ANSVAFILIG FIEDAKT@FI : Cano ]un.Ioser llnxcne oSLO
Nr. 12 December 1928 4. aarg.
Qnar/ atter ert jul og rllct' of aar L) glider oort oie forbi, mot julekoelderu du stille gaar. Hoarl clu end gir, eller hoad du f aar er der julestemning, cleri!
I barnesjalen sker cler under ont. hoacl cler luencler aar f or aar, med jubelrop fra barne-ntuncler op, .iulegladen i aiet staar.
Og lroad de oenter de k.itvre nnaa er lagt i lruert barnesincl; de oet om et budskap fra <himlens blaa>>! Om et <barn>> som, bar .iuleglpden ind.
Naar clertil kornmer et lysende tra rned ntange slags figurer paa, med foldecle hpnder cle f altler i knie! Det er mer end cle helt k'an forstaa.
Og oi sorrt rtrusleru blir barn igjen naar .iulen paanlJ staar for dor, tnen oi (le ,rstnaar> og <hjelpeloses> oen, rle taler til oort h jerte som for? La os soare de tnan,ge sonr spor!
Anbefaler sine sammenleegbare Bolgepapesfter & Condiloresfter som saerlig er skikket til emballage [or Blotftafte-, Kringler & Foilang tilbud og prooetTelefon 22 707
Prooeloger: K. Gronneherg, Toldboilgt. 25'- Oslo
Kranseftafter. Opmerksomheten henledes specie[t paa vore monsterbeskyttede Conditoresker, der ved sit delikate utseende maa betegnes som den bedste emballage for Conditor-kaket.
Foredrag i Oslo Konditormestres Forening
av direktor Henrift Bul/, torsd"t,il,ilJ,..T,l* ,J#,* t"ugsalen, Oslo Haandverks- og
Mine herrer! Jeg er anmodet om at gi nogen meddelelser om larlirtgeskolen, den saakaldte 3-aarige aftens,liole paa Statens tiaatrdverk- og Industriskole, hvor jeg cr direktsr.
I)rt cr ncd glade jeg irnoteko,rnmer denne annodrling, ikke minst iorcii det gir rnig en kjarkommen anledning til i en forsamling av Oslo I iaandverksrnestre at klarlagge hvad vor skole kan bidra til at utvikle larlingene til nyttige, kultiverte arbeidere i sit fag.
For l0 aar sicien kunde vor skole feire sin 100aarige bestaaett. Det er en lang og mangeartet utrikling skoleu har gjertnemgaat i dissc 100 aar' Tegrtesko,len vat' detts kjendte travrl gjenuem alle ticler, trods skolerts veksleudc officielle naln paa de forskjellige utviklingsstadier. l,Iaktet den altsaa gjen' ruern tidene har maattet tjene sporsmaal og oiemed ogsaa met'e og mindre utenfor haandverks'omraadet .- da narmest kunsterts -' saa har den dog altid bibeholdt etr kjertte, der utelukkende tjener til fremme av norsk haandverk. Som haandverksskole blev den ogsaa startet oprindelig.
Stat og kommune har gjen,nem de aarlige bevilgninger villct stotte haand,verket i dets utvikling ved at gi iarlinge og svende den teoretiske udannelse, som supplerer den praktiskr: haand'verksvirksom,het, og som bidr,ar til at har,e haandverkets kulturel,ie nivaa. At disse bevilgninger, trods skolen altsaa er en skole for det hele land, for den vasentlige del er kommet Oslo-haandverkerne tilgode, er indlyse'nde. Det er derfor naturligvis ogsaa fra Oslo-haandverherne znskene og knavene er ko,mmet. Enkelte fag har simpelthen ikke grciet sig uten aftenskolen, mens andre fag har hat mindre eller ingen interesse for
skolen. Saa lurge skolen var utelukkende tegneskole, var dette forhoid helt naturlig. Haandverksmestrene var sterkt tilboreliq ril at maale skolens nyttevardi elter deu direkte anl'endelse av tegnekundskaper, som dcres lag forlarrgte. I gamle dage var det jo ogsaa onrtrcnt rrtelukkcrtdt bygnrngshaartdverkerealtsaa tonreLe, mul'ele) bygsnekkere, blikkenslagere, mobelsnekkere og malere, og trnclertidell ncgen guldsmedesom sokte tegneskolen. Nu er det helt anderledes. Flere og flere haandverksfag sender uu sine larlinge til skolen. D'ette har forskjellige aarsaker, rncn jeg tror man trygt kran si, at en av disse aarsahcr iigger i den ordning som larlingeskolen fik i l()12. I-Iter dr'nne plan gaar larliugetl paa aftonskolen 3 aar nr'ed 10 timers rrkentlig rrndervisning Ira 15. september til 15. mai, altsaa i ^8 av aarets 12 maaueder. Fsrste skoleaar er i det store og hele ens for alle haandverkslag, med tegning 4 dage i ukeu og regni,ng 1 dag. Forst i det 'andet aar anlegges undervisningert setrskilt for hvert haandverks{ag, mecl 3 dage fagundervisning og 2 dage boklige fag, norsl< og materiallrere. I det 3dje aar lortsattes med 3 gange ukentlig fagundervisning og 2 drage boklige fag, som i det andet aar. I det 3dje aar er det regrtskapsforsel og ntateriallare. Fremdeles er skolcn v2esentlig en tegneskole.
Denne skole omfatter d'a alle haandverksfag, hvor tegning og utvikling av dren estetiske smaksretning har betydning for faget til m,otsetning eller ialfald til utskillelse fra den kommunale aftenskole i Vaterland f. eks., hvor de mek'aniske fag og elektriske lag har fundet plas. Det er altsaa ett saadan s,kole, at man ikke skal konkurrere med hinanden.
Da vi i so,mmer deltok i liagskoleutstillingen, som
NORSI( CONDITORTIDENDE
blev holdt oppe i vore e,gne loka,ler lor det hele land, saa var 14 haandVerksfag representert fra vor skole. Foruten disse l4 haandverksfag, for hvilke undervisningen gjennem aarene mere og mere er specialisert og sarslrilt tilrettelagt med speciallare i fagunilervisuiugen, sokes skolerl ogsaa av andre larlinge i haandverksfag, lnen fordi der blandt mestre og larlingr: synes at herske uklarhet om vor skoles betydning, har elevtilgangetr her varet meget spredt og ujevn i,de forskjellige aar; dbt er derfor vanskelig at opbygge en rrndervisuing specielt avpasset for dis-se {ag.
Det sier sig selv. :rt skal nran kunne specialisere undervisningeu ior et haandverksiag, kan dette alenc ske paa grundlag av en jevn og s,terk interesse fra fagets m,estres side og paa grundlag av et jevnt tilsig av larlinger. Forst da kan kravene om en specialisert skole stilles til dc bevilgende myndigheter, stat og kommune. Fsrst da kan ogsaa larlingen faa den undervisning som er specielt nyttig for ham, og som derfor ogsaa uvilkaarlig vi,l kom,me til at ittteressere ham.
Til de haandverksfag som saaledes spredt o.q uj,evnt soker skolen, horer ogsaa conditorfaget. Uaktet skolen her har maattet savne den kon,takt merl fagets mend, som ellers har t'aret drivflrren ved fremgangen av vor skole, har dog skolen efter fattig lsilighet ior de faa conditorlarlinger, som vi har, sokt paa best mu,lig maate at tilrettelagge undervisningen saadan, at den blir nyttig ogsaa for conditorene. Man gaar da ut fra, at en conditor foruten almendannende fag, som vor skole kan bibringe eleven, i forste raftke kan trange at utvikles i smaksretning, altsa,r i sans ior fo,rm, linjer og fatler. Gjennem frihaandstegningen, geometrisk tegning og ornamenttegning forberedes da eleven til den vid,ere sp,ecialtegning med avelse i skrifttegnins- sorn conditorfaget har skullet trange, og sluttelig faar ele.ven u,ndervisning i modellering, specielt med hensyn til de former som er hentet fra conditorfaget.
Fra Danmark, hvor undervisningen for conditorlarlingerden teoretiske undervisningsynes at vare drevet maalbevisst og systematisk, har vi dra hentet vore rnanstre for en specialisert fagtegning med skriftovelser. Det er nogen forhilleder for conditortegning, som er utgit av Erlandsen. Ved modelleringen har vi ststtet os delvis ialfald paa et verk, som heter <Theorie und Praxis des Conditors>> av \fleber, Dresden.
Det er hvad vi hittil har kunnet gjore lor conditorlarlingen,. med de larerkrelter som vi nu har' I-arerkraftene paa conditorfagets omraade er jo ikke
BAUSChIER
Holelporselen er del bedste for Cafeer
Y. Johs. Finborud
Oslo
,\ N ts EI"\ LEIt : l-ssencer' 'l'orrede frugter l"r.iske & svltede fru ste r l"ett II{usk [,'le-x" ["lorsukker flvetemel Ilonning (lelatin hrl deri e r' lI.r'nsalt
Sal t llosirre l Korirrtcr \lan<llt'r' Sirulr Vn Inr ut'l'r'o
EN FORTRINLIC MARGARIN
TIL BILLIGSTE PRIS. ENESTAENDE I]AKEEVN E
Theodot' Thoresen
Etabl. 1870
H oetemel, Ilugmel K olonialoare r e rL gt'os 'il'
Tlt. 2t 2it og 2i72t Skippergt. 11, Oslo
Eneforh.
INGWALD NIELSEN
I)ra'rr'rrens Srn frrf abriker Ltd.
turtltcfttler solll Sp ecialitet
sin trdrncrk('([(' MARG AR I N til Bakerit:r' og Contlitoricr'.
specialisert, meu de har paa deune maate sskt at satte sig ind i hvad {aget krever, sna godt de har kunnet. Det er ikke altid bare de store haandverksfag mcd de mange larlinger eller bare de fag, for hvilke det Iigger klart i dagen at vor skole er et nodvendig ledd i lrrliugens utr,,ikling, som ltar iaat sin specialplan avpasset efter fage,t, eller sour har opnaadd speciallarere hentet fra haandverkets egen l<reds. Jeg kan saaledles nevne skradderfaget og skomakerfaget. Specielt det siste vil jeg gjernc fzra lov nermere art omtale.
Det er neppe noget haandverksfag, sollr hrar gjennemgaat en haardere. krise paa grund av industrialiseringe.n encl :komakerfaget. Skotoifabrikatio nen truet simpelhen med fagets totale tilintetgja,relse. Man skulde ,ogsaa tro, a,t dette fag tilhorte de haandvertsfag, hvor mair kunde tanke sig, at der hersket liten forstaaelse av at larlingens utvikling ved tegne' undervisning hadde nogen sts'rre betydning. Ikke destomindre fik skolen besok av larlinger fra dette fagikke mange, men nok til at der blev bevilge+ gagc lor en speciallarer i fagtegning. Vi var cla saa heldige, at der blandt skolens almindelige altenelever -- vi har jo en almindelig avdeling ogsaa, som ikke er bare for haandt'erkere, men som sokes av hvemsomhelsttilfreldigvis var en elet', som var meget Cyktig frihaa,ndstegner, os sonl var skornaker av fag' IJarr blev cla vidt're utdanttet som larer og overtok slillingcn som faglaret' for sko,makerue L-levtnes arttal var naturligvis meget lavt og gikk yderligere ned, da den okonomiske nedgangsperiode indtraadte. Da saa buclgettet ntaatte nedskjreres, l,ar larerlounitrgen Ior skontakerla,reren et av de lorstc belop som blev sloifet. D,et var rneget beklagelig, ikke minst lordi Iarereu hadde vi-"t sig at vare en meget dyktig mand. FIan var en dyktig tegner og en interessert skomaker, som hadde stor gleiCe av at drive denne tundenisning for disse faa skomakerlarlinger. Budgettet blev altsaa nedskaaret, og han fik sitt avskecl. Det lykkedes imidlertid efter nogen tids forlop at faa undervisningen igang igjen uten statsbevilgning, idet lereren i sakens interesse rgducerte sit lonskrav og
mesterorganisationcn: r.rtrcdet Irelerlonningen. Dette offer fra fagets nrcstcrorganisationcr gav stotet ti[ at det lykkedes skolerts lorstartderskap at bevage regjeringen til atter at opforc bclopet og stortinget til at bev,ilge gagen paally, og iaar er det forste gatt;1 vi paany har faat opfort denne larerlouittg. Vi ka,n altsaa takke den lra mestrenes side utvis,te inrteresst for at faget paa vor skole nu haL en serundervisrring med laglarer hente't fra haandvcrkels egcn midte.
Jeg iravner dette fot at vise, at dc br:vilgendc myndigheter selv i saa vanskelige tider som nu har vist stor imoteko,mm,etrhet likeover{or vor skole, naar skolens krav om bevilgning er stottet av interesse og offervillighet Ira haandverksfagets mesterorganisationer.
Da der inden conditorlaget ettgang har vist sig interesse for at istandbringe en fagskole for conditorlariiuger, og tanken er opstaat om muligheten av at knytte en saad,an til Haandverksskolen, har jeg likeoverfor den komit6, som nu arbeider mod saken, rrttalt at et saadant arrangement efter min mening absolut maa ansees for at liggc ittdenfor mulighetens granser'. Jeg nrraa forutode :rt llaandverksskolen nraa ku,nne stille tjenlige lokaler til disposition for den praktiske avelsesskole.
Det maa desuten ansees som en uomgjengelig forutsatning, at en saadatt skole, ttaar den skulde faa lokale i vor bygning, m,aa gaa inr.l utrder skolerls almindelige administration og anlegges saadan at den kan sies at passe ind i skolens karakter. Den luraatte m. a. o. planhgges som en teoretisk a{ten' skole mect tilknyttet praktisk overlse i conditorhaarndverket.
Paa disse vilkaar kan jeg personlig iallald tenke mig, at skoens forstanderskap vil kunne anbef,ale, at en vordende con'ditorskole kan faa bli indlemmet i Haandverkssk'olen og faa lokale i vor bygning'
Det vil antagelig i denne forbindelse vare av in' teresse at oplyse, at vor skole allerede har en saadan kombinert teoretisk og praktisk skole, en 3-aarig af' tenskole ior lerlinger, For 4 aar siden iik nemlig I
Har De Hsnefossovn?
Hois ikke. l'tn'lang forslag og priset' paa elcklriske Bakeroortsanlte$ frit
Haand,verksskoleu departenlentets godkjendeisc paa vor bokbinderskole, som nettop er bygget paa denne kombination. Selv om lorholdele i conditorlaget ligger helt and,erledes an end i bokbinderlaget, vil cier utvilsomt vare mange li,khetspunkter, og jeg skal derfor narmere fortalle, hvorledes vor bokbinderskole er opstaat, og hvorledes dens plan realiseres. Der blev i sin tid besluttet oprettet c'tr Iorskole Ior bokbindere i Iorbindelse n:ed Oslo Fag- og Forskole. Tanken var clengang at avhlalpe tu ntangel paa tilgang av larlinger, som krigsaarene medforte; det var jo igrunden det som drev forskolene frem' Imidlertid viste det sig, at tilgangen regulerte stg selv meget bra. Derimot var det blandt mestrene mere og rnere blit klart, art det som faget trangte forst og iremst var en fagskole, som kunde s'upplere hvad verkstedet vanskelig kunde bibninge lerlingenAt mestrene ansaa en saradan fagskole som paakre" vet, fik da ogsaa det mest eklatante utslag i den olferviljq som vistes f ra mestrenes side' Til utstyr av fagskolens verkstedl blev der av private midler indsarnrlet 10,000 kr., hvorav imidlertid kun 6000 kr. blev anveinclt ved starten. Skolen blev sat igang som sarskilte korte kurser' Da bokbinderne ifolge haandverksloven skal besake Tegneskolen eller dett Tekniske Aftenskole, fant man dst naturlig at overveie, om ikke disse to kravmestrenes krav paa fagskole paa den ene side og lovens krav om aften.tlt. pm den anden sicle kunde kombineres' Det er denne kombination, som danner grundlaget ior den nu gjeldende av departementet godkjendte plan' At dette har lykkedes, skyldes forst og fremst dert ornstandighet, art man fandt at enkel'te av de boklige fag ku,ncle sloifes for bokbin'dere, samtidig mecl at endel konstruktions'tegning fandtes overfladig' Paa den anden side fandt mesrtrene at kunne gaa med paa endel indskrankninger i deres oprindelige krav paa praktiske ovelser. Elter m'in mening ligger b'okbinderfaget serdeles gunstig an for en saadan kombination, idet baade konstruktionstegning og utmaalingslare uten skade kunde borbkjares og material-
lare indgaa i verkstedsovelsene. Hvorvidt conditoriaget skulde ligge like godt tilrette for en lignendc' crduing, kan jeg ikke uttale rnig om, men jeg skuldc dog formode, at ogsaa her kan enkelte modifikationer titfores, utett at den 3-aarige skoles rantme brytes crg clet almendrannende nivaa senkes for meget. .leg har med disse meddelelser ira Haandverksskolcn onsket at klarlagge, at den 3-aarige aftenskole for larlinge, hvis generelle grundlag er den for hele lanciet vedtatte normalplan, s'let ikke av departementet har vaeret set paa med byraakratiske og sneversynte sine. Tvertim'ot - departemendet har vist sig rneget imotekotnmende, naar det har varet sporsmaal om tillempninger efter de lorskjellige haanclverksfags behov og krav, ialiald naar der b'ak ktavene staar en samlet gruppe av fagets folk, og at dette gis uttryk i interesse lor saken og om nodvt:ndig da pekuniiere olre vect starten' For bokbi'nclerfagets vedkomrm'ende belop som navnt det pekuniare ofier sig ved starten til 6000 kr' Alt andet erstatter ko'mrmuuen ved bevilgninger. Fo'ruten verkstedlokale og vedlikehold av verktoi etc' bevilge aarlig for tiden 800 kr. til materialforbruk sa'ntt lonninger til 4 speciallerere ved verkstedet, med til' sa,rnmell en aarlig gage av 25 l1 kr. Tilsam'men bevilgt's der hvert aar til specialundervisning for bokbindere 3311 kr. tttenom 'det almindelige budget for larlingene .- det er naturligvis betydelig storre.
Jeg skulde onske, at disse mine oplysningei om vor haandverksskoles virrlcsomhet kunde bidra til at vakke interesse for larlingeutdannelsen ved aftenskolen og kunde iore til at lerlinger lra conditor' faget mere end nu er tilfal'd'et vilde soke aftensko,leundervisningen. Min erfaring er nemlig den, at hvad det forst og fremst kom,rner an paa, hvis vor skole skal fylde sin opgave, det er at der istandbri,nges et samarheide mellem skolen og de praktiserende haandverksmestre. In'teresserer mestrene sig ior skolen, er det lei at bygge op en formaalstjenlig undervisning, og saa falder larlingens interesse lor skolen helt at, sig selv.
Flyvemaskin i krokan.
Utlsrt av Paul Schaltenbrand i anledning Roald Amundsens mindedag.
Kaker utfart av Birger Msllhausen i anledning Roald Amundsens mindedag.
Konfirmation. Msrk middelalder. Bedre tider.
Gladelig Jul!
Ja, saa er konfirmationen overstaat for iaar'
Jeg har ofte speku,lert paa, hvorfor <rette vedkom,mende> myndigheter akkurat har sat konfirma' tionssondagene til forste sondag i december, naar juletravelheten er begyndt, og til forste sandag i mai naar forberedelsene til 17. mai paa visse maater er i fuldt sving.
Ondskap kan det nraturligvis ikke verekjarlighet neppe heller. Litt krydder i maten skal rnan naturligvis ha, men formeget skal det ikke vere, og d,en rette sort skal det jo helst ogsaa vare naturligvis, og jeg for min part synes best om litt likelig fordeling.
Nu ser jeg at Oslo har den fordel at fru Messel for tiden soker at avhja{pe travelheten noget, idet hun atter bearer hovedstaden med si't narv&r og sit samimdsgavnlige arbeideIorhaabentlig givende store ind,tagter baade til sukkervarebesk'atningen i for,m av marzipanavgift,aa nei omforladelse det er saamen sandt, det fardige produkt lavet i hjemmene undgaar jo f'uld beskatning, idet det jo kun er den utilvirkede m'arzipan d'er er beskattet fra fabrik -, oB i lorm av skatter til stat og kommune, idet vi gaar ut ira at fruen er i Norge pr. lste januar (?).
Efter egne avertissem,enter gjor jo fruen store forretninger netoP i Norge.
Eller kanske det allikevel blir et sporsmaal om det blir fortjeneste lor staten.Private lares altsaa op i at lave marzipansaker som ikke blir fuldt beskattet. Der sees gjennem fingre rned denne ganske sikkert ulovli,ge fabrikation' kte med privale forhindrer jo nemlig ikke at den 'halv' eller kvarteller vel helst hundre'dzls-studerte hiemmelaver, og saa lar sig bevage at lave marzipan baade til tante Oluffa og sin halvsosters oldernor'
Et ganske nyt billed i isenkramforretningenes ut' stillinger de siste aar er marzipan'f'ormer av alle slagsdet viser ganske tydelig at veien er funden.
Hertil komm'er den ting, eller rettere sagt, lorsl og fremst er der saa den ting, at vi hondilorer der har ofret aar av vort liv paa at lere denne del av vort haandverk, blir handicapped. Vi blir urellerrlis beshdtel, og vi er bundet ved lovbestemmelser .o* .*i i forbindelse med det forannevnte, er i hoieste grad meningslos'
En konditor maa binde sig til en mindsteavgift
av 1000 kr. pr. aar hvis han vil lave marzipa,n, eller til 90 kr. for en enkelt maaned. Det er en offentlig hemmelighet at det var vore venner choko' ladefabrikkerne eller end'el derav sorn fik sat denne bes(emm,else igjennem. Men chokoladefabrikkene salger raamarzipan til skattesnyterne i baade store og smaa Paknringer.
Saa det er saa rimelig kjere kollega Buch-tloln i Larvik, at du er misfornoiet naar du laser igjen' nem dine marzipannotater fra de siste aar. Du vil knapt tro nrig naar jeg sier dig at jeg har lagt det .hele paa hylden og lagt hele min <juleenergi> paa julebakkels, ag der er dra riktig kraftig konkurrance med hjemmebakernemen det er cla fair kamp uten ekstrabeskatning.
Vi konditorer maa stad'ig finde ny jordbund og nye veie for at holde vort haandverk paa hoiest mulig nivaa, men dereft'er blir vi mer eller m'indre kvalt av snyltePlanter og ugras.
Vi rnaa betale skaitter uavkortet.
Kommer en eller anden av mine gode kunder ind og vil ha en eller anden speciel ting lavet i marzipan, maa jeg sri nei. Jeg kan ikke modelere eller forme ez speciel ting og betale 90 kr' i avgilt. Kundten staar uten lorstaaelsetror at jeg er umedgjorlig eller stivbenet, eller ikke kan mine ting, og ieg selv ser bare dum ut' Forkla' ringen som jeg gir lorstaar vedkomrnendesom rimelig erikke.
Var der n,ogen s,om nevnte middelalder?
D,og, friskt mot An'toniusnu har vi naad bunden av ode daarlige tiden. Den som for kjopte for I kr. h'os os, vil snart kjope for 2dobbelt cmsatning altsaa, og naar den forsrt kommer blir vi gla' og snilde og kiakke gutter igjen' Da er det ogsaa forbi med marzipanbeskatningen, med clen maanedlige ansokning om sprit, med den maanedlige rapport til politiet, med den maanedlige op' gave over serveringsskatten, og med den maanddlige meddelelse ti'l det kongelige n'orske Iinans- og tolldepartements 5te skattekontor om hvorvid't du har varet hos skattefogdtn med pengene.
Rare over det p,apir der da vil spares kan du glade dig, ior ikke at tale om hvad nyttig arbeide Jnr kan foreta istedet. Og ned den iorvisning og det hhp skal vi allikevel onske hinannen en gluedelig Jul.
Oludelig Jut!
r. R.
Forlang altid,:
Naonet llansa, borg", for at saaoel produfttion som aotapning og emballeilng sfter under de mest belrgggende hggienisfte fofiold.
Vort nymonterte, moderne renseri er nu sat i drift.
Frgv vort nya IUS' os huetemel
$hiens Aktiemslle,
Agar-Agar, Boutbon Vanilje
Vonilline G elatiner
kun i superior kvaliteter altid billigst og best hos
J.RANDULT' BUIL & SON, OSLO
Representanter for: J. M. Lehman, |nton Reiche Masftiner og f or mer
Ttt. 2?213
Ttt. 23560
M'inerulaande
Fantasi-statue av Roald Amundsen.
Selve figuren er haandmodelert i marsipan og guld,broncert.
Denne er placert paa en 3 etages vedding-cake. (Recepten har jeg tat fra <Norsk Conditortidende>).
@verste etage skal lorestille polen og Roald Amundsen iferd med .at p,lacere flagget paa Sydpolen 14. december t911.
Man maa vel kunne si, at det er en aktuel utstyrskake t
Choftolade, Konfekt, Kaftao, Couoerture etc.
NESTLE IIIU ANGLO-SWNS CONDENSED MILK CO
Telefon 23 915
Kirkegaten 14-16-18Oslo
Hilsen til oore oennet'
llel,:
Det gamle aar nrut slulten haster under fiemtids tro og toil; julehelgen stille kaster blik tilbake med et smil. Venskapsbaandet har oi stYrket i den gode gamle aand' :l: Til falles gaoru og under Yrket i f estlig samDzr haand i haand. :l
En hilsen fra cle norske freender i k.ierlighet for aar sont soandt, og i oenskalt oi os oencler ntetl o<tr tak for alt som bandt. Aar oil komme, aar oil soinde, kolleger, Denner oandrer bort, :l: Manp,e kiare, gode mirucler fra en stund saa altfor kort. :l:
Telefon 23915
og kolleger i sst 0g syd,
Ilinska Vinet.
La os broderf anert. bare samlel under gladesaon. Fagets fane hoit oi ere i de trende lantles naDn. uBAggn bro>> imellem lande, hoor oi mates alle mand, :l: ooer f jsld og dype oande skue fremticls dykke-land>>. :l:
Yelk'ornnerl Denner, ruaar oi kalder til oort lanrl fra sytl og ost. Vort oeruskap staar til <<Doore falder>! trorls nlange f eil og ntange brsst,Om det er ointer eller somnter naturen tar dig blid i faon, :l: og oi har srnargaas, snaps og blommer og alt sont f ylcler cline saon. :l:
Gladelig jul!
Godt nytaar!
Jojo-
KOHINOO
Melet er Jorstelllasses. Pisen er De ftan ih.ke faa kirpt noget fordelagtigere meL
Bruk Bjalsens Hweternel R billig.
Sukkervareb eskatningen.
Det lykkedes ikke conditorene at vinde gehlr for sine m,eninger under utarbeidelsen av loven om sukl<ervarebeskatning. Hensynet til haandverksbedriften biev helt tilsidesat, og loven basert paa forholdene i industrien, i likhet med den danske sukkervarebeskatn,ingsIov, som forlvrig har dannet forbilledet. Det danske lov,utkast er ga,nske enkelt imrportert og i al hast uten tilstrekkelig at vere avpasset de hjemlige lorhold paaduttet den norske chokoladeindustri. Men det virker ikke i lengden heldig, at en lov i sin praksis har saa paatagelige mangler. I sin nuverende skikkelse virker loven meget i retning av en opfordring til lovbrttd fra haandverkernes side. Der er lavet en lov som ikke kan paasees overholdt, det har man gjentagende faat aapen erkjendelse for fra de kontrollerende myndigheters side. Loven i sin nuveerende for.m er mislikt og man finder den uretlerdig. Riktignok er der efterhvert inden lo,vens rarmme i nogen grad blitt lempet paa de strengeste bestemrrnerlser. Men uten en reguler lovforandring vil det neppe la sig gjlre at faa etablert en ordning som i lengden kan virke tilfredsstillenCe blandt haandvarkerne. Man faar ha,abe det maa lykkes conditorstanden med tiden o,g gjerne i samvirke nred /vrige interesserte at m/te mer'e fo,rstaaelse hos myndighetene for sit berettigede /nske orm en retferdigere skatteordning. Maalet b/r vere at f inde en klar linje som anerkjendes som retlerdig av alle angjeldende parter. Efter min mening skulde det splrsmaal melde sig om ikke frem'me av en lovlorandring betinger en samlet optraden av de organisationel som reprasenterer fabrikanter, bakere og conditorer. Personlig tror jeg at et samarbeide mellem organisationene b/r indledes, for at s/ke at finde e.n basis for frellesinteresse. For mig er selvsagt conditorenes interesser det prirmere, men jeg er av den tro, at fahrikanters og bakeres interesser stort set lalder sammen med conditorernes i lnsket om at faa en for alle parter retierdig ordning. Hittil har de tre parter niermest motarbeidet hverandre, og det gir ikke tilfredsstillende resultater i lengden. Naar jeg tar bakerne med i paastanden om nldvendigheten av et samarbeide, er det ikke for at hevde at sukkervareskatten angaar bakerhaandvarkr:t' Fremstilling av sukkervarer er endel av conditorfagct.
Marsipan-raa,mrasse, markedssukkertdi, jrrlemarsipan, paaskesaker, marsipan til belag paa bllte kaker o. l. Alt dette h/rer conditorfaget til. F. eks. hvad skulde en baker med marsipan til beleg' paa bldte kaker? Det er condtitoren som ifllge sit haandverk laver blltkaker. Bakerhaandvarket har ikke adgang tii det. Forsaavidt skulde man tro, at sukke,rvarebeskatningen ikke interesserte bakerne. Men forholdet er det, -- og det b/r man vare opmerksom paa,at der inden bakernes organisationer er mange bakere som driver conditori ved hjelp av en mestersvends haandverksbrev. Derfor skulde man anta at bakernes organisationer vil ha interesser at vareta ved eventuelle endringer av gj eldende skattebestemmelser.
Der burde dannes en komit6 bestaaende av en representant fra hver av foreningene: Chokoladefabrikzrntenes Foren,ing, Conditormestrenes Landsforening, Bakermestrenes Landsforening, Oslo Konditormestres Forening og Oslo Bakermestres Forening. Denne komit6 burde med sakkyndig bistand la utarbeide et forslag til lovforandring. Dette falles forslag b,urde saa bli indlevert til Finan,s- og T,olddepartementet med henstilling til D,epartementet om at fremme lovproposition.
J'eg vil tillate mig at gi en or.ersikt over sukkervarebeskatningens oprindelige ordning for conditorier, over de endringer som efterhve,rt inden lovens ramme er foretat, og over de praktiske krav je,g personlig mener blr vere utgangspunkt.Jor et'forsflk paa en lovforand'ring.
Orprindelig var der ikke fastsat nogen minimumsskat for tilvirkere. lrflrst ved lov av 6. jrrli 1923 blev indf/rt mini,rnumsskattegrense kr. I 000,oo, idet Departem.entet ikke har skillet m,ellem labrikant og haandveerker. For de mindste conditorer var denne grense for h/it sat. Den virket som en ekstrabeskatning pan disse. For disse blev der git adgang til at slke til-. virkertillatetse fbr en maaned ad, gangen med en tilpliktet mindsteavgift av kr. 90,- pr. maaned. DisSe sesontilvirkere, som llser bevilling for 1 maaned ad gangen, I a 2 maaneder til jules,esonen, I maaned til marken e,g I rnaaned til paaske, slipper ogsaa tned en enklere regnskapsordning end de der har fortk4pende tilvirkertillatelse. De der kun har sesontilvirkning har I
ol= HALD E N S S lV{ @RFAB R I K
Oprettett|gj
HALDEN
Oprettetl99i
anbelaler som specialitet vor utmerkede margarin til bakerier og konditorier.
DIPLOM - H. F. M. . REX
Representant i osto: Heff
O L SEN HOLT ER
Agenter anlages oocralt hoor iftfte representerl.
ikke adgang til at lave marsipan til kransekakepyrrt utenfor den tid de har tilvirkningstillatelse, da dentre konfekt er avgiftspliktig vare.
Fra llrst av var bestemt, at marsipan av eget fabrikat til belag paa kaker skulde bcskattes, desuten marsi.pankonfekt til kransekakepynt og alle kal<'er overtlukket med kuvertyre.
Marsipankonfekt av egen tillavning for pvnt paa kransekaker er som orrenfor nevnt fremdeles anset som skattepliktig sukkervare, tiltrods for at drln er en del av en kake, paa samme tid som syltede frttkter, karamelerte valn/tter o. l. dekor paa en marsipankake, er en del av denne.
Derimot er chokoladeovertrukne kaker skattefri nLi. D. v. s. skat betales paa kuvertyren ved indkidtr efter dens indkj,p,psverdi. Som betingelse Ior skattef rihet er sat, at den ene side av kaken maa vere uten ovel'trek. Skattelri b,lir saaledes de chokoladeovertrttkne kaker, hvor bunden er uten kuvertyre og de lvrige helt overtrukne cho,koladekaker, naar de er overskaarne.
Efter et a,ndragende fra Bakermestrenes Landsforenings hovedstyre, gik Finans- og Tolddepartementet senere med paa at tillate skattelrihet i <bakerier og conditori,er>> Ior marsipan av egen tilvirkning naar den blcv benyttet til kaker. I 1925 blev denne tillatelsc formulert saaledes at den kun skulde gjelde forsaavidt vedkoiirm'ende <<baker eller co,nditor> ikke samtidig drev frenrstilling og salg av skattepliktige varer. Hvis denne tilvirkning kun fandt sted visse tider av aarst, skulde skattelriheten for marsipan til kaker ophlre i disse perioder' Hvorvidt denne bestemm'else har vaeret praktisert er mig rrkj endt.
Je,g tillater mig den parentesbemerkning, at haandverksdriften sorterer under Han'delsdepatementet. hvilket undskylder Finans- og To'lddepartementets mansclfulde kjendskap til et skille mellem bakerhaandverk og c crndi torhaandverk.
Som en konisekwns. av den tilladelse departementet hadde git <bakere og c'o,nditorer> til skattelrihed for marsipan av egen tilvirkning, naar dett anvendes til kaker, and'rog Chorkoladefabrikantenes Fo'rening om saadan skattefrihet ogsaa for den marsipan fabrikkene le'.'erte <hakere og conditorer>> til samrme bruk. Andragendct blev i,midlertid avslaat.
Stillingen er saaledes idag den hos conditorerne: i) De titvirt<ere der har fortllpende tilvirkningstilladelse maa betale sukkervareskat med 331/s ok i tillag til verdien av den marsipanraantasse de selv frenrstiller
Telefon 11930
Smsrfabrikken Ornen
Berge
leverer landshjendte margorinmerher i conditori- og bakerilrvaliteter Det er en
CCRCC
KONDICORVAR€
Terte har i lopet av kort tid vundet almindelig anerkjendelse og benyttes av fremtredende bakere og konditorer over det hele land. Et forssk vil overbeviae Dem om at Terte er av fremragende kvalitet og er prisen rimelig.
ll.D€]l"8€ I
MAA6ARINFOBQIK
SKOYEN osLo
Eneberettiget importor av vin og brennevin til Norgc
Hovedkontor Skippergaten 40, 0slo
Telefon l3 600. Centralbord hvorfra faaes forbindelse med samtlige avdelingers kontorer.
Avdelingakontorer i Befgen
Ior bruk til kaker. iYlinimalt aarlig skattebellp kr. I 000,oo. Marsipankonfekt av egen tillavning til kransekakepynt m,aa ogsaa beskattes. Regnskapsordningen cr den samme omstandeligg som fodangt av industrien, men som i ethvertfald er litet skikket for haandverksdriften. Kakaomasse, kuvertyre og marsipan-raamasse indkir:dpt fra fabrikant beskattes efter indkjlpsverdien, mednrindre der fo,religger sarskilt tillatelse til skattefri overf/rsel.
2) De tilvirkere som l/ser bevilling for kun en maaned ad gangen (sasontilvirkere) er underlagt den samme ordninrg som aarstilvirkere, med undtagelse av at de har en enklere regnskapsordning. I den tid av aaret de ikke har tilvirkningsti,llatelse kan de lave marsipan til kaker skattefrit; man har ikke adgang til selv at lave marsipankonfekt til kransekakepynt, rnen maa kjppe denne fra fabrikant, da konfekten er skattepliktig vare. Indkj/p av kakaomasse, kuvertvre og rrr-arsipanraamtasse fra fabrikant er o,gsa,a for disse uanset bruk beskattet efter indkj/psverdien, medmindre der foreligger tilladelse for hvert en*elt parti til skattefri overflrsel.
3) De conditorer som ikke selv fremstilter marsipan, men maa kjlpe denne fra fabrik, maa betale skat av al marsipan de aaret igjennem anrrender til kaker.
Som det vil fremgaa av ovenstaaende er den gjeeldende ordning langt Ira klar og konsekvent. Den er litet tilfredsstillende som en varig ordning, det vere sig ior fabrikanter, b,akere eller conditorer.
I tilknytning til det ovenfor anlfirte vil jeg ogsaa benytte anledningen til at fremholde, at efter min mening er en av grunde,n'e til at dre bestemmende myndigheter fra flrst av har tilsidesart og fremdeles tilsidesetter co.nditorernes haandverksinteresser, den, at det er saa vanskelig at linde en basis for en eflektiv kontrol med hvad ,der gaar til kaker og med hvad der gaar tit skattepliktig salg. Det lorekomnner mig at vere mindre retferdig i den grad at he,m,me haandverkeren i utflrelsen av sin lovlige naering, kun fordi myndigh,etene ikke vil paata slg at gjennenaflre kontrol med en tov de paatvin,ger erhvervslivet.
Jeg kan tenke mig som et utgangspunkt for en felles basis for et samarbeide, l) at borger,brev som conditor b6r gi adgane til at erhold'e tilvirkningstilladielse uten nogen skattegrense,'
2) at skatteplikt btegranses fil kun at gjzelde de varcr fra'conditoriverkstedet som salges i konkurrance med Iabrikantenes skattepliktige varer.
3) at der foruten skattefrihet paa kaker anerkiendes i prinsippet at deler av en kake.skat vere skattefri, herunder ogsaa de indkjlpte halvfabrikata.
4) at der slrges for saadan effektiv og enkel kontrol at man kan flle sig tryg for at ikke mind:re nldieregnende konkurrenter opnaar fordelen ved mindre beskatning.
Disse krav mener jeg burde danne utgangspunktet for den konrite's arbeide som jeg ovenfor har bragt i forslag.
Det vil glede mig om det kunde komnre til en saklig diskussion herom i dette blads spalter, en diskussion ,som forhaabentlig vilde klarlegge sakens forskiellige sider, og muligens resultere i enighet om at pfc4ve et samarbeide med de lvrige i sukkervarebeskatningen interesserte parter'
Ragnar Mpilhausen.
Hitterdals stavkirke
lavet i krokan til julevinduet av Paul Schaltenbrond.
Kaker for julen. Av Birger Msllhausen.
Glrudelis lrl
rtnskes <Norsli Conditorfidentle>>s medredakt(rrer ogmeclarbniiclere mecl tak f <tr goclt santarbeide i det soundne aar.
Det er nig en sarlig gltede forst og fremst at faa rette derute lak til ,rNorsk Corutlitorticlentlens utmerkede blaclkomit6, sont paa alle maater oed sit enestaaencle store og uegennyttige arbeicle har staat mig bi i bestrtebelsen f or at gjore oort organ saa alsidigt og goclt som mulig.
Dernast oil jeg benytte anleclningen til at takke ogsaa den store stab ao meclarbeidere og bidragsydere fra den norske, soenske og tyske conditorstarud, som oecl sine gocle illustrerte f agartikler ikke mirudst har bidrat til at <Norsk Conditortidende>> er blit last med tlen storste interesse inderu- sorn utenf or sin stand.
Iindelig oil jeg paa bladkomitdens Degne takke hoer isar som i det f<trloprue aar har oist oort blad interesse eruten i form ao artikler, notiser, billeder eller paa anden rnaate har oirket for <<Norsk Conditortidende>>s triosel og fremgang.
I.il alle <<,Norsk Conditortidender>s Denner i ind- og utland oil jeg serude en tak for clet gamle aar og
ylt| MUDT
I 1929.
Fra Trondhjem.
Svendeprove med karakter <meget godt> utfortav Sigurd Hagberg, 181/2 aar, utlart i Victoria Konditori, Trondhjem.
Deler av det utstillede arbeide er utfsrt utenfor svendeproven.
Grensen mellem conditorbakerfaget. og
Hr. redaktor!
I <Norsk Conditortidend,e>s oktobernummer ser }eg gjengit en betankning av hr. bakermester Haakon Harnsen i <Norsk Bakertidende>, hvori han forssker at fastslaa at wienerbrad ikke henhsrer under conditorfaget. Denne paastand maa jeg paa det bestemteste protestere imot og s,kal som s,tatte herfor anfore fra miin erfaring:
Da jeC i 1892 kom til Kjobenhavn for at gaa i conditorlere i daverende saa kjendte Bolts cond,itori, laget iman hv,er dag ca. l0 li,ter wienerbrod, mens en storre finbaker som hadde sin forretning tvers over gaten ikke laget andet end almindelig hvetebrod. Senerei 1898da jeg kom til Hamhurg for videre utdannelse i conditorfaget fik jeg ptrass i datidens aldste conditoriconditor Schnitzer paa Alter Steinwegsom allerede da var 100 aar gammelt. I parentes bemerket hadde denne forretning gaat i arv fra far til son gjennem generationer.
Det fsrste hr. Schnitzer spurte mig om, da jeg sskte arbeide hos ham var om jeg ogsaa kunde rulle <.Blonderteig>. Da jeg med mine dungang mangelfulde sprogkundskaper ikke forsrtod hvad hr.
Schnitzer mente med denne betegnelse viste han m,ig det paa disken utstillede wienerbrod som bestod av diverse s,orter bl. a. kranser, kringler og de bekjendte <<hamburgerpuffer> og <butterkuchen>. De sistnavnte betegner vi i Aa,lesund <thekiker>.
Det vil av dette fremgaa at na,ar en saa gamm,el .conditorforretnings indeharver forst av alt spurte om jeg kund,e rulle <Blo,nderteig> (wienerdeig), saa maa det vare soleklart at denne erfarne cond,itor regnet wienerbrad som horende under conditorfaget.
For fuldstandighets skyld skal jeg ogsaa tillate mig at ta eksempler fra m,in praksis i Arnerika, hvor jeg arbeidet som <<pasteryco,ok> (conditor) i de storste ioteller. ,l Waldorf Astoria med sine 1000 varelser, hvor jeg var.souchef i conditoriet, hadde man utenf,or kjakkendeparternentet, specielle avdelinger f or cofiditori og bakeri. Oond,itoriet beskjaftiget i to skift l0 utlarte conditorer av kosmopolirtisk sammensatn,ing og herav var jeg den eneste nordmand. Bakeriet beskjrltiget saavidt jeg i farten erindrer ogsaa 6 a 8 mand. Men betegnende er det at kun i con ditoriavdelingen blerr wie.herbrod, briockes og savarin laget. I bakeriet hrrerken forefandtes eller foriang{es saadant arbeide.
NATIONAL Kassa Rugistre.
Efter dette min i,kke ringe erfaring har bakerne lrert at lage wienerbrad av conditorene og ikke om,
ECC EN CROS
Daglig tilforsel av nylagte Egen preserveringsanstalt. Billigsle dagspriser.
BIoRN AV REB U
OSLO
Etablert 1697. Telegr adr. ,,@vreba" Telefon 26@.2 - 14434.
gir et sarlig hait bradutbytte pr. sekk, og kvaliteten er forstetrrlasses, Lyst og kraftig.
JENS H. BYE
Tekn. kem. Fabrik
[$E:"aiE$iii GJ ovIK
Erabr.,862
Anbefaler sine Specialiteter for Konditorer og Bagere:
Essentser, Bagepulver, Cr6matine, (udmarket for Stivpiskning af Flsdekr6me), Vaniljecr6mepulver, Bagestof (for Sprostekning a[ Kavringer), G6l6-Extrakt i diverse FrugtAroma til Sproitg6l6 og Formg6l6.
Sp eciali et:
Rum-essents lra d'herrer Rivoire & Fils, Paris
Bokbinderi - Protokolfabrik -,zEskefabrik JULIUS MASKE
'l'elclonii| TRONDHJEM Ltabt.1ti8; Kakebrikker, alle sorter presssede og hoftede kakebunder, runde og ovale.
Mine sammenlegbare esftet er sterfte og praktishe
(n.t.)
vendt, tiltrods for hr. bakermester Haakon Hansens paastand.
Min tro er at skal bakerne faa forts,atte at drive sin ulovlige condtitordriit, uten at staa €n dag i coni ditorlare saa vil conditorfaget om, la os si 50 aar, vare en saga hlot.
Bakerne driver for iiden gjennemgaaendefagmassig set -- en ulwlig naring. Og det er baade en skam og en fare a,t conditorene tolererer dette uvasen.
Der maa nu tas strenge forholdsregler for at forhindre at bakerne smugles ind i conditorfaget; som tilfaldet har varet i den senere tid. Og faar ikke condri,torene oinene op i tide fo'r denne fare, lager de saasandt ris til sin egen bak.
Det er mang€ tilfalder som gjor at conditorstanden tilslut vil siaa forsvarslas i J<anpen f,or sit lovlige ,erhverv. Og blir der ikke snart tat de strengeste forholdsregler rnot indsmugling i faget, saa vil vi snart ende som et mindrevardig underbruk av bakerne.
Ludvig Ehlers.
Kake- og srnorbradgafler (dobbelte)
Lut juleprat
Nu er det jul igjen og er noger i tvil om det, saa gaa bare en tur rundt i Oslos gater, saa vil man straks faa se, at det er sandt _. lkke bare byens centrum, men Hegdehaugsveien og rnange andre gater er straalende oplyst og vakkert pyntet og det er virkelig morsomt at alle disse skjonne <<Jultgaterr, som satter den rette julestemning. paa Oslo er kommet istand efter initiativ av en av Oslos conditorer, nemlig conditor Sim Solberg, som ifjor efter svensk msuster optok id6en herhjemme.
Ogsaa paa.anden maate er conditorene med paa at skape julestenr,nhg, og det s€r mafl straks paa sin vandring rundt i byen, at conditorene ,har laget smukke juleutstillinger som samler en mangde skuelys,tne. De tusener av travle mennesker maa nok stanse op for at beundre de vakre vindusutstillinger, som conditorene har arrangeret.
Det er selvsagt alle de morsomme og originaleste ting i marzipan som lsrst og fremst faar publikums tender til at larpe i vand, men av andre <sote saker>, maa man ogsaa lagge merke til de kunstfardige arbeider av krokan og sukker og ikke at forglemm,e de traditionelle julekaker og marzipankaker med de vakre garneringer.
At conditorene er kunstnere i sit fag faar man idisse dage et synlig bevis for ialle de vakre utstillinger.
,<Norsk Conditortidende> vil ogsaa forsske at skape litt juleglade for sin store lrsekreds i indog utland og sender derfor ut sit julenummer, rikt illustreret, i stsrre oplag end vanlig og med aket sicleantal.
Vi haaper, at bladets lesere vil finde noget av
med leserne!
interesse for sig og sit fag, naar de i julehelgen gir sig til at s,tudere si,t ,orgen.
<Norsk Conditortidende> gik, som laserne vil huske, ved aarsskifet 1928 over til et stsrre format med bedre papir og vakrere utstyr idetheletat, og trods de nedgangstider vi lever i, har bladet magtet dette.
<Norsk Conditortidende> har ogsaa faat mange rye abonnenter i det fo,rlopne aar, likeso,m bladet har Iaat flere nye medarbeidere og serlig har de utenlandske medarbeidere skaffet vort organ mange interessante fagartikler og mange udmerkede illustrationer av fint utfsrte fagarbeider.
Vort blad har ogsaa mange dygtige medarbeidere inden conditorstanden i Norge, og vi foler en oprigtig trang til at takke ogsaa disse; men der er mange, mange av laserne som aldrig lader hsre fra sig.
Kjare laser, husk at <Norsk Conditortidende> cr Deres eget organ, virk for det, saml nye abonnenter, fortal om det til veuner og bekjendte og sist nren ikke mindst, skriv i det, send ind nyheter enten det maatte vere av faglig art eller ei.
Bladet har egen sporsmaal- og svar-rubrik, egen spalte for post ledig eller sokes.
<Norsk Conditortidende>> har ogsaa sat sig som maal at vare et taleror for conditorstanden. D,erfor: Var med i diskusionet i bladets spalter.
Kjare lreser, beflit Dem paa i det nye aar at virke for <Norsk Condito,rtidende>s fremgang, var med paa at gjore bladet saa alsidig og godt som mulig. Tilslut vil vi e,nske alle lasere Oledelig .lul! og vel ntadt i 1929. Red. llllllllllllllrlllrllil[lI[ilililililItrrilillilttil[Iilil[Ilililt
OPSKRIFTE R
Stollen lil iul.
1500 gr. mel, 200 gr. gjar og omtrent 3/4 liter melk.
Den av dette lavede hev sattes paa et varmt sted.
1,5 kilo smor rores godt med 500 gr. farin og blandes med halvparten av 1,5 kilo mel, 200 gr'. sukat, 200 gr. revne mandler, 1000 gr. rminer, det avrevne skal av 2 citroner og litt cardemomme. Naar heven er fardig blandes denne og resten av me-
! Telelon ; .72274 = Wienerbrodfyll Bringebrrblanding Jordbarblanding fra ORNULF HELLUM er besl, billtgst og droiest. ;;,";., .72274. ':
let med litt varm melk til en fast deig som maa staa paa et varmt sted for at have sig. Nu stotes den godt samm,en og formes til avlange stykker av den bekjente facongen. Efter stekningen pensles stollene (eller kloven) god,t med smeltet sm6r og bestrses med farin og paa dette siktes florsukker. H, F,
Velsmakende fet Kremflste Mangeaarig leverandor til de fleste storre bakerier i Oslo, Freia Chocoladefobrik, Hiemmenes Vel m. fl.
anbefales fra C.
TUFTS MEIERIER m
Re lerance: .i..t.f."
hr. conditor Sim. Solberg ---!!1I4
Svende prave.
(lvenstaaende svendeprove er utfort av Fritz Johansen, Mollhausens conditori.
Som billedet viser er provearbeidet meget fyldig, og er i sin helhet vakkert og noiagtig utfort og gir et betryggende bevis for at den unge m,and har sans og folelse for sit fag, likesom arbeidet vidner om den rette ergjerrighetstrang til at c,pnaa den bedste karakter, hvilket ogsaa blev ham tildelt.
Vi skylder at gjore honnor for de unge mend som i sine proveavlaggelser fremlagger et saa ty-
ELEKTRISKE
deligt bevis paa energi og fagl,ig interesse som Fritz Johansen; det er saadanne nkarer> faget har bruk for til at lofte det op og fore det frem og holde det paa det nivaa det med rette har krav paa. Vi onsker ham herved velkom,men ind i vort fag, og haaber 'det vil bli ham til glade og held, og til de, hvis proveavlaggelse er nar fores,taaende, vil jeg kun si :ogak hen og gjar likesaa>. fl. S. Langli.
kokeplater, stekeovne, komfurer, ovne m. m. hos
INGWAITD NIELSEN TORVGT. 4, OSLO
CHRISTIAN!A GLASMAGASIN
GRUNNL.
Anbefaler sit rikholdige Lrtvalg aw Solwplett og Kuwertartikler for: Konditorier
1739
Fotsleftlasses ftoalilel og moderne msnstre. Forlang oor specidlftatalog ooer reslaurantartiftler,
Kritik!
Selvkritik bor jo enhver ha, det gjeld,er ikke mindst conditorene, i utovelsen av alt til <faget henhorende>. Og sikkert er det at man i et fag som vort, hvor smaken og rensligheten spiller en stor rolle, tranerer sin snrak og u,tvikler dlen til de,t yderste.
Nu naar det stunder m,ot jul og condritorene, fabrikanter, qg kjobmand, forbereder sig til frisrtende utstillinger, tillater jeg mig, hr. redaktsr, at komme med en velbegrundet kritik over speciel,t hvad marzipanutstillinger angaar.
Imidlertid tror jeg vcre kunder, specielt damerne med sin utpregede gode smak, over den bedste kritik, og anspander os til at frembringe og lremstille det allerbeste av de forskjelligste produkter. Men jeg er ikke ganske sikker paa de sver den nodvendige kritik naar det gjelder marzipanutstillinger og salg trl jul og delvis p,aaske.
En vra omta,alig vare burde conditorene vrere de eneste som formidlet salget av, enten den er producert av fabrik eller av conditorene, saa meget mere som den er en del av vort fag, og av os lanceret gjennem tridene.
Utstjllet blandt glasvarer, leketai m. m. kan den neppe ta starre skade, men mellem rokede, spekede kjot-, flesk og polsevarer, alle slags mer og mindre duftende oste, oplavet mat m. m. tror jeg omgivelsene ikke passer den, saa lett angripelig som denne vare er av andre stoffer som vil gjore den uappetitlig og Lrsmakelig.
Bo,rtset fra a,f marzipan ikke horer hjem,me ri alle slags forretninger, er de,t nu kommet derhen at den snart findes i hver butik. Det skulde synes en slik konkurrance burde vare ulovlig.
Kanhende sundhetsvasenet burde ta sig litt av denne sak av rene hygieniske grunde.
De sver ellers en skarp kontro,l hvor nydelsesmidler fremstilles, men hvad jeg her har paapekt ser ut som det er undgaat deres f,ine sporuns og <argusgie>.
J oio.
A,S KONDITORIANLEGG
med spiseisfabrikasjon, iskonserrering og rumkjoling.
NB. Et u.l"gg "o,iT,rfor avbildet er i disse dager bestilt av Kondito G. Mollhousen, Oslo.
E. E,. LINDAL EGG EN GROS
'l'lf . r5 417. titabl. r 889. 1'elgr.adr.: Liiloltt. I t,itttcrtai.ronen prc,rerterte lrre [err(r tng,ran.r ta e.,70 ilra cqcrt It.
ISK CIG.A.FI ET
fra 1 til 20 liter for hdndkr. og molor
fplpfoner 181. 142, 5450.
€. e, )ahls bryggeri nl,
TRONDHJIiM
har det beste Ol og hlineraloand.
Salvbryllup
feires 29. ds. i Oslo av conditor Pau[ Melhorn og lrue.
For 36 aar sidel kom herr Paul Melhorn hit fra Tyskland som verksmester i Ciinthers conditori, som han nogcn aar eftel kjople, sencre ogsaa eien. dommen og forandret da santidig forretningens navn til Melhorns cond,itori.
Conditor Paul Melhorn og lrue drev sit utmer. kede conditori til 1q16, da han solgle baade conditoriet og eiendomrnen til stor skullelse Ior sille mange kunder.
Katen llclhorn,
IIelr Melhorn har varet og er en meget benyttet mand indcn conditorloreningen og <Norsk Conditortidendc> har olte kunnet glade sig ved u! merkede artikler fra hans pen.
<Nolsk Conditortidende> onsker solvbrudeparret hjertelig tillykke cg slutter sig til de mange lykanskninger om alt godt i lremliden.
SUN FORSIKRINGSSELSKAP Lro A/s
VERDENS
GENEPALAGENT FOQ NORGE
_ LONDON _ STIFTET 1774 ,€LDSTE BR,ANDFORSIKRINGSSELS KAP
A AANCNSEN
Et sjeldent j
ubileum.
DAONNINGENSGT, 26 osLO. TE.LEF. 21 A30
/)ill{,1 ,,Ua/ 1l,rs N. S u!:ln i 175 adr
Et sj(ldrnt jubilcunr kan i disse dagc leircs i Bcrgcn, idet det landskjc,ldte bakerfirma Ditlef Martens N. S. kan leire 175 aars jnhilietlm, Dcnne hegivenhet er saa meget nrcre lrenrerkelseslir:rclig, som hcclriften i allc disse aar har ,.arct i samnrr fafiilies cie. tlaandverksstarden har rltid indtit rn dDmincrcndc plass i det bergenske samfundsli','. og den forstod tidlig l)eiydningen av sanrholdrt oq slnttet sig sammen i laug. ,\icolai Marlens.
[)isse larg sonr oprindelig var tn san1nrerrslulrrirlg lv tJske haan(lverksfolk, gik settere iarv til dcn indtnh'rs haandverksstand. Laugsaanden gjorde sig stct'kt gj;tltlcnd( frenr gjennen tidene ikke bare blandt mestrene, mcn ogsaa btandt svendene og lereguttene. Dct var flirst dcn moderne arbeidertlevegelsc sonr litt eftcr litt Iorrykket dette forhold. Naar det patriarkalske systc.r holdt sig langcr i Bergen cnd i andre norske hyer, skyldtes dct blcns isolerte hcliggcnhet og l)efolkningens avstamning.
Blandt de belgenskc haandverkere indtok llakerne en sierstilling, De var de Ilrste sorn lik oldtrmand og
B
hakeiteri 1597 --- sin rgell iorfalDing. Bakergaarderle hlcy priviligcrt, og 0rirn slap var,skelig frrmmede ind.
Vcd arv eller ekteska| konr en ilerhet av de priviligerte bakergaarde efterhaanden i familien llartens Lresiddelse. lalt har d(nne iamilic irtclehat I I piiviligertc I)akergaarde.
l)en flrste A{aitens sonr kom til Norge. \'ar Dotleft
I ridlhjof trlartuts
Irlart(ns. Han indvanilrct iru Ilvcn trleldorJ il)itnt;llsl(en til Brrgcn i l72O og tok her horgcrskap sonl !'r1r'sterl)akcr r i72:1, da han kitjPt(, I)ak(,rga^rd{rn i {4\ r(, I)rtr1gen, sonr harr hadde til sin dui. Ha s sl)r Hans Kleinow Martens fik sit svendehrev i 1717. | 175:i kjlpte hans ,ar til han hakergaarden paa Bryggesl)orcn. Dette bakeri har sencre - mcget utvidct eftcrsonr forholdenc lirarvrt drt og Iorrrtningln voksteviErct drevet a!, lanrilien Martens likc til l9llJ, da firnract rrlaatte fl1'ttr til et helt ll)t sted, fordi der ikkc lenger var ntvtklingsDlulighetcr, hvornred lirmaet kunde vijere tjent nl(:d sin sterke fremgang. Hele bedrilten hlev saa flyttet
M arslpanmasse
er almindelig aner\iendt rom den bedste' (Garanterer at indeholde 27'r mandler og 17',r sukker).
til sit nrlvtercnde store, fuldt moderng bl,ggekompleks i Iiosenkrantzgate 3.
Efter Hans Kleirrow Martens's d/d i lZTg blev ba.. keriet overtat av hans srjn f)etlelf Martens, sonr ut_ videt bakeriet paa Bryggesporen. Efter harrs ddd i lgl5 blev sr,jnnen S/ren Breder llartens cier av oakener. Han var en rneget arrset manrl i Bergen og dreltok ogsa,,, idet politiske liv. I-lan var stortingsreprcsentant fr_rr Bergen i aalcne ltl:J0, l83lJ og 1842 og var haan<Ivcrkerne en god talsnrand. Stiretr Martens dpde ugift 1860. lmidlertitl var ba,kerit:t allercde i 1849 gaat ovel til hans slster. Efter henclcs drld gik det ovcr til brorslnncn Ditlef f Nlartens, solll var" Lrtlrert hos sin far i det ganrle bakeri i Dreggen, dct saminre bakeri sonl Detleff Martens kjlpte i 1720. Ditlei Martens f ortsatte utvid'elsen av Brvggesporen og , indkjlpte en til.. stltende eierrdom, saa bakeriet allercde dengang og efter datidens forhold var en bedrift av usedvanlig store dimensioner. Ditlef Martens opretholdt slektens beste traditioner. Baade inden sin stand og ellcrs ,rar han en indflydelsesrik mand. Cjentagne ganger var han medlem av Haandverkerforeningens direktion hvor han ogsaa var for-
sige iorandringer og utvidelser sonl var en fplge av branden, og som ntan glerne vilde ha avslrrttet ftir jubilaets lrekjendtgjl,irelse. Som fabrikken nu staar beskjieftiger den ialt ca. 120 arbcidere oq' Iunktionerer.
I l. etage er brr,jrlfabrikken med de svierc ntaskinagrcgater for fremstilling av langebrficl. Hver av disse preesterer o,ptil 1800 enl<ikrs ltr1,id pr. time. Brpdfabrikken har 12 stekeovner sr)ru hver runlmer ca. 400 langebrpd.
I 2. etage findes de store cleiglagningsnraskiner, hvorav der er 6 stykker ltaa rad, og hver av disse kan
*o-tt,-, bearbeide ca. 400 kg. deig ad gangell. Vid,ere lindes automatiske maskiner for fremstilling av hvetebrld og smaabrfld. De store hvetebrldtyper passerer forskjelli.ge maskiner og havner tilslut i et teknisk vidunder av en autontatisk ovn, som karr steke ca. 700 errkilos brpld i timen.
Her findes ogsir;t maskiner og ovn ior fremstilling av knakkebrrrd.
I 3. etage er mellager med melblandings- og sikteanlreg og iagerbeholdere for siktet mel.
Soettdebr<,o for IIatrs KleirtaLt Jlartetts. Foclt ; r 1726. Dod t; 177S.
mand. I 1882 blev han medlem av Bergens Skillingsbanks direktion. Sterkt interessert imusiklivet deltolr han ogsaa aktivt som en Iremragende tenorsanger. I 1888 overdrog han bedriften til sin sln Nicolai r\,lartens. Dennes sln Fridthjof Martens blev optat i firnraet i lgll). Nicolai og Fridthjof Martens leder nu sammen det store industriforetagende i Rosenkrantzgate 3, som nu utgjpr
Ditlefi Martens N. S.
Dette etablisscment er blit til gjennern forskjellige byggeperioder, nemlig: 1912--llt, l9l7-18, 1922-23 og sist i 1928. Fahrikken blev i clecernber 1927 hjemslkt av brand, men er nu atter restaurert og betydelig utvidet. Datoen for jubileeet var egentlig den 8. rnai iaar. Naar det flrst bekjendtgjlres nu, er det fordi tnan flrst i disse dage har avsluttet de bygnings,mes-
Conditoriet ligger i 4. etage med eget lokale for varer son!
trenser kold behandling. Avkjpling sker vecl frysemaskin. FIer' findcs cn rekke arb,eidsmaskiner av [orskiellic art samt 3 stekeovner, hver paa 21 ctager.
Bedriften har sit eget laboratorium og egen kemiker, -sont uteltrkkende beskjeftiger sig med at unders/ke oq korrtrollere alle raantaterialer og fardige produkter.
Det er nred stolthet Iirmaets nrrverende inclehavelc kan se tilbake paa denne bedrifts utvikling i de 175 aar.
Ceneration efter generation har ned gjennem tidene bygget maalbevisst videre paa de erfaringer, som er vundet i aarenes llp. Samtidig so,nr de har bygget paa den sikre grund sont familietradition gir, har de ngie fulgt med i tidens utviklin'g, saa iirmaet nu staar blandt de fremste paa sit omraade i hele Skandinavien.
x llllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllil
Oslo Kondil ormeslres F orerung
holdt den 29. novembel d. a. generalforsamling i Laugsalen. Ved de foretatte valg blev det samled,e styre gjenvalgt: Fcrmand Flugo Tobiassol.l, \'i. cefcrmand tl. S. Langli, sekretar Jo,hn Mollhausen, kasserer R. P. Andersen og styremedlem Otto Holm. Varamand Sim Solberg og Finn Myhre. Til ny revisor valgtes Ragnar Moll'hausen.
I anledning av en fagskole som er tenkt oprettet for cond'itorfaget, holdt direktor Henrik B,ull et meget interessant foredrag om vol'e ;rttenskoler. Saketr angaaende den nye fagskole vil sammen med en del andre sporsmaal, lorandring av loreningens navrr og nye lover, bli tat op paa en ekskaordinar generalforsamling i janual'.
Mtinter & Co. A/s
Hos Brogaten 7
Oslo
Telefon l6 l5B.
De er billigere og smuftftere end utenlandsfte.
B. A. MII\I)E ^/,
BIiII(;Ii] N
Specialfoyretning for bakcrier & konrlitoric'r anbefales.
(iutnrnel i og gotli Lcnornrrr(' lirr Irzrslt: klassr,s varcr'
lllIlllIllIlllllllllllllIllIllIlllIllIllllllIllIllIlx IxI m I n ItItI tn [ [tIII ItilI I tilt il ilII tI tItItI [[[t Rikstclefon 3 648
Telegrama<iresse: Mohrgiertrcn
Mineralvandfabriken
Telef. 6O336
Frithiof Rasrnuss€flr stenersgaten 24, Oslo
Telefonert 10764 - 27 457 - 23765
Kolonial- & Melforretning en Gross
Staa sommen, Dere som har somme interesser !
MASKINER
for Bakerier og Kondi tori er
Telf. 22 915 osLo
Jacob Schjolbergs Maskinagentur
Centralbankens Gaard, Indg. Toldbodgt.
EN GROS PRISER
Anbefales til Conditori-, Hotel- og Rettaurantbruk.
Telefon 26955
TORGERSEN & CO. O,, osLo
N. HAAVELSRUD o/"
indeh. Edu'ard Erichsen og H. L. Erichsen OSLO
For Bakeri og Conditori anbefales
Smsr - Egg - Rosiner - Sukat - Mandler
Telefon 2269226711
Peter Larsen & Co.
Stenersgalen 10, Os/o
Tlf. t6293, t528t, t4474
Bakke Mslles Rugmel og Gropsorter samt Champion Hvetemel er kvaliteter alle bor bruke.
De fleste ledende Ameilftansfte Hoetemelsmetfter anbefales fn lager.
VAKSDAL MALLE
BERGEN
Postbox 195 Telegr.adr. , Msllen " nro
Den opvakte g'tirdsgutt.
Proprieter Olsen, der eiet syv hester, Iikk en gang en gArdsgutt, som nettop ikke hadde opfunnet kruttet. Dagen e{ter at gutten var ansatt, gikk Olsen ut pA girden og spurte ham, orn han stelte godt med <<Anna>>, Olsens yndlingsh,est.
Lars s6. mApende op. --- NLr fir tlu lrprste henne godt nted sApevann da, sa Olsen,og si t/rre henne med et varrnt klade efterpA. Og her har du nogen sukkerbiter, som du kan gi henne tilslutt. Hun er vant til det.
I-ars ktgidde sig betenkelig bak lret og svarte, at nir proprietrcrcn bad om det, fikk han vel gjlre det.
Javisst, din tosk, det er ikke snakk om annet enn fl utflre ordre straks her pA gilrden, ropte proprieteren ergerlig.
Litt efter h/rte han et lorferdelig rabalder ute pA kj/kkenet sa,nrt ville hyl om hj,elp. Propriet;eren sprang ut og opdaget til sin forferdelse, at Lars holdt pi 6 rive klerne av kokkepiken Anna, samtid,ig som han bad henne viere rolig, da hun skulde fi sukkerbiter, sisnart sipeskrubbingen var over! Anna klorte og bet som rasende og hvinte i vilden sk1,, da O.lsen kom farende ut i kjpkkenet og s1.lurte, hvad dctte infernalske leven skulde bcty.
A, han [-ars har mistet vettet sitthan sier, at proprietaren lrar sagt, at han skal skrubbe mig over helc kroplrr:nhuhu -! hylte Anna.
Ja, og jeg har ikke tinget mig ut pA slikt arbe'! ropte Lars og slaplr kokken, mens han tlrret sitt opklorte ansikt pA trltieermet.Di kan sette mig til hvad arbeide, Di vil, men slikt t6is er jeg ikke vant til, tilfliet harr forbitret og gikk ut og slo dglren hArdt i efter sig.
Men proprietreren mAtte settc sig ned pi en stol <.rg stolle en god stund, flr han var i stand til i forklare misf orstAelsen.
NORSK CONDITORTIDENDE
Utgit av Conditorrnestrenes Landsforening
Ansvarlig redahtor:
Caud. jur. Josef Hanche Rcdaktionshomiti : Hugo Tobiasson, Oslo, H. S. Langli, Oslo, Odd Erichsen, Trondhjem, og ' Trygve Reirners, Bergen.
Utkomnrer i Oslo I gang hver maaned og kan bestilles ved alle landets postanstalter og ved direkte henveridelse til ekspeditionen.
Kontingent: Kr. 3.00 pr, l/z-aar.
Redaktion og ekspedition: A. M, Hanches Forlag, Raadhusgaten 24, Oslo, telefon 12181 Redaktoren privat: Telefon 46085
