OR GAN FOR (ONDITO R STA N DE N
Nr. 2
ANSVARLIG RED A KT Ø R: CAND JU R.J OS EF HAN CHE OSLO
Februar 1930 6. aarg.
F astelavn .
Av lrma Gram
Den løsslupne fest, fastelavn var innledningen til den store faste, som varte h elt til påske
Flere av de tilsynelatende betydnin gs løse løier som hørte med ti l festen, var oiprindelig gamle skikker, hvorav enkelte skrev sig ,helt fra den hed enske fest for våren og frukrbarheten.
Syden var egentlig fastelavns rette forum, og her blev den feiret av de livlige sydlendinger med store strålende optog og ganske utrolig fantastiske påfunn, men det var he ll er ikke dårlig, hvad Norden satte i scene for å bringe liv i den populære fest. H-os oss skulde man forresten tro at den var ute av sagaen da reformas j onen blev innført, men langt ifr a! Med papisteriet ophørte nok fasten, men løi erne vilde folk ik,ke gi s lipp på, tiltross for alle de reformatoriske presters trus ler og svove lprekener mot den utilb ør li ge fastelavns-løpen. Nei, dette var en djevel som ikk e va r lett å utdrive og lenge efter reformasjon e ns innførelse drev den sitt farlige spill.
I vår t id er det ikke stort igjen av det, som tidligere satte menneskenes sinn i så sterke svingning er Det er fastelavnsmandagen med boU ene da som for-
håpentlig ikke mangler på noen frokostbord den dag og i hjem med bergensk tradisjon, har man fremdeles «heiteveggene » til middag . Heller ikke er de pyntet e fast e lavnsris gått i g lemm eboken der hvor det er små barn i gården
M en unektelig er dette kun svake rester av alt det som var engang.
Den opri ndelige gamle fastelavn varte hele åtte dag er til ende, selv her i Norge regnet man at uken g ikk med til den . O m skredderlærlingene i I'ergen står det for eksemp e l å lese at de «år 1571 fra mandagen i f astelavnuk en forsamlede sig hos Peder Skrædder ved domkirken og indlagde en -halv læst øl og drak dag som nat, dansede, trommede, ihoverede og raabte».
Hver dag i fastelavnsuken hadde sin spesielle benev nels e · søndag og mandag kaltes «fleskesøndag » og «fleskemandag », som betegnet at man da utelukkende måtte spise kjøtt for å styrke sig godt til den kcmmende sp,ekelsestid.
Det var en gammel overtro, at den som ikke spiste fle sk «fl eskesøndag », den fikk ryggve året igjennem.
SARPSBO.RG PAP- & PAPIRINDUSTRI A/s
llllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll lllllllltlllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllmflllllfllflllllllHIIIIIIIIIIHIIIIIIIIIIIIIIIIIIIHIIIIIIIIIIIII
SARPSBORG
Salgskonto r i Oslo
Taldbadgt 25 3
Tele/an 22 707 - I I 995
Forlang tilbud 'og prøver
Anbefaler sine sammen lægbare B ølgepapæsk.er & Conditoræsk_e r som særlig er skikket til emballage for Bløtk.ak.e-, Kri n gler & Kran se kak.er, Opmerksomheten henledes specielt paa vore mønsterbeskyttede Conditoræsker, der ved sit delikate utseende · maa be tegnes som den bedste emballage for Conditor-kaker
Tir sdag kaltes «hvitetirsdag», fordi det den dag var skikk og bruk å spise hvetebrød og drikke varm melk. Den b enevntes ogs å «fet-tirsdag» - mardi gras, som den kalles i Frankrike og som der og ved rivi~raen især, fremdeles e r en av de li,vligste karnevalsdager Fett-tirsdagen blev også i s in tid her hos oss holdt i stor ak t og ære på grunn av den overveldende traktering som da fant sted. Alt hvad huset hadde av mat ,og delikatesser bl ev satt frem og man bl ev nødet efter gamme l norsk skikk og minnet om at nu fikk man legge i sig, for fra i morgen av sku lde en le ve på knapp kost. Denne over dådi ge traktering har nok h att sin praktisk e betydning tillike, herved bl ev man paa skikkd ig vis kvitt maten, som ellers vi ld e blitt skjemt hvis den sku ld e gjemmes the lt til fastens utløp
Den følgende dag var «askeonsdag », da fikk man nøie si g med grøt, kokt av askeblandet mel. I eldre tider pleiet man den dagen å veie un gdommen og optegne vekten for å sammenligne den med h va d den viste langfredag H vis man da ikke hadde minket 7 merker, - en mark for hver fasteuke - var det vitterlig at man ikke hadde speket sitt legeme efter opskriften og var derfor hjemfallen , til straff.
For å undgå d en tort, fant fremsynte skøiere på råd og puttet sand i strømpesokkene og småsten i J.ommene når de askonsdagen skulde på vekten.
Samme dag var det også høitidelighet i kirken, hvorunder folk blev merket i pann e n med et kors av aske. Hermed skulde man tro at det var slutt p å
Mohr & Giertsen
Berg e n
Kolon ia l e n gro s
Anbefaler
Rikstelefon 3 648
Telegramadresse: M o hrg ierhen
levenet, men tvertom, man var midt oppi det. Fra kirken g ikk man ut oplagt og full av de mest groteske p å funn Noen s,prang omkring, enda det var på lyse d age n, med tendt e fakler eller lykt er, og skrek og ropte som besatte « Hvem har se tt Fastelavn' Har noen sett ,fastelavn?» Andre bar lange stenger, hvorpå der var s piddet en sild og ropte i fistel: « Sild' Sild! In ge n pølse fra i dag av!»
Selvfølgelig ophørte ved reformasjonens innførels e askekorsingen i kirken; men navnet askeonsdag ho:Jdt sig ,lenge og det å d e n ge h ve r a ndre med en pose fylt med aske, var det minn e so m blev ig jen efter de n gamle kirkeskikk
Ukens s ist e dager h ad d e ingen andre benevnelser utenfor dem å bli kalt - torsdag, fredag og lørdag i fastelavn.
En av holdepunkterne for at fastelavn skulde være en overleverin g fra den hedenske romerske fest for våren og fruktbarh eten, er fastelavnsriset. Om det nu tildags er barna som kommer inn og riser far og mor p å senge n, så var det dengan g da fastelavn stod i hevd, voksne som brukte rise t på hverandre, og som oftest var det kvinnerne som måtte stå for . Mange steder blandt almuen var det en almindelig skikk at menn SOiJ11! møtt e kvinner på sin vei i fastelavnsuken, uten videre ri s et dem på behørig måte.
Ved den hedenske fest som også blev feiret i februar, gjorde man det samme, men da i den tro at riset vilde befordre kvinnernes fruktbarh et.
Det ligger da ganske nær å anta at oprindelsen til bruk en av fastelavnsriset ligger i saimme øiemed . I gamle dager blev det også fortrinsvis pyntet med nebbende duer, svøpelsesbarn, gjerne en stork med et barn i nebbet.
Det var også en gammel utbredt folketro, at alle foranstaltninger som i fastelavnsuken gjordes med høns, øvet sterk innflytelse på fruktbarheten. En av de mere populære fastelavnsleker var da også den som ka ltes «A samle egg». Leken utførtes ikke likt alle steder, ,men i store linjer gikk den ut på at en hel del egg med passe m ellemrum blev lagt bortover en ,bane , en frossen pløi emark for eksempel. Diss e skulde så samles op og i ubeskadiget stand bringes til et avtalt sted. Leken blev utført av to stykker av gange n, som kappedes cm h ve m som hurtigst kom til mål med flest hele egg
Blandet med disse gamle overleveringer, var det selvfølgelig en mas.se påfunn og skikker som skrev sig fra deres egen tids form for morro Dengang da turneringer, dystridt ,og dans var det store under-
h Id · gsstoff fur hoff og adel i de store kulturland o nr tok man h er hjemme disse til ekseIIllpel efter f:fti: leilighet og lot dem gå inn som et ledd ! folkeforlystelsene under fastelavn. I or~ets egentlige b etydning blev det nok h verke n turnenng eller dystndt, men ihvertfall blev det da noe h~nimot den retnmg.
En yndet muntrasjon var å n på en usalet hest, og under rittet forsøke å riv~ hode av ~n ophengt o-ås. for å g jøre det vansikehgere, var f1æren plukket av gåse ns hal s, som attpå va r klint inn med g rønnsåpe, så den hadd e lett for å g li ut av hånde1~.
I noen gamle optegnelser fra Bergen star d et h ero m: « 1638, fastelavnsmanda g rede nogle av de fornemste Boro-ersønner til en Ga as foran f ,ortunen og Pett Anne: Huus. Wilcken Klasen fik Hovedet af den. »
A stikke efter e n ophengt strådukke eller å «slå katten av tønnen », var også populære forlystelser i samme retning.
Den gamle sve rddans var et stilig nummer i fastelavnsundenholdningen, og den blev opført efter man ge foflberedende øveiser. Dansen blev åpnet med at de optredende gikk i ring med blottet sverd som de svang over hodet i takt med musikken, derefter støtte d e sverdene sammen eller byttekastet dem, mens de d ansendes rekker dannet forskjellige fi ,gurer. I begynnelsen var musikk e n pom1p ø3 og høitidelig, men tiltok efterhånden i liv og fart, samtidig med at de d ansendes trinn og sverdslag blev villere og villere.
Allerede under middelalderen omtales denn e dans som et festlig og skjønt skuespill.
Hvis fastelavn bare skulde bestå i disse nevnte attraksjonsnummer, var det lite å gjøre slik blåst av. ~t var nu heller ikke det som laget fastela vn; men det var det vanvittig løsslupne folkeliv omkring, dette fond av kåte innfall, hvor de t gjaldt å bråke mest mulig og ,hvor omtrent allesammen efter tidens skikk og bruk var aldeles drukne. I dette hylende mylder av utklædde full e folk, som praktisk talt fikk lov å ta sig hvi1kesomhelst friheter, ligger den egentlige betydning av å « løpe fastelavn ».
I åtte øresønderrivende dager var hver by nærmest å sammenligne med et galehus, hvor riarren med sin briks spilte hovedrollen I Bergen anførte narren alle håndvei:;ksvennene og utenfor hver mesters dør, blev de efter tur anbragt over en stol og under avsy ngelsen av en sang, kraftig behandlet av hans trevå,pen.
Hvad der for mange forhøiet morroen, var at blandt alle ' de andre friheter man tok sig, også følte sig berettiget å trenge sig inn i hvilketsomhelst hjem og på den måte, ukjent gjennem sin utklædning, å kunne se sig om i helt fremmedmanns hus.
Alle skikkelige folk stod naturli gv is helt p å øvrighetens side, når den tordnet mot dette uvesen. Omkring år 1600 begynte fopbud e ne ; men først 40 år efter, var det slutt med den gamle «fastelavnsløben ». Det står blandt annet i Hofna ge ls optegnelser fra Bergen: « I 1640 blev det avskaffet at hold e vaagestue og at sætte Sølvplader eller forgyldte Spiger i Kisten ligeledes fast elavnsl øben »
Helt slutt blev det nu ikke da, men hvad som tidligere var spredt rutover en h el uke , blev fra nu av henlagt til en e nkelt dag fastelavnsmandag hvor g jekk e n kund e slås riktig løs
Fyldig Velsmakende
Ru g mel
Øj øls ens Hveteb
l andede
NYHET
M itt nye
OLJEFYRINGSAPPARAT
f o r b aker- o g kondit o rovner er nu ferdi g . (IJrennerfln et totetende så de n av si g sel v kaster varmen o ver hel e o vnens stekeflate.
Forlang tilbud.
./lpparatel Pil på forlangende bli Je nrJ t enhPel' k1111rle til rJe1110 11 J lra .rjo11
Hjalmar A. Amundsen
Oslo
I o-runnen blev d et ikke slutt på fastelavnsløierne , e for de blev avløst a 1v de såkalte maskerader som mnførtes til Nordens hoff er av dronnin gene Sofia Amali a i Kjøbenhavn og Kristina i Stockholm , og derfra snart bl ev kopiert av a del og borge rsikap
Drammens Smørfabriker Ltd.
anbefaler som specialitet sin udmerkede
MARGARIN til Bakerier og Konditorier.
Agent for Bakere og Konditorer i Oslo :
Telefon 11930
0. 0 L S E N H O L T E R
Raadyr i vinterlandskap .
FagskrJe .f. Speide[ f essen, Elsffr.
D ett e utst illin gsarbeid e eg ner sig n etop for vinte rtid en. Raa d yr og hj erte passer udmerk et at gjengi i vare kunstarbeid er , og dog se r man disse ar beid er meget sjeld en
Dette ar beid e i d e n ovenfor beskrevne utførelse v irk er som vi ndusd ekorat ion meget tillokkende.Som bakgrund tar v i et dypblaat st of h vorpaa m a les gu id st j ern er , maan en males lik e ledes paa. Selv e arbeiclet anbr in ges paa et br et so m pas se r i vind uet , saa d e t hel e v irk er naturli g. Bunden og fjeld et lages
Telefon 11930
av pap d er bes trykes med s prøit g lasur og b es trø es med florm e li s. Granern e sprøites dobbeltsidig av sprøit echokolade.
E.fterat de er strø ket med mørkegrøn sprøiteglasur og ove rdrysset med flormelis, sættes, de paa plads Krybben blir fr emstill et paa samm e maate Hjorterne er ma rzipanplastik og lages i forskjellige former og stø rr e lser. Arbeidet ma a gjøres livaktig ved at an brin ge fi g urern e i saa na turlige stillinger som m uli g. I Speidels fagskole er i man ge aar utført sa adann e vindusutstil lin gsar beider som specia lit et.
Litt on1 krydderier.
I vart fag brukes j o av og til litt av forskjellig e s lags krydderier til smak, det kan kanske interessere bl adets læ~ere at faa h ø r e endel O!ll de forskj elli ge krydderi ers oprinde ls e og hj ems ted.
Som d et æ ld ste og tidligs t kj endte krydderi r egn es ka nel.
Kan el ( C innam omum-arter) Dett e ve lkjencNe krydderi stammer oprindelig fra Kina og nævnes allerede i den kin esiske lit e r at ur omkrin g 2800 aar f Kr. I 000 aar sen er e var d et kjendt hos egy pterne, se ner e ogsaa h os isra elit e rn e id et det findes omtalt i 2den M cs et: k '.'. 0 kap ., so m en kostelig vare Den f in es t e kane l s tammer fra Cey l,o n, den naa r i fri tilsta nd en høide av ca. 10 m., me n dyrk es nu mer e i pl a nt agefo rm og d a s om s tor e busk er, likesom de spede vidj e r g ir e n bedr e og finer e kanel e nd de grove r e g ren er.
Saa a t si hele kan e ltree t er et m ege t nyttigt og for industr ien uund væ rli gt raaprodukt.
Av r øt tern e utvind es kamfe r, se l ve veden gir et va kk ert rr: ø'.:e lv irke og av bl a d er og bl oms ter ut vinn es et l10 it s k a ttet pa rfum e.
Av frukt ern e erh old es pl a ntef ett, av barken krydderi «ka nel » og av d e un ge skud forfærdiges spaserstok ke r.
D et Pge ntige dyrknin gs omrnad e er et to mil br edt kyst belt e i øe ns sydvestre del, der jordbunde n er særdel es g uns ti g. Kanel e n synes ne mli g a t triv es bes t
Anskaf Hønefossovn 1
Forslag, Beregninger og Priser på e le ktri s k e Bakerovnsanlegg utfører
A / s Hønefoss
Elektriske Bakerovn- og Maskinfabrik
/( o nlo r : Kon o w,r,q l 9, OJ l o
Tdefoner: 8 I 473, 82 582 , 82 282 Tel cgr :adr.: , MUSCULUS , Oslo.
i sandholdig jord, de n faar d a den eft elirakt ede tynde lyse bark de r gir de n fin e arom at iske sm ak. Ce ylon er jordens fornemste kanel-produsent, baade kvantitativt og kvalitati vt. fors øk p aa a t overføre Cey lonkanelen til andre d e ler av trop ern e har ikk e lykkedes.
Foruten Ceylonkanelen som staar a dskill ig i pri s, forekommer i marked et adskillige lavere kvaliteter. En saadan e r Kassiak a nelen d er ege ntli g h øre r hjemme i det indre av lndi en og Sydkin a , hvor den ogsaa har sit fornemste dyrkningsomr aa d e.
Den kinesisk e kanel en er lett kj endd igt ved det, at den er tykk ere og sprødere og mindr e aromati sk og anvendes som saadan ofte til forfalskning av d en ekt e Ceylonkanel.
Foruten til krydd eri anve ndes kanel til chokolade- 1 fabr ikatonen og parfymefa brikation en; g jen nem destillation utvindes en eterisk olj e «kanelolje », som anvendes i likør er og som lægemiddel, dette indeholder s t ore mængder av det for vekste n saa karakteristiske emn e kanelalderihyd. Da portugis erne begyndit e at kolonisere Ceylon va r \kanelhandelen et indir ek t e monopol for øens indfødte fyrster. Portugiserne kræve t en tribut av 125 000 kg. k a nel og lo vet til g je ngjæ ld sin hjælp i pa akommend e tilfælde De bl ev imid lertid snali saa forhatt e at kongen av Kandy vendte sig til hollænderne og a nholdt om di sses hjælp - hvilket ikke uteblev. Fora ndrin ge n bl ev nu a t disse tok ,haand om tyraniet og und er stadige rivninger mellem indflyttern e og øens egen befolknin g oprPt holdt hollende rne he ge mo ni et til 1700-t a llets slut da englænderne besatte øe n
Kan e lmonopolets opreth oldtes do g like til 1833 da det maatte ophæves paa g rund av d e nye og sterkt konkurrerende plantninger som startedes i andre lan d Først cl:a bl ev kanelen saa billi g at d en var til gje nge lig for hvem som helst. A. N.
1-lr. redaktør I
Un d erteg nede til la t er s ig herved at be om plads til nogen ord i vort ærede fag bl ad. etop færdig med sel va ng ive ls e og andre ub ehage li ge overraske lse r vedrørende aa ret som svan d t, fik jeg endelig tid t il at fordype mig Ji dt i vort fag bl ads jul e numm er, jeg fæst et mi g bl a ndt a nd et, s pecielt ved e n a rtikk e l form e t so m en s lags anm odning til Co nditormes tern es Landsforenings for •mand, under de t kjendt e meda rbeiderinitial H. 0. rlerr H. 0. er so m a ll erede nævnt en ivrig meda rbeider i vo r t kjær e fagblad; men saavidt mig bekjendt, ik ke medarbeider i vor Landsforening ; men det er desværre en kj en dt sak i vart land at det altid er behage li gere at sitte ut e nfor e n organisation og fremsætte forslag og d el vis krav end at være med i a 11beide t og staa last og bras t med hv er a ndr e og fo r hve randre. D ette burd e h err H. 0. ogsa a være opmerksom paa, og med e n ga ng slutte sig t il vo r f y lkin g i Landsfore nin ge n og ikk e avvente nogen «mobili sering». Det er ved at staa tilslutt et vor Landsfor enin g og i nd en den at gjø r e sine meninger gjæ ld end e, at m an kan vente at opnaa naget ti l fæ ll es a rb ei d e for fremme av va rt fag Se for " øvrig den udm erk ed e fortolkning av spørsmaalet : « Hvad er Landsforbund? » og spec ielt hvad vor La nddoreni n gs formand uttaler i denne sak, d en er g anske enke l og meget god til at faa forstaaelse av.
M an hører nu visse store mænd gaa omkrin g med store omlfattende planer om en ny la ndssammens lutnin g og for espeiler i store ord det vak reste «Fata Morga na » og klandrer hvad vare nuværende saave l ba k eres s om co ndit orers m angeaarige solide og ve l ledede la ndsforeninger har bygge t op.
D e store ord om at d et nok skal bli andre grei er
NORSKE EGGCENTRALER OSLO
Telegramadresse: Eggcentra l, Oslo. - T el e fon er : 16 362, 26 522, 1111 L FØRSTEKLASSES EGG
Terte har i løpet av kort tid vundet almindelig anerkjendelse og benyttes av fremtredende bakere og konditorer over det hele land. Et forsøk vil overbevise Dem om at Terte er av fremragende kvalitet og er prisen rimelig. Gj
naar d en nye store la ndssa mmenslutnin g ser da ge ns lys, (foreløbig ulmer den kun i mørket) skal man ikke ta saa a ltfor høitideli g, luftslotte kan hvem so m helst bygge, d et har hendt før at store ord ikke a ltid fører frem ti l maalet, de.r skal handling til ogsaa, va nsk e li gihet erne vil nok ikke utebli , den som lever faar se!
D et gaar formodentlig nogen og vent er pa a at den nye store landssammenslutning av bakere og conditorer snart skal træ de frem av sit møI1ke skj ul og la d er ord bli ve ti l h a ndling, det skal jo ikke stort a11beide til, for e fter sigende staar der 70 a 80 % ? av landets bak er- og conditorstand , færdi g til at hoppe ind i det nye ukjendte. Det vil jo bli en mæg ti g orga nisa ti on og kan vel vi øvrige, ( nu være nde la ndsforenin ger), ve nte at der maa bli utrettet store ting, og at den tar sig av denne saa vigtige sak, som første punkt paa sit arbeidsprog ram. Jeg vil tillate mig at gii formannen for den nye forening en lit en veiledning i hvordan man lettest skal bli kvit alt outsider-væsen Det er b are for formanden at reise rundt til alle byer og gaa like op ti l politimesteren og si at denslags omreisende som kakekoner og kursusholdere samt stedlige hjemmebakeri er, portrumshandel etc er til stor skade for vårt fags utøvere. Politimesterne som jo er svært lydhøre for krav, fra større organisationer, vil nok øi•eblikkeli g svare, at alt dette straks skai! bli stoppet. Det h ele er jo saa saare enkelt, der træn ges ganske sikkert ingen mo bilisering til, thi den nye sa mm ens lutnin gs far g reier nok dette og meget mer e til. Det er jo alti d en del menn es ker so m 1h ar store tanker om sig selv, - «v i alene vide» - ogsaa videre!
Bytte av unge svende.
vort blad for august 1929, side 13 3, er indtat en med d elels e om h e n ve ndelse fra Deutscher Konditoren-Hund om bytte av unge s ve nde
Vor Landsfore nin g har nu mottat en skrive ls e fra D eu ts cher Konditoren-Bund av 4 januar 1930 , hv ori foribundet opgir endel tyske konditormestre, som er villige til at motta norske , yngre arbeidere mot at deres sønner maa kunne opnaa utdannelse hos bedrifter tilslutt et vor Landsforening
I sakens an ledn in g har Landsforenin ge n iilstille t sine medl emmer et cirkulære av 8. januar 1930 .
Den bedste kon/ekt i den populæreste pakning. ½ og I kgs. utstyrskartong .
Øk Deres omsetnmg ved å føre god konfekt til rimelig pns.
Høi, 1noderne krokanopsats.
Hosstaaende opsats er lavet spec ielt som vi ndusdekoration -og da høiden va r ca. 1, 3 m , er til sø ilen e benytte t træpind er overdrukket med krokan. Ti l g rundflaten og til plat ea uet som bærer kurv e n, er det brukt finerplat er overdrukket med krokan. Som det fremgaar av bill edet er und erdele n lavet av 3 op paa h vera ndr e li gge nd e kv a drat er av ca . 3 cm . tyk kels e og h ver har ca . 10 cm . mindre sidelængde. 4 runde søi ler som er rl ace rt i hvert hjørne bærer topstyk ket som er pyntet med krokanblader og kuler. Op paa st aar en brun , flettet karamelkurv fyldt med «petitfours» og pyntet med viol ette baan d av trukket karamel. Opover de 4 søilene slynger sig linea og sokkelen er py nt et med for gyldte karamelroser s om staar g odt til den brune krokan Rundt omkring sokkelen er placert dessertkaker. Imellem søilene har jeg sat e n lit en v indmøll e i krokan, som i dette tilfælde er firmaets reklamemerke. De forskjelli ge farver i opsats en stod go dt til h veran dre, og det saa ut til at publikum likt e go dt utstillin ge n P. Sch .
Chok.olade- og marsipanarbeider samt desserter · \. med
midtopsatser av sukkerplastikmassc
fra Hcckmanns Konditorifagskole i Koln
Kurven er d1o ldt i meget enkel stil og man kan hertil enklest anvende en vanlig halvkuleform, som overtræikkes med stani•ol og besprøites med chokolade av en spritsprøite. Haandtaket skal saa formes av staaltraad og siden bes prøites med chokolade paa begge sider. Samtlige frugter er fremstillet uten form av sukker og malet naturtro Der findes epler, pær er, fersken er, banan er, druer og plommer.
De her avbildede tre isretter heter:
1 Pærer a la Helene.
2. Isbeger i vanlig utstyr.
3. Ferskener a i1:a Pavlova.
De hertil anvendte midtgrupp er er beregnet paa at sættes i utstillingsvinduet og kan stadig anvendes paany. Selve isretterne er imitert i sukkerp lastikmasse, som egner sig fortrinlig hertil.
1. Fremstillingen av « pærer a la Helene » er følgende. I i1sbegrene fylder man jordbæris. Paa denne sætter man en pære som forut er pochert og lag t i sukker. Pæren overtrækkes med chokoladefondant, hvorpaa begrene ved kanten fyldes med vispet fløte.
2. « Isbe ger i vanl ,ig utstyr.» I b egrene fylder man f.in jordbæris og lægger paa denne suk-
rete skaarne jordbær, som oversprøites med Sherry Brandy. Ved kanten prikker av vispet fløte.
3. «Ferskener a la Pavlova.» Kjernene tages ut av fersknene, som bl anche res og derpaa lægges i marasquinosukker. I isbegrene fylder man bringebæris, lægger en halv fersken ovenpaa og overtrækker denne med vispet fløte, som blandes med bringebærmos. Hvor mangesidig og virkelig ,uttryksfuld modellering med marzipan kan bli, viser de her avbildede arbeider, som samtlige er fremstillet for fri haand av elever Slike utstillingsprøver skal vise publikum, at konditoren ikke bl ot er istand til at lave et førsteklasses bakv erk, men at han ogsaa forstaar sig paa kunstnerisk virksom h et. Den paa billedet fremstilte «1Lekende barn»' g jør sig aldeles fortryllende. Det hele er, likesom de andre arbeider, helt av marzipan. I bassinet, som staar foran barnene, seiler en liten baat. Vandet er markert med glykose og overordentlig likt virkelig vand. For at ikke ,g lykosen skal bløt e op marzipanen, pensles bassinet først to ganger indvendig med kakaosmør. I billedets forgrund sees en skaal med naturh;o malet frukt. Ogsaa denne g jøres g linsende med kakaosmør istedet for med lak, hvorved den faar en naturlig matt glans og den vonde smak, som lakket ofte efterlater undgaaes. '
Kurv av chokolade me d frugt av blaast s ukker
Husk at gjøre [?eres indkjøp hos de firmaer der averterer i ) ,,NORS .K CONDITOR TIDENDE"!
I s ret
Pærer a la Hel e ne )
I sretler. lsbeger i vanlig ut s ty r. Fers kencr~a la Pavlova.
Marsipanarbeider.
Gi aldri kunden
anledning til å klage over brødet Deres. Bruk hveteblandet rug1nel fra Moss
Aktie1nøller, så er De på den sikre side.
HVETEB LANDET RUGMEL fra MOSS AKTIEMØLLER
(Rek )
E11 av de ga1nle mestre.
Conditor L. A. Larsen var født
1. septbr. 1831 paa Damsgaard ved Bergen, og omkring 1850-aarene kom han i god lære hos conditor Pelloth i Bergen. - Dette conditori var et av de steder der omkrin g 50-aarene «gav byen ansikt». Her holdtes bryllupper og privatskuespil, baller og karnevaller. Pellothsalen var i stadig bruk , og den driftige indeha ver var istand til at gi sine folk en alsidig og god utdannelse. Var der saison, blev det lange arbeidsdage. Med kost og logi i huset, som ski kk og bruk var dengan g, bl ev d et gjerne «tidlig op og sent ,i seng», og især maatte da en lærling være snau paa labben og allestedsnærværende.
Pelloth hadde fler e tyske svenner i sin forretning, og efter den tids skikk ,og bruk blev der lage t meget av kunstnerisk utførte sukkervarer - glasursprøitede Engle, Amors og Amoriner, Opløp m. m. m., samtidig som hotellet hadde be-
hov for indbakte saker i butterdeig , a lleslags posteier og patisseriprodukter av forskjellig slags
Unde r disse forhold tok Lars en sin lær e tid, og 25 aar gamme l v~· han kommet saa lang t at han blev conditoriets meS tersve nd.
Men ,det gode to der var i d e n un ge mand og den dygtighet han hadde opnaaet i faget, gjorde at han higet efter selvstendig forretning, og i 1860-a are ne kjøp~e han hjørnehuset liollændergaten 12 Her drev han så si n forretning til 1870, hvo refter han flyttet . over igjen til sit fødested og overtok det eldgamle gjestgive ri Damsgaa_rd.
Da Prins Carl var i Bergen i 60aa r ene og en større bestilling skulde utføres, henviste Pelloth til Lars en En av anretningerne var forsynt med søte norske bondepiker utført i sukker. En av disse tok prinsen av kaken og overrakte til sin borddame.
L. A. Larsen.
JOHS.
BemL- AnkerJ:gL-. 6 OSLO
FINBORUD FLEXl
er ikke bare godt - eller bedre - men det beste til WIENERBRØD og BUTTERDEIG. !!lllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll\11111111111111111111111111111111
Disse data har jeg fra en gammel opskriftsbok fra den tid. Den bær er Larsens navn i guldtryk paa tite lblad et. Larsen døde paa Damsgaard 19 l 2 81 aar gammel.
T. R.
Medaljen for l ang og tro tjenest e.
Det kgl. Selskaps for Norges Veis Sølvmedalje med diplom blev juleaften tildelt bestyrerinde ved Gustav Bøhm & Søns Bakeri og Konditori, frk. Caroline Jahnsen. Frk. J ahnsen kan se tilbake paa 36 aars virke i firmaet.
Overrekkelsen fandt sted juleaften ved en liten fest i konditoriets lokale -av konditor Gustav Bøhm i nærvær av firrrfaet, personale, familie og bekjendt e.
l""""'ulEN~;N,osN1Yr""""I
25-aars jubilæum.
Den internationale lær eansta lt for conditorer og bakere, Hartmann i Stuttgart, feiret den 5. ds. sit 25 aars jubilæum. I tilslutning hertil avholdtes en stor fagutstilling , og en jubilæumsfest.
Kon di torf oreningens Medlemsblad, K,jøbenha vn.
Vor ærede kollega, det danske konditorblad, Fællesorgan for Kjøbenhavns Konditorforening og Dansk Provinskonditorforening, feirer den 1. mars førstk 25 aarsdagen for sin bestaaen.
« Norsk Conditortidende» ønsker jubilanten hjertel ig tillykke!
Velsmakende fet Kremfløte
a nbefa l es fra
C. TUFTS MEIERIER
Re ferance: Telefon hr. conditor Sim. Solberg ==16=1s=4=
OPSKRI FTE R
Daddel-d essert.
½ kg. dadler valses og vii-kes sammen med 1 kg raamasse og 200 gr. florsukker og litt rum, rulles i form av dadler og overtrækkes med couverture eller fondant.
Mangeaarig l everan d ør ti l d e fl este stør r e bakerier i Os l o, Freia ~hoc ol a d efabrik, Hjemmenes Ve l m. fl.
R.osinkuler.
Rosinene bløtes i rum, hakkes og virkes sammen med marsipan, formes som kuler og overtrækkes med cou verture eller hvit eller rød fondant og r'l.l!les i svakt ristede hakkede mandler.
f ar ve sammenstilling er.
Marsipan Past
hvit
hvit grøn rød gul rød orange brun grøn Marsipan hvit grøn rød gul lyserød rød
hvit rød rød rød grøn oran g e brun rød orang e g røn o rang e gul
Den samme farveskalaen kan ogsaa brukes til marsipankonfekt. f,or at feste de forskjellige lag sammen bruker man kokt vand som er tilsat med bencoesurt natron for at undgaa at det surner. Paa ½ liter vand en knivspids med natron og resten opbevares paa en flaske.
Stut en og s emler. 5 kg. marsipanmasse og 2½ kg. farin og avrevne s kal av 2 citroner virkes sammen.
Bedst er det at trykke massen i de hertil bestemte specialformer av træ, men det gaar godt an at lav e kringler, ringer, ottetal, smaa brød eller andre fantasisaker. Sættes, paa bretter som er bestrøet med farin og stekes næste dag i en riktig varm ovn. De blir penest hvis de først strykes med eggeplommer, og naar de kommer ut av ovnen strykes de med sukkersirup
De taper Deres fortjeneste hvis Deres bedrift eller forretning skulde brænde og De har f~ns?mt at dække avbruddsforsikring. Saadan forsikring saavelsom almindelig brandfors1krmg, tyveri- automobil- ulykkes- og reisegodsforsikring m. m. dækkes fordelagtig hos P. Munthe Kaa s' A ss urancefo rretning , Kong ensgt. 14, O s lo. Ring telefon 21611 eller 26 352 og De vil faa alle oplysninger.
ø
Hansa brus, selters og apollinaris er forfriskende og sprudler længe i glasset.
BRYGGERI
HANSA MINERALVAND
R.um-trøf / el.
1 kg. kondensert melk
2½ kg. fondant
1 kg . kak a opulver
¼ liter rum
1 kg. couvertur.e
Melken varmes godt og blandes med fondant. Det andre røres sammen i den opgivne rækkefølge. Mas.:>, en kjevles ut vel ½ cm tyk og smaa runde plett er s tikkes ut. Ov e rtrækk es med couv ertur e den næs te dag .
Turkisk honning.
200 gr. tørret eggehvitte bløtes natten over i 1 ½ liter vand. 15 kg. farin kokes til 90 ° . 6 kg. sirup og 3 kg. honning haes op i og kokes pa a sterk varme ti l 113 ° (karame lprøve). I mel lemtiden er eggehv iten b lit stiivpisket og den Rokte massen haes nu langsomt op i eggehvitten, som piskes hele tiden, men langsomt og jevnt. Nu sættes kjelen paa svak varme og man bytter piskeri s et med e n br ed træspartel. Massen røres ell e r ristes hurtig og jevnt; men rør omhyggelig paa bunden, fordi massen har lett for at .Jægg e sig ved. Et fat med iskoldt vand haes ved siden av sig, -og av og til taes da en prøve. Dette er den samme prøven som brukes til karamelprøven. Pekefingeren dyppes i vand, derefter i massen og hurtig ,i det kolde vand. Den paa fingeren befindtlige masse maa være som karamel, den maa knekke na'ar man brækker den og ikke være seig Naar massen har den riktige prøven røres 5 kg. ristede og høvlede (opskaarne) has selnøtter op i. Nu kommer massen paa en j,ern- ell er
Wienerbrødfyll
Bringebærblanding
Jordbærblanding
Annanasblanding
Æblemos fr a
ØRN ULF HELLUM
er b es t , bill igs t og d røiest
~'\0®~ ©0@f:::\ ~&'A
Eneberettiget importør av vin og brennevin ti l ;\/orge
Hovedkontor Skippergaten 40, Oslo
Telefon 13 600. Centr albor d hvorfra faaes forbin delse med samt lige avdelingers kontorer.
A v d elingsk o ntorer i Bergen og Trondhjem
.------~ ·
CHRISTIANIA ~GLASMAGASIN
GRUNNL.
1739
Anbefaler sit rikholdige utvalg av
Sølvplett og Kuvertartikler for Konditorier
Førsteklasses kvalitet og moderne mønstre.
Forlang vor specialkatalog over restauranlariikler.
marmorplate, litt hvitt pudder strøes under og ,omtrent 2 kg. ad gangen, rulles ut 5 mm. tyk og skjæres med rullekrniven i avlange stykker. Naar de opskaarne plater er blit haarde, brækkes de og stykkene pakkes i pergament og staniol. Som smaktilsetning brukes ogsaa citronolje og e ndel av massen kan ogsaa farves lyserød
H. F. Til
O slo haandverks- og industrid r ivende .
Den faglige utdannelse er for tiden i sterk vekst. Der oprettes forskoler, tegneskoler og kurser for alle fag. Forstaaelsen av den praktiske faglige utdannelse øker for hver dag og ungdommen strømmer til ookræver sin plass. "'
Det er en fornøielse at servere en K E F
ORIENTA L SK CIGA RET 1 0 s t k. 5 5 ø r e
Oslo Læreguthjem er det eneste hjem man har for al den hjemløse ungdom som søker en faglig utdannelse i Oslo. Gutter som har forladt sine hjem, eller ·. som intet hjem har, blir optat her i læretiden Hvad betydning et godt hjem har i den mest ubefæstede alder vet enhver og trænger ikke næ1'mere forklaring De tilfældige logier, uten nogensomhelst kontrol er ' og blir som oftest Jitet betryggende og er uten tvil ofte ' aarsak ti! at ellers vel utnustet ungdom vil gaa tapt som gode samfundsborgere.
Et hjem hvor der hersker orden og punktlighet og hvor man faar en sund paavirkning, skulde ved siden av den best mulig faglige utdannelse danne eliten av den kraft som kræves for at hæve baade haandverk og industri til fuld konkurransedyktigih et. Enhver haandverksmester og industridrivende som i ungdommen ser fagenes fremtid, vil sikkerl:i,g ogsaa være med paa at sikre denne.
Vi opfordrer herved enhver som vil være med at støtte vort formaal: «A t gi vore læregutter det b est
Marsipanmasse
er almindelig anerkjendt som den bedste . (Garanteres at i ndeholde 2/s ma n dler og 1/ 8 s 1:1 kke r) .
mulige hjem i lær et iden » til at tegne sig som medlem av Oslo Læreguthjem ved et aarlig bidrag av minst 10,00 kr. pr. aar.
For Oslo Læreguthjems styre Halfdan Davidsm, p. L formand
1
F;G~l~E1R;T·u,R
Lambrechts private konditorskole i \Xlolfenbiittel i Tyskland har i disse dage utsendt en meget vakk er konditorbok
Denne Tysklands nyeste fagskole har som sp eciaJitet slaat ind paa den nyere moderne stil i saavel utstyrsstykker som garnering. Bokens indhold gaar saa ledes ogsaa i den nyere stils retning og viser den os ma nge meget smukke ting paa den modern e konditorkunsts omraade.
Som conditor er d et undertegnede en oprigtig glæde at hilse denne b ok velkommen, saa meget mere som den j)aa en grei maate behand ler de forskjellige ting og viser os, at en virkelig sjelden dygtig conditor h.ar hat med redaktionen at gjøre.
Enihver fremadstr æ bende conditor bør anskaffe sig denne praktiske veiledende faglbok, den kan bes tilles i « Norsk Conditortidende»s ekspedition.
Prisen er kr. 15,00.
Hu go Tobia sson.
Utstillingsvinduet.
Utstillingsvinduet er forretningens øie Naar man tar sig en tur rundt omkring gje nn em hovedgatene, og specielt ved festlige anl e dninger, lægge r man merke til at den fintfølende utstiller forsøker at lokke prnblikum til sit vindu gjennem farvevirkning,en.
Man bør helst vælge en bestemt grundfarve for hele vinduet h V'is man vil opnaa et godt resultat gjennem farve. Om man opnaar farvevirkning ved kunstige J:>lomster, sløifer, si lke papir eller den naturlige farve av kakene eller ogsaa man forener b egge t.o, saa kan dette være det samme. Konfektkartonger
PORCELÆN-HUSET C H IC A GO
D et anerkjendle Kondilorporcelæn anbefales saavel vare mange gam le forbind e lser som nye etableri nger. Guidmedalje paa Kondilorulslillingen 1925 Guidmedalje med høieste u.clmerkelse 1929. Repræsentant for Norge: THOR STRAN DLI
Pileslrædet 20 lll - Oslo - Telefon 24 460
VERDENS .ÆLDSTE BRANDFORSIKRINGSSEL SKA P
GENERALAG ENT A . AANON c::: EN DRONNINGENSGT. 26 FOR NORGE 0 OSLO. TELEF. 21839
MASKINER
for Bakerier, Konditorier og Næringsmiddelbranchen o. I.
Telf. 22 915 - 0 SLO
Jacob Schjølbergs
Maskinagentur
Centralbankens Gaard
JtEAD-MIXEJt inng. Toldbodgt.
Utstyr for Konditorer
Hvite Jakker, Huer, Forklær syet av pnma stoffer og med førsteklasses søm• Rimelige priser.
SVERRE W. MONSEN
Tidl. Andr. Monsen - Vaskerelvgl. 26, Bergen
HARMENS & Co BERGEN
Smør og Egg en
Gros
Johannes Speide!
Prtl'fll Jng.Jkole
for mor7erne kondilorikwlJ't og prak ,riJ·. JESSEN (ELSTER) Tyskland.
Kunstarbeider
Praktisk kundskap
Laboratorielære
Vil De tilegne Dem universal kund s k ap paa disse omraader?
da besøk Speidels sko le .
Prospekt mot ind se ndels e av 1 krone Aapnes 1s te mai 1930. J ndm e ldelse bede s sen dt i tide
pyntet med fioler, roser etc. tar sig godt ut. Utmerket virker dypt rødt i et utstillingsvindu.
Alle konditorer i Oslo er ve l enig i at vi gjennemsnitlig har førsteklasses utstillingsvinduer i vor branche, og nu til paaske har jo enhver anledning igjen ti I at vise hvad forretningen kan fremtryll e av h er li gheter.
E. D
Lausitzer Conservenfabrik
HUGO PA UL Sohland a/ Spree Eg n e plaotager
Syltede frukter til ka.kepynt.
Anana s. Pærer , hvit & rød. Bonner, g røn ne. Figener. Mandler. Reineclauder
Ang el ika Bl ande ne frukter. Chinois. Kirsebær , ste nfri e, rød, gul, grøn, s ort. Mirabeller.
R epr. EM IL DOHRN DRONNINGENSGT. 23 , VÆRELSE 201
min artikke l i «Norsk Conditortidende » - nr. 12, I 929, om «Marzipan » er der flere feil, nemlig:
Paa side I 92, første spalte, linie 17, staar det: stilles 11el, skal stå: s till es vid. - Linie 23 staar det: Nu kommer alt i sis t ekje len, uten damp eller gas. Der skal staa: Nu kommer a lt i ristekjelen, enten damp o. s. v.
Da kronprins. Olav skulde gHte sig, holdt hans · kamerater stoli utdrikningsg,ilde for ham. De skulde drikke ham ut av ungkarslaget, slik skikken fremdeles -er i byene. Sønnen t,il en kj -en dt Oslo-baker var vert, og han reiste sig og skulde ho-Ide en høitidel~g tale til kronprinsen:
« Deres kongelige høi,het!»
Men lenger kom han ikke med den melodien, kronprinsen avfaøt ham: «Ho ld kjæHen paa dig, Kringla! »
NORSK CONDITORTIDENDE
Utgi! av Conditormestrenes Landsforening
Ansvarlig redaktør: Cand. jur. Josef Hanche
Redaktionskomite: Hugo Tobiasson, Oslo, H. S. Langli, Oslo, Odd Erichsen, Trondhjem, og Trygve Reimers, Bergen.
Utkommer i Oslo 1 gang hver maaned og kan bestilles ved alle landets postanstalter og ved direkte henvendelse til ekspeditlonen.
Kontingent: Kr. 3.00 pr. ½-aar. Redaktion og ekspedition: A. M Hanehes forlag, Raadhusgaten 24, Oslo, telefon 12181 Redaktøren privat: Telefon 4608~ ,