ORGAN FOFI
LON DITORSTANDEN
Nr. 3
Et taknemlig materiale at benytte for et ut' stillingsarbeide er vor gamle gode cggehviteglasur. Denne kirke er en naturtro koPi av Johanneskirken am Feuersee i Stuttgart, TYskland.
Kirken blev av undertegnede lavet under mit oPhold ved den lnternationale Lehrenanstalt fiir Condi' toren, Friedrich Hartmann. Den
Mars 1928
ANSVAFTLIG PEDAKT@trI ] Cauo Jun.losrr llnrucne oSLO
4. aarg.
blev utstillet Paa den store Internationale Ausstellung ftr I(och' kunst-, Hotel- und Wirtschaftsu'esen' verbunden mit einer Weinmarkt irt Frarkfurt arn/ Ivlain 30. SePtem' ber-l l. Okto,ber l q05
Arbeidet blev tildelt diplom til salvmedalje.
Jeg gaar ut fra at mine erede kolleger har in' teresse av at hore om fremgangs-
Forlang ttlbud og Ptooet *
Telefon 22 707
Prcoelager : K. Grcnnebe'g, Tolilboilgt. 25Oslo
lllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllltlltll llllllllllllllllllllllllllltllllllllltlllllllllllll
Anbefaler sine sammenlagbare Bolgepapesfter & Conditoresller som serlig er skikket til emballage for Blsthahe-, Kringler & Kranselpfter' Opmerksomheten henledes specielt paa vore monsterbeskyttede Conditoresker, der ved sit delikate utseende maa betegnes som den bedste emballage {or Contiitor-kaker.
marmorplate (stykker som kan saftes vek til torkning).
Eneberettiget imPortor av vin og brennevin til Norge
Hovedkontor Skippergaten 40, 0slo
Telefon I 36 00. Centralbord hvorfra faaes forbindelse med samtlige avdelingers kontorer.
maaten ved iremstillingen av dette arbeide. Fcr det fsrste maa man val'e i besidd,else av en god del taalmodighet; ti det maa gaa langsomt og naiaktig lor sig. I handelen findes der som alle b,ekjendt billedplancher forestillende ridderb,orge, huser, kirker etc. for utklipning og sammenlimning. De forskjellige dEler utklippes og forstsrres ved tegning og noiaktig opmaaling til 2 a 3 g,anger den oprinclelige storrelse.
Man rorer nu en god stiv sproiteglasur (uten syre), saa fettes de tegnede dele tyndt ind med svine {ett og man lagger saa papiret paa en glasplate eller'
Man laver sig saa en corn6t og sproitcr nu op konturene paa hver del 2 it 3 gang,e paa hverandre, sail man faal den forsnskede tykkelse, og lar dette torre en stund. Man fylder saa ut med noget tyndere sproiteglasur de felter som skal vare kompakte, vegge, tak etc.
Man rister eller banker nu glasplaten mot bordet forsiktig, saa det utlyldte stykke blir glat og jevnt, og satter nu clenne eller fardige dele hen til torring. Naste dag kan disse fjernes fra glasplaten. Paa denne maate fortsattes saa indtil alle dele er frerdige. Nu kan saa opbygningen eller sammensatr.ringen begynde. Der laves et passende trabredt, bestryker dette med glnsur, og ved hjalp av en corndt sprziteglasur settes nu del for del samm,en. I lusk at alle vinduer maa vare gjennembruclte. Man kan ogsaa faste stykker av tyk celophan eller gelantine paa undersiden av vinduene, saa cl,isse clerv,ed ser saa laturlige ut som mulig. Ved at lagge ind cn elektrisk lampc i bygverket tar denne eller dette sig storslag,ent ut i et utstillingsvindu. Kirken var saavidt jeg kan huske ca. 30 cm. hoi og taarnet fra foten regnet ca. 50 cm. hoit.
Som man kan se al' billede't, ligger sclvc kirken ruoget hziere end den omliggende park og lille vanCbassang. Skraarringene er bestrsket rn,ed farvet glasur og tat besat med flerfarvet sm,aasten og forestillende mosaik. Vandba-ssanget er sp,eil, og fontenen er av spundet gla-s, kantene er pyntet med Feisensukker og kunstige planter og gront. Nogen smaa svaner og ander svommer omkring i bas,sanget. Det hele virket meget naturlig og tok sig udmerket nt.
En dyktig og akkurat conditor kan paa denue maate fremtrylle nrr .sagt det utroligste og meget virkningsfulle utstillingsstykker passende for forskjellige anledninger i .sine utstillingsvinduer.
Hug'o Tobiasscn.
(Fra Landsforeningens styre.)
Som det vil erindres indeholdt Conditortidende sist i 1926 og utover vaaren 1927 llere artikler, som gar,' uttryk for mislornaielse med etren nu gjeldende bestemmelse for svendeprovens fagarbeide i vort fag. Man fandt at arbeidet var altfor Iitet omfattend,e, ikke var skikket til at vise den dyktighet eller mangel paa dyktighct, sonr Ceu proveavlaggendc maatte vrere i besiddelse av. Dcn ntrgjreldende bestemmelse lyclcr, sour bekjendt:
<At bake 2 k.q. butterdeig helt fardig, samt enten at lave en kransekake og modellere en marcipan, eller laye en anden storre flat kake.>
Proven ansaaes i sig selv at vere altfor let, og rnrlnu varre blev den saaledes som den, efter de givne oplysninger, som oftest blev anvendt. Det viser sig at det almindeligste har varet at tillate bakt 2 kg. butterdeig (tarter) i kun ganske faa sorter og saa desuten en flat kake med den enklest mulige garnering.
Paa landsmotet i Bergen i juni f. a. kom sporsmaalet op til diskusion, hvori saken belystes fra forskjellige sider. Man besluttet at nedsatt,e en komitd til videre behandling. Komiteen bestod av conditorene H. S. Langlie, Oslo, Trygve Reimers, Bergen, og Otto Brick-Holm, Larvik. Den fremla sit forslag i et styremote 27. oktober ifjor, og efterat forslaget var diskutert i styret og vicler,e droftet ved korrespondance er man blit staaende ved at foreslaa folgende:
F agarbeide:
1. At bake 2 kg. butterdeig helt frrdig og av de scrter, som navnden godtar, eventuelt maatte bestentme.
2. At Iage en storre, garn,ert desertkake.
3. At Iage en kransekake eller en opsats av samme masse, samt
4. At lage 5 sorter smaakaker, hvorav 2 sorter makroner.
f)enne prove blir altsaa adskillig strengere end nu, da samtlige 4 p,unkter maa utfores, og den praveavleggendes valg av arbeide kun kan ske inden hvert punkt i den utstrakning som ordlyden tilsier. Naar i punkt I navnden gives anledning til <eventuelt> at bestemme scrtene, sker dette for det tilfrelde at den proveavlaggende ikke opgir de sorter hau vil bake eller hans program maa ansees helt utilstrakkelig. Under punkt 3 er det s,elvfslgelig intet iveien for at en
dyktig proveavleggende gives aniedning til i en opsats foruten kransekakemasse (makron) ogsaa at anvende f. eks. krokan og marcipan; men forlanges kan dette altsaa ikke.
Det har fra enkelte conditorer varet foreslaat cndnu yderligere andre arbeider. Man har imidlerticl fundet ;rt burde bli staaend,e ved dette forslag, som man mcner gir den pror,eavlaggende anledning til at vise ;rt han har den fardighet, sonr eu utlart lrerline bor ha, og som han kan faa i lare hos en conditormester med almindelig dyktighet i alle landets byer. At forlange specialarbeid.er, som der kun vil vare anledning til i de storre byer, mener man vil vare uriktig og ikkc horende ind under en svenneprove.
V eiledning.
I(omitceu iremla samtidig et forslag til veitedning lcr clcn provenrevnd som skal lede og bedonlme svendeproven. Som bekjendt skal foruten bedommelse av
vanE
EN FORTRINLIG MARCARIN TIL BILLIGSTE PRIS. ENESTAENDE BAKEEVNE Smorf
leverer landshjendte
Et hveternel atv jevn kvalitet er altid en fordel. Da vet er conditor hvadhan har
at arbeicle med
Den ievnekvalitet og tlen
hsie livantitet legger Skiens
Veilectning i bruh av haandverksplakaten lor conditorer.
Prsvenavndens medlemmrer bar, for de trar sammen, ha sat sig ind i Haandverkslovens SS 29, 30, 31 og 32.
N-avnden skal kontrollere at betingelsene for proveavlaggelse er tilstede, - om {er for lerlinger ioreligger-Lrerekontraktog for proveavleggende i henhord til Haandverkslovens S 31 om han har arbeidet minst 3 aar i conditorfaget, hvorav minst de tre siste maaneder paa det sted hvor proven avlagges.
Aktiemolle an Paa i sin Produksjon. Dertil kontnrer at prisen er billig i)et er derfor klokt av Dem atg mel
jore et forssk med dette
Hvite Jakker, Huer, Forkler syet av prima stoffer og med forsteklasses som' Rimelige Priser
Tidl. Andr. MonsenVaskerelvgt' 26, Bergen
det utforte fagarbeide, svendeproven ogsaa omfatte opvisning i haandlardighet og verktoiioring samt mundtlig eksamination og tegning. Om disse punkter, hvorledes og i hvilken utstrakning de maa efterkommes, har der hersket nogen uklarhet i llere fag' [{aandverkerforbundet har derfor utarbeidet en norm' som kan tilpasses elter de forskjellige fags b'ehov'
Vort styre har indarbeidet komiteens ovennrevnte forslag i denne norm og foreslaar nedennavnte veiledning. Som man vil bemerke er under tegnebedommelsen understreket den utforelse som garneringen al' clesertkaker faar, baade i det tilfzelde at attesterte skoletegninger kan lrcmlagges eller ikke. Orn nogen egentlig arbeidstegning kan der ikke bli tale i vort fag; det maatte da vare, hvis den proveavlaggende arbeider en Inere vidtloftig opsats'
Det paaliggcr isar provenevndens formand at sorge foi at lovens og plakatens bes'temmelser blir or.ifioldt. For en proveavlaggelse begynder, 'bar han for den samlede navnd og proveavlaggende oplyse, hvilke fagarbeider som skal utfores, samt referere plakatens $$ 1 B og C, lste punktum, samt ,S 4 og $$ 6, 7 og.9.
Ad B. Om opvisning i haandfrer'dighet og verktais-
Ioring:
Hvis massen til provestykkene tilberedes maski' nelt, maa den praveavleggende derefter ved haandpiskning av eggehvite eller flote eller varm masse godtgjore sin lirdighet deri. Likesaa maa en deig eltes- med handene, hvis butterdeig eller smaakake' d,eig til provestykket er eltet maskinelt.
Haandfardighet forovrig ansees provet under de forskjellige tilberedelser og opslag, hvor baade kjevle, utstikker,e, spraitep,ose med tyller (garn6rpose) og andre verktsi forutsattes anvendt.
Om muntlig eksamination:
Den muntlige eksamination kan tildels ske i forbindelse med provearbeidets avlaggelse og om' handle saavel materialene som deres anvendelse. Ved eksamination maa ogsaa godtgjores at den proveavlaggende kjender til fremstilling og anvendelse av marcifan samt de elementare regler for kokning av sukker, marmelade og sYltetoier.
Ad C. Tegning:
Til bedsmmels,e herav kan fremlagges attesterte skoletegninger, som sammen med utfsrelsen av fagarbeidets garnering blir grundlaget ior tegnekarakteren.
Kan attesterte tegninger ikke fremlaegges, gives clen proveavlaeggende adgang til i proveneEvndens nrervirelse at iegne f. eks. den garnering han akter at anvende. Utforelsen av denne tegning gir da i forbindelse rned garneringens utforelse grundlaget Ior tegnekarakteren.
Baacle f,orslaget til fagarbeidet og veiledning blir nu indsendt til llaandverksraadet til godtagelse' Fagarteiclet kan ikke andres, for cler cr ialdt kgl' resolrrtion for at sit:t kan ske.
llosstaacndc billede viser atter en ung mand, som med sit <udmerkede> provcarbeide foran sig cr indlem,met i vort fag.
Arbeidet d,er er noiaktig og smakfuldt utisrt, indebarer et gladelig bevis for anlreg og interesse for faget og gir de beste lsfter for den unge mands fremtid; men saa er hans laremeeter heller ikke nogen ringere end conditor Johs. Jo,hnsen, Vincteren Conditori, med sin for sit iagkundskap velkjendte
verksmester, hr. Corneliusen.
Provearbeidet er utfsrt av Thorle ii Landen, som av sitt mester karakteriseres som en meget interessert og arbeidsvillig mand med en beskeden og pen fremtrreden, saa det er os en glade at stille ham frent i lyset som et forbillede for den ungdom der har valgt sig conditorlaget som sit livs n& ringskilde, likesom vi onsker ham velkommen ind t vort fag. H. S. Langli.
Der har gjentagne ganger varet skrevet om sukkerarbeider for dette ziemed.
I den anledning skal jeg tillatc mig at prcsentere en metode for laserne, -- det vil si for de lasere som ikke tidligere har veret bekjendt hermedfor fremstilling av billige, men dekorative ting i sukkerdekoration.
Jeg tror denne masse og Iikeledes metode er saa litet kjend( her hos os, at jeg antar nogen av mine arede kolleger vil satte pris paa denne meddelelse og likeledes gjore et forsok dernred. Ilvis nogen av laserne skulde ons,ke mere detaljerte oplysninger herom, skal det vare mig en fornoielse at besvare sparsmaalene ved henvendelse til bladets redak,tion.
Til fremstilling av gjenstande i denne genre betjener man sig av folgende masse:
6 dcl. vand utkokes med 40 gram hornlim; naar dette cr helt koldt, rores ind saa meget florcukker som til en temmelig fast sproiteglasurrores godt saa clen ikke siger.
Skal man f. eks. lavc et dyr, menneske, cugcl m. v., saa ans[<affcr man sig noget virre, pen og ren bor den vare, men ikke for myk. Av denne virre laver man .et passende skelet; man laver sig en spro,itepose av foranstaaende masse og sproiter rundt skelettet. Naar man ser at det vil begynde at sige av, saa slutter man med sproitningen og modellerer litt paa det is,tedet med en fin pensel. Denne maa til stadighet dyppes i en kop koldt vand, dog ikke for ofte, da det blir for meget av det gode, og i det tilfelde vil massen rende av.
]i);rs" ,jp
Saa satter vi skelettet med det paasproitede bort
Motto: ,,I{one betterfew as good'''
v
iTAI{IIO8A WHTAI
Pateni Fl h oEi..GR Comny.
overalt anerkjendt som de ypperste KAI{ADISKE HVETEMELS merker. Forlang cierfot' disse fra [)eres Eugros-leveraltdor !
l\loller i de bedste Hvetedistrikter i Kanada og U. S. A.
til torring, dog ikke i ovnen eller torte-ckapet, men derim,ot i narheten av ovnen, og naar saa det paasproitede er helt tort (gjennemfsrt), fortsetter mau at spraite vidiere utenpaa, modellerer med penselen og satter atter bort til torring. Saadan foltsetter man, til figuren er fardig.
Ved at forsske n,ogen ganger vil man snart forstaa, naar man bsr holde op med sproitingen og naar man atter kan ta fat herpaa.
Forovrig er det med denne modellering som med anden mod,ellering at det er iakttagelsesevrlen, sansen og viljen til at skape det billede man ser foran sig i fantasien, ikke som mange tanker bare en ovet
haand det kommer an paa. Det er lllange uovecle haender som kan faa ovelsen, bare viljen, skapergladen og sansen er der.
Til fremstilling av dekorationsopsatser forbundet med forskjellige dyr eller grupper derav eller lign. gjar denne masse ved denne metode sig meget flot.
Dette er antagelig ogsaa den billigste form for fremstilling av sukkerutstyrsarbeiderdertil et enkelt og taknemlig materiel enhver med iitt anlag og interesse kan gjore noget utav.
Omstaa'ende figurer er en polarf orsker og en dansendc sjomand.
De ting som her staar til raadighet f'or en konditor er mangfoldige. Den ene kan bringe uttryk for festtanken med cn vakker isdekoration, den anden igjen kan komrne til samme resultrt med lorskjellige desserts og kaker dekorert lor anledningen. For'at begynde med is bsr fsrst isegg i porti,onsstorrelse nEvnes.
Ikke alle har passende egglormer forhaanden, anskaffer man sig imidlertid etpar dusin eggeskal av blik, da er dette en liten utgift, og mau kan dermed efterhvert fryse et stort antal isegg. Til fyldning av disse eggeskal anvender man naturligvis bare is der er frosset i maskine. Floteis kan man kun anvende der hvor man har anledning til at fryse eggene tort. Naar man setter sammen de lose eggeskal efter at
ha fyldt disse rned floteskum og elter at ha pakket hvert enkelt forsiktig ind i papir, kan man imidlertid ogsaa fryse disse i vandis rncd salt.
Ogsaa med frosne iyldte egg kan fremstilles forskjellige ting. Der staar jo en hel rakke iss'orter til utvalg hertil. En stzrre sm€gsvirkning opnaar man. naar man kun ilagger nsitral iskrem og i midten fyld,er med forskjellige frukter, som forst kan trakkes i en eller anden liksr. Til en isanretning bor man altid atrvcnde egg i iorskjellige farver, helhetsinntrykket blir da meget vakrere. For at opnaa at eggene hvad form og utseende angaar holder sig bedre, dypper man dem straks efter uttagningen av formen i koldt vand. Paa denne maate blir eggene cvertrukket med en ishinde, idet vandet straks efter
Slitebane og sidevagger i et stykke, hvotved man undgaar skjater og faren for sprakoing i sideveggene blir mindre.
har 3 store fordele:
l. Den flate slitebane.
Den flate slitebane er i kontakt med veien i hele sin bredde, derfor jevn slitage og storre varighet'
2. Slitebane og sidevagger i et stykke.
3. Uniflex cord konstruktion..
Cord- og gummilagene er saa at si sveiset sammen til et stYkke og det opbyggede dek blir derfor smidig og elastisk og er bsielig som et hele,
-
Telefon centraltrord 23994
<dukkerten> fryser paa, i sardeleshet hvis eggene med en gang blir lagt ind i cn godt indsat konservator.
Istedetfor vanctr kan mau bruke melk eller kaiieflzte, ja sogar upisket kremflote, meu man lnaa i cleite tilirelde farve samme i tilsvarende kulsr som egget. Egg dyppet paa denne maate ser appetitligerc ut, og forsynt mecl en saadan ishinde lar de sig ogsaa lettere anrette, da de blir mere motstandsdyktige.
Anretter man eggene i et rede av spundet sukker, bsr man huske paa forst at forme redet og derefter legge eggene i, da dette ser meget naturligere ut, end naar man efter anretningen laggr:r det spundne sukker omkring. Istedetfor et rede av spundet sukker kan nran sproite et av floteskum, som man lor at gi det et mere naturlig utseencle forst larver med chokolacle. For at kunne sproite saadanne reder tranger man et ttnderlag, som best frernstilles av en let biskuitmasse.
Til denne masse anvendes en rund eller oval form i hvilken man lylder litt biskuit- eller wienermasse. Har man ikke passende former kan man paa papir sproite passencle store ringer av baissermasse eller lignende. Over clette underlag blir saa redlet ut'
sproitet rnecl chokoladelloteskum. Man tnaa paase at redet er tilstrakkelig stort, saa at der er god plads til eggene paa midten, saa at netverket ikke blir be' skadiget. Lite sstet flsteskum fryser som bekjendt hurtig. Staar et tilstrakkelig antal konservatorer eller et moderne lryseskap til raadighet, kan mau mecl lethet lave redene paa forhaand.Egg med cr€me, altsaa Blanc manger og gel6e tilberedt i na' turlige eggeskal later til at vare gaat helt av mote. Imidlerlid er dog en skaal med saadanne egg et meget tiltalende syn. For at tilberede disse trenger ',.i forst og fremst jevnt store og friske egg, som forst renses godt med varmt vand og kost. Naar
Daglig tilforsel av nylagte. t-gen preserveringsanslalt. Billigste dagspriser.
OSLO
Etablert ,l897. Telefon adr. ,,Avreba" - 14434. Telegr 26W2
er paa grund av sin solide, praktiske og smaklulde utforelse og billige pris sarlig eftertraktet og anerkjendt som den mest fordelaktige og billigste ovn paa markedet.
Er levert i betydelig antal til indenbys og utenbys baker- og konditorforretninger som alle er like tilfreds med Norsk-Varm apparater.
Forlang Brochurer og Referancer,
l,IARl,IARA TYEKISK
KVALITETC I CAR ET
Telefon 13081
Post- og Telegramadresse: No*hoarm Os/o
dette er gjort laver man med en skarp kniv et hul paa langsid,en av egget; dette hul maa vare saa stort at man sener,e kan stikke en rundtylle ind. Paa den motsatte langside laver man likeledes et hul, dog bare med en naal. Cjennem dette puster man indholdet av egget ut gjennem det stor'e hul. Hvis man har en glassproite med lang spis, kan man stikke denne ind i det store hul og dermed trakke indholdet av egget ut. De tom,me eggeskal blir nu renset godt, helst bor de ligge natten over fyldt med vand, derved vil alt paa indsiden av eggeskallet oploses.
I de uttsrkede skal fyldes saa det onskedg clet vare sig crdmer, gel6er eller Blanc manger, men selvfolgelig forst naar dette er blit koldt. Det lille hul blir tattet igjen, og gjennent det store hul bl,ir Iyldingen -sproitet incl i egget. Naar indholdet er tilstr;ekkelig stivnet, blir egget dyppet i varmt vand, og skallet blir fjernet aldcles sorn paa et kokt egg. Selvizlgelig bsr massen som benyttes ikkc vere for blot. De avskallede egg ka,n atttettes i en kurv av spundet sukker. Hvis man farver massen i forskjellige Iarver, blir det et broget virvar, som virker meget dekorativt.
Netop naar det gjelder paaskeegg, findes der jo utallige nydelige og morsomme maater at anrette disse paa, f. eks. er en vreltet trillebsr samt en torvkurv taknemlige motiver.
Tilslut skal endnu navnes en original og letvindt anretning for paasken; hertil brukes floteis i halvkuleform, som vendes paa fatet, endvidere cn svovelform hvori formes store kaalblade, likeledcs brukes en sittende hare av marcipanbaade haren og kaalbladene sminkes.Man trykker fire kaalblade mot isformen, saaledes at det hele virker som et kaalhode, og oppi dette satter man haren, saaledes at den titter frem med hodet,dette tar sig baade morsomt og nyd'elig ut.
ffiffie&Pffirffiru
Choftolade, Konfeftt, Kaftao, Couoerture etc.
Telefon 23 915
Kirkegaten 14.16.18Otlo
Conditor Jahns tracteursted Paa Nygaard.
Fra Bergen har vi mottat et utklip av nBergens Aitenblad> som i forbindelse med det vi tidligere har hsrt om llere av den eldre generations conditor' mestre der, ganske sikkert vil interessere mang€ av vore lasere.
Berg en Kolonial en gro3 iliiilltilililiililiilaiiiiiiiiiillmiilililm-IilruilililrmiiililrrllMlriliiir-lail-rl-tlalllriiliilfinllil
Anbe[aler specielt til konditorbruk Flormelis
Smult og Krydderier
xIIlililIlilllllllrlilllilllllllllllllllllllllllllllllxlilll]lllllllllnlllllilllillllxlllllllllllllllllillllillnll Rikstelefon 3 648
Telegramadrerse: Mohrgiertcen
indeh. Edrvard Erichsen og H. L. Erichsen OSLO
For Baheri og Conditori anbefoles
A s
Smsr - Egg - Rosiner - Sukat - Mandler
Telefon 2269226711
Fra 1850 og op i sytti-aarenc laa der ute paa Nygaard i bakken mot syd, hvor den tidligere jernbanetunnel ender, et av mange bergensere sskt tracteursted, og stedet horte til den store gaard paa Nygaard, som dengang eiedes av enkemadam Prom. Dette tracteursted var oprettet av Adolph Jahn, som i 1850 leiet den sydvestlige del av Nygaard. Jahn
Enestdende ftoalitet til ftafter og desserter
fra 1 til 20 liter for hdndkr. og motor
1os INGWALD NIELSEN
O pr etlet I 893
Oprettet lB93
anbe{aler som specialitet vor utmerkede margarin til bakerier og konditorier.
DIPLOM . H. F" M. - REX
Representant i Oslo
.,4genter antages ooeralt hoor iftfte represenlert.
var {ra byen Greifsrvald i Pomrnern og hadcte ticlligere drevet rt conditori i de to smaa ltuser nedenfcr Rcimers' bakergaard i Kong Oscarsgate. Dct var de to huser sorn bare hadde en gatedar, og det ene hadde mansardetak, men det andet hadde gavl.
Jahn tok borgerskap som concl'itor i 1639. Imidlertid sluttet han med sin conditon'irksomhet og flyttet ut til gaarden under Nygaard, og mecl gaardsbruket holdt han samtidig et tracteursted, lrvor m:rn kuncle faa ol, vin og kaker, cggedosis og audrc lrekreriet'.
}{er r,ar to vaaningshuser mcd lade- og f jasbygning, og til Jahns krcaturbestand kom der regelmrcssig hvert aar err holsteinsk ko som Jahn fik som present fra en av familien.
Til stcdet hzrte ogsaa flstmandsstation, og flstten skedde fra en brygge .som laa nedc ved Puddefjorden Dg ovel til Solheimsviken e1ler Damsgaard.Nedq i bakken i et tra var der en klokke. med hvilken lolk ringet, naar de skulde ha flat.
J'racteurstedet laa t,akkert; her var lattdlige onlgir,elscr, eie langstrakte Nygaardsmarker, prltktige all6er , utsikt til Puddef jorden og Lungegaardsv:tttdct, Ilergensdalen sydover, og fjeldene n:ed lJlrikken i ost og Lsvstakken i vest. Her var som sagt megen sakning, isar om lordag og sondag, og bakken som fsrer ned n:ot syd kaldes endnLr for Jahncbakken {ra tracteurstedets tid.
Hovedhuset indeholclt i {erste ctage en stor stue, hvcr serveringen iandt sted, desuten et kjakkeu, overtpaa kvisten var privatleiligheten.
Bak disken i stueu stcd Jahn, mens pikene gik rundt og senrerte gjestene, hvis tale og sang ofte stod hoit undcr taket. En stadig gjest hos Jahn var den gamle skuespiller Ivar Byc, som var , en perscnlig ven av Bjarnstjerne Bjarnson, ,og denne underholdt sig ofte med Bye som var mere end almindelig intelligent og en gammel, erfaren teatermand.
Bjornson bodde under sangerfesten i 1863 med sin hustru Caroline hos Jahn i det lille huset sont
Telelon I I 930
laa noqet hrlierc oppe, for Caroline var sosterdatter av Jahns kone og kom nreget tidlig i huset hos Jahn i Kong Ost:arsgaten som pleiedattcr.
En aften vur der privatfcst hos Jahn paa tracteurstedet.Bjornson var ogsaa tilstede, bg punschebollen var maaske bngget uoget sterk. Saa optraadte en av gjestene, onkel Selboe, d,er hadde den leil at stamme noksaa meget, som danser, og Bjarnson lopte: ,,Nei, se Selboe, han stammer i fottene ogsaa !r>
Dcr var megen hygge og lornaielse lros Jahn paa Nygaard i hans tracteurtid.
En gang trodde de at det spokte derute; der taltes on: at en gamrnel eier av stedet, Gtllick, gik igjen. En kveld efterat Jahn og konen var gaat tilsengs, horte de det rumsterte nedenunder, og konen mente straks at det spokte. Jahn maatte trakke i buksene cg gaa ut paa gangen, hvor han ropte: ,rlst der nogen dernede?> Da der ikke kom svar, gik hau ncclover tra,ppen og fik se at doren til kl*skapet stod aapen, og her landt han spokelset i form av crr av stamgjestene, N. N., som hadde villet gjore visit til en av husets piker.
Nvgaardsall6en hadde i 1860-aarene ikke noget godt ord, for her sa lnan at det virkelig spokte. Det val' narmest bycns gavtyver som her om kveldene drcv sit spil og agerte spakelser. En kveld handte Iolgeucle muntre episode i all6en:
Ccnditor Jahn kom en mark kveld utover fra byen, cg fra den motsatte kant kom institutbestyrer \il/aage som bedde i tidligere presten Dahls hus i narheten av all6en. Da disse to herrer fik oie paa hinanden i deu morke all6, stanset de begge oieblikkelig, forat den anden skulde passere {orst. De var ikke sikker paa, 0m det var gespenster eller iolk av kjott og blod. Da Vaage var i nrerheten av sit hus, skjot han hjertet op i livet og gik nogen skridt frernover. men saa stanset han. Jahn syntes nu at det begyndte at bli en smule nifst og ropte:
kol<eplater, stekeovne, komfurer, ovne nr. m.
hos TORVGT. 4, OSLO
<lch bin Jahn paa Nygaard. Wer bist Di?>
.<A.ha!> svarte Waage lcttet, "ich bitr \\'aage paa Nygaard; guten Abend!"
Man vil studse over Jahtts tysk, rnen han blandet paa sine aldre dage norsk og tysk sammen i ett grad som var sarlig fornaielig.
Sorn saa rnange andre tracteursteder hadde ogsaa Jahns den skjr ne at'bli utsat for anmeldelse for at ha solgt drikkevarer ulovlig utover den reglementerte tid. Og Jahn blev altsaa indkaldt til politifuldmaktig Frisach og motte frem til berammet tiC. I gangen paa politikanmeret ventet han i syv lange og syv brede, indtil endelig doktor Heyerdahl, som lignet Frisach paa et haar, kom gaacrrde. Paa Jahns sporsmaal orn det var politiluldmaktigen, svarer F{eyerdahl s,pokefuld ja, hvorefter Jahn forklarer
ham, hvad han er anmeldt for' Til dette svarel' Hcyerdahl:Skjank De bare, hr. Jahnl Og Jahn fortsatte med at skjanke, indtil der kotn ny indkaldelse, og nu traf han den virkelige Frisach' <Di haberr jo gitt mich lov personlig, herr politi' ftrlm,rchtig,>> paastocl Jahn, og forklarte sig noiaktig cm sit mote med ham. Og tilsist forstod Frisach at dct var lleyerdahl som hadde varet ute at gaa, cg deruitterte Jahn med eh advarsel.
Senere sluttet Jahn sin virksomhet som tracteur o.q flvttet mscl .sin kone ind til byen, hvor de begge daCe for endel aar siden.
Nu er: Nygaardsall6ens isvkronede buer en saga, tracteurstedet og hus'et, hvori Biornstjenle Bjornson bodde, er forlangst revet, og istedet staar en moderne villa, men bakkert heter Jahnebakken den dag idng'
3die
etage oo'prrt
G. MollhausenConditori & Wienerbakeri -, Karl Johansgate 17, cr Oslos aldste conclitcri.
Det er etablert i 1852 av Johannes filallha.usen, sorn var fadt I 826 i Oldeiloe, nar Hamburg, og kom til Norge sonl ultg mand. ller tok han norsk statsborgerskap scm baker og conditor eg drev forst forretning i Drammen, senere flere steder i l(ristiania. Forretningens gruncllagger dade i 1909, mcn allerede fra slutten av 70aar€ne og ind i begyndelsen av S0'erne lededes be" driften av den aldste son, J ohan n es lV[oll lruu se n, sor^n dode i 1889. Da tok den yngre brr:r, Georg i4olLhausen, ledelsen og undcr ham har forretningen utviklet sig til den store moderne bedrift den nti er.
Den nuvarende ind'ehaver er fsdt i Kristiania 1866. Han har varet vel seks aar i Tyskland, hvor han lorst avsluttet sirt
skoleutdannelse og var derefter et aars tid i forretningsbranchett. Sia reiste han hjem og overtok bcCriiten. Han er en av Conditorf oreningens stif' tere.
Ogsaa tred je generation av l\lsllhausens er i arbeide i iorretningen. In dehaverens aldste son, John Mollhausen, er fsdt i 1893 i Kristiania, har faat sin fagligc utdannelsc i forretningelt og val sail langere tic,li utlandet. []an har tat svendeproven i hegge fag, i conditori 1910 og i bakeri 1912. Han er nu leder av butikken og serveringslokalene.
Den yngre bror, Aagnar /Wolllhausen, er faCt 1894 i Kristiania, har rnerkantil utdannelse og gik 1917 ind i forretningen soln kontorchef.
Den yngste son, Birger ,llollhausen, er fodt 1904 og utdannet som baker og cc,nditor. Elte r langere tids ophold i utlandet gik
Melet er forstelxlasses. Prisen er billig.
De ftan iftfte faa kirpt noget fordelagtigere mel.
han sommeren 1927 ind i forretningen som leder av conditoriverkstedet.
Den store byggeplan, som nu er gjennemfort. omiatter hel odbygning, utvidelse og modernisering av Mzllhausens cond,itori og har tilfort Karl Johan en vakker, monumental facade.
Da det har varet nodvendig at holde bedriften gaaende under hele ombygningen, er denne fordelt paa flere repriser.
lste reprise, som paabegyndtes i 1917, var opbygning av bakgaarden fra tre til fem ctager. Arbeidet var ferdig i 1919.
2den reprise var ombygning og indredning av anden etage til gaten; den stod ferdig 1921.
3dje reprise var utgravning av kjelderen i to etager og omindredning av lste etage.
.4de reprise var opbygning av forgaardcn fra tre til seks etager, samt opbygning av bakgaarden, likcledes til seks etager. Dernast indredning av trcdjc etages serveringslokaler, som i disse dage er aapnct.
Cigarer kr.2O.OO Pr. 5O stk.
Tyrkisk og Virginia kr. l.OO for lO stk
SOLBERG & HANSEN
Hele eiendommen disponeres nu av baker- og conditor"yirksomheten, med serveringslokaler i tre, smukt monterte etager. I underkjelderen er alle de tekniske anlag, i overkjeldertn ekspedition og kjokken I lsrste etage butik og serveringslokale. I anden og tredje etage serveringslokaler. I fjerde ,etage bakeriverksted, i femte conditoriverksted og i sjette kontorer.
Bygningen, hvis arkitekter har varet d'herrer Andr. H. Bjercke og Georg Eliassen, er helt igjennem tidsmessig. Gaarclen er bygget ind i jernkonstruktion, alle gulve stapt i beton, og bygningen staar paa pilarer av jernbeton paa fjeld.
Vi onsker Msllhausens tillykkc med fuldendelsen av dette store bygverk, som baade pryder vor bys hovedgate og vil staa som et monument over indehaverens dyktighet og energi. Red.
Marsipanmasse
er almindelig anerkjendt som den bedste. (Garanterec at indeholde'/s mandler og l/a sukker).
rikhotdige
Forsteftlasses ftoalitet og moderne monstre. Forlang oor specidlftatalog ooer rcstaurantarliftler.
Far i tiden var det sorn bekjendt saa at de unge svende kunde reise paa sit haandverk efter utstaat laretid. Krigen og de derav folgende daarlige tider i Europa har gjort dette narsagt umulig i de senere aar. Vort haandverk er jo som alle andre avhangig av, at der kommer nye impulser og ideer, politimyndighetene har sat en stopper for utenlandske svende, og vi er paa denne maate avhangig av at fornye vort lag ved egne ideer. For at raade bot paa dette forhold har jeg ment at ville foreslaa en utveksling av unge conditorsvende eller med andre ord man bytter svende. F. eks. A. A. i Oslo bytter svend med B. B. i Kjobenhavn for et tidsrum av 3 maaneder. Utvekslingen kunde gjalde bare Skandinavien, og
ra-ana-ana-arra-a-a-a{a-aranarana-ananana!aronan9-ana!.4!a-arana-a!a-4..4(a!anana
den kunde ogsaa gjelde det ovrige Europa, nogen granse herf,or har jeg ikke ment at trakke op.Det kunde vel foregaa paa den maate, at der blev indsat et avertissement i det fagblad fra hvilket land man onsket en svend. Vedkommende svende, som da ansket at bytte, maatte selv betale sin reise tur og retur, og mesteren maatte hjalpe ham til at faa et godt og ordentlig logi. Jeg tror, der paa denne maate vilde vare meget at lare baade for de unge svende og for mesteren, og man vild,e faa nye ideer utefra, uten at en eneste mand blir led,ig i Norge av den grund. Det kunde vare interessant om mine herrer kolleger vilde uttale sig i C. T. om dette sporsmaal, og om det danske og svenske fagblad vilde ta det op til droftelse. Eranslsen.
Ved Statens Teknologiske Institutt er der i disse dage i samarbeide med Bakermestrenes Landsforening,oprettet laboratorium for bakere og an. sat bakerikemiker. Bakerlabora,toriets opgave er blandt andet at ut fare a,nalyser av alleslags raamaterialer som brukes i baker- og conditorfaget og forovrig drive konsulentvirksomhet i bakerikerrdskc ,og bakeritekniske sporsmil. Bakermestrenes Landsforening har henstillet til sine m,edlcmm,er kun
at kjzpe mel og raaprodukter som paa forhaand er provet ved Statens Teknologiske Institutt. Derved har bakeren sikkerhet for at han er tjent med de varer han faar. For cond,itorier vil dette laboratorium vare av stor interesse. Der er ingen tvil om at en ikke liten del av, de praparater som tilbys conditorene i form av krempulver, eggepulver, farveoplosninger, krydderier og meget andet enten rent ut maa karakteriseres som hunr- lnlerior av laboratoriet.
Telefon"r: 10764 - 27 457 - 23765
Kolonial- & Melforretning en Gross
MASKINER for Bakerier og Kond i to ri er 24, Oslo
Telf. 22 915 osLo
Centralbankens Gaard, Indg. Toldbodgt.
Vareautomobiler
fra kr. .1 500, - tlg 0p()\'el'
Parkveien 27-29 OSLO
Tekn. kem.Fabrik
I?E:"8iE$lii GJ gvIK
Erab,.,862
Anbefaler sine Specialiteter for Konditorer og Bagere:
Essentser, Bagepulver, Cr6matine, (udmerket {or Stivpiskning af Flodekr6me), Vaniljecr6mepulver, Bagestof (for Sprostekning af Kavringer), G6l6-Extrakt i diverse FrugtAroma til Spraitg6l6 og Formg6l6.
Sp eciali et: Rum'essents fra d'herrer Rivoire & Fils, Paris
bug eller ialfald salges til pri-"er, som er det mangedobbelte av varens virkelige vardi. Bakerlaboratoriet vil her kunne yde condiitorene store tjenester. Forlang derfor at alle deres raavarer, og specielt prreparater sonr De ikke kjender lra for, F,aa forhaand er analystrt ved bakerlaboratoi'iet. Det er det minste forlangcntlc eu forbruker n:aa kiinnc stille til sin leverandar Leil Larse.n,
Indvielsen av de nye lokaler i Elektrisk Bureau ilndt stcd mandag den 20. februar kl. l. lndbydelser var sendt til samtlige haandverksgruppers formrnd, disse var da ogsaa mott talrik frt'm.
Forstanderskapets formand, statsraad T. Prydz, aapnet hoitideligheten ued en velkomsthilsen til samtlige og gjenn,enrgik derpaa i korte trak instituttets tilblivelse og vanskeligheter i de l0 aar, som nu var qa.at; men det gladet lormanden, at de fleste grupper haclde vist instituttet meget stor interess'e og uttalte haabet om, at de utenforstaaende snart maatte {r:ige elter og opreite sine kurs.er. Naar kommer conr-litorene?
I=ornranclen meddelte, at statsmaktene hadde stillet sig rregrt imutekomn:ende, saaledes var der bevilget siden 1 920 kr. 350 000 til nybygning for instituttet, Iikeledes var der av Pengelotteriets midler avsat et stipendieiond, stort kr. 100 000, som disponeres av I laandverkerforbu ndet.
Efterat hr. Prydz hadd,e takket regjering og storting for den store sympati og interesse der var ydet instituttet paa forskjellige maater, gav statsraaderr ordet til direktor Bjarne Hauge, som derelter gav end,el interessante detaljerte oplysninger om driften i cle forlopne 10 aar.
Samtlige indbudne blev .saa vist omkring i verkstedet. Forst kom man til det udmerket indredede ba"keri-laboratorium, hvor hr. kemiker Larsen for-
Centralbord: 1562or
Centra.lbord: 15620
e I(ake- og sniorbrocl- hos INGWALD NIELSEN gafler (dobbelte) ToRvcr. 4, osLO
anbefales fra
Referance : hr. condilor Sim. Solberg
T-eleion16154
Keysersgt. 8
Agentur i I
Telefon 12 622
Lager av I baker- og konditorartikler
klarte indgaaende om laboratoriets opgaver, derefter be'saaes cementindustriens avdeling, som d,elte rum med bakerne, videre besaa man snekkeriavdelingen i fuld drift, derefter blcv prover paa sveisning forevist.
En trakprove paa jernets seighet og styrke var megct interessant.
Efter endel yderligere omvisning takket vi direktoren for det interessante foredrag, hvorefter nran fcrlot instituttet med gode znsker for dets fremtidige virksom,het. H. T.
Berigtigelse.
I <Norsk Conditortidende> for februar har der' indsneget sig en feil, idet der i artiklen: <En av de. gamle mestre fortaller>, desvarre er uteglemt ordet <fortreller>.Red.
lilililIIIlililillr III ilililil ilil IIr il IililililililI [il I I n r lr ilIilIil ltx
= ilItIilIil I [il Iil [ilI ililil [ iltil illll til [[ilI tIil
Oslo Konditorntestres Forening avholdt den 5. mars en nreget vellykket ll- og prllsefest i Parkcafeen, 2ddn etage. Hr. conditor F'ahlnran og frue fra Helsingborg, Sverige, var tilstede paa festelt, som var praget av en ekte kollegial stemuing fra flrst til sist.
l(onditorforeningcns Medlcntsblad, Kjpltuthavn, har siden redaktlr Thuesens d1id, i novenrber 1927, veret redigert av hr. conditor Oscar Steerr, l(jlhertlravn.
Som ny redaktlr er nu ansat hr. conditor A. B. C. Hansen, som inogen aar har vieret sekret;er i hladet.
Mangeaarig Ieverandor til de fleslestsrre bakerier i Oslo, Freia Chocoladefabrik, Hiemmenes Vel m. fl. og
H ai krza. I itet Rirnelig Repa.rasjonerpris La.dninger
ING. ARVID LIORANGE
Stortingsgt. S2 Telelon 12722
Stenersgalen 10, Os/o Ttf. t6293, t528t, t4474
Bakke Mslles Rugmel og Gropsorter samt Champion Hvetemel er kvaliteter alle bor bruke.
De fleste ledende Amerillanslle Haelemelsmerfter anbefales fra lager.
BERGE N
I)ostbox 195 Telegr.adr. , Molleir "
Mineraltandfabriken
Brus 6
Telef.60336
Terte har i lopet av kort tid vundet almindelig anerkjendelse og benyttes av fremtred' ende bakere og konditorer over det hele land' Et forsok vil overbevise Dem om at Terte er av fremragende kvalitet og er prisen rimelig.
SKOYEN OSLO
EN GROS
PRISER
Anbefales til Conditori-, Hotel. og Restaurantbruk. Telefon 26955
TORGERSEN & CO. osLo
ELVEGT. 32, OSLO
TELEFONER: ls ts2 - ts 280
Smsr og egg en gros.
Plads tedig.
2 dygtige conditorsvende kan faa plads. Olaf Erenstsens Conditori, Bergen.
gafler, skeer, fate, kaffekander m. m. SALVPLET
Telefonerr 2671210101 - 14533
leverer gode Varer i MELK, FLOTE, SM0R og
Koftecholplade, Konge, Grand, Nectar & Special saml Spisechoftolade, Drops, Karameller O Laftrits anbefales.
Avgiften paa indfort chokolade. Stortingskomiteen er cnig i at den bQr forhpies. Stortingets toldkonr,ite slutter sig til propositionen om at avgiften paa chokolade og sukkervarer opkreves efter sanrm,e satser sonr for nuvrerende termin. Indtekten opflres med 6,5 millioner kroner.
De indenlandske chokoladefabrikanter har som bekjendt besvaret sig ovcr, at de blir skadelidende ved den maate, hvorpaa avgiften av indflrt chokolade beregnes. Avgiften beregnes nu med 25 procent av indf prselsvaerdien rned tilleg av totd. Departementet uttaler i pro,positionen, at tillagsprocenten gjennemgaaende svnes at vere for lav og at en forh/ielse synes rimelig. Efter loven har departementet adgang til at Ioreta forhliel,se, og det vil saasnart yderligere unders/kelse er ioretat trafie bestemmelse herom.
Komiteen bemerker, at den gaar ut fra at al'giften paa fra utlandet indflrt chokolade blir beregnet saaIedes at norske tilvirkere ikke blir skadelidende og slutter sig til departementets opfatning.
Utgit av Conditormestrenes Landsforening
Ansvarlig redahtsr: Cand. jur. Josef Hanche
Redahtionshomiti : Hugo Tobiasson, Oslo, H. S. Langli, Oslo, Odd Erichsen, Trondhjem, og Trygve Reimers, Bergen.
Utkommer i Oslo I gang hver maaned og kan bestilles ved alle landets postanstalter og ved direkte henvendelse til ekspeditionen. Kontingent: Kr. 3.00 pr. l/z-aar.
Redaktion og ekspedition: A. M. Hanches Forlag, Raadhusgaten 24, Oslo, telefon 12181
Redaktoren privat: Telefon 46085 *h J e
TORVGT. 4, OSLO