Anbefaler sine sammenlægbare Bølgepapæsker & Conditoræsker som særlig er skikket til emballage for Bløtkake-, Kringler & Kran se kaker, Opmerksomheten henlede s specielt paa vore mønst erbes kyttede Conditoræsker, der ved sit delikate utseende maa betegnes so m den •be dste emballage for Conditor-kaker.
De gamle kaf ehuser I London.
Av lrma Gram.
In gen kan nekte at vi nutidsmennesker er sørgelig forvendte. Som den selvfø lgeligste sak av verden, tar hver e n este en av os, a t a lt er ,saa godt tilrettelagt for os som det er. Men ikke før merkes den mindste knirk i maskineriet, før vi mister humøret og klager i kor.
For riktig at faa forstaaelsen av vor tids gode materielle forhold, maa vi vist se tilbake i tiden og lænke lidt paa hvor folk i gamle dager hadde d et s parsomt med g læder og fornøielser. Det skader ingen at filosofere lidt over det naar vi sitter i det hyggelige konditori, hvor vi ved siden av den go d e fortæring kan g læd e os over Dagfin Werenskio lds farveg lade pensel og den vakre fajanse pa a væggene, mens Oslo-societeten passerer revue.
Kanskje vi med mer bevisst glæde vilde nyde tilværelsen naar vi da tænkte paa vore medmennsker for nogen hundrede aar siden som hverken hadde kondi tor ier at kose s ig i, e ll er aviser og bøker som kunde gi dem lidt stof til diskussion. Kort og godt mindes dem som var Mott et for a l den underlholdning som vi i vor tid ikke kan tænke os at være foruten .
-Disse mangler som hele verden led under var ikke så følelig i Stuartenes London, paa grund av den for denne by særegne institution, nemlig kafehusene . I disse samledes byens bor gere akkurat som athenienserne under ant ikken møttes paa torvet for at høre nyt.
I kafe-husene fik de sin nysgjerrigh et stillet og sin viden forøket og disse blev ogsaa den luke gjennem hv)lken deres meninger fik luft i en tid, hvor offentlige forsamlinger var et ukjendt begrep og der ikke fandtes nævneværdige aviser, hvo1, publikum selv kunde komme til orde.
Det første av disse eta bli ssementer bl ev oprettet i midten av 1600-aarene av en kjøbmand, som i Tyrkiet hadde faat smak for den ellers overalt i Europa
ukjendte drik, kaffen, som han serverte med de i London fremdeles saa populære boll er.
Det nye og tiltalende v,ed denne anretni n g og det praktiske, ved efter avtale at kunne møtes med bekjendte hvorsomhelst i byen og for en billi g penge at kunne tilbringe aftenen i ve nn ers selskap, vandt straks london ernes sympati. Med aarene tiltok ogsaa anta ll et av disse eta blissementer sterkt.
Det bl ev almindelig skik og bruk a t ethvert mandfolk, saavel av overklassen som av middelstanden, daglig gik til sit specielle sted for at høre og diskutere dagens nyheter.
Her servertes sladderen fersk om kongen og hans elskerinder i kongeborgen White Hall og de politis'ke skandaler i parlamentet.
Kafehusene blev deres andet hjem og den som ønske t at træffe en mand, spurte - ikk e efter hvor han bodde - men om han søkte «Regnbuen», «Padden» eller «Gammelosten ». Fint bem alte og kunstfærdig utklippede bliksk ilt er dinglet utenfor ind , gangsdørene t il disse steder og hjalp den søkende til at finde frem til den rette.
I et kafehus i nærheten av Si. James park vank et lapsene med de sorte parykker, som rakk langt nedover skuldrene . I a lt som angik mode og manerer bøiet disse herrer sig udelukkende for parolen i Paris. Der b estemtes trinene i menuetten og reg~ene for duellen. Længden paa en gentlemans kj -ole bl ev avgjmi der og lik esaa om skoJ-iælene skulde være høie ell er l ave. lier vanket kort og godt den ungdom hvis største lykk e bestod i !bevisstheten om at være en hestelængde foran sine medborgere i «det siste skrik » Atmosfæren herinde var som i en paliumeforrctning, for diss e fine herr e r taalte ikke to b ak i nogen anden form end som parfumert snustobak.
Hvis en eller anden idiot som ikke kjendte stedets skik, tændte en pipe her, blev han ganske enkelt
WOQQMANN & CO.
Berlin S. 0. 16 - Wuaterhauseneratr. 14
Fabrikation og Export av alle passende Artikler for Chokoladelabriker og Konditorier
Repr. ROLF CHRISTOPHERSEN
Tlf 41 122 Bjørn Far mandsgt 3 - Oslo stirret ut; men han behøvde ikke at gaa langt, for i alle andre kafehuser dampet de om kapp.
Til «We lls » søkte de som interess erte sig for litteraturen. Midtpunktet her var dikteren John Dryden, han ledet de litterære_ diskussioner o.g fortalte om Malieres sidst utkomne komedier eller om Racines tragedier.
Alle lyttet spændt til den11e au toritets dom over de sidst utkomne bøker og den ungdom som blev budt en pris · av hans tobaksdaase, var simpelthen salig.
Der var steder hvor doktorene møttes, og hvor a dvokaten e samledes. Der var puritanske steder, hvor man a ldri g hørte en munter latter, men hvor konversationen ut elu kk e nde dr eie t sig om Herrens utvalgte og d en evige fordømmelse. I jødekafehusene snakket solismuskede vekselerer om kurser og noteringer, og i de pap_istiske kredser mente protestantene at jesuitene satt og utklækket planer om ildspaasættelser og andre djævelske paafund. Her hadde ogsaa en mand ved navn Lloyd et kafehus hvor en forening av sjøassurandører hadde sine møter. Det er fra ham det nuvær,ende navn Lloyd, midtpunktet for al sjøassurance i England, skriver sig.
Som man ser hadde hver interessesfære sit samlingssted hvor man ved en kop kaffe og ferskt hvetebrød, eller ved et glas vin og sin pipe, i disse smaa rum kunde drøfte sine store ideer. Det engelske klublirv· med s in vældige utviklin g, er disse kafehusers arvtagere.
I vore dagers London kan man fremdeles træffe paa overleveringer fra denne tid
Især omkring strøket ved av isgaten Fleet -Street, kan man finde hele kvartaler med genuine huser fra dmnning Annas dager. Rikti gnok er disse gamle morsomme husene optat av tryk'kerier og alt hvad dertil hører, men man kan ogsaa være saa heldig at dumpe ind i smaa lavloftede bevæ1inin gssteder som -viser sig i sin tid at ha • været digteren Popes eller Richardsons stamkn eipe.
Især er «Ye old Cheshire Cheese » tiltalende med sit sandstrødde guJiv, sine enkle træbænker, sine tykke klompete g las og med onsdagens gamle standardret skrevet med kridt paa en tavie. Ti fremdeles vederkveger ver tska,pet nutidens sultne maver med den samme ret som de gjorde det da Johnson var deres faste spisegjest og slet med sit store leksikon og Ooldsmith skrev sin udødelige «Vicar of Wakefield ».
Fyldig Velsmakende
Rugmel
Biølsens Hveteblandede
Mohr & Giertsen
Bergen
Kolonial en gros
Anbefaler specielt · til konditorbruk
Flormelis
Smult og Krydderier
Rikstelefon 3 648
T elegramaåresse: Mohrgierben
Theodor Thoresen
Etab l. 18?0
H velemel, Rugmel
Kolonialvarer en gros
Tlf. 23 234 og 23 ?24 Skippergt. 13, Oslo
Drammen~ Smørfabriker Ltd.
anb e fal e r s om sp e cialit e t s in udmerkede
MARGARIN til Bak e ri e r o g Konditorier.
Agent fo r Ba k e r e og K ondito r e r i O sl o:
Telefon 11930 0.
Gamle ·baker- og conditorstraff er.
nede nstaaen d e meget int er essa nte a r tikkel f r a ,, Norsk
Ba k ertid end e» o m ga ml e ba k er straffe r i l augs ti de n er der
i k k e næv nt noget om co ndi t o r ene; men mu l ige ns at b:ik ern e og co ndi torene dr ev sitt h aa n dve rk hver fo r si g d en ga n g og i kke so m i vo r e dage.
M a n sk ul de efte r dette t ro, at condito r ene til a ll e ti de r h ar vært mege t ek se m p l ar iske og l ovl y di ge l a,u gsb r f•!d r e. Jeg h a r i midl er tid h ør t fo rt æll e a t ogsaa condit or ene i ga ml e dage b l ev lik e m ege t tr a k asse rt e som d at i dens bake r e og maa tt e g j enn : mgaa lign ende st raffe r som de hake r e d er kom i skade for at ba k e ng sæ l ge und erve kti ge b r ød, -· saa b l ev co n di t o r ene straffe t fordi a t d e ba kt e f o r st o re kak er og so l g t e d isse t il fo r l ave pri se r.
P aa en b il t ur gjP nncm T ys kl and f o r et pa r aa r sid en, kom unde r tegned e i n,do m d en gam l e· og hi st o r isk e · b 1 Niirnbe r g og h er er de r ~n ga mm el bo r g.
I d enn e gam l e bo r g er d er ogsaa et m useum - d et saa k a l d t e « Fo lt erk amme r », fuldt av de me r kvæ rdi gste t or tu rr edsk ape r
Det gik som is nedove r r ygge n paa en, naar man f i k se d iss e djævelske utspeku l er te appara-
Telefon 11930
Det t e b ill ede er he nt et fr a « F olt erk amm er » i Nii rnbe r g og g ir l æse rn e av di sse linj er et godt indtr y k av dat i dens m y n d i g h et ers h aa r d h ændt e fr em ga n gs maa tc like o v erf o r b ak er e og co ndit o r er
La ugsv æs enet de go d e g aml e da ge og dets hist ori e er et mege t in te r es sa nt tema a t fordyp e s ig 1. Des • værr e for eli g ger der om la ug svæs enet i Norg e bare s pa rs om litt er a tur , men d er er a l g rund ti-I at tro a t ma n her kunde f ind e ma nge pa r alell er til de man ge episo der som be rett es den r iikiholdi ge tysk e la ugsihistori e om lauge ne og deres v itksomhet. E1 t av d e int eressa nt este ka pitler i denne la ug shist-ori e omha ndl er de st rnfif er som bl ev de bak er e tild el som ikk e nøiakti g ful gte la uge nes og bur eauenes r eg ler og lo ve r . Lik eså ma ng foldi ge som di s s e l ove og re g ler var fo r laugs bak er en
En ba k e r daab. lik esaa ma ngea rt ede va r de s tr af fer s om ter som b l ev anvendt for at faa de fængs l ede :,takler til a t be k je nde sine sy nde r.
Læserne kan av bi ll ed et se en « Bakcrdaah » en straf som en baker b l ev ti l delt, fordi at han hadde ' hagt for s maa b r pd.
i lagdes, og so m ster haa r d het eksekvertes uba r:mhj erti g og med
Paa de f leste ste der bl ev der fas tsa t en bes temt dag for naa r baknin g s kul de fo r egaa. O g ikk e nok
hermed. D er var fas tsat en ganske bestemt tid for l:akningens begyndel se og slut. Blev e n mes ter ikk e færdig til rette tid, maatt e han ikke fortsætte arbeidet, men overlate dette arbeide til den mester hvi :, tt-1r det var at bake næste gang At bake om natten var forbudt paa g1, und av ildsfaren. Vi ser altsaa at maksimalar beidstid en har h at sine forgjængere og at natarbeidet allerede var forbudt i den tidli gs te laugstid. In gen mester fik b ake som han vilde, og hvor m ~get og h vilke sorter bak ve rk han vilde.
I nogen lau g var der fastsat stren ge r eg le r om at man bar e fik fyre op sin bak erovn 8 ganger om uken, hertil en gang til eget behov, og den som bakte b deige på en gang, maatte b et a le 2 gyl d en i bot. tlvis der indtraadte brødm angel, fik m a n lo v til at ba ke mer , og h vis bak eren bl ev utso-l g t paa brød og fremdeles hadde mel i bakeriet, blev h a n str aks kaste t i fængsel. At la være at bake var like me get forbundet med strafansvar som at bak e til ur ette tid e r Da Niirnbergs bak ere i 1795 n ektet at bake d e til paasken almindelige eggekaker, fordi der var indført større og fremmed brød til byen, blev bakern es huse under tils yn av stadspoliti e t stenet og butikk enes inventar hugget istykk er. Gan s ke e ie ndomm e li g ly der det i vore d ag er at laugsbrødrene ikk e h a dd e lov at s ælge brød om aftenen naar lyse t va r tændt.
Ifølge en gammel lau gsprotokol fr a Augsburg , blev en bak ermester anklaget fordi han s o lg t e for tungt brød Han slap imidlertid straf. En a nden mes t e r hadde i en h e l uke været uh e ldi g med en brødsort som kaldt es « Herrenb ac ht » H a n bl e v a l vorlig formanet til større flid hvis han ikke v ild e ri sikere at bli straffet forøvrig b eretter prot ok o l len om s traffer for overgjæret brød , da a rli g brødform, undla t e ls e av at stryke semlene, for lite stekt brød o.s.v.
I det h e le var lovene og forordningern e saa ma n ge
Anskaf Hønefossovn l
For s l ag, Beregninger og Pris e r på e lektriske B a kero v n sa nlegg utfører
A / s Hønefoss
Elektriske Bakerovn~ og Ma skinfa brik
K o11lor: K o11ow,r9l !), O. r l n.
Telefoner: T cl cgr:ad r :
JENSEN & CO.
at selv en a lvor li g a rb e idend e mest e r som ikke i11dtok e n særlig stilling, ikke kund e und gaa at bli straffet ga n g paa gang
Av d e straffer som angi k e ie ndom og r e tti g l eter va r d en rin ges t e den som be s temte inddragnin g av bakve rk Den a n ve ndt es sær l ig naar brødve g t e ne ikke s t e mt e med d e lovm æss ige fast sa tte , naar brø de t var daarli g stekt e ll e r n aa r d et ikke var frcm s til'.et av rent me l. I regelen s k edd t;! denne konfiskat ion til bedste for h osp ita l e r , gam l eh j e m og li g ne:ide a11sta lt er.
M ed kcnfi s katio n en ful g t e i alminde l ig h ct ogs,p e n pen ge bot I tilfeider h vo r d e t handl et s ig om vægrin g mot at bake, e ll e r kunsti g fordyrelse av varene,
NORSKE/EGGCENTRALER
Telegramadresse: Eggcen t ra l , 0 lo. - Te l e fo n er: 16 362, 26 522 , 11 111.
EGG
Terte har i løpet av kort tid vundet almindelig ·arierkjendelse og benyttes av fremtredende bakere og konditorer over det hele land. Et forsøk vil overbevise Dem om at Terte er av fremragende kvalitet og e r prisen rimelig.
mAR6AR!nFABRIK
FIAT
Va nl ige avbe tal ingsbe tingelser.
NORSK ITALIENSK AUTO~
Sjøfartsbygn. Kirkegt. 7
Tlf 2 3 930 • 2 3 130
B. A. M I N D E A/s BERGEN
Specialf orretning for bakerier & konditorier anbefales.
Gammelt og go dt renomme for før s te kla sses varer
Telegramadr.: BAM Telef.: {005 & 4198
Ji'i, ·,.,. J) 4~;:~ ,/ (i,2f 1;<·,, , -
Denne vin fåes i Als Vinmonopolet 11 1
K r. 5 , 20 p r fl
blev ogsaa hele retten til haandverkets utøvelse med en rund sum medtat i straffen. Da man i november 1562 i Frankfurt a Main i 8 dager ikke fik kjøpe brød, blev samtlige bakere i en gate ilagt store bøter. 3 aar efter blev de samme bakere hengt, da man opdaget at de tok større fortjeneste av sit bakverk end de var berettiget til.
Hvis man efter vedtagelsen av en pengebot paany forgik sig, var resttltatet ofte ned læggelse av haandverksdriften - og i særlig graverende tilfelder forvisning fra byen i lenger eller kortere tid I det 13 og 14. aarhundrede risikerte man ved videre forgaaelser at bli hengt.
Berøvelse av friheten anvendtes ogsaa ofte ved gjentagelse av en og samme forgaaelse En magis tratfornrdning fra Munchen i 1468 forordnet først bot, der efter korporlig refselse, derefter fængsel i saa lan g tid som raadet bestemmer. En forordning fra Erfurt fastsætter en 8 dag es taarnarrest for let eller d aa rli g stekt brød En nedværdigend e straf for bakere som bakte daarli g eller «bedragerisk brød » var forøvrig ga pest okken . M en den mest nedværdig end e straf som blev en strafskyldig baker til del, var den saakaldte «bakerdaab ». Hadde bakeren forset sig , blev han grepet og holdt i forvaring Over en skidten pytt eller dam so m saavidt mulig var beliggende midt i byen, reistes en galge i hvis frie ende der anbragtes en rulle ell er ta l je hvorved man ved et t~ug kunde heise gjenstander op i galgen. I en stor kurv blev så den dømte baker anbragt og denne kurv , heistes op i galgen saaledes at den stakkars baker svævet over den ski d ne dam, og var utsat for forhaanelser og spott fra den omkringstaaende hop. Enten maatte han nu selv for raskt at faa ende paa dette traurige skuespil, hoppe ut av kurven ned i dammen, og dryppende vaat og skidden løpe spissrot gjennem den jublende mængde til sit hjem, eller vækterne støtte ham ut av kurven med la ng e stænger, med samme resultat. I det 14 aarhundrede var denne straf den eneste som overgik bakerne i Wien.
I Konst a ntinop el blev endda for 50 aar siden bakere , som solgte for let brød, spikret fast til sin butik gjennem øret, og hvis han selv ikke var tilstede naar rettens haandhævere kom tilstede, overg ik d en samme skjebne hans tjener eller søn.
ficdt nytt åt!
Nye og lavere priser
0 pa
SUKAT
Best i smal~
Drøiest i bruk: ·
De f år clen nye pris ho s Deres grossist.
HANS CLAUSSE NS FABRIKER BERG
EN
Moss Aktiemøller
- navnet er land skjent.
Vårt hveteblanded e L'ug-
1nel er også landskjendt.
Byens og distriktets beste bakere bruke1· det.
HVETEBLAN-DET RUGMEL fra MOSS AKTIEMØLLER
(Rek.)
OPSKRIFTE R
CIGAR
'Nr. 1 kr. 26 00 N r. 2 kr. 22.00. Nr 3 kr 18 00 pr.½ kasse
« Mark ed skon/ ekt.»
Ti ltrod s fcr a lt moderne, vedlik eholdes endmt 111'i11dene om d e t gode gamle marked Meget e r der ikke igjen s om sier os at «nu er det marked», ja , j eg e r sikker paa at d e fleste mennesker slettes ikke tænker paa at tiden e r ind e før de ser de utstillede poser i konditormestrenes vinduer.
Og da d et mere kræsne publikum vet at en god d e l konditormestre endnu ve dlikeholder den gamle va ne a t la ge «Markedskonfekten» s elv, er avsætninge n av ele g ammeldagse hvite poser noksaa br a i markedsuken, og far må ,kjøpe en pose med sig hj em til mor for at mineles ga mle tider.
Ve l er det saa at fabrikene har ov ertat en god del av l eve rans e n, men det er endnu mange forretninger som foretrækker at lave konfekten selv. De fleste gam l e opskrifter er kjendt ; men det kan være at man ø n s ker at variere lidt. Derfor gir jeg i det følgende en d e l gamle opsk rifter som bruk es i blandingen av sort «Markedskonfekt» ,
NESTLE AND ANGLO-SWISS CONDENSED MILK CO.
Telefon 23 915 St. Strandgate 5 - Oslo Postbox 401
Choko ladekriimel kjøpes for det meste færdig fra fa brik ene, men d e er altfor «mod e rn e» og piasser ikke her. Vel er de p enere «at se på », me n en god markedsko nf ekt ska l se en smule hj e mm e lavet ut. Prøv derfor:
Hj emm ela vede chokolade kriimel.
Couverture opvarmes og bland es samrr:en med saa meget lunkent vand at det hele kan v ir kes og trykkes igjennem et ikk e for finma ske t mel- eller su kker sik t . ria ikke for tykke la g p aa platen . Rør ikke i den ig jenne mpresse de cho1koladen, men vent til at d e n er h e lt stiv og kold Sikt det grove og det fine ifra.
Past.
Til al s lags p as t bruk es baad e frugtgele av naturfrugter og ge le av aga r- agar. Gele til pasten e som skal g laseres eller kandisere s, m aa kokes lidt sterkt forat hind e n skal bli lidt fastere forat fruktene ikke skal skrumpe. Ta ikke for lite sukker og kok prøven ikke for svak.
Har man ikke eplemarv uten sukker, gjør tørrede epler ogsaa god tj e n es te E pi e ne bl øtes natten over vand, koke s og pareres.
Agar-agargele.
60 gram agar-agar sættes i bløt med 2 lit er va nd og kok es klar. 2 400 gram farin has opi sammen med 700 gram g lykose. Kokes til 82 ° I mellemtiden kokes 1 kilo eplemarv lidt fastere og ha den opi
den første masse og gi det hele et opkok. Avkjøles deie,fter l idt og ti lsættes citronsyre, farve og essens. Gult med citron, orange med appelsin, rød med bringebær, grøn med Maraschino. Ha m11sse n opi blikkapsler eller trærammer som er foret m ed pergamentpapir. Hvælves næste dage n paa grov farin e ll er krystalsukker, fjern papiret og stik ut d e ønskede former. Kan ogsaa skjæres i av l ange firkanter for a t undgaa avfald. Geleen fyldes i fortinnede blikformer, gummiformer eller glaserte lerformer. Geleen ,~u~
!iut,zef.h~n~ ".~s~~!e ~!"~,~~!,~I
Syltede /'rukt e r til kakepynt.
Ananas
Pær er , h1 il & rød.
Bonn er , :,.: ro1111r. Figen er.
Mandl er. Reineclaud er
Ang elika Bl and ene frukter. Chi no is. Kirsebær , ste nfri e, rød, gul , grøn , sort. Mirabeller.
av de fleste opskrifter (ikke ren agar-agar) kan ogsaa avkjøles under stadig og forsiktig omrøring, saapas meget at den kan dresseres i smaa pletter paa pergamentpapir. 2 og 2 pletter sættes sammen den neste dag og has i sukker.
Eneberettiget importør av vin og brennevin til Norge
Hovedkontor
Skippergaten
Fastene kan ogsaa g laseres med almindelig glasur av florsukker og vand, tilsat nogen draaper iseddik. Glansen blir bedre hvis istedenfor vand tas en sukkersyru p kokt til 30 °.
Past som skal gla,seres, bør ikke tørkes i for sterk varme Da danner det sig en haard hinde som foraarsaker at glasuren skaller av. De glaserte pastene tørkes i ovnen (som almindelig glasur paa kaker). Glaser bunden først.
Ripsgele.
Avdelingakontorer i Bergen og T rondhjem I
40, i I Oslo I i i i Telelon 13 600. Centralbord i I hvorfra faaes forbindelse med samtlige I ! .vdel;ngm konlom. I I
Sukker kokes til 113 ° , karamelprøve, ta den av varmen og rør langsomt og forsiktig lunken ripssaft (uten sukker) under, indtil den sterke traadprøven er opnaaet, la det såvidt komme i kok og pasten er ferdig. Ta for sikkerhets skyld endnu en anden prøve Med en tør pekefinger taes litt av den kokende gele over i k•oldt vand, ,føl med tommelfingeren om geleen er seig, og kan man skyve let av fingeren er man sikker paa at prøven er riktig.
Kaf!egele.
12 g r. agar-agar lægges aftenen før i bløt i 1 liter vand. Kok den til alt er klart. 2 kg. farin kokes til 100 ° , agar-agar illaves op i og fortynd dette med
Velsmakende fet Kremfløte
anbefales fra
C. TUFTS MEIERIER lll/r
Referance: Telefon
hr. conditor Sim. Solberg 161s4
lunken kaffe-ekstrakt (125 gr. kaffe kokt med ½ liter vand). Har geleen den sterke traadprøven er den ferdig.
App elsinpast
2 kg eplemarv og 1 ½ kg. farin kokes med appelsinsaft til geleprøven. Av syltede appeJ,sinskal stikkes ut smaa runde pletter -og den litt avkjølede ge l e sprøites på. Haves i sukker.
R oulade.
Grøn marsipan rulles ut 2-3 mm. tyk og litt avkjø let past, som er farvet rød, strykes ikke for tykt paa. R.ul det sammen til en roulade som er 23 cm tyk. Naar denne er stivnet lidt (1 - 2 timer) skjæres den op i skiver.
Apprilws epast.
1 ½ kg. epl emarv og 1 1/4 kg. aprikosemarv (apprikos e pulp) kokes med 2 kg. farin til pastprøven . Naar marv eller gele kokes, røres dette b edst i en kobberkjele som er mnd i bu nden.
Pastsnitt e
Mellem to marsipanplater av 3 mm. tykkelse haves en pastplate som er dobbelt så tyk. Naar den har stivnet lidt skjæres den op i spidse firkanter og rull es i farin e ll er krystalsukker.
Orangesteng er.
50 gr. appelsinska l kokes fint og bl andes med rum · og virkes sammen med 1 kg. raamasse. Rulle s
VAKSDAL MØLLE
Postbox 19 5 Telegr.adr. ,,Mø ll en"
Mangeaarig leverandør til de fleste større bakerier i Oslo, Freia Chocoladefabrik, Hjemmenes Vel m fl.
og
over 100 utsalg
Gj ør et forsøk. med mit nye BAKEPULVER og bli tilfreds.
Hjalmar A. Amundsen
Oslo
~EAD-MIXE~
MASKINER
for Bakerier, Konditorier og Næringsmiddelbranchen o. I.
Telf. 22 915 - 0 SLO Jacob Schjølbergs
Maskinagentur
Ccntralbankens Gaard inng. T oldbodgt.
A/s JOHS. FINBORUD
OSLO
Anbefaler fra lager :
Sirup - Smør - Smult - Sukat - Mel
Mandler - Honning - Rosiner - Florsukker
Kryderier m. m.
Telefoner: 24 391 - 10 / 87
Del an e rkj e ndl e Ko11dilo rporcelæ11 anbefal es saavel vare mange gamle forbindelser som ny e e tabl e ring e r
Guidm e dalje paa K 011dilorulslilli11gen 1925. Guidmedalje med høi esle udrnerk e l s e 1929.
Repr æsentant for l orge:
THOR STRANDLI
Pilestrædet 20 11 1 - O slo ø Telefon 24 460.
EGG EN GROS
Daglig tilførse l av nylagte.
Egen preserveringsanstalt.
Billigste dag spr i ser.
BJØRN ØVREBØ
OSLO
Etablert 1897. Telegr adr. .,Øvrebø". Telefon 26092 - 14434 .
Peter Larsen & Co.
E tablert /863
S t e n e r s g a t e n I 0, 0 s l o
Tlf. /6293, 15281, 14474
Bakke Mølles Rugmel og Grøpsorter bør bruke s av alle.
Importert Hvetemel i alle kvaliteter anbefales fra lager.
Telefon 72274 I ,
Wienerbrødfyll
Bringebærblanding
Jordbærblanding
Annanasblanding
Æblemos fra
ØRNULF HELLUM
er best , billigst og drøiest til stenger som skjæ11es i stykker 2½-3 c m. lange . Overtrækkes med c hoko lade og ru ll es paa gitter idet de 'holder paa at stivne.
Karameld esserf. Der brukes tinformer (stempler) i forsk je lli ge dessiner, ep l e, jo rd bær, nøtter, plommer, f ers kener, pærer, annanas.
Stemplene dyppes ind i karamelsukker og skall en taes straks av di sse Når skallene er kolde, bl1ir disse sminket indefra. D e fyldes med s mørkrem s om tilsættes smak og farve efter fruktens beskaffenhet. Sættes paa hund er av J,inserdeig ell er san dma sse. Ne derste kant b es trøes med ristede man dl er.
Konditorgruppe n s Dameforening aV!ho ldt sin første aarsfost mandag den 6. januar 1930, den bl ev fest li g feiret hos fru Myihre, Vinderen.
Fremmø tet har i det aar som er gaat være t udmerket og der er indsamlet ende l penger. Foreningens formaal er at samle ind penger til kondi~orern es fagskole og det var ønske li g om fler e dam er av k1onditorfaget vi ,ld e int e resseæ si.g for dette forma a l. ·
Gaver, i fonrn av penger mottages med tak a,v vor forenings formand, fru konditor Holm, Engensgate 15, Os l o.
Nye medlem1mer indshives p aa mø te rn e, kontinge nt pr. aar kr. 5,00.
Næst e møte holdes hos Frk. Marie Mel horn, Drammensvei 8 I II, manda g 3. fe bru ar kl. 5 . K. M.
NORSK CONDITORTIDENDE
Utgi! av Conditormestrenes Landsforening
A n svarlig redaktør : Cand. jur. Josef Hanche
Redaktionskomiti:
Hugo Tobiasson, Oslo, H. S Langli, Oslo, Odd Erichsen, Trondhjem, og Trygve Reimers, Bergen.
Utkommer i Oslo 1 gang hver maaned og kan bestilles ved alle landets postan stalter og ved direkte henvendelse til ekspedilionen
Kontingent: Kr. 3.00 pr. '/2-a ar
Redaktion og ekspedition : A. M. Han ehes Forlag, Raadhusgaten 24, Oslo, telefon 12 181
