ORGAN FOA (ONDITORSTANDEN
Nr. 3
ANSVAALIG REDAKTØA : CAND JUR.JOSEF HANCHE OSLO
Mars 1930 6. aarg.
Gainle påskeskikker.
Av frma. Gram.
I vår moderne tid er d et nesten flaut å snakke om tradisjon, fordi den er kommet så rent ut av kurs. Nu er det blitt «det siste skrik» som optar inteæssen og moten som diri ,gerer det hele.
Ærlig talt har det i større eller mindre grad vært slik bestandig, folk må jo følge sin egen tid og kan ikke ved siden av alt det nye også dras med alle de ceremonier og formaliteter ens forfedre, efter deres innstilling til livet og tilværelsen, syntes nødvendige
Men det kan ikke nektes for, at mors omt er det når man så en enkelt ,gang treffer på utslag av gammel skikk og bruk, som uten overdr:ivelse har tusen års hevd, slik som tilfellet er med påskeeggene.
Om ikke lenge vil de vise sig i hveli hjem, ikke alene i vår kjære by og utover hele vårt elskede land, men over hele den civiliserte verden. Og ikke alene i Europa, men også på den annen side av Atlanteren, vil de mest for sig gjorte vindusutstillinger friste og
glede millioner av mennesker. Påskeegg vil kjøpes og selges, sendes og mottas og begeistre både ved . sin velsmak og sitt raffinerte utstyr.
Allerede nu studerer fikse 1husmødre på hvorledes mon de denne påskeaften skal dekke sitt .festbord, og da det kanskje kan tjene til hjelp, skal jeg fortelle hvorledes en ung frue på landet i.fjor hadde arrangert sitt.
Bordet var dekk-et med en lysebrun duk og midt på denne et stor.t rede laget av høi og oppi dette den mest fristende samling av marsipanegg. Utover duken var det strødd korn hvor massevis av små gule marsipankyllinger og sjokoladehøns tilsynelatende trippet omkring. På hver ende av bordet et par talgfarvete håndstøpte lys i staker og et par bitte små kornneg. Dette arrangement gjorde veldig lykke hos barna, blandt de voksne også for den saks skyld.
Midt oppi gleden over påskeegg-ene er det sikkert
SARPSB ORG PAP - & PAPlRINDUSTRI A/s
SAR PSBORG
Salgskontor i Oslo
Toldbodgt. 25 3
Telefon 22 701 - 11995
Forlang tilbud og prøver
Anbefaler sine sammenlægbare B ølgepapæs k_ er & C ondit oræsk_e r som særlig er skikket til emba ll age for Blø tk_ a k_ e-, Krin g l er & Kransekak.e r, Opmerksomheten henledes specie lt paa vore mønsterbeskyttede Conditoræsk~r. der ved sit delika te uts e ende maa bete gnes som den bedste emballage for Condi tor-kaker.
ikk e sft mange som reflekt erer over hvorfor det i al!ve rden nettop påskea ften e r slik stas med egg, me n no en er det vel som studerer på elet. En lit e n utr edning av emn et tør vel derfor påregn e interesse for å begynne med begynnelsen må vi tilbake helt ti l hedenskapens dager, til den store vårfest da symbolske spiser spilte en så stor rolle. B landt disse hadde egget en fremtredende plass, fordi det med d et inn sluttede og allikevel våkne og frodige ibo ende liv lot sig så godt anvende som tegn eller symbol på _fruktbarheten.
Til og med skallet av de under vårfesten spiste egg blev sa mlet og sammen med andre symbolske !ing, som for eksempel asken efter det store vårfestbål, puttet ned i et hjørne av den nettop tilsådde aker for A hjelpe på god av lin g. før vi går videre, ska l det også minnes om at påskeharen som al Itid s tikker s itt spis.rnrete hode opp t -landt alle påsk eegge ne våre, også er en overlevering
fra heden skapens tid, idet den da var viet til vårgud inn en.
Men d et er et langt sp r ang fra da til nu og vi får derfor .følge eggets og harens videre vandring ned gjennem tidene
Da pås ken efter kristendommens innførelse av løste den store vårf.est, finner vi egget igjen blanclt de fødevarer som sammen med såkornet blev velsignet av prestene p,åskeaiten i kirken Det var en høitidelig del av gudstjenesten da ipresten efter -en særskilt bønn lyste velsignelse over disse for menneskene så uundvær lige ting som nu ansås si kret for det kommende år.
Efter reformasjonen blev det imidlertid hos oss slutt med denne rnatvielse. Befolkningen fikk nøie sig ,med å feste innen hjemmets vegger med de gam le festretter': søtgrøt og b løtkokte egg og muntre sig med alle de leker som stod i forbindelse med påskeeggene. Såvel i den gresk-katolske som den romerskkatolske verden, begynte påsken alltid med nytelsen , av de innvi ede egg. Bruken av påskeegg er så ledes en av de eldste og videst utbredte festskikker som overhodet kjennes.
«Matv ielsen » påskeaften, som hos oss gja ldt både egg og alle andre fødevarer og såkorn, innskrenket sig i de sy dlige lande til alene å gje ld e egg og påskelamm et, som skal være en avløser av den til vårgudinnen viede ha re.
Og denne skikk ho l der sig ennu. Det har jeg selv sett i Rom, i den gam le prektige kirken Sancta Agnese, og det var virkelig en munter forestil ling . Kirk en var staselig smykket i anl,edning påsken. Røde g ullkantede si lketepper var hengt op på vegge ne. Lys sk_inte fra al le km ner og staker og store blomsterkvaster smykket a l trene.
Oppe ved høialtere t satt monsignorer og prester i rekke og rad i sitt fineste hel l igdagsskrud, mens korguttene i sine side knipl ingskantede skjorter svin, get røkelseskarrene så luften blev mettet av en søt,. emme n duft som minnet om østerlandsk ,ho,nning Også mid t pfi a lt er et, omgitt av lys og blomster, stod en lav kurv, hvori eler lå et lubbent, renvasket lite lamm så krul la i ulla som noen skulde ønske det
NORSK CONDITORTIDENDE
Alles øine var innstillet på denne merkelige foreteelse på alteret, men det tok lammet ingen notis av, det lå ganske pent og sti lle og opførte sig foreløbig helt ekse mplarisk. Selv om koret begynte å synge, kom det ikke en lyd fra det. Men ikke før tidde sangerne, så løj d et fra alteret «Bæ æ»
Det gikk et smil over alle de ærverdige ansikter so m satt der fr e mme i prestesto lene Da sangen tok fatt på ny, tidde lammet atter stille, men da der atter inntraff en pause, lød d et igjen fra lammet «Bæ æ -· æ» Og nu kunde hverken presteskap e ll er menighet holde sig leng er, og den hittil med møie tilbaketren gte latter brøt frem og jo høiere latteren klang, desto ivrigere breke t lammet . Denne mere humørfylte, enn ege ntlig vakre duokonsert hadde gans ke sikkeli varet like til nu, om ikke en alvor.Jig kirkens tjener vesolutt tok lammet og bar det ut. Riktignok under d ets hæende protester og folgt av menighetens skrallende latter. Det var en munt er kirkegang!
M e n det kan fortelles mere om påskelammet. I begynne lsen av 1500 -åre ne, da katolosismen ennu rådet hos oss, utdel tes pås keafte n i kirkene såkalte «påskelam » av voks, som ans.ås å være e n slags talisman mot a lskens ondt. Men nettop denne deres undergjørende krnft gjorde det i høi grad ønskelig å ha dem av et varigere stoff enn voks, for a lltid å kunne bære dem på sig Snart utviklet da den skikk sig at rikfolk har et påskelam av sølv eller gull i en kjede om ihalsen og snart fikk de også den alntindelige form for sm~kker idet lammet ,blev avbildet på en mynt eller medalje. Smykker av den art blev kalt «Ag nus Dei» (Guds lam), men gikk hos oss fort over til å bli kalt «angstei » for efter reformas,jonen glemte folk fort det vesle grann klosterlatin de engang hadd e kunnet.
Enkelte steder, for eksempel i Danmark, har påskelammet atter i vår tid gjort sitt inntog; ikke lenger hverken som voksfigur eller sølvsmykke, men som leketøi eller bakverk av s ukker eller sirupsdeig med vedheftet korsbanner. Her hjemme har de aldri vist sig, men kanskje det er noen som vil lage det til påske Det vil sikkert b li en salgbar artikkel. Og tradisjonen er i orden, den er likeså gamm{ll som påskeeggets lrma Gram.
• F\iiSf
Fyldi g Ve lsm a kende
Rugm
Bjølse ns Hvete b l an d ed e
NYHET
Mitt n:ye
OLJEFYRINGSAPPARAT
for baker- og kondit o rovner er nu ferdi g . {ljrenneren et totetende så den av sig se l v kaster varmen over 11.el e ovnens stekeflate.
Forlang ti lbud.
Apparatet vil på 'jorla11ge11Je bli .renol enh,,er kunde LiL Je mo11 .r lra .rjo11.
Hjalmar
A. Amundsen
Oslo
NORSK CONDITORTIDENDE
Drammens Smørfabriker Ltd.
anbefaler som specialitet sm udmerkede MARGARIN til Bakerier og Konditorier.
Agent for Baker e og Konditorer i Oslo :
Telefon 11930
Telefon 11930
Kontrol med prøveavlæggendes kvalifikationer.
Det er selsagt vel kjendt for alle mestre at adgangen til aa avlægge svendeprøve er betinget av forskjellige kvalifikationer som maa legitimeres før prøven avlægges.
Disse bestemmelser fintles i lov om håndverksnæring av 25. juli 1913, §§ 29, 30 og 31.
Det ordinære grundlag for avlæggelse av svendeprøven er gjennemgaaelse av læretid som læregut i faget. Og det er prøve paa dette grundlag som omhandles i § 29 Betingelsen er først og fremst at han har utstaat læretid (3 - 5 aar), hvorom attest maa foreligge paa de n i loven ubetinget paabudte skriftlige kontrakt (lovens § 16). Videre gives der regler i haandverksplakat en om, at den prøveavlæggende skal legitimere hvorvidt han i h. t. forutsæt!.!,llllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll!!
ningene i lovens § 18 b har søkt offentlig tegneskole, teknisk aftenskole eller annen skole, som kan s,idestilles med disse, om saadan fintles paa stedet.
Det andet grundlag hvorpaa prøve kan avlægges er at en person som ikke har utstaat nogen læretid legitimerer at han har arbeidet mindst 3 aar i faget. (Gjennemgaaelse av haandverksskole (fagskole) kan forkorte denne tid med indtil to aar.) De tre sidste maaneder maa han ha arbeidet paa det sted hvor prøven avlægg es. · Socialdepartementet kan i særlige tilfælder gi disp ensation m. h. t. arbeidstidens længde og m. h. t. de tre sidste maaneders arbeide paa vedkommende sted.
Eneberettiget importør a v vin og brennevin til Norge Hovedkontor Skippergaten 40, Oslo
Telefon 13 600 Central bord hvorfra faaes forbindelse med samtlige avdelingers kontorer.
Avdelingskontorer i Bergen og Trondhjem
Nogen saadan adgang til dispensation fra bestemmelsene i § 16 om læregutter hjemler loven ikke. I december 1929 meldte der sig i en av vaare byer en læregut til avlæggelse av prøve i konditorfaget. Han hadde utstaat ordinær læretid i bakerI aget, og allerede paa det grundlag avlagt prøve som bak er. Der efter er han gaat ind som konditorlæregut og har med sin mester ( den samme hos hvem han har g jennemgaat læretiden som baker) oprettet læregutkontrakt paa 2 - to - aars læretid, istedet for minimum 3 aar. Efter utløpet av denne læretid meldte han sig til prøve, politimesteren godtok anmeldelsen, og oversendte saken til stedets faglige prøvenævnd, som imidlertid ogsaa prøvet læreguttens betingelser for aa faa avlægge prøve, og fandt at disse ikke opfyldtes med den ulovlig korte læretid Saken passerte frem og tilbake mellem politimesteren og nævnden. Politimesteren hævdet at det var politimesteren som alene skulde prøve og avgjøre hvorvidt den der meldte sig til avlæggelse av prøve fyldte betingelsene herfor. Fandt han at betingelsene var opfy-ldt, maatte nævnden motta den prøveavlæggende og tilse prøven. Efter politimesterens opfatning indskrenket nævndens mandat og kompentense sig til blot og bart aa avgjøre om prøven i faglig henseende blev tilfredsstillende utført.
INævnden var - efter vor opfatning - meget berettiget og riktig - av anden opfatning. Den mente at den var baade forpliktet og berettiget til aa kontrollere hvorvidt den der fremstillet sig til prøven ogsaa opfyldte betingelsene for aa faa adgang til aa avlægge saadan.
Politimesteren støttet sig til en henvisning ( nr. 1) til § 29 i Thorsens kommentarutgave ( 1925) av loven Prøven skulde finde sted i januar 1930. Dagen forut blev saken forelagt vor landsforening som denne og paafølgende dag - prøvedagen - overfor nævnden stadfæstet:
l. at læreguttens kontrakt paa 2 aars læretid ikke fylder lovens krav i § 16.
2. at loven ikke hjemler departementet adgang til dispensation efter denne paragraf.
3. at anmerkningen til § 29 for det første ikke kan anerkjendes som riktig. En departementsuttalelse er ingen lov og kan ikke endre gjeldende lov. Dernæst rammer den aldeles ikke det foreliggende tilfælde, en to aars lærekontrakt.
4. at nævnden ikke er forpliktet til at spille den naraktige rolle ved at overvære en prøve av en som ikke fylder lovens betingelser for at faa avlægge prøve. Av hensyn til lovens og fagets interesser og av hensyn til sin egen verdighet og kostbare tid, er den baade berettiget og forpliktet til at nekte at fungere ved en saadan foranstaltning. Følgelig maa nævnden paa forhaand prøve den prøveavlæggendes betingelser.
Da saken samme dag biev forelagt s"tedets haandverksforening, uttalte den sig i samme retning i h t. et netop mottat cirkulære fra Norges Haandverkerforbund.
Prøvenævnden tilførte derfor protokollen følgende:
Anskaf Hønefossovn 1
Forslag, Beregninger og Priser på elektriske Bakerovnsanlegg utfører
A / s Hønefoss
Elektriske Bakerovn- og M.askinfabrik
K o nt o r : Ko11 ow a.9l. g, Oal o
Telefoner : Telegr : adr : 8 1 4 73, 82 58, 82 282 .M U SCULUS O s lo.
«Prøvenævnden anser sig forpliktet at paase at de prøveavlæggende opfylder betingelsene for at faa avlægg e prøve i hentholdt til haandverkslovens paragrafer 29 og 31 Nævnden finder saaledes ikke at kunne tilse omhandlede prøve.»
Politimesteren bøiet sig efter det fremkomne m. h. t. læTlingens mang le nde forutsætninger, men fastholdt
Gjør paaskebollerne bedre med 11fite90,;11 Au&at
B e d s t i s m a k , drøiest i bruk.
HANS CLAUSSENS FABRIKER 1902 Bergen 1930 [I. F.]
NORSKE EGGCENTRALER OSLO
Telegramadresse: Eggcentral, Oslo. - Telefoner: 16 362, 26 522, 11 111. FØRSTEKLASSES EGG
fremdeles at det var ham og ikke nævnden som skulde bedømme diss e. lian forlangte derfor at protokoltilfø r s el en slettedes
Nævnden n ekt et det - efter vor opfat11in g a ld e les riktig.
Hadde nævnden forelagt os saken tidli g er e - i
dec ember, da den forelaa - vilde vi ved en betimelig skriftlig utredning sikkerlig ha spart nævnden baade for usikkerhet og ubehageliglheter. Nu kunde vi bistaa ,bare ad tele g rafisk vei Saadanne saker bør forebrin g es hurtigst. feilaktige avgjørelser vil og saa s kade faget. B. M.
En liten Paask:edans.
Av Johs. Sp e iclel.
fraset fra figurene er ved dette arbeide opbygningen forholdsvis enkel. Denne lille paaskeopsats er tænkt til borddekoration og fremstiller vi den derfor helt igjennem av spisende materiale.
Vi tillaver først· den hertil hørende masse, nemlig « D11esdener - kj e ksmasse», en tung kongekakemasse, der er holdbar og utmerket av smak - Recept: 24 æg, 1 kg. sukker, kg. smør, 1 kg. frukter (Sultanas, Korinther, Ora ngeade) , 600 gr. mel, 600 gr hvetepu,dder og 10 g r. bakepulver .
fremstilling: Sukkeret og blommer røres koldt til s kum , likesaa smørret; nu bl a nd es begge ma sser og tilsæftes hvetepudderet.
Iivittene slaaes til sne hvori melet iblandes. Tilslut tilsætt es frukt ene , d er ma a være op-bl ø dt i rum.
Frukterne 1ma a blive opblødt , da de e ll e rs let sætter sig i hund e n . - Denne masse fyld es i en flat form , be dst er e n stekeplate, s om bliver smurt med smør og foret med papir. Massen stek es ca 1 time. Som alle tunge masser, ma a ogsaa denn e først sættes til stekning i varm ovn og der efter lar man den st eke vid ere i koldere ovn . - Denne masse egner s ig ogsaa udmerke t til s al g enkeltvis i dertil egnede formstørrelser - mas~e 11 la r ma n nu s taa til den næst e dag og skjærer c.l e11 saa til. fr emkommer ikke herved den ønskede h væ lv ed e form , kan man skjære passende skiver til og fæ s te d isse sammen med a prikosmarmelade. -
Diamet er av avbildede original er ca. 30 cmNu bliver det hele strøket med aprikos og dækket med marcipan. Iierpaa kommer et overtræk av fin couverture.
Som sees paa avbi ldningen, maa der modelleres en l iten rand paa hvilken eggene kan bli placert. Æggene fremstilles paa følgende maate.
Da kaken ska l benyttes paa et festbord, bør vi ikke benytte al mindel ig marzipanegg. Til finest e likøregg koker man 6 kg . sukker til 3 1° R, hertil 2 liter rum, cognac e ll er arac 1Man lar dette koke hurtig op og tar da igjen prøven (kugleprøve i haanden) helst fylder ma.n med 2 forskjellige sort er og s-ætter da halvdel en e sammen med couvertur e, naar disse er avpusset for pudder og overtrukket tyndt med couverture. Nu dækker vi egget med et tyndt marcipandække og gl a cerer disse med foncla nt. Dette er en overraskelse i paaskeegg, hvor man, naar rmn slaar spidsen forsigtig av, kan dril<ke indholdet ut!
Harene modelleres av marcipan i de ønskede stillinger og bliver «klærne» lagt paa med glasur. Alt maa passe godt sammen i farver, saa den rigtige he lhetsvirkning opnaaes Harene maa naturligvis faa fine indlæg i arme og ben, da de ellers let brækkes av.
Nu sætter vi det hele S{lmmen:
Chokolade, Konfekt, Kakao, Couverture etc.
NESTLE AND ANGLO-SWISS CONDENSEO MILK CO.
Telefon 23 915 St. Strandgate 5 - Oslo Postbox 401
D en færdigovertrukne kake strykes paa randen tyndt med aprikosmarmelade og sættes en finrifl et marcipankant omkring, som man ved foten og •oventil yderligere paasætter etpar marcipanborder. Nu fæster vi med chocolade de glacerede egg i 11øiagtig avstand fra hverandre rundt kak ens r a nd P a a midten av kaken stiller vi en træstamm e. D e nn e har man mode! !ert nogle dag e i forveien s a mtidi g med harene Med det samme den var færdi g, bl ev ·den finstripet med modellerpin der, derpaa følg ende dag sminket brun saa naturlig som mulig. Paa stammen placeres fru Hare med et lite marcipane gg i hver haand. Det maa paasees at denne hare staar tilstrækkelig høit, da den ellers bliver skjult av de omkringstaaende harer og virkningen da av det hel e ikke bliver saa god Ved foten av stammen · paasættes noget kunstig grønt og lægges nogle smaa marcipaneg,g Derpaa !bliver som paa avbildnin ge n , de øvrige harer gruppert i sine stillinger.
Meget pent tar det sig ut, naar kaken efter at den blev dækket med couverture, likeledes bliver s prøitet hermed, «rubbet», og dertil her og der paas høet finihakket Pistazier. Naar kaken skal lave s til et ~e lskapsbord, vil jeg anbefale at lave 5- 6 h a rer utenom den paa stammen place1ie, da virkning en da bl iver bedre.
Skal arbeidet kun være til utstilling, bliver naturligvis det meste fremstillet imitert.
Litt 0111 appelsiner.
Appelsiner er vel en a v de frukter som bedst kan anvendes i konditorfaget, og det kan muligen s være av interess•e at høre lidt om samme, da ti.den eller saisonen for utnyttelse av denne frukt nu er inne
Først lidt his t orik.
Selve appelsintræet har sin oprindelige hjemstavn
i As ien f ø rst eft e r d et l 5 d e aa rhundr ed e b lev d et indfør t til Ettropa og dyrkes nu i en orm e mæ ngder i de sydli.ge la nd ved Middelhavet.
lt a lien og Sp a ni e n utfører en ma sse appe ls iner.
A pp elsin er sik ke rt e n a v d e s ydl a nd ske fruk ter som indbrin g er mes t lir e og p ese ta s i s in e res pekti ve land og indt ækt e n av d enne ekspo rtv are ka n visse li g r eg nes i fl e re hundr ed e ,mi 11 ioner pr. aa r
S elve træ et er ikk e saa hø it, de t kan naa en hø icl e av op til ca 8 met er.
D et er en fr yd for ø iet at se e n appels in p la 11 tag e i blo ms trin g, og en d e ili g duft strøm mer en imøt e, ei h ell er glemm er ma n sa a s na r t d et sy n, aa faa s e et a ppelsintræ ,t e læsse t av gy ldn'e f rukter og samtidi g i blomst.
I vort konditorfa g e r app e lsine n en mege t be nyttet vare
l februar- ma r s er d enn e frukt paa sit hø iest e h vad s ai ftfuldh et a nga ar
Syltede app els in ska l finder s a a led es en meg et s t or a nv endelse baad e til kaker og ko nfekt og g ir en ve ls ma kende a rom a fo r sa mm e. •- Us ylt ed e ka n de og s a a anvend es me d h eld, saa ledes ka n s,k a ll et sk r æ lles for s ikti g a v og s kj æ r es t il som s maa kur ver og fylde s me d is, kr eme r , g,e lee r etc. - li er ka n fa ntasien utnyttes til d et u t r olig.ste . Appelsinsaft er j o e n he rli g nyd else om so mmer en . Saalænge d e r er a p pe lsi ne r at fa a, pr ess er ma n s el vfølg;elig d en hi ske frukt og ti lsæ tt er sa m me med kokt sukker til ca . 1O a 11 g r ader (s ukk erte r mom et er) , og til sat li d t c ifr o n sy r e g ir d et en fri sik, dei li g s.o mrm erdrik og ove r g aar la ng t a ndr e saft er , f eks brin g ebærsaft .I febru a r - ma r s k oker ma n ind den fri s ke sa ft med s ukker og f yld er de nn e paa r ene fla s k er og opbeva r er disse t il se n ere bru k. Sk a ll en e bl a nchere s og s yltes og o,pbeva r es i kru k ker ell er tønd er. Det er sa a ledes kj ern en e so m ik ke ka n bruk es.
Til appel s inm a rm e la d e be n ytt es jo ho ve dsake li g d e bi-tre app els ine r, d is.se de r ik ke ka n s pi ses i s in a lmindelighet , er som ma r mela d e e n v irkelig n yde lse.
Nærimere beh a ndl i n gs metoder og r ecepte r k a n erh o ld es g jenn em « Nors k C ondi to rtid ende ». H T
Arbeide utført i Heckmanns l~ond.itorifagskole, Koln am Rhein.
vakre farver. Kurven med hanken over var gjort av halm gu lt sukker med himmelblaa silkesukkerbaand og nogen torneroser med grønne sukkerblad. Fyldningen besto d av fin jordbærdessert, som i lysende rødt passet udmerket til de øvrige farver. Saadan kan sukkerkurvene passe fortræffelig for oplægning av fine petitsfours og andre bakverk, uanset at der i a lmind eli ghet bruk es til servering av isen. fremstillingen av lignende sukkerkurver foregaar faktisk saa raskt, at ma n paa en time kan gjøre istand mindst 5- 6 stykker.
Kurven tilhøire paa billedet er laget i hlendende h vi tt sukker, baandet er i to farver, av rødt og blaatt trukket sukker. Istedenfor den høie hank an bringes to smaa sidehaandtak, hvilket tar sig meget godt ut. Fyldningen bestaar av fineste marzipanpetitfours. Paa høire side av kurven er anbragt en rosafarvet rose fo:emstillet av sukker, hvilket gir det hele et vakkert utseende. .Begge kurver er placert paa sølv kakepapir, hv:ilket væscntlig folihøier helhetsindtrykket.
Karamelskaal med konfekt.
Luftballong av blaast sukk er
Luftballong av blaast sukker.
Et meg.et effektfuldt praktstykke er den avbildede ball ong som blaases av blek gult sukker. Forat baUongen skal faa et naturlig utseende, drar man over den et almindelig boldnet som man kan kjøpe i hver leketøiforretning for en spotpris. Hylstret er fas-tsat paa en meget sterk staaltraad som nederst er fastsat i et bord. Selve kurven gjøres enten av karamel eller ·som her, av sukkerplastikmasse. Kapteinen er likeledes modelJ.ert av sukkerplastikmasse i likhet med den øvrige ballongutrustningen Rundt ballongen kan man gruppere petitfours eller noget av konditorr,iets egne specialiteter.
Kurver av sukker.
Det er i alle fall en viss kunst at g jøre kurver av trukket sukker med høiglans, men ikke vanskelig for den som engang har faaet den rette anvisningen!
Vi ser for eksempel på bi<lledet 2 vakre kurver; det er bare synd at de ikke er gjengit i sine naturlige
Der findes ingenting i selve vort fag som er bi,1li ge re -og mere virkningsfuldt end et opsats av sukker. Dette er grunden til at man laver de fleste dekorationsopsats eller midtopsatserne av karamel. Denimot findes endnu mange konditorer, som trods vi lever i reklamens tid, endnu ikke kan indse at de maa gjøre noget for sin forretning, forat den i det mindste ·skal gjøre et tiHalende indti;yk på det kjøpende publikum . Hvilket betyr: Man maa utstille i sit vindu ofte og vir kningsfoldt, saa folk stanser - og kjøp er. De fleste konditorer har endnu idag ikke riktig forstaaelse for opsatser og gjør aldrig noget fordi man ikke kan sælge opsatser og altsaa ikke tror at ha nogen nytte ,av dem. Denne opfotning er imidlertid meget, meget feilaktig! Hvad vi vil, er ikke at sælge midtstykket, uten at med dets hjælp paa en mere effektiv maat.e at gjøre vore kunder opmerksom paa vore varer og produkter. Saaledes er den her avbildede karamelskaal i bund og grund en bisak for os, t1hi den tjener til at fremlhæve den rnndt omkring placerte konfekt. Den gjør sig uten mindste tvil mere gjældende, end om vi ihelt enkelt utstilte disse til beskuelse i en skaal eUer paa et fat · F,r emstillingen av det hele er en meget enkel sak · Svanerne gjøres nemlig som flatrelief av klar karamel og kandiceres derpaa. Nebbene males orange-
Kurver av sukker.
røde Se lve skaalen er 65 cm. lang og 28 cm. bred og gjøres av havgrønt farvet karamel. For yderligere at live op det hele, er desuten opstillet foran svanene en grøn, likeledes kandicert karame lplate, forestillende &iv. Konfektene er ordnet i rader med sort, rød, · guid i stanniol (de tyske fa1:vene), hvilket
forener sig med de øvrige farver til et harmonisk billede. Desuten bemerkes at man for at fremstille svanene, først skjærer dem ut i pap, lægger dem paa den oljede marmorplate, strør godt over med mel, lø.fter op papstykket ,og støper den nu færdige svaneform med g odt utkokt karamel.
Karamelskaal med konfekt.
Vi selg·er det beste
mel. Selger De elet heste brød? Baker. De med Hveteblandet
Rug1nel fra Moss Aktien1øller?
HVETEBLAN-DET. RUGMEL fra MOSS AKTIEMØLLER
(R e k.)
Opsigtsvækkcndc svensk dom.
D en ogsaa bl a ndt norsk e koll eger av holdt e hofkonclitor filip Siewertz, Stockho lm, ,har i lenge r e tid hat en vældig p,r oces ,gaaende, anlagt mot ham av den sven~ke a dv okat Max Hirsch m. fl. a ngaaend e en eiendoms hand el.
Under denne pr oces har Hirsch bl. a. bes kyldt og anmeldt Siew ertz for bedra ger i m. v.
Saken bete g nes i Stock h olms pr essen so m en av ele s tør ste man har hat, den bet eg nes i dim ens ioner som nærmer sig el e store sa ker angaaende ele svens ke s par eba nk ers miser er - a ltsaa noget i retnin g av vor egen noksom bekj e ndt e Dysthe -Vinmonopol sa kStockholms Rådhusratt frifandt Siewertz den 1. mai 1929, men saken appelertes av Hirsch m fl. til Ho vratten Svea Hovratt har nu stadfestet frifindel sesdommen for Siewertz, samt tilkj endte ham st ore saksomkostninger og bety de!ige ska dese rstatningsb e løp Hovratten fandt sak en saa utilbørlig fr a saksøkernes side, at den fastsatte saksomkostningene med usedvanli ge beløp Og den fandt videre at allmenne åklagaren (politifuldmæg tig) maa betal e sa ksomkos tninger og de med vidneførselen for statskassen forbundne utgifter.
Som det vil forstaaes, er de tte en ga nske ege nartet og enest aae ncle s treng fordømmelse av saksøkernes fo rh old, og al lm en na åklagarens, politiassessorens, utilbørlige maate aa fremme og føre saken paa.
Paa trods av den rummelige , økonomiske opreisning, tror vi at den ek lat a nt e moralske opreisning veier endnu mere for vor av holdte kollega.
B.M .
Tarifsit uaii one n .
Ved antec ip erte fo ,11handlinger er de n for vor! fag pr. l mai el a. utløpende overenskomst prolongert til l. mai 19 3 1.
Paa grund av fra arbeidernes side paaviste misforhold m. h. t. læreguttenes an ta! ind en faget, har man maa ttet godta at læregutter ikke blir incltat i det ticlsrum som nu forestaar incltil 1. mai 1931.
Landsforeningen ut sender cirkulære til sine medlemmer med nærmere detaljer.
BAKERMESTRE!
Bruk kun norsk gJær saa støtter De norsk industri og norske arbeidere.
A/sDe Forenede Bakeres Gjærfabrik
MOSS
~lllllllllllllllllllllllllllllllltllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllliillllillliltilllllllll!IJIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII®
Paa sken .
Paasken hel er paa tysk «Ostern», paa enge ls k «Easter », begge av el et gammel-sachsis ke ord «Oster » --" at opstaa. Men s lutt er man derav at navnet sikter alene til Kri s ti opstandelse, saa svækkes dett e ved a t de gam le germaner dyrk e t vaarens guclincle ved navn «Os ta ra » Og heller ikke h erve d tør man s tan se; thi hende3 navn siaar aar.;enhart i forbind else med navnet «Øst », dagningens himmelegn Sikk ert er elet ialfald at der saavel før sc :11 efter reformationens indk re l.~e, her sket megen overtro og mystik i og om krin g begyncle lsen av den stille uke , s om incllecled es 1r. ed Palmesøndag og kulminerte paas kelørdags aften.
I Skaan e ka ld cs endnu da ge ne ve d særski lt e 11av11; m m «bl aa ma1icl ag», «hvit e tirsdag», «askonscla g », «s kæ rt orscla g», långfreclag », << s kitta lørdag », «g ranna søndag» ; i ældr e t id er brukt es el e r like lccl cs s æ rs kilt ma t for hv er av di sse da ge r. l lvorav der fremde !es f lere ste der endnu om tir s da ge n s pi ses panclekaker og om torsdagen grønkaal. Endnu er el er fl ere steder i Sverige som man fr emdeles kaieier uk en med dens gamle benæ vnels e «Dymmelvec kan», som be ty r «den tysta vec kan ». I Up land heter det , at t;oldkvinderne paas kenatten farer til kirketaarnet el ler kl okkestolperne og der træffer sammen med den onde selv. Det fortæll es om en g ut, som skulde være kar, at han hadde lagt sig oppe i taarnet for at vogte paa heksene. Med kridt ha dde han skrevet «fader vor», rundt omkrin g s ig for ei at blive skad et. - Kl. 12 for taarn luk ene op, elet s us ecle i luft en, da troldkvinderne kom flyvende . De s log sig ned omkring klokkerne og begyndte at gnave
paa disse med iænderne Dm ond e laa paa gulvet og saa pa a. Kl. 1 gav ele s ig iv ei ig je n, og cia ele var kommet ut i luft en igjen, saa spyttede ele ut elet de hadde g nage t av klokkern e og ropt e : «Maa al dri g min s jæl komm e til Gud forind en det te n: e tal er kommet ti l kl okkern e igjen .» -1 Tys kl 2 ncl utvicl ecles den bes kjærmend e ma kt til a ll e grønne urt er i almincl e li g het, ni s lags, hel st plukket om morgenen og kokt sa mmen . Mulig s taar den ty ske benævnelse paa Skærtors clag «g rø nn e Torsdag», (eler gri.in e D an nerstag) i forbind else med denne overtro. fremdele3 e:et ogsaa lu ft n pa3 denne da g en r ense nde kraft. Hængt e man g an gkl ær ut i elet fri, befriedes diss e for møl , sa mm e miclclel fordrev lopr, erne fra se n~k lærn e. Ifølge troen i Te!ema rk en kræv edes do g no get mere arbeide for c!t o pnaa det te s iclste. Man maa tt e fl ette tr e s nor er t il hjælp for Lak es itubrudt e s læde li ver Skærtor sdag kom nemlig Lok e kjør end e med et la s lopper Da la s~e t va r tun gt , gik slæden itu, og hj a lp man ham ikke med snorene, beholdt man el e ubudne g jæs ter i hohe ta l aa ret rundt. I Eng la nd utførtes paa Skjærtorsdag en høitidelig handling, der endn u har holdt s ig i katol ske land Et anta! fattige sam le cle s paa slottet, og Dronning Elisabeth vas ket der es føtter. Renrningen var grundig nok, forsaavidt de a lle forut var bli! vasket, først av en vaskekone, cl ernæs t av a lm isseutdelerens under g ivne og sa a av ham selv. Naar saa Evang eliet om fotvaskningen var op læst, vasket dronningen dem se lv, med bistand av en a delsjomfru for hv er fattig At dronninge ns yclmyghet vokset med aarene, var billedlig an-
CHRISTIANIA ~ GLASMAGASIN
GRUNN L.
Anb efaler sit ri kho ldige u t valg a v
Sølvplett og Ku
ver tartikler
Førsteklasses kvalitet og moderne mønstre.
tydet ved at der hvert aar var en fattig mere , saa at deres anta! svar te til dronningens alder. Aar 1572 var der saaledes 39.
E1fter endt vask kysset hun dem, gav hver og en baade penger, klær, mat og drikke, samt et haandklæde og lot dem saa fare. -
Bruken av paaskeegg er en ,av de ældste og mest utbredte festskikke som kjendes. «Matvielsen» paa paaskelørdag der i no,rden angik baade egg og fødevarer i sin almindelighet og saakorn, indskrænket sig i de sydlige land fortrinsvis til egg.
Saavel i den romersk- som i den græsk-katolske kirke, begyndte p0asken med n}\delsen av egg. Og «paaskeegg» er kjendte fra Skandinavien til Egypten, fra E•ngland til Persien og Sibirien. Denne skikkens
for Konditorier
1739
Forlang vor specialkatalog over restaurantartik l er.
dyipe undergrnnd ytret sig paa flere maater ,i norden. I Danmark brukes der meget den skik at man paa skeaften 1blir servert haardkokte egg i enslags ka,rrysaus.
I Skaane brukes meget farvede æg, brune, røde og gule og ofte brukes det at binde blomster og grønne blader rundt ægget før kokningen, konturerne av disse blomster blir da under kokningen overført paa skallet. I Halland (Sverige) brukes det meget at spaa med egg. En av de almindeligiste maater er at opbevare et raat egg aaret over, er egget da fuldt, blir man rik, er det tomt, blir man fattig. I Skaane bevares endnu farvede egg med en forstenet eggeblomme indi, rister man et saadant egg, vi,! man høre blommen klirre mot skallen. ,Saadanne egg kaldes lykkeegg.
Det var jo saa rimelig at vort fags utøvere allerede tidlig fandt det formaalstjenlig at benytte sig av peaskeegget til at lokke publikum til sig Fra den enkleste begyndelse i tragant og sukker har denne gren indel1ifor vort fag utviklet sig ti l rene kunstverker i m.ircipan ,og chokolade, og regnes som en stor saisonindustri indenfor conditorfaget. Hvilket igjen vidner om hvor høit faget staar som haandverk betra,gtet.
Terte ha r i løpet av kort tid vundet almindel ig anerkjendelse og benyttes av fremtredende bakere og ko n d itore r ov e r det he l e land . Et forsøk vil overb evise Dem om at Te rte er av fremragende kvalitet og er prisen rim e l i g .
"'iYAn Dfn B€R6t7; mAR6ARlnFABRIK
Men det har ikke alletider været saadan . Det var ikke frit for andet end at man enkelte steder i Sverige, ikke var saa nøie med farverne som bruktes, saaledes hendte det, at barn blev syke efter at ha spist saadanne farv,ede egg, og ved undersøkelse av retskemikeren fandtes der arsenik, kromgult og · kobber, dette resulterede i at tre av hovedstadens sukkerbakere i 1855 hver for sig blev ilagt 100 kroners mulkt for at ha brukt giftige farver i sin bedrift.
Dette hadde saa tiHølge at man omkring 1876 fik den første lo v som forbød bruk av giftige farver i conditoriet.
Alf Nicolaysen.
Velsmakende fet Kremfløte
a nbefa l es fra
C. TUFTS MEIERIER
R efe r a nce: Telefon hr. c onditor Sim. So lb erg 16154
In Me1n o r i am,
Herr condit.or Otto Holms hustru, Marie Holm er død, 82'½ aar gammel.
Hermed er et langt og trofast ai beidsliv avsluttet. Hun er nu gaat hjem til den evige hvile.
Fru Holm var et hjertevarmt, godt og sympatisk menneske, og dette viste hun i al sin ferd.
Hun var en stilfarende og fin kvinde, forstaaelsesfuld og hjelpsom - hjelpsom mot de mange slitte gamle inden Pipervikens menighet i Oslo, inden hvis midte fru Holm var som en mor. Hlun har •her i mange aar nedlagt et stort og opofrende arbeide til smaakirkesakens fremme. -
Der stod ingen blæsrt om fru Holms navn, hun var av de beskjedne mennesker der arbeidet i stilhet.
Mangeaari g l ev era nd ør ti l de fleste større b ak erier i Oslo, Freia Ch o col adefabr ik, Hjemmenes V el m. fl.
og
over 100 utsalg
Hun hadde dedor bare venner, og mange av os konditorer har hat den ære og glæde at kunne regnes blandt disse. -
Fru Holm stod ved sin død som formand for Oslo Conditorlaugs Dameforening.
Hun vil bli savnet av m011ge mange som hadde lært henne at kjende som menneske og ven og nydt godt av hendes store elskverdighet.
Fred og velsignelse ovPr dit minde! Hugo Tobiasson.
G jør et f orsø k med mi t nye
BAKEPULVER
og b l i tilfreds. 11 Hj a lm ar A . Amu n dsen O slo -
Fru Marie Holm.
DEN KRÆSNES CIGAR
Det er en fornøielse at servere en SORTE MAND
Nr 1 kr. 26 00 Nr 2 kr. 22 00. Nr 3 kr. 18.00 pr.½ kasse .
B. A. - I MINDE A/s BERGEN
Spe cia ] forr et ning for bak er ier & konditori e r anbefales.
Gammelt o g go dt renomme for førs1 e klas ses va r e r
Telegrama clr .: BAM Telef.: 100 5 & 4198
Lttusitzer Conservenfabrik
nuco PAUL Sohland a/ Spree Egne plant agcr Syltede f rukler til k a kepynt.
An anas Pærer, h v it & rø d. Ba nner, g r øn ne. Figener. Mand ler. Rein ec la ud er
Ang eli ka Blanden e frukter. Chinois. Kir sebær, s t enfrie, rød, gu l , g røn , sort. Mirab e ll er.
R epr ' EM IL DO HR N, DRONNINGENSGT. 23 VÆRELSE 201
OPSKRIFTE R
Honningkake.
Honni gkake e r et meget e ld gamme lt bakv e rk som i andre land b l ev dr eve t som speci alhaandverk Her h os os frems till es der ikk e så m a nge sor t er, og i a lmin de li g: het h a r bakerne ove rtat denne gode gam le kakefabrikation. Det e r at bek l age at k o ndit o r e rn e ikk e h a r mer interesse fo ,r denne a rtikk e l. Praktisk talt f1ndes der ik ke ma n ge som befatte r s ig med den.
I ga ml e dager k a l tes konditorerne for s ukk e r bake r e, og da er det meget som t a ler for at skridtet fr a s ukkerbaker til honningkakebake r ikke er saa l a n gt so m mange tror. Sak n ing av h o nningkake er ikke så vanske l ig, men d e r ma a nok litt stud ium til , og e n av hovedfaktorerne ved fremsti llin gen er da d e n rikti ge an- • vende lse av drift s midl e r i d eige n Da det her kun e r · ta le o m h o nnin g kake, s k a l d e r i denne ar ti kke l ikk e tages h e n sy n til de andre deigsorter.
Den stø r ste fei l ved honningkaker e r de store bl ærer. Aarsaken til di sse kan være fo r sk j elli g. F ukti g mel til h o nn ingdeig maa und g aaes, og er hj ortetaksa ltet ikk e f int n o k revet e ll e r ikke helt op lØs t , kan sky lden ogsaa li gge h e ri Kakene kan ogsaa li gge for t et paa p l aten og d et kommer luft under. Behandling av p late n e e r ogsaa of t e ikk e slik som den s kal være. Smør p la t e n e godt med fet (ikke smør), brend dem d e refte r i ov n e n og s tr ø dem m ed brunt mel. Ti l h onningkake br uk es mest hj o r tetaksalt og potaske, helst ved side n av hverandre, men b l and dem endelig ikke sa mmen. Hj or t etaksa lt driver deigen i h Øiden og bevirke r at cte ferdige kaker b l i r tørre, mens derimot potaskc har d e n mots at t e virkning. Bruker man fo r meget potas k e, k a n det forekomme at kakene faar daarli g s m ak.
Marsipanmasse
er almindelig anerkjendt som den bedste. (Garanteres at indeholde 2 /s mandler og 1/a sukker). ·
Holdbar smø rkr e m til ho nnin g kak e
l O b lo mm e r r ø re s til skum. 500 gr. farin kohs til 85 ° og h as forsigtig op i blommene. P isk det godt md l itt vani ll e til d et e r ko ldt.
65 0 g r. s m ør og 20 gr. kakaosmflr q1rcs til skum og hegge ma sse r b l a nd es sammen.
Hjort e tak sa lt.
H jo rtet aksa lt, Hornsalt e ll er a mm on ia k fr e m s tilles ve d ophetning av svove ls ur ammon i a k og kulsur kalk (k ridt ) og danner h aa rd e, gje nn e m s ikti ge, kry s tal a kti ge s t y kk e r Overflaten er me s t dækket av e t h vitt pulver, smake r lutakti g og lukt en e r s tikk e nd e og av s terk a mm o ni a klukt Det !Øse r s ig fu ldstændig i 5 deler vand. I ov n sva rm en d e le r sa lt et sig i sine bestandde l e og de gasa rt e r som da nn er s ig driv e r deigen op i smaa runde blærer
Ammo ni ak e r bedst n aa r stykke n e e r h e lt faste, n æsten gje nn ems iktige og ikk e let at b række ove r Opbevar es h e lst i tett e g las e ll e r b likbokser, e ll ers fordampe r d e t s i g og b lir mindr e drift ss t e rkt. Det e r bek lage li g at man nu fo r tid e n bruke r hj o rt e t aksa lt pulveriseret, det har da nemlig tapt e n stor d e l av si n kraft og sæ rli g ti l h on nin gkake e r dett e ikke ut e n s kad e Hjort e t 21 ks a lt d ri ver deigen op, gjø r d e n f e rdi ge va r e h aa rd For at m ota r bei d e dette b ru ker man potaske. For m ege t hornsalt i dei gen bevirker at den h æve r sig h Øit og fa ld e r saa isammen.
Pota sk e.
Po t as k e e r kulsur kali , ka liu m k a rb o n ad, og e r et m egr t viktig sa lt. D en danner h oved massen i a ll e land" p l an t e r og b lev f ø r i tiden fremstillet ved at behand le tr æas ke med lu t. Nu benytter man a ndr e metoder. Klorka liu m utvindes av s tas sfu rt salt, s,o m behand les efter svo ve lsyre-me t oden. P otaske ska l være fri for h aa rd e u løse li ge s t y kker og !Øse r sig med li ke dele va nd h e lt o p. Også i a ndr e branc h e r finder potaske anvende lse
A ll erede i ældgam le dag e r b lev den bertyttet so m drift i h 01;ni n gkakebaker ier fordi de n bevir k er a t deigen flyt e r bred under s t ekni n ge n og tr æk k er fuktig h e t e n fra lu f t e n t il sig og gjØ r at kakene hold e r sig m yke og b !Øte Honn in gdeig bakt m e d potask e faa r e t m ø rk e r e ut see nd e end o m de e r bakt me d hj o rt e t a k sa lt. Men t a ikke fo r m eget p o task e, d e n har l e t fo r a t ef t e rl ate e n
Mohr & Giertsen
Bergen
Kolonial en gros
Anbefaler specie lt t , l kondit orb ruk
Flormelis
Smult og
Krydderier
Rikstelefon
Telegramadresse: Mohrgiertsen
MASKINER
for B akerier, Kondi torier og Næringsmiddelbranchen o. I.
Te lf. 22915 - OS L O
Jacob Schjølhergs
Maskinagentur
Centralbankens Gaard, inng. Toldbodgt.
POR CE L ÆN- H USET
CHICAGO
Det anerkjendte Konditorporcelæn anbefales saavel vare mange gamle forbindelser som nye etableringer. Guidmedalje paa Konditorutstillingen 1925. Guidmedalje med høieste udmerkelse 1929.
Repræsentarrl for Norge:
Pilestrædet 20 Ill - Oslo - Telefon 24 460.
WOQQMANN & CO.
Berl i n S . 0, 16 - Wusterhausen e rstr . 14
Fabrikation og Export av alle passende Artikler for Chokoladefabriker og Konditorier.
Repr . ROLF CHRISTOPHERSEN
Tlf. 41 122. Bjørn Farmandsgt. 3 - O slo
Johannes Speide!
P r iMt fag.rko!e for mooerne konJitorikun.rt og prak.riJ·.
J ESSEN (ELSTER) Tyskland.
Kunstarbeider
Praktisk kundskap
Laboratorielære
Vil De ti l egne Dem universal kundskap paa disse omraader?
da besøk Speidels skole.
Prospekt mot indsendelse av 1 krone. Aapnes 1 ste mai 1930. I ndmeldelse bedes sendt itide.
Wienerbrødfyll
Bringebærblanding
Jordbærblanding
Annanasblanding
Æblemos fra
e r b es t , bi ll igs t og d røiest.
daarlig smak. Ta ½ hjortetaksalt og 1/J potaske Op- · bevares i tette glas eller krukker fordi den trække r fuktigheten til sig. I den senere tid er man ga,at over til at bruke mer hjortetaksalt, men efter gamme l synsmaate er det at beklage. Jeg anser potaske for mange sorters vedkommende for uundværlig. ·samme~gn en gang den angitte driftsmengde i gamle opskrifter med det man nu bruker av den pulveriserte driften, og reflektionen gjør sig se lv.
Dobbeltkulsur natron.
Dobbeltkulsur natron er en soda-art, indholder mer kulsyre end soda og utvindes ved at soda-løsninger blir behandlet med kulsyre. Dette hvite pulver brukes til medicin, bakepulver og brusende drikke. Det e r uten lukt og uten nævneverdig akalsk smak. Løser sig i 12 deler vand og må opbevares i tette bokser, ell ers trækker _luft oc n endel av ku lsyren ut. Ved opvarmning avgi r den ogsaa endel av sin kulsyre og hæver de r ved kakene. Der findes endel dobbeltkulsur natron som har en ubehagelig smak som ligner lut. Vær opmerksom paa at den ikke blir for fremtrædende. Det er mange fagfo lk som anser anvendelsen av natron i ekte honningkaker for absolut forkastelig Driftskraften er svak og smaken har let for at bli fremtrædende. Den orangerøde nuancen i honningkake, som ikke alle liker, kommer paa grund av en daarlig kvaliteCav dobbelkulsur natron.
Jeg har ogsaa en styg mistanke om at mange ret og slet forlanger «natron » i farvehande len ell e'r «kulsur natron », og da faar de det som man i a lmi ndelighet benævner med «soda » Hvad den har at gjøre i honningd eig, kan dere forstå selv, nytte gjØr den ikke i alle tilfælder.
Bitter orangemarmelade (enge l sk ops k rift) . 12 bitre og 2 s ø te oranger skjæres i 8 de le, kj Øt og det tykke hvite fjernes, skallene skjæres i IØv t ynde skiver. Dette er meget vigtig, da de under kokningen sveller meget ut. Has i krukke med det finskaarne frugtkjØt, men fjern alle kjernene og alt det tykke hvite. Ti l 1 liter blanding 11/4 l iter vand, ha lok paa og la del henstaa til næste dag. Kokes til ska ll ene er b løte og den 3dje dagen kokes 1 liter med I ki lo farin (helst topsukker) til geleprøven, (30-35 minutter) og heldes i smaa glas. Husk paa at marmeladen blir bedre med tiden.
H. F.
NORSK . CONDITORTIDENDE
Utgit av Conditormestrenes Landsforening
Ansvarlig redaktør: Cand. jur. Josef Hanche
Redaktionskomite: Hugo Tobiasson, Oslo, H. S. Langli, Oslo, Odd Erichsen, Trondhjem, og Trygve Reimers, Bergen.
Utkommer i Oslo 1 gang hver maaned og kan bestilles ved alle landets postanstalter og ved direkte henvendelse til ekspedition'en
Kontingent: Kr. 3.00 pr. ½-aar.
Redaktion og ekspedition: A. M. Hanehes forla g , • Raadhusgaten 24, Oslo, telefon 12181 Redaktøren privat: Telefon 46085