Ansoarlig redafttor: Cand' iur' JOSEF HANCHE' Oslo
Nr. 12
Desember 1927
S'nont $ae ju[effo[Een tYdt, tit fest den os 6od'
Dnn ningen glecles*uds€aPet indl
g?ing t;i fned oueP jond, ring ti[ findping au nod' g?ing fned ind i mennes[enes sindl
3. aarg
Qt"g'r,dodstnette fiem", r'ing tif "fned oueP dem" ' sorri fo, ,,sti[net sin post" ! g?ing ti( de soPgendes trost! g?tngl ning g[eden i fjemntene ind'
Qt*dnt;s iut! Tojo'
Bruk
Forlang lilbud og ptooerTelefon 22 707
Ptaoeloger : K, Gronneberg, Toldboilgt. 25Oslo
Ililllllillllxll lllllllllll lllllllilllllltllll lll lllillllIIIilrXililil[ilIIilrUilill[xil
IlilIIlmt IIilil
SALGSKONTOR I OSLO
som sarlig er Kransehaher.
Anbefaler sine sammenlegbare Boleepapesfter & Conditoresfter skikket til embal'age for Blotftafte-, Kringler & Opmerksomheten henledes specielt paa vore
mansterbeskyttede Conditoreesker, der ved sir delikate utseende maa betegnes som den bedste emballage for Conditor_kaker.
Se ooi aoerlissemenl side 185.
Postbox 195 -l-elegr.adr., Molleir',
Av lrma Orsru.
Paa Veroneses store malerier kan man den dag i dag studere renassancefestenes praktfulde iscenesattelse og overdaadige borddakning.
Foran den store kamin staar festbordet, som cl: dekket av to-tre kostbare tepper oppaa hverandre, det ene av Iloiel, det andet av silke, medens det tredje hyppig er av gylden stylr.
For at deres forskjelligartede fortrin skal secs og beundres er det ene kortere end
Vokskjerterne langs vaggene og lysene i de massive nessingkroner i taket kaster et varmt skjar over rummet, medens baalet i kaminen sender lunefulde Iyseffekter snart fra en rsdblond skjonhets guldirrdvirkede drakt eller det lyser i smykkenes funklende stener.
Gjestene er placert kun ved bordets ene Iangside, som vender mot kaminen. Denne forholdsregel er tat baade av den grund at gjestene, som ofte tar det andet. Overst kommer saa den ng austuf av Sveriges huvert. slg en promenade under den lange hvite duk, ofte kantEt med en bred knipling. I bordsatning, uhindret skal kunne beundre bordets staBordet bugner av opsatser av solv og majolika I selige opdekning og fordi de ikke skal vende ryggen og det skinner i det kostbare glaslai. I tit ae forestillinger som €n renessancefest ikke kan
vare foruten. Vinen er tung og maten magtig, og den anrettes med den festivitas som datidens mennesker kravet. Rettene er ofte forgyldte, ikke alene frukt og konfekt, men tillike fugl og fisk ser ut som var de dyppet i purt guld, der de bydes rundt. Til ethvert standsmassig kjokkens faste stok horte derfor ved siden av kokker og konditorer ogsaa en forgylder. Mesterstykket inden serveringskunsten bestod i at anrette en paafugl enten helt forgyldt eller i sin naturlige fjarham med den store flotte hale vidt utspilt, mens en ildsprut freset ut av nebbet. Denne effekt opnaaddes ved at putte i nebbet en i kamfer dyppet vatdott og antande den. Riktignok blev det en stank i rummet som av l0 kamferkister tilsammen, men dati'dens mennesker var med hensyn til god luft litet krasne. Ved bryllupsmiddagene vakte det fortjent beundring der 12 pager paa rad under trompetfanfarer kom marscherende ind barende hvert sit store solvfat hvorpaa der kneiste et saadant ildsprutende .prakteksemplar.
Midt op i al overdaadigheten ved et renassancetaffel savnes en efter vor tids opfatning uundvarlig bruksgjenstand: gaffelen. Man spiste med fingrene. Selv ved det elegante franske hol kom gafler ikke i bruk for omkring 1575 og Henrik III, som indfsrte dem, fik hore mangt et smedeord over et saa latterlig og unaturlig paalund som at ville fore maten til munden med en spids takket tingest som man let kunde stikke sig til blods paa, naar man hadde noget saa praktisk paa haanden som sine egne fingre.
Selvfalgelig kunde man spise med anstand ogsaa uten gaffel og den hoffiihige man6r var at bruke tommelfingeren og tredje og fjerde finger, mens pekefingeren stod som en hank i veiret. Da lommetorklar heller ikke bruktes maatte fingrene ogsaa gjore tjeneste for disse. Dog hensynsfuldhet tilsa velopdragne personer at anvende til dette bruk verutre haand. Demonstrativt viste alle hvor renslige de var ved tre fire ganger at dyppe fingrene i det parfumerte vand som tjenerne bod rundt.
I en tid som denne, da giftmordsepidemien raset over hele Europa og fyrstene sendte hverandre som vennegave forgiftede hansker og puddinger med finstodt glas, er det forstaaelig at alle hoitstaaende personer tok sine forholdsregler naar det gjaldt mat og drikke. Vi har her aarsaken til den under renassancen saa almindelige skik: at,kredense, d. v. s. at disse lot en smaasvend eller en anden person farst smake paa alt som blev dem servert. IIer i norden var det isar kongene Erik XIV og Kristian II som gav de strengeste ordre for at sikre sig mot forgiftning. Den siste paala til og med sin kjogemester, at ingen maatte komme ind i stegerset over hans herres gryter <av mange aarsakers skyld>. Disse lot ogsaa maten be-
^\ A, \-/
I
Special- Kvalitet
skal De bruke.
rzre med for,s,kjellige ting, som de mente hadde den evne at uskadeliggjore den eventuelle i matvarene varende gift. De brukte for eksempel et enhjorningshorn og et stykke agat.
Med tiden mistet skikken at kredense sin betydning og gik over til at bli en tom ceremoni; men det indtraf forst langt uti 1700 aarene. En liten levning fra denne giftblandingens tid har vi fremdeles i den skik, naar en hoflig vert eller bordkavaller forst helder et par draaper av vinen i sit eget glas for han skjenker i de andres.
Under Ludvig XIV avlostes renessancen av barokkens snirklede stil og med den fulgte en meget komplicert etikette. Intet maatte gaa naturlig og liketil for sig, men jo flere kruseduller og ceremonier desto bedre. Det blEv da derfor ogsaa etikettesporsmaalene som i den ticl altid bragte malurt i festbegren,e og som gav det starste liodebry. Der kunde far res en uendelig korrespondance om hvorvidt en utenlandsk gjest skulde bydes en lanestol eller om en taburet kunde gjore det.
Paa en flerhet av maleriene fra 1600 aarene ser man, at regjerende fyrster indtar sine maaltider ved sarskilte bord. Det var ikke tilborlig at dd ihvertfald ved ,hoitidelige anledninger sat sammen med sine underordnede.
Et kobberstik viser keiser Ferdinands kroningsmiddag i aaret 1619. Keiseren residerer selv ved sit eget bord i fonden av salenselv kurfyrstene var ham ikke fine nok. Den gordiske knute: korrekt at placere r.iisse er diplomatisk hugget over ved ogsaa at gi dem hvert sit bord.
Fra Sveriges historie vet man, at ved kroningsmiddagen -- 1650kunde ikke dronning Christina sitte ved samme bord som sin egen mor. Forst naar man er opmerksom paa hvor noie der lagdes bret paa disse sparsmaal, kan det helt ut bli forstaat hvil-
ken unraatelig kurtoisi paven viste samme Christina da hun eiter at ha gaat over til katolicismen kom til Rom. Det er let at tenke sig den indignation, kakkel cg bestyrtelse det vakte i vatikanet hos de korrekte, pavelige kammer'herrer da hans hellighet kort og godt gav den beskjed at den svenske dronning skulcle sitte ved hans bord og spise paa samme duk som ham.
At Christina selv maatte tro hun var et overjordisk vasen er ikke rart, da paven under middagen reiste sig op og hzitidelig drak hendes skaal, mens alle de tilstedevarende boiet kna som under en messe.
I vatikanet blev maten budt rundt av kammerherrcr i violette rikt utbroderte uniformer og efter at
kjatrettene var spist, blev den hvite duk fjernet og paa den underliggende av violet mork floiel frernsattes szlvkurve med kaker, lrukt og konfekt.
Med tiden gav etiketten sig paa det forhold at fyr:stene spiste alene. De kunde nok sitte ved samme bord scm andre, kun maatte de ikke ha felles duk, ti dertil fordredes det likestillethet. I en av <Nordiska Museet>s publikationer lortalles at paa Stockholms slot sattes fremdeles de kongeliges kuvert paa hver sin specielle servict og under fremmede fyrstebesok orclnes disses kuvert paa samme vis.
Dette at det blev fordret likestillethet for at kunne spise paa samme duk gjaldt alle stander. Flusbonden kunde saaledes nok indta maaltidet sammen med tjenestefolkene, naar disse hadde sine braddiske staaende paa det bare bord og husbcndens var sat paa den foran ham utbredte duk.
At bli sat ved samme duk med en sig selv undcrcrdnet var en stor krenkelse og den lornarmede i sin fulde ret naar han med et snit av sin kniv skar den hvite damask over mellem sig og sin sidemand.
Det har sine fordele at leve i vor demokratiske tid, paa grund av placeringen skal ihvertiald ingen husmor risikere at faa sit dekketai spolert.
Indfort paa ledende restauranter i Oslo.
fremstiller:
Kaffe, mocca, the, choftolade, cacao, hokende melft o. l. i det sieblift gjesterne bestiller.
letteres i forsftjellige stsrrelser, for trafttning i ftopper, porsjoner og literois.
Y deeone: 60- 1000 ftopp er i timen.
Slor besparelse. Altid frisk krffn.
Eneforhandler for Norge:
TELEGR: ERIK
TLF.24558 TORVET 5, OSLO
Oplevelser og minder hjemme og ute.
Av Joio.
Et langt og lykkelig liv hat jo undertegnede hat, og naar jeg er blit anmodet om ;rt fortelle noget herom, maa det bli i korte, spredte trak, og allikevel vil jeg muligens satte de arede lesere av <Con.ditortidende> paa en taalmodighetsprove.
Jeg ber derfor paa f.orhaand om unciskyldning, orn jeg skulde tratte nogen ved at folge mig paa en liten rundfart <hjemme og ute>>. At konkurrere med T. R. i at fortalle morsomt og underholdende om sine <vandreaar> lover jeg ikke, men det lover jeg at mit kaaseri, over mit <Leben und Treiben> som forresten mange.av mine kolleger og venner kjender fra .Iat, er sandt nok hvert <evige ord>. Dermed har jeg ikke sagt at T. R. har krydret sit interessante kaaseri med <maskert> sandhet.
<Alles Anlang ist schrver>, men jeg faar da likesaagodt begynde med starten hjemmeira. Efter at jeg hadde varet vaaronnkar paa en storgaard vel 14 aar gammel og siden 7t aar paa en anden ditto gik jeg 151/t aar en aprildag 1873 graatende fra hjemmet med <Pontoppidan> og <Katekismen>, som
visdomens grundlag for min lange og interessante Iivsfard. Graat gjorde jeg nok de lorste hundre skridt, men mor graat nok langer stakkar. Turen gik mot hovedstaden. Jeg skulde absolut vare handelsmand, mente jeg, og kom ganske riktig til en jernforretning. Men da betalingen ikke var tilstrakkelig, og arbeidet tungt, opgav jeg mit idealfag og kom til det hvor jeg kanske horte best hjemme.
Efter ca. 7 maaneder kom julen, og langselen til h.jemmet var der. Juleaften reiste jeg i -: 30 gr. til Nes i Hedmark, og med store vanskeligheter, basket vi os gjennem isen ind i Flelgoysundet! Saa var jeg da hjemme den siste juleaften for alle tider. Hjemreisen 2den juledags eftermiddag rundt Mjasen via Hamar til Eidsvold blev en haard paakjending og min farste motgang i livet. Juledagene svandt under taarer, og da jeg kom akkurat 5 minutter forsent til toget i Eidsvold kl. 6 morgen 3dje-dag, fremdeles i30 gr. kulde de l0 a 20 mil, kom ogsaa mit mod paa et sorgelig minus. Forst ved S-tiden gik naste tog. Min strenge mester sa ingen ting! Idag
vilde en nasten kalde mig en <<tosk> hvis jeg optraadte saa plikttro som den gang.
Som nevnt lsr er perioder av mit liv kjendt av mange, og for ikke at opta for megen plass, gjore nogen lange sprang gjennem tiden, saa kom jeg til Homansche Conditorei i Hamburg hosten lgg0 og passerte der jule- og nytaarshelg. Alle som har arbeidet i Hamburg husker best den siste. Den glem_ mer jeg heller aldrig paa grund av en alvorlig episcde, som jeg fik i stand da. Efter at ha staat over en ca. 40 kilos kokende smultpanne, fra nytaarsaf. tens morgen til nytaarsdags eftermiddag kl. 5 henrite der heldigvis noget. Ved flytning av en panne til et annet fyrhul brandte jeg mine hand,er og kastet den skjavt paa. Et voldsomt smeld! Stor brand! Slut for den gang med arbeidet da! Brand,vasen! Og jeg blev reddet med bakhode og begge hender forbrandt, medlidenhet og elskvardighet fra alle hold over min ulykke. Men saa var jeg den eneste som holdt ut, og som nordmand maatte jeg jo det.
Fra Hamburg gik turen til Leer i Ostfriesland, min naste arbeidsplass. Navn og titel paa min aristokratiske chef maa jeg navne: <K<inigl. u. Kaiserlich Hofconditor Nicola Hoegel, liliall auf der Insel Norderney>. Paa veien dit gjorde jeg bekjendtskap med sulten for farste gang. Et dogns ufrivillig ophold i Bremen paa grund av oversvommelse av floden W'eser var nok til det. Hundespand til min fard,eskiste og hotelrum berovet mig min siste <penny> ! Min kiste blev tilbake! Naar man reiser til plass, regner man ikke med oversvsmmelser! Ved ankomsten var nok intet festbord dakket, og jeg skjznte jeg maatte soke et <andet iorum> for at tilfredsstille min sult, og ansket at faa besoke verkstedet, hvor en smuleskuffe maatte findes. Der mattet jeg min tomm,e mave med de nu over hele landet kjendte streuselkaker. Da kisten kom, hadde jeg slet ikke tid til at gaa op og sa til cfiefen: <Bitte anslegen>! en hel maaned <casa blanca> !
I Leer oplevet jeg en episode som nasten <skramte vettet ut av kroppen rnin>. I halvvaaken tilstand kl. 3 morgen, en mork hastnat, horer jeg kirkeklokkerne kime med basuners bral og menneskers skrik og jammer, sus og plask av vandmasser mot begge vinduer! Ja, hvad skuldc jeg tr,o! Jo, jeg trotldc det var <dommedag>! En stormbolgc <under flocl> var tsrnet ind over det flate Ostfriesland og hadde lagt hele byen under vand. l{oegcls hus laa paa hsieste punkt av byen, ikke destomindre laa vanclet paa vinduet i lorste etage. En storre vandpantomime i conditoriet varte i flere dage.
Paa mesterens anmodning sendte jeg beromte
Hoegels knuppelterte til kong Gustavs formaling i Karlsruhe 1881.
Nordsjobadet Norderney var en oplevelse! En s med ca. 150 f iskere, hadde ca. 40,000 gjester dengang, de fleste glupske kakespisere! Trods arbeidstid lra 4r/z morgen fil t0% aften greide jeg r-rok ikke alle! Men under musikkens toner fra 3 kapeller gik det ganske bra. Med en overskylling av Nordsjoens vilde vover var den lange dag slut. Agerte kelner engang imellem og blev populart kaldt <der blonde Oraf>. Skryt naturligvis! Jeg trangte gcdt den gode <trinkgeld> jeg fik.
Min periode som sveud i Kria. er kjendt av alle litt aldre kolleger og likesaa som mester. Mange interessante og anstrengende ekspeditioner, som baneaapningen i l(r.sand, Lillehammer, Tretten, Otta, Flisenbanen og Bergensbanen. D,e fleste ganger va1kong O:skar med.
Min hurtigste kjoretur med hest hadde jeg fra Hegerman Boen til Kr.sand, 17 kilometer paa r/z time! Posteiene \rar g-lemt, men jeg erfarte siden, at jeg matte disse paa veien. D,et var under en kongemiddag ved Setesdalsbanens aapning i 1891.
Kong Oskars flere dages besak 2 ganger paa Fritzahus var med pen arbeidstid en interessant op-
Med ferie var det smaat bevendt; i mine svende, dage hadde jeg kun 6n gang 8 dages lerie paa 6l/2 aar hos Halvorsen. I 1883 gik Taale Hansen og jeg fottur til Vestfjorddalen, nu byen Rjukan, en fattigslig dal hvor drer var mange flere lus encl turister. i
Vort maal var at gaa clen beryktede Maristi iil Fcssen og Gaustafjeld.
Min <stolthet> faar jeg skrive paa min fine omgang med bersmte mand. Kong Oskar var ikke stoltere end at han personlig tok ut marzipanfigurer av min utstilling i Baumans conditori som enhver anden hyggelig kunde. Henrik Ibsens vert har jeg jo varet! Engang jeg motte ham i nederste trappen i Arbinsgt. l, bad han om et gelender op til forste repos, meget berettiget forresten; jeg svarte at hvis dr. Ibsen vilde laane os penger, skulde han nok faa det. Han bad ikke mere. Den clag husleien forfaldt, sat han hjemme og var hoist fornarmet, hvis ikke ogsaa jeg var punktlig.
Engang i nittiaarene var Holger Drachmann paa bessk ,hos sin ven, dir. Wilkening, Victoria Hotel, ogsaa min ven, som holdt en splendid middag for ham og nogen venner, ialt 7, hvorav kun 2 er tilbake. Det var en oplevelse! Med diverse omfavnelser gik han rundt og drak dus med os alle.
,
l\lotto: ,,llone betterfew as g00d''.
.,
overalt anerkjendt som de ypperste KANADISKE HVETEMELS merker.
Forlang derf or disse fra Deres Engros- leverandar!
Moller i de bedste Hvetedistrikterii Kanada og:U. S. A.
I lSqq var jeg nred arkitekt m. fl. paa reise i Tysklarrtl, Frankrikt' og Englarrrl paa .studietur for indkjop irv he stcr o.q' kjorttait,r' til -Degnf lueu>, clr:t rnoderrrc kjore0tablisscmcnt Ceutral.
I Paris bler, vor arkitekt borte ct clagrr, og nrilt vci gik da baade til politistation og La Morgue. Utpaa dzrgen naste dag kom vor <Urian> smilende til hotellet, vel fornoiet med sin lille <midinette> paa <Mont Martre> og al den opvartning han hadde faat. -- A.uktionen i London paa hester og kjoretoier var noget av det rnorsomste. Vi kjopte baade hester, <<Hansom Cabs>, dogcarter ffi. ffi., og vi hadde veC starten 60 hester og alle sorter elegante kjoretoier ira Europas storbyer. I Apotekergt. 9 findes der fremdeles et hul, hvor ridehuset skulde staat, nedgravet 20,000 kr. av mine hurtig svindende vardier! 1E98 under en fest hadde jeg politimester Hesselberg tilbords, og han opmuntret mig sterkt til dette foretagende.
Resultatet av denne affare var, at jeg havnet paa Vinderen 1901 med I hest, som jeg hadde be. talt 2 ganger og som kostet mig 70,000 kroner. (<Og seilet jeg end min skute paa grund, saa var det dog deilig at farel>)
Min utferd til bananernes land, Canarizerne, med flere steder maa ofres sin plass.
At dumpe ned paa 26 gr., naar man en januar maaned kommer fra Norge, efter^ 14 dages reise og fsle den afrikanske srkenvind er en merkelig over. gang. Vinterhabitten maa hurtig ombyttes. St.a Cruz paa Teneriffa har ca. 60,000 indbyggere. 3 a 4000 skib passerer der i aarets lap, vesentlig i bananfarten. Forovrig dyrkes tobak, vin, tomater.
fra kr. 4 500,- og opover
Parkveien 27-29 OSLO
Efter fogmends utlalelser uooertr uff en i hoalitet.
Fredriftsstad.
Daglig tilforsel av nylagte. Egen preserveringsanslall Billigsle dagspriser.
BfoRN gvREB@
OSLO
Elablert 1697. Teleor adr. ,,Ayrebo". Telefon 26092 - 14434.
Terte har i lopet av kort tid vundet almindelig anerlrjendelse og benyttes av fremtredende bakere og konditorer over det hele land. Et forssk vil overbevise Dem om at Terte er av fremragende kvalitet oger prisen rimelig.
MAAOARINFABRIK
SKOYEN osLo
Telefonerz 26712 - 10101 - 14533
leverer gode Varer i
MELK, FL0TE, SMOR os 0ST
Anbefaler fra lager;
Sirup - Smor - Smult - Sukat - Mel
Mandler - Honning - Rosiner - Florsukker
Kryderier m. m.
Telefoner: 24 391 - l0 lBZ
Poteter saa jeg sattes et og optat (hostet) samtidig et andet sted.
Befolkningen er spaniere med islet av marok_ kanere.
De er noksaa morke i farve. Damerne er vakre som unge, men svulmer noksaa snart ut. Idrat og Levagelser vet de ikke noget av. Den mandlige befolkning er meget kjak. Dyrplageriet florerer lorfardelig dernede, som foresten mer og mindre i alle katolske land. At slaa muldyret tilblods saa rrran til hver tid. Forsokte jeg at kjrertegne et muldyr eller asel, bare bet det efter ndg. politiet tukker oinene, det vil si naar et dyr <Ialder>, er de tilstede ved <<likfarden>. Deres undervisningskultur staar ikke sarlig hoit. Det paastaaes at ikke over 20 pct. av den hele befolkning kan lase og skrive.
Fattigvasen har de ikke. Er der nod tilstede, blir der bare git et vink [il en velhavende om at hjalpe.
Skoleplikt er der, men ingen tvang. De har nok ikke 14-15 hundre Iover at overholde, lykkelige mennesker !
Barer var der i mangdevis, men ingen beruselse I Flere tusen militar var <lagret> der til <kanonfsdle> i Marokko, sa de. Kjakke, vakre unge mand.
Av adspredelser paa St.a Crus maa jeg navne 3 dages karneval og hanekamp, begge deler folkeforlystelser, som ikke passer under vore breddegrader. Hanekamp ligner meget vore boksekampe, med den iorskjel at der var kun 6n rund€, og kampen endte forst, da den ene laa dad paa kampplassen.
Det var en veddekamp om penger og liv og synes litet vardig en kultivert nation.
Vi forlater nu de merkelige' oer langt ute i At_ lanteren, vulkanske, men fruktbare, med verdens beste klima.
Med det spanske skib <Ahor Teide> gaar nu turen gjennem Gibraltar-Tanger ind i det blaa Middelhav.
Cadiz er vort forste stoppested i Spanien, en interessant by, men maa her springe over clen og fortsatte til millionbyen Barcelona. Nu passerer vi en valdig fjeldkjede, de sp. Alper (Jotunheim); de hoicste er <Nevada>, <Sierra Morena> og Granada, 3 A 4000 meter. Det tok nasten t/2 dogn _ et uforglemmelig syn. Inde ved kysten ligger en mangde smaa mandel-' cg rosinbyer, hvorav de mest kjendte: Denia og Javoz.
Barcelona har sin store attraktion i tyrefektning, og den blev en stor oplevelse. Her er vistnok den storste arena i Spanien, den rummer 40,000 mennesker. 6 tyre og 13 hester blev pint, til doden kom
tilhjelp. Likesaa blev en fekter, som optraadte civil, dzdelig kvestet. Et blodig og nervepirrende drama, som ikke frister mig iallald til gjentagelse.
Det merkelige tillrelde handte rnig her, at jeg glemte navnet paa mit hotel og fandt det ikke igjert. En politimand geleidet mig til raadhuset, derfra blev jeg ledsaget av en elegant lakei, og ved falles anstrengelser fandt vi hotellet igjen.
Det spanske skib jeg forlot, fortjener at navnes, ikke for maten, men for vinen som vi fik gratis! Ja, sogar spansk champagne til sondag middag! Men det foltvilede sprog gjorde, at vi fik 2 paa l), dzr vi ikke kunde vite, at vinen var gratis. Det blev altsaa ingen finansoperation.
Med nattog Barcelona-Nizza -- ankomsten vet jeg iandelig ikke, for jeg blev funclet som <efterglemte saker> i en kup6 ut paa morgenenl At ieg ikke blev rovet og drrept, var saamen ikke min skyld. Sovnen 'hadde seiret i min ensomme kupe.
Spillebanken i Monte Carlo maatte jeg ha proret. Jeg fandt ut et <nyt system>! Hadde bestemt at spille bort 500 francs, og det gik fort nedover til 300, men da stoppet jeg, og dermed hadde jeg eu gevinst paa 200 francs.
En merkelig oplevelse maa jeg tilslut fortelle, midt oppe i denne <celebre> <Excelsior>-affaren ! Det var i 1896 3 venner.ankom til Budapest og tok ind i et absolut fsrsteklasses hotel - - navnet er det sammenogen legetimationsbok blev ialfald ikke med 6n gang fremlagt, men derimot et album med skjonne kvinder til utvalg. Om disse skulde vare til <indvendig> eller >utvendig> ,hygge, vet jeg ikke, da vi rned forbauselse awiste tilbudet fra den elskv:erdige og tjenstvillige reception.
Jeg har glemt at omtale en av verdens skjonneste 6er, hr.or jeg hadde uforglemmelige oplevelser, likesaa den revolutionrcre og ganske interessante by Lissabon, men jeg antar den rrede redaktion snart betakker: sig og blir forfardet over mine lange og mange utgydelser. Men for jeg setter <punctum finale> under min velmenende <jeg>-beretning, maa jeg faa tilfoie, at jeg har hat den lykke at besoke 15 av Europas land og altid kommet godt ut av det med menneskene, men maa absolut bekjende, at vort eget land er det vakreste av alle' Og det er ikke rart, naar en amerikaner her i sommer sa: Jeg har reist jorden rundt 2 ganger, har besokt 62 land, men indseilingen i Oslofjorden og utsikten fra Frognersateren var det vakreste han hadde set.
samt
HOS:
*/4 , e
Koftechoftolade, Konge, Grand, Nectar &. Special Sptsechoftolade, Drops, Karameller Laftrits anbefales.
J. Halvorsen
Telefon 45921
Smsr En Gros
<Her er sommersol nok, her er srdejord nok, bare vi hadde kjarlig,het nok."
Vi synger: Norge! Norge! hytter og hus, men ingen borge! Du er vort! du er vort! Du er fremtidens land. loio. o
Der har gjentagne ganger tidligere vrcrt skrevet noksaa utforlig i vort blad om karakterer ved svendepraver, saa jeg skal ikke tratte bladets lasere med at forsske at utforme, hvordan en pr6ve blir utfurt og hvordan det med sikte paa en god karakter var onskelig den blev utfort; jeg skal kun i mest mulig sammentrukket form faa presentere to proveavlaggend'e, der har gj'ort sig fortjent til at bemerkes, da de har sat arbeide og flid ind paa at sikre sig en god karakter. Deres proveavlaggelse ligger noget tilbake i tiden, men deres arbeide staar mig i friskt nrinde. Dsse to unge mands navn er Alf Eriksen og Thorleit Hagen, forstnavnte der har utstaat sin lere hos hr. Jo. Johnsen, Vinderen Cond! tori, ha? utenom det vanlige provestykke lavet et krokanarrangemrent med
marsipanroser, der indbragte ham <<et <utmarket> (fig. 1).
Den anden, Thorleif l-lagen, der har lart faqet hos Hugo Tobiasson, Halvorsens Conditori, har som forstnevnte utenom det tilpliktede lavet et vikingskib bestaaende av krokan og marsipan (fig 2). Begge disse unge mends bevis paa interesse for faget og argjerrighet efter at opnaa en god karakter er et gladelig symptom og verd at gjares honnar tor, og det bar mane til efterligning for fagets yngste. Vi har jo som oltest i utenlandske fagskrifter, sarlig danske, set ganske im,ponerende provestykker der burde animere vore praktige norske gutter til at sidestilles med eller helst overgaa sine utenlandske kolleger. Til fagets vngste vil jeg da sende det oprop: Cjor det til en aressak at bli
med de dyktigste ved proveavlaggelsen, la det bli til et kaplop om dbn beste karakter, saaled,es at Deres, nu saa vakkert utstyrte svendebrev engang i jlas og ramme kan pryde yaggen i Deres forrefning til glade og stolthet f.or Dem selv og som et garantibevis lor Deres kunder.
H. S. Langli.
onskes <iVorsk' Conditortidende>>s medredak,torer og rnedarbeidere med lak for godt satnarbeide i clet aar sorn er gaat.
Irorst og fremst maa jeg f aa kto lil at tak.ke <Blaclkomiteen>> f or clens store og uegerunyttige arbeicle som den har utfart i tlet sourudne aar i form ao bklrag baade i poesi og prosa eller patt anden ois til bladets triosel og f rentgan.g.
I)erniest er tlet mig ogsaa en, gltede at takke al.le meclarbeidere Ior de tnange og interessarie f agartikler og billeder sLtnt de i aarets lop har inclserult.
Det er mit haab, at n,aar nu <<Norsk Conditortiderude>> i 192U gaar inrl i, sin 4. aargang, at tlet oil bli entlnu nrcre alsidig og ookse i utbredelse, saml at tlets mange oenner oil skrioe lik'esaa flittig i blarlet ogsaa i det nye aar og, gjore sit til, at deres orgarl kan bli utrnerket i <,nhoer henseende.
Idet .ieg mecl disse orrl tak'ker for tlet gamle dar, ntaa jeg f aa loo at onske oel rnadt i lg)ti.
holdt generalforsamling 23 nov. under ledelse av formanden, cond,itor Otto tlolm.
Til ny formand istedetfor Otto Hclm der frabad sig gjenvalg, men var villig til at vare medlem av styret, valgtes Hugo Tobiassen. Til ovrige medlemmer av styret valgtes H. S. La:ng1i, R. p. Andersen, Johr-t l4ollhausen og Otlo HoLrn.
Efter generalforsamlingen var der selskabelig samval' i O.slo Haandverks- og Industriforenings festlokale.
Elektriske Bakerovn &. Maskinfabrik
Disponent: H. Musculus.
Grisleovner - - Konditorovner - DampkjelerVarmtvandsbeholdere
i vore patenterte konstruktioner. Akorcmiske Driftsikre - Rimelige anlagsomkostninger. Hurtig og grei levering.
Udmerkede anbefalinger fra mere end 100 utfarte ovnsanlrg her i landet foreligger. Alle videre oplysninger og personlige forhandlinger ved henvendelse til hovedkontoret
Hovedkontoret: Konowsgt. 9, Oslo.
Telegramadr.: Musculus - Oslo.
Telefonerz 8147382582 - B22BZ
Kjendetegnes bl. a. ved l
Ingen Pakningsboxer
Ingen Reparationer
Intet Pas,- Ingen Syrepaafylding
Smaa Driftsomkostninger
Lang Levetid Effektiv Kioling
er levert bl. a. til folgende Konditorer & Restauranter: Konditor G. Mollhausen, Oslo (3 maskiner) Th. Wiig, Trondhiem
H. Sand
med spiseisfabrikation, isLonservering og rumkjoling.
Nedenstaaende fotograli forestiller Julenissens hus. Desl,arre er billedet ikke helt vellykket. Interioret kommer ikke godt nok frem. Huset er ca. I meter langt. Skal man lage slikt et hus, maa man farst og fremst gjore cn tegning med noiaklige dimensioner. Vaggcne er i krokau. Denlle ruller man ut til err fingers tykkelse, lager de forskjellige tommer som man naiaktig har tilskjart ved siden av Itverandre samtidig som mau satter disse sammel.l ved hjalp av karamel. Gulvet er av kransekakemasse. I peisen er anbragt en rod elektrisk pare og nogen bjerkekubber i marsipan. En gryte hanger over ilden. Vindusrutene er imitert med g6latin. Under
J. Eriksen, Levanger Restaurant ,,Skansen", Oslo (2 maslciner) ,,Tivoli", Oslo -rrT ,,Culmbacher Hof", m, m. fl.
Kjeld Str-rbsgt. 1, OSLO
Telefon 16499 Telegradr. Presto
Julenissens hus som vindusdekoration. I
taket n'rorrteres en elektrisk pare godt maskert og sorir belyser det dakkede bord. Dette er dakket for S personer. Talerkene, fater, kopper og skeer er laget i marsipan og malt med rodt og blaar Midt paa bordet staar en liten opsats, hvor omkring er gruppert en kringle, en blotkake, nogen horn og et fat smaakaker. En nisse kommer netop ind av doren med en kransekake. Taket er aV karamel. Med <sucre soufll6> er imitert nogen stener som iigger som vekt paa taket. Huset med et vinterlandskap omkring tor sig godt ut som vindusdekoration.
Paul Schaltenbrand.
Bergen
Kolonial en gros
Anbefaler spccielt til Londitorbruk
Flormelis
Smult og Krydderier
n[[ilmrilnrIrIrnilIil[IIrnmnrrlIIilIIIrnIIilr!!!!!!!!]!l!!!!!!!!!!!!!!ll.!!!!r!ll!!!l!!!rlllllnr
Rikstelclon 3 648
Telegramadresse: Mohrgiertaen
J"le- og barndomsminde
Til mors minde.
Xlintles tlu den koelcl, ntens oi erlnu oar sntaa, tla ntor os pyntet til f est, oor lykkeligste koelcl, jo oi kunde nok forsltttt den oar lil ntirutle onl oot' store .iulegiest!
.i oi rnintles gtclt tlen titl, cler steltes til f estrler bleo brygget, slaktet og bakt -, ntens tnor til os hun talte om clen komntende g jest, og, of ltlttet til lruert ord s<tnt bleo os sagt.
Hun talte saa niltlt, og nrcd k'iarlighets glod om, al jorcllioets lengsel og tranq.
Hun talte otn kamperu f or clet claglige brod ntens lil herren lrun, stqret sin p,ang.
Der oar snil paa hentles lreber, der oar stil i hendes sind, :toilL et barn f andt hun glrede i det smaa, sorrt et barn, fik hun, gaa til sin frelser incl, til clen hoile hun trengte som f aa!
Du som nu gaar mot tle graanentle haar med den rastlsse dag som soanclt hert,'-, du glemmer ei mar og barndomntens aar metl julestemning i sincl: <Gicl jeg oar barn igjen!>
I lykkelige unge sonl ennu har tnor, som folger clig tro paa din sii!
Hun er stor i sin, gjenrins,hun er kiarlig i ord!
Tak kjrure mor! clet er den beste iuleklap du kan gi.
Joio. servietpresser kleedeskurve
leverer de bedste kvaliteter i hvetemel og rugmel.
Nye forbedrede og prisbillige modeller av kassaregistre passende for ethvert konditori Skriv efter tryhsaker.
Eneforhandler for Norge Kirhegt.2o J.
Naonet IIu,nSa borg", for at saaoel produfttion som aotapning og emballering sfter under de mest betrgggende hggienisfte forhold.
Nr. 1 kr. 26.00. Nr. 2 kr. 22.OO. Nr. 3 kr. IB.OO pr. l/z kasse,
o ftr t ist 0l
Alle glreclel sig til jul, ikke barc cle unge, m,ell ogsaa de ganrle. I los sistnavnte stiger letop til denne tid mange ganrle minder lrenr fra ungdomsdagene. Jeg tanker oftc paa juleti,clen fra mine ungc svendedage, s,kjont de var ofte ikke saa gyldne, for den tiden arbeidet conditorene sent og tidlig, baade helligdage og sond,age,.da var man nok ofte glad for at faa hvile litt, mens andre gladet sig. Det er vei mange av de ,kjare lasere som selv har gaat gjennem den tiden, og ingen ans,ker vel heller den tilbake. Julen 1903 staar isar lor mig som en sort skyggc, istedetfor et gladelig minde, da indehadde jcg en plass i mestersangerens by, det var forresten min forste svendeplass, men dog ikke den behageligste. Chefen val' en meget dyktig mand, og hans forretning var anset som byens fineste, men hans karakter var stik rnotsat, han brukte munden den hele dag og vimset omkring fra morgen til aften, og var svart nervss. Han gik altid kladt i dres, aldrig i konditortoi. Vi var 6 svende ansat, men det handte ikike saa sjelden at bare 3 eller 4 var i arbeide av den enkle grund at chefen jaget en eller anden for en bagatels skyld. Saa varte det en stund fsr andre indtok plassen igjen, slik var det stadig, alle gik som paa gladende kul, som man sier. Jeg hadde i 3 maaneder holdt mig ganske bra, ieg var nasten sikker paa guldrnedalje i uth,oldenhet; men da jeg nasten var sikker paa rekorden, hendte katastrofen. Chefen var nemlig den dagen mer nervas end vanlig. Han blev den dag iar til en vardig efterfslger, hittil hadde han bare 2 smaapi,ker; dette blev antageligvis formeget ior hans utslitte nerver; de fleste ihadde sikkert blit det motsatte over en slik begivenhet. D,a handte det at jeg som vanlig over-
trak de to navnte kakesorter, med kckende aprikoscmarmelade. Kasserollen som blev brukt til dette hver dag, kan ikke ak,kurat vare blank og pusset bestandig utenpaa, og det var den ikke denne gang heller desvarre. Da jeg passerte forbi ovnen med min kokende substans i kasserollen, maatte jeg, for at komme til min arbeidsplass, gaa gjennem en smal gang, tilfaldigvis gik chelen like foran mig, han gjorde saa en braavending, lik en soldat som gjor venstre o,m efter kommando, og da ,kom uheldet. Han pusset min kasserolle i den anledning saa fint utenpaa med dcn ene jaketsnip, samtidig tok han litt av indholdet med den anden. <Omforladelse> var det eneste jeg kunde si, han merket da ingenting, og jeg sa ikke mere, for det var jo ikke mig som hadde skaden, tvertimot, jeg hadde jo faat en renere kasserolle. En liten stund efter horte jeg fra lang avstand stort spek takkel, umiddelbart efttr slog uveiret ned over mig, jeg fik en portion kjeft og sparken paa llekken 3 uker for jul. Gladelig jul, tankte jeg mig. Efter et veldig mundhuggeri, som han holdt rekorden i, fik jeg utbetalt min maanedlige svimlende gage av 28 malk; De kan vare glad for at De slipper at betale jaketten, var hans siste ord. Attest lik jeg ogsaa tilsist, den maatte kontordamen skrive, og han satte motvillig sin underskrift under. Ellers var det forresten fruen som gjorde det, men denne dag var hun jo ganske undskyldt for at ,bry sig med slike bagateller. Forste svend i forretningen hjAlp mig om aftenett, og vi senclte 6 brevlige foresparsler om plasser, alle til Karlsruhe, for han var nemlig derifra, og goclt kjendt. To dage efter kom et telegram (sofort eintreten), meir ingen avsenders underskrift. Avsenderen 'kunde jo ikke vitc, at vi hadde skrevet til 5 omfremt; i semme by. Under jernbanereisen reflekterte jeg o'ver min skjabne, og den tilkommende plass, skjont jeg visste
enkelte bedste
Telefon 2391 5
Telefon 23915
Nestle & Anglo- Swiss Condensed Millt Co. Olo, Kirkegaten 14, 16, l8
Telefoner 16 293 l5 2Bl 14 474
STENERSGATEN IO
jo ikke hos hvem. Efter foresporsel i 3 iorretninger av de 6 vi hadde skrevet til, var nummer 4 den riktige. Gudskelov kom jeg nu til en chef, hos hvem opholdet ,blev til gjensitlig tilfredshet. Dette er et lite indblik i forholdet dengang. Tiden har nok heldigvis forandret sig meget, slik er nok umulig nu for tiden. Men saa er det ogsaa stor f,ors,kjel med livet i konditoriene lar og nu, li,kesaa stor forskjel som i julen 1S03. Og en gladelig jul.
C. L,
og dobbelle av konstruklion hos
Eneberettiget importar av vin og brennevin til Norgc
Telefon I 36 00. Centralbord
hvorfra faaes forbindelse med samtlige avdelingers kontorer.
Conditor og redaktor av Kjobenhavns l(onditor.lcrenings Medlemsblad, hr. Jens Jorgeu Thuesen, dc,de plutselig av hjertelammelse fredag 18. november, 65 aar gammel.
Ksln a. Rhein
TysLlands storste og bedste konditorfagskole. Stadig tilgang fra skandinaviske lande. Bedste referancer. Uovertruflit utdannelse i alle konditoriets fag. Specialkurser for sukkerarbeider og fransk laboratoriearbeide i specialverkstedet. Tiltredelse hver l. og 15. i maaneden. Prospekt paa forlangende.
I 1S04 startet Thuesen'Konditorforeningens Medlemsblad, som han viet stor interesse og med sin aldrig sviktende energi stadig arbeidet frem. Desuten var han siden 1909 og i mange aar Konditorforeningens sekretar. tlr. Thuesen var altid elskverdigheten selv, altid velvillig og imotekommende. Vi hadde i sommer {en glede at ha Thuesen som gjast iblandt os ved vort landsmste i Bergen. Thuesen gladet gig meget over opholdet i Norge og turen til og fra Bergen; den vakre hilsen i verseform til vort kjere Norge som Thuesen sendte Norsk Conditortidende ved sin hjemkomst til Kjobenhavn, vil vi stedse bevare i vor erindring. Norsk Conditortidende har stadig hat den glade at staa i et godt og kollegialt samarbeide med hr. Thuesen.
Melet er forstelllasses. Prisen er billig.
De ftan iftfte faa hirpt noget fordelagtigere mel.
Norsk Conditortidende og venner i Norge sendle vor avdade kollcga en siste hilsen i form av en palmeclekoratiort mccl ba:tnd i de norske fitrver som en litert tak lor det gocle vtnskap og samarbeicle i tiderrs lep.
Fr. Ilahn cr fedt 9. december 1867 i Montevider, Syd Amerika, og kom til Ncrge i 1895, eiter utltit lrretid i tlamburg. Ilans forste arbeidssted i Norge var h.os Bastrup, I(ristianssand. I mai 1896 etap-
L-r. Holn, net han sammen med S/ohnhas forretning i Trondhjem; men sistnavnte traadte allerede elter ct par aars Iorlop ut av forretningen for at flytte til Tromsz. I I 899 llyttedes {orretningen over i egen gaard, Nordregt.4, hvor den saa blev drevet, indtil den i 1918 blev solgt. I lql0 blev <Bellevue>, beliggende ved
Mjelvas nye
moderne konditoroYner
Et hvert bakeri har bruk for en saadan.
Leveres i forskjellige stsrrelser med og uten automatisk temperaturregulator.
Innhent of f erte.
A/5 Mjelvas Elektriske Ovnsfabrikker Veblungsnes, Romsdalen
'lrolla utenfor Trondhjem, aapnel. Dette sted blev kun drevel om sommeren.
I rnai 1924 aapnedes saa den nuvarende forretning paa Egertorvet i Oslo.
Hr. Hahn gik straks vcd sin ankomst hit til byen ind i vor forening og har vist sig som en god kollega; hans uopslitelige lrumor og nlorsomme indfald og utfald har bidrat sit til at vi alle holder av ham bAde scm reisekamerat cg foreningsmand.
Conditortidende slutter sig til de sikkert mange e'",rige gratulanter og onsker hr. Hahn en lykkelig og velsignet fremtid.
Marsipanmasse er almindelig anerlrjendt som den bedste. (Garanterer at indeholde e/,r mandler og l/a sukker).
anbefales fra
Referonce: hr. condilor Sim. Solberg
H ai krza. I itet Rirnelig Repa.ra.sjonerpris Ladninger
ING. ARVID LIORANGE
Stortingsgt, S2 -felefon jp-tz2
Hvite Jakker Huer Forkler syet av prima stoffer og med forsteklasses ssm. Rimelige priser
Tidl. Andr. MonsenVaskerelvgt. 26, Bergen
Gledelig jul
onskes alle lasere og Denrler ao <rNorsk Conditortklende>> i ind- og utland.
Mangeaarig leverandor lil de flesfe storre bakerier i Oslo, Freia Chocoladefabrik, Hiemmenes Vel m. fl. og
50 aars fodselsdag feiredes 15. december i Arebro av formanden for Mellemste Sveriges Conditorf<irer ning, hr. conditor Edward Danielsson.
Hr. Danielss,on er blandt norske cond,itorer godt kjendt som kollega og ven; han har som bilturist gjennemkrysset Norges vakr.e dalstrsk og har man_
gen gang siden utrtalt til mig sin beundring for vire storslagne og vilde naturherligheter; samtidig faldt der den y'tring: <at det var forste, men ikke s,iste gang jeg har gjestet norsN natur og norske kolleger.>
<Velhommen igjen!>;
Vi znsker hr. Danielsson tillykke med de forgangne 50 aar og dertil lykke og alt godt i de kommend,e aar.
H. T.
For al den venlige Deltagelse, der vistes mig fra Norsk Conditortidende og Norge.s Konditorer i Anledning af min kare Mand, Konditor J. Thuesens Dzd og Begravelse bringer jeg min hjereligste Tak. Oline Tltuesen. I
Jeg har herved Iornsielsen at meddele at med den av dem leverte Burroughs Portable Addisionsmaskin er jeg meget godt lornoiet, den er Iettere at arbeide med og ieg har meget sikrere oversigt over det utlsrte arbeide end jeg hadde med min forrige gamle maskin. .lErbodigst
HALVORSENS CONDITORI
Flugo Tobiasson (sign.)
Mineralvandfabriken
Telef.60336
Conditor Siur. Solberg i Hagd,ehaugsveien i Oslo fik i december maaned ifjor vcd et besak i Stockholm se Regjeringsgatan ligee festlig oplyst og prydet i anleclning julesalget.
Keysersgt B Telelon 12622
Det slog ham, at vi ogsaa her hjemme maatte kunne gjare noget lignende, og han satte sig straks i forbindelse med de respektive autoriteter, maleren Arnull Salicath og de forskjellige handlende i strsket for at faa istand en utsmykning av Hagdehaugs-
i"-::l':.: I buk"r- og konditorartikler
Laqer av ,
veien.Han blev overalt mstt med iorstaaelse, og kunstncren Salicath gik straks igang med utsmykningen.
Som man vil se av ncclenstaaende biliede, er mali-
tige granguirlander med kulorte stjerner spandt fra husvag til husvag. To portaler med <Julen 1927> i transparent markerer indgangene, og overalt straaler og Iunkler lysene i Hagtlehaugsveien.
Telf. 22975 osLo
Jacob Schjolbergs Maskinagentur
Centralbankens Gaard, Indg. Toldboigt.
Bergen -
leverer landskiendle
Anbefales til Conditori-, Hotel- og Restaurantbruk.
Telefon 269s9
lllllllllllllllllllllllliilltllllllllllllllltlttlttlt
Oslo Haandverks- og Industriforening akter at gaa i gang med en fast aarlig lertingaften av underholdende art for byens haandverkerlarlinger.
Den forste underholdnirrgsaften holdtes onsdag 7. december i Oslo Haandverks- og Industriforenings store sal og var besakt av ca. 400 larlinger, der paahorte foredragene og underholdningen mecl stcr interessc.
Vi anser dette for en god sak og det skulde glade os meget om v,ore lerlinger vilde besoke disse aftener med interesse, hvergang disse avholdes.
TELEFONER: t5lS2 - ts 280
en gros. og
Skiens Aktiemalle moderniseres.
Ifolge <<Fremskridt> skal Skiens Aktiemolle gaa til en betydelig modernisering av renseriet. Det gjalder sarlig hveten, idet de krav som nu stilles til denne nsdvendiggjor nye metoder. Der vil bli opfort en stor ny betonbygning. Det maskinelle utstyr leveres fra Tyskland, som har specialfabriker paa dette .omraade. Arbeidet s,kal settes igang snarest mulig. Naar alt er fardig vil Aktiemollen presenterc sig i tip top moderne stand.
Nyt konditori.
Vor by faar i den aller narmeste fremtid et nyt fsrsteklasses konditori i universitetets narmeste nabolag. <Culmbacher Ilof>s gamle traditionsrike lokaler i Universitetsgaten er nu under omindredning for det nye etablissement, som under navnet Ritz, konditori l,il bli aapnet i traste uke.
Utgit av Conditortuestrenes Landsforeniug 1 Ansvarlig redaktor: Cand. jur. Josef Llanche
Redaktionshotniti : Ilugo Tobiasson, Oslo, H. S. Langli, Oslo, Odd Erichsen, Trondhjem, og Trygve Reimers, Bergen.
Utkonrnrer i Oslo 1 gang hver maaned og kan bestilles ved alle landets postanstalter og vecl direkte henvendelse til ekspeditionen
Kontingent: Kr. 3.00 pr. L/z-aar.
Iledaktion og ekspedition: A. M Hanches Forlag, Raadhusgaten 24, Oslo, telefon l2l8l
Redaktoren privat: Telefon 4fr085