Issuu

Nr. 5

RSK ONDITORTI D TI\D T

MAI l95l 27. ARG.

FAGSKRIFT FOR DEN AI,I.SIDIGE COND'IOR

calen 6"1, EDennePcaoen

INNHOLD'

Fagnroralcn bali svcnncPr(r\'e n.

I-oliale organisasjoner.

llt'r'gcns ConrliIorlaug.

Yclliotulrcn lil lnnrlsnr/tr. i Narvili.

Ilcrctning fra Iandsforeningen.

Irllltcsrlrganisasjon i l{1,irc og llomsdal.

Islircnrcns sallullcnsctning.

- - Det er bare de dyktigste og frelnureligste la:rlinger, de sorn har oppdrift og vil fram i livet, sorn gir seg i kast med svenneproven, rrttalte lormannen i Oslo Hflndverks- og Industriforening, direktsr llarald Throne-Holst, ved den store svennefest som ble holdt i Oslo Rtdhus den 7. mai i narr'ilr a\: H.K.H. IironPrinsen.

Pit bakgrunn av denne uttalelse var det hyggelig at han samtidig kunne nevne conditorfaget som ett av de fag som kunne oppvise flest bestitte svenneprover. Av de 34 forskjelligc hflndverksfag som var representert ved de -176 bestfitte svenneprover i Oslo 1950, kom conrlitorfaget sorn nr. 5 i rekken. Det ble bare overgfltt i antall av boktrykkerne, skredderne, kjole- og draktsyerne og bakerne. To av de il2 nye Oslo-svenner var kvinner.

Av de 476 nye svenner ble 14 i ir tildelt den nyinnstiftede O.H.I.F.'s svenneprove-medalje. Blant dem var ogsfl en conditorsvenn, nemlig Bjarne Gustav Olsen, sorn tidligere er blitt tildelt Oslo Conditor Laugs flidspremie.

Det er meget gledelig at conditorfaget pfl denne rnflten rnanifesterer sitt hoye nivA og sin fortsettelse av den faglige utvikling. Enda gledeligere hadde det naturligvis vrrt, orn vire myndigheter ogsfl hadde l<lart for seg at conditorfaget er et fint gammelt hflndverk, som ikke rnfi neglisjeres slik som rnan ofte har ffltt inntrykk av.

PA svennefesten som i Ar feiret 25 lrrs jubileum i Oslo, holdt nruseumsdirektor Reidar Iijellberg en strAlende tale til hindverkets pris, hvorav vi gjengir en del:

<<Vi lw fdtt erfaring f or at ethuert xrlig arbeid, huer personlig arbeidsprestasjon betyr sd nteget for udr eksis/ens at de fleste har fdtt en ng respekt for arbeidel, Iua enten (let er andres eller ens eget. I alle yrker uet ui huo del betyr d lta en god ollsidig utdannelse. Det trggger ens e/csislertsgrunnlag.

Den uordnad en hdnduerker har for sitl grke behouer ikke uare annerledes enn den en onnen fagorbeider Iw for sitt. Vi tror ikke at en uniuersitetskandidat, en hoyskoleingeniot, en skogsarbeider, en gardbruker eller en hdnduerker lrur personlige kualifikasjoner som utmerker ham fren{or andre i erbeidsliuet, nten ui har lxrt d uerdsette det gode qrbeid der huor ui finner det.

Siluosjonen ued en sue nneinnuielsc A'arr altsd uwre den at ui kuier oss /or d f remheue hdnduerkerens arbeid f remfor andres. Dette uet de nye suertnet like gocll sont ondre, og likeuel sitter de her i dag tnerl uisshet orn at det grke de selu hur ualgt, og (let miljo de tilhorer, skiller seg ut fra andre og lmr sine egne uerdier. Suennen uet for sitt uedkomrnencle, at den utclannelsc han har bak seg, ikke er et mekanisk resultat au d ha 11dtt et bestemt antall dt i l*re, men ogsd hor uist sill resrrllot oecl den proDe han her aulagt.

Hdruluerkel har alltid rttat'l;ert ledderte i tlen tttuililirtl1 s<ttn Iorer f rant til en beltets];else art Irtget. ]Ien det er likeuel rtoe nyll og uesentlig uerl den ntrilen det giotes i da11. I;or ttor clel fi bli suenrt el sporsrttdl ont d gci et tti.sst arttall dr i l*re. Prauen uat ingen f agli11 praoe, ntett en relike serentonier ou sgtttbolsl; og of te ltogst ubehagelig kat'akter, etterfulgt oL, et dundrende drikkelag pd. den nlle suettns bel;ostning. Den faglige proue kom lorst huis suennen onsket d sette seg ned som ntester.

Det nge og karakteristiske f or hcirtduerket i udr titl bestdr i at hdrtdoerkerne selu legger sd slor uekt pd suenneutdctnnelsen at de ntener det er den sotrt bor auslttttes med en f agllig proue. Den er iklte bare et k<tnkret ntdl ti stile ntot, et lokkende spenningsntornent i lie retidert. I{rauet om at utdannelsen s/rol ende med en ausluttende praue er en garanli for den ungdotrt sonr soker lil hdnduerket. Det s/.nI siA're denr mot at laeretitlen brukes til uuesentlige ting, og 91i dem en sd allsidig utclannelse at cle ikke risikerer d bli stdentle oetl (n rnosA'in, bli f ortrolig med elt redskap, eller bli kjent med in prosess. Prouen som ti/ slutt md aulegges, kreuer at en blir f ortrctlig med f aget pd en sli/t rndte at en personlig oppleuer helheten i det, selu om en er spesialist, og at en ogsd innenfr.rr sin spesialitet til slrrf I kan se et helt og ferdig resultat. Prauen hielper lxrlingen sri /ran ikke b a r e foler seg sont et lite ledd i helhelen, men ogsti fdr oppleue gleden oed selu d begynne o(t auslutte et arbeid og proue hele sin faglige dgktighet p(r det.

Siden uet ui at den uidere spesiolisering komnter, og enhuer finner etterhuerl sitt ttrnrdde innenfor den rasionaliserte oirksomhet sont udr tid kreuer. llen alle som har ftoll sin gartg pir et uerksted ue,t hua det belgr f or ert stlltke f or hdnduerkets Iolk at tle Irirtillig har pdlagt seg en uttlannelse atr prnlilislt og teorelisk att, som gjor of ingen kan kontnte inn i et ltdnduerk uten d fole pd kroppen lwa foglig kualitet uil si.

Det er her sporsnttil om et arbeidsitleal, og jeg tror ui ftan si, at den f agrnoral sottt lig1gerbak tanken otn en suenneproue, den hat i sisf e ntannsalder u*fi det stctrste aktiuttnt i hdncluer' ket. Den forener de ntange Iog i den store enhet ui kaller hrinduerket, og den setter sitt preg pd hdnduerkernes utdartttelse pd en ntdte sonr sliiller seg ut fra andre grker.

Derfor kan olle ui sonr har fdtt lou til ti uure med her i dag1, au fullt hjerte onske dere rtge suenner til lykke. Den ptoue dere har aulaglt ttg som gir dere retten til suennebreu, er selue g(trantien for at luinduerket holder sine faglige ttadi.sjoner i heud. lti tror at ui med trggghet kan onske dere oel mott lil cle oppgauer huor tti g.iensidig t re.rtger luterandre.>>

Crt bfr,,[" dtut tfrtuo,gonisosio ne c

fot "ondrto cmeslce

Yi har fra tid til anncn hatt saker soln vi har tatt opp nred forsl<jellige loliale distriktsorganisasjoner for cotrditorurestre. Yi er imidlerticl klar over at der cr flere slike organisasjoner sotn ikke er notert i vflrt arkir'. \'i ril derfor anrnode' alle lokale distril<tsorganisasjoner for conditorrnestre onr ii sende oss oppgave over sin organisasjons navn og adresse slik at vi kan komtne i direkte kontakt med disse organisasjoner nir vi har saker av interesse & meddele. Illelcling bcs sendt Norges Conditornrestres Landsforening, Iiarl Johans gt. 17, Oslo.

Norges Conditormestres Landsforening

John l/Isllltausen, formann.

9)n gnnu Q.ondttorl..ug

I)ir generalforsntnlingen i Ilergens (lclndit<trlaup4 ble ensterntnig gjenvalgt styre med laranrenn og komiteer. liksou'r beretning og regnskalr ble godkjent utelr ltetnerkninger. St5:ret llestlrr ar' Bastian Reitners, <llclertrtaun, (). Erenstsen, nestoldcrmann, R. Berentsen, kasserer, H. Helgesen, larrgsskriver, Hflkon Z. llerg,e tlg Th. .Iensen, varamenn, R. Schnell It,ersen, revisor, og o.r.sakforer 'l'. \\'icsc Haugland. sekrettt'r.

I heretningen hcter det hl. a':

<<Rduaresittrasjonen lwr ikke bedret .se(t i 1950. Omsetningen sgnes for 1950 jeunt ouer d ua'te mindre. Del er ennd f or lidlig ri uttalte noe ottt lvor hertll 18 ores tillegget uil uirke. AI det uil betg store akede utgifter er si/tA'erl. Ontsetningen au flotekaker har nd foregdtt i uel 1 dr. Fortjenesten pd denne sorl kaker er mindre enn yi de blotkaker soltl r.rntsolle.s f or f loten ble lrigitt.>

Ileretningen slutter slih:

C ONDITORSKOTE

I tiden 21, mai - 27.juni starter jeg aftenkurser fra kl. l820 i karamell og dekorasjon. Lokale: Oslo Elementartekniske skole. Steners gt 15. Narmere opplysninger tlf. 53492+

Odd Brustad - Konditorrr,ester

4)"lfrommen Lil lond,u*aLe. i dT.,soifz

Norges Conditormestres Landsforenings landsmote ipnes i Royal Hotell, Nrrrvik, tirsdag 12. juni kl. ll.

Pfi prograrnmet stAr beretning for to-frrsperioclen 1949 -1951, regnshap som viser et driftsoverskudd pfl kr. 4 673,95 og en forrnue pi kr. :)l 714,17, beretning og regnskap for Norsk Conclitor-Tidende, fastsettelse av kontingent. reiseog dietgodtgjorelse og droftelse av stedet for neste landsmnte, saurt valg.

Tre styremedlemmer stflr for tur til fl uttre, nemlig Sigurd Sorensen, Hugo Tobiasson og Olaf Sorensen. Fortnann og viseformann velges r,ed sarskilt valg. Av varamennene stir for tur til i uttre F. Nlartens og Harald P. Ruud. Landsmotet fortsetter forhandlingene onsdag li.l. 10. Samme dag er planlagt stedlig omvisning i Narvik eller utferd i omegnen etter vttr og ilrr:lngclnent. og om aftenen er der festmiddag i lloyal Hotell.

9)n ntning foc dlorgns Qondlfocmesf ce.s 8-and,uf.cenLnq rc 49 -1951

Landsf oreningens siste landstuote holdtes i Trondheitn 13.-14. juni l9-19. litter tle da forctatte valg har styret bestitt ar':

John Nlollhausen, formann, Oslo, Sigurd Sorensen, viseformann, Bergen, Hugo'l'obiasson, Oslo,' Odd trrichsen, Trondheim, Olaf Sorenscn, Kongsberg, Arne }Iyhre, Oslo, Otto Geheb. Kristiansttnd S. med suppleanter: F. Martens, Bergen, Harald P. Ruud, Oslo, Oscar Guttvik, Trondheim, P. Heidenstrom, Narvih, E. Liltvecl, Arendal, O. Skarrud, Lillestrom. Statsaut. revisor Helge Rasch har vrrt alts.ltt sour fagrevisor.

Nye lor,er for landsforeningen og statutter for Underst<attelseskassen og for Hederstegnet, blc vedtatt p[ siste Frrsmote.

I den forlopne periode har forholdene for vArt fag r'rcrt llreget av ennfi store rirstoffvanskeligheter, sotn omh:rndles ncdenfor.

Itdstof f tilgangen hff fremdeles r'rcrt preget av vtrlutasituasjonen. En rekke varer sotrl trengs til kvalitetsproduksjon er altfor knaplle, f. eks. sukker. lindel rnir direktc betegnes som urangel-

vnre. f. eks. tnandlcr. couvcrture. kokos, honning, strkat, s1'dfrukter -- tnrre og konserverte. Yi har en soknad our tildeling av couverturc innc hos Handelsdepartementet. Vnluta- og rasjoneringssiturrsjonen synes ikke i oversiktlig tid A by pi s5'nderlig lysning. \'i foler oss dessverre fretndeles faglig mishandlet og forfortlelt, ogsil sammenlignet nred det som tilflyter den alminnelige h:rndel av 'r'Are lArer og andre I'ags og industribrnnsiers tildeling.

SrrA'A'cr er et av r,firt fags <grunnstoffer>. I)et var ikl,^e uten grunn at lrirt fag i gamle dager llle betegnet som <sukkerbakere>. Tildelingen er rrrettfcrdig knapp, srcrlig sammenlignet nred andrc forbrukere, f. eks. konscrvesindustrien. Vi har i hele bcretningsperioden kjernpet for bedringer. Styret og enkelte av dets medlemmer har sfl og si daglig arbeidet med denne sak bAde i departementet og pfl annet hold, sist er oppn&dd en vesentlig bedring pA 25 % pr. 1. mai 1951 med lofte om ytterligere bedring. Noen tilgodeseen har vi oppnfidd for iskrernllroduksjonen. Situasjonen har forledet til lovovertredelser enkeltc steder.

Vi er som sagt pir det rene med at det ennA vil ta mange iir forinnen llroduksjons- og imllortf orholdene og rasjoneringssystemet vil clekke hehov o!{ fri olnsetning. I mellorntiden tni vi kjernpe for en rettferdigere tildeling for virt fags utuverc.

Forskiellige glimt fro londsmstebyen Norvik

Et srerlig lortrinn.

Borgars bakekvaliteter har en egenskaP sotrl De bor vare oPP' merksom pi. Det er de beste rnerker som finnes nir det gjel' der i fi

god smak pe bakverket.

Der er tatt spesielt hensyn til smaksvirkningen ved fremstillingen sivel av llester bakemargarin som av Driv bakernargarin. I tillegg til dctte er beg' ge disse merker uovertrufne ogsi nir det gjelder baketckniske egenskapcr:

De er smidige og lette i rulle ut, har riktig smeltepunkt for stekningen si bakverket fir riktig forholrl rnellom sprohet og saftighet,- oB de har god hevevne.

Isfaltril;l;errdstoffer: Is<lcsscrtis - cr jo cu uotntlistelig i4lnrlnt'l lionditolvat'e og I(anskje cn av f ngcts f incstt', forrrcurste pr<ldttktt'r. Utvil<lingcn ltar inridlerticl of{sri f()rt til et }lehov for ctr l)ol)tllrr'r og billigcrc I'rlrm for is, ct lossalgs;lroclukt. I"rernstillingen cr dcrfor blitt uinclustlialisert>. \'irt fags bcrlrifter hur ogsir fulgt Inctl i denue utviklingen. llcn f orsl'ningsclepartetuentet og dets direktorat har llel)l)c fulgt nrctl. Forholtlet cr blitt gjolt ovcxlrdentlig vansltelig for oss sotn clct ollprinnclige klalitctslrr'odukt tromtr-istclig tillrorer, r'c.rl den sirlialte <llargarinlr)\')> a\'5l:l 19+lt of1 til leggsbesteu'r melser. Iskrerr.rf abrikkcr og nrellieforsl'ningsanlegg har fett carte blanchc rir. h. t. srtkker nrctrs vi ttelites utover viir <lrdinir'rr. kvotc. Ilotiveringell crhvul uriktigl den (.n11 er at kontlitoreuc har sinc llrocluksjons- livoter og at det vil ollllhevc c'nhver krnrtrollr:ruliilhet fi gi clcrn sanlnrr. tildeling sorn fallriklicnc. Det kan jo <la ikke l<ontrolleres om sulikcr brul<es til isfremstillingen eller i kakcproclulis.ionen. I)cssuten inneholder den nevntc lovgir'ning rigolr.rse krav med hctrs-vn til fremstillingslolinlenes storrelsc og nr-rorclnir-rg som det et'r'anslielig eller un-rulig i oppfl'lle for konclitorcne nrc'd sin nler salrlrner-rsattc lirks<lrtrl-ret.

Styret har arbcidct mcp4et intenst med dennc sah og tilstrcber forst og fremst ir fi stillct r'flre konditorllcdrifter pfr likc lot med iskrenrfallrikl<cnc og rnc'ieriene nred hensyn til rfrstofftildeling og cla ogsir med heusyn til innfll'tclse red rel)rcsentasjon i dellartementsr.rtvalget. Det sicr seg selr', nir n.liln cr olr1lt'nerl<sotn pi tidens rasjoneringspolitikk og tlct stl'rc som stirr bah denne. at r'&r landsforenil-rgs styres. arbt'ide er ttreget vanskelig. Innrommelser og llralitiskc tillempninger cr dog opllr-rfldd vecl dispt'nsasjotr med hc.ns1,n til lohalene og sa:rtildeling av sukl<er tued l(l % fra 1. sept.- l. mai og 25 % fra 1. tnaiii1. aug. f ildclingen er avhengig av at dct sokcs l.rve.rt irr - av hetrsyn til Dellartetnentets l<ontrollmulightt. \'i henviser til r'flrt sirkullt're av 1:t/7 19+9.

Avgiftslleregningen for isproduksjonen er tillrasset i en ny prol). nled minsteiu'gift kr. "100.-.

Prisutuiklingen gjennotn Prisdirektoratet og andre myndigheter har ikhe vert gunstig i dcn forlopne lleriode.

L r rli n g eu t tl an n el s e n.

I)et vil vrcrc vel kjcnt at en megct omfattcndc lov orn la,rlingeutdannelsc't'r har vit't't un<ler forbcredelse. I)en cr vedtatt l-l/7 1{)l-r0 og tilsiliter ir on.rfattc de fleste unge Incnneskcrs uttlaltltclsc i praktisli virksortrhet. Ilittil har vi hatt hirndvcrlislovcn ai' 19111, rncn den nyc lov tilsiliter ir otnfattc oSqsri har.rclel, kontor, intltrstri In. \'. l)ct cr selr-sagt Hflnrlvcrl<erforllunclet soru pli r'fire vcgne ivarctar dc.nne sali. \'i lrar avgitt r'flr ttttalelse. I)en nyc lov tre.r i kraft ctter liongcrrs Illtl'r'nerc ht stemrnclsc. IIan har vlrrt f orlrelcdt pti L iuli rl. ti., urt-n det ser ut til ir bli forhalt.

Spesiolortikler

for Bokerier & Conditorier Akersgoten I Telefoner, 4212 49 - 42 5604 - 4202 43 osLo

Hialmar A.

Amundsen "1,

F'aglskolesaken.

Fagskolest-vret er utf ortnet. Som r'6rre trtedlemmer er pir siste landsmote oppnevnt herrene Hugo Tobiasson og Arne N'Iyhre.

Bakermestrenes Landsf orening har ogsA et rnedlem.

tr{angel pfl godt rflstoff til kvalitetsprodukter hemmer utviklingen.

Landsforeningen har overveiet A arrangere ambulerende fagkurser under ledelse av dyktig fagmann. OgsA denne plan er alhengig av ekstra tildeling av rflstoff. Det arbeides hermed.

Skandinauisk Kortdilormeslerf orb und har fortsatt sin virksomhet.

Finnlands konditorer vil ni ogsi slutte seg til organisasjonen. I)ette slrrarsmiil rnfl avgjores lrfi et ordinart rnrate.

Arbeidsforhold og tariffsituasjonen.

Siste tariffrevisjon fant sted i 1949 uten vesentlige forandringer i forhold til foregfienclc. Klagodtgjorelsen ble forhoyet fra kr. 20,- til lir. 21, pr. mAned.

IIen regjeringens inndragning av subsidier viren 1950 skapte en seh'sagt stigning av leveomkostningene og partene var nodt til fi etterkomme regjeringens krav om regulering i forhold til den stigning som subsidienes inndragning betinget, beregnet pr. 15. september 1950. Indekstallet forelfi i oktober og Iedet til en okning av dyrtidstillegget med 18 ore for alle voksne (menn som kvinner), 9 <.rre for yngre, prolongasjon av tariffene soln ellers skulle revideres i 1951, rned ett ir, samt helautornatisk indeksregulering pr. 15. rnars l95l i tilfelle av stigning eller fall minst 5 poeng (i 2,6 ore) o€( halvautomatisk 6 mflneder deretter. Reguleringen pr. 15, mars ble effektiv fra den dag indekstallet forelA beregnet14. april 1951rned en stigning fra 108,3 poeng til ll5 poeng ir 2,6 nre:l7 ore pr. time for loksne, 9 r.rre for unge.

7'ilgongen pit dllklig arbeidskrafl har frt'tndeles va:rt vanskelig etter de fleste bedrifters oppfatning. \'i tror at vanshelighetenc i realiteten er store, og det er ff, brukbare ledige sonl er meldt til arbeidskontorene. Nlen clet er tegn sonr tyder yli avslaplrelse i behovet.

Arbeidstiden i konditorier.

I forhold til Arbeidervernloven og tariffen er forholdet helt klart: Svenneneog andre arbeidereplikter fl arbeide -18 effektive arbeidstimer pr. uke, 8 timer pr. dag.

I motsetning hertil bestemmcr Bakerloven at det i balcerier skal arbeides bare 48 timcr brutt<r -inkl. hvile- og spisetider.

Svennene har overfor flere bedrifter. og rner utpreget enkelte steder enn andre, gett til ahsjon for fl arbeide bare -[8 timer brutto ogsfl i konditorier. I r,irkeligheten er nrotivet: ikke lenger arbeidstid enn i bakerier. N,Ien pAsl<urldet har hl,ppig vprt at frernstilling av rvienerbrrad er baherarbeid og siledes omfattes av bakerloven. En rekke bedrifter har karakterfast avvist aksjoItenc og va,rt i stand til i oppretthol<le cle -lfi

effektive timer. Andre har ikke funnet det rnulig ri stA irnot og har tolerert ahsjor.rent'. Svennenc stntter seg til H.r.dotntnen i dclr sikalte <N{rturingsak>, ur' 9. januur l9ll2.

Norsk Condibr-T'iderule har bevart sitt hral'c faglige nir'fl og sin grafisk vakre fornr takkct vttre redaktnrens og redaksjonskotniteens intcresserte arbeid.

)l arsiparttttasse f ra Dartntarl;. Fornrannen hur arlleidet rrted tletrttt'sak. l)et gfrr lett fra I)anrnark. rnett de ntlrskc rtrl'ntligheter har ikke villet gi aclgang til inrport. Nii scr det ut til ilt ntan l<atr ffr irtrportnrtrliS4hc't I'or nrindrc kvanta. rnen til tcltrtnelig ho1'1rris pir grunn av vitre lvgil'ter.

Is/irent-rrlslitlfn.r,l llle holdt i Oslo hosten 19110 i samarbeid med de industriclt anlagte isliretufabrikker. Kaare Nordhy var vAr rel)l'csentant i juryen. Flt olerskudd stort kr. l2 1{3,05 ('r tl\'satt til deltagelse i iskremutstillinger i og utc'uom Norge.

I"agkonkurrarl.se er holdt i Osltl. \'Ar latrdsl'orcning har ogsir deltatt i detr store skandinaviske hfindlerkerkonkurranse i Kollenhavn. \'flrt styrenredlern Arne M1'hre var jurl'rucdlertr I'ctl begge anledninger.

Sprittildelingen har \'r'rt vnnskelig cnkeltc steder ogsA i denne beretningslteriodc. Fln lov er ne under l'orheredelse i Sosialdepartenrcntct.

Kokkelagel som luirtduerA's[o11

\Ii har avgitt innstilling til Hflndverkerforbtrudet om at kokkenes krav er naturlig og har a\'gitt uttalelse om grensen overfor vfirt fag. Saken har vrcrt behandlet rnellom HAndverkerf<lrbundet, kokkenes representanter og vir landsforening ved forntannen.

H findue r ke t s I: ol ke ltoisl;ttle.

Hirndverkcrforbundets lrlan har vit'rt bchaltdlet og ffitt vrir tilslutning. I)t'tr cr nA satt i I'irksorr.thct pfi Hundorlr.

Lledlcmsforlutlclet (x{ gjensidighetsprinsippet HAndvcrkernes Arbcidsgiverforening o54 oss har vert behandlet pi grunnlag av llakermestrencs Landsforening, som bestreher scg for ir frigjorc blandede bedrifter for obligatorisk rnedlcntsforhold til lAr landsfr)rening.

)l edlerrtsol;nirt11.

Nledlcnrstallet vur ctter sistc lle retning 17ir o${ er ni 203.

(iaue r.

Borgar llargarinfallrik har atter gitt til Urr<lcrstottelsesfor-rrlet lir. I 0(10, i 11)50 og lir". 1 000, i 19ir1.

b'olgende slipendier stiir tit tlisposisjon

1. NIarS;arincentralens Stipcnclicfrlnd.

2. .{/S I'als.

Alon

50m ftLf, medalse.

hrj. 1-:

Illortl tle 1lr l'orsl<, sttnt ble liklell den rtginnslif tede Oslo HdnduerAs- og Industrif orenings sDenneproue-medalje uar conditotsuenn Bjarne ()usttru Olsen, utl*rt i I'ictoria Bageri & ContliIori, ()slo, Iwor Irun frentdeles orbeider. lldrt bilde uiser den dekorerte conditor med sine !;uenneprooeorbeider, sorrt skaffet ham karakte-

:1. truudet for l)ansk-Norsk Sanralheitl -1. Rcinholdt Nielsens Legat.

Av disse er det utdelt 5 porsjoner i kr av Margarincentralens Stipendiefond. I (XX),--

Ilegrtsl;apel viscl ct rlril'tsoverskuclcl pii kr { 671'}.{)ir og en forrnrre pi kr. :ll 7++.17.

()gs:i i rlenne bcre.tningsllerio<lr. har r.i ntistet I'lcrc av vlir lan<lsforenings aktcrlc og ur.holrltc ttr t'tl I t,rrr nt e r :

Iionditornrt ster OIe lirichsen. , 'I'r1'gve Reitners, > Alhert l)etersen. >, Olaf l.llvheilrr. l'r'u Fllll Brelrrer.

Norgcs Conditorrnestres Lanclsforenin5; Styret.

rette )lcgcl godl, )lagtl gttdl, og ('lmerkel godl. De tre ekstraarbeider, han utforte, uar en jardiniere i sjokolade mecl karamellroser, en kransekake i form au et fgrtdrn med karamell-lgkt, sjo og ntciker, og en dessertkake med marsipanfigurer modellert for barn.

$gff nu"rgonisosjon i dT(ace. og gTomsdoL l)en l. april ble der etter initiativ av laug og rnestre i de tre byer i More og Romsdals fylke, pA ct mote i Molde stiftet en salnmenslutning av bakcri- og conditoridrivende i fylket med det forn.rfil fl ivareta standens faglige og okonomiske interesser. Sammenslutningen fikk ved startcn cn. 50 rnecllemrner, og som styre ble valgt Reidar Kjersern, Alesund, formann. tsernh. Schistad. IIolde, nestformann, Olav Thingnes, Iiristiansund. .Iohan Nedregfrrd, Andalsnes, Ragnvnld Herrnansen, Brattt'flg, og .Iohn Blakstad, Batnf j orcl so rtr. Yi onsker Iftare- og Romsdals-kollegene til l5'kke nred den nye organisasjon. Noen melding orr.r at rnr.ltet skulle holdes mottok vi ikke. men I'orhripentrrig vil den nye f1'lliessantmenslutning gjore sine cor.rclitorrned[enrrncr ollpmerksorn pir Norsk Conditor-'f idendes eksistens, sA vi f or frerr-rtiden kan l.ra den glede i ffl bedre kontakt rnt'rl disse.

Q uLr*mana somme ns wLnLng

og lnnu t"dffgdnlun p& lzoaiLnLen

Foredrag pd iskrem utstillingen i Oslo den 27. sepfember 1950

OIuf S. Honsen ov meieri/<onsulenf

Islircn.r r.r ct l'ro:;sct lrrotlulit al'floclc og Init'lliclrcstantlrlc.lc tilsat sulilicr, I'urvc. snragssto['lt'r. stlrllilisatrllcr (;s cvcntttclt ltr:rtrllirttorcr. I)L'tr er langtl'rlr nogct stlrntlurclpiorlttkt. stori' r'ariittio11('r i slrrttrrrt'nst'trringcn rri'lr. ul' I'orllrugortrt':; li,r:rv til snlilf{. l<.onsistctrs of{ ()li()norIli. I t'SA l. eks. (.r' ('1. I + l6 ',i suklit'r alrnirrrlcligt. i I')ngl:rnll llJ. il)unrnlrrl.i l0 .l 2 l'or lirigcn. Suli!icrinnh<ll<let cr sirlcrlcs i l.roi glatl en sr))ili{ssilg. F't-tl ttrc oi4 svrr l rtr n i n g lr ['h. a l' orn liostn i ni.ler liont rlr ogct f'orllrtriq.

l'e.i rel hur stor inrll'11'telse: ivitrrt'tt vejr cr iskrernt'r'rs kolcnrlt' r'irlining al' storst bctl'<lnir.rg, il<ol<lt vt'jr cr snuls ()s- Iioltsistctrs tttcrc:tlgo re tr tlt'.

F-o rtrrlcrr :r l slr rrr rrr crr sll t n i ni.1cn ir flrit n ger is li rr'mens Iivalitet rlog o54sir i hoi grarl :rf rfirtuttt'rirrIerncs l<r'ulitct. fallrikati<lnsnrctorlcr. tilsuttc stnagsstol'fcr. I'11'sning og opller':rritrg.

Ilt'lliclrro<lul<tr'r cr tttci4ot sltrttrttctts:ttte ()ii variercr rncgct i f'1'sisk-lietrtisli ltcnst'ctrtle lt'lr tid til anrlen llhit'ngig :tf lotlring. ti<l i lllitationsperio<lcn lll. r'. Sit'rlig srtltcne og tlc Iiolloitlc lrr<ltcinstoffcr vurieLcr stit'rkt rtr.l.r.t. rlcres virl.:ning i islircrtt. l)rotcirrstol'f t'rttt' ct' st:r'rkt vittrtlllinrlr: nrlc os lrctl'rlcr tle rl'or rtrege t l'or islit'ertrctls svulrttning. liot'tsiste trs oS holtllllrhc<l: nrctl <lcutrc gotle virli.nittg I'orrtritrtlsli.es stlt'rlit vctl oi4et lialkin<lholrl i Irtit'llien (ltroclsat ostnil'tgscvtretr) og vcrl ogct surhetl (flcrc lialks:rltc i <llllosning); hcrve<l ikkt alctrc 1'orruitrrlslics I'lrnrlllin<litlgscvnen, nren ogsfi ['cdtlitrglcrncs l<lttntptlannclsc (rflcs. hvilkct l'ortuin<lslier lllltrrlingt'trs svttlttrningscvnc. sutntirlig rtrc<l at islircnrt't't f fir cn tlitrligcrc. i{rovcrc Iionsistctrs og ct ttrct'c I'ugti$t trrlst'cnrlc vt'<l ul'tupltit.tilt'tr lrit I'rvscrctr. I)issc lcjl lian delvis tl'hjlt'Ilrcs vt'rl :tt tretttrrtIiscre cvctrtttcl f<lr rnegct nrt'llicsl'rc. t'llcr vctl rrl tttlf':t'ltlt'cn rlcl af krrllisaltcnc vc<[ tilsit'tning lf 2it l(X) 5a <linutritrrnl'os['rrI cllcr nltriutttcitrat pr. 100 lig blanrling (ligesotn vcrl f. cks. l;.otrtleusttrlt'lk t'llcr steril l'lorlt't. llrtrli itl' ovt'rht'rlet l<otrtlt'nsrtra'll,t ( tormlt'lk ) cllcr ttittt'iurtrkast'ittat virlier i srtttttnt' rr.tning. Iskrcttrt'ns lir ulitt't ltl'lrltngcr sirlctlcs ltl' cn rnlrngde slrnvirkcntlc I'llitorcr. nrcn i uln'tinrlelighcrl t'r tlt r dog cn rct Itojc srrtttnrcrth:r'ng ttrellcrtr <lt'ns sun'rrnt'ns:r'tning og livlrlitet.

En gorl geuucmsuitsis!irem vil sikkcrt ttncler frie forhold havc en noget forskellig salnlnenl;a:tning til lltt'geris og (lcssertis, f cks.:

lltgcris l)esst'rtis rt a'- t/.

F crlt

Srrhke r l"erltfri tutelkt'stof

Stabilisatorer .... l.lmulgatort r 'l'otaltllrstof ...... l(i n-10 (['sA 16-l{) 10 0,2-0,5 0,2-0,5 35-37 (I-ISA 39-"ll ) l2 I r)-12 ll 0,3-1,0 0,2-0,5 31-30

Sriclanne norlner l'or satlrlttensatningen kan nok gives, ltten hvt'r cnkelt fahrik Irti derefter selv sogc at finde ud af, h'r'ilken sammells&rtning der alt taget i betragtning l)asscr bcdst til hans kuncler, idet stnaS;sfordringerne variercr. ligesorn pris og kvalitet oftc mfi afvejes efter hinandelr. Srtrlig4 tilsa:tning af fedt, sukker og smagsstoffer varierer statrkt, urcn o54sir indholclct af f f urt og stabilisatorcr afhtt'nger dcls af den ortshede lionsistens. dcls af hvor hojt rrtirn tor liggc med indholdet af flmt udetr l'or stor risiko for sandet iskrem. Rigeliil tilsttning af stallilisatorer giver en fyldigere, lltere l'edluden konsistens, sumtidig rtted at den blivcr rnerc klu:brig, hlillicr fordele og ttle'tnper Itratl kan Irggc forskellig litgt pfi.

Den saniletle lorstof nt*ngde.

Jo flerc faste bestanddele, der findcs i hlanclingen, jo rnindre vand, jo mindre isltrystaller, jo glattere og fyldicere konsistens, jo tnindrc kokl synes iskremen. jo storre kan svultnningen blive, uclen at den blive for vandct og lLlftig' dcsto mere holdbar bliver den ogs&, sfl der llliver mindre forskel prl svulurningctr af dcn forst o51 sidst aftapllcde isl<rettr. Ilf ter l'urnllorv giver { 1 % totaltprrstof den rncst l-roldllare iskretn, men alrnirrcleligst rc'gnes 3U- -+0 /o a,t gfte den bcdste iskrem i tlSA med 1{--16 % sukker. I I)anrnark brugcs rttindre sul<ker og kun ca. ll2-:13 % totaltorstof. 'fil genga'ld llruges lidt urere stabilisator o51 cmulgatortilsa:tning for at ftl cn passende svultnnitri{ og en fedlatlen iskretn Ined ctr iklie I'or hr.rj l'edtprocetrt.

MASSER I o

o

J., gi trygt i gang med masseproduksjon. De behover se vissr ikke risikere vansker med avsetningen nir De bruker EMCE MASARIN pulver.

EMCE MASARIN pulver gir masarinene bide saftighet og holdbarhet - og dertil en utsokt fin smak som vil beseire selv den mest kresne kunde.

b-edlindholdet.

var jo det, der str:rlig sktrllc <ltntales ved denne lejlighed, rnen da der ikkc er sil forfrcrdelig rneget at sige orn tle'ttc nogct spcciellc eInne, op; da vurderingen hernf ogsit vatrskeligt lian forctages uden ogsfi ctr ollrtale ltf clc rlvrige ltestanddele, har jeg valgt ogsit at trtgc clem tned. Det drejer sig her kun otn tntllic- eller srnorfedt, hvoraf et vist minimutn .s/tal fincles i iskrernen, for at den mFr kaldes flodeis eller iskrer.n. I Danrnark ligger rninintuursgritrlsen siledes vecl I Vo (8 %). i Norge ved 12 7,. tsrugt's der andre fedtstoffer skal produktct hetegnt's Inargarineis eller ermolis.

Fedtprocenten var i I)anmark betl'deligt lrojere for krigen: r'afl'elis l3 ;cZ. Isstertger 16 /o, dessertis l9 % fedt. Fedtet er vcl nok iskremens dyreste llestanddel, tnen e't Itrotlerat fcdtindhold er en absolut nndvendig basis f or isliremens smag, konsistens og tckstur.

Omkostningerne oges ganske naturligt rned fedtindholdet, hvilkct tnedfnrer en okonomisk vurdering, der igen afhitnger af forholdet mellem den ogede udg-ift og l<'i'alitetsforhedringen, som den viser sig i en nget cftersporgsel.

Nwringsuxrrlien satttt indholdet af vitarniner (A og D) erges stitrkt mecl I'edtindholdet. Soru bekendt indeholder I 64 fcdt 1) kalorier mod kun ca. -l pr. g protein og sukker. Og det er jo kun blandingens pris sonr oges, I'rvilken kun atrdrager ca. 1/3 af de samlede driftsornkostninger; mens <le ovrige ornl<ostninger forbliver ens, eller eventuelt falder i tilf.tldc af et oget salg. At clen federe islirern samtidig er rnere fedende kan jo ogse rnodsat virke til at forminclske forbruget af clen hos personer, sonl onsker at holde den slanke linie men har sine vanskcligheder i denne henseende.

Smagen forbeclres til en 'i'iss i{t'ttlrse rned ogct fedtindhold. Det er mzulkefccltet sotn givcr iskrernen dens rige, modtte fk.ldcsrnag, som ikke kan opnis pfi anden mirde. F'or lroj fedtproccnt giver pA den anden siclc lettere en vatrttnel iskrem. Hvor gransen ligger kan nicltpc afgnres generelt. Indtil 12 % fedl cr dog vist alle enige om, at smagen forbedres Inecl stigencle fedtprocent. Derudover er meningerne clclte. Sorn orntalt lfl vi i Danmark for krigen betydcligt hojere med fedtprocenten. NIen det shyldtes sikkert ikke alene smagen, nlen ogsri i hlrj grad tlen bedre lionsistens, hvillien nlan nu soker at opnfl dels ved brug af kontinuerlige l'rysere dels ved at tilsrette en storre stabilisatortnitngde end tidligere. Som hovedregel ktrn det vist siges. at i meget varmt vejr er clet i sitrlis grad iskremens knlendc virkning, forbrugerne la:p4gcr r':r'gt 11fl, Inens den meget fede iskrcn-r rtncler sidanne forhold lirker mere lamnrel. Omvendt i koldcre llerioder i strsonen samt orn vinteren, da er det i sarlig gracl srnap4en og eventuelt nu't'inS4sva:rdicn, der cr det afs-jorcndc lrlr eftt'rspnrgst'lcn, og cla foretrakkes en lederc ishrcttt. LInrlc'r lrie forhold vil iskrernens fecltprocent derfor sikkcrt variere og vare lavest i ispinde og vaffelis, der slt'rligt stclges i den varnle rirstirl - cvetrtttclt cr.rda rned svingende l'edtprocent I'r'a f. eks. I0 - Iil -'l. efter

temperaturcn. trIens ntau i clessertis og om vinteren vil holclc cn hojere fedtprocent f. eks. 1218 % el. lign.

Angdende Iorbrugets afhangighed af fedtprocent er det ofte frcmhevet, at man hurtiS;erc hliver nra:t af af dcn f edere iskrern, hvorf or forbruget af cletrtrtr skulle lllive rnindre. NIen det er jo iklie alcne et sporgsrnAl om, hvor meget der konsrrrtrcrcs ud gartgen, rnen lige sfl afgorende for forbnrget er det, hoor of te man spiser iskrem, og derfor l<an det godt tzenkes. at det sarnlede forhrug vil llt're storst af den noget federe ishrctt't. I)ct rnir i hvert enkelt tilfrlde blive en erfaritrgss:tg, hvilken fedtprocent cler giver det strtrste salg tlg den bedste okonomi. Iiorrsisferrs og lekstur forbedres stprkt lned stigende fedtproeent. \'etl lavt fedtindhold bliler iskrenren let grov og iiben, strtelter letterc i trlunden og synes koldere og l)lerc vandet. Olnvendt bliver den f1.'ldigerc, trttere og glattere rned stigende fedtprocent.

Fedtet medvirker til en glattere konsistens sa:rlig derved, at det mekanisl< hindrer dannelsen af store iskrystaller, men op;sir ved i for'bindelse nred rnir:lliens protein samt tilsatte stabilisatorer og eurulgntorer at binde land, hvilket sidste egenskab r.rges sta:rkt ved homogeniseringen.

Snrcltnirytsmodstanden oges strerkt med fedtprocenten. \'ed hcnstand ved 30" C i 3 timer var der verl arnerikansl<e forsog srneltet 98 7o af en iskrern rned ,[ % fedt mod kun 10 % i en iskrem rncd 25 i/a fedt.

Fedtets indflydelsc pi konsistens teksttrr og smeltningsnrodstattd kan dog i hoj grad erstattes af en storrc tilsatning af ffn-rt. og i serlig grad af stallilisatorer og en-rulgatorer, ligcsom den kontinucrlige fryser giver en meget fincre konsistens strlig i den rnagrere isktem end portionsf ryserc'n.

Blantlingens suttlrnnirtgset)ne lrfivirkes i hoj grad af fcdtinclholdct. Sa:rlig store fedthugler og. Iedtkuglekluntl)er st'lekker hinderne oml<ring luftcellernc sit de tttfi vrre tykliere for at have sarnrnc styrhc, hvilhet giver en vanskeligere og mindre svulmning. Ved praktiske forsos s.vnes dog forst over 12 % fedl at forringe svulmningsevnen. Lnkas og ntedarbcjdere fandt fra 8 til 11 % fctlt cn langsotnrnere og lavere svulmning med stigende fctltprocent; men de homogeniserede ogsi blanclingen ved den lave temperatur af ca. 50" C, tlcr frcmmcr fecltkuglernes klumpdannelse, hlill<t't igen i srerlig grad hemmer sr-ulmninE4ert. Sotrtmer fandt ved sine forsog:

/, fedt i blandingen 8 (/, \2 c/c 16 % IIin. for at opnfi 90 /o svttlmning 1.1 m. 11 m' 14 m. Maksimal svttltrtning '/, ........ 106 q" P0 % 172 E(

Yerl dissc I'ors(rs.l gav altsir 12 % feclt bfrcle en hurtigcrc og cn storrc svullnning end bflde et laverc og ct storrc l'ecltindh<lld. \'irkningen vil i nogen grarl uflrit'ttgc af hottl<lgeniseringen. Vetl en df,rlig hott'togctrist'rirt54 oil sa'rlig ved for lav tenrlleratur lirs ctr sta'rkere lilurnlrdannelse af fecltkuglcrne oil dcrfor en dirligere svulmning. .io hoicrc fecltprocctrt('lt ('r.

I rle rnoderne f r1'serr. og r.c'cl Itrug af f risk flrade vil fedtets henrrnende' r.irkning llfi sr.ulrnningen i de fleste tilftldc vil.re uden praktisk ltetydning. \'ed nreget fed ishrenr lian det dog vit're nodvendigt at tilsa:tte icggeblorntne eller anden emulgator for at lette svulmningen. \red brug af f roiset ( plastisk ) f lracle eller .smor r.il en stigende fedtproccnt i hnierc grad hemrne svulmningen, o€{ en tilsa:tning af entulgator vil va're mere nodvendig.

I.'edtf ri nta,lkelorslof r llmt. t

er ligeledes en naturli${ og nr.rdvcnclig hestancldel af islircnr. Dets indhold i blandingen foroges og reguleres i alrnindelighc<l ve'tl tilsa,tning af rur:rlkekoncentrater sonl torr.rur.lk og (eller ) kondensmrclk.

Smagen bliver f1'ldigere med stigende indhold af ffmt. For stort indhold kan clog give noget i retning af kondenssmag eller torrna:lkssmag, hvorfor man undertiden kontbinerer disse to tilsrctrringer. Inden for cle mitngder (10-72 % ffrnt.), der uden risil<o for sanclet iskrem kan anvendes af altnindeli54 torrntlk eller kondensrna'lk, r'il der dog sjt'ldent va're tale om nogen tydelig af smag, nfir forste hlasses produlrter anvendes. Ved brug af mtr:ll<esukkerfattige kaseinprrcparater, bliver snta€aelt derimocl afgorende for mrengdetilsatningen. \'i har ikke provet sfldanne prreparater i Datrmark, men regner ikke med at de har nogen betyclning, niir en ltassende mrcngde stabilisator tilsitttes, idet det, der even_ tuelt I'indes r-ed en hedre konsistens, let tabes ved en dirligere sntag.

Konsistensen blir-er fyldigere og glattere, og teksturen trettere med stigencle indhold af ffmt. hvilket sa:rlig h.tnger mecl proteininclholdets vandbinding og deraf folgendc finere luftfor_ deling og rnindre iskrystaller.

For ringe indliold af ffmt. giver en grov konsistens og iben bygning, rnens for rneget kan givc sandet iskrem.

10-12 /o regnes i almindelig for at I'ttre tncst llassende. N,kengden er strzrst i magcr isl<rcn.t afhiengig af vandindholdet. \ril rnan r'rcre nogen- Iuncle sihret rnod sanclet islirem (store rn.tlkesulikerl<rystaller) , tni der hojst va,re 15_16 clele ffmt. pr. 100 dele vand i blandingen. Fejlens udr-ikling tager dog en r-is tid, der er kengere, jo lavere og jo mere ensartet temperaturen er. Er rnan sikker pfi, at iskremen konsunreres inclen to up;er efter frernstillingen og ikke ud_ siettes for strerke tenrlteratursvingninger under. olrber-aringen, kan rnan evc,ntuelt 54fr op til 17 dele ffmt. pr. 100 clele vanrl i rtrag4c,r iskrern, og vecl meget hurtigt salg oit god tcrnperatnrlion_ trol endog op til I8-lg dele ft'rnt. pr. 100 clelc, vancl. Den'ed kan nran i clen I'arlnc sortrntcrtid rned dens hurtige ourslrtning opnir en fylclig liorrsistens rncd en forholdsvis Iliv fcrltlrroccnt. Iit :;lorl indhold af ltalksalte i nr*,lken for_ Iuinrlsker proteinets vanclhindir.rgsc\.lte (sanrrnen- lign l<alksaltenes betl'clning for ostr-ringcn), ogcr fi'rltkuglernes klurtrpd:rnnelse. frlrrinpler islic_ rtrt'rrs konsistens o14 oger r.isiltoerr l'or san<let is_

Her glr det unna -

Kvikt og greit, den ene platen etter den andre med det lekreste bakverk av deiger og masser hevet lett og delikat med

?ET MODERNE FOSFATBAKEPULVER

krertr. Flventtrclt n.rodvirkes denne ulemlrer vetl tilsrtning af 2ir til 100 g dinatriumsfosfat (eller citrat) pr. 100 l<g lllanrlini{ (san.rmenlign tilsvarc.ndc tilsa'tningt'r til l<onrlensrna:lk og steril l'lodc )

Til.sxlrting af 112-1 liter fin torntxlk pr. 20 litcr blanding rlircktc i fryseren kan ved mager isl..relt.r cventuelt bruges til nt forbeclre korisistcnsen.'fnrnrtlkc'ns incll-rold af rnrelkesukl<er oploses nernlig ikke vccl en sriclan tilsrctnings- rtricle og beholdcr clcrl'or sin oprindelige krystal- storrelse, hvorfor I'ejlen sandet ikke opstfir. Dn cventuel valleudskillelse vcd smeltningen rnocl_ virl<cs verl tilsa,tning af lidt ntere stabilisator cller erntrlgator (cr.cntuclt dinatriumfosfat).

Surr/rrrnin.rTset)nen oges utcd stigencle mrengde fftttt. incltil 6 tl %, l'rr'orcfter den atter aftager nos-et led noglc forsog, rnen sri liclt at clet er ttrlcn hctl,dning. H. Sornrner fandt den hurtigste svttlnrning vcd l2 (,/c l'l't'nt.:

Bland.irrrlh. af ffnrt. i,/, Svtrlnrning eftcr 28 ntin. i (/r I'Ialtsinral svulnrning i r/,

Arterr af l'l'rrrt. lrur storre llctl'rlrring for.svulrnningen t,ncl rnlr,ngrlcn. Sn'rlig et l'or stort kalliinrlholrl virlicr skrrrleligt, sor.n allerecle orntalt, hvilliet lltorlvirlit's vt tl hoj llasteuriseringstern- pt,r'rrtu r t'l lt,r' l'or.sl<.t.l l ige ti lsllt ningcr sorn orntllt.

SPECIAL Blikkbokser i 3 kg.

SVENSK-TYSKA KON

D ITO [T IFAC KS KOILAN

Skandinaviens ledande fackskola fiir konilitorer Premierail med l:sta pris pi KonditornrHssan i Stockholm.

Tre minaders kurs pri den bertimda Svensk-Tysie Konditorfackskolan, Halrn' sta{, Falckens viig il, t"1., 556, htirjar clen I och 1(r rnars, I och 16 april. 16 september, I och 16 oktober 1951. Allm[nna kurser omfatta utbildning i hela konditoryrket, dessutom special' klrser i konfekt- och pralintillverkning, specialkurser i karanrellarbeten, kara' mellmoclellering i klar och dragen karamell samt teknik i karamellltlisning. Begir prospekt.

Viigcr tltl framging flnnasminga, men den soabbaste och effetrtlvaste genom Svensk-Tysk Konditorfackskolan !

SrrkAer (rorsukker cller roesttl<kcr) er undcl' norrnale forhold cn billig form for torstof. IIa.ngdcn, cler llruges, t'il i almindelighe<l afhrcngc af hvor sod Inan (kundcrne) (rnsker iskremen. I USA bruges nlrnindelig 11-16 %, i England tidlislere 73 % og i Dann"rark tidligerc l 1 12 % i vaffelis og noget Irlindre i dcssertis. Jo fedcre iskrem jo mindre sukliertilsa'tning. Undcr krigen har sukkerrationeringen forlnindsl<et sul<kertilsa,tningcn, sorll dog nu atter er olr1re pi ca. l0 %.

Iin passende sukkerprocent frelnhrever tillige iskremcns andre sn.ragsstoffer og satrlig vanillesmagcn.

Iskrentens /tonsislcns pflvirkes ogsA i hoj grad nf suklierindholdet. F'or liclt sukker giver vel etr fastcre, mcn tillige en groverc og Incre irbcn konsistens, mens for rncgct giver en bkad og t.tt is.

Suulmrringseunen (,gcs med stigcnde sul(kerintlhold indtil ca. 12-13 %.I)crovcr aftager den igen, men si lidt, at tlet el' tl(len praktisl< lletS'dr-ring.

Frysepunklet srunhcs sclvfolgclig nlcrl stigctrcle sul(kel'l)rocent, hvorvcd frysning og opbcraring vanskeliggjores i nogen gratl.

Druesukker' (glykosc) tilsrtttcs ttuclertitlcn for at forogc torstofindholdet <lg fol'bcdrc housistensen. udcn at iskreluen blivcr for s<ltl. I)ct har l<un ca, ll/-1 al rralsukkcrcts sotlc'cvtle. hr'orf or 3 % rorsul<ker kan crstattcs ll1e(l 4 % <ll'ttcsttl<her. flerved tnodvirkcs oi{sft risikoell for slrutlct ishrer.r.r. IIen tlruesnlilicret sir:nkcr fr}'sePrr.litct ca. dolthclt sir rt'regct sotn t'ttrsttklicr, l-rr'orfor det vanslieliggor bfide l'r1'srting og ollllel'ltring llf isl<remcn.

Stabilisatorer

cr stalrl(t vanrlbindcndc stoffer, r;otn i pitssonrlc rrulrrgrlc. (0,2 I %) i hoj gracl givcr isliretuctt cn glatterc, fylcligere og lllere fcdllldcn liot:sistens samt storrc holdltarhecl. Tcnrllcratrtrsvingninger Lln(ler iskremetls opllevaring llcvirkcr delvis smeltning og genf 11'srling, l.tvot'r'ccl dcl' cltcrhfindcn tlanues storre isl<r'ystallcr, solll givcl'

BAKEFTTTBLANDII\C

Hvilke krqv bor stilles til et rullelett?

Hoy viskositet, dvs. stor smidighet. Lett og behcgelig deigbehcndling. Ingen klistring selv ved temperering. Ren og god smck. Sprohet i det Ierdige bokverk. God bqkeevne, dvs., Stor volumstigning - Jevn logdeling - Ingen krymping. Jevn bruningseffekt. Okonomisk i bruk. Prov selv om ikke ROLLEX fyller disse krov.

BEMERK PRISEN

Kr. I.73 pr. kg r 12 og 24 kilos kortonger

Forsok til & begynne med en hclvblonding med bordmorgorin til wienerbrad. Med Rollex kan De redusere utgiltene, uten at det g&r ut over kvcliteten!

Trondheim, Telefon sentrolbord 28 ll5

F. K. FINBORUD ol,

Chr. Krohgsgr. 30OSLOTlf. 42 4391

Piskemoskiner

Avbrekkermoskiner - 30 og 15delige.

Ehemoskiner. Kovringskjarere. Smuhringmoskiner. Eokeroyner - Kondiforovner. Dompkieler. Deigdelemoskiner. Rundvirkemoskiner. Longrullermoskiner. Sikfeonlegg. Sekkebonkere. Plolelroller. Brsdtroller. Deiglrou

(.ns-ro\'og is(.t kotrsistens. l)r.nnc oDtclannclsrf og rlelvise odela.ggelse af islirenrcr.rs konsistens undcr opbevaringen moclvirkes sterkt af de tilsatte stabilisatorcr, r'ed at disse hinder det ved gcnstneltningen frigjorte varld og clen'cd hinclrer dannelsen af store iskrystaller nndcr gcnfrysning.

Stabilisatorer regnes nn for cn nodvendig tilsrtning til iskreru. En for lille stahilisatortilsrptning 61iver en ntinrlre fecllarlerr og lu(,rc' r'andet, grov og uholdhar iskretr.r, sorn lettere bliver iset. tuelet og saudet. Iin for stor tilsa tning giver vel cll glat og fecllaclen is, sont dog sarntidig blir.er noget klmbrig o54 gurnrniagtig, og erentuelt bindes hele den ved smeltninS4ctr frigjorte vandrnrcngde, sA iskrerncn ikke flyder ud som en tyk flode, rnen beholder formen sont cn budding.

I LISA regnes disse ulemper for at r-tcre lipsentlige. I I)anrnarli foretra'kker vi i hvert falcl i r'len nrtvt rende Iorholclsvis ntuS4re iskreur (uraksirrrtrrrr l0 % f edl) en noget st<alre stallilis:rtortilsttning, selv om iskrernen blivel lidt tncrc kla'brig og vanskeligt srnelterrde. b'rtrlseltes.

60 ac

Conditormester Oscar Guttvik, Trondheim, fylte 60 flr den 8. rnai. Han er fodt pi Gutvik i Leka, rnen gikl< i hre i Trondheim, hvor han slo seg ned for godt og hvor hatr nA er innehar,er av ell av bl,ens storste bal<er- og conditorlled ri fter.

Guttvik er cn llleget interessert organisasjonsrnann og har deltatt tlfi flere av conditormestrenes landsmrater. Han er en overordentlig elskverdig og orr.rgjeng;elig n'rann, sorn har rDangc venner, il<ke ntinst blant kollegene hele lanclet oYe[. \ri ortsker ham -- dessverre for seut tillvl<ke nred 60-Ars dagen.

9)tll""d,ut"ff

Norsl< Conclitor-'I'iclende viI g4jelne relrrodusere gode llilder av corrditorkunst, utstillinger, t.ryinnredniuger osv., sollt lian ha intcrcsse for hollcgcr, men forutsetningen er at bilclcne er skarlle nok.

F-ra en allonrrent i Langevirg (anon1'tn) har vi l'fitt tilsendt et fotogrrrfi av Juleutstillingcn l1)50. ttten rlet er dessvcrrt, ikke sl<a11lt n<lh frlr l'(.1)roduksjon. Reclre lykkc neste gnngl Il erl.

VOLONTOR

(lrtrrlitorl:t'r'ling tncrl ntittst ii iir ifagcl og sonr vil praktist,rt' inntil I 11t' i st1lr'r't, sllt,siirlcontlitori i Oslo. firr rnst'ttelst,str:rks. \lA sclv skaffe scg losji.

HALVORSENS C ONDITO RI

Prinsens.gf. 26 - Oslo