ORGAN FOR (ONDITORSTANDEN
Nr. 12
ANSVARLIG AEDAKTØA : CAND JUR. JOSEF HANCHE OSLO
Desember 1929 5. aarg.
Juleønskerog smaaprat
Nu er d!t alt,saa jul igjen, saa utrolig det hør es ut, og ' hvem kan ~ nke sig d et, naar man om mor · genen ser ut av- sit vindu i Os lo? Det silregner nat og dag - plask - plask - p l ask smelder det i bros tenene, og alle mennesker il er til sit virke und e r paraplyen, - det er det r ene vestlandsveir.
Den arm e redaktør er ikk e i stand til at faa den rette julestemning, ei he ll e r vet han h vo rl edes han skal faa frem alle d e vakre jul eø nsk er han har gaat og baaret paa og gjemt paa saa længe og som han i rike lig mon hadde tænkt at drysse ut over alle d e kjære læser e av « Norsk Conditortidende». Men, n ever m ind - la os begynde m ed begy ndelse n.
I « Norsk Conditortidende» staar der: «HPad gjør du f or dirt or g ani sa sjon og din stand? »
K jære læiser, hvad har du g jort for din organis ation og din s tand i det aar som er gaat? Haand paa hj ertet nu «i denne søte jul etid », sit ned , stans op litt
julesten1.ning m e d l æs erne !
i •dine julebetragtnin ge r og gjør op bestikket for det aar som er gaat. Enh\."er vet med sig selv hvad han har gjort av u ege nnyttig arbeide for .sit fag og sin sta n d i det forløpne aar. - Det er saa uend elig mange maater, hvorpa a en co nditor kan virke for at høine s tanden og faget i stort som i s maa t i det dagli ge yrke og disse man ge, mange conditorer rundt omkring i Norges land som har g jort sit til a t høine conditorstand e n og d e ns anseelse - til a lle diss e ryster jeg først og fr emst ut av mit overflødighetshorn e n mængde straalende juleø nsker og sier: «Olædeli g jul » - hold frem som du s t ev ner, og det nye aar vil bi ing e dig end nu m er e ve lsi g n els e end d e t aa r som gik !
Til alle d e un ge som endnu ikk e har rukk et saa lan gt frem, men som i d et da g li ge har vist sin store interesse for sit fag, - til d e m som f . eks. i dett e aar har avlagt sin svendeprøv e og vist anlæg og interess e,
SARPSBORG P·AP- & PAPIRINDUSTRI A/s
lllllllll\11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111\lllllllllllltlllllllllllllltlllllllllllllllllllllllllllltlllllllllllllllllllllllllll llllllllllllllllllllllllllllllllllll/lllllllllllllllllHlllllltllllllllllttlllllllllllllllllllllllllllllll111111llllllll
SALGSKONTOR I OSLO
Forlang tilbud og prøverTelefon 22 107
Prøvelager: K. Grønneberg, Toldbodgt 25 - O,/o
Anbefaler sine sammenlægbare Bølgepapæsk_er & Conditoræsker som særlig er skikket til emballage for Bløtkake-, Kringler & Kransekaker Opmerksomheten henledes specielt paa vare mønsterbeskyttede Conditoræsker, der ved sit delikate utseende maa betegnes som den bedste emballage for Conditor-kaker.
- ti l alle dis se rækker ogsaa mine juleønsker om en R,1æt!dig jul.
I « Norsk Conditorbdende» s ta a r der videre:
« Staa sammen, dere scm har sa mme interesser .•>
Kjære læsere, har dere forstaat , hvilk en stor betydning disse ord har - og ikk e minst for conditorerne og conditorstanden?
Conditorstanoen i Norge er ikk e stor, de;,to størr e g rund er der til at husk e paa at: Enighet gjør sterk, Har man den rette forstaaelse herav hver især, saa vil ogsaa conditorstanden se lv om den ikk e er stor, kunde hævde sig blandt Norges haandverk erstand.
I « Norsk Conditortidende » burde det i hvert nu inmer ha staat: « H vad gjør du for dit blad? » Man stanse r u vi lk,aarlig op i sine refl eksjoner og tænk e r tilbake paa det aar so m er gaat og finder:
Jo, h eldigviis er der en d e l uege nnyttige mænd uten hvis arb eid e for vart organ « Norsk Conditortidend e» idag ikke vilde ha været det blad og hat den posi sjon som det har.
Til disse uegennyttige og flittige bidragsydere gir jeg idag broderparten av min e varmeste juleønsk er. f ørst og fremst er det mig en g læde at takke d en
uforliignelige og utrættelige r ed a ktions komite for dens daglige stræv for bladet og dets trivsel, dernæst maa d e t være mig tilladt a t sende en talk til den faste: stab av bidragsyd ere som altid staar rede med indsendel sc av ba a d e artikler ,og billedstof. Men s ist og dog ikke minst gaar redaktørens tanker idag langt ut ove r Norges grænser, til Sverige, Danmark og Tyskland, i taknemmeli,g het for det gode samarbeide og med en sær li g tak til vare kolleger i Sverige og Danma11k for det utm erkede faglige stof i tekst og bill ede r, som vart bl a d til stadighet har faat nyde godt av.
Det er vart haap og sikre forvisning at elet intime samarbeide som har bestaat med vare brod er lande og med vore tysk e medarbeid ere vil fartsætte til varig glæde for alle . Desværre er der mange av bladets læsere som aldrig l a r høre fra sig, og husk - kjære ]æs er - at « Nors k Conditorhdende» er dit blad, d erfor virk for d e t, anbefal det, fortæl om elet til venner og bekjendt e· og sist, me n ikke mindst skriv i det, send ind nyheter e nten det maa tte være av faglig art e ller ei.
Til alle venner av bladet vil j eg ønske Olædflig jul og vel mødt i 1930 .
R.ed.
Marzipan.
I gamle opskriftsibeiker finder vi navnet «marzipan» anvendt paa en række bakværk so;n ingenting har at gjøre med det vi nu forstaar under dette navn J eg nævner her bare « Mannh e im er Marzipankonfekt» som til at begynd e med bl ev fremstillet som bakværk av mandler og sukker, men som med tiden under d et skarpe konkurrancctryk efterhvert bl ev simplere ved tilsætning av mel og egg for saa tilsist ved anvendelse av ordinært deigunderlag at synke nea til en ganske almindelig masseartikel.
Tidene forandrer sig og det bedre bryter frem, og nu for tiden er man særlig her i Norge ikk e i tvil om
hvad ~< marzipan» egentlig er . for omtrent 50 aar siden kunde det vel tænkes at en «1. iibecker marzipankake» blev cpbevart i aarevis, fordi den var altfor pen til at spises.
Heldigvis er ogsaa den tid forbi, hv-or man under fremstillingen av figurer benyttet træpinder, hyss ing og andre «uspiselige » material er En slik anvendelse av disse tin g kan ikke skarpt nok fordømmes. En spi~elig vare bør ogsaa bare indeholde spiselige stoffer. Det kan gaa an at anvende en kunstig stilk paa en pær e eller et kirsebær, men d et maa ogsaa være . høiden . En irrgrøn stilk med et bitte litet kunstig blad til et riktig pent stort eple virker unaturlig og
NORSK CONDITORTIDENDE
vel ogsaa litt latt er lig . Er det i enkelte tilfæld er ikke helt til at undgaa at anvende slike kunstige biting, saa skal e n interessert fagmand paa enhver maate prøve at klare sig med det absalat nødvendige.
Hvad er nu en «god marzipan » og hvorfor har Liibeoker og Kiinigs berg er mar zipa n saa godt renom: rr-e? Er d et hemmeli g heten i fremstillingen? - Det kan yed nøie eftertanke i-kke være mulig. En s lik «fa1:;rikationshemmelighet » kan ikke bev ares i saa ma11 ge aar som det her er tilfælde Nei, hele kunsten ligger først og fremst i valg av mandel-sorter. Raamaterialer er i begge tilfælder det samme, mandler og sukker, og kun i utseende er der farskjel. Kiinigsberg e r .. marzipan h ar som bekjendt en rand som er stekt lys ebrun, , mens midten blir utfyldt med fondant og syltede frukter.
Selvfølgelig er ogsaa behandlingen og fr emga n gsmaaten ved fremstillingen av stor betydning Men tænk paa alle de mandelsorter som findes nu og før i tiden. I likhet med kakao og kaffebønner er k val itet og aroma sa1a vidt forskjellig, og det er først og fremst ~r aarsaken ligger, naar d en færdige r aamass~ er saa ~ It forskjellig i utseend e og sm., k_.
Men her synder man meget i smaa bedrifter SOlm driver med fremstilling av raamasse. Stor er ofte d e ubehag eligheter som opstaar fordi kvaliteten ikke er slik som den skal være, lede lse n har kjøpt «te ;tc sort» ma ndler og forlanger derfor «beste sort» n~a rzipan
Malaga og Arola er so rter so m har en fin aroma
Bari kan sommetider cgsaa være bra, men Sicil og Alicanter er sorter som er mindre bra til raama.sse.
De er for det mest e blandet med bitre mandl er og derfor mindre egnet til ert første klasses raamas se.
De bitre mandler i de forskjellige sækker er saa meget varierende, at de sommetider -overstiger det tillp.deli ge kvantum som en marzipanmasse taaler. - Særde les lønnende er fabrikationen ikke i mindre maalestok; men det kan allikevel være for mange av int eresse at faa et indbl ik i fabrikationsmaaten.
Mandlene siktes for at befri dem fra støv og mandelstykker, sorter ut alle ødelagte og ikke h elt feilfri e, se lv brukn e, fordi brudstedene ikke bl ir hvit e und er skoll ingen og gir massen et graat utse ende. Bruk kun hel e og al ,d eles feilfrie mandler til massen. I en kobberkj ele kokes vand eg h eri haves de s i,ktede og sorte rte mand ler. Varmegraden synker herved, og derfor maa kj e len fremdeles staa paa varmen; men la den ikk e ko,mme i kok. Med en skumske røres mandlene godt om og av og til prøver man om ska ll ene
Fyldig Velsmakende
Rugmel
Biølsens Hveteblandede
Vi g·aranterer
at G r ego rj ·' sukat er den bcd s te so m k un skaffes. Kan der da være nogen tvil om ai d er til norsk bakverk skal brukes nor sk
CLAUSSENS FABRIKER 1902 Bergen 1929
[I. F.]
Virk for "NORSK CONDITORTIDENDE"s utbredelse.
HANS
Drammen~ Smørfabriker Ltd.
anbefaler som specialitet sin udmerkede
MARGARIN til Bakerier og Konditorier.
Agent for Hc1ker e og Konditorer i Oslo :
Telefon 11930 o. OLSEN HOLTER
slipper mandlene . Er det tilfælde haves de fortest mulig i koldt vand og l<iommer derefter paa gittersikte, saa alt vand rinder av. Rist mandlene av og til litt om hverandre, og efterat de er nogenlund e tørre haves de i skollemaskin en Ha ikke mandl ene for vaate i maskin en, denne kan ikk e g jør e forskjel mellem en mandel og et tun o t vasstrukkent skal OO' "' ) "' er viften sterk nok blaaser den begge to ut av ma s kinen Nu sorteres og siktes mandl ene endnu en ga ng, og kun de hele ubeskadigede ma ndl er vaskes nu riktig godt i flere vand , saa at ikke engang den minst e del av et skal blir tilbake. De refter komm er mandlene nogen timer i en stor beholder med rik eli g vand som skifter fl ere gange, helst blir mandlen e lig ge nde i rindende vand natten over og kommer derefter i knusemaskinen, i mang el av denne i valsemaskinen, som sti ll es vel. Ha stadig 1itt vand paa va lse ne, saa at mandlene ikke «g aar i olje ». 30 kilo mandl er bl andes med 15 kilo farin og va l ses nu to ganger g ro v og en gang fin . Den færdige masse skal være «fin som smør». Det findes fabriker s,om bruker paa 30 kilo mandler 10 kilo farin, massen blir da bedr e, men ogsaa dyrere Nu komm er alt i siste kjelen ut en damp el ler gas. 150 gr g lykose tilsættes, og masse n ristes til det «svir i fing eren » ; slaa med knytnæven i mass en, og henger den iklk e paa ha a nd en er mas sen passe ristet. Man kan ogsaa ha litt masse paa en blikskive som kjøles ved at la koldt vana rinde paa den andre siden . Ru! litt k,old ma sse mell em tommel- og pekefinger og kl æiber d en ikke , men baller sig, er prø ven riktig. Det behøves selvfølg eli g lit t øvelse for at riste fler e masser likt, en nybegy nd cr rister gjerne litt for meg et, men det er in ge n skade. Øvelse g jør mester, og det hele er et morsomt og interessant arbeide. Har man in ge n speciel ristekjele gaar det godt an at riste i en flat lkohberkjele meå en træspaPkel, resultatet blir d et samme, men tag ikk e for store portioner ad gangen. Derefter maa mass en avkjøles. Det kan ske ved at man lægger massen flat paa en marmorplate, Iitt florsukker strøes u1;der
Telefon 11930
og massen vendes fler e ganger til den er helt avkjølet.
I almindelighet blandes nu 1 kilo raamasse og kilo flor, men efter gamle begrep er marzipan lavet av 1 kilo mandl er og 1 kilo sukker. Den almind elige opskrift for en førsteklass es vare har været i Lubeck indtil krig ens begyndelse paa 1 kilo raamas se ½ kilo flor, det er a ltsaa paa 1 kilo mandler 1 ¼ kilo sukker og grænser temmelig nøie tif de ældgamle opskriHer. Raamassen skal heller ikke indeholde den mindste antydning av bitre mandler; men her tillands lik er det store publikum gjerne en tilsætning av .saadanne i massen . En meget bekjent fabrik i Hamburg bruker ogsaa d enn e smaksretning og har faat g,od avsætning for sit fabrikat i Tyskland og eksporterer en stor del av fabrikationen til utlandet.
OPSKRIFTER.
l( onigsb erge r Marzipan.
Av marzipan rulles u t en rund bund 3 mm. tyk. En lang ru!, 4- 5 cm. tyk , lægges rundt kanten og klemmes med en marzipanklemmer Tørkes natten ov er og strykes med eggeblommer og brunes litt i en riktig varm ovn Efter stekningen lakeres med sukker eller gummi. Bunden paastrykes tyndt med ripsgele eller aprikosmarmelade og varm fondant paafyldes ikke for tyk. Pynt es med syltede frukter i roset- el ler stjerneform.
f'i g urmarzipan til juletræpynt kilo skollede mandle r rives fint med vand, bland es med 1 kilo farin og ristes over varmen. 150 gr. finhakkede appelsinskal blandes i massen, og na ar den er helt avkjølet blandes mel og flor i til det er passe fast og kan kjævles ut. Figurer stikkes ut og trykkes ned i flate træformer, lægges paa smurte plater, tørkes natten over, stekes og strykes med gummi. H. f'.
Anskaf Høn e fossovn l
Ulll~lllllllllltlllllllllllllllllllll(~III IJllt!lllll!!.!!Ul~llll~llllllll.!!!!
Forslag, Beregninger og Priser på e lektriske Bakerovn sa nlegg utfører
A / s Hønefoss
Elektriske Bakerovn- og Maskinfabrik
K o 11lor : K o11ow.r,9l. 9, O .r/,1. Te lefoner: Telegr :a dr : 8, 47.3. 8,582, 82 282 .MUSCU LUS , O slo.
Karame l arbeider.
j. Speide!, Conditormester.
Fotografiet viser egentlig fagmanden alt hvad han maa vite om begge disse arbeider Den runde høitstaaende kurv er arbeidet gylden brun. Spisserne p,aa føtterne er hvite, likeledes sløifen Knopperne er farvet svakt rnsa med helt lys stilk og fremhæves derved vakkert mot den mørk e 'kurv . Kurven fylles med -kunstig mose.
Den ovale kurv er trukket av to farver, nemlig orangefarvet brudt med to fletninger, der er kobberrød. Rundt randen er lagt et bånd som s~jæres svakt
i det blaahvite. Hank og sløife som kurven. I kurven staar 6 lyseblaa iris, som med sin sarte farve staar vakkert til det hvite baand Ved alt sulkkerarbeide er det nødvendig at opnaa et saa glansfuldt sukker som mulig. De ved min fremgangsmåte forarbeidede blomster beholder sin naturlige glans i ukevis og et sukkerarbeides speciel le skjønhet ligger netop heri
En glædelig jul ønskes alle norske kolleger.
·NORSK E E G GCENTRALER OS L O
Tele gra madress'e : Eggcentra l, Oslo. - Telefoner : 16 362, 26 5'22, 11 111.
EGG
Kåseri Olll snyltekonkurranse.
Der finnes så mange slags snyltende dyr!
p å planetenes livsfriske kropp.
På samfundslegemet det også kryr av tærend e «å nder» og giftige sopp.
I kampen for brød et de også trives, og opererer hvor leilighet gives !
Engang var iskrem Con dit orenes eie, nu se lges d en av jød er fra portrnm og vrie 1
« Direktør Olsen» og «fa brikant Svensen » boltrer sig i iskre m på ytterste grensen.
Vår basarkollega Frisk-å-l et konkurrer er p å kni ven, som alle vet!
Selv storfabrikantene is krem har fått
p å hj ern en, og konkurrerer verdig og fl ott!
Det kan nok forståes en «trop eva rm sommer»; men ellers forstår vi ei h vorav det komm er?
Og m eieriene er levende med og kjører sin iskrem fra sted til s t ed!
Hvad skal man tro hvori konkurrans e n hund er, men kan s kj e vi er for dårlig e kund er ?
Så har vi d en «farlige k,oll ega» fru Mess e!, som farer rundt land et med visper og «kessel »
Hun figur erer med sprøiter og poser og propp er eleve ne med «l ettkj ø pte gloser»!
S å byr hun sin kake så lekker og fin
Men det bes t e av alt! den koster ingen tin g !
Staa sammen, Dere som
Et «faremome nt » er den «kokende kone», vår is vil hun sløife i den «hj emlige z,one »!
Og leveransen tilbake blir «små b rød og pyn t>>, med det blir jo livet litt skralt og tynt.
Før var det så und er søndagens vandring, man kund e få kj ø pe en kake med hj em.
Hvad politiet men er med denne fora ndring e r for All e et ul øse li g prohl cm
Hjemmebakeriene er truend e fare!
For conditoriene en «tærend e mare »
Marzipan var alltid en kjærkomm en gave sorn jule prese nt for d en kræsneste mave!
Før var det fagets specialitet !
Og eneforse lger m ed beste kvalitet!
Nu selges den snari fra h ver butikk og «sjapp », h vor konkurrentene driv er omkapp !
Restriksjoner og forbud gjør slunken kasse !
For stat og kommune funksjonærer en masse!
Forleden vi hø rt e er skjenk erett un((Jdig, det tyder j o p å, vi snart er ove rflødi g !
Vil autoritetene snart la oss forsvinne?
Og la conditori en e bli et historisk minne?
Her vil jeg slutte mitt «kritisk e rim », og h å per m ed bl adet å være intim
Vår nyttårs hil ,sen til land og by!
Takk for i år! og ve l møtt påny!
Hansa bru s, se l ters og apollinaris er forfriskende og sprud ler l ænge i g la sset.
HANSA BRYGGERI
E d 1 . ''' n e 1g
D et er ikke hygge lig at s itt e og vente aar efter aar - baf!d.e vinter og vaa r - og stadig bli skuffet, og fortsætte at være s ~ff et i hel~ 30 aar.
Man h a r naturli gv is kunnet trøste si g med at sy nge : « men at han vi l komm l det ve t jeg forvist, thi det lo vet h an mi g sidst » - me n melod ien er tri viel i læn g d en, og d et saa ikke ut som det nytt et h eller , men saa end eli g en dag kom h an, og da gspresse n so m for tiden ikk e har stort a nd et en d Wallstreet og r egnvær et, blev o_ver sig selv av glæde . - Utbrudd ene var jo litt forskjellig, men sa mtli ge va r tydelig præget av at væ r e ført med den samme «p1aa hold n e fyldepen » - blækk ets farve røbet dem alle.
« Mor ge na visen» va r kanske d en der bedst klarte at aa pn e· troskyldige norske øi n e, og deri sk r ev so m følger:
En ve rdensb er eist baker i B er gen.
Kak e n so m sktld e f ø lge Roald Amundsen over Ala s ka og so m nu skal s pi ses av be rg e n se rn e.
Vi fik igaar besøk av « Læsøbageren » den bekjendt e L. C. Klitt eng, som nu i snart 25 aar har bereist to verdensdeler og g j or t propa ga nda for dans k wienerbrød og andet dan sk ba k verk. B la ndt s in e norske ko ll rge r har Klitteng et kjendt navn for ha n h ar tidli ge r e besøkt ikk e mindr e e nd 30 byer h er i lande t Of!,' lært n ordmænden e at bake /ik f g9d f kak fr so m. r[(' dan sk e. Sidst han besøkte Bergen va r for 22 år s iden lia n er saal edes gamm e l kj e ndt h er.
D e n 23. juni næs t e aar f eir er jeg 2'5 aars jubilæum so m reis e ndr bak er, fortæ ll er hr. Klitten g os , igaar. J eg har besøkt ov er 300 byer i E,uropa og ov er l00 i De forenede Stater og Ka na d a. Nu komm er jeg fra Isla nd og Færøen e hv o r jeg har introdu cer t
I I min ny e kake, som jeg kalder « Kongekaken», og som jeg tidligere hat bakt for d e skandinaviske kongehus e.
Klitteng har ha t ma ng e int eressa nt e oplevels er und er sit omflakk ende li v. I Vancouve r traf han saaled es i 192 1 Ro a ld Amundse n og det va r avtalen at han skulde bake en kak e til d en pla n lagt e flyv etu r ove r A laska M en så blev det jo ikke noge t av d en plan
- Og nu skal D e altsa a introducere « Kong e• kaken » h er i Norg e?
- J a, hittil h a r jeg indført d en i 150 byer i d et øvrige Skandinavien og nu er det Bergens tur.
Klitteng bor paa Hote! Norge og han staar gjerne til tjen es te for dem som v il konferere med ham Han bl ir i Nor ge til jul og d erefter gaar færden til de baltisk e la nd og Polen, og sl,uttelig t il It alien, )1vor h an ska l vise sin k un st for pave n, kong en og Mussolini
Naturligvis var vi paa en viss maate skuffet her
B er ge n over at han hadd e være t baade i Moss og
M a nd a l før han kom til os, men paa den anden sid e maatt e jo baa de de baltiske lande, Polen og pavens og Mussolinis Ita li cn, vente enda længer end os, og d a som bekj endt tiden kan læge alle saar, er vi efte rhaa nd en kommet til ro igjen, og livet gaar næst en so m før - Vi vent er ba r e i spændt forventning pa a h ve m der blir d en lykk e li ge her paa bj erge t, og d a d e t jo oft e l1ænder at d e dummeste høn er er h eldi gs t med egge ne, kan man aldri g vit e. -
Min ege n ringe p ers on er i d en he ldi ge s ituation at j, g «netop i øiebl ikket » har bedre anven d else for de 5 a 800 kron e r som maa til for at faa recepten - så mig kan der altsaa ikke bli tale om -. Desu te n har jeg læst Sv eri ges Konditortidnin g for mars
CHRI
STIANIA GLASMAGASIN
GRUNNL. 1739
Anbefaler sit rikholdige utvalg av Sølvplett og Kuvertartikler for Konditorier
Førsteklasses kvalitet og moderne mønstre.
(R ek .)
Det er billigere
å bak e med
KRON OLJE
enn med smø r. Men blir varen like saa god?
Aldrig faar oc saa fint, l ett , sprøtt , velsmakende bakv erk so m med Kronolje. Spør Deres kolleger som har prøvd - og som nu alt id bruker
Kronolje istendenfor smør.
Eneforhandler for Norge:
BJØRNSTAD & CO. A/s
L. Sirandgt. 1 OSLO Telet'. 21106
Mohr & Giertsen
Bergen
Kolonial en gros
Anbefaler specielt til lconditorbrulc
Flormelis
Smult og Krydderier
llllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll
Rikstelefon 3 648
Telegramadresse: Mohrgierhen
Forlang vor specialkatalog over restaurantartikler.
og mai 1929, og da blir det unektelig liksom man taper en smule · av troen paa geniet. Hør hvad der blandt andet sies:
«Oss veterligt har endast en firma i huvudstaden for en lægra dusor velat prova kompositionen, men denne firma tilverkar visst inga tårtor mera med l(!ittengs sigill. Moiligen kan receptet anvandas til bakelser, men något så skrytsamt fornamligt ar det inte aiss med hemligheten, utan kan varje konditor saker li gen betydli g t overtrumfa den kring resa nd e danske ibageren .» Og senere: «Vår tidnings redaktion mottager tacksamt upplysningar från dem, som råkat ut for den danske bagarens svada och till/:iventyrs pungslagits for hans bluffrecept.»
Og derefter i mainummeret:
«.Man finner det markiligt at hagare K trots upprepade varn ingar annu fortsattar at resa land och rike kring med sin bluff.
Når i samma Lands'kronatidning anges, at bagarn inom narmaste ,tid skall lagga 1Malmo konditorer och bagare framfor sina fotter, hoppas vi att vår varderade kollega Carl Braun forsokar forpassa honom på en Oresundsfarja och samtidigt presenterar honom ett inresefo11bud .»
Ogsaa det danske fællesorgan, Kondiforforeningens Medlemsblad, tar ganske kraftig avstand fra sin landsmand og sier s'1iuttelig i sin artikkel:
<{Sveriges Konditortidning omtaler ogsaa hans bekendte Wienerbrnd, som han gerne vil lære Svenskerne, trods det at de har kendt Wienepbrød længe før der ble v købt Narresut til selve Mesterbageren, og advarer Kol!egerne rundt om i Landet mod at indlade sig med ham, saa det er sikkert ikke Laurbær, vor berejste Landsmand har høstet i vort Nabol,and. »
Ja - det var det! - Saa tænker jeg at hver især gjør sig op en mening om hvorledes mesterbakeren blir at motta naar han kommer paa visit. Jeg maa ut igjen til Ingefærøllet mit - der er tordenvær a( iaktta paa himmelen - OlædeJi.g jul!
T R.
Chokolade, Konfekt, Kakao, Couverture etc.
NESTLE AND ANGLO-SWISS CONDENSED MILK CO.
Telefon 23 915
St. Strandgate 5 - Oslo Postbox 401
Chokolade- eller inarsipanklokke.
Ti l jul eller nytaar vil en stor klokke virke meget dekorativ i et utstillingsvindu. Materie( til en chokaladee ll e r marsipanklokke er ogsaa billig fordi det ikke er nødvendig at lave det hele massiv, men , vil man dette , er det ingenting · i veien for det. Chokoladen kan jo smeltes og brukes om igjen. Klokken pyntes først og fremst med en passende inskription: « Godt Nyta a r » eller «God Jul ».
Fremgangsmåten skal jeg nu pr øve at beskrive saa indgaaende som mulig, sal at enhver som har interesse for at forsøke sig paa· den blir ogsaa forn1Jiet med resultatet.
Man skaffer sig til en klokke av omtrent 75 cm., en blikboks som er rund og 50-60 cm. hØi og 30- 40 cm. bred; vikle om denne flere lag papir og fæster dette med hy ssing eller som bedre er, klist~ det fast. Det maa ikke fæstes for stramt e ll ers er det lidt vanskelig at fjerne boksen senere. Denne sættes nu pa.a et brett og formes over denne av lere ( eller fast mø rbed eig) en pen klokke.fonn, gjerne lidt bred nedentil. Har man stanio l, klær man det hele godt ind, ellers 111aa leren t ø rke til næste dag. Sk a l klokk,en være mas:;iv av chokolaide, helder man temperert chokolade over, helst kokec:hokolade og couverture bl andet. Er massen for tynd, og flyter for meget, røres nogen draaper vand under til massen blir passe tyk. • Vil man bare g i klokken e t chokoladeovertræk, lave r man en· gipsform over stan iolen. I O kilo gips er nok og man gaar frem paa følgende maate:
I et fat h aves 2 liter vand og i dette strør man forsigtig saa meget gips, at alt vand er opsuget. Uten at r ø re i henstaar dette i 5 minutter og tørst nu r ø res det hel e godt om med en tr æs parkel. Det vil stiv n e
meget langsomt, saa at man har god tid til at forme efter Ønske. Klokken med staniol paa smøres god t, helst med matolje og gipsmassen held es over og mod.eieres ef ter Ønske. Bruk meget o lj e, ellers blir det vanskelig at skille gips og lere.
Denne overheldning med gips g jenta ge r man 2 eller 3 gange til kl o kken har den riktige t yk k e lse Skulde gipsen stivne for fort, laver man den lidt tyndere eller man blander gipsen med limvand. Den stivner da meget langsommere, me n blir sterkere av den tilsatte lim Istedet for limvand kan ogsaa sprit blandes i gipsen og det stivner da saa langsomt at man har god tid til at forme efter behag. Klokken skal være o mtr e nt 2 cm. tyk, men den Øvre del maa mindst være dobbelt saa tyk, 4-5 cm., fordi d e n skal bære hele v egten av den ophængte klokke.
Nu tørker det hel e e n dag, hvorefter man hvælver det op i en kasse med træ eller papir spo n. Boksen fjernes først og derefter leren. Den færdige gipsform maa tørre godt, 2-3 dage for at fjern e al fugtighet. -
Til klokkeh am mer en tar man en rund træpinde som ombindes med h yss ing og papir og miodeleres med g ips til den Ønskede form. Hammeren op hæ n ges i en jern1raad som fæstes i et hul som er boret øve rst i klokken
Til ophængning av klokken borer man 2 huller, omtrent I cm. store og fæster 2 træpindi e r, 10-15 cm. lang
Disse forbindes oventil med et tvcrstykk e i hvilken klokken ophænges med et t a u,g.
Nu overtrækker man det hele med temperert couverture som efterpaa lak e res med chokoladelak for at undgaa fingeravtryk. Naar det hele e r færdig, e r det umulig at se om klokk e n har e n g ip s kj e rne e ll er om den er lavet bare av chokolade.
Pyntnirngen kan være efter ø nske, lidt gra n ba r, sprø,itet av sprøiteglasur, og ogsaa gjerne nogen ornamenter av couverture. Om Ønskes kan ogsaa gipsformen klædes med marsipan og pyntes e fter behag. Vil man fremstille d et hel e e ndnu billigere, kan gipsformen males med en pen chokoladefarvet lakfarve som kh.J pes færdigblandet i alle farve-forretninger Men det er jo selvfØlgelig at foretrække at lave noget av spise lig materie!. En fagmand har s t ø rre g læde av et saa dant utført arbeide. H. F.
JOHS. FINBOR UD A/s
BemL- AnkerJgf-. 6 OSLO
FLEXl
er ikke bare godt eller bedre - men det beste til WIENERBRØD og BUTTERDEIG .
Suk~ker pla stikarbeid e.
lltført av co nditor Fritz Bøhm , Drammen.
Er De inn v i et i Lotus-hemmeligheten?
Lotus margarinen eier alle gode margariner s beste egenskaper- til bordbruk, stekning, bakning, o. s. v. og allikevel koster den hverken 1,80 eller 1,90, men bare kr. 1, 60 pr. kg-
margarinen som ingen kan efterligne
Illoyal lzonk~urrance;
I «Norsk Conditortidende» nr. 7 for iaar er indtat en artikkel av Alf Nico.Jaysen under ovenstaa end e titel. Den ellers velskrevne arti'kkel gir en meddelels e som ikke er h elt i overensstemmelse med det virkelig e forhold. Jeg sigter .her til den oplysning, at der til kursusholdere og husmorskoler skal ha været utlevert skattefri marsipanmasse til anvendelse for elevern es oplæring i konfekttillavning og tilvirkning av mars ipanfigurer.
Saadan utlevering har aldrig fundet sted De fabrikker, som tilvirker marsipanmasse likes.om importører kan ikke selge marsipanmasse i ubeskattet stand til an dre end godkjendte tilvirkningsbedrifter, som beskatter det færdige produkrt.
Derimot har husholdningsskoler og kursushold ere været fritat for at beskatte det færdige produkt, naar dette ikke blev solgt. Man har da gaat ut fra, at elevene beholdt selv hvad de tilvirket, saa tilvirkning en ikke fik kar,akteren av erhverv.
Skattefri masse kan ogsaa kursusholderen skaff e sig ved at tilvirke den selv. Derved blir hele tilvirkningen helt skattefri Men det kan selvfølgelig ogsaa konditorer og bakere for sit forbruk til kal\<;er, naar de ikke tilvirker eller sælger skattepligtige varer.
0. M. Gausdal, kontroll ø r i b es k a tnin ge u
Hvad gjør 'du for din . organisation og din stand?
(H.0.
Konditoriernes juleutstillinger 1 Oslo.
op foran nok en conditors vinduer, - smakfuldt utstyrt og pyntet - som stiller ut •en the! del vakre conditorarbeider av marzipan, chokolade, krokan, ·saasom julenisser, marzipangriser, pene blomster og meget, meget andet rart - ,og ,det bedste av det hel e, det er at det er eget arbeide alt sammen som disse conditorer viser fr em for det begeistrede publikum, som ikke gir os anledning til i ro og mag at nyde synet av disse søte saker. -
Det morsomme ved disse juleutstillinger er d~n straalende elektriske belysning i forskjellige farver som flatterer de ut:stillede gjenstande.
Men tiden er knap; vi maa skynde os for at faa se mest mulig, og vi ibøier av ,om et hjørne og pludselig stanser vi op foran to særdeles fint og vakkert dekorerte vinduer hos nok en centrumsconditor - fuld av alskens deilige ting for store og smaa.
Det var endelig blit straalende veir i «Tigersfaden», med vidunderlig maaneskin som kappedes med de titu;sener av elektriske lys som skinte en imøte overalt hvor man gik i de vakkert dekorerte julegater, - som takket være en conditors initiativ - har omskapt Oslo til et litet eventyrland i de siste dage før jul, - og grepet av denne stemning ilet redaktionen «in corpore» ut i byen for at ta al denne herligheten i øiesyn.
Da d et er ugjørlig -her paa den knapt tilmaalte plads i bladets spalter at gi en utførlig beskrivelse av vor lille lynvisit rundt omkring, skal vi derfor indskrænke os til ganske kortfattet at fortælle litt om d et vi i forbifarten fik se smaa glimt av Vi albuet os frem i byens centrum, kom lykkelig forbi klemtende trikker og en vrimmel av biler og stanset op foran et conditori's vinduer, - i det en e fik vi se en svær, overordentlig ifet og velnæret julegris av marzipan, s9m sat paa sin ,hale og lot sit poliske, halvt ironiske smil skinne utover det rastløse menneskehav som bølget frem og tilbake i al juletravlheten.
I et andet vindu -hos samme conditor kunde a ll e barn og barnlige sjæle glæde sig over ev~ntyrprinsessens slot omgit av juletrær og massevis av sne, sne, som vi andre saa saart savner, og mens vi glir med strømmen nedover strøket stopper vi uvilkaarli g
Særlig fornøier vi os ved synet - blandt alle smukke conditorarbeider - over et vakkert og morsomt utstillingsstykke - nemlig bl. a. en overlæsset vogn laget av chokolade ,og fyldt med deilige frukter i marzipanarbeider, og midt oppe paa det overlæssedie lass sitter julenissen og kjører med fuld fartog denne eventyrvogn med al sin herlighet er trukket av 3 par marzipangriser, som i anledning julen er pyntet med sin peneste stas; men desværre faar vi heller ikke her anledning til lange betragtninger;
ti menneskemassen trænger paavi puffes hit og dit - all e ska l jo se, og vi maa ta «a postlen es heste » fat og se at komme videre for om mulig at faa se endnu mere
Vi er ogsaa saa heldige nok en gang at faa se beviser paa norsk conditorkunst i Oslo, idet vi kommer ind i en særdeles smuk julegate, og her ligger midt i straalehavet et stort cond'itori, hvis vinduer bugner av alt tænkelig og utænkelig deilige ting i alle faconer og alle farver.
Særlig stanser vi beundrende op
foran det ene vindu og beskuer et stort stolt panserskib, fuldt bemandet, med flagget tiltops, og hele skibet er laget av marzipan
Det kunde være meget, meget mere at fortælle og beskrive; men vor lille lynvisit er gjort, og forhaapentlig har læserne faat et litet indtryk av det hele . J. H.
Vi selger det beste
1nel. Selg·er De det b este brød? Baker D e 1ned
Hveteblandet
Rugmel fra Moss Aktiemøller?
HVETEBLANDET RUGMEL fra MOSS AKTIEMØLLER
( R ek.)
-Et 30-aars minde.
Efter gjennemgaat rekrutskole ved den i 1899 op r ettede o r donanseskadron og den derpå følgende s t o r e feltmanøver i Østfo ld - hv o r se lveste kon g Osca r li var med - var l ys t e n til f riluft sl ivet fo r a lvor v aa kn e t Vel va r det n ok saa at jeg a ll e r ede fra min fø r s te læ r etid, og senere som n ybak t s ve nd , h a dd e hµ rt m ange m o r somme hi sto rier fra r e ise li vet e ll e r av r e is ende sve nder, som paa sin vand r ing av l a et besøk i verkstede t hvo r j eg a r be id e t. Det var jo lidt ande rl edes før i tiden, e n ledig sve nd t ok veie n f at og r e iste fr a by til by for a t søke arbeide
Nok o m det. - Vi var tr e unge svende r som hadd e læ rt h ve r a ndr e at kjende under tjenesten i k o n ge n s kl ær. En var s la kt e r og pølsemaker, ,den ande n kobber- og b lik kens l age r , og und e rt eg n ede l idt av e n kondit o r
Vi blev e ni ge o m at reise paa lykk e og fr o m:m e til fr emme d land for der a t sø k e arbeide i vo r e r espe ktiv e fag. Ve l kunde jeg faat min p l ads igjen i Sarpsborg h vo r jeg sidst h add e a r beidet i ca. 2 aa r ; me n e n a ll erede da begynden d e krise gjo rd e sit ti l a t jeg s log fø l ge.
Lørdag den 30. septe m ber 1899 st ill et vi tr e g l ade og fornØide unge sve nd e r op paa Møllergaten 19, og efter at vo re papire r var be h ø ri g undersøkt fik vi vo r e rei sep as.
Med dette og gode atteste r, ditto e n efte r den tids forho l d god reisekasse og t o introd ukti o n ss krivel se r fra vo r herværende o r ga ni sa ti on til bro d ernr ga ni sa ti o n e n i Khlben h arn, stod vi Ire dager senere i denne stad hvor
vi ved ko ll egers hjælp blev indl ogert i St. Peders gjestehj e m, som antage l ig fr e md e les li gge r i Peder Huitf e ldt s Stræde.
« Pl e iefar ,>, so m bestyreren k a ldt es i daglig t a le, var e n jovia l, god ga mm e l dansk mand, han s hustru lik esaa en go d repr æse nt a nt fo r det sva k e kjØn. Om hj emme t .fo r øv ri g var d e r bare godt at si; vi var der sam let reise nd e svender fra fl e r e l and og av alleslags fag. Alt gik pent og rolig fo r s i g, der var n 9J ie kontro t med hv er n ya nk o mm en sve n d, ·og ette r at m an va r fo r e h o ldt r eglem e nt et og l o vet at overholde dett e og pap i r e r fo r øv r ig var i o rden, saa s lap man ind e n fo r.
Der var tr e slags sovesaler: For 15 ø re sov man _ paa fæ ll essa l, fo r 25 ø r e - fir e paa rummet og for 50 ø r e - to paa være lset. - D a vi imidl e rtid var tr e, s log vi os ned i rum til 25 ø r e. O m hj e mm e t fo r øv ri g hadd e n o-ge t m ed sin s tor e navnefader at gjø r e, s kal være usagt. Der holdtes ingen r e li g iøse m øte r der i m in tid
Efter saaledes at væ r e ind stalleret ibl a ndt ,h aa nd verkere, saa var det jo ikk e saa rart o m vi baade se l v spurte nyt og b lev utspurt om forholdene i Norge. Den sto r e lock- out i Danmark, h vo r 64 000 mand i 13 uker h adde deltat, var n ylig avb l aast, o-g dette gjorde sit til at der va r megen l ed igga n g i KjØbenhavn n etoJJ da, men dette ·b r ydde vi os ikke o m , fo r penger h adde vi og d e rtil va r jo a lt m ege t billigere der end hvad vi var vant til hjemmefra.
Mine to reisefæller h adde hver for sig introctuktions-
NORSK COND ITORTIDENDE
skrivelser til to meget store haandverksmestere i Kj Øbenhavn fra sine fædre der var mestre, den ene i s l akterfa g et - og den anden i b likkens l age r faget h er i landet
Vi syntes f~Jrst at vi maatte h a lidt fri, s lik at vi r iktig fik beseet os i staden, som det h et.
Naar frokosten va r ekspede rt om morgenen, ruslet vi ut for at orientere os og det traf sig s li k at vi pass rte fo r bi e t utstillingsvindu som h ør t e til en av vore brancher. Derfor stoppet vi op og studerte og diskuterte i det vide og brede; især husker jeg condito rvinduer hvor kake r var dekorert med klar og ska rp t skaaret gele. Dette interesserte mig i høieste g r ad; selv var jeg jo utlært hos en av vort l ands tørste m ænd i syltet ø i og syntes ogsaa at kunne sylte ge le; men dette var nok finere end jeg var vand t til og j eg g læd et mig derfor meget over at s kull e faa lært dette, jeg var jo ikke kjendt m e d aga r- aga r d e ngang.
Im idlertid, længe s kuld e vi ikke faa l ov til at være sammen; ca. otte dager efte r ankomsten, fik s la gte r e n et meget a lvor li g brev fra si n kjære pappa, der -Øie!1 l ikke l ig for langte enten hjemreise pr omgaaende e ll e r < ogsaa i a r beide. Han h adde nemlig o m gaae nd e sk r evet til sin ko ll ega dernede og meldt si n sø n s ankomst og denne hadde promt sva r et at h e r e r inge n nor sk s la gter a n kommet! Den unge mand b lev meget bestyrtet og meldte s ig Øieb likk e li g til tjeneste og d e rm e d var vi færdig med ham. Nu va r vi ba r e to og det var h e ll e r ikke frit for a nd et e nd at moneterne h a dd e faat h va d man kaldcr fo r svi nd sott.
B likkens lageren fik ogsaa betænke li g h eter og ru slet avsted medl sin sk ri ve lse og b lev antat paa staae nd e fot og saa b lev g da gaaende der og filosofere a le n e; d e tte gjorde sit til at jeg , ogsaa begy ndt e at forihø r e mig om efter plads.
Efter en tre ukers tid fik ogsaa jeg et a r bei d e ute paa F r edriksberg i' en gate so m h et Smallegade. Mesteren som jeg vi l kalde « Frits » , hadde været i Nor ge og er nok godt kjendt av den æld r e generation.
Nuvel ha,n h adde en pen fo rr e tnin g og var se lv e n meget dygtig fagmand. Kost- o,g fogi-systemet var endn u ikke avskaffet i specialco nditori e rn e dernede, og derfor skulde ogsaa jeg bo ,hos h ,1 111 Naa dette var jeg jo ogsaa vant til hjemmefra, saa d e t affiserte ikke mig og jeg hentet da min kuffert, ruslet avsted og saa f ul gte h an mig personlig oip i l ei li g h e t e n Gje nn em kjØkke n et kom vi ind i en s t o r s tu e, værsgo siger h an, der er Deres se n g, der li gge r jeg, i den se n g l igger min fo rl ovede, og der l igge r N a n cy, dette va r piken. Vel hadd'e jeg n ok været med paa lidt av h ve rt a ll erede dengang ogsaa, men h e le hu ss tanden liggende paa et rum, n ei saada nt hadd e jeg dog ikke oplevet før. Nuve! tænkte jeg, har du først sag t ja , saa faar diu ogsaa prøve hvordan dette gaa r. Den so m k o m fort i seng, se det var mig, næste va r som r ege l piken og mester og hans kjære fo rl ovede kom som regel ikke f p r en,d ved 12-tiden.
Mester og jeg kom forøv r ig godt ut av det samme n ; han var en sje ld en flink mand i sit fag, s nild og o mgjænge l ig. Hans for lovede derimot var ikke g rei , saavidt jeg fo r stod var det nok ogsaa hun som eiet det h e le.
Gjør et fors øk mec.l mit nye
BAKEPULVER
og bli tilfreds. 11
Hjalmar A. Amundsen
Oslo
Theodor Thoresen
Et n b I 1 8? O
Hvetem e l , Rugmel Kolonialvarer en gros
S kippergt. 13, Oslo
Det var e n fin lit en bed rift og vi hadd e stadig n ok a t besti ll e fra morgen til kve ld Men h e ndt e det at M a ri e :fik e r tet Frits s int , saa tok h a n sit ur og sa: « Nu gaa r jeg, » og saa kom han ik ke hj em tø r se nt paa nat og da bar h an so m r ege l paa en so lid da n sk kefert, me d an dr e o rd , h a n va r ri g ti g godt pussa! Saa va r d e t ,h e nd es tur til at bade h am med kolde oms lag og lovende: « jeg ska l a ldri g gjø r e det m e r » H vor ledes Nancy og Marie h ar det, se det vet ikke jeg, Frits li gger i sin grav og fred med han s minde. H an var hvad man paa godt gammelt dansk sier « En fin condito r !» Her blev jeg i 3 uker.
En god kop
Te ?
LIPTON
Efter at ha gaa t et par da ge fik j eg a nsæ tt e lse nede i en d yp kjelder i G ri ffe nfeldt sgade h os e n hake r Vi var d e r to sve n d'e r og me s ter og søn i a rbeid e, d e t v il s i, sø nn e ne vi ld e nu helst være fri , m e ns faren han g i baade nat og dag trods si ne 63 aar, e n m es t e r av den gam le sko le, s nild og flink og paapasselig.
Som sk ik og br uk dengang var i Kj Øbe nh av n, var man tidl ig igang: i ba k e ri e rn e begy ndt e gjern e arbeide t ve d I I-t ide n om afte nen og conditorerne begyndte g jern e so m regel ved 5 -tid e n om mor ge ne n, alle da ge, sø nda g so m hv erdag E n gang orrn uken va r m an fri h a lv dag , s om d et het. Det vi l si, at var a11beldet begyndt k l. 5 morgen , saa s lutt et man kl. 10 formi dda g, for a tt e r at m ø te næste m o r ge n til bestemt tid.
Det va r jo sto r fo, r,skje l paa norsk og dansk co nditori , i a ll e tilf æ ld e den ga n g , jeg var jo vant med at a lt maatte være æ gte saker og ikke · k j endt m ed surrogater og slikt noget, je g kom jo se lvf ø l gelig tilkort der; men min mester var e n forstandig mancf og indsaa dette s traks, saa sie r han til mig e n dag vi talte sa mmen :
« H ør he r , nordmande D e pas se r ikke i min forretnin g, men je"g ska l s kaffe D tim ind et sted h vo r man har b e dr e bruk for D e m e nd je g har , klæd Dem pent paa imo r gen og kom saa ned til m ig kl. 11 , saa gaar vi to sa mm en ut i byen og se r paa s tasen .»
Tak skjæb ne, tænrkte je g, nu staa r du fint i d et, s n art j ul , int e t at gjøre og ingen pen ge r. Nuvet, j eg fik mit upgj Ør o m midda ge n; den store sum av kroner 12, saa ruslet je g hj e m paa h ybe len ut e paa N ø rr ebrn og satte mig til at f und e r e ove r s tillingen, som slette s ikk e var l ys.
Mine t o landsmænd traf jeg jo o m aftenen og diss e love t at v æ r e mig til støtte indtil jeg fik noget at bes tille Desuten er jo jeg pØLse mak er, sa s la g t e r e n, d e t ka n h æ nd e der kan bli e n s,m ul e b ulli ong til dig ogsaa; h an var a ll e r e d e blit n o ks aa go d dansk e. Blikkens lageren h ad d e ikke s t ort at byde paa. « Du veit d et e r ikke na get at tygge paa og bli feit av det jeg la ge r,» sa h a n, «m e 11 e r bulliongen t i l han «j,o.han » for sterk, saa den tr æ n ge r e n dram, saa h a r jeg saltsyre n ok til at svæ lge den m ed og kniper d e t med logi , saa kan du jo bare flytte over paa den andre siden av ga t en, der bor de visst nok saa rim el ig, » sie r h a n, (idet h an ser ove r gaten og ind ove r assisten tkirk egaa rden). Vi lo vet imidlertid at f ei r e j u I samme n i Kj Ø:be nh avn hvordan det saa end gik. Næst e fo11mid d ag m øtte jeg i fuld puds h os mester og blev vi s t in d i stuen. Far kommer s t raks, sa datt eren , h a n h o ld e r paa at kl æ sig paa. Om lidt saa kom han ogsaa ind og ba d mi g bli m ed ind i spisest ue n og spise fr okos t. Det ka n nok h e nd e den sma kte godt. En ri g ti g god dan sk fookost med Øl og dram, samt en liten, men s t e rk kop kafrfe, derti l e'n cigar, saa gaar vi ut , sier han. Vi gik avsted, se lv fund e rt e je g i stilhet paa hvad d er nu vilde ske, jeg va r beskeden o,g t urde ikke spø rre hv o r det bar hen Imidlertid kom v i ind i Vimmelskaftet og stanset ut enfor Rub o w 's forretning, h e r e r mange pene saker, s ie r h an. Ja , sier jeg uvilkaarlig. Ko m, saa gaa r vi ind og ser bedre paa s t ase n, sier han, gaae nd e fora n ind i butikken. Er fo r va lt e ren tilstede? s p ø r h a n ekspedi tri se n. j ,o, han sitter på k o ntoret, sva r e r hun. Efter at d e hadd e hil s t paa hv e r a ndre, b lev ogsaa jeg presentert « Her er n o rdmanden som j eg har talt m e d di g 0 111, » sie r h an. « Nu love r du mig a t la h am faa a r be ide i co nditoriet, og det sna rt. D e t e r s kam en flink , un g mand ; men du vet i min ),ille biks passer h a n ikk e. Efter at papirer var behørig efterset og min ad resse opnotert, fik jeg besked o m at saasnart bud blev se ndt, sku ld e jeg indfinde mi g til arbeide. J eg ska l s.i dd va r e n su m b lev g lad, og d e r blev festet om kvelden hjemme paa h y belen. Vi t o k julekveld e n paa forskud i bokstavelig forstand, vi tre la ndsm ænd. 01te dager e fter kom der besked 01m a t m øte kl. 5 m orge n og den so m var rask i vendingen det va r m ig LrJnne n var 22 kroner uken og meget at g j ø re , 5 sve nd er og 3 g utt er i co nd ito r iet, vi skiftet arbeidstid hver uk e, saa le de s a t der h e le dØgnet var folk i arbeide baade i bakeri og conditori ; men hv e r t skift ma atte ikke · arbeide m e r e nd 9½ time indk lusiv e sp ise tid er. Fo r mit vedkommende faldt det sig s lik at jeg julekvelden 1899 arb e id e t fra kl. 5 e ft e r middag til kl. 2½ nat til f ø rste dag , da av løs ning kom, a r b e idet bestod i s m aaka k ebak nin g. Dette va r jo en m eget sfo r fo rretnin g, e t meget go dt ste d a t a rb eide paa, sni lde og h ygge li ge m en nes k e r at væ r e sa mme n m e d.
Alf N i co la ysen.
Ma r s i panmasse
er alminde l ig an erkj end t som de n bed ste.
(Ga rant e re s at i nd e hold e 2/a man dl er o g 1/a s u kke r)
Læreguthje1nmet 1 O sl o.
Aarsmøtet avholdtes tir sdag den lOde decembcr
Pilestræd et 3 4
Efter at formanden hadde redegjort for sidste aars drift, bl ev det foretat valg Av repræsentantskapet uttraadte ef.ter lo dt ræk nin g d'h errer dir ektør Per Kur e, s nekkermes,t er Karl M Hansen, stø perieier Ar thu r Larsen , kontorchef Rag Møllhause n, skreddermester Rohde jun Samtlige herr er bl ev gjenvalgt.
!s t ed etfor d'herrer in ge niør Hara ld Bakke og kurvmaker Krogh, som ikk e læn ger er bidragsy d ere, bl ev valgt for deres funktion stid h err erne boktryk ker Scheibler og forgylder Skovsrud.
Som varamænd valg t es:
I S n ekkermester fr. N Ruud
2. Konditormester Sim So lberg
3. Grosserer Fritz Ri ek er.
4 Skomakermester Holth
5. Guidsmed Neerby e.
6. Konditormest er Hugo Tobi asso n
7. Tapetserer Ole Olsen
Umiddel'baPt efter va lg møtet holdtes repræsentantska psmøt e
Til r epræsentaRtskap ets formand og næstformand valgtes herr grosserer Chr. Gregersen og herr blikkensla ~ rmester N A. Bergh
Til revisor blev herr Hartvig Ny gaard gjenvalgt.
Av styret u tgik herr dekorationsmaler Halfdan Davidsen, som blev gjenvalgt paa 4 aar. Isted etfor
Det er en fornøielse at servere en GOLDEN WEST
B laa 5 .5 ør e Gr ø n 7 5 øre
h err skreddermester Hans 0. Guthe, som var avgaat ve d død en, blev valgt herr bake rm es t er H. A. Brun, for 3 a a r. Til varamænd ble v valgt h err urmak er Alf Li e og herr blikkenslagermeste r N . A . Bergh.
Jul eb akkels.
Hvorl edes tror du d ef ville s m a k e at hold e Jul foruten kaJ:e ? Hvad tror du at b a rn - b aacle store og .c; maaoilde si om d e ingen kak e s ku· fa af ] eg tror elet h e l e blev ut en f est , og Ju l e n so,n andr e dage flest '
Derfor , h e rr conclifo r , lat yrket bli baar ef ao sto lthet den ~id.~te ,n aaned i aa r ef. -
Hu s k· - (( bake » gjø r mang e, men vi c ondi e r e r , er tideme trange , 'oi dog hoverer.
V ed d en ting, at vi e r den b æ r ende sia.mm e og at o s ma.a m an fy til i fryd og i gammen, Me ste r
VI R GINIA CIGA~ET
Fra den internationale conditori-
En 111eget interessant de111onstration sp røve paa Det Teknologiske Institut 1 Kjøbenhavn.
Under mit ophold i Kjøbenhavn i utstillingsuken se pt emb er ,d. a , fik jeg indby:d else t il at overvære en de mons tration so m var no g et ut enfor det alminde-li ge.
D en venl\ge indbydelse kom fra et tysk maskinfirma i Stuttgart, og eksperiment et gik ut paa at fryse van ilj eis e tc paa 2 a 3 minutt er.
Selvfølgelig vakite dette sa mtli ge co nditor ers interesse og nys g jerrigi het Der var ~ rfot Jremmødt en talrik forsamlin g av dansk e, sve nske, tysk e og norske conditorer paa teknologisk e institut Paa bord et stod en liten motordrevet ismas kin , se lv e kj ede le11 var med dobbelt e vegge, dett e tjen es tg jord e som en s lags isolation. Maskin en va r li te n o~ net, thi den vanlig e s tor e tr ebeholde r ti I salt og is var her bortfaldt. E-ksperimentet tok nu sin begy nde lse: 3 a 4 lit er
vani lj eis blev tømt i maskin en, sa mtli ge tilst edeværende bl ev ti lsagt nøie a t ta tiden for frysning en paa sine ur. Spendingen var nu paa sitt høiest e blandt tilskuerne. Maskin en sattes igang og der t il sattes efter.hvert ca . 300 gr. tøris (kulsyreis) direkte op i vaniljeisen; de t hele saa fryktindgydende ut; thi den kraftige 'kuld e tøris er i bes iddelse av ca. 80 g r . i forho ld til vanilj eis en og temp era tur en i se lve rumm et gjord e at hele mas kin en stod i e11 enes1e ·røk og damp. P aa s tr eke n 2 minutte r var vaniljeisen fær di gfrosse t og d erp aa blev s makprøv er utd e lt.
Ise n i sig s elv var meget godi men den .s tor e men gde a v tøris som paa langt nær ikk e var forsvundet av isen bevirket e n bit ende stikkinCY i tun ge n "' ' so m ikk e var av det gode Nu bl ev en porti on frukti s ..
utstilli11g 1 Kjøbenha v n.
· Svend J aco b sen, J ernba nea ll c 95, Vanlose: • ,3 fr.osset paa samme maate, tnen i fruktisen gjor de tørisen sig godt og fremhævet sogar aromaen betrakte-1ig. Vi tilstedeværende co ndiforer var skjønt enige om 1 at hvis publikum skulde se ell er faa vite denne fr emgangsmaate for isfrysning, kom sikk~rt ingen av vore kunder til a t k jøpe mer e se lskapsiser. Tøri sen er riktignok ren, lukt- og smakfri; men a llikevel ud elika-t saa fr emgangsmaaten ut og saa om at gjøre for at faa isen saa hurti g færdi g, komm er vel a ldri g «i f rågan ». H. T.
Johs Rung e, Godl h aabsvej 1 2.
N. P. P eterse n, F asanvej 45
Velsmakende fet Kremfløte
anbefales fra
C. TUFTS MEIERIER
Referance: Telefon hr. conditor Sim. Solberg ==16=1s=4=
Det anerkjendfe Konditorporcelæn anbefales saauel Dore mange gamle forbindelser som nye etableringer.
Guldmedal j e paa Konditorutstillingen 1925
Guldmedalje med høi es te uclm er k e lse 19 29.
Repræ s entant for No r ge :
THOR STRANDLI
Pilestrædet 20 Ill - Oslo - Telefon 24 460.
O s lo Bakermestres Forenings 85-aars jubilæum.
Oslo Bakermestres Forening feiret torsdag den 5. december d a. sin 85-aarige stiftelsesfest i Oslo Haandverks- og Industriforenings vakre lokaler.
Festen som tok sin b egy ndelse kl. 6 i Laugssalen, blev aapn e t av formanden, bakermes,ter Marius Rønning som med de traditionelle 3 slag paia den gamle ærværdige laugskiste erklærte møtet sat og ønsket alle hjertelig velkommen.
En vakker silkefane, skjænket av advokat Tanne, blev avsløret og overlevert Oslo Bakermestres Forening som en personlig gave fra advokaten; derefter bl ev en stor og vakker laugspokal av sølv avsløret av bcfkermester Nils Johansen
Foreningens gamle laugspokal er skjænket Historisk Museum i Oslo
Saa fulgte nok en overraskelse, den tredj e i rækken.
Bakez,mester Haakon Hansen overleverte foreningen en liten vakker sølvklokke med' inskription. Gaven var en tak for mangeaarig godt og hyggelig kameratskap.
Nu foget den store forsamling i sluttet trop og under k!Oikkeklang op i den store festsal, hvor et vakkert dækket bord ventet paa d'e ca 100 gjester
Mangeaarig leverandør til de fleste større bakerier i Oslo, f reia Chocoladefabrik, Hjemmenes Vel m. fl.
over 100 utsalg
Ce remonimes ter, bake r og konditormester Reinholdt Niels en, ønsket alle velkommen tilbords. '
Ved festmiddagen blev bak ermester W B. Sam.son utnævnt til foreningens æresmedlem, og formanden fæstet gullmedaljen paa W. B Samsons bryst og overrakte ham derpaa et kunstnerisk utført diplom som var undertegnet av den samlede bestyrelse
D ereft er bl ev en kunstnerisk utstyrt adresse ov erlevert til advokat Tanne som e n ta:k for den vakre fane
Til den stilfulde og hyggelige fest indløp der blandt mange andre ogsaa lykønskningstelegram fra Conditormestrenes Landsforening ved de ns formand, herr fabrikeier 0. Erichsen.
Undertegnede hadde den ære som Oslo Conditorlaugs formand at være tilstede som gjest.
Paa Oslo Conditorlaugs vegne skal undeliegned e tillate sig at ønske Oslo Bakermestres Forening forisat fremgang, helet og lykke i de kommende aar.
H. T.
HERR REDAKTØR
I Deres novemberh efte ( nr. 11) i herr Rag. Møllhausens udmerket greie artikkel om Læregutihjemmet i Oslo er der i'ndsneket sig et par feil, som jeg herved skal tillate mig at beriktige: «Til aarsmøte indkaldes de bidragsydere der i løpet av de sidste 2 år har ydet hjemmet et bidrag av mindst kr. 100,00 aarlig.» Ska l være, mindst kr 10,00 aarlig. Paa artikkelens sidste side staar: «i særlige ,tilfælder har man maattet tillate enkelte av de vanskeligst s tillede gutter at bo paa hjemmet frit i længere tid» Dette maa bero paa en misforstaaelse, da hjemmets økonomi hindrer at nogen gut kan bo frit. Samtidig skal jeg faa J.ov at meddele at ukepengene som guttene skal betale for sig nu er nedsat til kr. 20,00 pr. ulke i Iste og 2det læreaar, kr. 22,00 i 3dje og kr "24,00 i 4de læreaar. Før var ukepengen e i Iste aar kr 20,00, 2det aar
Frithjof Rasmussen, Stenersgaten 24, Oslo
Telefoner : 10764 - 27457 - 23765
Kolonial- & Melforretning en Gross
kr. 24,00, 3dje aar kr. 28,00 og i 4de aar kr. 30,00
Som De ser en betyd elig reduktion, som maatt e gjøres paa grund av at g utten es lønninger i den senere tid er faldt sterkt.
Paa hjemm ets vegne vil jeg brin ge Dem og herr
Mø llhause n e n hjert el ig tak, fordi man har git hj emmet saa bred plads i Deres ærede blad og dermed vist hjemmet og dets arbeide saa stor interesse.
Ærbødigst
Halfdan Davidsen, p. t. formand i styret.
Krise i den danske sukkerproduktioJl.
De fald ende sukkerpriser i hele verden har fremkaldt en krise i den danske sukkerfabrikation. Den dans ke «s ukk ertrust » omfatter samtlige danske sukkerfaibrikker m~d undt_age lse a1v et par mindre fabrikker. Dette selskap, «De danske Sukkerfabrikker», har avsluttet overenskomst med roedyrkerne, efte r hvi !ken der hvert aar før roenes utsæd skal føres forh andlinger angaaende størrelsen av det areal s-om skal dyrkes. Disse forhandlinger blev ivaares avbrudt uten ta ha ført til naget re s ultat.
Sukkerfabrikkene vilde ikke betale den av roedyrkerne forlangte pris Diss e vilde derfor opgi roedyrkningen Da mindst 10 000 dansk e landarbeid ere er beskjeftige t ved roearbeidet, har denn e avgjørels e skjæibnesvang re k,onsekvenser. Desuten stanses sukkerfabrikkene i det mindste for et tid srum av et aar, hvorved 2 000 arbeidere blir uten be skjeftigelse. Under kampagnen er der i a rbeide mellem 3 900 til 4 000 arbeidere ved fabrikkene. Roedy rk erne !henvendte sig ivaa res til regjeringen om støtte; men da der hersket regjeringskrise paa tidspunktet for henvendelsen og nye valg skulde finde sted i april, saa opnaaddes intet. Sukkeliabrikkene, der i de sids te ti aar gjennemsnitlig har utb eta lt omtrent 20 pct. dividende om aaret, vil muligens forsøke at ,importere
Eneberettiget importør av vin og brennevin til :--Jorge
Hovedkontor Skippergaten 40, Oslo
Telefon 13 600. Central bord hvorfra faaes forbind else med samtlige avdelingers kontor er.
Avdelingskontorer i Bergen og Trondhjem
W111111 ,,1,1,,,,1,1,,,1,,11,,11,,,1,,,1,,11,,1,,,11,,11,,11111,, 111111,1,1 ,1,1, 11 ,1,,11,,1,1,,1,,1,1,111,,1,,,1,,11,,,1,,,,1,,1,,1,,1,111,11,rr
M. GLOMNES
ELVEGT. 32, OSLO
TELEFONER: 15152 - 15 280
Smør og egg en gros.
su.kkerrcc r fra P olen og Tsjecko-SJQIVakiet, hvor arbeidslønnen er lavere
Der har ogsaa været tale om beskyttelsestold for s u.kkcr, men denn e utvei synes ufarbar av politiske gru nd er. Sukkerfabrikkenes aktiekapital andra r ti I 22,5 mill. danske kroner, siden 1913 har fabrikkene utbetalt omkring 60 mill. kron e r i dividende.
De taper Dere s fortjeneste h v i~ D_e r es ,b e drift e lle_r f~>rretning s kuld e b~·æncl_e og"De ha_r forsømt at dække avbruddsfors1krmg. Saadan fors1krrng saavelsorn alnun1ehg b1a?dfo1sikring, tyveri- autoh10bil- ulykkes- og reisegodsforsikring m. m. dækkcs fordelagtig hos
P. Munthe Kaas' Assuranceforretning, Kongensgt. 14, Oslo.
Ring telefon 21611 eller 26 352 og De vil faa alle oply sning er
Vanlige avbetalingsbetingelser.
NORSK ITALIENSK AUTO ~
Sjøfar tsby gn. Kir ke gt. 7
Tlf. 23 030 - 23 130
VAKSDAL MØLLE BERGEN
Postbox 195 Tele g r.adr. ,,Møllen"
Utstyr for Konditorer
IIIIJIIIIJIIJIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIJllllltllllllllltllllltllllllllltlllllllllllllllllllllllllllltlllllllllll
Hvite Jakk er, Hu e r, Fo rklær syet av pnma sloffer og med førsleklasses søm. Rimelige pnser.
SVERRE W. MONSEN
Tidl. Aodr. Monsen - Vaskerelvgt. 26, Bergen. _, __________________.,:
He rr r eda k tør!
Herved tillater jeg mig at be om plads til nogen linjer i Deres ærede blad, som jeg tror er av interesse for den samlede konditorstand - tillike ak tuelt for tiden - dette tema er forsaavidt ikke nyt i « N. ·Conditortidende», da der tidligere har været skrevet hercm - hvis jeg ikke husker feil - av vor saa populære og avholdte hr. Trygve Reimers.
Da jeg des værre ikke er i besiddelse av dette nr. av « N. Conditortidende», men paa en ell er anden maatc maa ,ha forlagt dette nr. et sted - saa kan det nok være, at det jeg her vi l forsøke at fremkomme med, er nogenlunde det samme som hr. Reimers tidligere har forfektet; men nok om det - og paa kj ernenJ a, ,det var det, mine he rrer - jeg sat og kikket lidt i «Afte nposten », saa fæster mit øie sig ved en av
disse hersens annoncene til de damene der r eklamer er med « Konditor-Kurser». Nedenforstaaende avert iss ement følger: *
Klipp ut.
Klipp ut. FRU NEUMANS KONDITOR. -KURSUS
blir på mange opford?inger gitt på Hote ll Parkheimen, tirsdag den 16. og tre følgend e dager. fm.parti kl. 2, aftenparti kl. ½8. - Første dag marzipan, konfekt, overtrekk av samme, modellering av bær , frukter, grønsaker, blomster, morsomme ting for julen'. Eggereder for påske, 2nen dag kransekaker, urner, kurver og bordstabl er. Alt orig;inalt og vakkert pyntet med ting vi selv lager. - frukt-konfekt lag et .av •høstens frukter. - Billig og godt. 3dje dag tørre småkaker, gode kavringer, muffins Små glaserte honningk aker - ekte mandel-spån, Vermlands kran s. 4de dag bløtkaker samt fylte kaker. - Kurset koster # 15 ,00 kr. - 2 damer 25,00 kr. Medta asjett, papir eg blokk, - innmeldelse fredag mellem 9-2, 4 - 7 . Kun et begrenset antall mottas*
Disse avertissementer mener jeg er direkte nedbrytende for konditorfaget - dermed samfundsødelæggende. - Og nu har jeg tænkt at s.pørre Dem, hr formand i Co nditorm es trenes Landsforening, om diet ikke paa en eller anden maat e kan la s,ig gjøre at forbyde denslag'.3. - I eth vert tilfælde vil det v\l·e udmerket om vi kunde faa en redegjørelse for dette i næ$te nr. av «N. Conditortidende». - Jeg tror med bestemthet at jeg har alle konditorer medt mig i dette og bruker derfor et saa krigersk uttryk som, hvis d et skulde gjælde en mobilisering, saa er vi parat.
Je g læst e en artikkel for en tid siden om at bokbind erne var gaat til aktion mot damene der underviser i og tar mot bøker til indbinding - naget resultat har jeg imidlertid ikke set av denne kamp - Men som sagt, naget bør der gjøres, og som før nævnt tror jeg med bestemth et at kunne si at vi alle er enige heri . Det er saa mange ting med hensyn til ukollegial konkurranse som burde r ettes paa - men som desværre ikke er saa let at faa bukt me d ser det ut for ( og ikke mindst i smaabyene da), det kjender vel nogen hver ov os til som har hat an~ttelse ute i provinsen.
Man har hensyn paa hensyn at ta i alle og enhver retning - Ja, jeg maa si det er langtfra som · det burd e være - M en - men vi faar leve i haap et • og slutte os sammen om e n fælles opgave og det er - at faa bukt med alt outsider-vesen - saa vort fag kan faa sin fulde eksistensberettigelse.
H. 0.
SUN FORSIKRI N GS SE LSK AP LTD Å /5 ~T~tt9g~ VERDENS .ÆLDSTE BRAN DFORSI KRI NGSSELS KAP
26 OSLO. TELEF. · 21539
Hv a d er Lan dsfo r bun d?
Ved enkelte anledninger har medlemmer av Oslolaug et spurt hvad er landsforbund, hvilken berettigelse har de?
Vi har trod at medlemmene ved alvorlig læsning og interessetagen i vort tidsskrift •skulde ha tilegnet sig fonstaaelse av betydningen av at ha en fæ!les sammenslutning av alle fagti.tøvere i landet. Ha et organ h vorig jennem man paa bred basis i detaljer kan tale med hverandre om sit eget fag og sin stand, utveksle tanker og derved dra lærdom av hv eran dre og faa viden og hjelp.
Vi gaar ut fra at det er i god mening -,- altsaa i uvidenhet enkelte spør s lik, og skal derfor i de følgende numre av vort fagblad gi oplysninger om landsforbund i sin a lmindclighet og vart forbund i særdeleshet, slik at begrepene klarner.
Vi har indhentet en række utta lelser fra kjendte haandverksmestre som leder sine respektive landsfor bu nd
Norske Murm esteres Land s/cre nin g uttaler saalecles fø lgende:
. « Landsforbundenes nytte og berettigelse kan uttales i faa ord:
De t nytter lite at mestren e slutter sig sammen i l okale foreninger og som saada nne spredt kjæmper h ver for sig. D et som den ene forening kan ,ha indvundet, kan let mistes av en anden, hvilket igjen vil ha kon se kvenser for den første. fagets fremgang vil da stagnere.
Skal faget bevar es og haandverksmes trenes vil.ø kaar forbedres, maa der kjæmp es samlet over samme /ront i !zd e landet.
Det er først og fremst dette landsforbundet skal organisere o,g bring e til utførelse
(Sign.) Lu dv. Gundersen , formand .»
Conditorm estrenes Landsf or ening uttaler:
«Der har inden vor landsfore n ing aldrig h ersket tvil om landsforeningens store værd i, interesse og praktiske nytte paa mange omraader.
En landsforening vil naturlig faa en betyd elig oversikt over sit fags og sin branches forhold utovet det ganske la_nd, i motsætning til en lokalforening,
Peter Larsen & C o.
Etablert /863
S t e n e r s g a t e n I 0 , - 0 s I o
Tlf. /6293, /528/, 14474
Bakke Mølles Rugmel og Grøpsorter bør b rukes av all e
Importert Hve t emel i all e kva lit e t e r an b efa les fra lager.
.I
EGG EN GROS
Daglig tilførsel av ny l agte Egen preserveringsansta lt
Billigste dagspriser.
BJØRN ØVREBØ
OSLO
Etablert 1897 Telegr adr. .,Øvrebø". Telefon 26092 14434
,, Telefon 72274
j 11 "j
Wi e nerb rø dfyll Bringebærblanding Jordbærblanding Annanasb landing Æblemos fra
Tele fon !
72274
ØRNULF HELLUM
er b es t , billi gst og drøiest.
som meg et let vil bli farvet av de i øieblikket paa .stedet raadende gunstige eller ugunstige konjunkturer og dermed følgende svingende syn fra overdreven optimisme til for sort øieblikkets d epresion
Det kollegiale og kameratsl ige fo11ho.Jd i n den en lokalforening kan paa grund av de snevre grænser undertiden anta uheldige former, f. eks. en konkurrance som utart er til brødnid, mens landsiforen,ingens sammenslutning av alle landet mestre med deres forskjellige p erson ligh eter, deres forskjelligartede karakteranstrøk, forskjelligartedre arbeiidsmet1oder og a rbeidsforhold skaper en utj.evning av forholdet. Det ska per ogsaa indbyrdes kameratskap og venskap gjennem fæl!e3 personlige tilknytningspunkter.
Landsforeningen - land s.for bundet er den autoritative institution som med størst indflyd e lse kan
~EAD-MIXE~
MASKINE R
for Bakerier, Konditorier og Næringsiniddelbranchen o. I.
Telf. 22915 - OSLO Jacob Schjølbergs
Maskinagentur
Centralbankens Gaard inng. T oldbodgt.
Harald Ohlsen & Co.
Elab!. 1880 OSLO Eiabl. 1880
Baker- og Conditorartikler.
hævde medlemmenes og fagets - branchens - interesser overfor v,ore autoriteter. Det er ogsaa den form for organisation som lettest kan skape det fruktbringende samarbeide med vore naboland, og om ønskes videre internationalt.
Dette er nogen almindelige synsmaa,ter. Vi har ik:ke herørt den mangel paa forstaaelse av mganisations plikt og organisations værdi som desværre ofte gjør sig gjældende hos - vi kan gjerne si - forblindede fagutøvere, Ærhød:igst Conditormestrenes Landsforening. (Sign.) 0. Erichsen, formand.
Birger Meinlzardt, sekretær.»
I Norge finnes 25 landsorganisationer av haandverksmestre. Foreningene er fra 35 t i1 10 aa.r gamle. En flerhet av disse har lønnet forretningsfører og kontor. Samtlige landsforbund •har sit meddelelsesorgan - tidsskrift -, ingen av de enger e avdelinger har «Medlemsblad», som kan tænkes at optræcle i konlmrrance med det fælles fagblad.
Anbefales til Conditori-, Hotel- og Restaurantbruk.
\ I Telefon 26955
TORGERSEN & CO. ½
OSLO
Denne vin fåes i AlsVinmonopolet 11 Kr. 5 ,20 pr. fl.
En røremaskin,
10 liter førstekl. fafaikat ny, sælges billig. Det Elektriske Kjøkken , RosenkranizgL 9.
M:lllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll\11111111111111111111111111!!;
i TJENESTE LEDIG i
Konditorsvenn
allsidig og erfaren får plass straks eller senere ·Skrift.lig ansøkning, hvori må opgiis a,lder, t id li gere praksis, forsørgelses,byrde og når plassen kan tiltredes, samt være bilagt med artestkopier som ikke rehwner,es, sendes til DITLEV MARTENS N. S Bergen.
NORSK CONDITORTIDENDE
Utgi! av Conditormestrenes Landsforening
Ansvarlig redaktør: Cand. jur. Josef Hanche
Redaktionskomite:
Hugo Tobiasson, Oslo, H. S. Langli, Oslo, Odd Erichsen, Trondhjem, og Trygve Reimers, Bergen.
Utkommer i Oslo 1 gang hver maaned og kan bestilles ved alle landets postanstalter og ved direkte henvendelse til ekspeditionen
Kontingent: Kr. 3.00 pr. ½-aar
Redaktion og ekspedition: A. M. Hanehes Fo,rlag, Raadhusgaten 24, Oslo, telefon 12 181
Redaktøren privat: Telefon 46 085