Baade paa tire og to for dem som gaar disse ,,dYr" forbi
€r dutten nok mindre go -.
Der gives ogsaa noen andre ,,S!tn"
Som maa findes Paa iutebord,
Svor smagen er god og duften lin
Og barna fubtcr med far og mor,
Ci da gaar lffst iuten tnd!
Det er marripangrisen ieg presenterer ber
Og nreget andet som han fttste.
presenter shat kjopesia noget ttl hper, ff)en busk rnarripangris paa din tiste!
Der er hode, potse og fin-fin shinhe
Og tabber og ribbe med lite fett.
€n trivetig gris uten farpe og sminhe
€r iutens attertineste ret.
Ep detihatesser Du faar tit iut
€r ,,grtsematen" det bedste sut!
Ja, signe luten som atte. han sarnte, fa glernme stravet, sotger og savn.
Ved julebotdet med unge og gamte
J bamtig gtade - om ,,Julebarnets" napn.
7oio.
KJOLEANLECGET KAN OCSAA LEVERES UTEN SKAe rOn tr.i,oxrnnlNil EFTER FORHAANDENVARENDE I-OKALITETEIT
Staa r.alit
Dcr har vert diskutert fagfolk imellem hvor gammelt conditorfaget i virkeligheten er; men saavidt mig. bekjendt uten at vare kcmmet til noget positivt resultat.
Men at de flrste kaker sorn blev fagmrssig fremstillet vilde vere mindre velsmakende nu er utvilsomt.
_ Der er endog dem sorn med krav paa trovaerdighet drjster sig til at paastaa, at det aedle haandverk ikke var ukjendt av vore stamfedre i Edens have, men derom har jeg personlig min store tvil, og denne rnin tvil blir end yderligere bestyrket ved at gjennemliese en gammel munter visestump jeg forleden dag ganske tilfeldig kom over. Ti nevnte vise har nemlig fplgende omkvad:<Thri blpte kaker og te og is det fandtes ikke i Paradj5;,medffrrer dette omkvad riktighet, hrilket der er al grund til at tro, saa kvaler det enlver" fc,rmodning om Adam, som conditor; ti isaafald maatte tier i alle fald ha eksistert nogen av disse saker i paradiset.
Imidlertid hersker der enighet fagfolk imellem orn at vort haandverk er meget gammelt og har havd i samfundet.
Det har varet dyrket under hlist forskjellige-former og samfundsforhold, men altid holdt h6it- av sine tttlvere.
Jeg tror neppe den conditor har levet som ikke har fglt en viss stolthet ved sit fag, og &re v&re conditorstanden ned gjennem tidene for det; ti det b/r saa
KJ@LESKAP
TYPE A-S for KONDITORIER
RESTAURANTER
CAFEER ETC. oo
RIMELIG I ANSKAFFELSE DRIFTSIKKER
BESPARENDE
LET AT BEHANDLE
PETER MURER
(ERNST SCHMID'S EFTFLGR.)
KJELD STUBSGT. I _. OSLO Telefon.l6499 Telegramadr.: ,;presto..
onr (lit fir,q'l
\,;rre: enhver haandverker og god borger holder sin fane hgit og er stolt av sit virke, og ikke -ind.t vi conditorer. Men det er vel neppe ltoget andet erhverv, der trrnger saadan til vern-og bestyttelse av sine uttlverc som netop vort.
Det. er mere end noget andet haandverk hjemgkt av plagiater og fagfusk. Grunden hertil er vel -at slke i selve fagets art og natur.
Det ligger jo saa nrr for en interesseret husmor at eksperimentere litt paa conditoromraadet, og produkt91. d9r blir bed/mt av en hob veninder paa et symlte elier lignende, er jo altid saa guddommeh! deilig.
Ja, der er intet at si paa der, men hvad jeg nermest sikter til med fagfusk, og som i en viss giad er egnet til at skade standen, er disse smarte kvindlr, der skaffer sig en anselig indtekt ved at holde conditorLurser, som de er freidige nok til at kalde det.
Dette er jo et. saa delikat og lokkende emnd,'at
De loves paa nqgen timer at bli rene ehsperter paa omraadet. Man blir da bibragt mer eller minJre vardifuld un-dervisning i faget, likesom samme smarte kvinder forfaftLr og falbyr tilsalgs saakaldte conditorbpker av mere eller mindre tvilsom vardi. Alt dette kan som sagt til en visi grad skade standen.
Splrsmaalet blir:
Ilan og bpr der fra conditorhold foretas noget for at beskytte conditornavnet?At gjpre forgk paa at
faa nrvnte kurser uegtet vilde viere faafcngi og kun tiene vedkommende som reklame, men at faa avskaa,.ct adgangen til at smykke sig med conditornavnet, synes mig naturlig.
For mig staar det i alle fald saaledes, at for at holde lrrekurser i et haandverk maa man godtgjpre, at man selv har laert angjeldende fag og har borgerskap i samme. Det er jo lovens egne ord til en haandverker, der lnsker at ansette en lerling, enten det er en kvindelig eller mandlig, og jeg synes ikke at tro, at loven kan faa en anden fortolkning, naar der antas lerlinger en block og oplares for betaling.
l,lt cholroladcarbeidt.,
L1tve. skaaret ut i blokchokolade
I forrige oummer gjengav vi en avbildning av et sukkermeiselar$eide.
Ovenfor har vi den forn/iclse at gjengi et billede av et chcrkoladcarbeide, som er utflrt ved Heckmann's Fagskole i Krjln
Avbildningen vil nok ha sin interesse, da den viser en av de resultatrike tyske bestrabelser i retning av i conditoriet ar figj4re sig fra bruken av chabloner og former, ihvertfald naar det gjaelder et arbeide bestemt for vinduet. Sukkermeisling er ogsaa et led i disse bestrabelser. Man haaber at bringe utviklingen dithen at conciitorhaandverket med rette kan bli betegnet som ktrnst.
Vi antar at gjengivelsen av billedet ogsaa vil ha faglig interesse hos de conditorer der har den opfatning at tidskravende dekorationsarbeide ikke betaler sig.
Chokoladefigurer stlpt i former'kan man i julen se i vinduet overalt, saavel i conditorier srrm konfektforretninger.
Det skulde i alle fald vere lnskelig om andre kolleger vilde utvikle sin mening om dette emne i nervarende blads spalter, for hvilket jeg formoder redaktionen med glede vilde gi plass.
Jeg synes dette er av saa stor faglig interesse, at det er vard en meningsutveksling.
Det maa vare enhver conditors plikt at staa vakt om sit fag og gjdre hvad der staar i hans makt forat ikke conditorfaget skal bli trukket omkring av spekulanter og falbudt for nogen kroner som andet kram.. Det er en bedre skjebne verd. stg.
En pent ufskaaret figul av chokolade sees derirnot ikke ,mange steder. Et saadant arbeide har nok sin reklamevardi, da den gir uttryk for en conditors kyndighet, og er forlvrig chokoladeutskjering litt av en kunst scm bringer tankene hen paa tr;rskjererarbeide.
Det at skjare ut en pen figur i blokchokolade krever rutine fra conditorens side. Men har kuvertyren ,,1en fordel som materiale, at spild undgaaes. Conditoreri kan lve sig i utskjaringsarbeidet uten at noget materiale gaar tapt. Kuvertyren der medgaar til artreidet kan efter anvendelsen smeltes og formes paany i blok.
Sveriges I(onditortidning.
Sveriges Kcnditor-Frjrening har sendt os meddelelse om at derr fra nreste aar av utgir sin egen tidende, som vil faa ovenstaaende navn. Sveriges conditorer har allerede tidligere hat et organ for sine specielle interesser, i.det hr. redaktpr Mellerstedt i november 1921 begyndte utgivelsen av et fagorgan for conditorer og de:med beslektede interesser. Fra 1923 av blev tidnir-rgen utgit under navn av <Svensk Konditori- & Konfektyr-Tidning. Organ for Sveriges Konditorfcirening>>,
}I.
GLO}INES
ELYEGT. 32, OSLO TELEFON 33299
Smor o,q e,qg en gl'Oss.
Nye forbedrede og pr;sbillige modeller av kassaregistre passende for ethvert konditori
Skriv eJter lryksaker
NATIONAL
KASSA REGISTER
Eneforhandler for Norgc Kirkegt.2o J. AsPaas Oslo
HARMENS a CO.
BERGEN
Jmor og €gg en Gro5
ovner I f,lektriske condir-l tonbvner I vallerende storrelser leveres med hoieste garanti til billigste priser. Omsat 234
Sverige. brikat.
utfsrelse. o Henvend Dem direkte til Ngrge og Norsk faElegant
lulo Lux [0,, Toldbodgt.4, Oslo
fremdeles 'med hr. Mellerstedt som redakt6r og utgiver, men i samarbeide med foreningen. Dette samarbeidt' synes dog at ha knirket noget, saa der efterhaanden inden foreningen oparbeidet sig stemning for at kunne faa hel raadighet over foreninger"Is organ, og fik dettc sit utslag ved aarsmltet iaar i pstersund, hvor der besluttedes at foreningen skulde r.rtgi en helt ny, egerl tidning. For utenforstaaende kan det synes noget besynderlig at en saadan nyorganisation ikke med fordel for b,:gge parter ved nogen imtltekornmenhet skulde kunnc bygges paa det bestaaet'rdes grund med nyttiggjdrelse ",r-J"t hittil indvundne. Naar man imidlertid av de sisl mottagne numre av tidningen ser mcd hvilket voldsomt skyts der kjJires tlp, forstaar man at det e: ugjritrlig at finde nogen bro som kan fgrc ul gavnlig forstaaelse. Vi indskr;rnker os til at beklage det. Vi imlteser med forventning det bebudede prlvenummer av avisen, og haaber paa et godt samarbeide med <<Sveriges Konditor-Tidning>. D; meddelelser vi der venter it krr.r.," faa fra de ma.tg" dyktige, erfarne utfvere av vort fag i Sverige, haaber vi ogsaa at kunn: nyttlggjgre os for vor unge tidende og vor forenings medlemmer.
llot'slit ilc,
Den for nogen 'rar srcien paatankte Forokole for ireregutter, som Oslo Conditormestre vilde oprette, €r eftei megen betenkning ikke blit av og det var kanske <i,:t heldigste efter uttalelserne fra mestrene at d14mme' Hr. ledrktpr! I Deres utmerkede blad <<Norsk Conditortide.nde>>, nr. 2 har Deres utsendte medarbeider skildret kokekunstutstillingen i Frankfuit am Main, hvor ogsaa conditorfaget var re;Drrsentert.
FIan paapeker med megen fagkundskap de mange kunstneriske arbeider utflrt av forskjellig materiel. Med stor interesse lirste jeg alt det vakre og syntes at alle gjenstande stod foran mig i smukt og kunstrrerisk utflrt arbeide. For en ordentlig conditor el ell kunstner, og jeg er sikker paa at alle er enig i dette splrsmaal, som ogsaa kan sees paa side 24 i samme nr" 2 mad overskrift: Karame,larbeide.
Fagfolk forstaar jo saa goCt, at det ikke bare krever haandfardighet og omtanke, men ogsaa tid og mbgen flid, ja, netter rned kanske. Med tanke paa at opnaa saadan haandferdighet og lvelse er det let at lcrstaa, at der maa det begyndes allerecie i leretiden, for at lagge grunden og vitkke interessen' hos den unge mand.
Men indtrykket mar-r faar av vor tids lrrlir-rger blir at de unge herrer: indbilder sig at vrre intet mindre end en svend. Naar saa den korte arbeids-. tid er omme, skal den anden tid brukes til sport, moro nsv.; .so:ri nok kan.vare bra til sine tider, m6n lare. tid er nu eflgang l:rretid. For at bli en flink og duelig svend cr dct ikke nok hare at kunrle lave in lil/trkake,, .6n- ' kransekak e ag 4 pund buiterdeig ' med. .11/2' aais laerrjtid og .faa .karakter saavidl 'antqgqlig.'-eller'. litt
hadre kanske. I leretiden skal grunden legges' og Iiir"r,r."i "rrtd ha det maal lor f,ie at lere mest mulig ,,.,ridanne srg om lKKe netop til kunstner saa dog til litt 1.1 "" I.."".r', saa som modellering, tegning, maling' llU"r",i"" *r. For at naa et saadaut maal kan ikke il;; i"" korte artreidstid, det er visst forstaaelig for ;il,-;"" det maa gaa ut over ens egen fritid' Hvorlr" rn", ikke de unge mennesker anstrenge sig scm ;:;;;.t, clag og nat laser de for at faa sin eksamen' i1;;; r;" l,r..gutt.t hare vilde indse det og bruke' no,.rr- ,i-"t orn dug.t efter arbeidstiden, saa vilde der iunn. opnrres gode resultater' "* R"i som det er naar man konrmer i samtale med rldre mestre , hpter man de har varet baade her og l.i I "tlu"a"t og arbeidet paa.de forskjelligste steder fo, "t ,rtd"t-tne sig likesom anLdre kunstnere, der reiser tii Frankrike, Tyskland og Italien. Men naar s'la.irn.r" --.rd kommer hjem igjen, staar der ogsaa aktelse og ry av cieml der er kommet en anden aand over arbeidet.
Men nu hprer man meget sjelden eller saa godt sc,m aldrig at en ung svend reiser til utlandet. for at utdanne sig, med undtagelse av de herrer mestersfnner.
Naar en ung mand har faat sit svendebrev, er hau vel forngrct og f6ler sig rent ovenpaa,'for nu er da clcn fo:argelige laretid endelig forbi, og han er nu ogsaa komrnet godt og vel fra den strenge prflvenavnd'
Efter endt lereeid blir saaledes en ung svend mere seivbevisst, faar eu bedre lpn og kan saaledes bedre cfterkomme sine andre lnsker i f..-eks. sportslig henseende, eller muligens finder han tiden inde til at se rig om efter err. livsledsagerinde, hvis han'da ikke allerede er fardig med dette splrsmaal..
Tilslut et ord om fortsettelsesskoler i mangel av forskoler. Tiltrods for alle de utriierkede folkeskoler som findes her i landet kunde en obligatorisk fortsattelsesskole for gutter og piker 2 eller 3 aar efter konfirmationen frembringe gode resultater. . P. ]VI.
Tit Norges L'onditorstautl,
Redaktionen tillater sig herved at appellere til samtlige conditordrivende i hele Norge, saaruel paa land som i by, snarest mulig at melde sig ind i vor . I
Landsforening og dernast maa vi paa det indstendigstb be alle saa ofte som mulig at sende vort tidsskrift artikler, store eller smaa, som kan tankes at ha interesse for faget, meddelelser, nyheter etc. Ethvert bidrag vil tllottas med tak.
' Redaktionen vil.srtte sig som opgave,at retie og korrigere det indkomn., .." 1ng.., b.igr", a, beskcdenhet at la vare at skrive. Av srrlig interesse" for os er det at faa fagartikler, f. eks. hvis man utflrer et eller andet pent "rb.id", bestilling paa"'rloget originalt. en pen vindusutstilling, en vellykket svendeprlve, etc.,
a,
L, flil,iltu
S tr rr,nd g u,t e n, BERGET 121
IedevareoU 0ilorrslnin[
Nylagte. og presertqrte
EGG EN GROS
Daglig tilfsrsel av nyiagte. llgen preserveringsanstalt. Ililligste dagspriser.
etc. Fotografer saadant.og send det til vor redaktions repreesentant: A. M. Hanches Forlag, Oslo, saa alle conditorer i landet ved at lase vort tidsskrift kan faa se, hvad der laves av nyt paa omraadet. Gjennem og ved vort tidsskrift skal interessen <-rg forstaaelsen for vort. fag utvikles, oparbeides og heves.
La os i <<Norsk Conditortidende> utveklle tanker og meninger paa en slik maate, at vi kan komme hverandre narmere. Maalet maa vaere at arb-eide for vor Landsforening og vort fag, samt altid holde hgit i e.re vor stand' :, \rd.
0slo ]llchtricitetsverlis ll)'c bal(ertarif.
Oslo Elektrisitetsverks riuverende baker- oq conditortariffer kr. 100,oo og kr. li0,oo er gjeldcnde indtil utgangen av 1921.
Elektrisitetsverket har nu varslet installatlrer og forbrukere at fra 1. januar 1926 vil fplgende sartarif for strlmlevering til bakerier og conditorier tre i kraft.
Gru,r,.dtafut: Kr. 60,oc pr. maksimalt benyttet Ks/ l- kilowattimeavgift:
Yinterhalvaaret: I f,re kl. 7 em.-8 fm. og l1 fm. -2 em. 5 f,re.kl. 8 dm.-l 1 fm. og 2 em.--7 em.
Sommerhaluaaret: I lre hele d6gnet.
' Bakerrnestrehe i, Oslo har, efter hvad vi har bragt i.er.faring, nedsat en kornitti, som har i opdrag, vistnok r samarbeide med installat{rene, at sptke forhandlinger optat med verket oqr.en.rimeligere ordning. Disse balierncs bestrcbeilser haaper vi maa f6re ttl det tilsiktede resultat.
Arbeider til utstiffingsvindu utfsrt ay conditor
Willy Brtichmann
Karamelkurv med blaa sloife og en lilla syrengren. Kurven er fyldt med sminkede marzipanfrugter.
Chokoladevase med hvite og rosa karamelroser
Julektokker. Vienermasse fyldt med ananascrem og en chokolademasse.
kokeplater, stekeovne komfurer, ovne m. m.
Svaner og nokkeroser av karamel placert paa speilglas.
Organ for Conditormestrenes Landsforening
Ansvarlig redaktor: Cand, iur. Josef Hanche
Redaktionskomiti :
Hugo Tobiasson, Oslo, H. S. Langli, Oslo, Odd Erichsen, Trondhiem og Trygve Reimers, Bergen
Utkommer i Oslo I gang hver maaned
Kontingent: Kr. 3,oo pr. tf 2-aar l{edaktion og ekspedition: A. M. Hanches Forlag, Holbergs Plass 5, Oslo, telefon t2181
Redaktoren privat: Telefon 46085
Iltstittingsyinduet.
Grossister og fabrikker maa for at naa det kjppende publikum betjene sig av agenter, reisende, bysaelgere, cirkularer og avisreklame.
Butikhandlere maa foruten cirkularer og avisreklamer betjene sig av utstillingsvinduet for at komme i kontakt med det kjgpende publikum. Under fallesbegrepet butikhandel maa conditoriet henregnes. Da conditoriene ofte driver forretning i godt trafikerte strlk,. maa de foruten at ha gode varer, en hpflig og forstaaelsesfuld betjening, ogsaa vie butikvinduet sin sarlige opmerksomhet. -- Ved hjalp av vinduet er de istand til at meddele sig til publikum.
Ved fremlagning av varene med prislapper i vinduet grs mulige kunder anledning til at r,rrrdere varenes utseende og kostende. Men saa er det maaten at stille tilskue de varer der lnskes anbefalt. Selve arrangementet ved utstilling av varer er desverre ikke altid i conditorbranchen foretat med den smag faget kraver.
Hensikten med disse linjer er derfor at slaa til lyd for at der vies vindusdekoratiouskunsten en mer omfattende interesse end hittil i sin almindelighet har varet tilfaldet.
God vindusdekoration er i sig selv en kunst. Den kunst ut/ves best av varehus, de stfirre manufakturfr)rretninger, utsalgene fra de store fabrikker, og de stf.rste forretninger i fo:skjellige brancher, hvor man tidlig indsaa nytten av smagfulde vinduer.
De stlrste firmaer ansetter specialister. Hvor ikke fagfolk forefindes egnet for dekorationsarbeide, benyttes ofte arkitekter og kunstnere. Det er forstaaelig. l,{i:top disse har den utviklede smak, som fordres for rned held at kunne optrae som moderne vindusdekorat4rer.
Serlig i dagene like indunder jul har man anledning til at betrakte hvilken betagende og dragende vtrkning de st/rste firmaers mange, overdaadig flotte vindusdekorationer frver paa publikum. Manufakturbranchens folk kan man se har lert den kunst at stille ut vakre ting vakkert. I konkurransen om ved hjalp av flottest mulig vindusdekoration at hverve kunder
Hveternel
leoeres ao
Bjslsen
Valsenrolle
o/. osLo
er det vanskeLig at fplge med. Uten at behpve at paakoste unormalt meget kan conditorene gjennem sine utstillingsvinduer la publikum faa et litet indblik i conditorfagets kunstfardighet. Pubtkum vil kunne fple sig besnaret og tiltrukket ved f. eks. at se et vakkert sukkerarteide eller en fantasikake, saa elegant og smagfuldt utfgrt, at der maa beundre utstillerens dyktighet i sit fag.
I Berlin sees'conditorene at ha faat forstadelsen av at man ikke nok kan vurdere betydningen av at kjende den kunst ar utnytte butikvinduet til fremme av bedriften. Der har de ledende mand inden faget, for at bringe samtlige utfivere bedre forstaaelse av dekorationskunstens betydning, arrangert en vindusutstillingskonkurranse, hvor omtrent samtlige conditorer i Berlin deltok. Narmere betankt var dette den eneste maate med et slag at vekke interesse. Ved det arbeide de konkurrerende maa paalegge sig for at prastere et pent vindu, blir de npdsaget til at satte sig ind i de viktigste grundprincipper for dekorationskunst. Yderlig blir forstaaelsen av kunsten bedret ved den senere foretagne kritiske sammenligning med konkurrentenes arbeider.
Enkelte firmaer indretter sig paa den maate, at <ie lar hele butikken presentere sig som utstillingslokale. Foruten det i vinduet utstilte sees ogsaa de i den samlede butik forefindende varer. Man sk"ulde anta denne utstillingsmetode var rneget fordeiaktig. D.q praktiseres i utlandets store turistcentrer. Herhjemme
Velsmakende let lftemllste
anbefales fra
G. TUf T$ MEIENIEN GF.
Referance: hr. conditor Sim. Solberg
Telefbn: 30326
er den ogsaa lanserl. Anvendt i vore hjemlige forhold maa det sies at metoden ikke er saa helt fordelaktig som man med engang skulde tro. Metoden er gunstig, anvendt naar forretningen er staengt f. eks. for manufakturforretningers sarlige slndagsutstillinger ill beskuelse for det p.o-e.r".".d" publikum. F.a det publikums standpunkt som med interesse betrakter utstillingsvinduer, er metoden at benytte hele lokalet som utstilling ganske gunstig. Men metoden har ogsaa den brist, at naar der er faa beslkende i lokalet, kan det fra gaten utstillingen betraktende publikum let falde i tanker om hvorav det kan komine at forretningen er saa litet beslkt. Publikum gaar ofte ut fra, at naar det er faa kunder i en forretning akkurat i det pieblik det lagger merke til det, forutsattes at det altid er litet at gjfire der. Hvad der absolut taler imot hele butikkens fremvisning for vindusbeskuere, er det psykologiske rnonrent, der spiller ind. Man kan tenke sig, hvordan man selv vilde fple det, naar rnan gik ind i den forretning. Meget sandsynlig vil man fdle sig cr, liten smule ubehagelig ber/rt ved bevisstheten om at muligens kjendte fra gaten iakttok hvad og hvor meget man kjppte. Man liker ikke at ha kontrol med sin Leben und Treiben. Det hpres fintfplende ut, men vi mennesker er ikke anderledes.
I utlandets turistcentre:, hvorfra metoden oprindelig kommer, stiller saken sig litt anderledes. For der gjalder det oftest tilreisende, som helt er ubek),mret med den stedlige befolkning.
Det er gammel skik i conditorier at gi utstillingskassen saadant utseende: Marmor bundplate. Speil i utstillingskassen og oventil et messinggeler-rder, hvorpaa er hangt en gardin.
Den utflrelse kommer man nu mer vak fra.
De fremskridt, der i andre brancher er gjort paa utstillingsvinduets omraade, begynder saa smaat ogsaa at bevirke at conditorienes hevdvundne butikvinduer ved forandringsarbeider blir git et mer moderne utseende.
Vinduskassen p,resenterer sig penest ved trebekledning, enten mahogni eller beiset fte,, istedetfor marmor, speiler og gardiner. Ved trabekladning kan mall paa en langt gunstigere maate variere stofunderlag som varene fordrer.
Helt lukkede vinduskasser, som manufakturforretninger benytter av hensyn til de hpie utstillingsgienstande, er for conditorier un/dvendig.
1\'Iangeaarig leverandor til rlc flcste storre bakerier i Oslo, Freia chocoladefabrilr, Iljemmenes VeI m. fl.
'og over 100 utsalg
Utstillingsrammen behpver ikke vere hpiere encl at publikurn ikke kan se ind i butikken og betjeningen ikke se ut paa gaten. Ved ikke at flte rammen helc op til takei, faar butikken desuten mer dagslys ind.
En viktig ting er, at vinduet blir overdaadig belyst, og at lyset falder direkte paa varen, samt at lyskilden ei anbragt langs speilglasruten, saaledes at den ikke sees av publikum.
Rikiig omtanksomme handlende tar ofte den forholdsregel, at de beklar indgangsdpren med et pent stof, for derved at hindre at publikum skal kunne se ind i butikken.
En meget paaaktet ting ved utstillingsvinduet maa farvesammensatningen v&re. En rik farveprakt er gjerne tiltalende. Kunsten er at srctte sammen farvene til et virkningsfuldt totalindtryk.
De varer der utstilles maa v&re et syn vard, dernest maa utstillingen i vinduet skiftes og varieres riktig ofte, gjerne hver 'dag. Ved stadig variation vannes publikum til at beskue vinduet. Som et tegn paa hvilken betydning dette av enkelte tillagges, refereres et utdrag av et iniervju en journalist fornylig hadde med clen franske modeekspert, mr. Paul Poiret. Mr. Poiret uttalte bl. a.: <Jeg startet min egen lille butik i Rue Aubert. Men jeg uy'rget for hver dag at skifte vindusutstilling. Jeg skapte farveorgier i mit vindu, og pariserne defilerte forbi mit beskedne vindu. Nu har jeg mit store moderne hus midt i centrum av Champs Ely' s6es.
Det er om at gi\re at farven i stofunderlaget staar i et behagelig kontrastforhold til den utstilte vare.
Man stiller f. eks. ut en marzipankake paa et m/rkt underlag, og ikke paa et hvitt. Og en chokoladekake tar sig meget godt ut paa et hvitt underlag, men vilde totalt <<forsvinde>> paa et mfirkt stofunderl"g.
De forskjellige gjenstande der utstilles bpr indbyrdes vare av nogenlunde ensartede farver'
Naar man f. eks. paa et hvitt underlag stiller ut forskjellige bakverk der alle har m/rkladen tone, vilde en lys rnirzipankake passe daarlig iblandt disse, selvom den var rikt dekorert med frukter.
Gjalder det utstilling av atrapper og konfektasker, hvof de enkelte stykker ikke har den forn/dne dekorative virkning, er det at anbefale at valge cskel' rned supplerende farver, og stille dem op i gruppe.
Skal man ha utstilt en enkelt sort pakning, bpr der bygges op av de like pakninger en opsats, der gir monumental virkning.
Det maa ansees feilaktig, naar man for at fremhave en enkelt varesort, kun fremlrgger den enkeltc elier nogen faa stykker i et stBrre vindu. Virker utstillingen for spird, opnaas ingen virkning. Naar man derimot omkring den fremhavede glenstand som bak.' grund og litt hpiere grupperer andre gjenstande der hartncnerer, kan god virkning opnaas.
Enkelte sees at overlasse'vinduet m:d varer. Den store maengde varer forvirrer'kun. Det gis derved ingen mulighet fo: at komme til at faste sig ved nogen enkelt varesort.
Det er netop om at gjdre at vinduet virkcr fuldt, men ikke ovcrlrsset.
Sarlig i conditorbranchen, hvor d-t dreier sig om matvarer, er det at tilstrabe, at vindusutstillingene virker indbydcnde. Og det virker ikke et overlrssct vindu, sclv om det er godt arrangert.
At anbefale er cfte at arrangere fantasiutstillinger med aktuelle motiver. Disse fantasiutstillinger fremhaver ikke nogen bestemt vare, men 'presente:er kun en aktuel hicndelse. F. eks. en b:givenhet slm forandringen av bynavnet Kristiania til Oslo. Det gav anledning til rnangt et fantasiarbeide, utfprt med en conditors hele kunstfrrdighet, enten i sukker marziiriur eller chokolade.
En anden gang kan man betjene sig av bevagelige figurer, oftest lv tysk fabrikat. Saa barnslige saadann': utstillinger ofte er, virker de allikevel. Publikurn liker iblandt at se denslags.
Netop disse stadige avvekslinger i vinduet, engang en faglig utstilling, en anden gang fo:skjelligartet fantasireklame, virker lokkende. Den der paa den dyktigste maate vet at lave denne avveksling i vinduet, vel at merke altid raffinert, vil kunne glade sig over ar b[i- lagt merke til. Det imidlertid at t-rffe det rihtige valg av motiver, cg at stille ut paa den rette m.iat3, s:lv om man teoretisk kan sine ting, vil fordre lang tir-1s fvelse. N,Ian vil sikkerlig ha begaat adskillige rnisgrep, inden man har faat den sikkerhet og selvstandrghet som fo-dres.
Men at fastsrtte her nf,ie forskrifter og regler for hvordan en utstilling skal vare, ei nogei n:rr ugjlrlig.
'Ved enhver fremgangsmaate kan man naa gode iesultater', .naar a-rangelnentet foretas med ttlstrrekkelig hensyn til farvesamm:nstillinger, og naar gjcnstandene grupperes paa en indb;,1ds! gunstig maete.
Dct e.- d,,'ir gode smak .som maa opdves.
R.
I)t rr sotc .irrletirl l
I rravbruti r;:kkefplge gaar maaned efter maaned, aar efter aar ofte uten nogen specielle forandringer. Den ene dag er lik den anden.
Naar man ser tilbake paa den allerede forsvundne tid, s1,1lss malr at den har gaat sonr en rf,ik. Man faar
irrrapt summet sig og hvilt ut efter julestrabassene pludselig er det <<paa'n> igjen. Det er mangt og meget man skulde ha gjort; men som vi i vor rastl/shet ikke har kunnet faa *fgrt.Merr der er dog enkelte 6r'rsker og forhaabninger som er gaat i opfyldelse.
Saaledes har vi i det Herrens aar 7971 oplevet, at vort kjare fag har faat et fagtidsskrift. Dette er jo en stor oplevelse inden vor stand.
Men vi maa ikke slaa os til ro med det, r.rei, vi maa fortsatte der r,-i har begyndt. Enhver maa hjalpe til, forat vort nyfgdte organ maa bli hvad detbpr v&re.Jeg tillater mlig herved at gjengi hvad formanden for Dansk Provins-conditorforening, herr Th. Hansen, Charlottenlund skriver:
<<FAst og fremst min hjarteligste lykpnskning til udgivelsen af Eders nye Medlemsblad og tak for tilsendte eksem;ilar. Jeg vil haabe, at bladet rnaa blivc cn vardifuld faktor for Eders forening, at det maa bidlage sit trl foreningens stadige fremgang og trivsel, at det maa virke til stadig intimere samfplelse og sammenhold og skabe tillid og venskab blandt medlemmerne indbyrdes.>
. Dette er klare og vektige ord, uttalt av en meget ,jyktig, ind$tsfuld og klart trnkende fagmandl - La os ilic'lagge os disse ord paa hjertetarbeidc hver isar for at skaffe annonser, skrive en og anden artikkel om stedlige forhold og hvad der ellers kan forekornme av interesse paa de torskjellige steder i vort iand.
Nu i juletiden maa alle conditorer virke for <<Norsk Conditortidende>>, og hvis de finder noget av interesse, saa send det ind til redaktionen, saa det kan komme med i det flrste nummer paa nyaaret. - Det hverken kan eller maa overlates til 3 i 4 medarbeidere at skrive hele bladet, det gaar ikke i langdcn.. Man sk;il ikke avfeie denne opfordring med de meget almindelige ord: <<Jeg har ikke tid til slikt noget.))
Det er ikk.: sandt. Med litt godvilje kan der utrettes utrolig meget i kollegialitetens og solidaritetens navn.
Altsaa, la. os alle foruten vort daglige straev ogsaa avse litt tid t'il vort fagorgan. - - Vi maa vare som bier, enhver bidrar med litt og alle arbeider for: et falles maal, nemlig: Vor Landsforening, og det,er igj,en det samme som alles vel! - Det er mit inderlige haab, at ogsaa vore arede kolleger i Trondhjem vil komme til at vise den samme i;-.teresse for <<Norsk Conditortidende>>, som der hittil er vist fra Ber:gen og Oslo.
Men ikke nok med det, fra alle byer og alle steder i Norge, hvor der overhodet findes en conditor eller : baker som har mottat bladetde bfir 'scfrtte bladet '. r,ed abonnement og hjalpe til at skaffe a.nnonser, saa bladets /konomi tillater det'at bli stadig flrsteklasse.. i papir, utstyr og rikelig illustrert. - Husk at kjlpe Eders varer hos de grossister og le.l verandprer som stltter vort blad med annonser.
Enhver conditor og baker maa og blr paavirke sine respektive levrrand{rer om at stltte vort blad.
Hugo Tobiasson.
Endel ay aarets juleutstilliuger i ()slo,
Redaktionen har fundet, at det muligens vilde vare av interesse for laserne i tilknytning til de generelle betraktninger foran i bladet om utstillingsvinduet, at faa gjengit avbildninger av endel av aarets juleutstillinger.
Paa vor opfordring har nogen av Oslos conditorer v&ret saa elskvardige at la sine vinduer fotografere og indsende billedene til redaktionen for gjengivelse i
bladet. Disse meget vellykkede fotografier gir selvsagt ikke det fuldstandige indtryk, da farvene, som spiller en vesentlig rolle, mangler.
Det er redaktionens haab, at riktig mange av kollegaene rundt ornkring i landet vil vise den samme interesse og im/tekomrnenhet ved utlaan av billedstof passende for de fcrrskjellige anledninger.
En a\r tle gamle utestre, (. Mohr & G a lertsen
Bergen
Kolonial en gros
Anbe{aler specielt til konditorbruk
Flormelis
Smult og Krydderier
Rikstelefon 3 648
I elegramadresse : Mohrgier{ sen
Adolph Jahn.
Conditcr Adolph lahn tok borgerskap som cor-rditor i Bergen 2. august 1.839.
Efteiat han hadde sluttet sit conditori, bodde han i et litet, koselig hus der nu heter Fredrikspris, og som iigger i den sylndre ende av Nygaardsparken. Herfra giir de. en bakke nedover mot Nygaardsbroen, og denne gate er opkaldt efter conditoretl og heter lohneba\ken.
Ingen rnindre end Karoline Bjlrnon var en pleiedatter av Jahn og frue, der var barnlose, og fordvriu Karoline B.s onkel og tante.
Naar <,nkel var optat i sit conditori og tante med andre gjpremaal, hrendte det at Karoline vikarierte i butikken, og herfra er det den gamle historie stammer som ved forskjellige leiligheter har varet gjengit baade i skrift og i tale, men som tfir ha earlig interesse for dette blads lirsere.
Nogen uvirksomhet taalte den unge dame ikke, og hlev der saa ledige eller stille stunder en regnveirsdag. tok hun fat paa lasning. Naar der saa kom srnaabarn og skulde kjape for en skilling eller to, og hun var ved et sprndende punkt i skuespillet eller romanen, sa hun bare: <ta sj/l du>>et favorabelt tilbud som vel gjerne blev efterkommet med glade
Jahn Crev sit conditori i Kong Oscarsgate og hans nermeste nabc var Rasmus Helt ReimersKaroline B.lflrnscns far. Han drev den bakergaard som senere blev drevet av Bastian Reimers, fgdt i t802, og derefter av Bastian Reimers, ffidt 1838. Denne siste lever endnu. Karoline Bjprnson, fpdt 183i, er dog Reinersslektens aldste. Hun var 90 aar 1. december iaar.
Conditor Jahn var en mefJet dyktig tragantarbeicrer. Han hadde desuten chokoladefabrikation og chokolademassen blev revet under svak varme i stor malmgryte og med haandkraft. Man hadde jernring i tahet som'ved mandelmortere og heri vandret da en svar r/respartel som rlrtes av en eller to mand efter be-
P,wrelnaskiner',
hov€t. Til dette arbeide utleiedes frr b1'ens arbeidsanstalt saakaldte tvangslemmer, og de troppet da op i sir-re enFle hvite seilduksbukwr og blaatrflie' En av jabns specillrteter var brandte rnandler, han brandte l"r, i .i,, store kobber sukkerkjedel og trods det varme og tunge arbeide forlot langpipen ikke hans venstre mundvik -- den gik ustanselig for fuld damp oB s1a regelmirssige rflkbomb,er ut i luften under hele tilir.."diing"n. Naa. det saa smaldt i mandlerne og det siste sukkerlag hadde faat den rette glans, blev de kokhete rnandler heldt paa marmorbordet og en av <<lemmene>> skulde saa fordele dem over bordets hele flate til avkjpling. /ahn gik ut i d/ren til gaardsplassenogsaa til avkipling, og det handte da at <<lemmene)> som ikke alle var av Guds allerbeste barn, smakte paa varcne. Det handte ogsaa at de var omtanksornme og at cie da av t.itstekjarlighet tok med sig en liten smakebit til en tilfaldig kjareste eller til eget tidslbrdriv. oq saaledes hrndte det sig engang at en nybegyncier i faget stak lommen fuld av de nybrendte maudler; aren Jahn kjendte sine pappenheimere og lradde linene med sig, og da han saa pludselig stod i verkstedet igjen og konverserte manden, visste denne rraturligvis ikke sin arme raad. Han hadde som sagt kun sine enkle seilduks bul<ser, og mandlene mindet ham sikkert i en ganske uhyggelig grad om nrrvarelsen, det b,lev ham umulig at staa stille, og han svarte t hytt og veir paa Jahns elskvardige lionversation. Tilslut kastet han mandlene utover gulvet, vrangte lomniene og f6r paa dpr scm om fanden var efter ham.
- Ja det maa jo ha veret saa galt som nogen jernbyrd.
Men manden ko'm igjen s€nere og Jahn tok vel imot hamhan fplte sig vel saa sikker paa ham som paa nogen av de andre efter den historien.
r. R.
KONDITOROVNER
av eget fabrikat
Ieveres i alle storrelser
Ovnene er meget skonomiske i drilt, billige. i anskaffelse og utfort av beste sort materialer.
Innhent tilbud.
"/" Per Kure
Colrlitorarbeide i ct ba1'ersli fbltbtilieli, osLo
Garnerte jule,kaker httrrer jo ikke med til det dagIigdagsc syrl og forekommer vistnok ikke i almindelie praksis, saavidt mig bekjendt. -
Dette originale arbeide blev utfprt i felten og kun saalange der endnu fandtes rikelig av alt mulig i Tyskland.
Da m;rn selvfplgelig ikke fprte med sig florsukker og marzipan i felten, blev den specielle condito:,+om fik i c,pdrag at vtf[re dette arbeidepermittert for at reise til narmeste by, der laa flere kilometer bcrte, for at kjgpe disse varer der var npdvendige til utstyret av julckakene. -
For at feire julen paa en festlig maate fik enhver soldat sig tildelt en /2 kilos julekake (ikke pyntet). Divisionsofficerene fik lrver I kilos pyntet kake og selve chefen, von Stein, en ekstra stor julekake pyntet eftet alle kunstens regler.
Denne lille opmuntring vakte selvsagt stor begeistring og julen blev feiret ganske enkelt, men dog hyggelig og paa b:ste maate, saa goCt som de vanskelige fo:liold tillot det.
C. L.
B Bayrrir,'hl
L,,llrtri:,
Elektrisk opvarmet tempererbad
f or konditorer og bakere
Det elektri'ke tempererbad,Menotherm" holder automatisk chokolademasse og sukkerblandinger som skal brukes til overtrEk paa kaker, konfekturer o. l. paa konstant temperatur' Anvendelse av ,Menotherm" belyr mindre utgift og bedre kvalitet' Stilbar temperaturregulator, litet stromfurbruk (ca. 200 rvatt)' solid utforelse'
Anbefalende uttalelser fra norske chokoladefabriker og konditorier som bruker M.-notherm'
Alle nermere oplysninger meddeles av:
NORSK AKTIESELSKAB SIEMENS.SCHUCKERT
Rosenkrantzgt. 1l -- Oslo
N. C. 3-25
Eglagbe\'rcgelser i Norge,
Blandt landets egproducenter er der for tiden en ganske sterk bevagelse for sarnvirke, hvad egomsatningen angaar. Denne bevagelse er ikke uten interesse foi vort fag. Vi skal derfor i korte traek tedegjQre for den.
Vort lands egproduktion var i aaret 1900 ifllge en beregning foreta,t av <<Selskapet for Norges Vel> 7 a 800 tusen kilogram. I det samme aar importertes 21i tusen kg. En stor dei av vor indenlandske produktion forbrukLs av producentene selv eller levertes direkte til forbrukere. Ellers var landhandlere og kjpbmand. som tok imot eggene i smaat fr4 producentene, og egopkjppere, som kjlpte hos landlrandlerne, samt eggioisist".," i Oslo, som igjen h6vedsagelig kjppte hos cgopkjpperne, formidlere mellem p;oducentene og forbrukerne.
For en saa pmfindtlig' vare som eg har denne langstrakte omsaetningsform imidlertid sine svakheter' Der blir liten eller ingen kontrol med kvaliteten, og eggenc blir ofte temmelig gamle fpr de kommer frem paa markedet. Producentene lnener ogsaa, at de maa kunnc opnaa bedre priser ved at slaa sig sammen og komme i mere direkte forbindelse med det egentlige salgsmarked, uten at prisene derfor skal behpve at bli h/iere Ior forbrukerne.
Allerede i 1897 sluttet endel hl'nseholdere paa Jaren sig sammen og dannet en h/nseavlsforening, med det- formaal at .levere en ensartet god vare hurtigst mulig tilfprt salgsmarkedet.
- Dermed var samvirkebevaegelsen begyndt; men nogen fart tok den ikke. Dpr dannedes i slutten av nit-
Bergen - Trondhjem' Stavanger' Skien' Larvik KRYSTAL hos
vinglas, karafler skale, fate m. m.
tiaarene etpar eglag i Trflndelag, og ved krigens begyndelse i lpt+ var i alt ornknng 40 -eglag.i virksomirlt, hor"dragelig i Nord-Trpndelag og Rogaland' Under krigen gik vor produktion sterkt tilbake og importen pket voldsomt.
' Men saa kom i lg22 en toldforhpielse fra 20 til 50 frre pr. kg., og i 1923 fik vi guldtolden' DermeC tok den indenlanJ.ke produktion igjen fart, saa den i 1924 var oppe i over 14 millioner kg'
Samtidig tok fornemmelig <Selskapet for Norges Vel> op et -ihardig arbeide for fremme av samvirketanken,^og der blev i aarene 1922, 1923 og 1924 dan:-.et ca. +b0 eglag rundt omkring i landet, desuten i hver landsdel en central for vedkommende landsdels eglag. Saaledes eksisterer nu fplgende egcentraler:
Nord-Norges egcentral med forretningskontor i Harstad, Trlndelag egcentral i Trondhjem, Mpre egcentral i Molde, Bergens og omegns ogcentral i Bergen, Rogalands egcentral ; Oslo, Sprlandske egcentral i f.-*r,? S., Arlndatrs egcentral i Arendal, Telemark egcentral i Skien og pst-Norges egcentral i Oslo. I Rogalands og pst-Norges egcentraler har felles kontor i Oslo.
Hertil kcrmmer Jaerens Hlnseavlsforening med kontor paa Sandnes og sarskilt salgskontor i Oslo' Med undtagelse av Nord-Norges egcentral, hvis hele kvantum g"ir m.d til det lokale behov, leverer alle eqcentraler endel av sin produktion til Oslo, foruten irt de ti'lfredsstiller de lokale behov. Nogen av centralene eksporterer desuten endel til England paa de ti-
Torvgl. 4, O SL O
Har De forsokt hvetemel fra $kiens Aktiemslle, $kien?
Hvis ikke, gior et forssk ! og De vil finde at Skiens Akliemslle - Skien leverer
den bedste hvetemelskvalitet som er at faa i handelen.
der av aaret, da produktionen overstiger det norske behcv.
Alle samvirkeorganer slker at fremme medlemmenes interesse for og forstaaelse av den betydning det har at levere en frisk, fin, jevn vare, og de Qver kontrol med, at saa sker.
Lt['r'('liotttt'itlittr li'il 1 i,"1-l,
Naar vi nu i na:rmeste fremtid. faar vore ensartedc l:erekontrakter {or C)onditorhaanduer\et over cler hele land, kan det vere ganske interessant at se paa, hvorledes larekontraktene saa ut for ca. 170 aar siden.
Lere\ontract:
Udi dcn hellige Trefoldigheds Navn er vi underskrevne kommen udi en venlig Forening og sluttet en Contract som fplger, n,emlig at jeg Thor Olsen haver sat mir.r Broder Su,ein Ol.sen udi Lare hos velagte
Peder Fj&re
O sl o :iil2,-23e-
Specialforretn. for bakerier & konditorier
Altid det nyeste i maskiner og redskaper konditorovner bakerovner
[lillriile grisleovner dampkjeler og vandbeholdere fra UNI.NORA/8 Rissr ) ) I )
Forlang offerter og referencer.. Komm.lager for Skiens Aktiemolle. Skien, for Oslo og omegn.
Amb-Mester Petter Jensen, Borger cg Indvaaner udi Bergen, at hand skal lare min Broder det lovlige Handverk udi i Aar og skal hans Lare Aar angaae fra nuv;erende Aar l7r1 .d. 4de )r{ay og endes naar rnand skrivendis vorcier' 1759 d.4 May, og skal Drengen i bemeldte Aar selv fo:skaffe sig Klader, herimot belover Thor Olsen at bemeldte min Broder Swein C)lsen skal vaere sin Lrere Mester og Mesterinde hprig og lydig fra den f@rste til den sidste dag, at hand ikke skal lade ,sig forflre af noget utilbldigt og indestaar han lvlester, hvis (c: hvad) han i ulovlige Maader til{pie kand, derimod belover jeg Petter Jensen at lere fcrneftnte Swein Olsen det lovlige Handvark udi bemeldte I Aar saa ,meget hand med god Vindskibelighed kand fatte og begribe formedelst Tilsiun cg Undervisning som Gud give mig og hannem Lykke ciertil, at fr:rrnane hannem til alt got upaaklageligt i alle Maader, at forskaffe hannem daglig Nddt4rtl.J,ghed af Mad og Drikke, saa at hand slet intet paa mig skal have at klage, og naar hand saaledes haver udstaaet sir-re ommeldte J Lrre Aar, da belover jeg Drengen Swein C)lsen en sl,mmelig Kledning. At det som skrevet staar af os paa begge Sider skal holdes og efterleves, haver vi tildesmere Fasthed og Bestyrkelse vores egne Hander undertegnede som venligt ornbedes disse tvende Mand denne vores Contract med agtet vitterlighed at underskrivq.
Bergen d: 10 Juny 17i4 Petter Jensen Torre Olsen
Til vitterlighed
Perter B/gemann og Hans Torgersen.
2) Lrrecontract.
Udi Hcrrens Na[n har vi Ur)dertegnede rned enander ingaaet denne Contract: Jeg Jdrgen Jacobsen haver sat mrn sfn Jacob J/rgensen i Lare hos dend velagte Mester Smgr. Gottfrid May, Borger her udi Bergen, for at lrre dend lovlige ...... konst udi 6 Aar, v-,m tager sin Begyndelse fra 10 April indevarende Aar 17 I 4 og ender 1 760 d. l0 April om Gud giv-er vr lever dend Tid, og skal denne min Spn Jacob 16rgensen vare sin Mester og Mesterinde lydig, trcr=, h4rtg og flittig og ey fra sin Lare afvige, ey heller at ude [,'live nogen Nat fra sin Mesters Hus uden rned Tillaclelse af hans Mester eller hans Hustrue, saa og at spge
Vor delikate konfekt i kartons og Ias vegt. Den egner sig brilliant til kakedekoration
Vor kokechokolade ,,Paraplyen" bsr benyttes i Deres serveringslokale. Den ei velsmagende, har e-nfirl aroma 69 vil sikkert vinde Deres kunders bifald
& A. Minde Chokoladefabrik o la Bergen
Guds Huus naar Tiid er under vedbgrlig Straf. I ligemaade skal jeg og holde denne mrn q/n med Ulden og Linden til fornpdenhed i hans Lare Aar, ,desuden paastaar jeg, dersom Drengen enten faar Lyde (elier) $lag i dend Tiid hand er sin Mesters Erende og Arbeyde, da skal hans Master vere ansvarlig dertil, desuden skal jeg selv bekoste hans Udskrivelse saavel til Amtet saa og Papierer mod videre dertil behpves, naar hand skal blive ,gjort til Svend. - Jeg Gottfrid May derimod, efterat Faderen Sgs. J/rgen Jacobsen betaler Drengen Udskrivelse med vi.dere, naar hans Lare Aar er u'drundne saa vel sorn de derpaa gaaende Omkostninger at gjtlre ham til Svend, da skal jeg denmod bekoste hans Inskrivelse, saa at give Drengen i hans Lale Aar aarhgen 2de Par Skoe og 2de Par Strpmper og Lrerets Arbeids Klader saa mange hand kan have t'orn/den, og at lare og underviise ham i alt hvad samme Konst vedkommer saa flittig og up,aaklagelig som jeg for Gud og hans Foraldre vil vare ansvarlig. Iil bekraftelse under vore begge H;inders Underskrivelse.
Bergen dend 14 Junius 17i4.
J,Trgen Jacobsen -- Ameling von Lengern
Giert Dierich von Horn -- Gottfried May
Min Kilde har jeg i Johan BpghsLaugsprotololler M. V.(Separatavtryk fra Bergens Museum), hvor der ogsaa findes en hel del antlre interessante antcgnelser like fra det 12te til ind i det lSde Aarhunclrede.Professoi L C. Dahls laerekontrakt i Malerhaandverket findes saaledes ogsaa her, men fgr jeg gjetgir denne, maa jeg faa lov til at indskyte en protokolindfpirsel angaaende en sak som hans leremester hadde med en anden malermester, og som skulde ha sin avgjprelse indeir lauget. Den lyder saaledes:
Aar 1820 den 30te October var Maleriauget samiet i Oververelse af Laugspatronen Politimester, Raadmand Friele. Hvorda' Maler-Mester Miiiler, (Johan Georg Miillcr, f. i Bergen 1769, dld sa,mmesteds 1822. -_ Det var hos ham professor Dafrrl <<stod>> i l*tq -. Han omtales som en meget dygtig theatermaler, udfprte desuten miniaturportretter paa elfenben samt st{rre [nr1ratter og figurbilleder i olje) m@te og indleverede en skriftlig klage over, at Malermester Lehman (Carl Lehman kom til Bergen med et linedanserselskab, imen la srg senere efter tegning og maling og
erholdt tilladelse trl at gjfrre mesterstykke, hvorefter han optoges i malerlauget. Lehman dgde i SiSuna i Sverige i 1377) skal ha s/gt gjennem Snigveie at faa det Arbeide ved det Dramatiske Selskab her i Byen, som lran Klageren i 27 aar har halt som Theatermaler m. v., og derved tilbuden sin Tieneste for en mindre betaling errd den Klageren i foranf|rte tici havde betinget sig. Denne Klage blev ,for anklagede Lehman opl,rst, i hvilken anledning bemeldte Lehm,an benagt,:dc at hav.: slgt at fortriei)ge bemeldte ivi,rier Miiller lra det Eng,.:s6n1 ved det Dramatiske Seiskab som han har, men at han Comparenten af Selskabet har v:eret anmodet om at opgive hvad han son Theatermaler forlanger (for) sin Tieneste Aarlig, hvilket han og har g1ort, men noget videre har han ikke foretaget sig i ciette anliggcnde, undtagen at han paa Forlangend,: har .,.edskreuet sine Tan\er om Indretningen for Fremtiden. -- Administrator proponerede mindelig Forlig mellem Parterne, hvorda disse efter Ventilation saaledes blev forenede, at anklagede Lehman forpligter sig til for Fremtir.len at avholde sig fra at indtrenge sig i det Maierarbeide, .som Klageren eller nogen av de andre Laugsmestre maatte have til ud,fprelse, og for i\\e at lwue underrettet Klageren om, at nogle av ciet Dranatiske Setskab saaledes som anfprt havde sgigt ,rt engagere harn som Theatermaler (sammenlign det nye trustlovforslag), at erlagge til Laugets Fattigka.sse 2 Spd., tilligemed det halve av hvad denne Laugssamirng kcster, hvormed denne Tvist saalecies skal ansees opgivet, og hvilket Forlig begge Parter vedtager med Deres Handers Underskrift her i Protocollen. Professor Dahls larekontrakt med sanme malermester Mirller var saalydende: Vi undertegnede have nu lbrennet os med hinanden om Laredrengen Jan Clautsen (Dahl), nemlig jeg Johan Gi6rg lvlciller, Mahler c'g Borger i Bergen, har antaget mig bemeldte Dreng for at lare ham den lovlige Mahler Prof estion og den clertil saa fornldne Tegnekunst med videre Kunsten vedkommencjc i 6 Aar fra sidstleden Paaskedag 1803 og endes Paaske 1809, i hvilken Tid jeg giver ham fornlden Spise og Drikke samt daglige Khder af Ulden cg Linnet, Skoe, Str6mper, og Hat, intet undtagen, men de finere Svenne Klirder de syr han seiv, .samt Indskrivning og Udskrivning ved venners Hielp og samnrensparte L)rukkepenge lover de igvigt at bethale ham lwligt og tilb/rligt.Herimod jeg Claus Dahl paa
INGWALD NIELSEN
TORYGT.4, OSLO
Smsrfabrikken
Bergen
lc r: c rc r I a rulsl;.j endt e
Ornen
Vahsdal Nlslle
Bergen
Postbox 195 Telegr.adr. .,Mollen"
min Sgins Vegne som Fader efter Forening med velbenemte hans Mester lover, at min Sln skal hans Laredreng i bemelte 6 Aar vare hos sin Mester Herr M,jller og opfldre sig q/mmelig og lydig samt vindskibelige, og aldrig vare af sin Mesters Huus uden hans Vidende og Vilie. Hvis han derimod imindste (Maadc) med skicllig Aarsag skulde handle, ciae begienges ham efter Laugets Articler og andre Anorcininger som om Lreredrcnge er udgangne. Ligeledes forbin'der jeg m1g at holde Drengen med tilbprLig Renlighed, Lapnrng, og $lrpping samt Vask i bemeltc 6 Aar. Denne i,xre-Congtr4gr, som i Lauget oplases og Laugs Protocoilen tilfores, skal paae begge Sider udbrydelig rroldes og derfore til Bekrcftelse af os ur,derskrives og forseyles. Bergen 3 Januar 1804.
l. G. MdllerClaus Turlsen Dahl. trl Vitterlighed underskriver
Nummgaard -- Jens Jansen. Desvarre har det ikke lykkes mig at finde nogen larekontrakt specielt fra Conditorlauget, men der findes i Bergens Museum en .samling Laugsbpker, delvrs trykt og delvis haandskrevne, og hvor ogsaa Laugsarticler for Sukker-Bagerne fr:r 1693 findes. -- Bokerr cr dog efter beskrivelsen meget forfalden og ikke let at tyde. Mu'ligens skal jeg, hvis det kan ha interessc, komme tilbrke hertil senere. f. R.
F O RB N I N G SM E D I) I.]LE L S I' It
Oslo I(onditormestres I'oreuittgavholdt sin aarlige generalforsamling i Oslo Haandverks- og lndustriforening, den 23. november d. a. Paa generalforsamlingen var xn/tt frem vel halvparten av foreningens medlemrner.
Efter at ha behandlet forskjellige inpre anliggencier, blev valg av styre foretat. En flerhet av styremediemmene med forrnanden i spissen frabad sig gjenvalg, men efter opfordring erklrrte de sig villig til at fungere endnu et aar. Det gjenvalSe styre bestaar av:
Otto Holrn, formand.
Hugo Tobiasson, nastfornand.
R. P. Andersen, kasserer.
Rag. Mcillhausen, sekretar.
H.t. Langli.
Suppleanter: Finn Myhre, Chr. Bremer.
Revisor: Paul Melhorn.
Foreningen, der har et un'derstflttelsesfond, gjenvalgte dette fonds forvaltningsk<mit6. Komit6en bestaar av: G. Mollhausen, Johs. Johnsen, Paul Melhorn og John Mcillhausen.
Paa gcneralforsamliq3en blev der rettet en henstilling til meJlen'lmene om aktivt at st{tte Conditormestrenes Landsforenings organ: <<Norsk Conditor idende>.
Naste foreningsmlte blev besluttet avholdt fprste Lorsdag i januar maaned 1926.
Efter generalforsamlingen samledes me,dle,mmene med darner til en hyggelig fest i Haandverksforeningens salon.
Et vellykket ,,[Iote".
Bergens Conditormestres forening var fredag den 27. november indbudt av hr. Trygrr" Reimers til en l:cstlig samrnenkomst i hans vakre hjem <Rabben>, Minde. Meningen var at festen skulde kombineres med et mfte, men det maa bekjendes med engang, det blev smaat r,ed forhandlingene, vi hadde det saa altfor iryggelig.
Vi blev paa det beste mcttat av hr. Reimers og hans elskvardige frue, hvorefter vi gik over til bordets glader. Maten og vinen var den allerbeste, og vor fbrmand, hr. Jensen hadde det taknemmelige hverv at takke vor charmerende vertinde for maten, hvad han gjorde paa sin egen stille og humoristiske maate. Efter bordet blev der spillet kort, og festen fortsatte paa den liyggeligste Daate. Det blev sent fpr vi brflt'op, o.r; helt evcntyrlig var det at se Bergensdalen i det herlig.ste maaneskin med Llvstakken snebedakket kneisende ret imot og trat og busker tunge av sne. Ole.
Kake- og smorbrodgafler (dobbelte)
r a k t i s k e hos
'l'oRY(iT. 4, () S l, ()
Morlerne
garnertng,
Vi h::r denne gang fornlielsen av at vise vore ;r'rede lascrc 4 forskjellige garneringer der passer ganske godt nrr til jul. Konturene er ttffrrt i chokolade og cielvis utfl,idt med gel6.
Griser-r, der pnsker sir herre en god jul, kan jo
iagc" i marzipan eller ogsaa av chokolade og efterpaa I guldforgylcles, da tar den sig meget godt ut.
ForO'vrig overlates det til enhver garnitpr i praksis ' at efterligne og yderligere uta:beide disse mlnstre
THOMSEN & STAHR
YOUNGSGATEN 9 - oSLo
Smsr, Sukker og diverse Baker- og ConditorTetef.36107 Artiklef Teler.37287
H. ARNET & Co., Skippergt. 14.
Telefoner: 20247 249it\ - mel,
O
Telefoner: 20247
Anbefaler sit lager au: 24953 farin, flor, rosiner m.m. -
En hilsen,
En julehilsen fra Conditortidende
Ti[ kolleger og venner over land og bv.
Var med og sorg for den aldrig blir <lidender,
At den vokser sig fremad til rang og ry.
Til glade for fagetde smaa i rlationert,
Og de som <strever> i redaktionen.
<<Gladelig jull>> /oio.
Re(,eptor',
B;rumkuchen, en av de aedleste kaker i vort fag, clen kan sidestillgs rned den norske kransekake, og en Baumkuchen mangler ikke paa et festbord i andre Iand. Her i landet er denne pene og delikate kake nesten ukjendt.
Kottbusser Baum\uchen Salzwedelet' Baum\uchen
3/a pd. sm{r. 2 pd. smlr. 2 pd., 100 gr. sukker. 2 pd. sukker. tV+ pd. mel og puder. 2 pd. puder med litt mel. .r4 eg (eggehviten piskes). i'2 eg, eggehviten piskes. 100 gr. honning. l/a ltr. flgte. Yz pd. ristede mandler. /a ltr. stikkelsbervin. l0 gr. kardemomn'le. 4 stanger vanille. 10 gr. kanel. 2 citroner. /o ltr. hvttvin. 10 gr. kardemomme. /a ltr. krem. D.
I'I.] RSONAI,IA
Irorlsolsdag.
Den 2 3. november fyldte conditor Hugo Tobiasmn, indehaver av I{. Halvorsons Conditori, Oslo, 42 aar, samme dag som Oslo Konditormestres Forening holdt sin aarlige generalforsamling.
Hugo Tobiassorr
Herr Hugo Tobiasson blev paa det hjerteligste h),ldet av sine kolleger for sit uegennyttige arbeide som viceformand i Oslo Konditormestres Forening, kasserer i Conditormestrenes Landsforening og sist, men ikke mindst som den der har tat initiativet til utgivelsen av <<N. Conditortidende>.
Herr Hugo Tobiasson har allerede nedlagt et enestaaende stort arbeide, ikke bare som en flittig biCragsyder til bladet, men har ogsaa paa anden maate arbeirlet for bladets frerngang.
I. H.
Det henstilles til d'herrer conditorer at giare sine indkjop hos de firmaer, som stgtter foreningens blad med sine annonsert
Red.
ar sip anma s s e
er almindelig anerkjendt som den bedste. (Garanteres at indeholde '/,, mandler og t,,s sukker).
UTI'NLAIiDSNYT
Kjobcnha\'ils I(onr1i f or.ttlrcni ng,
6O-aars .iubiltnunr 12. ,jirnuar, 192[i, --li
Kjpbenhavns Konditorforening kan den 12. januar 1926 se tilbake paa hele 60 aars virke.
Det er en lang tid som herved er hengaat, og alt hvad der i disse aar er utrettet av denne forenling til faggts saavelsom. til de enkelte medlemmers g&vn og fremgang er irnponerende. l
De vanskeligheter foreningen har hat at kjrempe med i alle disse omskiftende tider har sikkerlig veret mange og store; men dette har bare styrket, saa nu har' Kjiabenhavns Konditorforening vokset sig saa stor og sterk og er kommet saa langt paa vei, at den uten tvil i de narmeste aar:kommer til at' te.lle 200 medlemmer.
taklet iere sine dyktige og initiativriJ<. io.r.,r.r,d crg bestyt'-elser -kan i(jpbqnharni Konditrrrforening glaede sig ved en god, solid og meger sterk ryg.rad i financiel henseende. Hvad dette betyr for en forening er vel her unldvendig ar komme nirrmere ind paa.
<Norsk Cohdlqortidende>> tror bestemt, at det har sine lasere raed sig, naar det /nsker jubilanten held, lykke og frEmgairg i de kommende aar.
Ilovertnirrgsskattcl
Saavel Norsi. Hotel- & Restauranlforbund som Oslo Restauratprforening har indgaat til -reg;erin'gen,med err motivert anspkning om ophrvelse,av bev''6rrhingsskatten; som overalt har vist sig at vrre til stor Ska'de for hotellene og ldelcggende for kaf6ene
Burde ikke ogsaa de norske conditorer fplge ekscmplet og indsende lignende fordstillinger til regje- 'ringen, da Lievertningsskatten ogsaa har vist sig at.vere til likesaa stor skade her som tilfaldet er for de andre.
Ghristiania Meieribola
Teleloner: 87 57730 71230 860 . leverer gode Varer i IIIEIK, tr'[0I8, SM0n og 0ST
C€R
(uC
KONDICORVAR€
Ny men saa omhyggelig sammensat av de mest utsa(te raastoffe -saa smidig og loielig i sin (onsistenssaa fris( og velsma(ende som konditorer og ba(ere vel kan ansKe sig et margarinmerke er vor ,,TERTE".
,,Min s;or,'gjor foire.tning rned Jolk, som averterer! Det er de n?esf intel_ ligenrc, og du vil ikke tape paa det.',
Benjamin Franklin, oooooooooooo oooooooooooo ooooooooooooooooooooog6666g6o0
Utsml'funing A\r Sitn, Solbergs Conclitori.
Den 3. december indviet conditor Sim. Solberg, Hegdehaugsveien 24, Oslo sin nyindredede salon <<Trianon>, tidligere benyttet som rflkesalon.
Kunstmaler prnulf Salicath hadde i de store vagfelter fremstillet rokokkoidyller og idethele skapt et rjgtig hyggelig og stilig lokale, hvor publikum sikkerlig vil komme til at like sig.
I samme forbindelse kan navnes, at conditor Sim' Solberg den 1. september iaar feiret 21 aarsjubileum, idet firmaet blev startet av br/drene Solberg 1. septernbe.r 1900 og overtokes i 1917 av den nuvarende eneigrdehaver, Sim. Solberg.
Conditoriet som er Homan$yens fprste og stlrste ,:cnditori er efterhaanden bragt op i rekken blandt de stglrste og mest'tidsmassige i Oslo
He.r Sim. Solberg har indehat flere tillidshverv baade som sekretar i Oslo Konditormestres Forening og som kasserer i Conditormestrenes Landsforening og tllers paa forslellig vis virket til standens bedste' Red.
KAKD SMULE R
Brld skal if4lge en kinesisk tradition fot fprste gang La varet bakt av en viss Tjung-Noung, som i*rt"" I.it"."tne kunsten omkring aar 2000 fpr Kristus'
<<Jeghgrer at Deres mand lider saa av rheumatisme'> uJr, h"., har rheurnatismen' men det er mig som lider. Han snakker ikke om andet.>
Den vrede hotelgjest: <<Se her' regnet strfmmer simpelthen gJennem taket i mit varelse.>
^ HoteleiLen: <<Absolut svarende til prospektet vi sendte Dem, min herre. <Vandspring i alle verelger>.''
Den nyetablerte doktor kom ut i ventevarelset og fandt sin ven Jacobsen:
-Er <iei mulig Jacobsen, at du blir min flrste patient. Hvad mangler det dig? -i0 kroner.
Oslo-Bergen-
Peter: Lerert Jeg vil bare si at min s/ster har faat mesJ.inger.
Larerin, Da maa du gaa hjem og bli borte, til din s/ster er frisk igjen'
Da gutten er gaat, reiser Hans sig: La:.rirr. Peters s/ster, som har meslinger, bor i Bergen!
I{orsli (iastt'ttuomisli ltorenings
gave til ,,Argus".
Ka\e lauet au conditor Schahenbtand.
Til incltagt for <<Argus> har ovennrvnte forening indsencit tii utlodning en stor kake (32 cm' bred og . 48 c,m. lang) av utseende som avbildningen viser'
Dekorationen var utfprt som sukkerarbeide paa en krokanplate. Kurven var hvit, rosene rlde og baandene violette.
