ORGAN FOR LONDITOR5TANDEN
ANSVAEILIG REDAKT@trI: Cano Jun.losen llnHcne oslo
Nr 2. Februar 1928 4. aarg.
Litt om kakaotrreet og kakaobonner.
Forutsat at den arede redaktion finder denne min artikkel av interesse f or <Norsk Conditortid,ende>, vil j eg be bladets lasere og ikke mindst mine kolleger folge med. Det er ganske interessant at se, hvilken valdig produktionsartikkel kakaobsnnen er for enkelte sydlige land.
I(ahaolraet (theobroma cacao) tilhorer den Fra en kahaoplantoge.
hvilken der igjen tilberedes chokolade, kakaosmor og kakaopulver. Kakaotrreet dyrkes overalt i det tropiske Amerika. Da det ikke taaler for sterk sol eller vind, maa det beskyttes ved skyggetrar; som saadann,e b,enyttes
25 cm. langt radgult bar, som av form ligner en agurk og har ribber i ytterlaget efter ttoene, som er ordnet i langderakker. De bonn€store fro er omgit av et saftig fruktkjot som er spiselig. Frsskallet gjores spradt ved tsrring og rostning (130o C.), hvorpaa frsene knuses. Kjernerne finmales paa maskiner til en deigaktig masse, av tropiske familie sterculiacea og vildtvoksende i Sydamerika. Det indtil 15 m. hoie trre har store, blanke, helrandede blade og smaa blomster, som vokser direlrte ut fra selve stammen eller grenene, uten at der sitter blade under dem. Frukten er et ca. 12-
SARPSBORG PAP- & PAPIRINDUSTRI O/
SALGSKONTOR I OSLO
Forlang lilbud og ptuoetTelefon 22 707
Pruoelager: K. Gronnehery, Toldbodgt. 25Oslo
Anbefaler sine sammenlagbare Balgepapesfter & Conditoresfter som saerlig er skikket til emballage tor Blsthahe-, Kringler & Kransehaher. Opmerksomheten henledes specielt paa vore monsterbeskyttede Conditoresker, der ved sit delikate utseende maa betegnes som den bedste emballage for Conditor-kaker.
NATIONAL Kassa R"gistre.
isar banantrar og erythrina corallodendron (kakaotreets mor)..l(alaobonncr er Iruene av kakaotraet. En frukt irtde,holder i et hvitt, sotlig fruktkjot fem rekker av fra, tilsammen i det hele 25 -40 stykker. Disse <bonner> uttages av fruktkjottet og torres langsomt i solen. Ofte hgges ogsaa fraene i hauger og beclakkes med blade eller matter. eller dc lagges i fater, som nedgraves i jorden. Derved indtrader en gjaringsproces som varer nogen dage, hvorpaa freene vaskes og tarres i solen. De oprindelig hvite og bittert smakende banner blir allerede ved tarringen bru-
Mohr & Giertsen
Bergen
Kolonial en gros
ilx Ix liliiimii ilmllllrtlltlllM
Anbefaler speciclt til konditorbruk Flormelis Smult og Krydderier
ilil il ilIlilIrilililil ult!!ll!!!t!!ll!l!!tl!!l!l!l!!!!!l-!!llII iltil[ililIililtnffiilil[ ilililI1il il[il il Rikstelelon 3648
Tclegramadressc: Mohrgiertsen
VAKSDAL NI0.LLE
Postbox 195 Telegr.adr. , Molleu "
i gamle
ne saavel indvendig som utvendig. Ved gjaringen antar bonnen i det indre en brunfiolet farve. Den fardige vare fors,endes gjerne i sakker eller f ater av 60-80 kg.s vekt. -- Kakaobonnen er oftest mandelform,et, mere eller mindre flattrykt, 16-2g mm. lange, 10-55 mm. brede og 4-7 mm. tykke. Det brune, papirtynde, sprade iraskal viser paa undersiden straaleformede langderibber. Hos de gjarecle sorter hefter der ofte jord,partikl,er vecl bsnnerne. Skaller man av en bonne, saa faar man den fete. glinsende, rcde til sortbrune kim, som er tat omgit av den yderst fine froihud.
Kjernen bestaar av to frsblade, og i m,idten sees den langstrakte smaarot. Et let tryk er nok til at bonnen falder sammen i flere kantede smaastykker. Frohuden ligger nemlig i mange folder i frabladene,
I(ahaolagning
Me.rico.
KAKAOTR,CET
NoRsx CoNDIToRTIDENDE
hvorued dissc blir spaltet. Kjernens hovedbestanddel er kakltosmor (43---44 pct.), som er en ved almindelig temperatur fast fettart. Desutcn findes der stivelse ( l0-l S pct.), eggehvitestoffer (ca. 13 pct.), garvestoffer og et farvestof, kakaorod,t, foruten det for kakao
TheobromaCacao,Theo-broma c: karakteristiske alkaloid ,,ouDERNEs FoDEU teobromin (l-2,5 pct.). Av denne kemiske sammensatning fremgaar det at kakao ikke alene som kaffe og te er et nydelsesmiddel, men ogsaa et meget nerende stof. Det benyttes til fremstilling av chokolade og kakaopulver. Vi indforte av kakaobsnner:
Ialt Herav Oslo Bergen Tr..hjem Kg. Kg. Kg. Kg.
1927: 2078764 t b73 41 290 088 2tbZ6b 1926: 2323940 I 831 600 274340 218000
Br asiliens hahaoproduktion.
Blandt de kakaoproducerende land indtar Brasilien en ledende stilling. Ganske visst foreligger der ikke helt sikre oplysninger om det opdyrkede areal. Men samtlige brasilianske ,kakaoplantager skal belope sig til ca. 130 m.ill. trer,,hvorav ca. ll0 mill. alene dyrkes i staten Bahia. Den bahianske kakao_ zone strakker sig langs med havets kyst i en bredde av 40-50 km. fra Valencl.r til staten Esperita Santos granse, hvor man nu med regjerlngens stotte likeledes er gaat over til at dyrke kakao. Der cr allerede i Rio Dolco-dalen plantet ca. 3 mill. kakao_ trar. Brasiliens aarsproduktion androg i aaret lg26 til omkring 60 000 ton.
Paa samme maate som Sao Paolo gjennem sit forsvarsinstitut har skapt sig et kaffevern, saa har Bahia nu tilveiebragt et kakaovern og vedtat en sarlig lov. Nye, moderne indrettede lagerhus paatankes bygget. Disse skal kunne rumme mindst 50 000 sakker kakao og forsynes med alle moderne indretninger for opbeKahaofrugt og blomster. varing, renSning og hur_
Et hvetemel av jevn kvalitet er altid en fordel. Da vet en conditor hvad hau har at arbeide med -Den jevne kvalitet og den hsie kvantitet legger Si<iens Aktiemslle an paa i sin pro- duksjon. Dertil kornmer at prrsen
Det er er derfor av Dem at gjore et forssk med dette rnel -
JENS H. BYE
Tekn. kem. Fabrik
E$;:'8iE$lil GJavIK Erabr.rr52
Anbefaler sine Specialiteter for Konditorer og Bagere:
Essents^er, Bagepulver, Cr6matine (udmarket for Stivpiskning af Flodekr6me), Vaniljecr6mepulver, _Bagestof (for Sprostekning-af Kavringer), G6l6-Extrakt i diverse F*gtAroma til Sproitg6l6 og Formg6l6.
Sp ecialitet:
Rum-essents fra d'herrer Rivoire & Fils, Paris
landskjendte
CCIICC
KONDICORVAR€
Terte har i lopet av kort tid vundet almindelig anerkjendelse og benyttes av fremtred' ende bakere og kondi' torer over det hele land. Et forssk vil overbe' vise Dem onn at Terte er av fremragende kvalitet og er prisen rimelig.
A S Jl.D€il'B€mAa6
SKOYEN ARIN FABRI OSLO
N. HAAVELSRUD
indeh. Edvard Erichsen og H. L. Erichscn O.SLO
For Baheri og Conditori anbefales
Smsr - Egg - Rosiner - Sukat - Mandler
Teleton 2269226711
Peter Larsen & Co.
Stenersgaten 10, Os/o
Tlf. 16293, t52Bl, t4474
Bakke Mslles Rugmel og Gropsorter samt Champion Hvetemel er kvaliteter alle bar bruke.
De fleste ledende Ameiftansfte Hoelemelsmerfter anbefales lru lager.
Mineralvandfabriken
tig ind- og utladning. Men desuten skal der med statsstotte ved anlaggene i Companhia das Docas reises et kjampelagerhus, som skal kunne rumme mindst 180 000 sakker kakao. Saasnart lagerhusene er fardige, skal alt kjop og salg, samt eksporten re-
Brus {
Telef. 60336
guleres efter bestemte prinsipper til vern for landets kakaoavling og til fremme av produkternes fordeling paa verdensmarkedet. Der skal forst og fremst, likesom ved kaffen, skarpt skjelnes mellem de tre forskjellige sorter, 6en gode, den middels gode og den daarlige. For at konstatere. til hvilken sort de forskjellige sendinger fra det indre land hitrorer utnavnes der en sarlig kommission, bestaaende av tre med-
lemmer, nemlig en repra-sentant for kakaosyndikatet, en ditto for Associaco-Comercial ira Bahia og en reprasentant for Bahianernes Landbruksselskap. Til dakning av utgifterne ved kakaovernet opkreves cl,er en bestem't avgift lor hver sek, hvis storrelse fastsettes i henhold til de oieblilikelige forhold. Som man vil forstaa, efter det her opgivne tal, vil nok Brasilien om nogen faa aar spille en maktig rolle i verdenshandelen med kakaobonner, bare det saa ikke gaar oYer i trust eller monopol.
A. N.
Kakaohonnerne pluhkes ut av fruglerne.
Transport av hakao i gatnle Mexico.
Motto: ,,l{one betterfew as good'(
,,Quaker Patent" og ,,Cedar"
overalt anerkjendt som de ypperste KAilADISKE HVETEMELS merker.
Forlang derfor disse tra Deres
TheQuaher Qats @mpany
Msller i de bedste Hvetedistrikter i Kanada og U. S. A.
En av de gamle mestre.
Ved f. R.
Som bekjendt var det forst frem i middelalderen man sokte at samle de forskjellige haandverk i byerne. Storgaardene beholdt dog sine verksteder langt ut over denne tid. Baade finere og grovere bakning sorterte vel narmest under husdeiens regimente, baade det som blev bakt til oieblikkelig bruk,til anstundende rhoitid eller helgaltsaa conditorvarer nermest -, og det som skulde lagres paa staburet sammen med spekemat og tormat. I vevstuen sat kvinderne og spandt og vevet, og storgaarden hadde ogsaa sit farveri. Smien var selvsagt. Ogsaa verkstederne for saavel finere snekkerarbeide som tsnimerarbeide. Skomakerverk-sted; sadelmakerverksted o. s. v.
Sam,men med de tyske kjopmand kom ogsaa deres haandverkere til byerne. De fortrangte delvis de norskedog ikke paa grund av faglig starre dyktighet, er der sagt, men fordi de bedre forstod at utnytte situationen, som dengang var. De var desuten organisert, hvad de norske ikke var. Der var dengang, som nu, lagt meget arheide .i det ydre utstyr, naar det i forhold til gammelt havdvundet arbeide skulde friste aiet mest mulig, og man holdt sine utstillingersine mar,kederpaa det aapne torv for at vise sine kunster.
Efter forbillede fra England fik man omkring det 13. aarhundre de indgrensede bydele i gater eller strader med boder i rakke og rad for de forskjellige haandverk. Skulde man ha kaker, saa visste man at Sukherbakersmuget var det rette sted at
gaa hen. Skostradet, Bakersmuget, Kjippersmuget, o. s. v.Altsaa ikke sa;r langt fra det man finder i flere av vore verdensbyer den dag i dag. Det vil da si, ikke som b,oder rraturligvis. men som moderne forretningseiendomme. Jeg har hsrt si at det for ikke saa mange aar tilbakeja muligens den dag i dagvilde vare temmelig haablast for en guldsmed i Paris at Iorsoke at begynde sin forretning utenfor akkurat den gate hvor guldsmedene hold,t, eller holder til.
Efterhaanden som nu haandverkerne samledes mer og mer i byerne, sokte ogsaa de norske at organisere sig i sterkere grad, for saa sluttelig ganske at flyte sammen med utlrendingerne i grupper av forskjellige fag.
I siste halvdel av det I 7. aarhundre blir det saa sterkt avgransede grupper, og med saa strenge regler for optagelse, at det blir omtrent umulig for fremmed,e elementer at bli optat i laugene. Ingen kunde komme ind i visse iaug uten han giftet sig med, helst avdod mesters enke, eller ialfald datter. Og det var ingenlunde et sporsmaal som kun vedrorte Amor, neida, det kostet ogsaa mange penger. Der skiulde med andre ord helst ikke bli fler bedrifter end de som allerede eksisterte.
At det blev ganske mektige institutioner disse laug, sier sig selv, og at de maatte oprhare at eksistere som narsagt selvraadende smaa samfuncl i samfuudet, var selvsagt. Men at man derefter kom ind i en periode som paa den anden side blev saa las
Patenl v 4-\--
lorlang ultid: nso
Naonet I{{LTSA borg", for at saaoel produfttion som aotapning og emballering sfter under de mesl bebgggende hggienisfte forhold.
at det tilstut gik ut over ogsaa haandverksr/yktigltc_ len vat vel muligens endda varre. Der har maattet tages mange tunge tak i aarelange arbeicler, for man atter fik baade myndigheter og de andre borgerlige stander til at iorstaa hvor samfundsmassig nedvendig det er at ha en respektert og dyktig haandverksstand.
I Bergen var det langst opretholdte laug, bakerlaugetdet eksisterte til 1894. Det var grundlagt i 1744 og hadde naturligvis i den lange tid undergaat tidens mange skiftendc skikke og avskygninger, men antallet av de bedrifter, man slap til som nye bruk, blev den hele tid sterkt begranset. Ved laugets ophor var der i Bergen 25 bakere. Da et aar var forlapet efterat adgangen var aapnet til at etab_ lere sig for enhver som kunde skaffe svendebiev og dermed borgerskap, steg antallet til tem,melig nar det dobbelte. Bakerlaugets siste oldermand lever nu i sit 90. aar og er sandsynligvis den eneste fra laugstiden gjenlevende oldermand i Norge.
Stabilisering av verdens sukkerproduktion.
Som h.ovedproducent av rsr.sukker har Kuba pa;r ' grund av den forakede produktion ogsaa i andre land og stigningen av sukkerroeavlingen i Europa hat avsatnings- og prisvanskeligheter at kjampe med. Den kubanske regjering har derfor utarbeidet en lov onr kontrol og indskrankning av sukkerroeavlen, som i begyndelsen av oktober 1927 blev vedtat av kongressen (<landets storting>), og undertegnet av prasident Machade. I henhold til loven vil prasidenten nu nedsette et utvalg av sakkyndige, som skal yare
gafler, skeer, fale, kaffekander m. m
raadgivere ved studiet al, dr nye opgaver, paa gnrncllag av noiaktige statistiske opgivender om clen indenog utenlandske produktion og forbruk lastsatter saa prcsidenten hvert aar, stnest den 30. novbr. produktionens totalomfang i det tolgende aar(man taler om 4 mill. tons for lg28)samt den Ior eksport bestemte mengde. For hver sak sukker, som en sukkermolle producerer utover den tillatte mangde, kan der idommes en bot paa 20 dollar. Enclvidere bemyndriger Ioven prasidenten til at stifte et sukkereksportselskap med en kapital av 2bO 000 dollar, som skal ha til opgave at kontrolere avsatningen, forsendelsen og fordelingen av Kubas overskudssikkerhzst. Alle planterne maa delta heri i henhold til storrelsen av deres produktions-andel. Forovrig skal selskapet arbeide uten profit. Ifolge erklering fra Kubas prasident skal reguleringen navnlig ha en stabilisering av sukkerprisen til formaal.
Det er klart, at den kubanske regjerings hensik_ ter stoter paa vanskeligheter i fonn av clen fri pro_ duktion i andre land som ogsaa producerer sukker. Der har derfor ogsaa allerede nu fundet forhandlinger sted mellem' San Domingo, Haiti og andre land, av hvilke enkelte har git sin principiclle tilslutning til et falles sukkerproduktionsprogram. Ophavsmanden til den kubanske lov, oberst Tarafa, er for at pleie yderligere forhandlinger ogsaa kommet til Europa, hvor han i Paris har forhandlct meC representanter for sukkerproducenter i Tyskland, Czeko_ slovakiet og Polen. Denne konferanse forte til fuldkommen enighet. Sukkerpr-oducenterne i de tre kon_ tinentale land har erklart sig enige i at stotte Kubas politik om en normalisering og stabilisering av verdens sukkerproduktion og forbruk. Enkeltheter om den vei, man vil slaa ind paa, foreligger endnu ikke.
TORVOT. 4, OSLO
Det mecldeles blot at der skal dannes en international sukkerkomit6, med to. representanter for hvert av de nrevnte land, og hvori der ogsaa kan indtrade representanter f or andre sukkt'rprod,ucerende land. Denne komite skal hovedsakelig beskjaftige sig med opstillingen av fordelingsreglerne for produktionen og forbruket. Om og i hvilken maalestok de tre paa konferansen representerte europaiske land paa sin side vil indskranke avlen, r,ites ikke. Saa lange forhandlingerne ikke er utstrakt til andre land, maa r+ sultatet vel forelobig anses ior ret tvilsomt. Man bsr ar,vente, orn ikke de andre viktige sukkerproducenter, de britiske kolonier og hollandsk Indien vil soke at krydse Kubas planer til egen fordel. En almindelig forstaaelse mellem de sukkerproducerende land er ikke utelukket. (Forts.)
A. N,
Brev fra Tyskland.
Fra vor korrespondent.
Den tyske konditori- og sukkervareindustri staar fremdeles paa en betydelig hoide. Tyskland taller ca. 6000 konditormestre, som er samrnensl,uttet i d,et tyske I(onditorforbund. Av chokoladefabrikker talte landet i slutten av lg27 285. I dette tal blev bare de fabrikker medtat, som fremstiller varerne fra Kakaobonnen til de fardige c,hokolade- og kakaoprodukter. Elve andre fabrikker var paa samme tidspunkt ute av virksomrhet, og fire arbeidet forbigaaend,e bare med halvfabrikata. Tilsammen har Tyskland i oiebli,kket ca. 300 chokoladefabrikker. Maaske er for mange av vore lasere navnet kjendt paa den store kakao- og chokoladefabrik Reichardt i Wandsbeck ved Hamburg. Eieren, hr. Friedrich Neumann-Reic,hardt, der i sin tid begyndte sin karriere som almindelig chokoladereis,ende, fyldte nylig sin 70de fadselsdag.
Riksforbundet for eiere av chokolade- og konfektforeninger avholdt i januar en propaganclauke for ka,kao. Man forsokte ved anskuelses- og smagsbeIaring at ,henvise til kakacens vard som et av de vigtigste narings- og styrkemidler.
Chokoladeforretninger og konditorier har faat sterk konkurranse av de stcrre varehuse og de saakaldte arbeiderkons,umsammenslutninger.
I Hamburg er nylig oprettet en saadan ny fabrik, som f remstiller chokolade, konfekt, kjeks etc. O,ver 300 arbeidere er beskjaftiget i dette helt mcderne anlag.
A S
Helnefoss
Elektriske Bakerovn & Maskinfabrik
Disponent; H. Musculus.
Elektriske Bakeroyner
GrisleovnerKonditorovner - DampkjelerVarmtvandsbeholdere
i vore patenterte konstruktioner. @konomiske Driftsikre - Rimelige anlagsomkostninger. Hurtig og grei levering.
Udmerkede anbefalinger fra mere end 100 utforte ovnsanleg her i landet foreligger. Alle videre oplysninger og personlige forhandlinger ved henvendelse til hovedkontoret
Hovedkontoret: Konowsgt. 9, Oslo. Telegramadr.: Musculus - Oslo. Telefoner: 8147352582 - 92282
BAKER. OG KONDITOROVN OG RASKESKAP
er paa grund av sin solide, praktiske og- smakfulde utforelse og billige prir' ,rrllg eftertraktet og "nerklerdt som den mest fordelaktige og billigste ovn paa markedet.
d,r levert i betydelig antal til indenbys og utenbys baker- og konditorIorretninger som alle er like tilfreds med Norsk-Varm apparater' Forlang Brochurer og Referancer.
Teldon lj08l
Post- og Telegrumadrcsse: Norsftoarm
Oslo
ELEKTR. VABMEAPPARATFABRIK
Davi spiste kattestek.
, e
Koftechoftolade, Konge, Grand, Nectar &. SPecial samt Spisechoftolade, Drops, Karameller O Laftrits anbefales.
tl t * x r,,,,,,,f ,R,,r,,,,,,,,,1f p, m,* i * g fi s, ]li
Hvite Jakker, Huer, Forkler
syet av prima stoffer og med farsteklasses ssm' Rimelige Priser
SVERRE W. MONSEN
Tidl. Andr, MonsenVaskerelvgt. 26, Be'get
Mange av Tysklands chokoladefabrikker arbeider med ganske godt utbytte.
Stollwerk utdelte 9 % dividende, Sarotti utdelte ifjor 8 %. Det gives sogar fabrikker, som gav 12 % til sine aktionarer. Derimot arb,eider andre foretagender meget tungt, og enkelte likvidationer har forekommet.
Arbeidsrorelsen er fortiden ikke livlig, og paaskesasongen er endnu ikke rigtig begyndt. Julehandelen var ganske god; Berlin alene skal saaledes til jul ha iremstillet 150 000 tons chokolade- og sukkervarer.
I Berlin vil der fra 28. april til 5. august iaar bli en stor utstilling under navn av <Ernaringen>. Ogsaa Tysklands chokolade- og sukkervareindustri vil delta i denne.
apparater og dele
Aa du skjonne, uforglemmelige lille schweizerby, der du ligger badende i sol og aander av frisk arbeid,sg1ad,e, ved dine latter hsie fjeldtopper og bak disse Alpernes maktige, kjrempestore silhuet-lignende konturerja sandt at si et minde jeg aldrig glemmer.Men jeg har ogsaa et andet m'inde fra min svendetid i denne idylliske byog omend ikke dette horer med til de skjonneste, er det iethvertfald et av de morsomste paa dc breddegrader.
Jeg arbeidet her ved siden av 5 kollegerdet vil si vi var 6 almindelige svende, men til gjengjald hadde vi stadens dyktigste Isrstemandog han var nok ikke nogen almindelig forstemandhan ansaa sig selv for at vere en av sit lands store kunstnereog tillike en dyktig officerhvadslags officer han var, fik vi aldrig vite, men hr. D' holdt daglig sine krigstaler og instruktionsovelser i bakeriet og t'e den buksebak som kom indenfor hans territorium, naar han ,hadde fekteovelser med sin lange palet paa kakernehan var en virtuos i at bruke kniven og behandlet d,en med overlegen artistisk fardighet.
Hr. D. ,hadde i bakeriet uindskranket myndighet og denne sin ret benyttet han sig fuldt ut avog vel saa d,et, som det heterdet vilde bli altfor meget av det gode, hvis jeg skulde beskrive hr. D.'s rnorsomme figur, men lor ieg forlater min gamle forstemand, vil jeg gjerne fortalle bladets lasere at jeg tror neppe der finnes storre tyran blandt Afrikas slavedrivere.
Vor chef var en gentlemanmen desvarre saa vi saa altfor litet til ham, da hans beskja,ftigelse i bakeriet i almindelighet indskranket sig til nogen minutter dagligti1 gjengjald var han saa meget mer optat i sin kjare klub, som hadrde tilhuse i et av byen aldre hoteller; forovrig saaes ikke chefen
fl [IIl lll Choftolade, Konfeftt, Kaftao, Cowserture etc.
NESTLE AND ANGLO-SWISS CONDENSED MILK CO
Telefon 23915
Kirkegaten 14-16-18Oslo
uten ved et eller andet av de tre dagiige maaltider. Svender og butikdamer indtok maaltiderne i chelens private spisestue, og da var det mesteren overst i den ene enden av bordet som regjerte (antrak brodert kalot og dobbelte briller).
Men saa har vi gesch,iiftens aller oberste <die gnAdige Frau> -- det var fruentimmer, om man saa kan si, med munden paa rette sted, ior den gik fra tidlig om morgen til sent paa kveldfruens arbeidskostyme var vel en eller anden avlagt kjole og mere belastet med fettllekker og smuds end den mest tilsmudsede renovasjonsarbeider jeg har set i Norgeet ditto satinforklade og lanker rundt livet med et digert nzkleknippe med nokler til hele gaardens etager og darer.
Jeg vil paa beste maate for-sske at gi et, saavidt min hukommelse ti{later, godt billede av vor chefs hustru og vores alles paa den tid dyktige og ufortrodne matmor -- altsaa til beskrivelsen. Fruen var vel dengang mellem 60 og 70 aar, ualmindelig korpulent. Jeg vaager,hun veiet sine 100 kg.; hun var saa rapmundet at vi arme sjele for det meste ikke forstod mer end halvpartcn av hvad hun sa. Cud naade den synder som slap en mandel paa gulvet og ikke tok den fort nok opda rablet det i mundlaret Iange efter at en hadde faat den opIrereguttene floi som vetskramte kyllinger omkring med pusten i halsen. Jeg skal si hun var ikke naie paa at servere dem varme kjakevafler. Jeg husker saa tydelig engang jeg skulde et erend ind paa butikkjokkenet; jeg blev ufriviliig og intet anende vidne til det rene drama. To av pikerne stod og torret servicer - og baljet omkap; deres kjaker bar tyde-
Telefon 23915
lig spor efter vaskefillernt'. Ja der var det koncert dagen lang, vor alles kjare matmor og Obermeisterin sarget {or underholrlningskoncertfra den ene avdeling hortes en stili: hulken, altsaa siste vers av en rapsodiog dette var ikke utbasunert lsr man i en av de tilstotende departementer fik de fineste Katzerrjammer klagemelodier helt gratis.
Blandt svendene var en franskmand, og denne mand var litt nervss og pedantisk, og som folge derav fik vi andre indbildt ham litt av hvert. Jeg husker til julaften fortalte vi ham at vi skulde ha kattestek til aften, og denne vor spissbubstrek blev m,eget vellykketfolgen var at da vi ved l0-tiden om juleaftenen -qat i al vor prakt ved vor hoitarvardige meisters varme aftensbord, kunde ikke hr. franskmanden faa ned en bitvi andre spiste tilsynelatende med lange tander.Men franskmanden blev kvalm og maatte ut og Gud vet hvad han bestilte der ute, for lange var han borte. Men da han antok vi var frerdig med kjotretten, kom han da vaklende ind igjen -. med hvitt ansikt og forandret uttryk. Og da var det ikke frit for at han fik hsre vertindens juletale.
Julaften forovrig forle,i: med at stirre paa juletre og aapne presentpakkeri saa maate var vor frue mester paa den aften na.sten som vor felles mamma. Jeg for min del fik et halvt dusin celluloidsnipper og et prospektkortalbum, og farste juledag aandet der fred over hele husetdet var nemlig hel fridag forste dag julog vi slog os da sammen, grep til stokkene og tok en tur til Kusnacht og de der omkringliggende egne. Kusnacht er nemlig et historisk centrum og meget besokt av turister,
fra 1 til 20 liter for hdndkr. og motot
/ros
ol= HALD E N S S lvl @RFAB R I K
Oprettert|g3
HALDEN
OprettetlB93
anbe[aler som specialitet vor utmerkede margarin til bakerier og konditorier.
DIPLOM - H. F. M.. REX
Representant i Oslo
Herr OLSEN HOLTER
.Agenler antoges ooerall hoor iftfte represenlert.
bluudt andet Wilhelm Tells fodeby' onr jeg kan kalcle det by.
Det var vor initiativrike mesterfrue som anbefalte os den turett, og saa startet vi dadet vilcle heller ikke ha r,aret morsontt lor os, om vi ikke hadde anset opfordringett, og fruens sindstilstand kart jeg nogcnlunde tenke mig, ltvis vi skulde ha reket rundt husvaggen dcn dagen som d,et var fridag.
Jeg antar det vilcte blit servert drapelige blik og lite nrat da.
Ja nu har jeg iorsokt at gjengi litt om forholdene paa det sted hvor vi spiste kattestek.
Det var ikke kat men harestek vi i virkeligheten spiste.
H. O.
Krigsbrod efter otte aars {red?
Hveten, valutaen og ,,det graa brod".
Ouglielnto Ferrero ottt rationeringen.
Den italienskc filosof og historiker Ciugliolmo F e rr e r o beharrdler i en artikel i olllustrated Lottdon News, dcrr situatiou, sorrl er opstaat i Italien og Belgicrt paa gnurd av dett lavc valuta. I disse to lande har tnatt besluttet at vende tilbakc til okrigsbrodet,,.,'det graa brsdr. Det ser ut som om rationeringstiden er koltlmet tilbake efter otte aars fred. Skjlrtt man' i l"rankrikc ikko endda har bcsltrttct at gaa til saa lteltent'rdige forholdsregler, stttclerer ntatl allikevel paa, hvorledcs man skal krtnne sparc paa hvetctt, skriver sigttor Fcrrcro. Er dettc en av overraskelsertlc vcd ett frerl, som vi nu i otte aar har forestillet os som langt merc svarotrclo til vore onskcr end den virkelig var. Metr denne overraskelse med det ugraa brod' er saa forbloffende, at dcns aarsaker og betydnirtg fortictler at granskes n@rrnerc.
Vi kiendcr hensiktert ntcd dcltrte brodrationerirtg i to av verdens mcst befolkede lande' Regieringeritc onsker at formindske bruken av hvete i haab om at forbedle valutaen ved at begreense kornimporterr. Otficiellc crklrcringer har belart os om, at det or dclt italionskc regjerings haab vcd hialp av (graat brsd)
Telefon I I 930
og attdrc tuittdre viktige irldskrittrklinger iit faa lartrtet til at spare op rnot 364.5 rnillioncr kg. hvete ottt aaret. Hvis regjeringen it;rr ret, vilde man kunne forrnindske clerr italiettske hvetcs iudforsel med to tredjedele. Vetl at indfore , krigsbroclet, igicn provcr derfor statcrr at tvinge folkct til at spisc Itrindre brod. Hvis rlentre politik skulde friste tit cfteriolselse, vildc moderuc statcr, soln allerctlc har tat sig sau ntattg' foldisc rcttigheter, ogsaa tilratte sig ctt ny: rottclt og makterr til at bestemrrrc, ikkc alene hvad detts bor' gcre skal drikkesom i I)c iorcrrede Statcrtnen ogsaa hvor meget dc skal faa lov til at spise. Et nyt problem dukker derfor op: hvorvidt den stat, som har sin oprindelsc i den iranske revolutiotr kan retfaerdiggjore denne ekstraordinere ret, og hvorvidt den eier makt til at utove den.
Eksernplct fra krigetts tid beviser ingertting' Undor krigen haddc de krigfsrende iolk ikke litngere delt hvctemaerrgde, som traengtes til det normale iorbrul<. I tilfrelde hurtsersnod har de oflentlige myndighetcr ikkc alene rct, mcrt ogsaa absolut makt til at begraensc hvert enkelt individs forbruk ved at rationcre brldet. I{vis de ikke gjorde dette, kunde de rike fortsette med at brukc likesaa tneget sonr i velmaktstider, mcns clldcl av de fattige ikke vilde faa brrld nok, ntctt vilclc kornme til at do av sult.
Slik er det ikke nu. Det er bare splrsntaal om at overfsre den overflodige hvetc fra lande, s.;in flar merc end de trerrger, til andre latiJe, som ikkc prodttcerct' ruok for befolkningcns bchov.Vi bchovcr ikkc laettg:cro fr},kte for hungersttoJ tnen allikcvcl kommor state rr og sier til sine borgere: of)erc maa ikke spisc al dcn hvcte som dero tror dere behover, for iuclforscleu av ko,rn f orst],rrer pengemarkedet. I)erc maa spisc mindre, saa valutaen kau bcdres., iVl,an ser hvorledes denne politik har Iorbyttet rollernc mellem valutaen og det menneskelige behov. Dcrr naturligc tingcttes orden er jo den, at det er valtttaett som skal tjene til at bespise mennesket, ikke menneskets isde som skal tiene til at lorbedre valutaett.
Nogen luksurios overkonsumption av hvete eksisterer ikke eller ialfald bare i I'derst riuge grados det var jo et slikt forhold, sorn vilde gjore det mulig at iverksrette store besparelser i vanskelige tider.,F
l<okeplater, stel<eovne, komfurer, ovne nr. nr.
4, OSLO
- KJ@LEANLEGG fo, Konditorier
Kjendetegnes bl. a' ved:
lngen Pakningsboxer
Ingen ReParationer
InLt Pos, Ingen SYrePaafYlding
Smaa Driftsomkostninger
Lang Levetid
E{fektiv Kjsline
A,S KJ@LEMASKINEN
er levert bl. a. til lolgende Konditorer & Restauranter: Konditor G. Mollhausen, Oslo (3 maskiner)
Th. Wiig, Trondhiem H' Sand, J Eriksen, Levanger
Restaurani ,,Skansen", Oslo (2 lllaskiner) ,,Tivoli", Oslo ,:,- ,,Culmbacher Ho[", m' m {l'
A'S
KONDITORIANLEGG med spiseisfabrikation, iskonservering ' og rumkioling'
.leg skriver denne artikel paa et sted i landet' hvor bondertle er nodt tiI at supplere sit hvetcforraad en tid av aaret, fortsatter forfatteren' Hveteprisen gik betydelig op ifi'or, dels paa grund av liretts nedgattg' rlels fordi regieringen har begaat den feil at paalaggc en tol<I, som maa betegncs som uhyre' Ilcsultaterrrc er tydelige nok. Ikkc alene klager slakterett over, at klotsalget er formindsket, tnen iaar maa iolk paatt:' gaa barbent. De sparer paa kiot og sko for at kttnttc kiope brod. :s
I)en her citerte italienske foriatter er altsaa ctl srnule skeptisk med hensl'n til de praktiskc virkningcr av denne rationering av isden. Og han finder det mcget overraskcnde, at to saa iolkerike europeiske stater har inclfort ratiortering, og at attdre statcr ritncligvis vil iolge dctte cksemPel.
Det store engelske blad ledsager den frenrstaaen'cle iorfatters artikel med en forsiktig reservation: i sitle artikler behandler han verdenspolitiken slik som hatt ser den og foltolker den. De synsptrnkter han frems;etter i sine artikler cr personlige og ikke nr4dvendigvis redaktionens.
PETER MU RER
Kjeld Str.rbsgt' 1, OSLO
Telefon 16 499 Telegr'a'dr' Presto
Taft!
Til norske ho\leger og venner!
For den uforglemmelige mindedag De var med til at berede os paa vor guldbryllupsdag, ber vi Dem motta vor oprigtige og hjertelige tak.
Kjobenhavn, januar 1928.
Johanncs Steen og huslru.
Til norske kotleger og v(nner!
Motta min hjerteligste tak, fordi De saa venlig gladet rnig paa min 75 aars iudselsdag.
Kjobenhavn, januar 1928.
Johannes Sleen.
Med tacksamhet Vrinnen Edw. Dunielsson. )i
Till
Oslo Conditormestres Forening, Oslo.
Fdr vanliga telegrafiska helsningen pi rnin 50Srsdag s5nder jag hArmed mitt varma innerliga tack. Jag tilldnskar Osl'o Conditormestres For-ening all lycka och framging i fortsiittningen.
vispemaskiner haandvispe hos
INGWALD NI E LSEN
Bruk Bjalsens Hvetefftet
KOHINOOR
Melet er farstelllasses. prisen er bfllig.
De ftan iftfte faa hirpt noget fordelagtigere mel.
DEN KRA.SNES CI6AR
Det er en servere en
fornaielse at SORTE MAND
Nr. 1 kr. 26.O0. Nr. 2 kr. 22.OO. Nr. 3 kr. t8.OO pr. l/2 kasse.
S OLBERG & HANSEN
KAFFE ENGROS
ChokoladeavgiIten.
Omsatningsavgilterne paa chokolade og sukker_ varer av indenlandsk tilvirkning foreslaaes bibe_ holdt uiorandret. Chokolade og sukkervarer av uten_ landsk fabrikat har hittil varet paalagt en avgift beregnet efter deres indforselsvardi tillagt 25 pct. Denne beregningsmaate har imidlertid vist sig at fsre til en for lav avgift, sammenlignet med den der betales ay de norske produkter, og departementet uttaler at det nugjaldende procenttillag vil bli forhoiet, saasnart endel yderligere undersokelser i saken er foretatt.
UTENLANDSNYT
Rene linjer.
Vor medarbeider i Kjobenhavn meddeler, at Con_ ditorforeningen i de narmeste dage venter et av_ gjarende svar fra Justisministeriet med hensyn tit det si meget omstridte sporsmaal: Lukketiden for bakere og conditorier.
Der haabes nu, at man engang kan faa rene Iinjer og derved faa et officielt skille mellem baker og conditor.
Paa en henvendelse til Bakerlauget har dette er_ kjendt conditornes ret til at holde oppe til kl. 1 I aften, hvorimot det f,ordres at alle conditorier, som tillike fremstiller bakerbrod, skal lukke sin forretning de 6 forste dage i uken kl. g og lordag kl. 9.
er almindelig anerkjendt som den bedste. (Garanteres at indeholde 2/s mandler og r/e sukker).
hos INGWALD NIELSEN
CHRISTIANIA GLASMAGASIN GRUNNL
Anbefaler sit rikhordige utwarg a.w
S,olvplett og Kuverta.rtikler for Konditorier
173e
Forsteftlasses hQalttet og moderne msnslrc. Forlang ttor specidlftatalog orser restauranlarlilller.
Mesterkursus.
Eiter iorutgaaende forhandling med T,eknologisk Institut ,har bestyrelsen for Kobenhavns Konditorforening og Dansk Provirrskonditorforening besluttet at sake avholdt et Mesterkursus for de to foreningers medlemmer i dagene fra den 12. tll 19. mars d. a.
I(urset vil bli avholdt paa Teknologisk Institut, under ledelse av dygtige larere i ctre specielle fag, efter nedenstaaende plan.
Plan for Mesterkurset:
Honningkakebakning 12 timer
Ismeisling
Marcipanarbeider
Karamelarbeider
Materiallare
Ialt 38 timer
Prisen for deltagelse i kurset er 40 kroner pr. deltager.
Vi mener, at saadanne kurser, avholdt med passende mellemrum, hvor det nyeste, som fremkommer indenfor faget, blir demonstrert, er av stor betydning for fagets utovere, og anbefaler vore kolleger at melde sig som deltagere.
Indtegning sker hos de respektive formand.
H. Dorffer.
Formand for Ksbenhavns Konditorforening.
Vilh. Jensen,
Formand for Dansk Provins Konditorforening.
Vareautomobiler
fra kr. 4 500,- og opover
BERTEL O. STEEN
Parkveien 27-29 OSLO
Fra Berlin
meddeles, at der fra og med 28. februar til og med l. mars aktes avholdt en stor conditorutstilling med tilslutning fra samtlige Berlinerconditorer. Interesserte antrefales at avlagge utstillingen et besok.
Utstillingen, der benavnes <Allgemeine Deutsche Spezial-Konditoren-Messe>, Berlin, vil bli avholdt i Saalbau Friedrichshain, Am Friedrichs,hain 16/23. Vor korrespondent i Berlin har lovet at holde Norsk Conditortidende ir jour med utstillingens gang
,,Konditorforeningens Medlemsblad"
Efter hr. J. Thuesens dsd er redaktionen overtat av de ,herrer conditorer Oscar Sleen og A. B. C. Hansen.
Abonnenter !
Samm,en med dette nummer medfolger en utfyldt
postanvisning, som vi henstiller til bladets abonnenter snarest at benytte ved indsendelse av kontingenten for indevarende aar.
Bladkomiteen.
Frithiof Rasrnusseflr Stenersgaten
Telefoner: 10764 - 27 457 - 23765
Kolonial- & Melforretning en Gross Oslo t
zq
Farende svende
H oi krza litet Rirnelig Reparasjonerpris La.dninger
BLYACCUMULATOR
1NG. ARVID L'ORANGE
Stortingsgt. S2 Telefon 12722
ECG EN GROS
Daglig lilforsel av nylagle
Egen preserveringsanstall. Billiqste dagspriser.
BIU RN @V REBO
OSLO
I:lablert 1697. Telegr adr. ,,Ovreba". Telefon ?-6@2 - 14434.
TYRKISK
X\/ALITETC I GAPET
Centra.lbord: 15620
I"or mange, mange aar siden, da det endnu var skik og bruk, at haandverkssv,ende drog ut nred randselen paa nakken og <betyg> i lonr,nren, noget andet iandtes nestcn ikke, var det at jeg tok en krafti.q beslutninrl og begav mig ut paa <<stora landsvligen> paa haanclverkets vegne for at hlre om ar:treide og <slaa fiikt>i, som det kunde treffe sig. Der kom,mer nok til at bli en hel del svenske uttryk i beretningen, da det var i vort kjere naboland at handiingen for det meste foregik. At vare <<gesell> her i landet var ensbetydend,e med slusk eller lasaronikke saa i Sverige, <<en resande gesiill> der kundc vrere en noksaa anstendig krabat, sornr reiste rundt med en <kn/lpAk> i haanden for at Iorsvare sig mot bidske hunde og ellers s/ke arbeide i sit yrke. l,len graderne var ogsaa mange der i landet. Jeg traf paa min vandring individer, som hadde vandrct i mange aar, de vitde ikke engang ha arbeide, en h,adde endog <brinnvinskarafinen> hengende i en kunstferdig Ilettet snor om halsen ferdig til bruk naar som helst. Jeg hadde nok ikke lagt ivei, men jeg var kjendt med en svensk sko,maker en rigtig vildbasseaa ja maaske gav jeg harn ikke saa meget efterog han vildc absolut, at vi skulde ut <pA luffen>. lVlen til <Svdrjet,> skulde vi, der var han kjendt, sa han, og skulde indvie r-nig i alle <lufiareviisenets mysterier>>.
Yi hlev enige om at ta veien til pstersund o,g vid,ere tiI Sundsvall, Stockholm og videre sydover, hvis vi ikke Iik arbeide f14r. iVlerakerbanen var ikke fa-rdig paa langt ner, saa vi besluttet at reise med toget til Rlr,.-rs og ga,a over fjeldet til pstersnnd,. Vi provianterte med fiskesnlrer, en kortstok, hver sit mundspil og en tollekniv, og saa lot vi det staa til ut i verden Jor at slkc lykken eller i mangel derav eventvr og rare haendelser. Det flrste var vi da heller ikke karei: om at faa fat i, men cle to sidste skortet det ikke paa. Min kamerat var meget mere reisevant end jeg, men jeg var lerevi,llig og kunde tilsidst alle knepene baade med hensl,n 1il "1 spfrrre om arbeide og til at slaa fzikt.
Vi blev meg:t forLrndret ved at konrme til Rlros oq se at ncsten alle husene vendte baksiden ut til gaten, nu har de folmodentlig gjort helomvending. Vi gik f/rst til alle mestrene i hvert vort fag og spurte om arbeide, men det lykkedes ikke, og vi hadde vistnok blit
Centralbord: 15620
Eneforh. INGWALD NIELSEN Holelporselan er det bedsle for Cafeer IIARI'IARA
TOI{VCI" 4, OSI,O
Velsmakendefet Kremflste
anbefales fra C. TUFTS MEIERIER hIIF- og
Mangeaarig leverandor lil de fleste storre bakerier i Oslo, Freia Chocoladefabrik, I-liemmenes Vel m. fl.
Referance: Telelon over 100 utsalg hr. conditor Sim. Solberg19]s4
skuffet, hvis vi hadde faat, vi hadde da ikke oplevet noget enclda. Vi Iik logi hos en gamrmel kone, og dzt vi spurte, onr ltrtn kttnde skaffe os nogen levem'aate, saa foreslog hun <fetegrlt>. Vi var ubekjendte med denne ret, men antok, at h','is den idetheletat var spiselig, saa var vi karer lor at satte den tillivs. Den l<ot'rt og har ikke navltet forgjaves. Der behplvdes ikke <<sm/rpie> i clen nei ! [)et var noget, som i atidre bygder oigsaa kal,tles .<krottogrrjt>, og dens f ornemste bestandciel er nok talg. Det minder mig om, hvad en mand i cn hygd ikke altfor langt fra Trondhjem, som nok bedlntte kosten mer .efter iettgchalten end finheten sa: <<Naar ;e et flesk kan ska eta l<aangen Ca, han et vel bare tieljen.>
Vi satte tillivs hele grltfatet, og konen frydet sig inderlig over vor gode aPPetit.
Den nreste dag tok vi fat paa Ijeldet efter at ha faat saa gocle oplysningel', sonl det var m,ulig at skaile om leien, bebcere o's.v. Det var ligtig et vildrmandsliv vi f/rte, tral vi paa hus og folk saa var det bra, nten lrvis ikke, saa kamperte vi ute, og det var midt paa Son-rfierefl, saa var det <hus under hver busk>' Myggen var den verste plage, i fr4rstningen lorsl4kte vi at <sjaannaa)), som ktterne gjflr, naar kleggen ei' o'Yer d'em, m'ett det hjalp ikke stort, de svinebestene fl/i like hurtig sont vi sprang. Ntr ior tiden er jo slike ijeldvandrere utrustet baade nted mvggesl/r og Iorskjellige essenclr til at smlre paa sig, m'en slikt kjendtes ikke i <gantmel Ol-Paalsatia>. Vi kom til en liten gaard oppaa fjelclet, hvor vi skulde overnatte. Vinduet i det verelse vi fik anvist tiI sovevierel'se var ikke til at se Ltt av, det saa ttt som om det var malet m'lrkebrr-rnt' Vi fik dog snart llsning paa problemet, da kallen lulgte os o,p. Der var luldt av myg i vindu'et, men de kverket kallen paa den maate, at han i bokstavelig forstand satte fingeren paa dem og klinte dem ittt, saa det var ikke noget rart, on1 vinduet var dunkelt. Kallen vilde at vi skulde faa nattero. Selv saa han ut i ansigtet so,m saaleler, der er barket elter den nye metode, oq mvggen gjord'e en stor krok naar de fik se hamr' <<Dottr liker itte mei,>> sa han, og det fortzenkte jeg ikke mv13gen i. Han maatte vistnok t'are imntun ogsaa Ior kanil'rale r.
Christiania Meieribolag
Telefoner 2671210101 -- 14533
leverer gode Varer i
MELK, F'LOTE, SMOR ,g 0ST
EN GROS
PRISER
Anbefales til Conditori-, Hotel' og Restaurantbruk' Telefon 26955
TORGERSEN & CO. OSLO
M. GLOMNES
ELVEGT. 32, OSLO
TELEFONER: ls 152 - 15 280
Smsr og egg en gros,
KASP ER STORSETH,
Keysersgt. 8
;Asentur i I buk.r- og konditorartikler Lager av ) 0slo
Telelon 12622
MASKINER
for Bakerier og Kondi tori er
Telf. 22915
OSLO
Jacob Schjolbergs Maskinagentur
Centralbankens Gaard, Indg. Totdbodgt.
Den svereste oplevelse vi hadde paa fjeld,et skal nu berettes, jeg haaper, at efter saa m.ange aar det ikkc maatte ha nogen ube,hagelige f/lger. I-{vor vi gik saa vi, at der hadde raset store skogbrande, og vi undret os over, hvordan de kunde vare opkomrnet. Dei var store strekninger, so,m var avsvedet, men det var ogsaa saa langt til folk, at det m,aatte vere van,sl<elig at faa slukket, om der kom nogen brand o,p. Saa var det en dag brendende solstek, og vi sat og holdt middagsrast. Jeg husker nu ikke hvad vi spiste, men jcg er sikker paa, al det ikke var skilpaddesupp,e og fiskerouletter. Vi tendte vore snadder efter endt maaltid, og da vi sat under et noksaa stort tre, som var btlvokset med Iav (kraakstry) fra nederste gren til top, saa sa skomakeren, idet han holdt en brendende fyrstik op til den nederste lavdot: <Jag kan rigtig undrast pi o,rn denna stasen l<an brinna!> <Tchjss-ss> sa det, og paa sam.me tid luen slog ut av lavdotten, var dei.r hclt o,ppe i toppen paa treet. Det fen,get som kruCt. Vi gav os ikke tid til at ta rand,slerne paa, vi grep dem og sprang, angsten gav os vinger, og hvis ikke rekorden baade paa I og llere mil blev slaat Cen e{termiddag, saa skal man gjerne faa kalde mig en sinkadus. Vi llp til vi ikke kunde mer, og rsiden gik vi i stormskridt og stanset ikke paa mangfoldige timer. Om der hlev skogbrand vet jeg ikke, men d,et skulde ikk: rurdre mig, om et par kv-adratmil blev avsvedet. Vi hlrte ingenting, uaktet vi for hvert sted vi var inde paa ventet at faa hBre noget slikt so,m: <Har ni inte set noget til den fiistliga skogbrannen, som har rasat uppe pA fjii'llet?> Aa jo, vi lik da l/sn.ing paa spc'lrsmaalet om, hvordan skogbrande kan opstaa. Omsider kom vi da til pstersund, og der gik vi paa visitter til mesterne i vore respektive yrker. Jeg spurte om arbeide, f remviste betygern,e og f ik so,m regel I krona som vandringspenge. Naar man var velrkladt, og mestrene forstod, at det var err virkelig <gesiill>, saa blev man mottat med den st/rste foreko'mmenhet, om der ikke var arbeide at iaa der, saa blev man henvist til nogen bekjendte enten i den by eller andetsted:i. \Iar det et stlrre verksted, saa spurte m,esteren, om jeg hadde lyst til at se det, og saa var han selv med og viste mig de iorskjeltige maskiner og forklarte bruken. Hvis det var noget specielt som jeg pnsket at faa rede paa eller en ny farve, so,nr jeg kunde ha lyst at fa:t opskriften paa, saa vilde han med fornpielse staa til tjeneste. Det var ikke for intet, at svenskerne har ord Ior at vere iallefald Nordens h/iligste mennesker. Undertiden fik jeg aftensmat, nattelogi, fro.kost og I krone ved avreisen. Vi to ges,iiller hadde avtalt, at orn vi ikke traf sammen om a,ftenen, saa skulde vi treifes ved et vist klokkeslet dagen elter paa et avtalt sted.
o. B.
ELEKTRISK COilDITOBOVN
i 2 etager tils. 12 plater, Mjelvas fabrikat, er grundet omlag til storre ovn billig tilsalgs for straks-salg. Trygve ReirursBergen.
ltl[ilil il[ilIilililI nI ilIIIilIIIIil ilIilI ililtl[il [Iil[ilt
NOTISER
Fabrikeier O. Erichsen, Trondhjem, er i disse dage utnavnt til aresmedlem av Trondhjems Haandverks- og Industriforeniug.
Trygve Reimers har i disse d,age kjopt eiendom:men Ayregaten 15 i Bergen, ,hvor hr. Reimers allerede er begyndt at indrede et lorsteklasses conditori. Eiendomm,en ligger i en rneget beferdet gate, og hr. Reimers renomme er lra fbr saa velkjendt, at vi kun vil tilfoie: lykke til. H. B.
Plass ledig!
<Konditorkjorer med egen rute faar plass straks. Maa overt;r en ny bil. Avtretaling ordnes. Henvendelse O.... J...."
Scm man ser? er her arbeide at faa for en drittig kar; hvorvidt han ogsaa skal kjore conditorerne paa avbetaling, ja se dett". faar vel eventuelle ansokere rede paa, fikeledes antrakket. Saavidt mig, som gammel Oslomand, bekjendt, kan jeg desverre ikke erindre at byens conditorer har pleiet holde egne ruter, hvad erften det skrrlde vere til glade eller sorg. Formodentlig har han ventEt sterk sokning, siden der er anskaffet ny bil for anledningen. Nu ja, alt dette ordner sig vel nok, det gjalder bare at laa plassen. A. N.
NORSK CONDITORTIDENDE
Utgit av Conditormestrenes Landsforening Ansvarlig redahtsr: Cand. jur. Josef Hanche Redahtionshoniti : Hugo Tobiasson, Oslo, H. S. Langli, Oslo, Odd Erichsen, Trondhjem, og Trygve Reimers, Bergen.
Utkommer i Oslo 1 gang hver maaned og kan bestilles ved alle landets postanstalter og ved direkte henvendelse til ekspeditionen. Kontingent: Kr. 3.00 pr, llz-aar.
Redaktion og ekspedition: A. M. Hanches Forlag, Raadhusgaten 24, Oslo, telefon 12181 Redaktoren privat: Telefon 46085