedlagge en ops,krift for en masse til kaken. 'k kg. smbr, 7/z kg. sukker rores skummet, .i0 egg, eggehvite piskes godt fast, saa r/z kg. halvmel, halv puder og vaniljesmak. Som bekjenclt bakes kaken over aapen ild enten rned fin hakket
ursrYR FoR KONDITORIER oG KAFEERcouvertartikler, GIas, Porcelaen, Kjokkenutstyr hos Ingwald Nielsen, Torvgt. 4, -- Oslo.
At /s SARPSBORG PAP. & PAPIRINDUSTRI
SALGSKONTOR I OSLO
Forlang tilbud og prstetTelefon 22 707
Prooeloger : K. Grunnebers, Toldbodgt, 25Oslo
Anbefaler sine sammenleegbare Bokepapesfter & Conditoresfter som saerlig er skikket til emballage lor Blotftafte-, Kringler & Kranseftafter. Opmerksomheten henledes specielt paa vore monsterbeskyttede Conditorasker, der ved sit delikate utseende maa betegnes som den bedste emballage for Conditor-kaker.
og tzr bjerkeved, eller trakul, cller ogsaa mecl gas, alle tre fremgangsmaater er bra; brandsel og maskine sattes iforveien godt istand, valsen omvikles mcd hvitt papir og knyttes godt fast med hyssing som derefter opvarmes riktig godt, for stekning begynder, og smores med lettstof ; derelter haves endr:l a\r massen i en dertil avpasset pande og heldes op paa valsen med en stsrre traske.
Bakning foregaar paa denne maate, at en mand dreier valsen, sorn regel cn lrerling, og eit av svendene helder massen paa som maa stekes godJ igjennem forste gang, derefter heldrs massen andcn gaug saaledes, at der danner sig ringer rurrdt valsen o.q
med hurtig dreining kommer smaa takker tilsyne sonr vokser eiterhvert som massefl lores op.
Massen som drypper ov, opfanges med ovennrevnte pande. Paa grund av den intense varmc tykner n:assen ind og maa spedes med melk. Eksp,.. rirn:ntet gjentages, indtil al masse er overfort paa valsen. Er saa bakningen fuldfort, srettes kaken i dertil bestemte bukker og den over,heldes med en noksaa ty,k glasur under langsom dreining, indtil drypuing av glasur har stanset. l(aken maa godt ar,kjzles, far den kan tages av valsen. Baumkuchen er nok ikke saa let at fremstille uten at man har latt eller i det mindste set det. P. 11.
Litt om det arbeide som ikke gir dig glede.
I mine ganslie unge skoleclage var dcklonroliott rneget almindelig i norsktimen og leg husker endnu saa godt, naar vi sat der m€d store oine og horte paa vore reldre brzdre, son jo hadde naad gedignere saker end 0s yngre, naar de hjemme m,:d pathos ovet sig i <Fregatten Ornens brand>, <Keiseren kommer> eller lignende. Av glansnumrene var naturligvis ogsaa flere av Runeberg, og en av dem som {astet sig i mit sind var <Arbeide er bon>. - Jeg har som voksen mand set den igjen paa norsk ved O. T. og da grep den mig naturligvis endnu mer', fordi jeg da ganske anderledes kunde tilegne mlg Icrstaaelsen av hvilken maktig samfundsbetraktning Runeberg gir med sin fine stil og sin overlegne aand uttrykt i ord.
Riktignok er hovedpersonenforuten de to samtalende i diktet, Luther og en ham narstaaende ven -- cn syart smed, men jeg har dog altid forestillet mig at han liksaa godt kunde var€ en hvit rond.iltr. Ilovedsaken er nem,lig at der arbeides med flid og glade, baade av ham selv og hans omgivelser. Han gir ved sine <tratte aandedrag> under arbeidet Herren sin bon.
Men det jeg vil ind paa idag er narmest den ling at dc'r for_ en bra haandens arbeider blir saan masse ting ulenfor det arbeide som gir glade og bon, og da ikke mindst hos en conditor av <micldels storrclse> som ikke kan holde ekstrah jelp til alt mulig.
Foruten at vare verkstedets mester optar de utroligste ting din tid, og det er sandelig ikke altid arbcider scm gir dig glader, ialfald ikke mig. D:r: aarlige rapport til vor falles gode ven Tobiassot; er jo ikke stort at tale om, den er jo desuten frrvilliq, ag det er jo altid en ganske anden sak eucl naar et arbeide er dig paatvunget. Saa har drr de kvartalsvise opgaver til Arbeidsgiverforeningerrde er jo neslen frivillige. Men, s& har du fa briktilsynriksforsikring -- kredssykekasse. At jeg gidder snakke om det? neineiDet er sandt nok, det er gaat en saa i blodet at, men alI ikevel.
Ta en dame til det, sier engjor det ef ter arbeidstid, -sier en anden -nu gives der -qaa m;rnge praktige <<systemer>, sier en tredje. Ved at fore denslags saker selv har du den beste oversikt, sici ieg.
Ja saa cr clet hver gang man skal h) brennevin da !ja yi kan vare gla, naar salget blir frit. Fsrst s,kal der altsaa skrives til politiet, og hve r gang d,u skal ha det, maa du fortefle hvad du skal bruke det til. Saa skrives dcr hzitidelig til Virtmonopolet om at faa det k;zpt inden den fastsatte dato. Saa skriver du til det kongelige departement for sociale saker med rapport en gang om maane' denhvad har du brukt? hvaci har du igjen? 2 fra ,1 kcnmer 2. Ja saa har du sukkervarc-
HARMENS & Co.
BERGEN
Smsr og ESS en Gros
beskatningen da4-5 forskjellige bsker om marzipan ogsalg derav, er det ikke saa?
.Nei, nei, nei, ta det med ro .-- jeg har ikke glemt det som du nu tror, men nu er det man bsr ta en pause og begynde saa smaat at bande istedetfor ar bede -- svede? jo bevars det har man ogsaa lov til. Bevertningsskattenjo daopgjor hver dzrg * - statens omsatningsbokindheretning til det kongelige finans- og tolddepartement, Ste skattekontor en gang pr. maaned, ja og saa indbetaling til skattefogd da naturligvisfrist 8 dage eller 305 pct. strafferenter p. a.
Men vet du ! jeg synes det varste kommer tilslut jeg. Skattetrakket for dine folk. Barnepiketjenesten du skal utfore for voksne mennesker, og der s,kal man ikke bare regne med den side at det er et kjedelig arbeide, og at du helst hadde lyst til at sprikke, naar der kom en slik tjenestemand med fardig fyldepen for at faa dig til at skriye under<<med personlig ansvar>at du, naar du nu er iardig med den kommuneskatsedlen og den statsskatsedlen, du har hat det saa koselig mred i lang tid fremover, saa skal du begynde paa ,an igjen fra den kommune vedkommendi boddi i tidligere. Nei her skal du ogsaa ta den moralske side med, thi ansvarsfslelsen slappes uvegerlig hos dem som selv ikke rnaa passe sine ting. Det er jo en ganske almindelig opsang hos tjenestepikene ogsl det, horer jeg, at <kr,edssykekassen, nei den vil eg ikkje ha naake me' aa gjore eg, De><den faar De-passc sjol, aa betale han og>det er en slendrian, men en <arbeidsgiver> er naturligvis god no,k til litt av hvert.
Nu ja, dette var da et hjertesuk, og et dypt suk med tanken paa da man ,endnu fik vare med og gjare et arlig haandverksarbeide, og paa dengangman ogsaa besang dette haandens arbeide med lsftet pande og knyttede never i ungdommelig pathos.
Luther smilte og svarte: <<hvi forstyrres?
Tan,k langt heller: Jeg har sovet lange. Hsr min fromme nabo hvor han aarle har staat op og alt begyndt at bede! thi en bon, min ven, er flid og arbcid.
Sandeligen, naar den svarte imeden vaakner op og tanker: Cud har git mig end en dag og krafter til at virke, og i freidig mot tar fat med slaggen, er hans tratte aand,edrag for flerren i,kke mindre kjar end dine sukke, og paa himlens porter slaar hans slagge kanskje sterkere end dine bsnn,er.
r. R. -ildfaste forrne og kokekar hos
Mohr & Giertsen
Berg e n Kolonial en gros rttiiiiffir
A,rbefaler specielt til konditorbruk Flormelis . Smult og Krydderier
Irrn rrxilxililrilil x r!It.l.!.!!!!!!]!!.!l!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!l!!.!1lIil[xItIxrililIIllilrxtxIxilIrrxr Rikstelefon 3 648
Telegramadresse: Mohrgiertcen Smsrfabrikken
Bmnn- oc KoNDIToRovN
ANBEFALES
Hr. Konditor E. Do.hrn, Oslo, shrtver:
Jeg vil nevne at Norsk-Varm-ovn er den mest solide, praktiske og pene elektr. ovntype som jeg er blit bekjendt med under min mangeaarige praksis baade i uilandet og her i Norge. Til enhver som skal anskaffe elektr. Baker og Konditorovn, vil jeg uttale. Vllger De en Norsk-Varm-ovn som med sine nevnte gode egenskaper ogsaa er sarlig biltig i anskaffelse og drift, blir De likesaa tilfreds som jeg er med den, hvilket maa ansees som den bedste anbefaling'
ELEKTRISKE KOKE og
VARMEAPPARATFABRIK
KRISTIAN 4DES 4, OSLO. Telefon lj0Bl - Pioat6i074. Post og Telegt.adr. Norsft oarm.
Staa vakt om dit fag!
Under denne overskrift staar der i <Norsk Conditortidende> for decem,ber 1925 en utmerket skrevet artikkel, undertegnet <Sig> !
Eneberettiget importor av viner og spirituosa til Norge
Hovedkontor Raadhusgaten 6, 0slo
Telefon 25880 med l0 linjer
hvorfra faaes forbindelse med samtlige avdeling A's (vinavdel.) kontorer.
Avdelingskontor.r i Bergen og Trondhjem
ilil[
VAKSDAL MOLLE
BERGEN
Postbox 195 Telegr.adr. ,,Mallen"
KASPER ST0RSETH,Oslo
Keyserrgt. 8
Agentur i Lager av Telelon 12622 ) tut "r- og konditorartikler
Denne artikkel barer bud til os alle, om at vare paa vakt til vern f,or vore faglige interesser.
Det synes snart at vare paatide, at vi i faglig henseende bsr samle os alle til kamp mot disse frakke og vildledende annonser om conditorkurser etc.Aviserne indeholdt for en tid siden endel nrarkskrikende annonser angaaende hvor let det kunde lares at bli conditor, selvfolgelig er det bluff det hele, at man skal kunne bli aonditor i lopet av nogen timer, det vil vel faglolk forstaa er umulig. Da saken imidlertid lortjener at bli faglig droftet, tillater jeg mig at be den arcde redaktion om plass for mit opus og vil indtrangende be interesserte fagfolk at uttale sig, saaledes at vi mmligens gjennem en faglig diskussion kan ta standpunkt til saken.
At nekte folk at bake og holde kurser i denslags, det er ikke min mening. Men at kalde det conditorkursus, dertil kraves der laglig utdannelse. La vere vort fag ikke er lovlig beskyttet; men vor svendeprove er i alle tilfalder beskyttet ifolge Haandverksloven av 25.-7 .-l 9 I 3 og plakat angaaende svendeprover og kontrollen dermed av1 25.-10.1918.
Disse kurser tangerer uetop vor fagprave og dette er uten tvil ulovlig. Vi maa, som fagfolk, moisommelig arbeide os frem, trin for trin, kan intet borgerskap faa, uten at fremlagge beviser paa laglig duelighet undertegnet av dertil av formandskap og raadmand opnevnte mand. En smart kvinde blaaser det hele et stykke, fremstiller sig selv sorn <conditor> over alle og tjener gode penger paa sin
e Kake.-. og smorbrod- hos INGTWALD NIELSEN gafler (dobbelte) ToRvcr. 4, osI-o
humbug. Og vi, hvad gjor vi, intet, absolut intet. Taler man med svender, saa mener disse det faar bli en mestersak. Mestrene tror formodentlig heller ikke at der er noget at gjore?En ting kan vj vel vere enige om og det er, at det er til stor skade for standen. Ved at bruke navnet <<conditor> og dermed f,orsake at bibringc publikum den tro, at ved at frekventere mine kurser er man i absolut sikre hander. Tor jeg da i enf,oldighetens navn sryrge de herrer mestre, som svender: Vilde det vere formeget forlangt at jeg blev tvunget til at fremlegge dokument paa, at jeg ogsaa virkelig var fagmand? Og kan jeg ikke dette, saa maa der vere lovlig grund for at laa mig fradomt retten til navnet conditor. Det er netop det, som er denne saks kjerne, mine herrer.
Det er vort lagnavn <<conditor>! som fruen bluifer med og tjener store penger paa. Det er dette riavn vi skal staa vakt om, du og jeg.
Alf Nicolaysen.
,"( J. E. MOWINCKEL
OSLOBERGEN
Specialitet ; I{ry d d erle r fra egen molle, garanteres ekte.
Tsrrede og syltede frukter, sukker, sihup, eggehvite, eggeplomme etc.
Torsdag den 7. April afholdtes hos Hr. Konditor Vilh. Jensen, Vordingborg, en Svendeprove saa righoldig og mangeantet, som man sjaldent ser det, og som fortjener at kendes ri vide Kredse. Den unge Mand, Carl Halkjar, som ved denne Lejlighed gjorde sig saa fordelagtig bemarket, er en Son af Formand,en for Lolland Falsters Bagermesterforening Hr. Bagermester Halkjar, Maribo.
Vedfojede Billede giver et tydeligt Indtryk af det ualmindelig smmkt udforte Arbejde, som det var os Skuemestre, Hr. Konditor Hajer, Stege og undertegnede, en virkelig Glade at skulle bedomrme, en Glade, som deltes af alle de ovrige Kolleger fra forskjellige Dele af Landet, der, Traditionen tro, var tilstede i Hr. og Fru Jensens gastfrie Hjem -- og alle uden Undtagelse udtalte de deres uforbeholdne Anerkendelse af det Arbejde, som her var prasteret, et Arbejde, der vidnede om en Flid, Interesse og Dygtighed, som i hoj Grad tjener saavel Leremester som Larling til Are, og med Glade harte y,i alle Formanden for Koben'havns Konditorforening, Hr. Dorffer, udtale sin uforbeholdne Ros for det Svendestykke, han her havde Lejlighed til at se, og som han pointe-
Telefon T I t elegramadr Wincftels
Oslo 25 514 Bergen 5 185
THOMSEN & STAHR
YOUNGSGATEN 9 - OSLO
Smor, Sukker og diverae Baker- og ConditorTelef. 27035 Artikler Telef.27035
En svendeprove.
rede, han maatte have Lov til at gaa ud fra, at han ilravde sarlige Forudsatninger for at kunne vurdere efter sit mangeaarige Arbejde inden for Kobenhavns Konditorforening baacle som Skuemester og nu som Formand, og han udtalte, at i al den Tid havde han kun set 2 Svendestykker, som hall vilde sidestille ,med dette, og de havde begge faat Solvmedaille, og var dette Svendestykke blevet udfsrt i Koben-
havn, vilde han uden Beta,nkning rindstille dette til Solvmedaille.
Dette var jo en uforbeholden Cadeau til LarlingeUddannelsen i Provinsen, og vi maa jo ikke glemme, at der af Konditorerne i Provinsen, hvor vi ingen Fagskole har at stotte os til, som vore Kolleger i Kzbenhavn, kraves en langt storre personlig Indsats fra Laremesterens Side for at fore en Larling frem til den Dygtighed. som det her prasterede Arbejde bar Vidne om.
Der var fra I arlingens Side vist, at han havde forstaaet at tilegne sig den'dybe Forstaaelse af vort Fag som Kunsthaandvark uden derfor at tilsidesette det praktiske Arbejde, som jo i den daglige Forretning har mindst lige saa stor Betydning, og jeg
dessertknive med rustfrie blade nos
Velsmakende fet Kremflste
Telefon 16154
Nye forbedrede og prisbillige modeller av kassaregistre passende for ethvert konditori Skriv efter tryhsaher.
NATIONAL KASSA REGISTER
Mangeaarig leverandor til de fleste slorre bakerier i Oslo, Freia Chocoladefobrik, Hiemmenes Vel m. fl. og
maa i denne Forbindelse beklage, at vi i et saadant Tilfalde ikke har en Udmarkelse, vi kunde tildele den unge Mand, som han virkelig har fortjent.
Vore Svendepraver har jo ofte varet et omdebatteret Sporgsmaal indenfor Foreningen, og som Fader til Barnet vedkender jeg m,ig ogsaa Paterniteten og indrammer gerne, at Barnet har Fej,l, men personlig er jeg overbevist om, at Svendeprovernes Indfsrelse har haft en overordentlig stor Betydning f,or vore Larlinge. Det er en Prove, som de har set hen til, og som de efter Evner har gjort deres bedste for at dygtiggore sig til, saa de ogsaa kunde bestaa.
At Arrangementet ikke har varet ideelt, har jeg altid indromrnet, men det er et Forhold, der imidlertid sikkert nu rril kunne raades Bod pa4 ved at vi benytter Fallesreprasentationen paa sa,mme Maad'e og i Lighed med, hvad der praktiseres i Kobenhavns Konditorforening gennem Haandvarkerforenin. gen, og jeg tror, at Sagen netop nu er moden til at kunne gennemfores, og beder Bestyrelsen tage Forslaget op til Drsftelse. Vor Forening har gennem mange Aar staaet som Medlem af Fallesreprasentationen, og da denne har fast udnavnte Skuemestre i hver By, vilde vi ved sarlige Lejligrheder, hvor der var udfort et virkeligt smukt og godt Arbejde, lrunne filkalde vedkommende Reprasentant og sammen med ham, men gennem vor Forening, tildele ved,kommende Larling den l]dmarkelse, han eventuelt kan tilkomme. Haaber, at Sagen vil fange den arede Bestyrelses Inter,esse, og at de virkelig vil sette noget ind paa at faa den gennemfort. Det er nem,lig muligt for Tiden, og jeg er sikker paa, at det vil virke som en Spore paa vore Lerlinger til virkelig paa denne Dag at kunne prasentere et godt og smukt ud,fart Svendestykke, og muligvis kan det ogsaa bidrAge til Gavn, Clede og Fremgang for vor Forening. Th. (Koudi torforeningens Medlerrstrlacl).
Minder fra Bergensbranden.
Siden De ber mig skrive n,oget om <Bergensbrandenr, og man tanker efter, er det i grunden rart at der fsr ikke har varet navnt noget derom og skjabnen efter den.
Det var virkelig en tragi-komisk oplevelse, hvor ordsproge,t <ens dsd en andens brzd> (bakerne og andre i branchen) kom til anvendelse. Det var et skuespil som varte fra tidlig om eftermiddagen til ut paa morgenen den naste dag. Det vil si, det rok av ruinerne 14 dage efterpaa.
Naar jeg skal begynde med begyndelseu, saa begyndte det jo saa smaat, og naar jeg tanker efter, blev branden ikke tat saa alvorlig, for det led en stund ut paa kvelden:Barometeret stod sikkert paa storm, og storm blev det tilgagns. Laseren maatte nres,ten ha set det selv for at tro de episoder fra branden jeg nu skal fortalle om.
Store brandende stokker ilai igjennem luften mange hundrede meter. Det hele er i grunden latterlig at tanke paa. En nat, hvori praktisk talt alt svidde av og smuldret hen like for sinene for en, og merkelig nok hsrte jeg inrgen klage og jammer. Klokken var ca. lukningstid om kvelden, da jeg begyndte at ofre min egen forretning en tanke. En liten katunge som jeg hadde paa verkstedet, og som i den siste tid hadde skrantet og vis't sig sykelig, hvilket artet sig paa den maate at den nodig vilde gaa, gik paa gulvet ,og spriket som om den var snot og lavet en saa ynkelig figur, som om den vilde si: <Her er ulokka los.> Jeg tok mig et stort glas saft og vand og bod ogsaa en assurancekontrollor, som sprang frem og tilbake, et glas med, men hvad han svarte kan.. jeg nu ikke trindre. Apropos.Nu skal jeg betro laseren en hemmelighet til skrrk og advarsel for andrejeg hadde ikke tankt paa assurance, herom vil jeg forclobig ikke uttale mig mere.
Men saa var det art Lerge noget. Branden var paa en lardag og jeg kan huske at vi hadde hat storrengjoring. Vagger og vinduer skinnet som lort i en lakt, 9g jeg hadde nasten ikke hjerte til at rare noget, for det blev arbeidsdag igjen, og Gud skal vite at alt blev staaende. Jeg kom mig ut paa gaten, og gik ikke saa langl, lar jeg fandt en haandvogn. Den tok jeg og kjorte for doren, gik saa ind for at ta kassaapparatet. Da jeg kom ut i gangen igjen, var den propfuld av lasore. Maatte sette apparatet ind igjen og gaar saa ut for at se efter haandvognen. Den var naturligvis gaat samme vei som
MASKINER for Bakerier og Kondi tori er Telt. 22915 osLo
Terte har i lopet av kort tid vundet almindelig anerkjendelse og benyttes av fremtredende bakere og konditorer over det hele land. Et forssk vil overbevise Dem om at Terte er av fremragende kvalitet og er prisen rimelig.
"D€Jl'B€ ! K MAAGAQINFABRI
SKOYEN OSLO
Konfekt - Spisechoftolade
Couoerture
Nestle & Anglo. Swiss Condensed Millr Co.
Olo, Kirkegaten 14, 16, lB
den var kommet. En skuffe med nogen gamle pa_ pirer, et par tofler, som maatte kastes paa bosset, og katungen var alt jeg fik recldet og da var det allerede begynd,t at bli temmelig hett. Det regnet med gnister og jeg hadde bare 6n ting at gjore, _ at komme mig ,over til den sydlige del av byen hurtigst mulig.
. Da var det jeg paa veien hjem fik se noget som jeg hverken for eller siden har set, og antagelig aldrig mer kommer til at se.
Da jeg kom hjem, var min kone sammen med no_ gen andre damer ifard med at finde frem det vi syntes vi maatte redde, ifald branden vilde naa saa langt. Hvorfor jeg navner at der ikke var nogen jammer, kommer derav at da jeg kom kjorende med haandvognen ned gjennem gatene, stod guttene simpelthen og Io av os og ropte: <De har ikkje assurert!> - Ja, stemningen syntes mig ubetinget god i iorhold til den svie vi har hat efter den natten. Jeg hadde en svoger s,om bodde i den nord-osilige bydel, paa Sandviks-siden, og da jeg endelig, efter at ha kjort haandvognen gjennem byen i tungt snefore, naadde op til ham, var han gaat tilsengs for at vere utsovet, saa han kunde gaa i banken naste dag og revidere. Han lea Iitt paa sig og spurte mig ganske tsrl: <Brander det der nede og, du?> Jeg vil atter
bemerke at hvis folk overalt kunde ta slike situasjoner likesaa kjalig, maa store vardier kunne reddes.
Dette var den 15. januar 1916. Det blev hvad man kalder at komme paa flyttefot.
Da det led ut i april, fik vi hvad kommu,nen hadde at by os, nemlig en barak at flytte ind i. Det blev for min del noksaa idylli-sk med trar baade ut. vendig og indvendig, ,og endda mer da jeg fik et kinesisk tapet med trar og landskaper paa veggen _ det bestaar den dag i dag til velvillig eftersyn for gjennemreisende.
Enhver vil forstaa hvor vanskelig det er for os brandlidte her i Bergen at komme ,over i permanente hus, nyopfarte kostbare hus og selvfolgelig.rleie derefter.
Godt renommd og mange penger er nodvendig for at kunne montere paa ny.
K. ll{inde. t;
CHOCOLAOE C HOCOLAOE
Litt om couverture.
Couverture anvendes meget til confektfabrikation, men ved siden er den ogsaa anvendelig til overtrak av kaker. Behandfingsmaaten er ikke saa liketil for den som ikke har noie kjendskap til denne artikkel. A{en har man farst faat forstaaelsen av fremgangs6aaten, er det tem,melig liketil og faar et pent resultat. I det folgende skal jeg forsoke at iorklare, hvordan man skal gaa frem skridt for skridt.
Fors't og fremst undgaar man at la couverture staa forlange varm. Det er helt forkastel'ig at cho' koladen staar i llere dage paa ovnen. Temperaturen maa helst ikke overstige 35o Celsius. Chokoladen, som engang er blit altfor varm, maa avkjoles, saa den nasten stivner, ellers faar man aldrig nogett glade av den, og man er tilboielig til at gi couver' turen skyld,en. Og man faar aldrig en pen glans, hr,is man ikke tilsatter tilstrakkelig med ny couverture.
For at oplose couverture skjarer man en plate i tynde fl'iser som has i en kjel, der sattes i vandbad. Dette kan gjerne vare kokende, da tar det ikke saa ,lang tid. Og det behover heller ikke noget pas. Man rorer av og til i massen, til nasten alt er oplost. Har man litt mer tid tilovers, er det best at gaa frem paa folgende maate:
Man rorer godt i den smeltende masse, saa den ikke blir f,or varrn, og efter at de siste stykker er saavidt smeltet, har man den rikt'ige temperatur, som er omkring 32o C. Dette er tiden til at be' gynde med overtrrekning. Hele arbeidet behover bare at vare nogen minutter. Har man hat nogen storre stykker i massen, saa er dette bare en fordel. Dsse optar en del av den overflod,ige varm('. Er man riktig forsigtig og passer paa at chokola. den ikke blir varmere end nsdvendig til at smelte couverturen, saa er dette 6est for at faa et pent resultat. E,n del couv'erture, som er skaaret i sardeles tynde fliser, rzrer man nu efterthvert under og med l,itt avelse faar man snart det riktige sieblik til at ta przven.
Man kan ogsaa gaa frem paa en anden 'maate, som er meget letvindt. Naar alt er s,meltet, har man omtrent halvparten av massen paa et marmorbord og med en jernsparkel bevager man alt, saa det ikke stivner. Skulde man merke at dette vil ske, sparkles alt saa lort som mulig tilbake i beholderen, der rores god,t omkring og med litt ovelse faar man ogsaa her et meget tilfredstillende resultat i
Det bedste
Hvetemel
leoeres ao
BJOLS
EN VALSEM OLLE ol, osLo
ganske kort tid. Nu tar man en prove for at se om chokoladen har den riktige glans. Men sat ikke denne paa et sted som er ekstra koldt, i isskap eller foran et aapent vindu, Iordi dette kan vare misvisende. Stivner proven for langsomt, er chokoladen for varm, viser sig i glansen striper, er dette et tegn paa, at massen ikke er blandet omhyggelig. Temperaturen er ikke riktig, men er nar ved. Rsr litt i massen og det riktige sieblik er snart inde til at begynde med overtrakningen. Arbei'd ikke i et lor varmt eller for koldt rum, dette har ogsaa stor betydning; likedan maa det som skal overtrakkes ogsaa vere temperert. Skal man fortynde massen med cacaosmor, maa smoret ogsaa helst vare av samme temperatur som massen, altsaa ikke ior varmt. Dette er noget, som mange ikke er opmerksom paa, men det har stor betydning. Man skal i det hele tat undgaa alt for sterk varme.
Naar chokoladen blir for varm, deler den sig, det vil si at smoret skiller sig fra cacaoen og viser sig som bittesmaa pletter paa overflaten. Er dette til' faldet, maa massen avkjoles helt, mens man tater langsomt og den maa derefter opvarmes paa nyt.
Altsaa arbeide til ingen nytte' Dette er meget ofte tilfaldet, naar couverturen har staat natten over paa ovnen, og det.er meget vanskelig at lave en pen vare av chokolad,e som er blit for vatm' Det tar lan'
NORSK CONDITORl'IDENDE
Suhkerarbeide utforl av P. Schaltenbrand.
gere tid at behandle slik mass,e end at 0p16e og temperere helt ny cirokolade. Jeg forklarer dette saa indgaaende, fordi netop heri feilen ligger, at i konditoriet behandlingen av couverfuren er saa van. skelig.
Del er ikke saa vanskelig at temperere couverture. Det tar heller ikke saa lang tid. l0-t5 kilo kan med litt ovelse tempereres i 10 minutter. Altsaa omtrent den samme tid som medgaar til at lave et fat glasur av siktet fl,orsukker, naar man er saa uheldig og faar et fat av d,en haarde sorten.
Couverture skulde brukes meget mere til glasering og dekoration av kaker. Stryk massen tynd paa pergamentpapir og stik ut smaa runde pletter. til dekoration av mange slags kaker. Stryk massen paa marmorplaten og skrap dette som spaan. Brukes til stor blzt kake. Har man lyst og interesst', er det en let sak at finde paa noget utenfor det almindelige.
Ta ikke lor smaa beholdere til chokolade, da stivner massen alt for fort og det er bra at ha en be-
holder ferdig staaende med litt for varm utemperert couverture. Blir massen da for kold under overtrakningen, saa ror litt av den utempererte massen under og man behover ikke at vente eller temperere paa nyt, glansen blir like fin, og det blir ilake stans i arbeidet.
Heinrich Francke,
UTENLANDSNYT
Brev fra Osterrike.
Hr. redaktor!
Deres arede skrivelse med anmodning om et bidrag til Deres blad, <Norsk Conditortidende> har jeg modtat og vil gjerne efterkomme anmodningen. Men faglig kan jo ikke artikkelen bli.
Da jeg lor tiden befinder mig i Osterrike, narmere betegnet Bad Oastein, ligger det narmest for mig at gi nogen indtryk tilbeste om det land og folk, hvor jeg har opholdt mig i den siste tid.
Det kan muligens ha mindre interesse 'at hare fra et saavidt fjernt land for vort kjere Norge, og dog kunde vi deroppe ha godt av at ta litt lardom av det haardt hjemsokte og sterkt reducerte land, Osterrike. Man merker den voldsomme paakjending landet har hat. Zsterrike, som talte sine 46 millioner mennesker, er nu reducert til 6 millioner med en hovedstad paa 2 millioner, altsaa 33 /o av hele befolkningen. Sammenlignet med Norge har vor hovedstad kun 8 % av befolkningen.
Osterrike er gjennemgaaende et bjergland med lite utbyggede vandfald, intet fiske, ingen sarlig stor. industri og ingen stor bergverksindustri, lite kul og ubetydelig jordbruk. I
De viktigste nreringer er saltgruber, papirmasse, finere trasorter og en betydelig kunsthaandverks- og husilidsindustri. Det er let forstaaelig, at \fien med sine 2 mill. ikke kan brodlade sig av det lille land og maa derfor ty til tidligere besiddelser: Btihmen og MAhren (nu Tschekoslovakiet), Herzegovina, Bosnia, Slavonien, Kroatien (nu Jugoslavien), Istrien (nu Italien) samt Ungarn. Samtlige i sin tid annekterte av Zsterrike.
Men saa henfores som bekjendt skylden for verdenskrigen til fyrstemordet i Serajewo. Folket resignerer. De barer taalmodig sin skjabne og ser for. trostningsfuldt mot lysere tider. Ja, hvem gjor ikke det ! --
Ostcrrikerne er omgjangelige, enkle og noisomme og fremforalt over alle granser hoflige. Det cr klart,'at de har forstaat at gjennem.f sre en streng okonomi over hele linjen.
Bad Gastein, hvor jeg har vreret ca' 3 uker, maa ofres nogen ord' Denne bersmte radio varmekilde i., ,pting"t ut av fjeldene i 3400 fots hside over h^u.t- og elter beskrivelsen findes ikke i hele verden d"r, mrk.. Helbredelsesvirkningen skal efter sigenJ. ,*r" iabelagtig. Allerede for flere hundrede aar siden var denne kilde kjendt som det andet <Mekka>>' og i 1473 kunde kurstedet ta imot davarende keiser Fiederik III. Stedet har i sasongen ca' 25 000 gie' ster fra alle jordens egne. For krigen var besoket betydelig storre.
For kaldtes Oastein <Bad fiir Alten>, nu kaldes det <Quelle eviger Jugend".
Bad Gastein har ca. 2 000 fastboende og er beliggende 3 300 I. o. h. Tragrensen gaar op til ovcr a-OOO tot med flere omkringliggende ijelde paa 67 000 fot. Et vakkert stykke Norge forresten' En herlig beliggenhet! <Flora og Fauna> er som i Norge, naar undtas, at kraaka er blit til ravn og vor maaltroet til nattergal. Syrenen og alle markens blomster staar i det 'herligste flor, siden vi kom her 10. mai. Slaatonna kan begynde her, sydens sol gjor sig snart gjeldende. Idag 1' juni har vi 25 gt' Celsius, noget abnormt vistnok, ellers er temperaturen jevn og god.
Hvad stedsboerne lever av utenfor sasongen er mig en gaade. Omkring her findes nogen smaa bondegaarde, som driver en ubetydelig fadrift' Korn og poteter avles ikke' Bsnder med elegante kjoretoier tjener nok gode penger i sas'ongen; ti her kommer jo en mangde valutasterke gjester'Handelen trives ogsaa godt her. Juvelerere, kunsthandlere og kiobmand i alle brancher pumper en saa godt de kan, som ellers overalt paa bade- og kursteder'
Men den norske by- og bondeluksus kjender disse folk ikke til.
Vort forresten udm'erkede hotel har absolut prima kjokken; men man merker den giennemforte okonomi' dog uten skade for gjesten' Man forstaar at lanaet itt e flyter i melk og honning' Conditorierne her er det lite at sige om. Godt besskte kaffesteder' men kakene! Disse vilde ikke anerkjendes av vort krasne' bortskjamte publikum. Smor og cremflote maa ettertyses i kakerne, likesom fisken paa spisekortet' Vi nordboer fraadser kanske litt iormeget i disse delikatesser, da man her saa at si savner dem helt'
Daarlig smor bruker de ikke, men saa litet' at clet bare erter kunden, men ikke til mersmak iallefald' Betjeningen er trekkelig og meget hoflig selvfolgelig' I conditorierne og kafeerne i Berlin, Miinchen og her optrar betjeningen <langhaaret> enda' Kuttet haar betyr avsked. <Haarfeberen>> har vel ikke herjet saa sterkt her som hjemme.
Selv 'her med det store indryk av fremmede er de korthaarede noksaa sporadiske'
Det er moten og der er vi nok med! Men kom ikke og si, at vi ikke folger med tiden ellers ogsaa' iallefaid i priserne. Det er let forstaaelig at disse priser skrammer iolk lra os. - Jo, vi kunde nok lare noget av andre endnu.
Jeg slutter mit lille brev for denne gang med en venlig hilsen til <Norsk Conditortidende>>'
Bad Gastein l. juni 1927. J oio.
Sorbeter (Sorbets).
Sorbet6r er frosne drikke som i almindelighet scrveres i en middag foran st*en, men de serveres i meget storre utstrakning ved baller og soireer' De tillaves som almindelig fruktis, men sukres mindre' kun l4o a l5o, og de arbeides litt i maskinen. Sor' bet skal heller ikke fryses for fast; det skal narntest vare tykHlytende. For at faa det lettere tilsattes efter frysningen litt meringage, ca' 1 eggehvite pr' liter. Citronsorbet kan brukes som basis for forskjellige sorbeter. De serveres i krystal- eller champ"gr.gtu. og overheldes for serveringen gjerne med iiti rin eller brandevin, den sorten sorbeten indeholder. Her nogen oPskrifter.
Cilronsorbet.
Saften av 4 citroner og skal av 2' Tilsat 4 dl' siru,p i 30o og det nodvendige vand, til det maaler l50- Siles. Efter frysningen tilsattes litt meringage'
ChanPagnesorbel'
Saften av 4 citroner, 4 dl' sirup tilsat tar champagne, indtil det veier 150. Eftbr frysningen litt meringage og overheld det i glassene med litt champagne for bedre at fremhave smaken'
Sorbet med kirsch, marasquino, fine champagtte' rom, chartr,euse etc. laves paa samrne maate, men istedenfor champagne has tsr hvifvin' Overheldes med navnte brrendevin.
Porlvinsorbet'
Saften fra 3 appelsiner og 2 citroner, /2 lt' sirup a 20o. Tilsat portvin indtil l5o' Efter frysningen tilsattes meringage og overheldes med portvin.
Sorbet med malaga, xeres, samos, muskateller laves paa samme maate' P. schattenbrand'
Isftrem - Konseroatorer og
Kiolesk"p
virker helt automatisk uten noget tilsyn eller pass. Intet vandforbruk, kun en stikkontakt og litt elektrisk strom.
Holder konstant temperatur.
Dra.rnrrrensrz. 34
En ,,Plassertu r" i 9O-aarene.
Min gamlc forstaaelsesfulde laremester, Lauritz lJ., hadde en liten feil. FIan begrep ikke ordet <ferie>. Det ord hadde sikkerlig ikke forekommet i leksikonet i hans leretid, og senere hadde han heller ikke praktisert det selv. Ilvad imidlertid han selv hadde praktisert og som han fremdeles holdt paa, var aarlige <Plasserturer>.
Forberedelsene til en saadan tur foregik paa den maate, at naar det var fint veir en sommerdag og lite paa bestillingsseddelen, saa gjorde man sig fardig i 17. mai-tempo. Vasket op og gjorde rent konditoriet, og naar saa mester kom ned paa sin anden runde, saa hersket der sondagsfred over hele verkstedet. Mester spillet forbauset, hvorfor vi maatte gjore ham opmerksom paa at det var torsdaglite paa seddelenherlig veir, og da var det just som at mester blev med paa notene. Han gav da ordre om utrustning som bestod av: Spekekjot, rzkelaks, kringler, rodvin og diverse flasker bayersk ol. En saadan torsdag bestemte han sig til at bli
med, og turen skulde gaa til Melkeraaen, til <Erik potetmand>. Utrustningen var i skjonneste orden og proviantforvalter utnavnt. Vi drog avsted med s/s <Johan Jebsen>, og mester gik op paa kommandobroen og slog sig ned med kapteinen. Vi promenerte paa dakket og nad tilvarelsen i fulde drag og syntes at livet var vard at leve. Proviantforval' teren hadde for anledningen anskaffet sig en korketrakker i et par nydelige dameben, og denne blev da vist lrem og beundret. Og da han fremholdt at <tingesten> hadde sin praktiske betydning, fik han medhold heri av hele <gjangen>. Ja ja, han var jo proviantforvalter, ,og eftersom han hadde gaat til anskaffelse av en saa fin <opdragelse>, saa var det jo ikke mer end ret og billig at han fik anledning til at benytte den, og den kunsten iorstod han tilgagns. Fremturen blev saaledes srerdeles vellykket' og vi visste ikke ord av lar vi var fremme. Vi pla' serte os i grasset, mens mester gik for at opsoke sin gode ven Erik, og efter en stunds forlop kom begge anstigende og den egentlige fest kunde saaledes begynde. Mester gav proviantforvalteren ordre om at komme med ollet, hvilken ordre imidlertid den arme
KJ OLEMASKINEN
SYSTEM AUDIFFRT,N.SINGRON
FABRTKAT BROWN BOVERI
Konilttoi-Kioleanlegg med Kioletum og Spiseisfabiftalion
stakkar var lovlig undskyldt for at efterkomme' e{tersom det viste sig at vor beholdning av den vare nu kun bestod i <tomgods>. Stemningen var unektelig noget trykket. tlm, hm, sa mester, der kan du se frik, hritk. krabater jeg har at drages med' Ja ja' kom saa med rsdvinen og det andet at vi kan begynde, og da kan det hande at der kom iart i proviantforvalteren. Festen forlop paa beste maate og hjemturen var like vellykket som fremturen, tiltrods for at proviantforvalteren her ikke fik bruk for sin nye korketrakker.
4Jens Petit>.
Hvitt eller brunt brod.
Det engelsk. OrU..**'nationaliorbund staar ", i;;gtd med at satte en <Spi1 m-er.e brod>>-kam' iisrt '; ei"g samtidig over he-le landet og i samarb.it. ,Ja lfrollerforeiingen, bl. a' ved utdeling av farvetrykte plakater og reklamebrochurer' Til' stabilisering "av brodprisene h-ar- Fodevareraadet fremsat et f-orslag, som der nu forhandles om *.0 U"L.t- og konditoif'orbundene' Da melprisene i;rd.;iid., -for"rdr.. saa hurtig, at bakerne ikke ilan iotge med i samme tempo, foreslaaes det ved hvert ha-lvaars slutning at skape en utligning' Naar
vinglas, karafler
skaale, fate m, m.
Levert bl. a. til:
Konditor C. Mollhausen' Oslo, (3 maskiner)' -'t- Th. Wiig, Trondhjem' -,H. Sand, Trondhjem' Tivoli Restaurant, Oslo. ,,Skansen" Restaurant, Oslo. 6. tn. flere.
EN UTTALELSE. Oslo, 18. december 1925.
Paa foranledning kan meddele; at de 3 stk' Audiffren Sinsriin (A-S) kjoliskap som i lopet av de-sidste aar Ir'?n.tuff.rt fios mig,- til riags dato har funktionert tilfredsstillende. """i;;;; ircen reparation hat paa maskinene'.. Avt<iolinEen er meget effektiv' Anlaggene er btlllge I ;';ii ;s maskinen'e desuten forbausende lette at beljene' j.g'r"?g* megen vegt paa at der med disse kjolemi-ski n ir- ikke eksisterer eksplosionsf arer' ,rErbodigst (Sign.) O. Mollhausen, Konditori & Wienerbakeri'
Behag intlsend Deres Fores7orsler til Re?resentantcn for Norge
PETER MURER
KJELDSTUBSGT.l-OSLO
Telefon 16499 Telegr'adr' Presto
f. eks. i det forlopne halvaar brodprisene i 4 dage U,rta. nu varet lavere i overensstemmelse med et fald ;;;i e; skal bakerne gjore.forbrukerne den indrom;;iil ;i-clen nast. b#dprisforhsielse..utsattes i 4 Ju-g"' ffrit derimot publikum har nydt den fordel' at "brzdprisen paa grund av en meget kortvarig mel;ig;ind forblev uf-orandret, da skal. bal<erne ha lov tii-ut -rt.tyte den naste brodprisreduktion i samme antal dage.En indsender i <Times>, som uten at trenke over lonsstigningen m' m. beskyldte bakerne lot aager' da i .*t-nui.mel til nu 46 sh. med en brodpris av gn-i. guu Uut.t.n 76 sh' mot 36 sh' i 1913' blev hurtig irotsagt av en anden indsender, som henvi !1;-iil, ut b"i.t.n i 1914, da. mel lrostet 26 sh' og brodef solltes l1l srk d', hadde en bruttoavance paa ls.t,., nu-altsaa paa jo sh., men at lra.1 med over AoUl"fi saa hsie lonninger og andre utgifter i sam,. f*frofa naturligvis ikk" .1"" sig bedre end den grd.Yderligeie bemerker fagbladet <T'he Briii*t-srt"r, herfil: I lg25 hadde bakerlaget .142 falitter mot 108 i lg24 og 97 i 1923; Cisse tal vi' ser, at der ikke kan vare tale om ublu avance'Angaaende hemisk behandting av hvelenel har .egieri'rgsutvalget nu utsendt en rapport' som ul tai.r sif temmJtig ubestemt. Indgripende endringer i"i..rrrl i,tt., of utvalget har aiensynlig maattet ta i,.rti" iii'Li"a1 r,rrd der er tilraadelig og- lyaq ;il; pirtti*t mulig' Det kan ikke- anbtlale helt at ;;;-ilt it; de nI'benvttede- btekmidte,r' kun bsr 8.i.. anvendelse begrenses til det mest uskyldige' frri. tit mel-utelukkinde maatte brukes aldeles uten
ftos TORVCT. 4, OSLO
?orlang ultid:
Naonet Ifansa borger for at saaoel produfttion som aotapning og emballering sfter under de mest betrgggende hggienisfte
JENS H. BYE
Tekn. kem. Fabrik
IVE:?rE$lii cJavIK
Erab,.r8G2
Anbefaler sine Specialiteter for Konditorer og Bagere:
Essents-er, Bagepulver, Cr6matine, (udmre.ket for Stivpiskning af Flodekr€me), Vaniljecr6mepulver, Bagestof (for Sprostekning af Kavringer), G6l6-Extrakt i jiu"rr. FrugtAroma til Sproitg6l6 og Formg6l6.
Sp ecialitet:
Rum-essents fra d'herrer Rivoire & Fils, Paris
STAFF & RIISE-HANSSEN
(Tidl. F. C. Batting & Co.)
Tomtegt. 2l b, Oslo
Kolonialoarer en gros
Specialaodeling for bafteriartiftler
Telef oner: l6 3562Z 4ZO.- 2Z 32g
HA}IS OTBERG & GO^K
rtDL. t1{cu. scIJ/EBWE ils x0t0ilttt & MEtFoRRETI{tilG Et GR0s
Anbefaler
a.lt
nso
M'ineruluunde
tilsetning, da vilde meget mel gaa til spilde som usalgelig og melprisene vilde uvagerlig stige. Saa lange.der_ i England er stor eftersporsel eftir meget hvite brod, maa blekning tillates. Desuten har d]s_ se_ midler varet en god hjalp for de engelske msller i kampen mot deres oversjoiske konkurrlnter. Man kan dog ogsaa, fremhever rapporten, forbedre me- let ved fysiske midler, uten kemikalier, og denne metode burde benyttes i stsrre maalestok. ben bestaar i at ophete hveten eller melet i et bestemt tidsrum til en viss temperatur, hvorved melets bakeevne be- tydelig forbedres, endog saa meget at selve dette mel saa kan anvendes som <forbedrendl>. Komi_ t6en anbefaler imidlertid en forordning om, at fa_ brikanter av praparater til bruk ved m"elblekning el_ ler._forbedring skal deklarere disses indhold o[ at mollerne skal oplyse sine kunder om, hvorvidt saadanne midler er anvendt, hvilke og i hvilken meng- de. Klor maa anses for skadelig"; hvelstof peroxy'd, hvorav der kun behaves smaa k-vanta og som iike paavirker melets neringsverdi saa steriit, kan til 1z! Saa an; benzoesyre ir unodvendig. Mindst ska_ delig er saadanne kemikalier 1og heitil kan regnes fosforsyreforbindelser), som ikke kemisk foran.-drer melet og ikke angriper det menneskelige vav. I et tillag meddeles, hvilke kemikalier detlbritiske molIerforbund anbefaler til forbedring eiler blekning av mel: maltekstrakt (i ubegranset -mangde); kalJumforfat "(indtil. 0,3 pct.); immoniumfosiht (b,Z p"t.); persulfater (0,04 pct.); klor (0,02 pct); Ut"tnirg med kvalstofperoxyd saaledes at' der'i 'det blekede mel haist findes 6 (i Irland g) dele natriumnitrat pr. million dele mel. -_
-Sparsmaalet om, hvorfor man i England overveiende vil ha fint hvitt brod og ikke oitere spiser <brunt> brod, navnlig blandt skolebarn, L.resvares av en husmor i <<Times>: <Larerne er ikke altid tilstrakkelig underrettet om det grove brads store sundhetsvardi;_de er bange for, it mange barn os alle tje- nestefolkene vil vrake det, saa it aet vilde gaa iil grunde; endelig tar nogen bakere litt mere foi brunt end for hvitt brad. Men de fleste barn og en del av tyendet vilde sikkert spise det, naar de litk vit. hvor sundt det er; og av brunt brod, som er blit gammelt, kan der lages en fortrinlig pudding. Hvis
Vareautomobller
fra kr. 4 500,- og opover
BERTEL O. STEEN
Parkvelen 27-29 OSLO
der er en stadig eltersporsel, kan og bor bakerne levere brsd av sammalet mel til samme pris som hvitt, ti det er faktisk billigere pr. sa,k.>For at imategaa angrepen€ paa hvitt brad, har Mollerfor' bundet forovrig utsendt et sporreskema til en stor rekke lager landet over. Der sporres: <Mener De, at vor tid kraver hvitt brod? at dette er en god og nerende fode? er det sandsynlig, at hvitt brad, naar det indgaar som bestanddel i almindelig blandet kost, nedsatter folkesundhetens standard?> og der loves, at svarelle vil bli benyttet uten navn, saafremt dette snskes.Paa den atter iaar i februar avholdte store Drltiske industrimesse i London (<White City>), hvor de besskende fra utlandet blev mottat vel og hjulpet til rette, og i et elegant klublokale Iandt enhver bekvemmelighet og engelske aviser, var der utstillet bakverk og konditorivarer i stor mangfoldighet. Efter den lange kulstreik, da lolk sparte, er forretningen blit livligere. Bl. a. utstillet fabriken Pascall, som ogsaa eksporterer til Danmark, sin melkecho' kolade og fyldte fruktbolscher. At der var overflod av biscuitsorter, sier sig selv, i Storbritannien nydes dette bakverk mere almindelig end i noget andet land, sarlig til eftermiddagsteen og til ost til des' serten. Der var f. eks. fra fabriken Jacob & Co. (Aintree) baade de tsrre usstede <,Crackers> eller <<Puff>, letsotede saasom <Petit Beurre> eller <\Wafer> (isvafler) og Cream-sandwich : biscuits fyldt med jordbar-, chokolade-, citroncrem o. s v. eller med ingefrcr, englandernes yndede ostindiske krydderi. lavrig var der en rigdom av fabrikater fra kolonierne, fra Australien l. eks. mange slags marmelader og jam samt skrallede mandler, fra Sydafrika ananas- og kvaemarmelade, fra Indien <Voe' rasawmys Nizam> : sukkervarer, navnlig av kokosmasse. Guldkysten, som eksporterer valdige meng' der kakaobsnner, ogsaa Sierra Leone (Vestafrika) fremviste denne raavare samt kakaosmor, kokosnst' ter og palmekjerner. Ogsaa Irland hadde sendt kjeks, biscuit og konfekt Fra messen medileles, at smor og egg likesom tormelk fra den irske fristat opnaadcle store ordrer, ikke blot til England og Wa' les, men ogsaa til eksport, hvad der nok delvis skyldes, at de nu eksporteres under regjeringskontrol.Om gjar og gjaring har E. G. Ellis fra den tekniske h'oiskole i South London holdt lysbilledfore' drag lor Bakermesterforeninger i adskillige byer. -
i vore patenterte konstruktioner' @kono' miske Driftsikre - Rimelige anlagsomkostninger. Hurtig og grei levering.
Udmerkede anbefalinger fIa mere end B0 utforte ovnsanlag her i landet foreligger. Alle videre oplysninger og personlige forhandlinger ved henvendelse til hovedkontoret
Hovedkontoret: Arbins gt. l, Oslo.
Telegramadr.: Musculus - Oslo. Telefoner z 41 649 44794.
Forlang
av
Deres leverandarer:
ToS
,,
Agrr-A gar, Bourbon Vanilje
Vanilline Gelatiner
kun i superior kvaliteter
altid billigst og best hos
J. RANDUTF BUtt & S0N, 0slo
Representanter for: J. M. Lehman, Anton Reiche
Masftiner og former
Tlt. 23 213
Dixie Iskrembe
Tff. 23 560
KANA,,
DEN NORSKE
med laak og ske samt drikkebrgere i forskjellige storrelser.
J.V. LANGBALLE
ODENSEGADE 17 KUBENHAVN O
Enereprasentant i Skandinavien for INDIVIDUAL DRINKING CUP CO. NEW YORK
Paa den internationale middelstandskongres i Inter- Iaken i 1924, hvor man bl. a. drBftet hvad ier kan gj6_ res for at fremme den faglige dyktighet, uttalte refiiesentanten fra prag fBlgende:
.<Der maa isar pekes paa en n/dvendig.egensl<ap ved haandverket, fordi den er sporen til enhvers stra_ ben efter faglig fuldkommenhet, det er kjerligheten til faget og gleden ued det skapende arOeidi. <<Hvad din haand utfflrer, det utflr *.d h.l. hjertet.> Jeg kom_ mer her til at tanke paa en fattig snekker som gav illgende svar paa en av en tsjekisk avis \oranstaitet skriftlig enquete om splrsnraalet: <<Hvorfor elsker jeg mit fag?>>: <<Av almindelige, uh/vlede bord skal jeg lage et soveverelsesmp,blement. Det koster megen an_ strengelse, men ganske langsomt, som om det vilde vok_ se, opstaar litt efter litt hele m/blementet. Det gjlr mig ondt at skille mig av med mit arbeide, men jeg er stolt over at jeg har laget det hele med rnine egne hender.> Enkle ord, og dog hvor indholdsrike. Jeg er sikker paa at en haandverker med et saa klart og gladelig syn paa sit fag og sit arbeide av alle krref_ ter vil anstrenge sig for at skape de mest fuldkomne produkter og at han med glede vil benytte enhver an_ ledning til at hpine sin faglige dyktighei.>
Vi hitsetter ogsaa nogen andre uttalelser i samme sak:
<Bestrebelserne efter en beskyttelse av haandver_ kets f rembringelser dreier sig stidig om det samme splrsmaal: Hvorledes skal kundern. uind., og hvorle- des sl<al rnan beholde deres tillid? Svaret er stadig det samme: Hovedsakelig ved solide prod-ukter. So- lide.saavel med hensyn til valg ,, ,uurtoitl. og den tekniske utflrelse som med trensyn til den forlangte pris. Ogsaa endnu en ting forstaar vi ved soliditet: Man skal altid passe paa at man holder sit ord. Har man lovet en ting til en bestemt tid, saa skal det og_ :,i"r,l:ld:: L.ov atdrig mer end du paa den fortangte trcl. kan eller vil opfylde. Intet stlter kunderne saa me_ get som upunktlighet og overfladiske undskyldninger som forraader en ringeakt for kunclerne. Disse glpr bare en saadan er.iaring 6n.gang, naste gang vit de
CHRISTIANIA GLASMAGASIN GRUNNL.
Anbefaler sit rikholdige Lrtvalg aw Salvplett og Kuvertartikler for Konditorier
Farsteklasses kwalitet og lTloderne rnanstre
Forla.ng vor sPesial katalog over restaurantartikler
ikke komtne med sin b,estilling. De gamle haandverkere, som blir prist saa meget, utmerket sig sarlig ved sin soliditet, og denne vernet de om som endel av sirt <laugslere>>. Den riktig forstaatte egeninteresse maa ogsaa flre den moderne haandverker til den samme overbevisning. Det er en taknemlig o,pgave f or naringskorporationerne, isar nu i efterkrigstiden at indvirke paa sine medlemmer med hensyn paa dette.> Saaledes talte en av haandverkets venner lra Tsjekoslovakiet. Skulde det ikke vere vaerd at legge sig hans ord paa hjerte ogsaa hos os? Hersker der ikke ogsaa hos os en altfor stor pessimisme med henyn tit haandverkets Iremtid? La os mindes den fattige snekkers ord og tanke paa at vi sikkgrlig kan se paa vorc henders verk med mere stolthet end saa mange som tjener sit br/d lettere og som har ringe tanker om haandverksstanden. La os tanke paa at vi med hode og haand omdanner raastoffet til noget sorn paa sin maate kan gjelde for et kunstverk, som olte trenger stlrre aandelig og legemlig dyktighet end arbeidsprodukter ira andre som ser ned paa vor stand. Det skapende virke maa vakke mesterens stolthet for sit arbeide. Da vil atter laggladen opstaa i alle vore kredne og med faggleden vokser fagdyktigheten og arbeidskvaliteten som vol'e haandverkere lra gammel tid av har varet saa stolte over.
Saadanne tanker skal imidlertid ikke bare leses og atter glemmesnei, de skal gjentas atter og atter rundt om i foreningerne. Det kan kanske synes at vere et for ensformig samtaleemne, men hvor gode resttltater kan ikke gjensidige eriaringer og belerelser gi anledning til!
Et hvert bakeri har bruk for en saadan.
Leveres i forskjellige storrelser med og uten automatisk temperaturregulator.
La os derfor arbeide i vore organisationer for at dc'nne haandverkets stolthet og velsignelse: fagdyktighet og kvalitetsarbeide kan bli holdt vedlike ogsaa hos os. (Norges Haandverlc).
er almindelig anerkjendt som den bedste' (Garantereg at indeholde'/, mandler oglls sukker). apparater og dele
Utst
r for Konditorer
Hvite Jakker Huer Forklar syet av prima stoffer og med forsteklasses ssm. Rimelige priser
leverer gode Varer i MELK, FL0TE, SMOR os 0ST eieribola
Det henstilles til medlemmerne at gjare sine indftjap ao oarer hos de firmaer der alerterer i ,,lYorsft Condttortidende,,
Italiens baker- og conditorfag.l
Maftftaroniretter i Rom.
.. Italien har jo hat ry for at vere et meget uordent- lig land med smutsige gater, og butikshandlende, som tok kunden ved nzesen, hvor de 6lot kuncle. Nu er me_ get blit anderledes, forteller fra sine reiser dr. Frie- drich Wallisch i <Biicker_ und Konditor-iagesreitungr. Det borgerlige liv er militarisert, ,., ,u, finder tlog store motsetninger. I en bakerbutik kan man se ba- keren, saaledes som paabudt, avveie hvert .rt.lt .tytt. b.rfld, som han srelger, foran kundens pine; men i en elegant conditori-caf d, f. eks. i Neapel,' kan *un vare sikker paa ved betaling at bli bedrat for maaske 20 pct., hvis man ikke er saa forsiktig, efterat iier/er.n t ar navnt slutbellpet, at krave specifisert nota. Han und_ lfVfOel sig naturligvis med at si, at han hadde inklu_ dert dlikkepengene. Italienernes srnak og brpd skifter itlvrig, hvad land,ets Iange utstrekning' fr.a nord til syd flrer med sig, jo lengere syd paa man kommer, likcsom folkets karakter og .t it t... iietetrpdet i Norditalien ligner endmrfuldstandig det sydtyske og lsterikske med en mangfoldighet av slmler, biller, smaa_ kranser, saltstenger, lengere stanger dten salt og smaa horn. Enhetsprisen er'20 centesi"mi elter i.]r, o*tr.r, 3 gre, Overhodet er Italien, bortset fra ,hoteiterne, ikke noget dyrt land, da arbeidsllnnen er lav. Men mot syd er smaat bakverk ikke videre kjendt, der. lrg., nrun hvite <<panini> til 70 cts. og store siriei elier Aobbelt- horn til 35 cts., lik ca. b gre. Rugbrpd koster engro, 1,60. lire. eller ca. 2b gre pr. kg., i.o og.uu for dette er der den store forskjel, at dJt OuL., ,i.e.t i Nord- italien og nesten slet ikke i s-vden. -i i5,A";141.n ,or_ pkes forbruket av smaabrpd ydertigere ,";;;; gjennenr d.e merkelige restauranter, t uo. mi, inOiur^i.r. ,nrof_ tider staaende. Disse vertshus kan ikke sammenlignes
nred aLrtontattrtrifeter, frokoststuel og lign. i T1'skland' thi nran llJrder her en hel ntiddag. Hver kj/tportion liggel nrellem de to halvdeler av et sierlig stort rrtndstYkke.
Cottditoriet staar hlit i Italiett og conditorkttnstett er nrcget attset. Man ser praktlulde lagkaker og smaa tartcletter i henrivende farver. Den italienske iskake <<G:lato> hal dog ikke sjelCen en kvalitet, som bereder skuffelse. Fintbrld og kaker, i nrange forskjellige sortcr', koster fra 90 centesimi indtil 2lire. <<Ekspreskaffe>>, en italiensk specialitet, bestaaende av en stor portion lrlandet is og et stykke fint br/d av miirbedeig, koster i et fllste klasses conditori alt i alt 5,60 lirt ellel ca. 35 ljre.Ombord paa de italienske.s,('ibe iindes der rnoderne bakerianleg, som nrinst to ganger dasiig lcverer friskt brld til passagelerne. Sukker til skil-rsproviantt:ring irtdtar de i'l'riest eller (lenr-ra eller hi:lst paa den engelske trliddelhavsp /Vlalta, hvor sukkeret paa grund av tolden er biiligere end i ltalien. ()nr den italienske nationalret, ntakkaroni, bakt av lrvetenrel, sonr i fabriker tilvirkes og, i fornr av <<spag.hetti>, klippes med saks i passende lieugder og haen{es op til tr,lrring over spanskrlrskjepper, skal vi tilfllie nogen ord efter en ny, svensk illustrert reiseflrer' av fru Ellen Ilydeliu* <llom pA Atta dagar> (Stockholnt 1927. ca. 200 sider, Bonnier), som er orisinai derved at den irrdeholder ikke blot en dctaljert plan til at rjenncnrgaa den evige stads sevrerdigheter i [i dage, nren ogsaa, crunclct paa 2 aars ophold i Byen, for hver dag ztngives. hvor nran brdr spise frokost og nriddag nred typisk italienske retter i de forskjellige bydeler. Det kan viere meget praktisk, thi de smaa restauranter er clct ofte ikke let at finde, og rnan forstaar ikke det romerske menLl,sprog paa clen tilmed halvt uleselige nratseddel. Natiottalretten, som regel kaldet pasta asciuta (egentlig <tlr deig>) findes i utallige varieteter' nred de kunstigstc navne, saasonr sonrmerfugler, spr.rrvetungcr, mtrnkearmer, naalespisser, englehaar, sIg1hlnsline, elefanttander', og <nastri verdi>>, grlinne baand, som er en eksportartikel fra Bologna. Med velbeharr kan nrart spise makkaroni paa fllgende maate: Ta en ske i venstre haand og en gaffel i hS.6ire og vind nrelormene omkring gaf len med stltte mot skeerr. Fortuten spa.ghetti er der <<fettucine>>, den slags makl<aroni, som Iigner stlvlebaand, og den nydes i Rom best hos Alfredo ved Via Scrola t02, han praler med det stolte navn <<Iettucirternes konge>. Vil man ha noget, sonr svarer til svensk smlrgisbord, bestiller man i Rom blot <antipasto nristo>>, der faas paa de st/rre turiststeder, f. eks. Rosetta, tvers overfor Pantheon, og indeholder sardeller, skinke, majonaiseret, pepume (spalsk peper) og adskillig andet. Ogsaa om de nrange forskjellige grlinsaker, so'nr grlnthandleren falbyr, om ostesorterne,
Ess entser
(fremst. ao ber, frugter og urler) for Bakere & Conditorier
Mineralvandfabriker
Saftfabriker
Chokolade-, Drops- og
Con[ektfabriker
m. m.
Hellums Laboratorium T[f.72274-0slo
O,, JOHS. FINBORUD O SLO
Anbefaler fra lager;
Sirup - Smsr - Smult - Sukat - Mel
Mandler - Honning - Rosiner - Florsukker
Kryderier m. m.
Telefoner: 24 391 - l0 187
Ilusft ftontingenten !
dc stekte saker og vinene. om den,rapolitanske iskake <<cassata> o. s. v., gir iorfatterinden besked. Endnu skal her n.tvnes <<1'tizza>, en tynd, varnr pandekake, nred pikant tilsetning av sardeller, ost, tonrat, sonr turisten kan smake efter teatertid, naar dcr er lukket alle andre steder, i en <<;tizzeria napolitana>>, og <ravioli>, boller av hjemmelaget makkaroni (ikke lra en Iabrik) nred grfnsaker' 'L
Kokekar istorste ulvalg hos
EN CROS PRISER
Anbefales til Conditori-, Hotel- og Restaurantbruk. Telefoner lqq23 - 26660 - Z74sO.
TORGERSEN & CO.
OSLO
M. GLOMNES
ELVEGT. 32, OSLO
TELEFONER: t5ts2 - rs280
Smsr og egg
en gros.
GAHRES KEM. FABRIK %
osLo
Telegr,adr. Bakepulver Elableret r92o
For ftonditorer og baftere anbefales:
Essenser, alle sorter, Bakepulver, Vanillesukkei, Eggult, Konditorfarver, Gel6-extrakt etc. etc.
OTISER
lllllllllllllllllllil il It It II Il
A/S Sarpsborg Pap- d Papirindustri, Sarpsborg, mecldeler, at driften efter den sidste brand i mars maaned iaar nu er gjenoptat i hele sin bredde med nye nroclerne maskiner. Alle ordres kan leveres prompt. Vi henviser forlvrig til annoncen andetsteds i bladet.
Serveringsskatten, den upopulare skat som er tit nregen gene for restauranter og conditorier er efter de sidste meddelelser i dagspressen vedtat uforandret.
Dixie iscrembagere. av l. V. Langballe, K jpbenhavn.
Som bekjendt har salget av iscrem i Anrerika i de iikse og holdbare paraffinerte Dixie papbegere efterhaanden antat kolossale former, og det er derfor intet under, at disse glimrende papbagere har f undr:t vei til det skandinaviske marked.
Der er ingen tvil om, at man ved anvendelsen av disse papbegere i betydelig grzrd kan forlke salget av iscrem, ikke alene fordi denne kan holcie sig stivfrossen meget lange i saadanne begere, men ogsaa fordi de er hygieniske, idet de lukkes med et litet pap-
laa k, atp
Leverandorer!
Husk at conditorne kjoper sine varer hos de firmaer som averterer i,,Norsk Conditortidende,,.
som f plger med bageret, og saaledes er lettc akke ind.
Folk kan da transportere iscremen i clisse begere med hjem, i biografen, paa utflukt eller. lign., uten at man behlver at frykte at cremen skal smelte, selvo;n den ikke spises like med det samme. Der hlrer end_ videre en liten papske til, som sammen med begerct kastes bort, naar iscr.emen er spist.
Denne nye f orm for. salg av iscrem vil antagelig ikke godt kunne undveres i nogen iscremforretning, og grosserer J. V. I_angballe, Kjlbenhavn, som er ene_ representant i Skandinavien for Individual Drinking Cup Co., New York, der fabrikerel Dixie-bageret, er gjerne til tjeneste med opl5r5ninger og tilbud iaavel for be_ grene som for skeerne. Se forlvrig annoncen.
Bakermester Martin Alfred Gjprslie, sqn avgik ved dlden i mai, har bestemt, at de av hans efter.ladte mid_ ler, efterat enkclte nermere bestemte personer er be_ tankt med bestemte bell,p, skal opreites to legater" f)et ene legat, som er paa 20 000 kioner, skal tilfalde Foreningen til Dyrenes Beskyttelse og bere morens, fru Christine Cilrslies navn.
Ilesten av formuen, antagetig 150 000 kroner, skal danne et legat som skal bere firens og hans navn til fordel for bakerneringen i Oslo. Halv-parten av ren_ terre skal anvendes til stipenclier for yngre folk, som lnsker at utdanne sig i denne nrerirrg, mens den anden halvpart skal gaa til trengende efterladte efter baker_ mestrc i Oslo og Aker.
NORSK CONDITORTIDENDE
Utgit av Corrtiitor;nestrenes Lanclsforening
Ansvarlig redahtor: Cand, jur. Josef Hanche
Redahtionskomiti :
llLrgo Tobiasson, Oslo, H. S. t,angli, Oslo, Ocld Erichsen, Trondhjenr, og Trygve Reimers, Bergen.
L'tkomrner i Oslo 1 gang hver maaned og kan bestilles veil alle landets postanstalter og ved direkte henvenclelse til ekspeclitionen.
Kontingent: Kr. 3.00 pr. Llz-aar.
Redaktion og ekspedition: A. M. Hanches Forlag, Raadhusgaten 24, Oslo, telefon l2lgl Redaktoren privat: Telefon 46085
.A/i kknl Bretter, koff"- og theftander, oaset m. m.
